Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 251
Offentligt
2157189_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPNFF
Koordineret med:
Sagsnr.: 1800722
Dok. nr.: 1061712
Dato: 02-03-2020
NOTAT
Evaluering af ændringer i psykiatriloven fra 2015 (mindreårige
patienters retsstilling og den lægelige vurdering i forbindelse med
tvangsfiksering)
1. Indledning og baggrund
Den 28. april 2015 vedtog Folketinget lovforslag nr. L 137
1
om forslag til ændring af lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien
2
(herefter psykiatriloven).
Det blev i den forbindelse besluttet, at mindreårige psykiatriske patienter mellem 15-17 år,
som ikke giver samtykke til behandling, er omfattet af psykiatrilovens regler om tvang i
psykiatrien. Patienter mellem 15-17 år har derfor i lighed med patienter over 18 år blandt
andet klageadgang og ret til en patientrådgiver i henhold til psykiatrilovens bestemmelser.
I forbindelse med lovforslaget blev der endvidere indført en indberetningspligt for
magtanvendelse i forhold til mindreårige patienter under 15 år, og en ret til en eftersamtale
efter ophør af indgrebet. Endelig blev det besluttet, at det lægelige tilsyn i forbindelse med
tvangsfiksering skal ske mindst tre gange i døgnet, og at den eksterne lægefaglige vurdering
skal ske 24 timer efter beslutningen om tvangsfiksering.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at der tre år fra lovens vedtagelse skal foretages
en evaluering af ændringerne vedrørende mindreårige psykiatriske patienters rettigheder,
den lægelige revurdering i forbindelse med tvangsfiksering, ordningen om eftersamtale for
alle mindreårige, samt indberetningspligten i forhold til magtanvendelse i forhold til
mindreårige patienter under 15 år.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at det i forbindelse med
evalueringen b.la. skal overvejes, om der er grundlag for at justere ordningen om
klageadgangen for de 15-17 årige
3
.
Sundheds- og Ældreministeriets vurderinger vil i det følgende blive beskrevet i afsnit to. I
afsnit tre beskrives det nærmere indhold af lovændringerne, og i afsnit fire beskrives selve
1
L 137 – Folketinget 2014-2015
2
Lov nr. 579 af 4. maj 2015
3
Folketingstidende 2014-2015 – tillæg A, L 137 som fremsat, side 9
1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 251: Orientering om evaluering af ændringer i psykiatriloven om mindreåriges rettigheder m.v., fra sundheds- og ældreministeren
2157189_0002.png
evalueringen, herunder evalueringsprocessen samt bidrag fra blandt andet faglige
selskaber, interesseorganisationer, og regionerne. Endelig beskrives data fra
Sundhedsdatastyrelsen vedrørende registreringspraksis for magtanvendelse.
2. Sundheds- og Ældreministeriets vurderinger af mindreårige patienters retsstilling,
indberetningspligt for magtanvendelse og den lægelige vurdering
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker indledningsvist, at evalueringen bærer præg af et
forholdsvist sparsomt datagrundlag samt relativt få eller kortfattede tilbagemeldinger fra
regioner, faglige selskaber og interesseorganisationer. Der er eksempelvis modtaget
besvarelser fra i alt 12 patientrådgivere fordelt i de fem regioner.
Det er dog Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at der er tilstrækkeligt materiale til
at foretage en evaluering af lovændringerne.
2.1 Mindreårige patienters retsstilling (klageadgang og eftersamtaler)
Det er Sundheds- og Ældreministeriet vurdering, at lovændringerne vedrørende patienter
mellem 15-17 år, har haft den ønskede effekt og medført en klar og styrket retsstilling for
mindreårige psykiatriske patienter. Der er således ikke efter Sundheds- og Ældreministeriets
vurdering grundlag for at justere klageadgangen for de 15-17-årige patienter.
Sundheds- og Ældreministeriet har lagt vægt på den overordnede positive tilbagemelding
fra både regioner, faglige selskaber og interesseorganisationer, som har tilkendegivet, at
lovændringen er en forbedring af mindreåriges retsstilling. Både regioner og organisationer
har i denne forbindelse oplyst, at de 15-17-årige patienter opleves som tilstrækkelig modne
til at administrere klageadgangen, og at patienterne kan reflektere over deres indlæggelse
og valg. Dette understøttes af det lave antal klagesager fra 15-17-årige patienter hos hhv.
Det Psykiatriske Patientklagenævn og Det Psykiatriske Ankenævn.
De samme positive tilkendegivelser gør sig gældende for så vidt angår eftersamtaler med
mindreårige patienter, omend eftersamtalerne ifølge nogle organisationer ikke altid
gennemføres. Sundheds- og Ældreministeriet bemærker i denne forbindelse, at
eftersamtaler som udgangspunkt altid skal afholdes, jf. psykiatrilovens § 4, stk. 5. I henhold
til bemærkningerne til lovforslaget, som dannede baggrund for afholdelse af eftersamtaler,
viser undersøgelser, at systematisk anvendelse af eftersamtaler vil kunne bidrage til at
nedbringe tvang betydeligt
4
.
