SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og sundhedsloven (Behandling af professionelle sportsudøvere og fremmede militære styrker), fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 216
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPKATB

Koordineret med:

Sagsnr.: 2000310

Dok. nr.: 1104257

Dato: 10-02-2020

Forslag

til

Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed og sundhedsloven

(Behandling af professionelle sportsudøvere og fremmede militære styrker)

§1

I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019, foretages følgende ændring:

§ 3

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at loven ikke skal gælde

for sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af personer uden autorisation, som opholder

sig her i landet i en kortere periode med henblik på behandling af:

1) Professionelle sportsudøvere.

2) Fremmede militære styrker.«

§2

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, som ændret ved § 1 i

lov nr. 273 af 26. marts 2019, § 3 i lov nr. 504 af 1. maj 2019, § 2 i lov nr. 1435 af 17.

december 2019 og senest ved § 2 i lov nr. 1436 af 17. december 2019, foretages følgende

ændring:

Efter

§ 6

indsættes i

kapitel 1:

»§

6 a.

Loven finder ikke anvendelse for behandling, der udøves af personer omfattet af §

3, stk. 4, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.«

§3

Loven træder i kraft den 1. juni 2020.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller

delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og sundhedsloven (Behandling af professionelle sportsudøvere og fremmede militære styrker), fra sundheds- og ældreministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1. Autorisationsloven

2.1.2. Sundhedsloven

2.1.3. Klage- og erstatningsloven

2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

Side 2

1. Indledning

Det er en forudsætning for at udføre sundhedsfaglig behandling her i landet, at

behandlingen sker under iagttagelse af reglerne i sundhedsloven og lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven). Bl.a. følger det

af autorisationsloven, at visse former for sundhedsfaglig virksomhed kun må udføres af

bestemte grupper af autoriserede sundhedspersoner, herunder læger, tandlæger,

kiropraktorer og fysioterapeuter.

I forbindelse med, at Danmark er udvalgt som værtsland til Europamesterskabet i fodbold i

juni 2020, vil de gæstende landshold have egne sundhedspersoner, herunder læger,

tilknyttet med henblik på behandling af skader i forbindelse med kampene her i landet.

Disse sundhedspersoner vil komme til Danmark med kort varsel som led i de gæstende

landsholds kvalifikation til kampene her i landet, og vil som udgangspunkt ikke have en

dansk autorisation.

En parallel problemstilling er opstået i forhold til Danmarks rolle som værtsnation i

forbindelse med modtagelse og transit af allierede styrker. Som medlem af NATO har

Danmark forpligtet sig til at opfylde en række krav, herunder skal det være muligt for NATO-

og Partnerskab for Fred-styrker (PfP-styrker) med kort varsel at kunne medbringe deres

sundhedsfaglige personale, som skal kunne behandle egne styrker, mens de er her i landet.

Det gælder både under fred, ekstraordinære forhold og krig.

Der vil i begge tilfælde være tale om behandling uden for det danske sundhedsvæsen af

sportsudøvere fra udenlandske sportshold eller allierede styrker, som varetages af

sundhedspersoner, der er tilknyttet et specifikt sportshold eller en fremmed militær styrke.

Det vil efter regeringens opfattelse ikke være meningsfuldt at fastholde en retstilstand,

hvorefter der stilles krav om dansk autorisation og iagttagelse af de heraf medfølgende

pligter for det sundhedspersonale, der behandler de pågældende sportsudøvere og

militære styrker. Det er regeringens opfattelse, at en fastholdelse af den gældende

retsstilling for de to konkrete situationer vil udgøre en unødvendig hindring for Danmarks

bidrag til vores internationale forpligtelser, herunder smidigheden af NATO-samarbejdet,

og vil gøre Danmark mindre attraktivt som værtsland til store sportsbegivenheder.

Med lovforslaget ønsker regeringen derfor at undtage den virksomhed, der udføres her i

landet af den pågældende persongruppe, fra sundhedslovens og autorisationslovens

bestemmelser af hensyn til forbedring af vores internationale samarbejde og sportens

trivsel i Danmark.

