SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 226
Offentligt

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 0

Indholdsfortegnelse

Forkortelser

.......................................................................................................................................................... 2

Ordforklaring

........................................................................................................................................................ 2

Indledning

............................................................................................................................................................. 4

Kapitel 1: Arbejdskultur / Arbejdsklima

................................................................................................... 8

Rekommandationer

............................................................................................................................................. 9

Kapitel 2: Ledelse og organisation

.......................................................................................................... 10

Rekommandationer til ledelsen

.................................................................................................................. 12

Kapitel 3: Vold, trusler og diskrimination

............................................................................................. 13

Rekommandationer

........................................................................................................................................... 13

Kapitel 4: Arbejdstilrettelæggelse

........................................................................................................... 15

Rekommendationer

........................................................................................................................................... 18

Kapitel 5: Fysiske rammer

........................................................................................................................... 20

Rekommendationer

........................................................................................................................................... 22

Kapitel 6: Kompetencer og videreuddannelse

.................................................................................... 23

Rekommandationer

........................................................................................................................................... 25

Kapitel 7: Seniorpolitik

................................................................................................................................. 26

Rekommandationer

........................................................................................................................................... 28

Kapitel 8: Gratis e-ressourcer for øget velvære til dig i akutmodtagelsen

............................ 29

Referencer og ressourcer

............................................................................................................................ 33

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 1

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Forkortelser

ACEM: Australasian College of Emergency Medicine

ACEP: American College of Emergency Physicians

DASEM: Dansk Selskab for Akutmedicin

EMRA: Emergency Medicine Residents Association (USA)

EuSEM: European Society of Emergency Medicine

IFEM: International Federation of Emergency Medicine

RCEM: Royal College of Emergency Medicine (Storbritannien)

SWESEM: Svensk Selskab for Akutmedicin

YDAM: Yngre Danske Akutmedicinere

Ordforklaring

Blindspot bias: Relateret til konceptet om ”ukendte ubekendte” (unknown unknowns) og

Dunning-Kruger effekten. Et kognitivt bias der beskriver systemers- og individers manglende

kendskab (og åbenhed) overfor egne potentielle fejl og mangler. En af løsningerne på

blindspot-problemet er feedback.

Burnout: Spektrum af arbejdsrelateret tilstande karakteriseret ved følelsesmæssig belastning,

nedsat evne til at føle empati for patienterne samt manglende selvtillid og tro på egne

evner. ”Burnout

is not a binary or dichotomous condition. In other words, it is not merely

present or absent. Instead, burnout describes a lower emotional state on a continuum that

incorporates the [...] three domains [red: emotional exhaustion, depersonalisation and loss of

self-worth]"

(Brindley et al, 2019).

Crowding: RCEM definerer crowding som en situation, hvor ambulancer ikke kan komme af

med patienter; hvor tid til læge for potentielt moderat-høj risiko patienter er uacceptabel høj;

hvor der er en høj rate af patienter, der går før de bliver set og hvor et stort antal patienter

ikke har et værelse, og hvor patienter venter på senge på afdelingen i >2 timer i

akutmodtagelsen (frit oversat fra RCEM, 2014: crowding in the emergency departments)

Defensiv medicin:

Ordering

of tests, procedures, physician consultations and other medical

services solely to reduce risk of malpractice claims

(Harvard Medical School).

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 2

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Access block (Exit block): Begge ord anvendes om den situation i patientens vej igennem

sundhedssystemet, hvor næste skridt på patientens vej er blokeret (access block) pga

systemets ressourcemangel. Dette er ikke specifikt et akutmedicinsk problem, men et

problem i hele sundhedssystemet, som dog giver sig til kende på akutmodtagelserne pga den

resulterende crowding. I akutmedicinsk sammenhæng, er der specifikt tale om, når

indlæggelseskrævende patienter ikke kan indlægges pga manglende sengepladser (frit

oversat fra overstående RCEM paper 2014). EmCases Episode 129 (ED overcrowding and

access block – causes and solutions) beskrives:

”Access block is the inability to get the care

that is needed in a timely fashion as a result of the inability to transfer a patient out of the ED

to an inpatient bed once their ED treatment has been completed”

Overdiagnostik: Diagnosticering af afvigelser, abnormiteter, risikofaktorer og/eller

patologiske forandringer, som aldrig i sig selv vil give personen symptomer, vil medføre

sygelighed eller vil være årsag til personens død. At gøre personer til patienter pga.

hverdagens lidelser, ved at give dem medicinske diagnoser (Brodersen et al)

Safe container: Koncept der beskriver vigtigheden af at skabe et gunstigt og tilgivende miljø-

og arbejdskultur for feedback og læring (Rudolph et al, 2014).

Second Victim Syndrome: Variable definitioner eksisterer, og der forefindes stort overlap

med ”burnout”. I Danmark løst beskrevet som emotionel stressreaktion efter (alvorlig)

utilsigtet hændelse (Dansk Selskab for patientsikkerhed, 2014). ACEP beskriver second victims

som ”health care providers who are involved in an unanticipated adverse patient event, a

medical error, and/or patient-related injury and subsequently become victimized. ”Brindley

et al 2019 foreslår ny terminologi lånt fra militæret for denne PTSD-lignende tilstand med

navnet ”medical OSI (operational stress injury)”. Dette for at belyse heterogeniciteten og

spektret af alvorlighed af tilstanden, og hvordan håndtering bør være individualiseret /

skræddersyet til den enkeltes situation.

Vagt: Arbejde efter kl. 18 (Lægeforeningen)

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 3

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Indledning

Etablering af fælles akutmodtagelser og specialet akutmedicin er et af de største fremskridt, der er

sket i det danske sundhedsvæsen de sidste mange år. Grundtanken er, at alle akutte patienter

modtages samme sted uanset symptom / diagnose og efterfølgende behandles af et team, hvor

speciallægen er med i front, for at skaber kvalitet i det enkelte patientforløb (Vurdering af et speciale

i akutmedicin i Danmark, Sundhedsstyrelsen, 2017).

Dette har også medført, at akutmodtagelserne er blevet en ”høj puls zone”, hvor den enkelte

medarbejder ser et stort antal patienter, ofte med tidskritiske sygdomme. og i et sådant miljø er det

essentielt at have / bevare overblik således at den rigtige patient kan behandles på det rette tidspunkt

af en læge med de rette kompetencer. Denne nye måde at arbejde på skaber derfor høje krav til

organisationen og personalets kompetencer, der er anderledes end det, der tidligere har været kendt

i Danmark.

Hvis organisationstilpasning til den nye struktur ikke lykkes, skabes der uligevægt mellem opgaver og

ressourcer, hvilket påvirker arbejdsmiljøet i negativ retning. Dette har konsekvenser for patient, læge,

og samfundet som helhed.

1. Patientsikkerhed

Sammenhængen mellem kvaliteten af patientbehandling og arbejdsmiljø går hånd i hånd. Forringes

arbejdsmiljøet sker der flere fejl. Dette medfører et fald i kvaliteten af patientbehandlingen og

dårligere helhedsoplevelse af opholdet på hospitalet (Boorman,

Croskerry et al, Gaba et al, Kecklund

et al, Mannion et al, Panagioti et al, Garcia et al, Gawande A.; ACEM, ACEP, BMA, RCEM).

Dette er

velkendt både indenfor sundhedssystemet og andre brancher med høje sikkerhedskrav. Ved f.eks. at

øge arbejdstiden for en pilot fra mindre end 10 timer til 10-12 timer hhv. 13 timer eller mere, øges

den relative risiko for fejl med hhv. en faktor 1,7 og 5,5 (Goode

et al.).

2. Rekruttering og fastholde af læger i specialet

Arbejdsmiljøet har samfundsmæssige konsekvenser, hvis medarbejderen vælger at forlade

akutmodtagelsen og specialet. På den korte bane kommer den pågældende akutmodtagelse til at

mangle personale og derved belaste i forvejen belastet personale. Rekruttering af nyt personale kan

blive vanskelig, og de samfundsafholdte udgifter til uddannelse af det pågældende personale vil være

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 4

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

”gået tabt”

(BMA, Boorman, Estryn-Behar)

3. Velvære for medarbejdere i specialet

Forringet arbejdsmiljø kan have vidtgående konsekvenser for den enkelte medarbejder. I værste fald

oplever medarbejderen ”burnout” defineret som en arbejdsrelateret tilstand karakteriseret ved

følelsesmæssig belastning, nedsat evne til at føle empati for patienterne samt manglende selvtillid

og tro på egne evner (Bragard et al, Crowe, Estryn-Bahar, Panagioti et al, Shanafelt et al, West et al)

Hvordan løser vi så udfordringen?

”Udfordringen” er kompleks, og består af løsninger på flere niveauer. De niveauer, vi har direkte

indflydelse på i akutmedicin, er vist i figur 1.

