Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 211
Offentligt
2149038_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPANKH
Koordineret med:
Sagsnr.: 2001455
Dok. nr.: 1103206
Dato: 09-02-2020
Samlenotat
vedrørende ekstraordinært rådsmøde (beskæftigelse, soci-
alpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 13. februar 2020
1.
Ny Coronavirus (2019-nCov)
-
Politisk drøftelse
Rådskonklusioner om ny Coronavirus (2019-nCov)
-
Vedtagelse
2.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 211: Orientering om samlenotat vedr. punkterne på dagsorden for det ekstraordinære rådsmøde 13/2-20, fra sundheds- og ældreministeren
2149038_0002.png
2.
Ny Coronavirus (2019-nCov)
-
Politisk drøftelse
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
Notatet oversendes også til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.
1. Resumé
Det kroatiske formandskab har indkaldt til et ekstraordinært rådsmøde (beskæftigelse, so-
cialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) med henblik på en drøftelse af situationen i for-
hold til ny coronavirus. Det er forventningen, at fokus vil være på at gøre status over den
aktuelle situation, medlemslandenes foranstaltninger, styrket koordination og en nærmere
vurdering af beredskab og forsyningssikkerhed.
Det er regeringens holdning, at foranstaltninger for at bremse spredning af coronavirus bør
sættes i værk ud fra et princip om proportionalitet, hvor der på den ene side er et hensyn til
den enkelte borger og på den anden side et hensyn til beskyttelse af fællesskabet. Kommis-
sionen bør påtage sig at samle information om de foranstaltninger, som træffes af med-
lemslandene samt bevæggrundene herfor. Kommissionen bør systematisere og dele denne
information med medlemslandene for at understøtte den nationale håndtering af coronavi-
rus. Regeringen finder det herudover vigtigt at adressere spørgsmålet om, hvordan uforud-
sete begivenheder i tredjelande kan påvirke forsyningssikkerheden i EU.
2. Baggrund
Den 31. december 2019 blev der rapporteret om tilfælde af svær lungebetændelse i byen
Wuhan i den kinesiske Hubei-provins. Den 9. januar 2020 rapporteredes der fra Kina om
en ny coronavirus som årsag til udbruddet.
Den 28. januar 2020 besluttede det kroatiske formandsskab at aktivere det første niveau
af
de såkaldte integrerede ordninger for politisk kriserespons (’Integrated Political Crisis
Response’, IPCR),
som omhandler informationsdeling. IPCR er EU’s ramme for koordina-
tion af grænseoverskridende kriser på højeste politiske niveau, og involverer formandska-
bet, Kommissionen, relevante agenturer, eksperter fra medlemslander m.fl. Informations-
delingen foregår på en webplatform.
Den 30. januar 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, udbruddet af ny
coronavirus for en folkesundhedsmæssig risiko af international betydning, og anmodede
alle lande om at være forberedte med blandt andet aktiv overvågning og hurtig opsporing.
I EU koordineres arbejdet med krisekommunikation og medlemslandendes respons af Ud-
valget for sundhedssikkerhed (’Health Security Committee’, HSC) i samarbejde med Kom-
missionen.
Side 2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 211: Orientering om samlenotat vedr. punkterne på dagsorden for det ekstraordinære rådsmøde 13/2-20, fra sundheds- og ældreministeren
Den 7. februar 2020 blev der afholdt uformelt EU-højniveaumøde om ny coronavirus (vi-
deokonference). Her drøftede man en række spørgsmål i relation til nationale beredska-
ber, tilgængeligheden af beskyttelsesudstyr samt hvorvidt udviklingen i Kina vil påvirke ad-
gangen til medicin i EU.
Formandskabet meddelte den 6. februar 2020, at der indkaldes til ekstraordinært råds-
møde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) om coronavirus den 13.
februar 2020.
3. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er blandt andet at gøre status over den aktuelle situation i EU ift.
ny coronavirus samt drøfte koordination og mulige tiltag i EU. Det er forventningen, at fo-
kus blandt andet vil være på koordination og samarbejde, herunder behovet for en af-
stemt tilgang til beskyttelse af folkesundheden i EU. Herudover ventes drøftelsen at om-
handle betydningen af uforudsete begivenheder i tredjelande for forsyningssikkerheden af
medicin og medicinsk udstyr i EU. Det er også forventningen, at Kommissionen og det Eu-
ropæiske Lægemiddelagentur (EMA) vil give en status på situationen vedrørende forsy-
ningssikkerheden.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant, da der er tale om en drøftelse.
7. Økonomiske konsekvenser
Drøftelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdning
EU-landene har håndteret hjemvendte borgere fra Hubei-provinsen forskelligt og har ta-
get forskellige sikkerhedsforanstaltninger. Blandt andet er der forskel på, om man anbefa-
ler hjemmekarantæne eller karantænefaciliteter. Danmarks ligesindede lande har i vidt
omfang benyttet de samme foranstaltninger som Danmark. Der forventes generel opbak-
ning til at styrke koordinationen på EU-niveau og til at skabe et fælles overblik over indsat-
sen på tværs af medlemslandene.
Side 3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 211: Orientering om samlenotat vedr. punkterne på dagsorden for det ekstraordinære rådsmøde 13/2-20, fra sundheds- og ældreministeren
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen tager udbruddet af ny coronavirus yderst alvorligt, og sundhedsmyndighederne
følger udviklingen tæt. Det er derudover vigtigt, at der kommunikeres åbent til borgerne
om situationen og om de iværksatte foranstaltninger, således at alle kan føle sig trygge.
Foranstaltninger for at bremse spredning af ny coronavirus bør sættes i værk ud fra et prin-
cip om proportionalitet, hvor der på den ene side er et hensyn til den enkelte borger og på
den anden side et hensyn til beskyttelse af fællesskabet.
Ny coronavirus bør håndteres både nationalt og i fællesskab i EU. Regeringen støtter således
en styrket og tæt dialog i EU. Regeringen mener, at Kommissionen, sideløbende med nati-
onale foranstaltninger, bør opfordres til at se på relevante værktøjer for at støtte op om
medlemslandenes håndtering af ny coronavirus, således at spredningen bremses.
Det er regeringens holdning, at Kommissionen bør påtage sig at samle information om for-
anstaltninger, som træffes af medlemslandene, samt om bevæggrundene herfor. Kommis-
sionen bør systematisere og dele denne information med medlemslandene for at under-
støtte den nationale håndtering af coronavirus. Endelig finder regeringen det vigtigt at
adressere spørgsmålet om betydningen af uforudsete begivenheder i tredjelande for for-
syningssikkerheden af medicin og medicinsk udstyr i EU, så evt. udfordringer på længere
sigt kan afbødes mest muligt.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europaudvalg.
Side 4
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 211: Orientering om samlenotat vedr. punkterne på dagsorden for det ekstraordinære rådsmøde 13/2-20, fra sundheds- og ældreministeren
2149038_0005.png
3. Rådskonklusioner om
ny Coronavirus (2019-nCov)
-
Vedtagelse
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
Notatet oversendes også til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.
1. Resumé
Det kroatiske formandskab lægger op til, at der på det ekstraordinære rådsmøde (beskæf-
tigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. februar 2020 skal vedtages råds-
konklusioner om ny coronavirus. I udkastet til rådskonklusioner udtrykkes solidaritet med
Kina i forbindelse med udbruddet, og vigtigheden af koordination i EU og med Verdens-
sundhedsorganisationen, WHO, fremhæves.
Regeringen forventer at tilslutte sig rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Den 31. december 2019 blev der rapporteret om tilfælde af svær lungebetændelse i byen
Wuhan i den kinesiske Hubei-provins. Den 9. januar 2020 rapporteredes der fra Kina om
en ny coronavirus som årsag til udbruddet.