Lovforslaget vil ikke åbne mulighed for, at udenlandske sundhedspersoner kan udføre

sundhedsfaglig virksomhed uden for rammerne af disse snævre undtagelser, hvorfor

lovforslaget ikke vil påvirke behandling inden for det danske sundhedsvæsen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1. Autorisationsloven

I medfør af autorisationsloven er der indført autorisationsordninger for en række

sundhedspersoner. Formålet er at styrke patientsikkerheden og fremme

Side 3

kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser ved at sikre, at opgaver i sundhedsvæsenet, der

kan være forbundet med fare for patienter, varetages af personer, der er kvalificerede

hertil.

Efter autorisationslovens § 2, stk. 1, meddeler Styrelsen for Patientsikkerhed autorisation

til personer, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse. Der er på nuværende

tidspunkt autorisationsordninger for læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker,

jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, kliniske diætister,

radiografer,

bandagister,

kliniske

tandteknikere,

tandplejere,

optikere,

kontaktlinseoptikere, optometrister, fodterapeuter, social- og sundhedsassistenter,

osteopater, behandlerfarmaceuter og ambulancebehandlere.

For udenlandsk uddannede sundhedspersoner gælder der forskellige krav for opnåelse af

dansk autorisation afhængig af, hvor den udenlandske sundhedsperson er uddannet, og

hvor denne er statsborger.

For personer, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS, foretager

Styrelsen for Patientsikkerhed, på baggrund af regler udstedt i medfør af § 2, stk. 2, og § 3,

stk. 2, i autorisationsloven, en vurdering af, om ansøgerens uddannelse er egnet til

afprøvning. Som led heri skal ansøgere forelægge dokumentation for at have arbejdet som

sundhedsperson i mindst 12 måneder inden for de sidste 6 år forud for ansøgningen om

dansk autorisation.

Hvis ansøgerens uddannelse er egnet til afprøvning, skal vedkommende herefter bestå en

Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende, samt de prøver, der efter lovgivningen kræves bestået

afhængig af den specifikke faggruppe. For nogle faggrupper omfatter det mundtlige og

skriftlige fagprøver, der aflægges på dansk, samt bestået kursus i dansk sundhedslovgivning,

og for alle faggrupper omfatter dette en evalueringsansættelse, hvor såvel ansøgerens

sundhedsfaglige som sproglige og kommunikative kvalifikationer indgår i vurderingen.

For personer, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande inden for EU/EØS, afhænger

kravene til opnåelse af dansk autorisation af den pågældende sundhedspersons faggruppe.

Personer, der er statsborgere i EU, EØS samt lande, som EU har indgået aftale med om

adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, er omfattet af reglerne om anerkendelse i

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer, som ændret ved Europaparlamentet og Rådets direktiv 013/55/EU

(anerkendelsesdirektivet).

For jordemødre, læger, sygeplejersker og tandlægers grunduddannelse er der i medfør af

anerkendelsesdirektivet defineret nogle mindstekrav for, hvilket niveau, hvilken varighed

og hvilket indhold uddannelsen skal have. For at opnå dansk autorisation skal disse grupper

af sundhedspersoner dokumentere at have bestået en uddannelse, der lever op til

direktivets mindstekrav.

For øvrige sundhedspersoner har anerkendelsesdirektivet ikke defineret mindstekrav for

uddannelsesniveauet. I disse tilfælde vil sundhedspersonen efter individuel vurdering af

ansøgerens dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring kunne opnå dansk

autorisation. Hvis uddannelsen er rettet mod samme erhverv, men der er væsentlige

forskelle i forhold til den tilsvarende danske uddannelse, vil Styrelsen for Patientsikkerhed

stille krav om, at sundhedspersonen består en egnethedsprøve og/eller ansættes i en

prøveperiode.

Side 4

En autorisation efter autorisationsloven giver indehaveren ret til at anvende en bestemt

titel. Forbeholdt titel skal forstås på den måde, at alene den, der er autoriseret som f.eks.

læge, må anvende betegnelsen læge, jf. autorisationslovens § 27, stk. 2. Ved anvendelse

forstås også de tilfælde, hvor en person benytter betegnelser eller i øvrigt fremstår, som

om vedkommende har en autorisation.

En person, der uden autorisation efter autorisationsloven anvender en betegnelse, der er

forbeholdt autoriserede personer, eller betegner sig eller handler på anden måde, der er

egnet til at vække forestilling om, at pågældende har en sådan autorisation, straffes med

bøde, jf. autorisationslovens § 78.