Kultur

Lederskab

og team

Uddannelse

Individuel

indsats

Figur 1: Et godt arbejdsmiljø kræver indsats på flere områder på samme tid. At udføre de individuelle indsatser, er den enkeltes eget

ansvar, men arbejdspladsen er ansvarlig for at skabe et miljø, der gør det lettere for individet at udføre disse. Kultur, lederskab / team

og uddannelse er centrale del-elementer.

Forbedring af arbejdsmiljø starter med os selv og vores evne til at tage os af os selv (opfostre egen

resilience):

“Resilience – namely the ability to ‘bounce back’ – is one way to mitigate burnout (though we must

guard against misusing the term resilience too). The burnout/resilience balance may matter more.

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 5

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

In other words, burnout may manifest when coping strategies wane rather than when stress spikes.”

Brindley et al, 2019

Hvordan individet får bedre copingstrategier / opfostrer ressilience addresseres ikke videre i dette

dokument. I findes kapitel 8: Gratis e-ressourcer for øget velvære i akutmodtagelsen; til for

uddannelse- og inspiration i emnet.

Vi tager her i stedet fat på nogle af kerneelementerne, som faciliterer og skaber de bedste forhold

for, at individuelle indsatser kan blomstre i akutmedicin.

Ændringer i et komplekst system

Sunhedssystemet er at betragte som et ”komplekst system”. Ændringer af komplekse systemer er

ikke som ændring af komplicerede eller simple systemer - Braithwaite 2018 forklarer om ændringer

i komplekse systemer: “change is accepted when people are involved in the decisions and activities

that affect them, but they resist when change is imposed by others. Policy mandated change is

never given the same weight as clinically driven change”. En af konklusionerne heraf er, at uanset

ændringerne anbefalet i dette dokument, må de altså diskuteres på den enkelte afdeling ift

relevans. For komplet indsigt i udfordringerne og potentielle løsninger ved ændringer af komplekse

systemer, anbefales Jeffrey Braithwaite 2018: Changing how we think about healthcare

improvement og BMJ (British Medical Journal) podcasten af samme navn

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 6

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Evidens?

Der findes stor erfaring fra lande med akutmedicin som speciale, som vi normalt sammenligner os

med (Australien, New Zealand, Storbritannien, USA, Sverige, Frankrig m.fl.). De respektive

akutmedicinske organisationer i mange af disse lande samt internationale organisationer (f.eks.

IFEM) har udgivet retningslinjer om arbejdsmiljøoptimering. Indsamling af evidens på området er

svært og noget, der først er blevet sat fokus på de senere år. Vi anvender af samme grund få kilder,

da det ikke altid er et spørgsmål om evidens, men om empati, logik og erfaring fra lande i lignende

situation. I en offentlig debat er evidens imidlertid et væsentligt element, derfor må DASEM i

fremtiden facilitere, at der skabes evidens på området specielt for Danmark.

Formålet med dette holdningspapir er derfor at rette fokus på arbejdsmiljøet, således vi forsat kan

opbygge og udvikle specialet Akutmedicin til gavn for patienter og dem, som arbejder i det.

Forfattere

Christian Rasmussen (forfatter og redaktør), Ledende overlæge, Akutmodtagelsen Hvidovre, Region

Hovedstaden

Henrik Ømark Petersen, Overlæge, Horsens Akutafdeling, Region Midtjylland

Mikkel Petersen, KBU-læge, Akutmodtagelsen Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Halfdan Lauridsen, Overlæge, Køge Akutafdeling, Region Sjælland

Matthias Giebner, Ledende overlæge, Fælles Akutmodtagelse, Sygehus Sønderjylland Aabenraa

Region Syddanmark

Peter Tagmose Thomsen (forfatter, designer og redaktør), H-stilling i akutmedicin, Capio S:t Göran

sjukhus, Akutafdelingen, Stockholm

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 7

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Kapitel 1: Arbejdskultur / Arbejdsklima

Der er mange faktorer, som påvirker arbejdsmiljøet i en akutmodtagelse. Arbejdskultur og

arbejdsklima understøtter lægens identitet og professionalisme således, at patienter modtager den

bedst mulige behandling. Set fra organisationens synspunkt er målet ligeledes at skabe et

arbejdsmiljø, hvor personalet i akutmodtagelserne kan se sig selv i specialet mange år frem og

dermed være med til at udvikle specialet.

Fejlkultur og samarbejde

Figur 2: Fra Professor Simon Carley’s blog “Making Good Decisions in the ED”. Fejlraten i akutmedicin kan aldrig være 0. Alle forsøg

på at få den til at blive 0, vil resultere i overdiagnostik / overbehandling. ”Fiskebowle medicin” betyder, at vi er i risiko for at blive

dømt retrospektivt (hvorfor gjorde I ikke…?), på noget, der skal bedømmes prospektivt (case-gennemgang med de data man havde i

akutmodtagelsen)

Arbejdet i en akutmodtagelse er i høj grad et samarbejde med de øvrige specialer på hospitalet.

Fremfor at skabe en kultur præget af en ”Os og Dem” bør tilgangen til patienterne være det gode

patientforløb. Dette kræver åbenhed samt dialog – både i specialet og særligt på tværs af specialerne.

Ledelsen i akutmodtagelsen skal således skabe en lærende og samarbejdende arbejdskultur fremfor

en kultur med repressalier overfor den enkelte læge eller den enkelte afdeling.

Akutmedicineren arbejder i en ”fiskebowle”, der konstant udsætter denne for samarbejdspartnernes

retrospektive vurderinger på outcome af kliniske beslutninger og handlinger (figur 2). I tilfælde af

ikke-optimale patientforløb, skal dette naturligvis føre til læring og forbedring. Ledelsen bør sikre, at

dette sker i en åben læringskultur, inkluderende samarbejdspartnerne mhp. konstruktiv feedback

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 8

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

uden at fokusere på den enkeltes skyldsspørgsmål. Fokusering på skyldsspørgsmål skaber ikke øget

kvalitet i sig selv, men stresser lægerne i akutmodtagelsen i retning af unødvendig defensiv medicin

/ overdiagnostik- og behandling, uden læring af utilsigtede hændelser.

Sammenhold på- og udenfor arbejdet

Der bør etableres velfungerende tværfagligt teamsamarbejde med kollegaer. Dette kan styrkes f.eks.

ved at prioritere sociale events efter arbejdet for personalet (her defineret som både klinisk

arbejdende og ledelse). Der opbygges en samhørighed (holdånd) med forståelse for andre

faggruppers arbejdsopgaver, hvilket giver dialog og fælles refleksioner specielt i komplekse

situationer af tidskritisk art, men også vedr. strategisk organisation. Gruppens ønske om at ”spille

hinanden gode” skaber en fælles ansvarsfølelse, hvilket i høj grad gavner patienten. Det er dog

væsentligt, at rollefordelingen i team-samarbejdet er entydig; alle i teamet bør kende deres rolle inkl.

begrænsninger. Flydende grænser kan skabe den modsatte effekt.

Fokus på patientrelevante kvalitetsmål

Mange af de ”kvalitetsmål” vi anvender indenfor akutområdet, er produktionsorienteret og

kvantitative, f.eks. forholdet mellem antal indlæggelser og antal udskrivelser mhp. hele tiden at

kunne modtage den næste patient. Dette kan føre til, at den enkelte læge bliver målt og vejet på

antal patienter set per time eller opholdstid i akutmodtagelsen. Denne tankegang står i skarp kontrast

til lægens identitet og deres selvopfattelse ”Giver jeg mine patienter den bedste behandling?”. Hvis

lægen ser sig nødsaget til at gå på kompromis, med hvad denne anser for optimal behandling, vil det

have negativ effekt på patientbehandlingen samt samarbejdsrelationer i akutmodtagelsen.

Rekommandationer



Tværfagligt team samarbejde, og samarbejde om standardiserede behandlingsforløb.



Sociale arrangementer udenfor arbejdstid på tværs af faggrupper (og evt. specialer).



Minimer unødigt bureaukrati.



Skab åbenhed og gensidig tillid på tværs af organisationen vedr. analyse af enkelte

patientforløb (forebyggelse at ”Os og Dem kultur”).



Større fokus på kvalitative kvalitetsmål som giver mening for personalet og patienten.

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 9

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Kapitel 2: Ledelse og organisation

Tydelig ledelse er en nøglefaktor i bestræbelsen på et godt arbejdsmiljø i en akutafdeling. Lægens

lyst og vilje til at forblive på sin arbejdsplads hænger entydigt sammen med den støtte og feedback,

lægen får fra sine ledere. Ledelsen bærer derfor et stort ansvar i forhold til at være tydelig i at udstikke

kursen og de organisatoriske rammer. Det er væsentligt at fokusere på støtte af den enkelte

medarbejders trivsel i forbindelse med produktionskrav.