Enkelte regioner har bemærket, at eftersamtalerne bør kunne afholdes efter, at patienten
er færdigbehandlet, da patienten fortsat kan være psykotisk efter tvangsindgrebet.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker hertil, at formålet med eftersamtalen er at belyse
årsagen til tvangsindgrebet samt at forsøge at forebygge fremtidige tvangsindgreb. Dette
kan være en udfordring, såfremt eftersamtalen først afholdes efter, at patienten er
færdigbehandlet, hvilket potentielt kan være langt tid efter det konkrete tvangsindgreb er
ophørt.
4
Folketingstidende 2005-2006 – tillæg A, L 140 som fremsat, side 4241
Side 2
2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 251: Orientering om evaluering af ændringer i psykiatriloven om mindreåriges rettigheder m.v., fra sundheds- og ældreministeren
2157189_0003.png
En række interesseorganisationer har påpeget, at også børn og unge under 15 år bør være
omfattet af psykiatrilovens regler om tvang, og at forældrene i højere grad bør informeres
om, at forældrene kan undlade at tage stilling til tvangsforanstaltninger.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker hertil, at det fortsat er vurderingen, at det vil
være hensigtsmæssigt at følge de samme aldersgrænser som i sundhedsloven, dog uden at
der foretages en modenhedsvurdering af de 15-17-årige, som det er tilfældet i
sundhedslovens § 17, stk. 2. Det fremgår endvidere af sundhedslovens § 20, stk. 1, at
patienter, som ikke kan give et informeret samtykke, skal informeres og inddrages i
behandlingen i det omfang, barnet eller den unge forstår behandlingssituationen,
medmindre dette kan skade patienten. Dette gælder også for psykiatriske patienter under
15 år. Ligeledes skal patienter under 15 år og forældremyndighedsindehaveren tilbydes en
eftersamtale efter ophør af tvangsforanstaltningen, jf. psykiatrilovens § 4, stk. 6, og
magtanvendelse skal registreres i tvangsprotokollen, jf. psykiatrilovens § 20, stk. 1.
Sundheds og Ældreministeriet bemærker endvidere, at ministeriet i 2017 i samarbejde med
Børnerådet og Psykiatrifonden udarbejdede informationsmateriale til brug for børn og unge
i psykiatrien.
Endelig henviser Sundheds- og Ældreministeriet til, at det tydeligt fremgår af
vejledning om
forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner, tvangsfiksering og tvungen opfølgning efter
udskrivning, m.v. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger (Til psykiatriske
afdelinger)
5
, at forældremyndighedsindehaveren skal informeres om muligheden for at
frasige sig stillingtagen til tvang, hvorefter psykiatrilovens bestemmelser om
klagemuligheder m.v. finder anvendelse.
2.2 Det lægelige tilsyn i forbindelse med tvangsfiksering
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at antallet og den tidsmæssige placering
af lægelige tilsyn i forbindelse med tvangsfiksering er hensigtsmæssig.
Sundheds- og Ældreministeriet har lagt vægt på de overordnede positive tilbagemeldinger
fra regionerne og enkelte interesseorganisationer.
Sundheds- og Ældreministeriet har taget til efterretning, at flere interesseorganisationer
foreslår en undersøgelse af det eksterne lægelige tilsyn. Sundheds- og Ældreministeriet har
endvidere noteret, at flere regioner har bemærket, at plejepersonalet kontinuerligt
vurderer, hvorvidt en tvangsfiksering er påkrævet, hvorfor vurderingen foretages løbende
og ikke kun i forbindelse med de i loven fastsatte lægelige tilsyn. Bemærkningerne fra hhv.
interesseorganisationer og regioner giver dog på nuværende tidspunkt ikke Sundheds- og
Ældreministeriet anledning til overvejelser om ændringer af det lægelige tilsyn.
2.3 Indberetningspligten for magtanvendelse
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at det på baggrund af de foreliggende
data beskrevet i afsnit 4.5.2 ikke er muligt at konkludere, om der er sket en ændring i
registreringspraksis i forbindelse med fastsættelsen af en indberetningspligt for
magtanvendelse.
5
Vejledning nr. 9778 af 2. august 2016
Side 3
3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 251: Orientering om evaluering af ændringer i psykiatriloven om mindreåriges rettigheder m.v., fra sundheds- og ældreministeren
2157189_0004.png
Det er dog Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at der kan være behov for i højere
grad at oplyse sundhedspersonalet i børne- og ungdomspsykiatrien om den korrekte
registreringspraksis for magtanvendelse, da det b.la. kan konkluderes, at
tvangsforanstaltninger, dvs. foranstaltninger uden forældresamtykke for patienter under
15 år, registreres som magtanvendelse.