For visse sundhedspersoners vedkommende indebærer en autorisation endvidere en ret til

at udøve en forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Der er i autorisationslovens afsnit II

fastsat regler om forbeholdt virksomhed for læger, tandlæger, kiropraktorer,

fysioterapeuter, osteopater, jordemødre, kliniske tandteknikere, kontaktlinseoptikere,

optometrister samt tandplejere.

I sammenhæng med de enkelte bestemmelser for de pågældende autoriserede

sundhedspersoners forbeholdte virksomhed efter autorisationslovens afsnit II, opregner

lovens § 74 derudover, hvilke typer af behandlinger det er forbudt for ikke-læger at

foretage. Herved definerer bestemmelsen, hvilke behandlinger m.v., det er forbeholdt

læger at foretage. Det drejer sig typisk om behandling af sygdomme, der er farlige for

almenheden på grund af smittefare, og om indgreb og behandlinger m.v., der kræver en

betydelig faglig kompetence at udføre, så som operative indgreb, bedøvelse, fødselshjælp,

anvendelse af receptpligtige lægemidler, røntgen- eller radiumbehandling m.v.

En person, der uden autorisation udøver virksomhed på et sundhedsfagligt område, der er

forbeholdt autoriserede personer, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, jf.

autorisationslovens § 79.

For sundhedsfaglig virksomhed, der ikke er forbeholdt en specifik faggruppe, gælder i

medfør af autorisationslovens § 73, at personer uden autorisation er berettiget til at

behandle syge. Grundbetingelse er, at de pågældende ikke udsætter nogens helbred for

påviselig fare. Endvidere må de pågældende ikke foretage de behandlinger m.v., der er

opregnet i § 74. En person, der uden autorisation efter autorisationsloven behandler syge

og i den forbindelse udsætter nogens helbred for påviselig fare, straffes med bøde eller

fængsel i indtil 4 måneder, jf. autorisationslovens § 87.

Autorisationen medfører endelig en række forpligtelser for sundhedspersonen efter

autorisationsloven og sundhedsloven. F.eks. er der pligt til at udvise omhu og

samvittighedsfuldhed i forbindelse med udøvelse af virksomheden efter § 17 i

autorisationsloven og pligt til at føre journal efter § 21 i autorisationsloven, og

sundhedspersonen har tavshedspligt i medfør af sundhedslovens § 40, jf. pkt. 2.1.2.

nedenfor.

Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, i autorisationsloven, fører Styrelsen for

Patientsikkerhed tilsyn med faglig virksomhed, der udøves af autoriserede

sundhedspersoner og sundhedspersoner, der handler på disses ansvar. Derudover fører

styrelsen efter § 5, stk. 2, tilsyn med andre personer, der udøver sundhedsfaglig virksomhed

inden for sundhedsvæsenet.

Side 5

Med sundhedsvæsenet menes det offentlige sundhedsvæsen, hvis opgaver udføres af

regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige

offentlige og private institutioner m.v., jf. sundhedslovens § 3, stk. 2.

2.1.2. Sundhedsloven

Sundhedsloven indeholder i afsnit III regler om patienters retsstilling. Det fremgår af lovens

§ 13, stk. 1, at disse regler gælder for patienter, der inden for sundhedsvæsenet eller andre

steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed, modtager eller har modtaget

behandling af sundhedspersoner, medmindre andet særligt er fastsat i lovgivningen.

Efter § 15, stk. 1, i sundhedsloven må ingen behandling indledes eller fortsættes uden

patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser

fastsat i henhold til lov eller af lovens §§ 17-19. Bestemmelsen fastsætter den

grundlæggende hovedregel om, at al behandling i sundhedsvæsenet skal være baseret på

patientens informerede samtykke.

Ved behandling forstås efter sundhedslovens § 5 undersøgelse, diagnosticering,

sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse

og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.

Ved informeret samtykke forstås efter § 15, stk. 3, et samtykke, der er givet på grundlag af

fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. sundhedslovens § 16. Et

informeret samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende,

jf. § 15, stk. 4.

Sundhedspersoner er efter sundhedslovens § 6, stk. 1, personer, der er autoriserede i

henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der

handler på disses ansvar. Det omfatter først og fremmest personer, der er autoriseret efter

autorisationsloven og deres medhjælp.