Fremtidens gode akutmodtagelse planlægges nu!

Indtil

det

akutmedicinske

speciale

den

tilhørende

organisatoriske

forandring

akutmodtagelserne er etableret arves der ofte en organisation, der ikke har forandret sig i mange år.

Arbejdsbyrden i akutmodtagelsen er de senere år successivt blevet øget. Dette skyldes bl.a. færre

akutmodtagelser,

voksende

antal

patientkontakter,

øget

sygdomskompleksitet,

skifteholdsarbejdet på ubekvemme tider, lange vagter, samt en stor uddannelsesopgave for

afdelingens speciallæger i forbindelse med at supervisere yngre læger døgnet rundt. Diverse

effektiviseringskrav og besparelser på sundhedsområdet har gjort, at ressourcebehovet ikke i

tilstrækkelig grad er blevet dækket af den nødvendige ressourcetildeling. Det uholdbare i dette

allerede sårbare system bliver mere tydeligt, når der indsættes læger, der skal arbejde i dette miljø

hele deres arbejdsliv. Derfor er det vigtigt under implementeringen af akutmedicin, at formulere og

formidle konkrete mål for organisationen i akutmodtagelserne, både på kort og lang sigt. Dette

skaber en transparens overfor både lægerne i akutmodtagelsen og overfor de øvrige afdelinger.

Inden disse mål opfyldes - som f.eks. speciallæger med i front 24/7/365 - skal ledelsen beskrive klare

samarbejdsaftaler med de øvrige specialer vedrørende fx visitationsret og det deraf følgende

entydige behandlingsansvar. Uklarhed i beslutningsvejene vil for yngre læger under uddannelse blive

et arbejdsmiljøproblem, hvis de ikke ved hvem de skal vende sig mod for at få beslutningsstøtte.

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 10

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Fokus på uddannelse

Akutmodtagelsen vil altid være en uddannelsesplatform for akutmedicinere, sygeplejersker,

studerende og læger fra andre specialer. En politik for uddannelse i afdelingen skal være tydelig og

supervisionsreglerne klare.

Vejen til succes for at skabe et godt arbejdsmiljø i akutafdelingen er etableringen af et substantielt

tværfagligt samarbejde hvor læger, sygeplejersker og sekretærer arbejder tæt sammen i den kliniske

hverdag.

Crowding og exit-block

Figur 3: Fra Asplin et al. Crowding problemet er et systems- og hospitals problem, som rammer i akutmodtagelsen

Crowding og manglende sengekapacitet bidrager til en markant forværring af arbejdsmiljøet for

personalet, og skal betragtes som

et hospitals og -systems problem (figur 3),

som fører til øget

mortalitet og morbiditet for vores patienter. Nationalt bør Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS)

derfor have fokus på og stille krav til bl.a. sygehusejerne om at sikre tilstrækkelige rammer for

håndtering af dette daglige problem. Ud fra international erfaring og evidens, skal der særligt

fokuseres på

”Exit Block / Access Block / Boarding”-problemet (for overblik og løsninger se: RCEM’s

crowding hjemmeside og RCEM youtube kanal).

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 11

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Lokalt skal afdelings- og hospitalsledelserne udarbejde klare strategier for håndtering af eskalerede

situationer med høj belastning og etablering af arbejdsgange for accelereret flow på akutsygehuset,

der modvirker overbelægning i akutafdelingen

(Asplin et al, Berg et al, Boyle et al, Higginson et al,

Sun et al, samt holdningspapirer fra RCEM og ACEM)

Seniorpolitik som en del af planen

Særligt i overgangsfasen indtil det nye akutmedicinske speciale får fodfæste, er det vigtigt at

fastholde de nuværende speciallæger i akutafdelingerne, for at sikre vidensdeling og uddannelse til

de kommende generationer af akutmedicinere. En stor del af disse speciallæger befinder sig i sidste

halvdel af deres faglige arbejdsliv og er særligt følsomme overfor den store arbejdsbelastning. Det er

derfor bydende nødvendigt at afdelingsledelsen udarbejder en seniorpolitik, der skærmer den

aldrende medarbejder. Det vil sende et entydigt signal til, den yngre læge der overvejer at træde ind

i et speciale med høj belastning. På denne måde kan der sikres kontinuerlig rekruttering til det

akutmedicinske speciale som garanter for fagligt velfungerende akutafdelinger i fremtiden.

Rekommandationer til ledelsen



Lav klare aftaler for samarbejde og beslutningsveje med de øvrige afdelinger.



Skab organisatoriske rammer for et effektivt tværfagligt teamsamarbejde.



Faciliter og prioriter uddannelse på afdelingen



Lokalt og nationalt skabes planer for at mindske crowding i hele systemet

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 12

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Kapitel 3: Vold, trusler og diskrimination

I en medlemsundersøgelse fra 2016 fra yngre læger, svarer næsten 50%, at de har været udsat for

vold- og/eller trusler i forbindelse med deres arbejde. I skrivende stund kendes ikke til danske

undersøgelser om sundhedspersonales udsættelse for diskrimination (her menes alvorlig krænkelse

/ forskelsbehandling på baggrund af fx seksuel orientering, køn, etnicitet, handicap, religion og alder).

Vold, trusler og diskrimination sker på alle tider af døgnet, og akutmodtagelsen er blandt de steder,

det forekommer oftest (Medlemsundersøgelse hos yngre læger om vold og trusler, 2016).

Vold, trusler og diskrimination fører til utryghed på en arbejdsplads, der

skal

kunne rumme alle slags

patienter mhp. vurdering af om de lider af en tidskritisk sygdom.

En balancegang

Personalets sikkerhed skal i enhver situation være højeste prioritet,

men en nul-tolerance for

agitation, vold og trusler er ikke i overensstemmelse med ønsket om at kunne rumme- og behandle

alle patientgrupper. Sårbare grupper kan reagere på flere stressorer i akutmodtagelsen med

agitation, vold og trusler. En del af løsningen er at uddanne personalet og designe akutmodtagelserne

til at forebygge disse situationer. Et fåtal af patienter vil være så agiterede, at de kompromitterer

personalets- og medpatienters sikkerhed trods forsøg på forebyggelse- og håndtering. Politiets

indgriben i sådanne situationer er essentiel, og der skal foreligge samarbejdsaftaler med politiet om

dette.

Et fortsat forbedringsarbejde

Forekomsten af vold, trusler og diskrimination kan reduceres, men risikoen for at det optræder, kan

aldrig fjernes helt. Det er derfor vigtigt, at der er en fast handleplan når disse episoder indtræder.

Rekommandationer

Overordnet



Personalets sikkerhed har første prioritet.



Det søges altid at behandle agiterede / voldelige patienter iht. ”mindste middel princippet”.



Diskrimination, herunder racisme-, køns- og seksuel chikanering, accepteres ikke.

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 13

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne



Våben accepteres ikke.

Personale



Tydelig politik angående håndtering af vold, trusler og diskrimination.



Alt personale i akutmodtagelsen skal benytte overfaldsalarm og uddannes i mødet med

sårbare grupper samt forebyggelse og håndtering af agiterede patienter.



Det skal være muligt for personale, der har været involveret i en trussels-, diskriminations-

eller voldsepisode at få både juridisk- og psykologisk hjælp.



Vold, trusler, diskrimination og arbejdsrelaterede skader skal indberettes.

Praktisk håndtering



Udformning af praktiske- og synlige instrukser mhp. at reducere usikkerhed om håndtering af

situationer, hvor der er risiko for vold- eller trusler.



Sundheds- og psykiatriloven skal operationaliseres til arbejdet i akutmodtagelsen og

synliggøres i ovenfornævnte instrukser, for at minimere tvivlstilfælde og øge sandsynligheden

for at håndtering sker iht. patientens- og personalets rettigheder.



Håndtering af voldelige patienter, der ikke kan rummes med afdelingens tilgængelige

ressourcer, må håndteres af personale specielt ansat til dette og/eller af politiet. I tiden indtil

politiet ankommer, skal der foreligge klar instruks for håndtering og rollefordeling.

Design



Fremtidige akutmodtagelser designes til at kunne afskærme højrisiko patienter.



Modtagelse af patienter der tidligere har udøvet vold / trusler imod personale, bør så vidt

muligt forberedes. Tidligere forløb kan med fordel analyseres, og årsag til eskalering af

situationen skal søges at reduceres hvis muligt.