Registeringen af anvendelsen af magtanvendelse er beskrevet i vejledning om udfyldelse af
tvangsprotokoller (registrering af anvendelse af tvang i psykiatrien) samt registrering af
anvendelse af udskrivningsaftaler/koordinationsplaner)
6
. Sundheds- og Ældreministeriet vil
dog drøfte om der er behov for yderligere oplysning om registreringspraksis med
Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen.
3. Det nærmere indhold af lovændringerne
3.1 Mindreårige patienters retsstilling
Før lovændringen i 2015 var mindreårige som udgangspunkt omfattet af psykiatriloven.
Dette var dog forudsat, at den mindreårige efter et konkret skøn over den mindreåriges
modenhed måtte anses for at være i stand til at overskue bl.a. eventuelle indgreb og
konsekvenserne heraf, herunder beføjelser ved klageretten. I praksis blev der anlagt en
fortolkning,
hvorefter
forældremyndighedsindehavere
med
hjemmel
i
forældreansvarsloven kunne give samtykke til foranstaltninger mod mindreårige under 15
års vilje. Dette bl.a. på baggrund af sundhedslovens § 17, hvorefter en patient, der er fyldt
15 år, kan give informeret samtykke til behandling. En undersøgelse fra 2005 konstaterede
dog, at børne- og ungepsykiatriske afdelinger selv fastsatte vejledende aldersgrænser i
forhold til samtykke, hvilket åbnede mulighed for, at afgørelserne vedrørende
tvangsbehandling m.v. blev truffet ud fra forskellige lokale fortolkninger af reglerne.
For at skabe en klar retsstilling for mindreårige psykiatriske patienter, blev det derfor i 2015
vedtaget, at 15-17-årige, som ikke giver samtykke til behandlingen, er omfattet af
psykiatrilovens regler om anvendelse af tvang i psykiatrien og de deraf følgende
retssikkerhedsgarantier. Dette betyder b.la., at indgreb bliver registreret som
tvangsforanstaltninger, at de 15-17-årige har klageadgang, ret til en eftersamtale efter
ophør af tvangsforanstaltninger, samt ret til at få tildelt en patientrådgiver. I modsætning
til sundhedslovens bestemmelser, skal der ikke foretages en modenhedsvurdering af de 15-
17 årige.
Hvis en patient under 15 år protesterer mod et indgreb, men der foreligger et informeret
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren til indgrebet, vil indgrebet derimod blive
registreret som magtanvendelse, og ikke som en tvangsforanstaltning. I dette tilfælde har
patienter under 15 år således ikke ret til at få tildelt en patientrådgiver, og har ikke mulighed
for at klage. Patienterne/forældremyndighedsindehaveren har dog ret til en eftersamtale
efter ophør af magtanvendelse, jf. psykiatrilovens § 4, stk. 6.
Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker at samtykke til indgrebet, bliver
indgrebet betragtet som et tvangsindgreb, og psykiatrilovens regler finder anvendelse på
samme vis, som hvis patienten havde været 15 år eller derover.
6
Vejledning nr. 9798 af 16. august 2016
Side 4
4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 251: Orientering om evaluering af ændringer i psykiatriloven om mindreåriges rettigheder m.v., fra sundheds- og ældreministeren
2157189_0005.png
Forældremyndighedsindehavere skal informeres om, at der er mulighed for at frasige sig
stillingtagen til anvendelse af indgreb over for patienter under 15 år. Hvis
forældremyndighedsindehavere ikke ønsker at tage stilling, vil patienter under 15 år også
være omfattet af psykiatrilovens regler om anvendelse af tvang.
3.2 Den lægelige vurdering i forbindelse med tvangsfiksering
Før lovændringen i 2015 fremgik det af psykiatrilovens bestemmelser, at der skulle
foretages en fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af
tvangsfiksering, så ofte som forholdene tilsagde det, dog mindst fire gange i døgnet.
Med lovændringen blev det fastsat, at antallet af lægelige tilsyn skal ske mindst tre gange i
døgnet. Ændringen fra fire gange i døgnet til tre gange i døgnet skal ses i lyset af, at den
eksterne lægefaglige vurdering (den uvildige ”second opinion”) i forbindelse med
lovforslaget blev rykket frem fra 48 timer til 24 timer efter beslutningen om
tvangsfikseringen, hvorefter der skal være en yderligere revurdering på 4. dagen efter
iværksættelsen, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 5-6. Herefter skal der være revurdering én gang
om ugen, så længe foranstaltningen pågår, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 7. Endelig har
overlægen efter psykiatrilovens § 21, stk. 1, generelt en løbende tilsynsforpligtelse for, at
frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang ikke anvendes i videre omfang end
nødvendigt.
