Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 242
Offentligt
2155072_0001.png
KL
NOVEMBER 2019
SUNDHED
EN REFORM AF
SUNDHEDSVÆSENET
HASTER
– DER ER BÅDE RESSOURCER OG
POTENTIALE I EN NYTÆNKNING
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Materiale fra udvalgets høring om et sammenhængende sundhedsvæsen den 26/2-20
2155072_0002.png
2
KL - november 2019
En reform af sundhedsvæsenet haster
En reform af sundhedsvæsenet haster
–der er både ressourcer og potentiale i en nytænkning
© KL
Produktion: KL’s Trykkeri
Design: e-Types
Foto: Colourbox
Weidekampsgade 10
2300 København S
Tlf. 3370 3370
[email protected]
www.klk.kl.dk
@kommunerne
facebook.com/kommunerne
Produktionsnr. 830556
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Materiale fra udvalgets høring om et sammenhængende sundhedsvæsen den 26/2-20
2155072_0003.png
KL - november 2019
En reform af sundhedsvæsenet haster
3
EN REFORM AF
SUNDHEDSVÆSENET HASTER
DER ER BÅDE RESSOURCER OG POTENTIALE I EN NYTÆNKNING
Dag for dag bliver vi flere ældre danskere
og flere danskere med kronisk sygdom. Om
6 år vil der være 75.000 flere danskere over
80 år. Og om blot 11 år 161.000 flere. Dertil
kommer, at knap 300.000 danskere i 2019
har en psykiatrisk diagnose. Det er 50.000
flere end for fem år siden.
Det sætter sundhedsvæsenet – og hele vel-
færdssamfundet – under et voldsomt pres.
Et pres vi ikke har set mage til de sidste
mange år.
Derfor har vi brug for en reform, som
grundlæggende ændrer og fremtidssikrer
vores fælles sundhedsvæsen.
KL anbefaler, at en sundhedsreform
bygger på to grundpiller:
1. Ny struktur med politisk forankede
sundhedssamarbejder omkring
akutsygehusene.
2. Grundlæggende omlægning af
behandlingen af kronisk sygdom
og lettere psykiske lidelser, der fri-
gør kapacitet på sygehusene.
› Fig. 1. Befolkningstilvæksten inden for forskellige aldersgrupper (2019-2030)
1000 personer
200
+161.000 – 61%
150
100
+78.000 – 2%
50
Sundhedsvæsenet kan ikke gå på ét ben
Vi har brugt de sidste mange år på en me-
get ambitiøs omlægning af sygehusene,
som er sundhedsvæsenets ”ene ben”. Skif-
tende regeringer har været enige om retnin-
gen og har prioriteret mange ressourcer til
omstillingen. Det har været en nødvendig
prioritering, men den kan ikke stå alene.
De nye sygehuse er ikke gearede til at hånd-
tere de behov, som flere ældre, flere med
psykisk lidelse og flere borgere med kronisk
sygdom har.
Alene for borgere med diabetes vil udviklin-
gen betyde 1,5 mio. flere ambulante syge-
husbesøg frem mod 2030.
+66.000 – 18%
0
-37.000 – -5%
-50
0-5 årige
-100
2019
2020
2021
6-17 årige
2022
2023
18-79 årige
2024
2025
80+ årige
2026
2027
2028
2029
2030
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Materiale fra udvalgets høring om et sammenhængende sundhedsvæsen den 26/2-20
2155072_0004.png
4
KL - november 2019
En reform af sundhedsvæsenet haster
› Fig. 2. Antal nydiagnosticerede borgere og ambulante besøg 2015-2030
200.000 flere med
type-2 diabetes
Forventet i 2030
AMBULANTE BESØG
KOL
DIABETES
ca. 2.883.000
borgere
ca. 2.161.000
borgere
må også se på, om behandlingen af borgere
med kronisk sygdom kan løses på en helt
anden måde – tættere på borgernes hver-
dag og med andre metoder end i dag.
Løsningen ligger i at gentænke sundheds-
væsenet, så udgangspunktet bliver borge-
ren i sit nærmiljø, og undtagelsen bliver en
indlæggelse eller specialiseret behandling.
En sundhedsreform skal sikre, at sundheds-
væsenet kommer til at gå på to, lige stærke
ben.