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 14

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Kapitel 4: Arbejdstilrettelæggelse

I dag stilles der store krav til kompetencerne i hospitalernes frontlinje. Medicinske fremskridt giver

mulighed for bedre og tidligere diagnostik og behandling. Reduktion i antallet af hospitalssenge øger

behovet for beslutningskompetencen i akutafdelingen, så kun de patienter som har behov for

specialiseret- eller flere døgns behandling indlægges. De øvrige patienter færdigbehandles i

akutmodtagelsen. Reduktionen i antallet af akutmodtagelser betyder at de resterende

akutmodtagelser modtager stadig flere patienter (Sundhedsstyrelsen 2020: Planlægningsgrundlag og

bilagsrapport.) Ofte kommer der så mange patienter, at der har ligget 4 forskellige patienter i hver

af akutmodtagelsens senge i løbet af et døgn. Der skal derfor hele tiden og på alle tider af døgnet

tages komplekse kliniske og menneskelige beslutninger. For at sikre patientsikkerhed og

patienttilfredshed skal der derfor altid være specialistkompetencer tilstede. Personalet er

akutmodtagelsens mest værdifulde ressource. I april 2019 var der ”kun” 71 akutmedicinske

speciallæger til at medvirke i dække vagtberedskabet på 21 akutmodtagelser.

Nattearbejde, døgnrytmer og pauser

Med de nuværende bemandinger er der ofte ikke mulighed for at planlægge pauser i arbejdet, og i

mange tilfælde bliver der overhovedet ikke holdt pauser. Skiftende arbejdstider med hyppige skift

imellem dag, aften og nat kræver konstant justering af døgnrytme og fører til både øget søvngæld og

forstyrrelse i den cirkadiske rytme (Bragard et al, Kecklund et al, O’Keeffe et al, Pickering et al, West

et al). Dette disponerer til øget risiko for brystkræft, hjertekarsygdomme, abort, søvnproblemer,

depression og ulcus (Williams et al, Begstrup et al). De hyppige skift i arbejdstid gør det vanskeligt for

lægen at opretholde et socialt liv når dette skal kombineres med at restituere sig før næste vagt.

Figur 4: Casino scheduling. Casino A er afgående vagt, Casino B er tiltrædende vagt. T er transport hjem. Fra Croskerry et al, 2009:

Patient safety in emergency medicine

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 15

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Man kan reducere belastningen af en nattevagt på flere måder. Ét eksempel, som anvendes nogle

steder internationalt, er ved at dele den i to – såkaldt

Casino scheduling (at ”dele” vagten, figur 4).

På den måde får de læger, som har nattevagt, noget søvn i den vigtige periode mellem 00 og 06. Det

er indlysende nødvendigt at begge de læger, som dækker en sådan nattevagt (både den sene og den

tidlige) kompenseres, og at der ikke lempes på vagthyppighedsreglerne (Croskerry et al)

Belastning og arbejdsplanlægning

Figur 5: Fordelingen af patientkontakter på en dag på seks forskellige svenske akutmodtagelser (A-F). Studier fra USA og England viser

samme mønster. Fra Ekelund et al

Der stilles store krav til arbejdstilrettelæggelsen for at sikre en velfungerende akutafdeling 24/7/365.

Set over en lang periode viser patientindtaget et mønster, med den største gennemsnitlige belastning

fra sen formiddag til tidlig aften (figur 5, Ekelund et al). På den enkelte dag er patientindtaget dog

helt uforudsigeligt, og belastningen afhænger af flere variable end blot patientindtaget.

Derfor skal

der planlægges med overkapacitet, for at kunne imødegå perioder med crowding.

Crowding og deraf

følgende overbelægning udgør en risiko for patientsikkerheden og virker opslidende på personalet

(Boyle et al, Higginson et al, Sun et al).

Dimensionering af den enkelte akutmodtagelse skal være tilstrækkelig til at minimere perioder med

crowding. Dette skal forankres i valide data, realistisk belægningsprocent for sengemassen,

fremskrivning af demografiske data samt validerede statistiske beregningsmodeller. Det bør fremgå

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 16

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

af beregningerne, hvor ofte den enkelte akutmodtagelse vil være overbelagt. Endvidere skal der

foreligge planer for, hvordan episoder med crowding håndteres og forhindres, da disse episoder er

en tilbagevendende udfordring både for patientsikkerhed og personalets arbejdsmiljø (se referencer

om crowding i kapitel 2, samt rapporten fra CQC: under pressure, 2018)

Fleksibilitet, gennemskuelighed og retfærdighed i vagtplanlægningen

Vagtplanlægningen skal være gennemskuelig og retfærdig. Dvs. følge gældende lovgivning (fx mht.

arbejdstid) og følge gældende overenskomst. Belastningen skal fordeles jævnt mellem alle

medarbejdere. Ubekvem arbejdstid er den tid, som påvirker familieliv, muligheden for at deltage i

sociale aktiviteter og restituering. For at sikre en skemalægning, som afspejler den reelle

arbejdsbyrde, bør den arbejdstid, som ligger udenfor normal arbejdstid have en højere værdi når

normtiden gøres op. Graden af belastning i vagten bør også indgå i vægtningen af normtid (høj

belastning = høj værdi i normtid).

Der skal være mulighed for at tage hensyn til den enkeltes livssituation, stigende alder eller andre

præferencer. Fremmødeskemaet skal planlægges således, at der er tilstrækkelig tid til restituering

imellem vagterne. Det siger sig selv, at det derfor er nødvendigt at bemande akutafdelingerne med

et tilstrækkeligt antal læger.

Vagthyppighed

Det skal tilstræbes, at speciallægen ansat i en akutmodtagelse maximalt har en vagtbyrde på 2 aften-

/nattevagter med tilstedeværelse per måned og weekendarbejde (lørdag og søndag) i dagtid 1 gang

per måned. Dette frisætter lægeressourcer på de tidspunkter af dagen, hvor der erfaringsmæssigt

kommer flest patienter. Sekundært vil dette reducere vagtarbejdet på andre tider af døgnet, da disse

patienter har fået lagt behandlingsplaner.

Potentielle gevinster ved dette er følgende:

Patienterne blive behandlet bedre.

Indlæggelsestiden blive forkortet.

Vagtarbejdet bliver mindre belastende.

Personalet få mulighed for at restituere sig.

Der vil være ressourcer tilgængelige på de tidspunkter hvor crowding ellers opstår.

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 17

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Man undgår at vagtholdet skal lave det om natten, som burde have været lavet om dagen.

Administrationstid / forbedringstid som fast del af skemaet

Muligheden for at benytte en del af sin arbejdstid udenfor ”høj puls zonen” forhindrer ”burnout”

(Shanafelt et al), og øger motivationen samt muligheden for vitalt udviklings- og uddannelsesarbejde.

I flere af de lande vi normalt sammenligner os med allokeres 30% af lægens tid til ”clinical support

time”. Det er arbejde karakteriseret ved ikke at have direkte patientkontakt, men arbejde som

understøtter afdelingen og hospitalet. Det kan fx dreje sig om forskning, kvalitetsarbejde eller egen

og andres uddannelse.

Lange vagter korrelerer med nedsat opmærksomhed og aftagende kvalitet af kliniske beslutninger.

Derfor bør længden af en vagt begrænses, specielt i perioder med højt patientflow (Goode).

Høj prioritet af skemalæggerens rolle

Skemalægning i akutmodtagelsen med store krav til både fleksibilitet, individuelle præferencer,

gennemskuelighed og retfærdighed betyder, at skemalæggerens arbejde bliver endnu vigtigere, end

det tidligere har været. Derfor skal der afsættes sufficiente ressourcer til skemalægningen. I

fremtiden kan koncepter som ”self-rostering” eller point-systemer ift. vagtbelastning være lovende

supplementer til nuværende metode.

Rekommendationer



Dimensioner akutafdelingerne med tilstrækkelig antal speciallæger til at mindske risikoen

for perioder med crowding.



Planlæg arbejdstiden 70/30. Dvs. 70% klinisk arbejde og 30% støttefunktioner.



DASEM bør arbejde for at ændre gældende overenskomst således at vagthyppigheden for

aften/nattevagter og fremmøde i weekenderne reduceres (Australasian Collage of

Emergeny Medicine).



Ændring i vagtlængde således at lange (13-16 timers) a/n vagter afskaffes.

Graden af belastning i vagten bør også indgå i vægtningen af normtid (høj belastning = høj

værdi i normtid).

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 18

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne



Arbejdstid som ligger udenfor normal arbejdstid bør have en højere værdi når normtiden

gøres op.

Sufficiente ressourcer afsættes til skemalægning, så den kan optimeres ud fra

overstående anbefalinger.

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 19

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Kapitel 5: Fysiske rammer

De fysiske rammer i en akutmodtagelse er en væsentlig faktor for effektive arbejdsgange- og

medarbejdernes fysiske velbefindende. Dermed er de ligeledes faktorer, der påvirker

patientsikkerhed samt effektiviteten i akutmodtagelsen. (Breslin et al; Hendrich et al.)