I sundhedslovens § 16 er der fastsat krav til den information, som patienten skal have for at

kunne give det informerede samtykke. Efter § 16, stk. 1, har patienten ret til at få

information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko

for komplikationer og bivirkninger. Efter stk. 3, 1. pkt., skal informationen gives løbende og

give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling.

Informationen skal efter stk. 4, 1. pkt., omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-,

behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægefagligt forsvarlige

behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling

iværksættes.

Efter sundhedslovens § 19 kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling

uden samtykke fra patienten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste

pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig, hvis patienten midlertidigt eller varigt mangler

evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år og befinder sig i en situation, hvor

øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at

forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af

behandlingen. Bestemmelsen giver mulighed for, at sundhedspersoner kan give behandling

uden samtykke, når der er tale om en akut behandling.

Efter sundhedslovens § 20, stk. 1, skal patienter, der ikke selv kan give informeret samtykke,

informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår

Side 6

behandlingssituationen, medmindre dette kan skade patienten. Patientens tilkendegivelser

skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning. Tilsvarende gælder efter

stk. 2 ved beslutninger om indgreb i selvbestemmelsesretten efter kapitel 6 a i

sundhedsloven, herunder bl.a. ved beslutninger om anvendelse af personlige alarm- og

pejlesystemer.

Herudover er sundhedspersoner efter sundhedslovens § 40, stk. 1, er underlagt tavshed

om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående

helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger (tavshedspligt).

2.1.3. Klage- og erstatningsloven

Patienter har mulighed for at klage over sundhedsfaglig behandling eller konkrete

sundhedspersoner, og kan derudover søge erstatning for behandlingsskader.

Styrelsen for Patientklager behandler efter § 1, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven) klager fra eller på vegne af en

patient over sundhedsvæsenets faglige virksomhed. Der kan desuden klages over

tilsidesættelse af patientrettigheder opregnet i sundhedslovens kapitel 4-9.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler efter klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1,

klager fra patienter over sundhedsfaglig virksomhed udøvet af autoriserede

sundhedspersoner. Nævnet behandler desuden klager over ikke-autoriserede

sundhedspersoner, der er opregnet i § 1 i bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december 2010

om ikke-autoriserede persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed med senere ændringer. Nævnet

behandler derudover klager over tilsidesættelse af patientrettigheder opregnet i

sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV.

Klager over sundhedsfaglig virksomhed udøvet af personer, der ikke er indehavere af en

autorisation efter autorisationsloven eller er oplistet i ovennævnte bekendtgørelse nr. 1448

af 15. december 2010 med senere ændringer, kan derfor ikke behandles af

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Patienterstatningen yder efter klage- og erstatningslovens § 19 erstatning til patienter og

efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelse,

behandling el.lign., som er foretaget inden for sundhedsvæsenet, eller som er foretaget af

sundhedspersoner, jf. sundhedslovens § 6.

Patienterstatningen kan ikke behandle erstatningssager, hvis skaden er opstået i

forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign., som er foretaget uden for

sundhedsvæsenet af personer, der ikke anses for at være en sundhedsperson efter

sundhedslovens § 6.

2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser

Det er en forudsætning for at udføre sundhedsfaglig behandling her i landet, at

behandlingen sker under iagttagelse af reglerne i sundhedsloven og autorisationsloven. Den

gældende lovgivning fastsætter en række pligter, som det påhviler enkelte autoriserede

sundhedspersoner at overholde. Formålet med sundhedsloven og autorisationsloven er

bl.a. at fremme befolkningens sundhed, sikre patientsikkerheden og kvaliteten af

sundhedsvæsenets ydelser.

Side 7

Det betyder, at også sundhedsfagligt personale tilknyttet udenlandske sportshold og

fremmede militære styrker, der befinder sig her i landet med henblik på at kunne varetage

behandling af henholdsvis eget sportshold og egne styrker, skal iagttage reglerne i

sundhedsloven og autorisationsloven. Det gælder også, selvom der i begge tilfælde er tale

om behandling uden for det danske sundhedsvæsen.