3.3 Indberetningspligten for magtanvendelse
Før lovændringen i 2015 fremgik det alene af Sundhedsstyrelsens
vejledning om udfyldelse
af tvangsprotokoller
7
, at Sundhedsstyrelsen henviste til (understreget her), at det blev i
registreret i tvangsprotokollen, når der blev foretaget indgreb over for patienter under 15
år med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.
Med lovændringen blev der indført en pligt for overlægen på afdelingen til at indberette
indgreb over for patienter under 15 år, uanset om indgrebet er sket med
forældresamtykke, dvs. også for anvendelse af magtanvendelse.
4. Evalueringen
I det følgende afsnit beskrives evalueringsprocessen og bemærkningerne fra de faglige
selskaber, interesseorganisationer og regioner. Sundheds- og Ældreministeriets vurderinger
og stillingtagen til bemærkningerne fra de faglige selskaber, interesseorganisationerne og
regionerne, fremgår af evalueringens afsnit 2.
4.1 Evalueringsprocessen og hørte myndigheder, interesseorganisationer, m.v.
Som led i ministeriets evaluering af lovændringerne inviterede Sundheds- og
Ældreministeriet i 2018 repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Det
Psykiatriske Patientklagenævn, Nævnenes Hus og Det Psykiatriske Ankenævn til et møde
vedrørende processen for evalueringen.
På baggrund af drøftelserne sendte Sundheds- og Ældreministeriet i juni 2018 en række
spørgsmål til følgende organisationer, faglige selskaber samt regioner:
7
Vejledning nr. 9713 af 20. december 2011
Side 5
5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 251: Orientering om evaluering af ændringer i psykiatriloven om mindreåriges rettigheder m.v., fra sundheds- og ældreministeren
2157189_0006.png
Landsforeningen SIND, Landsforening af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP),
Bedre Psykiatri, Børnerådet, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Psykiatrisk Selskab,
Børne- og Ungepsykiatrisk Selskab, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Psykologforening,
Danske Regioner, Det Psykiatriske Patientklagenævn, Det Psykiatriske Ankenævn, Region
Syddanmark, Region Sjælland, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Hovedstaden
og Danske Handikaporganisationer.
I de følgende afsnit beskrives en overordnet gennemgang af svarene fra hhv. de faglige
selskaber, interesseorganisationerne, og regionerne. For en fuldstændig gennemgang af
svarene henvises til bilag 1.
4.2 Mindreårige patienters retstilling – klageadgang
4.2.1 Faglige selskaber og interesseorganisationer
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget bemærkninger fra Dansk Sygepleje Selskab,
Børne- og Ungepsykiatrisk Selskab, Landsforeningen SIND, Dansk Psykiatrisk Selskab, Bedre
Psykiatri og Børnerådet.
De faglige selskaber og interesseorganisationer blev stillet følgende spørgsmål om
klageadgangen
:
1.
Har I på baggrund af medlemmers erfaringer synspunkter vedr. 15-17-åriges adgang til at klage?
2.
Er der grundlag for justering af ordningen, herunder fx i forhold til den aldersgruppe, der har klageadgang?
De faglige selskaber og interesseorganisationerne har oplyst, at de gennemgående
betragter det som positivt, at 15-17-årige patienter, som ikke giver samtykke til behandling,
nu er omfattet af psykiatrilovens regler om anvendelse af tvang og de deraf følgende
retssikkerhedsgarantier.
Flere organisationer, herunder Landsforeningen SIND, har således bemærket, at det er en
forbedring af mindreårige patienters retsstilling, at de 15-17 årige har mulighed for at
indgive klager, og at Landsforeningen SIND ikke har kendskab til, at klageadgangen har
været ”misbrugt” i form af klager uden meningsfyldt indhold.
Bedre Psykiatri og Landsforeningen SIND har dog begge henvist til, at også børn og unge
under 15 år bør være omfattet af psykiatrilovens regler om tvang. Begge organisationer har
påpeget, at det kan føre til en splittelse i familien, at forældrene kan give et
stedfortrædende samtykke til tvangsforanstaltninger. Forældrene og barnet bør i højere
grad informeres om, at forældrene kan vælge at undlade at tage stilling, hvorefter den unge
vil blive omfattet af psykiatrilovens almindelige bestemmelser, ligesom ansvaret for
behandlingen entydigt vil påhvile overlægen. Dansk Sygepleje Selskab har overordnet
fremsat lignende overvejelser og henvist til, at en beslutning om behandling mod den unges
vilje, bør være sundhedsprofessionelles beslutning.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab har dog bemærket, at omend der både er fordele
og ulemper ved at udvide målgruppen til eksempelvis 12-14-årige, anbefales det at
bibeholde den samme aldersgrænse som i sundhedsloven.
Side 6
6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 251: Orientering om evaluering af ændringer i psykiatriloven om mindreåriges rettigheder m.v., fra sundheds- og ældreministeren
2157189_0007.png
4.2.2. Regionerne
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget svar fra samtlige fem regioner.