Nyt er ikke nødvendigvis bedre

Mange akutmodtagelser er placeret i nybyggede lokaler, andre steder prøver man at bedrive ”state

of the art” pleje og behandling i forældede fysiske rammer. Nybyggede lokaler er dog ikke automatisk

lige med gode fysiske forhold. Ofte skal arbejdsgange tilpasses de fysiske rammer, frem for at bygge

efter de planlagte arbejdsgange. (Breslin et al.) Dette kræver at klinisk sundhedspersonale er med i

udviklingsprocessen af nye bygninger.

Evidensbaseret design

I de sidste år har en del studier undersøgt de fysiske faktorer og rammer, som påvirker arbejdet for

akutmodtagelsernes personale. Nogle af undersøgelserne munder ud i begrebet ”evidence based

design” for sygehusbyggerier

(Cesario.; Zimring et al.)

Faktorer som har indflydelse på det fysiske arbejdsmiljø, er bl.a.:



Støj og det akustiske miljø.

Lysforhold.

Indeklima, især ved skiftende temperaturer.

Udluftning og ventilation.

De ergonomiske forhold angående borde, stole, senge m.m..

Den arkitektoniske planlægning og rumopdeling.

Afstande imellem de enkelte arbejdsenheder.

Workflow design i de enkelte arbejdsrum og lokalerne imellem.

Let tilgang til IT-apparatur og andre arbejdsredskaber som ultralyd apparater og POCT udstyr.

Kvalitet af IT-hardware og -software som anvendes til undersøgelse, behandling og

dokumentation.

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 20

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne



Mulighed for at kunne trække sig tilbage til opgaver der kræver mere end den sædvanlige

koncentration.

Lokaler til rekreation i rolige omgivelser (”relax spaces”).

Lokaler til uforstyrret samtale med patienter / pårørende / kolleger på andre sygehuse

angående rådgivning og overflytninger. Afdelinger, som arbejder tæt sammen med

akutafdelingen, så som intensiv afdeling eller operationsstuerne kan med fordel være

beliggende sådan, at personale og patienter let kan nå dertil.

De anførte punkter gælder ikke kun lægernes og sygeplejerskernes arbejdslokaler. Patientværelserne

er ligeledes en del af arbejdsområdet, og krav til det fysiske arbejdsmiljø gælder også her (Shakman).

Design, der retter sig imod specifikke patientgrupper (f.eks. ældrevenlige akutmodtagelser som set i

Leicester), er ligeledes indirekte forbundet med bedre arbejdsmiljø og direkte forbundet med bedre

patientsikkerhed, og bør derfor i fremtidens design medtages (The Silver book, RCEM).

Rum til refleksion

Nogle af de nyere sygehusbygninger bygger på det dogme, at læger og personale skal opholde sig det

meste af tiden i patientens værelse, hvor alt dokumentation, skrivebordsarbejde og samtaler skal

finde sted. Kontorer og skrivebordsarbejdspladser er i stort omfang afskaffet.

Dette er et potentielt problem for trivsel på arbejdspladsen, da en faktor med stor effekt på

arbejdsmiljøet er muligheden for at kunne arbejde uforstyrret af driftens støjniveau samt at kunne

føre uforstyrrede samtaler med patienter og kollegaer. Det behov kan imødekommes ved at skabe

mindre lydisolerede arbejdskabiner med behagelige møbler til enkeltpersoner og små grupper.

Det hurtige tempo og det høje flow af problemstillinger kræver, at muligheden for at den enkelte

kortvarigt kan trække sig ud af akutmodtagelsen skal være til stede. Denne manglende mulighed for

at fordybe sig og arbejde koncentreret vil kunne føre til stress hos den enkelte medarbejder, dårligt

arbejdsmiljø og true patientsikkerheden.

Måltider

På nogle hospitaler skal selv indtagelsen af måltider foregå i sygehusrestauranter eller i spisezoner

sammen med patienterne. Den tankegang går imod evidensen på området; at faser med høj

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 21

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

præstation kræver faser med hvile. Medarbejderne bør have mulighed for at købe mad af god kvalitet

på arbejdspladsen døgnet rundt. Indtagelse af måltiderne bør være muligt i omgivelser, som giver

lejlighed til at slappe af uden kontakt med patienter eller pårørende. Dette vil også skabe en naturlig

samhørighed med sundhedspersonale fra hele hospitalet

Vagtværelser og pauser

Vagtværelser og rekreative områder for personalet bør ligge tæt på afdelingen. Korte pauser

forbedrer medarbejdernes koncentration, forebygger fatigue og forbedrer arbejdsresultater.

(Agency for Healthcare Research and Quality, AHRQ) Vagtværelser må være skærmet for støj fra

driftsområder.

Klinisk sundhedspersonale med større indflydelse på vigtige beslutninger - og med fra start

Pga. den tiltagende kompleksitet i hospitalssektoren og manglende evne for ikke-kliniske ledere at

have føling med, hvad der er vigtigt på klinisk niveau, er det essentielt, at læger og sygeplejersker -

ikke kun afdelingsledelser - i høj grad må inddrages i planlægning og udformning af kommende

afdelings– og sygehusbyggerier samt valg- og design af IT-system. Dette såvel i startfasen som under

den videre planlægning til den færdige kliniske enhed. Denne såkaldte ”bottom-up” tilgang har store

fordele. Modsat kan ”top-down” beslutninger, der trækkes ned over medarbejderne uden deres

involvering have store- og negative konsekvenser på alle involverede (RCEM, Braithwaite: Physician

Led Design of a Safe and Efficient Emergency Department, 2018)

For patienter og medarbejdernes skyld er det nødvendigt, at prioritere byggeopgaver, som forbedrer

de fysiske rammer højt og at afsætte en del af sygehusets og regionens budget til dette formål.

Rekommendationer



Den fysiske udformning af akutmodtagelser skal tage hensyn til basale behov for

sundhedspersonale (mad, søvn, lys, lyd m.m.).



Designet af akutmodtagelser skal integreres med øvrige specialer for at øge

patientsikkerheden.



Klinisk virkende læger- og sygeplejersker skal inddrages i design- og opbygning af fremtidige

akutafdelinger, samt IT-systemer.

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 22

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Kapitel 6: Kompetencer og videreuddannelse

Med den hastigt udviklende moderne medicin er livslang læring ikke blot i tråd med en af de syv

lægeroller, men også en nødvendighed. At stræbe efter at give den bedst mulige behandling inden

for specialet er en drivkraft, som man bør honorere i klinikken, hvorfor uddannelse af læger på alle

niveauer er afgørende for den videre udvikling af specialet. Derfor bør uddannelse være højt

prioriteret.

Kendt

Kendt Kendte

Ting, du ved, at du ved

Ubekendt Kendte

Ubekendt

Ting du ikke vidste, at du

vidste

Ubekendt

Kendt Ubekendte

Ting du ved, at du ikke ved

(hvad du ved, at du skal lære)

Ubekendt Ubekendte*

Ting du ikke ved, at du ikke

ved (Blindspots)

Kendt

Tabel 1: Johari vindue, populariseret af den tidligere amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld

*Blindspots (ubekendt ubekendte) kan vi aldrig selv se, og kræver supervision og feedback

Supervision: at blive opmærksomme på vores ”blindspots”

Akutmedicin er et generalistspeciale, og det er vigtigt, at man besidder de færdigheder og

kompetencer, som er nødvendige for at kunne varetage de forventede opgaver. Tidligt i karrieren vil

situationer, der overstiger ens kompetence- og erfaringsniveau, udfordre patientsikkerheden samt

give lægen en følelse af usikkerhed. Arbejdet i en akutmodtagelse er en specialistopgave og derfor

bør læger, der er ikke-speciallæger, altid have adgang til supervision af en kvalificeret speciallæge.

Det skal dog også huskes at qua udviklingen i den moderne medicin, så er en specialist ikke en

konstant størrelse og derfor bør der også skabes et forum, hvor specialister kan supervisere hinanden

for at højne kompetenceniveauet i afdelingen (Carley: peer-review, Croskerry et al, Rogers et al,

Stone og Heen).

Alle læger bør have en navngivet vejleder, og man bør også skabe mulighed for, at alle læger kan

deltage i en kollegial supervisionsgruppe, hvis sammensætning ideelt bør afspejle, hvor de givne

læger er i deres arbejdsliv.

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 23

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Ledende overlæge har en udsat stilling, og der bør være et sted, hvor der kan aflaste enten i en

kollegial supervisionsgruppe eller på individ niveau eks. i form af en ”work-spouse” eller et forum

blandt ligesindede fx Balint grupper eller lignende. Den konkrete konstellation er ikke selskabets

hensigt at diktere, men vi vil understrege dennes berettigelse (Crowe, Elton, Howard).

