SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Materiale fra udvalgets høring om et sammenhængende sundhedsvæsen den 26/2-20

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 242
Offentligt

Kære Magnus Heunicke

cc. sundhedspolitiske ordførere

En politisk retning for

udvikling af sundhedsvæsenet

Sundhedsvæsenet står over for en række udfordringer,

der kræver politisk handling fra regeringen. Blandt an-

det er der behov for at styrke kompetencer og kapacitet

i det samlede sundhedsvæsen i takt med, at antallet

af ældre og kronisk syge borgere samt borgere med

psykiske lidelser i de kommende år stiger markant. Og

der er behov for at udvikle sundhedsvæsenet, så bor-

gerne i højere grad oplever sammenhæng på tværs af

sektorer, herunder især mellem sygehus, kommunale

tilbud og almen praksis.

Regeringen har taget flere initiativer, som er positive

skridt i den rigtige retning.

Blandt andet er der indgået økonomiaftaler med

regioner og kommuner, der bl.a. tager højde for den

demografiske udvikling, og der er afsat yderligere mid-

ler på Finansloven til at give visse løft. Regeringen har

samtidig lavet en bred politisk aftale om at sætte ind

overfor rygning, ligesom der blandt andet er nedsat en

taskforce for rekruttering til sundhedsvæsenet.

Det samlede sundhedsvæsen venter fortsat med stor

interesse på regeringens udspil til en sundhedsaftale,

der skal sætte en politisk retning for udviklingen af

sundhedsvæsenet fremover.

Danske Regioner, KL, PLO, Yngre Læger, Overlægefor-

eningen, FOA, HK Kommunal og Sundhedskartellet

har alle en række anbefalinger, forventninger og krav

til en kommende udvikling af sundhedsvæsenet.

Afsættet for alle parter er, at udviklingen af sundheds-

væsenet skal ske ud fra en patient/borgercentreret

tilgang, hvor målet er at sikre et bæredygtigt, stærkt og

sammenhængende sundhedsvæsen, som opleves nært

for borgerne. Sundhedsvæsenet skal samtidig være en

attraktiv og sund arbejdsplads for de mange medarbej-

dere, der hører hjemme her.

Behov for afklaring af sundhedsvæsenets udvik-

ling nu

Sundhedsvæsenet har været genstand for politiske

drøftelser igennem en årrække, uden at der er fundet

en samlet og holdbar løsning. Imens er udfordringerne

ikke blevet mindre.

Parterne anbefaler regeringen snarest at tage initiativ

til en afklaring af sundhedsvæsenets fremtidige udvik-

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Materiale fra udvalgets høring om et sammenhængende sundhedsvæsen den 26/2-20

ling, så vi kan komme i gang med at føre beslutninger-

ne ud i livet. Vi værdsætter, at regeringen lægger op til

en proces med høj grad af inddragelse. Vi står klar.

National plan for det samlede sundhedsvæsen

Parterne er enige om, at der er brug for en ambitiøs,

national plan for det samlede sundhedsvæsen, som

indeholder Danmarks vision for det nære, specialise-

rede og sammenhængende sundhedsvæsen og tager

stilling til bl.a. opgaver, kvalitet, finansiering, kapacitet

og kompetencer i kommuner, almen praksis og sygehu-

se på en måde, der sikrer ensartet kvalitet og sammen-

hæng for borgerne/patienterne.

Parterne er endvidere enige om, at opgaver skal løses i

det nære sundhedsvæsen – i kommuner, almen prak-

sis, speciallægepraksis, fremskudte regionale funkti-

oner, via digitale løsninger, i eget hjem mv. – når det

mindst giver samme kvalitet for borgerne/patienterne

og er omkostningseffektivt. Det forudsætter, at der sik-

res de nødvendige kompetencer og opbygges kapacitet

i alle landets kommuner, ligesom der skal findes nye

og forpligtende samarbejdsformer mellem kommuner,

almen praksis og sygehuse.

Sammenhæng på tværs af sektorer

Det skal besluttes nationalt, hvordan samarbejdet

på tværs af sektorerne skal organiseres på politisk,

strategisk og operationelt niveau. Fokus bør være på at

understøtte det faglige samarbejde på tværs af sekto-

rerne med henblik på at sikre sammenhængende og

trygge borger/patientforløb. Samtidig bør der bygges

videre på de mange gode samarbejdsløsninger, der

allerede eksisterer.

Finansieringen af fælles opgaveløsning på tværs af sek-

torer skal besluttes nationalt. Det er en forudsæt-ning for

bl.a. at skabe smidighed og ensartede tilbud på tværs af

strukturelle forskelle og dermed større lighed i sundhed.

Regeringen skal skabe mulighed i lovgivningen for at lave

samdrift, fælles ledelse og fælles økonomi samt data- og

videndeling på tværs af sektorer regionalt og lokalt.

Kvalitetsstandarder

Nationale faglige standarder og kvalitetskrav er en for-

udsætning for at skabe større ensartethed og gennem-

sigtighed i ydelserne i det nære sundhedsvæsen set fra

borgernes perspektiv.

Økonomi og finansieringsmodeller

Udviklingen af sundhedsvæsenet er tæt forbundet

med den tilhørende finansiering og økonomiske

rammer, og der er behov for, at der sættes en retning

for den fremtidige opgaveløsning i sundhedsvæsenet,

hvor der er taget højde for den nødvendige finansie-

ring til opgavens løsning, den demografiske udvikling

såvel som udvikling af kvalitet, kapacitet og kompe-

tencer. Det gælder både de opgaver, der skal løses i

kommuner og almen praksis såvel som de opgaver, der

fortsat skal løses på landets sygehuse.

Der er samtidig behov for at sikre nogle økonomiske

modeller, der muliggør et helhedssyn på sundhedsvæ-

senets samlede økonomi, og hvor den bedste løsning

for borgeren/patienten er i centrum. Uenighed om

finansiering og silotænkning må ikke spænde ben for

de gode løsninger.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose, formand for Danske Regioner

Jacob Bundsgaard, formand for KL

Christian Freitag, formand for PLO

Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet

Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen

Helga Schultz, formand for Yngre Læger

Torben Klitmøller Hollmann, Sektorformand, FOA

Lene Roed, formand for HK Kommunal