Regionerne blev stillet følgende spørgsmål om klageadgangen:
1.
Hvor mange patienter i alderen 15-17 år har du i hhv. 2017 og januar til juni 2018 hjulpet med at indgive
en klage?
2.
Hvor mange af disse patienter bad selv om rådgivning?
3.
Hvad er din erfaring ifht. rådgivning og hjælp til at forberede en klage for patienter i alderen 15-17 år?
•
Har patienterne fx efter din vurdering haft den fornødne modenhed til at administrere en klage-
ret?
Bemærkninger i øvrigt ifht. hjælp til forberedelse af og indgivelse af en klage?
Finder du der er grundlag for justering af ordningen, herunder fx ifht. den aldersgruppe, der har
klageadgang?
•
Spørgsmålene blev rettet til patientrådgiverne på de enkelte hospitaler. Det fremgår af
svarene fra regionerne, at syv patientrådgivere i Region Hovedstaden, én patientrådgiver i
Region Midtjylland, tre patientrådgivere i Region Nordjylland og én i Region Sjælland har
besvaret spørgsmålene. Det fremgår ikke af svaret fra Region Syddanmark, hvor mange
patientrådgivere har besvaret spørgsmålene. Patientrådgiverne har siden ikrafttrædelsen
af loven bistået i alt 21 mindreårige patienter med vejledning om klageadgang.
Patientrådgiverne yder som udgangspunkt generel vejledning, der danner grundlag for
patienternes beslutning om, hvorvidt de ønsker at indgive en klage over behandlingen.
Det fremgår af svarerne fra samtlige patientrådgivere, at klageadgangen for de 15-17-årige
betragtes som hensigtsmæssig, og at patienterne har den fornødne modenhed til at
administrere klageretten. Patientrådgiverne har endvidere bemærket, at de 15-17-årige er
bevidste om, hvad der sker under deres indlæggelser, og at de er gode til at fortælle, hvis
de er utilfredse med den anvendte tvang.
Ud af de 21 patienter, som har modtaget klagevejledning fra patientrådgivere, har 12
patienter klaget til Det Psykiatriske Patientklagenævn. I Region Nordjylland har ingen
patienter klaget til Det Psykiatriske Patientklagenævn, men én patient har klaget til
sygehusledelsen.
Endelig blev det bemærket, at enkelte patienter har været betænkelige ved at indgive en
klage af hensyn til forholdet til personalet, og undladt at klage for at bibeholde et godt
samarbejde. Der er således flere patienter der ønsker generel vejledning om klageadgang,
end der er patienter, der indgiver en klage.
4.2.3 Klager til Det Psykiatriske Patientklagenævn og Det Psykiatriske Ankenævn
Til brug for evalueringen har Sundheds- og Ældreministeriet anmodet hhv. Det Psykiatriske
Patientklagenævn og Det Psykiatriske Ankenævn om antal klager fra patienter mellem 15-
17 år i perioden 2015-2017.
Side 7
7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 251: Orientering om evaluering af ændringer i psykiatriloven om mindreåriges rettigheder m.v., fra sundheds- og ældreministeren
2157189_0008.png
Det Psykiatriske Patientklagenævn har oplyst, at nævnet har modtaget i alt 38 klager fra
patienter mellem 15-17 år og to klager fra patienter under 15 år i perioden fra 2015-2017.
Til sammenligning modtog nævnet i samme periode i alt 4.352 klager
8
.
Det bemærkes, at Det Psykiatriske Patientklagenævnet har bemærket, at tallene baseret på
patienter, der har været indlagt på børne- og ungeafsnit. Skulle der i perioden have været
patienter, børn og unge, som har været indlagt på almindelige voksenafsnit, vil disse ikke
være omfattet af statistikken.
Det Psykiatriske Ankenævn har til brug for evalueringen oplyst, at ankenævnet har
modtaget i alt fire klager fra patienter mellem 15-17 år i perioden 2015-2017. Ankenævnet
har ikke modtaget klager fra patienter under 15 år i denne periode.
4.3 Mindreårige patienters retstilling - eftersamtaler
4.3.1 Faglige selskaber og interesseorganisationer
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget bemærkninger fra Bedre Psykiatri, Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Selskab, Landsforeningen SIND og Dansk Sygeplejeselskab.
Der blev stillet følgende spørgsmål til de faglige selskaber og interesseorganisationerne:
1.
Har eftersamtalen givet patienterne en bedre forståelse for, at lægen i den givne situation vurderede, det
var nødvendigt at anvende tvang?
2.
Er det patienternes opfattelse, at samtalen kan medvirke til at forebygge eller reducere tvang i fremtidige
situationer?
3.
Forslag til ændringer?
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker indledningsvist, at de faglige selskaber,
interesseorganisationerne og regionerne ikke har sondret mellem eftersamtaler for
mindreårige patienter over og under 15 år. Det formodes derfor, at bemærkningerne
omfatter begge aldersgrupper.