Figur 4: ”Safe container” princippet kommer fra simulationstræning (Rudolph et al, 2014), men er en god analogi for den gode

kultur man skal have på afdelinger. For at effektivt feedback kan ske, må man skabe en tilgivende læringskultur (både på system-,

afdelings- og individniveau), hvor alle læger ikke er bange for at komme frem, og diskutere alle slags cases. På den måde kan både

lægen og afdelingen (og systemet) lære af det, og mere effektivt dække blindspots.

Uddannelse - fast del af skemaet

Der skal afsættes de nødvendige ressourcer til videreuddannelse af alle læger med funktion i

akutmodtagelsen. En mulighed er at skrive det konkret ind i vagtplanlægningen for skarpere at

italesætte, hvornår den enkelte læge indgår i afdelingens regulære produktion, og hvornår de er

disponerede til udvikling af deres egen eller kollegaers kompetencer.

Da akutmedicin er et nyt speciale, kan det være uklart, hvad ens unikke kompetence og identitet som

læge er. Dette bør præciseres både gennem forskning og regelmæssig uddannelse. For alle

fastansatte læger i akutmedicin (særligt H-stilling og speciallæger), bør der afsættes tid til

videreuddannelse samt kompetenceudvikling ved siden af det kliniske patientarbejde. Det anbefales

at det kliniske arbejde ikke fylder mere end 70 % af den totale arbejdstid således der skabes tid i

arbejdslivet til at udfylde samt kompetenceudvikle svarende til de syv lægeroller.

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 24

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Rekommandationer



Det bør afklares hvilke kompetencer, der gælder for hvilken stilling i akutmodtagelsen og hvad

der forventes af lægerne i den pågældende stilling.



Organiser regelmæssige hele uddannelsesdage for alle læger i afdelingen.



Uddannelse bør være et element i vagtskemaet vægtet lige så højt som produktion – selv for

speciallæger og der skal både disponeres en supervisand samt en kvalificeret supervisor.



Afhold tværfaglig uddannelse for at øge færdighederne i alle professionelle kategorier og til

at forbedre samarbejdet.



Uddannelseslæger bør have en navngivet vejleder, og aktivt deltage i en kollegial

supervisionsgruppe.



Støt individuelle interesser i akutmedicin, f.eks. adgang til relevante lægefaglige ressourcer

(tidsskrifter etc.).



Simulationstræning bør indgå som fast og hyppig del af uddannelsen.

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 25

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Kapitel 7: Seniorpolitik

Det er tvingende nødvendigt at forholde sig til en seniorpolitik, når der oprettes et nyt speciale som

akutmedicin. I et nyt speciale vil alderssammensætning på lægerne være ”skæv”. Gruppen vil

hovedsageligt bestå af yngre læger på vej ind i specialet eller speciallæger fra andre specialer, som

har den korteste tid tilbage specialet. Hvis det ikke lykkes at gøre det attraktivt for den ældre

speciallæge af forblive i specialet, kommer vi til at stå med en udfordring, som på sigt kan udfordre

specialets eksistens. Fokus på dette problem er ikke unikt i Danmark og er velbeskrevet i flere

internationale holdningspapirer (fx RCEM, 2013: creating successfull, satisfying and sustainable

careers in emergency medicine)

En skæv fordeling kræver fokus på seniorer læger

Den skæve alderssammensætning gør, at den seniore læge indgår i den daglige produktion på lige

fod med den yngre kollega i et arbejdsmiljø, hvor arbejdsbelastningen er meget høj. Der er endnu

ikke defineret nogle ”retræte funktioner” i akutmodtagelsen således, at den seniorer læge kan se

dette som et alternativ til pension af hensyn til familie, fritidsinteresser og helbred.

Det er imidlertid vigtigt både for arbejdsgiver og arbejdstager at fastholde den seniorer læge i

afdelingen. De besidder en enestående faglig ekspertise inden for de centrale lægefaglige opgaver

som diagnostik, behandling, forskning, udvikling og uddannelse, som de kan formidle videre til næste

generation af læger i afdelingen.

Beskæftigelsesministeriet har nedsat en ”Tænketank for Det gode senior arbejdsliv”. Formålet er at

give seniorer et bedre arbejdsliv og få flere til at udskyde pensionen. Arbejdet skal være afsluttet i

sommeren 2019.

Men hvad er det gode seniorer arbejdsliv for en speciallæge? Dette vil være meget individuelt, men

der vil nok være nogle gennemgående træk:



Mulighed for at udnytte sig høje faglighed.

Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.

Fleksibilitet i arbejdstid specielt mhp. hyppighed aften/nat tjeneste og weekendarbejde

Sammensætningen af arbejdsopgaver.

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 26

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne



Værdig tilbagetrækning og afslutning på en lang aktiv beslutningstung karriere.

Et nyt syn på seniorordninger

Det er på nuværende tidspunkt muligt at benytte sig af en seniorordning jævnfør gældende

overenskomster. De regionale arbejdsgivere og Forhandlingsfælleskabet for alle fagforeninger har

sammen indgået en central aftale om mulighed for at få nedsat arbejdstid fra det fyldte 52. år. Denne

aftaler gælder også for speciallæger.

Ved en senior ordning forstås en tidsbegrænset ansættelsesform for en speciallæge, hvor lægen

fortsætter sin ansættelse ved samme administrative enhed (afdeling, klinik) med nedsat arbejdstid,

med fortsat pensionstilskrivning og en potentiel lønnedgang, der procentvis er mindre end

nedgangen i arbejdstid. Den nedsatte arbejdstid kan enten indlægges i arbejdsugen eller udgøre

længere samlede fraværsperioder.

Der er imidlertid behov for et nyt syn på seniorordninger, som gør disse ordninger mere attraktive

f.eks. i form af nedsat arbejdstid uden tilsvarende nedsat løn. Seniorordninger bør være så attraktive

med hensyn til arbejds- og lønforhold, at de kan matche den nuværende tendens, hvor speciallægen

lader sig pensionere tidligt for i de efterfølgende år at vikariere som speciallæger på samme eller

andre hospitaler.

Kollegial opbakning

Kollegialt bør der være forståelse for ældre kollegers arbejdsmæssige forhold med accept af

seniorordninger. Vi opfordrer til en debat i regi af lægeforeningens søjler, hvor man bl.a. kunne

drøfte det kollegiale aspekt i forhold til de yngre kolleger, når seniorordninger etableres med

reduceret arbejdstid uden vagt. Der bør være mulighed for differentieret udtrædelse af vagtfunktion

iht. vagtbelastning og vagttype. Speciallæger med høj vagtbelastning og tilstedeværelsesvagt bør

have mulighed for at udtræde på et tidligere tidspunkt end kollegaer med vagt og efterfølgende

rådighed fra hjemmet.

Afdelingsledelsen bør melde klart ud om de generelle vilkår og forventninger, der er knyttet til en

seniorordning i afdelingen. Drøftelse af eventuel seniorordning skal indgå i medarbejderudviklings-

samtaler efter det 52. år. Dette skal forebygge, at de øvrige kolleger ikke synes, at de bliver pålagt

belastende eller mindre interessante områder af afdelingens arbejde, hvorimod kollegaen med en

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 27

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

seniorordning bliver fritaget herfor. Det er derfor meget afgørende, at ordningen bliver betragtet

som en fordel, såvel for seniore speciallæge som for afdelingen.

Rekommandationer

For at en seniorordning skal blive attraktiv bør følgende punkter overvejes:



Arbejdsopgaver, herunder særlige ekspertfunktioner.



Ansættelsesperiode med et antal ugentlige eller månedlige timer/arbejdsdage.



Arbejdssted, herunder om der bliver tale om flere arbejdssteder.



Arbejdstid med arbejdstimers placering i løbet af dagen.



Specielle arbejdsopgaver som erklæringer og korrespondancer m.m..



Vagtforhold, herunder beredskabsvagt.



Lønforhold med passende udligningstillæg.



Efteruddannelse, ferie, sygdom og forsikring som for øvrige overlæger.



Pensionsforhold med tillæg af ekstraordinær pensionsalder.



Eventuel delpension svarende til nedsættelse af arbejdstiden.



Opsigelse og mulighed for tilbagegang til fuldtids overlægestilling.



Nedsat arbejdstid uden tilsvarende nedsat løn.

Man bør også overveje nye ansættelsesformer for speciallæger baseret på særlige kontraktvilkår:



En speciallæge ansat på kontrakt som konsulent kan indgå aftale om nedsat arbejdstid i

forhold til en normal arbejdsuge.



En kontraktansat konsulent kan få mulighed for at varetage helt konkret aftalte funktioner

inden for nøje definerede tidsrum, herunder undervisning, ledelse og administration samt

forskning og udvikling.

