Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
v/ formand Jane Heitmann
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Tlf. 39 77 80 00
24. februar 2020
Invitation til besøg på Dansk Gigthospital, Sønderborg
Gigtforeningen har hermed fornøjelsen af at invitere medlemmerne af Folketingets Sundheds- og Ældreud-
valg til at besøge Dansk Gigthospital i de fantastiske, nyrenoverede og særdeles visionære faciliteter på
Sønderborg Sygehus.
Dansk Gigthospital, der er ejet og drevet af Gigtforeningen, har i mange år, efter aftale med Region Syd, va-
retaget de offentlige behandlingstilbud til mennesker med gigt i det sydligste Danmark.
Vi har siden 2015 i tæt samarbejde med Region Syd, store private donatorer og patienter formuleret en ro-
bust og langtidsholdbar vision for et unikt, forskningsbaseret og højt specialiseret behandlings- og rehabili-
teringstilbud til mennesker med alvorlige gigtsygdomme. Disse visioner ligger til grund for, at vi kunne
indgå en 10 årig driftsaftale med Regionen, som grundlag for generøs økonomisk støtte fra blandt andre
A.P. Møller fonden, Villum fonden, Knud Højgaards fond samt Augustinus fonden til at opføre et helt nyt og
topmoderne Dansk Gigthospital på Sønderborg Sygehus.
Vi ønsker i samarbejde med udvalget at sammensætte et program, der kunne omfatte en kort fremvisning
af de meget patientvenlige og flotte faciliteter samt et par korte indlæg, der f.eks. kan give indsigt i frontlin-
jen for dansk gigtbehandling og forskning, samt de muligheder og valg vi står over for i de kommende år,
når vi som samfund skal håndtere et stadigt stigende antal mennesker med kroniske og progredierende
gigtsygdomme.
Det ville være en fornøjelse om vi kunne finde en dag i slutningen af august eller i september, hvor det
kunne passe Udvalget af besøge os. Vi forestiller os at besøget vil have en varighed på cirka et par timer, og
vi vil naturligvis koordinere alt det praktiske med udvalgets sekretariat.
Med venlig hilsen
Mette Bryde Lind
Direktør
Tlf. 39 77 80 36
1/1