Velfærdssamfundets holdbarhed
udfordres
Sundhedsvæsenet lægger i dag beslag på
en konstant voksende andel af det sam-
lede offentlige forbrug. Faktisk bruger vi i
dag næsten hver tredje offentlige krone på
sundhedsvæsenet.
Langt størstedelen er investeret i sygehu-
sene. I takt med, at vi bliver flere ældre
danskere, ligger udgifterne i høj grad i kom-
munerne. Jf. fig. 3.
Kommunerne har hidtil langt hen ad vejen
finansieret udviklingen af det nære sund-
hedsvæsen ved at prioritere egne midler.
Det er ikke holdbart, at finansieringen ikke
følger med opgaven.
Det er således ikke bare sundhedsvæsenet,
som er på spil. Det er hele vores velfærds-
samfund, som kalder på handling nu.
KL’s anbefalinger udfoldes på de kommen-
de sider.
60.000
flere med KOL
Forventet i 2030
ca. 420.000
borgere
ca. 240.000
borgere
ca. 180.000
borgere
ca. 220.000
borgere
ca. 1.157.000
borgere
ca. 1.310.000
borgere
2015
2030
2015
2030
2015
2030
2015
2030
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet 2019
Kilde: Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet
til 2030. Statens Institut for Folkesundhed, 2017.
Behov for en reform, der styrker det nære
sundhedsvæsen
Der er brug for en grundlæggende reform
af sundhedsvæsenet, som styrker ”det
andet ben” – det nære sundhedsvæsen.
Personalet på sygehusene skal bruge deres
tid på den specialiserede behandling; kræft-
og hjertebehandling, traumer, komplicere-
de udredninger mv. De skal også stille deres
specialistkompetencer til rådighed for prak-
tiserende læger og kommunalt sundheds-
personale.
Sygehusene skal derimod ikke bruge tid
på lettere lungebetændelser og væskebe-
handling til ældre borgere, som kunne have
fået hjælp i det nære sundhedsvæsen. Vi
› Fig. 3. Gennemsnitsudgifter pr. borger fordelt på aldersgrupper, 2017
1000 Kr.
250
200
150
100
50
0
0-9 år
10-19 år
20-29 år 30-39 år
40-49 år 50-59 år
60-69 år
70-89 år
80-89 år
90+ år
Hospitalsindlæggelser
Personlig pleje
Ambulante hospitalsbesøg
Praktisk hjælp
Alment prak. læge
Hjemmesygepleje
Speciallæge mv.
Plejeboliger
Kilde: Befolkningsregisteret, LPR (DRG-grupperet), Sygesikringsregisteret, de kommunale omsorgsregistre,
de kommunale regnskaber og egne beregninger.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Materiale fra udvalgets høring om et sammenhængende sundhedsvæsen den 26/2-20
2155072_0005.png
KL - november 2019
En reform af sundhedsvæsenet haster
5
01 / NY STRUKTUR MED
POLITISK FORANKREDE
SUNDHEDSSAMARBEJDER
Borgerne skal opleve nogle mere sammen-
hængende forløb i sundhedsvæsenet. I den
nuværende struktur er regionerne ansvar-
lige for sygehusdrift og lægedækning, mens
kommunerne er ansvarlige for de kommu-
nale sundhedstilbud.
Hvem er ansvarlig for sammenhængen?
Det er både regioner og kommuner selv-
følgelig.
Men vi må erkende, at den nuværende
samarbejdsstruktur ikke er forpligtende
nok til at give tilstrækkelig sammenhæng
for borgerne. Det kan fx være ældre sårbare
borgere eller borgere med psykiske lidelser,
som ofte bevæger sig hurtigt på tværs af
sektorer.
Derfor er det afgørende at etablere et poli-
tisk forankret samarbejde mellem kommu-
ner og regioner omkring de enkelte akutsy-
gehuse. Det er borgernes garanti for, at der
er sammenhæng i behandlingen og at der
er klarhed over, hvem der har ansvaret for
og løser hvilke opgaver.
Samtidig vil en lokal politisk forpligtende
struktur kunne gennemføre nationalt af-
talte opgaveomlægninger, så det sikres, at
opgaver og ressourcer følges ad.