Bedre Psykiatri har henvist til en række undersøgelser, herunder den landsdækkende
undersøgelse af patient og pårørendetilfredsheden i psykiatrien 2018 samt udtalelser fra
Folketingets Ombudsmand, der indikerer, at der er forbedringspotentiale i forhold til
eftersamtalerne, ligesom samtalerne ikke i tilstrækkelig grad bliver afholdt. Bedre Psykiatri
kan på denne baggrund ikke give et fyldestgørende svar på spørgsmålene. Det er dog
overordnet Bedre Psykiatris overbevisning, at grundige og gennemtænkte eftersamtaler
kan have en positiv effekt for patienter, der er blevet udsat for tvang. Landsforeningen SIND
og Dansk Sygepleje Selskab udtrykker lignende synspunkter. Landsforeningen SIND har
bemærket, at eftersamtaler er et værdifuldt redskab i forhold til at forebygge fremtidig
tvang, men at foreningen ofte får oplyst af patienter og pårørende, at eftersamtalerne ikke
gennemføres.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab har henvist til, at eftersamtalerne giver patienter og
plejepersonale bedre mulighed for at forstå, hvorfor der i den konkrete situation blev
8
Det Psykiatriske Patientklagenævns årsrapporter fra 2015-2017
Side 8
8
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 251: Orientering om evaluering af ændringer i psykiatriloven om mindreåriges rettigheder m.v., fra sundheds- og ældreministeren
2157189_0009.png
anvendt tvang, og at eftersamtaler generelt forebygger og reducerer tvang i fremtidige
situationer.
4.3.2 Regionerne
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget svar fra samtlige fem regioner.
Der blev stillet følgende spørgsmål til regionerne:
1.
Hvor lang tid varer en typisk eftersamtale?
2.
Hvor mange deltager typisk i en eftersamtale?
3.
Har personalet opnået erfaringer, som kan anvendes til at forebygge eller reducere anvendelse af tvang i
afdelingen generelt?
4.
Er det regionens vurdering, at de 6 nedenstående emner, som er anført i Sundhedsstyrelsens vejledning
(nr. 9713/2011), typisk indgår i eftersamtalen?
1. Hvordan patienten oplevede den pågældende tvangsforanstaltning og den måde den blev gen-
nemført på.
2. Patientens opfattelse af årsag til og formål med den pågældende tvangsforanstaltning.
3. Patientens vurdering af hvordan tvang kunne have været undgået i den konkrete situation, og i gi-
vet fald hvordan patienten og personalet skulle have forholdt sig.
4. Patientens forslag til hvordan tvang i eventuelle fremtidige situationer kan forebygges.
5. Information om hvordan personalet opfattede årsagen til og formålet med tvangsforanstaltnin-
gen.
6. Virkning og eventuelle bivirkninger ved den pågældende tvangsforanstaltning, fx ved medicine-
ring.
5.
Eventuelle forslag til ændringer?
Regionerne har oplyst, at eftersamtalerne varierer i varighed mellem 5-60 minutter, hvor
det typiske er 30 minutter. Deltagerne i eftersamtalen er patienten, patientens
kontaktperson, eventuel behandler i form af psykolog eller læge og eventuelt pårørende.
Alle regionerne oplyser, at de seks emner som fremgår af spørgsmål 4, indgår i samtalen,
og at der er generelt er fokus på inddragelse af patienterne og de pårørende.
De fleste af regionerne anser eftersamtalerne som en god mulighed for at snakke
situationen igennem med patienten. Enkelte regioner påpeger dog, at det er svært at
vurdere effekten af eftersamtalen, når eftersamtalen skal afholdes direkte efter episoden,
hvor patienten stadig kan være psykotisk. De pågældende regioner anbefaler derfor, at
eftersamtalerne skubbes til, patienten er færdigbehandlet.
4.4 Det lægelige tilsyn i forbindelse med tvangsfiksering
4.4.1 Faglige selskaber og interesseorganisationer
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget bemærkninger fra Bedre Psykiatri, Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Landsforeningen SIND, Børnerådet
og Dansk Sygepleje Selskab.
Der blev stillet følgende spørgsmål til de faglige selskaber og interesseorganisationerne:
Side 9
9
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 251: Orientering om evaluering af ændringer i psykiatriloven om mindreåriges rettigheder m.v., fra sundheds- og ældreministeren
2157189_0010.png
1.
Vurderes antallet og den tidsmæssige placering af lægelige tilsyn og ekstern lægefaglige revurderinger at
være hensigtsmæssig?
2.
