Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 245
Offentligt
2156213_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6 - 0
1057 København K
Styrelsen for Patientsikkerheds orientering til Sundheds- og Ældre-
ministeriet vedr. sundhedspersoners adgang til henvisninger modta-
get på radiologisk afdeling, Ringsted Sygehus.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan orientere Sundheds- og Ældreministeriet
om, at styrelsen siden efteråret 2019 har behandlet to enkeltsager vedrø-
rende patienter, behandlet i hhv. 2018 og 2019 på radiologisk afdeling,
Ringsted Sygehus. Den ene af enkeltsagerne har styrelsen i anden sammen-
hæng orienteret ministeriet om.
Under behandlingen af disse enkeltsager, har styrelsen indhentet materiale
fra både den henvisende læge og fra radiologisk afdeling, Ringsted Sygehus.
Styrelsen fandt for de to enkeltsager, at den fulde henvisningstekst fra den
henvisende læge ikke fremgik af radiologisk afdelings visitations-startbil-
lede i deres IT-journalsystem Carestream.
Regionen har oplyst, at hvis den henvisende læges tekst overstiger et vis an-
tal tegn, vil den fulde tekst ikke fremgå direkte af det radiologiske IT-jour-
nalsystem Carestreams visitations-startbillede. Sundhedspersonalet skal i
stedet trykke sig ind på et andet skærmbillede, hvor alle tekstoplysninger
fremgår.
Videre har regionen oplyst, at det ca. er 20 % af henvisningerne som modta-
ges på mammaradiologisk afsnit, der har en længere tekst, end hvad der
umiddelbart er præsenteret på visitations-startbilledet i Carestream.
Styrelsen er bekendt med, at ikke alt visiterende personale fulgte proceduren
for at trykke sig ind på et andet skærmbillede for at fremfinde alle tekstop-
lysninger fra den henvisende læges henvisning.
Styrelsen undersøger således aktuelt, om der i et antal tilfælde kan være
oversete oplysninger i henvisningsteksten fra den henvisende læge, som
ikke er blevet inddraget i beslutningsprocessen for visitationen af patienten
på radiologisk afdeling, Ringsted Sygehus.
19. februar 2020
Sagsnr. 35-1002-42
Reference EMLL
Styrelsen for Patientsikkerhed
Tilsyn og Rådgivning Øst
Islands Brygge 67
2300 København S
Tlf. +45 7222 7450
Email [email protected]
www.stps.dk
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 245: Orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds senest udstedte påbud til Radiologisk afdeling og Brystkirurgisk afsnit, Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk afdeling på Ringsted Sygehus, fra sundheds- og ældreministeren
Styrelsen er i den forbindelse i dialog med Region Sjælland for at sikre, at
der ikke er kvinder, der er visiteret til forkert undersøgelse grundet mang-
lende inddragelse af oplysninger fra henvisningen.
Styrelsen vil desuden følge op på den aktuelle håndtering af henvisninger
ved det kommende, opfølgende tilsynsbesøg på Ringsted Sygehus
Styrelsen har orienteret Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen
om problematikken, der også kan have betydning i forbindelse med deres
sagsbehandling.
Med venlig hilsen
Emilie Laier Lyster
Fuldmægtig
Side 2