Den 28. januar 2020 besluttede det kroatiske formandsskab at aktivere det første niveau
af
de såkaldte integrerede ordninger for politisk kriserespons (’Integrated Political Crisis
Response’, IPCR),
som omhandler informationsdeling. IPCR er EU’s ramme for koordina-
tion af grænseoverskridende kriser på højeste politiske niveau, og involverer formandska-
bet, Kommissionen, relevante agenturer, eksperter fra medlemslander m.fl. Informations-
delingen foregår på en webplatform.
Den 30. januar 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, udbruddet af ny
coronavirus for en folkesundhedsmæssig risiko af international betydning, og anmodede
alle lande om at være forberedte med blandt andet aktiv overvågning og hurtig opsporing.
I EU koordineres arbejdet med krisekommunikation og medlemslandendes respons af Ud-
valget for sundhedssikkerhed (’Health Security Committee’, HSC) i samarbejde med Kom-
missionen.
Den 7. februar 2020 blev der afholdt uformelt EU-højniveaumøde om ny coronavirus (vi-
deokonference). Her drøftede man en række spørgsmål i relation til nationale beredska-
ber, tilgængeligheden af beskyttelsesudstyr samt hvorvidt udviklingen i Kina vil påvirke ad-
gangen til medicin i EU.
Side 5
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 211: Orientering om samlenotat vedr. punkterne på dagsorden for det ekstraordinære rådsmøde 13/2-20, fra sundheds- og ældreministeren
Formandskabet meddelte den 6. februar 2020, at der indkaldes til ekstraordinært råds-
møde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) om coronavirus den 13.
februar 2020.
3. Formål og indhold
Formandskabet har den 8. februar 2020 forelagt et udkast til rådskonklusioner med hen-
blik på vedtagelse på det ekstraordinære rådsmøde.
I formandskabets udkast udtrykkes solidaritet med Kina i forbindelse med virusudbruddet.
Medlemslandende opfordres blandt andet til, i samarbejde med Kommissionen, at be-
skytte folkesundheden ved overvågning, behandling, koordinering og kommunikation.
Herunder at der ved indrejse til EU foretages foranstaltninger, der sikrer at:
-
mennesker, der måtte være bærere af ny coronavirus, kan identificeres
-
der kan gives den rette information og rådgivning
-
der kan gennemføres opfølgningsprocedurer som for eksempel karantæne
Herudover understreges betydningen af, at der handles hurtigt og koordineret i EU og i
Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
Endvidere opfordres Kommissionen til at bidrage til videndeling og samarbejde mellem
medlemslandene og til at se på mulighederne for finansiering og fælles indkøb af læge-
midler og medicinsk udstyr i forbindelse med ny coronavirus.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har karakter af en hensigtserklæring og er ikke i sig selv retligt bin-
dende. Der forventes ikke ændringer af dansk lovgivning, hvis rådskonklusionerne vedta-
ges.
7. Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne medfører ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-
økonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
Side 6
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 211: Orientering om samlenotat vedr. punkterne på dagsorden for det ekstraordinære rådsmøde 13/2-20, fra sundheds- og ældreministeren
9. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der forventes at være generel opbakning til rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Baseret på det foreliggende udkast kan regeringen tilslutte sig rådskonklusionerne om ny
coronavirus. Dette ud fra et ønske om at bakke op om en effektiv håndtering af ny coron-
avirus i EU-regi.
Regeringen finder det vigtigt, at foranstaltninger ved indrejse til EU tilrettelægges ud fra et
proportionalitetsprincip og at dette afspejles i konklusionerne. Konklusionerne bør således
ikke lægge op til at indføre tiltag, der ikke anses som proportionale.
Det foreliggende konklusionsudkast adresserer ikke spørgsmålet om mulige problemstillin-
ger vedrørende adgang til medicin i EU som følge af udbruddet af ny coronavirus. Regerin-
gen finder, at dette spørgsmål bør adresseres i konklusionerne med henblik på, at der ind-
samles information om eventuelle udfordringer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 7