Det vil efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse ikke være meningsfuldt at fastholde

denne retstilstand for sundhedspersonale, der opholder sig her i landet med henblik på at

foretage behandling af sportsudøvere fra udenlandske sportshold eller udenlandske

allierede styrker, og som ikke i øvrigt vil have adgang til behandling af patienter inden for

det danske sundhedsvæsen. Det skyldes, at hensynene bag reglerne i sundhedsloven og

autorisationsloven har fokus rettet mod det danske sundhedsvæsen, imens de nævnte

behandlingssituationer ikke er omfattet af reglernes beskyttelseshensyn. Fastholdelse af

den gældende retsstilling for de to konkrete situationer vil efter Sundheds- og

Ældreministeriets opfattelse udgøre en unødvendig hindring for Danmarks bidrag til vores

internationale forpligtelser, herunder smidigheden af NATO-samarbejdet, og vil gøre

Danmark mindre attraktivt som værtsland til store sportsbegivenheder som f.eks.

Europamesterskaberne i fodbold eller Tour de France.

Det er på den baggrund Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, den virksomhed, der

udføres her i landet af den pågældende persongruppe, skal kunne undtages fra

sundhedslovens og autorisationslovens bestemmelser, uden dog at give mulighed for, at

udenlandske sundhedspersoner kan udføre sundhedsfaglig virksomhed her i landet uden

for rammerne af disse snævre undtagelser.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget, at der i autorisationslovens § 3 indsættes et nyt stk. 4, hvor

sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at

autorisationsloven ikke skal gælde for sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af personer

uden autorisation, som opholder sig her i landet i en kortere periode med henblik på

behandling af professionelle sportsudøvere og fremmede militære styrker.

Det er hensigten, at sundheds- og ældreministeren ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte

nærmere betingelser for, hvornår autorisationsloven ikke skal gælde for personer, der

behandler sportsudøvere og militære styrker. Det er herunder hensigten, at der vil blive

stillet krav til sportsbegivenhedens størrelse, betydning og varighed, sportsholdets fysiske

størrelse m.v.

Derudover vil sundheds- og ældreministeren med den foreslåede bemyndigelse kunne stille

krav om, at den fremmede militære styrke opholder sig her i landet efter aftale eller som

led i Danmarks internationale forpligtelser, herunder NATO-samarbejdet.

Det foreslås desuden at indsætte en udtrykkelig bestemmelse i § 6 a i sundhedsloven,

hvorefter loven ikke skal gælde for behandling, der udøves af den personkreds, der foreslås

nærmere afgrænset efter bemyndigelsen i den foreslåede § 3, stk. 4, i autorisationsloven.

Lovforslaget vil således bl.a. indebære, at de omfattede personer

–

inden for den snævre

ramme, som den foreslåede bemyndigelse vil opstille

–

lovligt kan udøve behandling i

Danmark uden at skulle opfylde de krav, der gælder for anden sundhedsfaglig behandling

her i landet. Dermed vil personerne ikke skulle være indehavere af en dansk autorisation

for lovligt at kunne udøve en bestemt forbeholdt virksomhed over for det specifikke

Side 8

sportshold eller militære personel og for at kunne anvende en beskyttet titel i medfør af

autorisationslovens afsnit II.

Det bemærkes, at den omfattede sundhedsfaglige behandling vil falde uden for

Patienterstatningens dækningsområde og Styrelsen for Patientklagers og

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns kompetence til at behandle klager over

sundhedsfaglig behandling. Herudover vil behandlingen falde uden for Styrelsen for

Patientsikkerheds tilsyn.

Det bemærkes derudover, at behandling, der med de foreslåede ændringer vil blive

undtaget fra autorisationslovens og sundhedslovens regler, fortsat vil skulle ske i

overensstemmelse med øvrig gældende lovgivning i Danmark, herunder straffelovens

regler.

I det omfang behandlingen foregår uden for den snævert afgrænsede ramme, vil

behandlingen skulle opfylde de krav, der gælder i forbindelse med anden sundhedsfaglig

behandling. De pågældende sundhedspersoner vil således ikke kunne udføre anden

virksomhed, end den særligt opregnede, uden at skulle iagttage kravene hertil i

sundhedsloven og autorisationsloven. Endelig vil behandling af sportsudøvere eller militære

styrker, der foretages af andre personer, end de særligt opregnede, herunder inden for det

almindelige sundhedsvæsen, skulle ske under iagttagelse af de generelle regler i

sundhedsloven og autorisationsloven. Det gælder f.eks. hvis en sportsudøver får behov for

hospitalsbehandling i det danske sundhedsvæsen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for

det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. februar til den 10. marts 2020 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aarhus Universitet, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen,