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 28

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Kapitel 8: Gratis e-ressourcer for øget velvære til dig i

akutmodtagelsen

EM-POWER: A Wellness Compendium for EM, 2019

Vores datterselskab i Storbritannien, RCEM (Royal College of

Emergency Medicine), udkom nyligt med deres forslag til

hvordan man forbedrer arbejdsforholdende i

akutmodtagelserne bl.a. med nye emner på området som

”rudeness”, ”staying safe”, senior politik m.m.

Link til gratis version:

https://www.rcem.ac.uk/docs/Sustainable%20Working/0.%2

0Wellness%20Compendium%20(Apr%202019).pdf

Link til wellness hjemmesiden fra RCEM:

https://www.rcem.ac.uk/RCEM/Professionals/Professional_

Development/Sustainable_Working/RCEM/ForProfessionals/

Professional_Development/Sustainable_Working.aspx?hkey=

2a6c65f5-6d43-4aae-9677-2c5a51506216

The Resuscitationist’s guide to Health and Wellbeing, 2018

FOAMed (Free Open Access Medical education) er særligt

fremtrædende indenfor akutmedicin. Den Manchester-

baserede blog, St emlyns, udkom i 2018 med deres e-bog om

wellbeing, med flere afsnit udført af Liz Crowe, som er

internationalt anerkendt ekspert indenfor wellbeing i akut-

og intensivmedicin.

Link til gratis version:

http://www.stemlynsblog.org/the-resuscitationists-guide-to-

health-and-wellbeing-a-st-emlyns-e-book/

Link til blogs om wellbeing:

http://www.stemlynsblog.org/?s=wellbeing

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 29

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Being Well in Emergency Medicine

ACEP’s Guide to Investing in Yourself, 2018

Selvom mange arbejdsforhold er forskellige i USA, så kan

man lære meget almen kunstskab fra vores amerikanske

datterselskab ACEP (American College of Emergency

Medicine). De har i 2018 haft fokus på burnout og i den

forbindelse, udgivet en gratis guide til deres medlemmer,

med de 7 dele der udgør deres wellness hjul. Fuld af gode råd

med berøring af emner som ”second victim syndrome”,

burnout, det hele menneske i akutmedicin og fejlkultur

Link til gratis version:

https://www.acep.org/globalassets/sites/acep/media/wellne

ss/acepwellnessguide.pdf

EMRA wellness guide, 2018

EMRA (Emergency Medicine Residents Association), er

ACEP’s yngre lægers organisation. De udkom tidligt i 2018

med et af de første samlede kompendier på området om

wellbeing fra en officiel akutmedicinsk forening. ACEP’s og

EMRA’s guide’s er komplimenterende, og er gode ressourcer

til at få overblik over vigtige emner og inspiration til

ændringer både på organisationsniveau- og individniveau

Link til gratis version:

https://www.emra.org/about-emra/publications/bookstore/

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 30

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Arbejdsmiljø i Akutafdelingen, 2019

Til DEMC8 i 2018 holdt YDAM (Yngre Danske

Akutmedicinere) en session, hvor de spurgte deres

medlemmer om, hvad der var vigtigst for dem i

akutmodtagelsen. Svaret var fokus på arbejdsmiljø. Som

respons udformede YDAM i 2019 et vigtigt holdningspapir

om de mest presserende problemer i akutmodtagelen for

yngre læger, og forslag til løsninger

Link til gratis version:

https://akutmedicineren.dk/wp-

content/uploads/2019/03/Arbejdsmilj%C3%B8-i-

akutafdelingen_final.pdf

Akutmedicineren.dk blogs

Et af YDAMs måder at sætte fokus på vigtige emner i dansk

akutmedicin, er gennem deres blogs på deres officielle

hjemmeside akutmedicineren.dk. Flere af bloggene giver

evidensbaserede systematiske gennemgange af litteraturen

og læsevejledninger på vigtige emner som bl.a.

kommunikation, beslutningstagning, burnout m.m.

Link:

https://akutmedicineren.dk/blog/

DK AKUT blogs

Selvom fokusområdet indtil videre ikke har været wellbeing

på den Herning-baserede DK AKUT FOAMed hjemmeside, så

anbefales det stærkt at tjekke deres journal club og øvrige

features ud – og hvem ved, måske er posts om wellbeing

rundt om hjørnet

Link:

http://dkakut.com/

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 31

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Yngre lægers ”Vær på vagt”

Yngre læger har i 2019 lavet en overskuelig oversigt med

tjeklister og praktiske oplysninger om vagtarbejde

The wellness compendium, 2019 (RCEM)

RCEM (Royal College of Emergency Medicine)

Link: https://www.stemlynsblog.org/wp-

content/uploads/2019/11/Wellness-Compendium-1.pdf

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 32

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Referencer og ressourcer

Artikler

Asplin et al, 2003: A conceptual model of emergency department crowding

Begstrup et al, 2018: Night work and miscarriage: a Danish nationwide register-based cohort

study

Berg,

2018:

Patient

Safety

Emergency

Departments

(Ph.D.

thesis:

https://openarchive.ki.se/xmlui/bitstream/handle/10616/46515/Thesis_Lena_Berg.pdf?seq

uence=1&isAllowed=y

)

Bernstein et al,

Academic Emergency Medicine,

2009: The effect of emergency department

crowding on clinically oriented outcomes

Body et al, 2012: Optimising well-being: is it the pain or the hurt that matters?

Boorman,

NHS

Health

and

Well-Being

Review,

2009:

http://webarchive.nationalarchives.gov.uk/20130103004910/http://www.dh.gov.uk/en/Pub

licationsandstatistics/Publications/PublicationsPolicyAndGuidance/DH_108799

Boyle, A et al, 2012: Emergency Department Crowding: Time for Interventions and Policy

Evaluations

Bragard et al, Eur J Emerg Med. 2015: Quality of work life, burnout, and stress in emergency

department physicians: a qualitative review.

Braithwaite, J, 2018: Changing how we think about healthcare improvement

Breslin, P., Gale, S. O., & Weitzner, W. (2003). Operational design strategies for a reduced

workforce.

Healthcare Financial Management, 57(3),

62-65.

Brindley, P, 2019: Psychological ‘burnout’ in healthcare professionals: Updating our

understanding, and not making it worse

Brodersen, 2017: how to conduct research on overdiagnosis

Brodersen et al, 2018: Overdiagnosis: what it is, and what it isn’t

Cesario, S. K. 2009: Designing health care environments: Part 1.

Coster et al, 2017: Why Do People Choose Emergency and Urgent Care Services? A Rapid

Review Utilizing a Systematic Literature Search and Narrative Synthesis

Croskerry, P et al, 2012: Cognitive Debiasing part 1+2

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 33

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Ekelund et al, 2012: Patient throughput times and inflow patterns in Swedish emergency

departments. A basis for ANSWER, A National Swedish Emergency Registry

Estryn-Bahar et al, 2012: Emergency Physicicans accumulate more stress factors than other

physicians. Results from the French SESMAT study.

Gaba et al, 2002: Fatigue among Clinicians and the safety for patients

Garcia, C et al, 2019: Influence of Burnout on Patient Safety: Systematic Review and Meta-

Analysis

Goode, J Safety Res. 2003;34(3):309-13: Are pilots at risk of accidents due to fatigue?

Graham, B et al, 2019: They do not care how much you know until they know how much you

care: a qualitative metasynthesis of patient experience in the emergency department

Hendrich, A., Chow, M., Skierczynski, B. A., & Zhenqiang, L. (2008). A 36-hospital time and

motion study: How do medical-surgical nurses spend their time?

Higginson, 2012: Emergency department crowding

Higginson et al, 2018: What should we do about crowding in the emergency department

Johnston et al, 2015: Staff perception of the department working envoirenment (integrative

review of the literature)

Kecklund et al, 2016: Health Consequences of Shift Work and Insufficient Sleep (review)

Mannion et al, 2012: Unintended consequences of performance measurement in healthcare

Montgomery et al, 2013: Connecting organisational culture and quality of care in the hospital:

is job burnout the missing link?

O’Keeffe, et al, 2012: Best Practice Rostering, Shift Work and Hours of Work for Resident

Doctors: A Review

Panagioti et al, 2017: Controlled Interventions to Reduce Burnout in Physicians (systematic

review and meta-analysis)

Panagioti et al, 2018: Association Between Physician Burnout and Patient Safety,

Professionalism, and Patient Satisfaction: A Systematic Review and Meta-analysis

Pickering et al, 2018, ugeskriftet for læger: Søvn og Døgnrytmer

Redelmeier et al, 1995: A randomised trial of compassionate care for the homeless in an

emergency department

Rudolph, J et al, 2014: Establishing a Safe Container for Learning in Simulation

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 34

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Simpkins et al, 2016: Tolerating Uncertainty — The Next Medical Revolution?

Shanafelt et al,

Arch Intern Med.