Repræsentation i politisk forankrede
sundhedssamarbejder
De politiske sundhedssamarbejder skal
centreres omkring akutsygehusene.
Sundhedssamarbejderne skal bestå af:
– Borgmestre fra alle deltagende kom-
muner.
– Regionsrådsformanden.
Formandskabet skal være delt mellem en
borgmester og regionsrådsformanden.
Sundhedssamarbejderne skal understøttes
af et fælles sekretariat, der kan sikre, at der
skabes solide beslutningsgrundlag og frem-
drift i samarbejdet.
KL anbefaler:
At der etableres en ny struktur med
politisk forankrede sundhedssam-
arbejder omkring akutsygehusene.
De skal:
• Sikre et klart politisk ansvar for
patientforløb, der går på tværs
af sygehus, almen praksis og
kommune.
• Gennemføre nationalt aftalte
opgaveomlægninger efter lo-
kale forhold.
• Arbejde for et bæredygtigt
sundhedsvæsen for kommen-
de generationer.
se, pleje, behandling og rehabilitering, som
kommuner og almen praksis udfører.
Sundhedssamarbejderne skal have til op-
gave at gennemføre nationalt aftalte opga-
veomlægninger inden for de økonomiske
rammer og de frister, der er givet. De skal
også sikre klare lokale aftaler om patient-
forløb, der går på tværs af sektorer. Det kan
fx være forløb for ældre borgere eller bor-
gere med en psykisk lidelse.
Det lokale kendskab er styrende
Der er på tværs af landet forskel i bl.a. be-
folkningssammensætning, befolkningstæt-
hed og tilgængeligheden af bl.a. praktise-
rende læger.
Sundhedssamarbejdet vil, på grund at det
lokale kendskab, have de bedste forudsæt-
ninger for at planlægge og gennemføre de
nationalt fastsatte opgaveomlægninger
klogt efter de lokale forhold fx i forhold til
tempo og tilrettelæggelse.
Fælles finansiering med ”nye” midler
Den nødvendige finansiering skal altid
følge med, når der laves aftaler om, at nye
opgaver og patientforløb forankres i fx den
kommunale sygepleje. Det skal ske ved, at
der fra nationalt hold prioriteres ”nye” fæl-
les midler til sundhedssamarbejderne til af-
taler om forløb, der går på tværs af sygehus,
almen praksis og kommune.
Under det politiske niveau skal der være et
stærkt fagligt samarbejde mellem kommu-
ner, sygehus og almen praksis. Det faglige
samarbejde, hvor også almen praksis indgår
skal sikre den konkrete udmøntning af de po-
litiske aftaler i regi af sundhedssamarbejdet
Sundhedssamarbejder skal forankres i
sundhedsloven
Sundhedssamarbejderne skal forankres i
sundhedsloven og vil have en afgørende
rolle i at binde den specialiserede sygehus-
behandling sammen med den forebyggel-
› Fig. 4. Politisk forankrede sundhedssamarbejder
Politisk forankrede sundhedssamarbejder med borgmestre fra
kommunerne omkring akutsygehuset og regionsrådsformanden.
Den faglige forankring af sundhedssamarbejderne med repræsen-
tanter fra almen praksis, sygehusledelsen og sundhedsdirektører og
-chefer fra kommunerne omkring akutsygehuset.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Materiale fra udvalgets høring om et sammenhængende sundhedsvæsen den 26/2-20
2155072_0006.png
6
KL - november 2019
En reform af sundhedsvæsenet haster
02 / OMLÆGNING AF
BEHANDLINGEN AF BORGERE
MED KRONISK SYGDOM SKAL
FRIGØRE TID PÅ SYGEHUSENE
Vi ønsker at fastholde et stærkt og højt
specialiseret sygehusvæsen, der har tid og
overskud til den enkelte patient.
Hvis det også skal være muligt i fremti-
den, er der behov for systematisk at se på,
hvordan behandlingen af de store kroniske
sygdomme og lettere psykiske lidelser kan
omlægges.
Det handler både om opgavefordeling og
behandlingsformer – skal vi fx satse endnu
mere på træning, sygdomsmestring og re-
covery?
lidelser fastlægge, hvilke opgaver der med
fordel kan omlægges.