Bemærkninger i øvrigt til ordningen om revurdering
Flere af de faglige selskaber og interesseorganisationerne har oplyst, at de enten ikke har
tilstrækkelige oplysninger til at give et fyldestgørende svar på spørgsmålet, eller at
organisationerne ikke har modtaget konkrete henvendelser om spørgsmålet.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk og Dansk Psykiatrisk Selskab finder ændringen
hensigtsmæssig, mens Dansk Sygepleje Selskab ikke mener, at ændringen har særlig effekt.
Både Landsforeningen SIND og Dansk Psykiatrisk Selskab foreslår en undersøgelse af det
eksterne tilsyn for at skabe klarhed over, hvorvidt den eksterne læge når frem til et andet
resultat en den ansvarlige overlæge på afdelingen.
4.4.2 Regionerne
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget svar fra samtlige fem regioner.
Der blev stillet følgende spørgsmål til regionerne:
1.
Vurderes antallet og den tidsmæssige placering af lægelige tilsyn og ekstern lægefaglige revurderinger at
være hensigtsmæssig?
2.
Hvor mange tilsyn giver anledning til ændringer i tvangsindgreb?
3.
Bemærkninger i øvrigt til ordningen om revurdering
Størstedelen af regionerne har bemærket, at antallet og den tidsmæssige placering af
lægelige tilsyn og ekstern lægefaglige revurderinger findes at være hensigtsmæssige. Flere
af regionerne har henvist til, at plejepersonalet kontinuerligt vurderer, hvorvidt en
tvangsfiksering er påkrævet, og at plejepersonalet tager initiativ til, at tvangsfikseringen
ophæves.
Enkelte regioner har bemærket, at nedsættelse af antallet af tilsyn kunne være
hensigtsmæssigt. Dette blandt andet under henvisning til, at plejepersonalet som nævnt
løbende er opmærksomme på, om patienten kan løsnes. Region Nordjylland har endvidere
bemærket, at lovændringen efter deres vurdering ikke bidrager til nedbringelse af tvang.
Derudover har Region Nordjylland udtrykt ønske om mere fleksibilitet i forhold til antallet
af tilsyn, fx i tilfældet af, at patienten sover under tilsyn, og at der kan lægges vægt på øvrige
faggruppers vurdering og dokumentation.
Samtlige regioner har oplyst, at ingen eller meget få tilsyn giver anledning til ændringer i
tvangsindgrebet. Ingen af regionerne har registreringer heraf.
4.5 Indberetningspligten for magtanvendelse
Til brug for evalueringen har Sundheds- og Ældreministeriet anmodet
Sundhedsdatastyrelsen om data for anvendelsen af tvangsforanstaltninger og
magtanvendelse for børn og unge under 15 år fra 2012-2019.
Side 10
10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 251: Orientering om evaluering af ændringer i psykiatriloven om mindreåriges rettigheder m.v., fra sundheds- og ældreministeren
2157189_0011.png
Sundheds- og Ældreministeriet har på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen
udarbejdet figur 1-4 i det følgende afsnit for at vurdere, om der kan konstateres en ændring
i registreringspraksis for magtanvendelse, efter lovændringen i 2015 fastsatte en
indberetningspligt for regionerne.
Det bemærkes i forhold til data, at antallet af tvangsforanstaltninger og magtanvendelse for
patienter under 15 år er lavt. Det betyder, at selv en lille stigning i antallet af
tvangsforanstaltninger og magtanvendelse kan medføre store udsving.
Det bemærkes endvidere, at lovændringen først trådte i kraft den 1. juni 2015. Dette er
derfor markeret med en lodret linje i figurerne.
4.5.1 Data for udvikling i magtanvendelsesforanstaltninger
Af figur 1 fremgår udviklingen i
antal
magtanvendelsesforanstaltninger for børn og unge
under 15 år. I perioden 2013-2014 har der været registreret flest
magtanvendelsesforanstaltninger med 511 foranstaltninger. I perioden 2017-2018 har der
været registreret færrest magtanvendelsesforanstaltninger med 251 foranstaltninger.
Af figur 2 fremgår udviklingen i
andelen
af magtanvendelsesforanstaltninger ud af alle
tvangsforanstaltninger for børn og unge under 15 år. Af figuren ses en svag stigning i
andelen af magtanvendelse, men med årlige udsving. Der ses ikke nogen entydig udvikling
i anvendelsen af magtanvendelse over for børn og unge under 15 år efter lovændringen i
juni 2015.
Figur 1
Udviklingen i antal magtanvendelsesforanstaltninger for børn og
unge under 15 år, løbende år, 2012/2013-2018/2019
Antal foranstaltninger
600
500
400
300
200
100
0
2012-20132013-20142014-20152015-20162016-20172017-20182018-2019
Antal
Figur 2
Udviklingen i magtanvendelse for børn og unge under 15 år som
andelen af alle tvangsforanstaltninger for målgruppen, løbende
år, 2012/2013-2018/2019, procent
Procent
Pro
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2012-2013 2013-2014 2014-2015 2015-2016 2016-2017 2017-2018 2018-2019
600
500
400
90
80
70
60
300
200
100
0
50
40
30
20
10
0
Anm.: Lovændring per 1. juni 2015 i forhold til indberetning af anvendelse af tvang for børn og unge kan have indflydelse på data
- tvangsforanstaltninger defineres som alle tvangsformer
- magtanvendelse defineres som tvang med forældresamtykke
Opgørelserne de enkelte år dækker over perioden 1. juli det pågældende år - 30. juni det efterfølgende år, dette for at følge udviklingen i data som følge af
lovændringen 1. juni 2015 bedst muligt.