2009: Career fit and burnout among academic faculty.

Spurr et al, 2016: Top 10 (+1) tips to get started with in situ simulation in emergency and

critical care departments

Sun et al.: Annals of Emergency Medicine: Effect og Emergency Department Crowding on

Outcomes of Admitted Patients

Williams, 2017: Circadian Rhythms and Shift Work

Williams, D et al, 1999: Human responses to change

West C et al, 2019: Interventions to prevent and reduce physician burnout (systematic review

and meta-analysis)

Wray et al, 2015: The Diagnosis, Prognosis, and Treatment of Medical Uncertainty

Zimring, C., Augenbroe, G., Malone, E. B., & Sadler, B. (2008). Implementing healthcare

excellence: the vital role of the ceo in evidence-based design.

Health Environments

Reserach & Design Journal, 1(3),

7-21. (Zimring, Augenbroe, Malone & Sadler,2008).

FOAMed (Free Open Access Meducation) og podcasts

Akutmedicineren.dk

Tagmose Thomsen, P: Brick By Brick del 1-2 (2019)

Tagmose Thomsen, P: Kommunikation del 1-3 + appendix 1-3 (2018)

Tagmose Thomsen, P: Læring på akutmodtagelsen del 1-6 (2019)

Tagmose Thomsen, P: Patientcentreret ikke patientstyret – tolerating uncertainty, del

1-2 (2019)

Tagmose Thomsen, P: Den Neurologiske Metode – Probabilistisk Fortalt (2019)

Tagmose Thomsen, P: Overdiagnostik og bio-psyko-social modellen – et

paradigmeskifte?

EmCRIT (Scott Weingart): Risk In Emergency Medicine

EmergencyMedicineCases.com (blog and podcasts)

Effective Learning Strategies in Emergency Medicine (Ep 111)

Effective Patient Communication (Ep 49 + Ep 51 + Ep 115)

Failing up after medical error (ep 63)

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 35

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Overcrowding and Access Block – Causes and Solutions (Ep 129)

Preventing burnout and promoting wellness in emergency medicine (ep 103)

Teaching on shift (Ep 98)

WTBS 5+6: Emergency Physician Speed (del 1, 2015 og del 2, 2018)

Zero tolerance policies (del 1 og 2) (2019)

Life in the Fast Lane (LITFL): Smile

-> burnout, change leadership, learning from failure

SMACC

Carley, S: Medical Error (podcast) (2016)

St Emlyns blog

Howard: The ED spa

Carley, S: Making Good Decisions in the ED (2015)

Carley, S: The power of peer-review (2019)

Crowe, L: New Year Resoultion and Wellbeing (2019)

Crowe, L: Wellbeing for the broken, part 1-2 (2019)

Crowe, L: Where’s the love in critical care? (2017)

Videoer

Brindley, P, 2019: EMU 365: Physician Burnout

Brindley, P og Crowe, L, SMACC 2017: Peter Brindley interrogates Liz Crowe Love, Swearing

and Resilience

Carley, S, SMACC 2016: Medical Error (podcast)

Crowe, Liz, 2015, Australian and New Zealand Intensive Care Society: Do we need to ventilate

ourselves? Staff Wellbeing in PICU

Crowe, Liz, 2016, SMACC: What’s Love Got To Do With it

DrMikeEvans: How to get through a crap week

DrMikeEvans: 90:10 rule

Goldman, Brian, 2012 (TED-talk): Doctors make mistakes. Can we talk about that?

RCEM, youtube-kanal:

Exit block series - what is it and what needs to be done about it

(https://www.youtube.com/watch?v=Avc5lCwGqng ), 2015

Improving Safety in the Emergency Department this Winter, 2018

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 36

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Physician Led Design of a Safe and Efficient Emergency Department, 2018

The Future of UK EM, 2015

Weingart, S: The Path To Insanity (2014)

Bøger / e-bøger

Agency for Healthcare Research and Quality (AHRQ). (2008). Patient safety and quality: An

evidence-based handbook for nurses (08-0043). Rockville, MD: AHRQ Publication.

Croskerry et al, 2009: Patient Safety in Emergency Medicine (kapitel 37: Shiftwork)

Elton, Caroline, 2018: Also Human

Gawande, Atul, 2012: the Checklist Manifesto

Rogers et al, 2013: Practical Teaching in Emergency Medicine

The

Silver

Book

(RCEM

m.fl)

https://www.rcem.ac.uk/RCEM/Quality-

Policy/Clinical_Standards_Guidance/RCEM_Guidance.aspx?WebsiteKey=b3d6bb2a-abba-

44ed-b758-467776a958cd&hkey=862bd964-0363-4f7f-bdab-

89e4a68c9de4&RCEM_Guidance=5

Shakman, Karen, 2011: An Exploratory Study: Examining Emergency department Design,

Layout and Nursing Staff Physical Fatigue, Thesis, Arizon State University

St Emlyns blog: The Resuscitationist’s Guide to Health and Wellbeing, 2018 (gratis version)

Stone og Heen, 2014: Thanks for the feedback – the science and art of receiving feedback

well

Officielle udgivelser fra udvalgte selskaber

ACEPs Guide to Investing In Yourself, 2018

ACEM:

Guidelines on Constructing an Emergency Medicine Medical Workforce: Australasian

College for Emergency Medicine 2008

Guidelines on constructing and retaining a senior emergency medicine workforce

(2015)

ED overcrowding (position statement), 2019

British Medical Association (BMA), 2018: Supporting health and wellbeing at work

Care Quality Commission (CQC)

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 37

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Meeting the quality challenge: Sharing examples of best practice from clinical leaders in

emergency department, 2017

Under pressure – Safely managing increased demand in emergency departments,

2018

Danske regioner, 2018: Når du har brug for os –

24 nye indsatser når du bliver akut syg eller

kommer til skade

Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2014: Arbejdsgruppen vedrørende omsorg for “second

victim”

EMRA: Wellness Guide, 2018

EuSEM: European Core Curriculum for Emergency Medicine, 2017

Guy’s and St Thomas’ NHS Foundation Trust, 2017: HALT (hungry, angry, late, tired) campaign

IFEM, 2015: Creating sustainable working conditions for emergency physicians

Lægeforeningen - og Yngre Læger

Laeger.dk -> Yngre læger:



Vagt og arbejdstid

Vold og trusler

Medlemsundersøgelse hos yngre læger om vold og trusler, 2016

National Health Service (NHS), 2019: Meeting the challenge of reducing stress and building

resilience in the NHS workforce (https://www.hee.nhs.uk/news-blogs-events/news/meeting-

challenge-reducing-stress-building-resilience-nhs-workforce

)

RCEM:

Sustainable

working

homepage

(https://www.rcem.ac.uk/RCEM/Professionals/Professional_Development/Sustainable_Wor

king/RCEM/ForProfessionals/Professional_Development/Sustainable_Working.aspx?hkey=2

a6c65f5-6d43-4aae-9677-2c5a51506216

y/ED_Crowding/RCEM/Quality-

Policy/Professional_Affairs/Service_Design_Delivery/ED_Crowding.aspx?hkey=cf5c370e-

f312-465a-8770-c67588b7dd35

)

Creating successful, satisfying and sustainable careers in Emergency medicine

(report), 2015

)

Crowding

(https://www.rcem.ac.uk/RCEM/Quality_Policy/Professional_Affairs/Service_Design_Deliver

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 38

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Henvendelse af fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutafdelingerne

Crowding in emergency departments, 2015

EM-POWER, 2019: A Wellness Compendium for EM

EM-POWER, 2018: A guide to engage and retain your established EM staff

Staying

healthy

and

maintaining

wellbeing

(RCEM

youtube:

https://www.youtube.com/watch?v=3bieXvH4qIY&feature=youtu.be

)

Tackling emergency medicine crowding, service design and delivery, 2015

The patient who abscond, Royal College of Emergency Medicine, 2018

Workforce

_(revised_Feb_2019).pdf)

Sundhedsstyrelsen 2017: Vurdering af et speciale i akutmedicin i Danmark.

Sundhedsstyrelsen 2020: Anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut

opstået sygdom og skade. Planlægningsgrundlag for de kommende 10 år.

Sundhedsstyrelsen 2020: Anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut

opstået sygdom og skade. Bilagsrapport.

Swedish Society for Emergency Medicine (SWESEM):

Arbetsmiljöpolicy, version 0.1.2, 2017

Checkliste, 2019:

http://swesem.org/assets/userfiles/files/Checklista-arbetsmiljo.pdf

Yngre Danske akutmedicinere (YDAM): Arbejdsmiljø i akutafdelingen, 2019

recommendations

2018

(https://www.rcem.ac.uk/docs/Workforce/RCEM_Consultant_Workforce_Document

Arbejdsforhold i akutafdelingerne

Side 39