Tandlægers Organisation, Bedre Psykiatri, Brancheforeningen for Private

Ansatte

Side 9

Hospitaler og Klinikker, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk

Bold Union, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk IT

–

Råd for IT-

og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk

Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk

Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Klinisk

Farmakologi, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk

Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Dansk Standard, Danske Bandagister, Danske

Bioanalytikere,

Danske

Fodterapeuter,

Danske

Fysioterapeuter,

Danske

Handicaporganisationer, Danske Dental Laboratorier, Danske Patienter, Danske Regioner,

Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Nationale Videnskabsetiske Komité,

Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen, Digitaliseringsstyrelsen,

Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerrådet,

Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Kommunale

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forsikring & Pension,

Forsvarsministeriet, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre,

Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Industriforeningen for Generiske og

Biosimilære Lægemidler (IGL), Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen,

KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kost- og Ernæringsforbundet, Københavns

Universitet, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af nuværende og tidligere

psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og

selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere,

Lægeforeningen,

Lægemiddelindustrienforeningen

(Lif),

Organisationen

Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientforeningen, Patientforeningen i

Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Pharmadanmark, Pharmakon, Praktiserende

Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf

Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland,

Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland,

Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen,

Syddansk Universitet, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund,

Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Transporterhvervets

uddannelser (TUR), Udviklingshæmmedes Landsforbund, Yngre Læger, ÆldreForum,

Ældresagen og 3F.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Ingen

Økonomiske

konsekvenser

for

stat,

regioner

kommuner

Implementering

skonsekvenser

for

stat,

regioner

kommuner

Ingen

Side 10

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

fem principper

for

implementering

erhvervsrettet

EU-regulering /

Går videre en

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej

Side 11

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter autorisationslovens § 2, stk. 1, meddeler Styrelsen for Patientsikkerhed autorisation

til sundhedspersoner på baggrund af deres uddannelse. For udenlandsk uddannede

sundhedspersoner gælder der forskellige krav for opnåelse af dansk autorisation afhængig

af, hvor den udenlandske sundhedsperson er uddannet, og hvor denne er statsborger. For

en nærmere gennemgang af disse regler henvises til afsnit 2.1.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

En autorisation efter autorisationsloven giver indehaveren ret til at anvende en bestemt

titel, og for visse sundhedspersoners vedkommende indebærer en autorisation endvidere

en ret til at udøve en forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, jf. autorisationslovens afsnit II

og § 74. Med autorisationen følger samtidig en række forpligtelser for sundhedspersonen

efter autorisationsloven og sundhedsloven, herunder udvise omhu og

samvittighedsfuldhed i efter § 17 i autorisationsloven og tavshedspligt i medfør af

sundhedslovens § 40.

Personer uden autorisation må i medfør af autorisationslovens § 73 behandle syge, hvis den

pågældende ikke udsætter nogens helbred for påviselig fare, og hvis der ikke er tale om

udøvelse af forbeholdt virksomhed.

Det foreslås, at der i autorisationsloven

§ 3

som

stk. 4

indsættes, at sundheds- og

ældreministeren kan fastsætte regler om, at loven ikke skal gælde for sundhedsfaglig

virksomhed, der udøves af personer uden autorisation, som opholder sig her i landet i en

kortere periode med henblik på behandling af 1) professionelle sportsudøvere eller 2)

fremmede militære styrker.

Ved ”Professio elle sportsudøvere” forstås sportsudøvere

på højt plan, f.eks. indikeret ved

sporten som levevej, der deltager i internationale stævner, mesterskaber eller lignende her

i landet, herunder EM, VM og OL.

Begrebet

”Fre

ede ilitære styrker”

skal forstås i overensstemmelse med begreberne

”fre

ede ilitære styrker” og ”fre

ede styrker” i lov r.

af 9. april 9

gennemførelse af overenskomst om retsstillingen for NATO-styrker og af protokol om

NATOs militære hovedkvarterer med senere ændringer.

Det er med bemyndigelsen hensigten at afgrænse anvendelsesområdet for den foreslåede

bestemmelse, så ikke enhver situation, hvor professionelle sportsudøvere eller fremmede

militære styrker behandles i Danmark, vil være undtaget fra autorisationslovens regler.

Bemyndigelsen vil derfor blive udmøntet til at fastsætte nærmere betingelser for, hvornår

de personer, der behandler sportsudøvere og militære styrker, vil være omfattet af den

foreslåede § 3, stk. 4, i autorisationsloven.

