Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 202
Offentligt
2146369_0001.png
Etikken bag et behandlingsråd
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 202: Materiale fra udvalgets høring om et behandlingsråd den 5. februar 2020
2146369_0002.png
2
05-02-2020
Det Etiske Råd vurderer
•
•
•
Et behandlingsråd er en god ide
Et behandlingsråd er også et spørgsmål om etik
–
Skal sikre en retfærdig prioritering af ressourcer og opmærksomhed i sundhedsvæsenet.
Et behandlingsråd er til for at rådgive folkevalgte beslutningstagere
–
Mange beslutninger kan tages på enkelte afdelinger og hospitaler, men når forskellige
økonomiske, organisatoriske og faglige og disciplinmæssige betragtninger støder sammen, er
beslutninger op til folkevalgte.
•
Økonomiske evalueringer
kan
hjælpe til etiske vurderinger.
–
Der er en sammenhæng mellem effektivitet og retfærdighed, men en effektiv fordeling af
ressourcer er ikke
lig
med en retfærdig fordeling af ressourcer.
•
Baggrund: ”Retfærdig prioritering i de danske sundhedsvæsen” (2018)
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 202: Materiale fra udvalgets høring om et behandlingsråd den 5. februar 2020
2146369_0003.png
3
05-02-2020
Retfærdig prioritering
Hvad er en retfærdig prioritering?
•
Fordeling af ressourcer på en sådan måde, at udbyttet af indsatsen er så stor
som mulig inden for givet budget (mest mulig sundhed for pengene)
–
Problemet: sundhedsvæsenet kunne gøre mere gavn
•
Fordeling af ressourcer på en måde der tager hensyn til patienternes situation
(lige behandling ved lige behov)
–
Problemet: Patientgrupper eller sygdomsområder forskelsbehandles
Et behandlingsråd bør kunne adressere begge udfordringer!
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 202: Materiale fra udvalgets høring om et behandlingsråd den 5. februar 2020
2146369_0004.png
4
05-02-2020
Rådets udtalelse, 2018
Der forekommer uretfærdig forskelsbehandling i det danske sundhedsvæsen
•
Eksempel
–
Svær KOL: manglende adgang til intensiv pleje
–
En alvorlig sygdom, beskedent forbrug, få yderligere omkostninger → reduk5on i dødelighed
•
Der mangler viden og gennemsigtighed om hvordan ressourcer fordeles
–
–
–
–
Uretfærdig prioritering opdages ikke
Der findes ikke et grundlag for den løbende prioritering
Det er svært at gennemskue rimeligheden af forskellige gruppers ønsker og krav
Forskellig prioriteringspraksis (fx pleje vs apparatur) tillader mindre vigtige indsatser at
fortrænge vigtige indsatser
•
Hovedkonklusion: et behandlingsråd kan være med til at afhjælpe uretfærdige
prioriteringer
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 202: Materiale fra udvalgets høring om et behandlingsråd den 5. februar 2020
2146369_0005.png
5
05-02-2020
4 pointer
•
•
•
•
Vurderinger skal foretages ud fra rette sammenhæng
Diagnostik som del af rådets område
Klart skel mellem faglighed og politik
Sammensætningen af et behandlingsråd
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 202: Materiale fra udvalgets høring om et behandlingsråd den 5. februar 2020
2146369_0006.png
6
05-02-2020
Vurderinger skal foretages ud fra rette sammenhæng
•
De etiske gevinster ved at prioritere er størst når det handler om prioritering
mellem
patientgrupper og ikke blot om prioritering af teknikker og apparatur
inden
for en patientgruppe (den sidste er nemmere at sammenligne, den første
langt sværere).
Eksempel: Er det bedre (mere retfærdigt) at bruge penge på en
veldokumenteret indsats på hjerteområdet end på en udokumenteret (laveste
evidensniveau) indsats i forhold psykisk syge. Det har vi ingen gode faglige
målestokke for.
Det skal være muligt at tage nye behandlinger op, som ikke lever op til de
højeste evidenskrav:
så ressourcerne ikke alene ender hvor evidensen er.
Manglende evidens er
ikke
lig med manglende effekt.
•
•
•
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 202: Materiale fra udvalgets høring om et behandlingsråd den 5. februar 2020
2146369_0007.png
7
05-02-2020
Vurderinger skal foretages ud fra rette sammenhæng
•
En ulempe ved at fokusere på sundhedsteknologier og behandlinger, som
involverer brug af markedsførte produkter/udstyr, kan være, at det så vil være
den teknologiintensive behandling, som får fokus, mens det, der ikke er et
marked for (fx omsorg og pleje), får mindre fokus (VIVE-kortlægning).
Eksempel: er det rimeligt at KOL-patienter og patienter med sjældne
sygdomme får færre ressourcer, blot fordi vi ved mindre om disse lidelser? Det
er oplagt uretfærdigt, at nogen ikke kommer i betragtning til forbedret
behandling eller yderligere ressourcer, på grund af manglende studier.
Bør kunne evaluere behandlingsområder der formodes lavt prioriterede og
med stort forbedringspotentiale (potentialevurdering)
•
•
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 202: Materiale fra udvalgets høring om et behandlingsråd den 5. februar 2020
2146369_0008.png
8
05-02-2020
Diagnostik
•
Rådet bør have mulighed for at vurdere større emner, fx robotkirurgi,
screeningsprogrammer, diagnostik, udredningsforløb, kontrolforløb – men
stadig sådan at der er tale om specifikt kliniske problemer.