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien pr. 16. august 2019, Sundhedsdatastyrelsen
Side 11
11
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 251: Orientering om evaluering af ændringer i psykiatriloven om mindreåriges rettigheder m.v., fra sundheds- og ældreministeren
2157189_0012.png
Af figur 3 fremgår udviklingen i antallet af børn og unge under 15 år berørt af
magtanvendelse.
I perioden 2015-2016, hvor lovændringen trådte i kraft, har flest børn og unge været
berørt magtanvendelse – svarerende til 91 børn og unge. Siden lovændringen i 2015-2016
har udviklingen i antallet af børn og unge berørt af magtanvendelse været nogenlunde
konstant med kun små udsving over årene.
Af figur 4 fremgår udviklingen i antallet af børn og unge under 15 år berørt af
magtanvendelse angivet som andel af alle børn og unge berørt af tvangsforanstaltninger.
Af figuren ses en nogenlunde konstant tendens siden 2014-2015, hvor ca. 80 pct. af alle
børn og unge, der udsættes for enten tvangsforanstaltninger og magtanvendelse, er
berørt af magtanvendelse.
Figur 3
Udviklingen i antal børn og unge under 15 år berørt af magtan-ven-
delse, løbende år, 2012/2013-2018/2019
Figur 4
Udviklingen i antallet af børn og unge under 15 år berørt af magt-
anvendelse som andel af alle børn og unge berørt af tvangsforan-
staltninger i samme aldersgruppe, løbende år, 2012/2013-
2018/2019, pro-
cent
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2012-20132013-20142014-20152015-20162016-20172017-20182018-2019
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Antal personer
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Antal personer
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2012-2013 2013-2014 2014-2015 2015-2016 2016-2017 2017-2018 2018-2019
Anm.: Lovændring per 1. juni 2015 i forhold til indberetning af anvendelse af tvang for børn og unge kan have indflydelse på data
- tvangsforanstaltninger defineres som alle tvangsformer
- magtanvendelse defineres som tvang med forældresamtykke
Opgørelserne de enkelte år dækker over perioden 1. juli det pågældende år - 30. juni det efterfølgende år, dette for at følge udviklingen i data som følge af
lovændringen 1. juni 2015 bedst muligt.
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien pr. 16. august 2019, Sundhedsdatastyrelsen
4.5.2 Registreringspraksis i 2019
Sundhedsdatastyrelsen har udarbejdet et datatræk for registreringen af magtanvendelse,
jf. tabel 1. Data viser, at magtanvendelse registreres i en række tilfælde, hvor der
ikke
skal
registreres magtanvendelse. I henhold til vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller
(registrering af anvendelse af tvang i psykiatrien) samt registrering af anvendelse af
udskrivningsaftaler/koordinationsplaner)
9
skal det for så vidt angår patienter under 15 år
registreres i tvangsprotokollen, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke har afgivet et
informeret samtykke.
9
Vejledning nr. 9798 af 16. august 2016
Side 12
12
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 251: Orientering om evaluering af ændringer i psykiatriloven om mindreåriges rettigheder m.v., fra sundheds- og ældreministeren
2157189_0013.png
I tabel 1 fremgår det fx, at der er registreret magtanvendelse for 33 børn og unge under 15
år i perioden 2018-2019, hvor forældrene ikke har givet samtykke. Da forældrene ikke har
givet samtykke, skal dette således registreres som tvangsanvendelse.
Tabel 1
Brug af magtanvendelse for børn og unge, 2014-2018
2014-2015
286
90
73
38
2015-2016
325
114
91
45
2016-2017
362
109
83
47
2017-2018
317
101
83
44
2018-2019
291
103
89
33
Antal berørte under 18 år
Antal berørte under 15 år
Antal berørte under 15 år
med forældre samtykke
Antal berørte under 15 år
uden forældre samtykke
Anm.:
D
er gøres opmærksom på, at personer går igen på tværs af grupperne. Opgørelserne de enkelte år dækker over perioden
1. juli det pågældende år - 30. juni det efterfølgende år, dette for at følge udviklingen i data som følge af lovændringen 1.
juni 2015 bedst muligt.
Kilde:
Register over anvendelse af tvang i psykiatrien pr. 4. november 2019, Landspatientregisteret pr. 4. november 2019, Sund-
hedsdatastyrelsen
Side 13
13