Det er herunder hensigten, at der med bemyndigelsen vil blive stillet krav til

sportsbegivenhedens størrelse, betydning og varighed og sportsholdets fysiske størrelse.

Desuden vil der blive fastsat krav til sundhedspersonens tilknytning til et udenlandsk

etableret sportshold i forbindelse med afvikling af større sportsbegivenheder her i landet

Side 12

eller til en udenlandsk militær styrke, der opholder sig her i landet efter aftale eller som led

i Danmarks internationale forpligtelser, for at behandlingssituationen er undtaget fra

autorisationslovens regler. Det forudsættes dermed, at det ikke er den behandlende

sundhedspersons, den professionelle sportsudøveres eller de militære styrkers

statsborgerskab, der vi ikke vil være relevant for afgrænsning af behandlingen fra at være

omfattet af autorisationslovens regler.

Der vil ligeledes blive fastsat krav om, at den fremmede militære styrke skal opholde sig her

i landet efter aftale eller som led i Danmarks internationale forpligtelser, herunder NATO-

samarbejdet, for at være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Der vil i den forbindelse

blive taget højde for situationer, hvor Danmark måtte ønske at tage imod eksempelvis et

andet NATO-lands styrker i en situation, hvor NATO ikke formelt har truffet beslutning om,

at en given indsats er en NATO-mission, men hvor dette vurderes forestående. Det vil f.eks.

være i forbindelse med en krisesituation, hvor fremmede styrker ønskes deployeret

igennem og/eller til Danmark, mens en umiddelbart forestående NATO-beslutning afventes,

og hvor der således ikke er sket en »Transfer of Authority« i NATO-regi. I dette tilfælde vil

den militære styrke stadig være under national kommando, og dermed ikke nødvendigvis

blive anset som en NATO- eller Partnerskab for Fred-styrke (PfP-styrke).

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at personer, der udøver sundhedsfaglig behandling

på den afgrænsede gruppe af sportsudøvere eller militære styrker, vil være undtaget fra

autorisationsloven, uanset, om personen i sig selv vil være anset som del af sportsholdet

eller den militære styrke, eller i øvrigt er tilknyttet som ledsager af sportsholdet eller den

militære styrke med det formål at behandle den specifikke persongruppe ved behov.

Det er endvidere alene behandling af denne snævre persongruppe, bemyndigelsen skal give

adgang til at undtage fra autorisationslovens anvendelsesområde. Lovforslaget vil således

ikke åbne op for, at der kan fastsættes regler om, at udenlandske sundhedspersoner vil

kunne udføre sundhedsfaglig virksomhed uden for rammerne af disse snævre undtagelser.

Den foreslåede regler vil som følge af det foreslåede § 3 have virkning fra 1. juni 2020.

Til § 2

Til nr. 1

Patienter har i medfør af sundhedslovens afsnit III en række rettigheder i forbindelse med

behandling inden for sundhedsvæsenet, herunder bl.a. retten til selvbestemmelse,

information og fortrolighed. Rettighederne for patienten medfører omvendt en række

pligter for sundhedspersoner. Efter sundhedslovens § 6 forstås sundhedspersoner som

personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige

opgaver, og personer, der handler på disses ansvar. Hermed menes først og fremmest

personer, der er autoriseret i henhold til autorisationsloven.

Pligterne for autoriserede sundhedspersoner efter loven er bl.a. indhentelse af informeret

samtykke forud for behandling, jf. § 15, og iagttagelse af tavshedspligten, jf. § 40. For en

nærmere gennemgang af disse regler henvises til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Side 13

Både Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager

over tilsidesættelse af patientrettigheder opregnet i sundhedslovens kapitel 4-9, jf. klage-

og erstatningslovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 2, og for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns

vedkommende ligeledes klager over tilsidesættelse af patientrettigheder opregnet i

sundhedslovens afsnit IV. Patienterstatningen yder efter klage- og erstatningslovens § 19

erstatning for behandlingsskader opstået ved behandling inden for sundhedsvæsenet eller

som er foretaget af sundhedspersoner.