VIVE: ”evalueringen af disse teknologier er mere kompliceret end evalueringen
af andre sundhedsteknologier. Det skyldes, at diagnostiske tests typisk har
få
sundhedseffekter,
som påvirker patienten direkte. De fleste direkte
sundhedseffekter følger af den behandling, som iværksættes eller ikke
iværksættes på basis af den diagnostiske test. Hertil kommer, at diagnostiske
tests ofte indgår som del af en større udredningsproces, hvor det er den
samlede udredningsproces, der danner grundlag for kliniske beslutninger. Det
kan derfor være vanskeligt at isolere og måle kliniske effekter af den enkelte
diagnostiske test”
•
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 202: Materiale fra udvalgets høring om et behandlingsråd den 5. februar 2020
2146369_0009.png
9
05-02-2020
Diagnostik
•
Diagnostiske undersøgelser bør også inddrages i prioriteringerne, da de kan
være dyre, hvilket kan føre til mange undersøgelser med samlet set høje
omkostninger for sundhedsvæsenet. En mindre pris for ekstra diagnostiske
undersøgelser kan være betydeligt dyrere end en meget dyr behandling, som
kun vedrører ganske få patienter.
Eksempler:
–
Skal lavdosis CT anvendes i stedet for røntgen af lunger ved hoste?
–
Skal MR-skanning anvendes ved screening sammen med mammografi til
kvinder med tæt kirtelvæv?
–
Skal kamerapille anvendes i stedet for koloskopi ved mistanke om
tarmkræft?
•
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 202: Materiale fra udvalgets høring om et behandlingsråd den 5. februar 2020
2146369_0010.png
10
05-02-2020
Klart skel mellem faglighed og politik
•
Rådet anbefalede i 2018, ”at
beslutninger træffes med maksimal
gennemskuelighed”.
Kriterier for udvælgelse af behandlinger og begrundelser
for afslag skal være tydelige, medicinske og økonomiske argumenter skal være
forståelige
To forskellige måder at øge retfærdigheden på:
•
Faglig transparens om ressourcer og opmærksomhed. Et kommende råds virke
skal handle om de ting der
lader sig belyse:
effekt, omkostningseffektivitet osv.
•
Politisk transparens. Et råd kan give politikere information og dokumentation
der tillader
informerede
prioriteringer i sundhedsvæsenet.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 202: Materiale fra udvalgets høring om et behandlingsråd den 5. februar 2020
2146369_0011.png
11
05-02-2020
Sammensætningen af et behandlingsråd
•
•
•
•
Ét behandlingsråd, koordineret mellem regioner og Folketing
Koordinering med Medicinrådet.
Borger- og patientdeltagelse.
Faglige selskaber – giver troværdighed og respekt om rådet. Nogen skal bære
prioriteringer igennem og én LVS repræsentant er derfor meget lidt.
Hvem repræsenterer de etiske problemstillinger?
•
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 202: Materiale fra udvalgets høring om et behandlingsråd den 5. februar 2020
2146369_0012.png
12
05-02-2020
DET ETISKE RÅD
[email protected]
www.etiskraad.dk
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 202: Materiale fra udvalgets høring om et behandlingsråd den 5. februar 2020
2146369_0013.png
13
05-02-2020
VIVE’s rapport
•
•
•
•
•
Nationale behandlingsråd kan informere beslutninger, ikke foretage prioriteringer
Omsorgsbehandlingspointen
Beslutningskriterier for udarbejdelse af anbefalinger: Flere råd har brede tilgange. Det
handler ikke kun om effekt og omkostninger, men også om kvalitative tilgange
Flere råd har tilpassede krav til evidensgrundlag og metodevalg
Vigtigt at sikre forskellige stemmer (borgere, patienter til at sikre at der måles efter de
rette målestokke, lægelige specialer til at samle divergerende faglige hensyn) når der
ikke er klar evidens i form af entydige studier
Anne-Marie:
Alle fem råd i udlandet fokuserer på, at sammenligne nye eller
eksisterende behandlinger med standardbehandling. Ingen arbejder med at prioritere
mellem patientgrupper eller sygdomsområder – det er dog hvad disse slides (og
rådets udtalelse) åbner for… Tanken er, at brede undersøgelser giver vage
anbefalinger som er vanskelige at implementere (deraf forkærligheden for ‘dimser’,
effekten lader sig dokumentere)
•
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 202: Materiale fra udvalgets høring om et behandlingsråd den 5. februar 2020
2146369_0014.png
14
05-02-2020
VIVE’s rapport
•
Erfaringsgrundlaget kan være ”så mangelfuldt, at der ikke er grundlag for at gennemføre
en evaluering af effekter og økonomi. I sådanne tilfælde giver det ikke mening at gå
videre med at vurdere økonomi og omkostningseffektivitet. Her kan det i stedet være en
opgave for et nationalt behandlingsråd at støtte opbygningen af evidens for den
pågældende teknologi, hvis teknologien vurderes at have et potentiale,” – altså,
erfaringsgrundlaget skal op på et vist niveau hvor effekt og omkostninger kan beregnes
– men der angives et alternativ, hvor et behandlingsråd ”støtter opbygningen af
evidens”.
Anne-Marie:
Man kunne mene at noget sådant var en opgave for et behandlingsråd. At
tage imod henvendelser fra politikere, regioner, om sygdomsområder hvor der ikke var
tilstrækkelig dokumentation (fx ME) for at samle viden og understøtte en faglig udvikling
af et underprioriteret område – men, det ligger i kanten af hvad de fleste forstår som et
behandlingsråds opgave…
•