Tak Politikere!
Tak fordi I har forstået bagtanken med funktionelle lidelser!
Kære TV2
–
I har i den grad misforstået funktionelle lidelser.
Patientforeningen Danmark udtrykker hermed voldsom kritik af TV2 Go´ Morgen Danmarks ensidige
indslag om funktionelle lidelser 19. februar 2020.
I indslaget ser og hører vi patient Louise fra Patientforeningen for Funktionelle Lidelser og Charlotte
Ulrikka Rask, overlæge i børne- og ungdomspsykiatri ved Århus Universitetshospital. Indslaget tager
ikke hensyn til, at mange tusinde patienter ikke bliver taget alvorligt, får store problemer og derfor er
uhyre kritiske overfor brugen af funktionelle lidelser.
Rigtig mange patienter siger efterhånden ”Nej tak”
til at blive henvist til Klinik for Funktionelle lidelser, fordi de har gennemskuet bagtanken med
funktionelle lidelser. Bagtanken med funktionelle lidelser er nemlig at undgå at finde ny viden ved at
forske i danskernes uforklarlige helbredsproblemer ud fra f.eks. sammenhænge mellem danskernes
sundhedsproblemer og det stigende forbrug af kemikalier.
Klinik for funktionelle lidelser har valgt at designe artikler, der viser usikker sammenhæng mellem
psykologiske faktorer, træning og danskernes helbredsproblemer. Der er mange eksempler på, at kræft
eller andre alvorlige helbredsproblemer er blevet overset, når først patienten er stemplet med en
funktionel lidelse.
Det er godt, at Louise har fået det bedre. Hvis de danske læger ville erkende, at der mangler viden om
danskernes sundhedsproblemer kunne Louise sagtens have fået den samme fordel uden diagnosen
funktionelle lidelser. Dette gælder også de mange andre syge danskere, der lider af helbredsproblemer,
hvor der mangler viden. Men de mange tusinde danske patienter, som lider under truslen om
diagnosen funktionelle lidelser og som mangler anerkendelse for deres helbredsproblemer, de sidder
tilbage med store lidelser, på grund af brugen af funktionelle lidelser.
TV2, I har desværre givet et bidrag til større lidelser.
Patientforeningen Danmark mener, at vi i stedet for skal:
Gøre danskerne sundere med ny viden om de fysiske helbredsproblemer som de i stigende grad lider
af.
Nedlægge Klinik for Funktionelle Lidelser!
Takke politikerne som har forstået misforståelsen om funktionelle lidelser!
Med venlig hilsen
Anette Ulstrup, formand
41608587
Patientforeningen Danmark
http://www.patientdanmark.dk/