De nationale aftaler skal falde på plads over
de kommende tre år, og omlægningen af
opgaver skal ske over en 5-10-årig periode.
Grundlæggende skal der ses på, om vi kan
tilbyde borgerne en helt anden form for be-
handling, end i dag. Der vil blive tale om at
gentænke indsatsen og have et stort fokus
på helheden og sammenhængen til borge-
rens samlede hverdagsliv.
Konkret skal det aftales, hvordan og hvor-
når opgaverne kan lægges ud til kommu-
ner og almen praksis. Det kræver bl.a. klare
investeringer i kommunale sundhedshuse,
så de har kompetencerne og rammerne,
der matcher opgaverne. Det er sundheds-
samarbejdernes opgave at sikre, at det
sker på en måde, der passer til de lokale
forhold.
Nationalt skal det også løbende drøftes,
om der er opgaver, der er ”modne” til at
rykke ud af sygehusene. Det kan fx være,
fordi nye teknologier vinder frem, eller
kompetencer og samarbejdsformer uden
for sygehusene styrkes.
Tre principper kan være styrende for om-
lægningen:
– En opgaveomlægning skal give ekstra
kvalitet for borgeren.
– En opgaveomlægning skal ske, når der
er tilstrækkelig volumen og kompeten-
cer i kommuner og/eller almenpraksis,
så omlægningen bliver både omkost-
ningseffektiv og faglig forsvarlig.
– En opgaveomlægning skal aflaste
specialisterne på sygehusene.
Faglige standarder følger i kølvandet på
opgaveomlægninger
De nationale aftaler om opgaveomlægning
skal følges op af faglige standarder. Det skal
understøtte, at indsatsen løftes mere ens-
artet på tværs af landet. Et eksempel på en
faglig standard kunne fx handle om vareta-
gelse af hjerterehabilitering.
En afgørende forudsætning er, at nye opga-
ver, der skal løftes i kommunerne, aftales
nationalt. For hver sygdomsgruppe og be-
handlingsindsats skal der aftales en natio-
nal plan for omlægningen med frister for,
hvornår omlægningen skal være sket.
Selve omlægningen af opgaver og imple-
menteringen af de faglige standarder skal
gennemføres i sundhedssamarbejderne.
Der skal være fleksibilitet til, at omlægnin-
gen gennemføres i forskelligt tempo og til,
at de enkelte sundhedssamarbejder, kan or-
ganisere indsatsen forskelligt under hensyn
til befolkningssammensætning og befolk-
ningstæthed.
Finansieringsmekanismer
Forskellige finansieringsmekanismer som
fx den kommunale medfinansiering har
været taget i anvendelse for at tilskynde til
et styrket samarbejde omkring den borger-
nære sundhed. Det er afgørende, at fremti-
dige finansieringsmekanismer understøtter
sammenhængende patientforløb og natio-
nalt aftalte opgaveomlægninger i regi af lo-
kalt forankrede sundhedssamarbejder.
KL anbefaler:
• Det skal frem mod 2022 national
aftales, hvordan behandlingen af
borgere med kronisk sygdom og
lettere psykiske lidelser omlæg-
ges. Det skal frigøre tid på sygehu-
sene til den specialiserede udred-
ning og behandling, samtidig med
at det skal give borgerne nogle
mere helhedsorienterede tilbud.
• De nationale aftaler skal følges
op af faglige standarder for at
understøtte, at indsatsen løftes
mere ensartet på tværs af landet.
Principper for, hvornår en opgave skal
omlægges
Nationale aftaler skal for hver af de store
kroniske sygdomme samt lettere psykiske
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Materiale fra udvalgets høring om et sammenhængende sundhedsvæsen den 26/2-20
2155072_0007.png
KL - november 2019
En reform af sundhedsvæsenet haster
7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Materiale fra udvalgets høring om et sammenhængende sundhedsvæsen den 26/2-20
2155072_0008.png
8
KL - november 2019
En reform af sundhedsvæsenet haster
En reform af sundhedsvæsenet haster
–der er både ressourcer og potentiale i en nytænkning
© KL
Weidekampsgade 10
2300 København S
Tlf. 3370 3370
[email protected]
www.klk.kl.dk
@kommunerne
facebook.com/kommunerne