Det foreslås, at der i sundhedsloven efter § 6 i kapitel 1 indsættes en ny

§ 6 a,

hvorefter,

loven ikke finder anvendelse for behandling, der udøves af personer omfattet af § 3, stk. 4,

i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Lovforslaget medfører, at sundhedsloven ikke vil finde anvendelse for behandling, der

udøves af personer uden autorisation, som opholder sig her i landet i en kortere periode

med henblik på behandling af professionelle sportsudøvere og fremmede militære styrker,

hvis de i øvrigt opfylder de betingelser, som sundheds- og ældreministeren vil være

bemyndiget til at fastsætte i medfør af den foreslåede bestemmelse i autorisationslovens §

3, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Til § 3

Det foreslås i bestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. juni 2020.

Det betyder, at sundheds- og ældreministeren med virkning fra den 1. juni 2020 kan

fastsætte nærmere regler om, at autorisationsloven ikke skal gælde for sundhedsfaglig

virksomhed, der udøves af personer uden autorisation, som opholder sig her i landet i en

kortere periode med henblik på behandling af professionelle sportsudøvere og fremmede

militære styrker. Ligeledes vil sundhedslovens regler i medfør af den foreslåede § 6 a i

sundhedsloven fra den 1. juni 2020 ikke gælde for behandling, der er omfattet af den

foreslåede § 3, stk. 4, i autorisationsloven.

Til § 4

Efter § 97 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed,

gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt

eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Efter sundhedslovens § 278, stk. 1, gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk.

2 og 3.

Efter stk. 2 kan §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 36-38, kapitel 61, kapitel 66-68, og

§§ 247-250, 254, 259, 266-268, 272-274 og 276 ved kongelig anordning sættes helt eller

delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Efter stk. 3 kan kapitel 12 og kapitel 54 ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne

og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslås i overensstemmelse hermed, at loven ikke skal gælde for Færøerne og

Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne med de

ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Side 14

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om autorisation af sundhedspersoner

og om sundhedsfaglig virksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019,

foretages følgende ændringer:

§ 3

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Sundheds- og ældreministeren kan

fastsætte regler om, at loven ikke skal

gælde for sundhedsfaglig virksomhed, der

udøves af personer uden autorisation, som

opholder sig her i landet i en kortere

periode med henblik på behandling af:

1) Professionelle sportsudøvere.

2) Fremmede militære styrker.«

»§

Ministeren for sundhed og

forebyggelse kan fastsætte regler om

udøvelse af virksomhed som autoriseret

sundhedsperson, som er nødvendige for

gennemførelsen af overenskomst om

fælles nordisk arbejdsmarked og direktiver

vedtaget af Den Europæiske Union.

Stk. 2.

Styrelsen for Patientsikkerhed

meddeler autorisation til personer, der i

udlandet har gennemgået en uddannelse,

som kan sidestilles med den tilsvarende

danske uddannelse. I autorisationen kan

fastsættes

begrænsninger

den

pågældendes udøvelse af virksomhed.

Autorisationen kan tidsbegrænses.

Stk. 3.

Sundhedsministeren kan

fastsætte regler om adgang til midlertidig

og lejlighedsvis udøvelse af sundhedsfaglig

virksomhed uden autorisation, som er

nødvendig for gennemførelsen af Europa-

Parlamentets

Rådets

direktiv

2005/36/EF af 7. september 2005 om

anerkendelse

erhvervsmæssige

kvalifikationer med senere ændringer

(anerkendelsesdirektivet).

Sundhedsministeren

kan

endvidere

fastsætte betingelser for den midlertidige

lejlighedsvise

udøvelse

sundhedsfaglig virksomhed her i landet

samt regler om, i hvilket omfang

rettigheder og pligter fastsat i eller i

medfør af denne lov finder anvendelse for

den midlertidige og lejlighedsvise udøvelse

af sundhedsfaglig virksomhed.«

§2

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

903 af 26. august 2019, som ændret ved

lov nr. 620 af 8. juni 2018, lov nr. 273 af 26.

marts 2019, lov nr. 504 af 1. maj 2019, § 2

i lov nr. 1435 af 17. december 2019 og § 2

Side 15

i lov nr. 1436 af 17. december 2019,

foretages følgende ændringer:

Efter

§ 6

indsættes i

kapitel 1:

»§

6 a.

Loven finder ikke anvendelse for

behandling, der udøves af personer

omfattet af § 3, stk. 4, i lov om autorisation

sundhedspersoner

sundhedsfaglig virksomhed.«

Side 16