Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 201
Offentligt
2144742_0001.png
Den kommunale medfinansiering for
Sundheds- og Ældreministeriet
Social- og Indenrigsministeriet
Finansministeriet
KL
Danske Regioner
Februar, 2020
8
1
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0002.png
Indhold
1.
RESUME ............................................................................................................................................................. 3
S
AMMENFATNING
............................................................................................................................................................ 4
2.
OM KMF ............................................................................................................................................................. 9
2.1
2.2
KMF
FOR KOMMUNERNE
..................................................................................................................................... 9
KMF
FOR REGIONERNE
...................................................................................................................................... 11
3.
DET FORUDSATTE NIVEAU FOR KMF .................................................................................................................12
3.1
3.2
B
EREGNING AF DET FORUDSATTE NIVEAU FOR
KMF ................................................................................................. 12
D
ET FORUDSATTE NIVEAU FOR
KMF
I
2017
OG
2018 ............................................................................................. 13
4.
FAKTISK UDGIFTER FOR KMF .............................................................................................................................16
4.1
4.2
F
AKTISKE UDGIFTER FOR
KMF
FRA
2017
TIL
2018 .................................................................................................. 16
F
ORSKELLEN ML
.
SKØN OG FAKTISKE UDGIFTERNE FOR
KMF
I
2018 ............................................................................ 18
5.
LØBENDE BETALINGER OG EFTERREGULERINGEN FOR KMF ..............................................................................22
5.1
5.2
5.3
5.3.1
5.3.2
5.3.3
5.3.4
5.3.5
L
ØBENDE BETALINGER OG EFTERREGULERING FOR
KMF
FOR
2018 ............................................................................. 22
L
ØBENDE BETALINGER FOR
KMF
FRA
2017
TIL
2018 .............................................................................................. 23
H
VORFOR ER DER SKET EN ÆNDRING I DE LØBENDE BETALINGER FOR
KMF
FRA
2017
TIL
2018? ...................................... 24
E
N ÆNDRET AKTIVITET AF DET REGIONALE SUNDHEDSVÆSEN
...................................................................................... 25
E
N ALDERSDIFFERENTIERET
KMF .......................................................................................................................... 29
E
T ÆNDRET
DRG-
SYSTEM
................................................................................................................................... 32
F
ORKLARINGSELEMENTERNES BETYDNING FOR BETALINGER FOR
KMF .......................................................................... 35
F
ORKLARINGSELEMENTERNES BETYDNING FOR BETALINGERNE FOR
KMF
FOR KOMMUNERNE
........................................... 36
BILAG .........................................................................................................................................................................42
2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0003.png
1.
Resume
Den kommunale medfinansiering
(herefter KMF)
blev indført i 2007 for at give kommunerne et yderligere
incitament til en effektiv forebyggelses-, træning- og plejeindsats, eksempelvis via hjemmeplejen.
Ordningen blev aldersdifferentieret i 2018. Sigtet var at målrette ordningen mod ældre og småbørn, som
kommunerne i forvejen har fokus på via sundhedsplejerske, hjemmepleje og de øvrige sundhedstilbud i
kommunen. Indførelsen af en aldersdifferentiering er i vidt omfang imødegået af virkningerne i den
kommunale udligningsordning, fordi der blev foretaget en teknisk justering af tilskud og udligning for 2018,
hvor grundlaget for det aldersbetingede udgiftsbehov blev tilpasset den ændrede aldersprofil i udgifterne af en
aldersdifferentiering.
Derudover var betalingerne for 2018 baseret på et nyt DRG-system (DRG2018), som var en større revision,
der bl.a. ophævede skellet mellem indlæggelser og ambulant behandling.
I 2018 har en række kommuner oplevet større ændringer i udgifterne for KMF end tidligere. Det ses også, at
udgifterne har varieret betydeligt mellem kommuner, når der sammenlignes med de sidste ti år,
jf. figur 1.1.
Flere af disse kommuner har henvendt sig til Sundheds- og Ældreministeriet mhp. at få undersøgt udviklingen
nærmere. Der er vedlagt en oversigt over, hvilke kommuner, der har henvendt sig i bilag 1.
Figur 1.1
Variation i udgifterne(årsregnskab) for KMF fra 2008 til 2018, pr. indbygger
KMF, kr. pr. indb. ift. landsgns.
Anm. Ordningen blev ændret i 2012, hvor blandt andet grundbidraget blev afskaffet, og igen i 2018, hvor ordningen blev aldersdifferentieret. Det er opgjort i kr. pr. indbygger
ift. landsgennemsnittet. Hver prik illustrerer én kommune.
Kilde: Danmarks Statistik
Intentionen med denne analyse er at belyse udviklingen i udgifterne for KMF for hver enkelt kommune.
I analysen ses på udviklingen i udgifterne for KMF fra 2017 til 2018, og der ses på, om udgifterne for 2018
for hver kommune svarer til det, som var skønnet forud for budgetlægningen for 2018.
Desuden analyses de løbende betalinger for KMF, som afholdes månedligt af kommunerne. Det skyldes, at en
række af de henvendelser, som bl.a. Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget fra kommunerne, angår de
løbende betalinger. Der ses på udviklingen i de løbende betalinger fra 2017 til 2018 og betydningen af tre
følgende elementer: en ændret regional aktivitet, en indført aldersdifferentiering og DRG for 2018. Yderligere
ses der på efterreguleringen for KMF for 2018.
Endelig ses der på, hvorvidt den justering af udligningen, der er foretaget for at imødegå de
byrdefordelingsmæssige konsekvenser af aldersdifferentieringen, har haft den forventede virkning. I
3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0004.png
Finansieringsudvalget ses der på de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af ordningen, hvorfor det ikke
indgår i denne analyse.
Det er med økonomiaftalen for 2020 mellem regeringen og KL aftalt, at parterne drøfter resultaterne af
analysen, hvilket er sket løbende i efteråret 2019.
Arbejdet er således gennemført med forankring i en styregruppe og arbejdsgruppe med repræsentanter fra
Sundheds- og Ældreministeriet (formand), Social- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske
Regioner.
Sammenfatning
Udgifterne for KMF for 2018
I 2018 har kommunerne haft udgifter for KMF (inkl. efterregulering) på ca. 22.085 mio. kr. svarende til det
forudsatte og finansierede niveau i aftalen om kommunernes økonomi for 2018. Det er særligt kommuner på
Fyn, Sydhavsøerne, Nordjylland og Nordsjælland, som har oplevet de største stigninger i udgifterne
sammenlignet med øvrige kommuner. Omvendt har flere kommuner i Midtjylland og tæt ved hovedstaden haft
relativt mindre stigninger i udgifterne.
For størstedelen af kommunerne ligger udgifterne for KMF for 2018 tæt på det, som var skønnet. Der er nogle
kommuner især i Nordsjælland, Midtjylland og på Fyn, som har oplevet større stigninger i udgifterne for KMF
end skønnet. I Figur 1.2 er dette vist ved, at prikken(kommunen) er langt fra linjen.
Figur 1.2
Sammenhæng ml. skøn og faktiske udgifter for KMF for 2018 opgjort på kommuneniveau
1500
Faktisk udgifter for KMF, kr. pr.
indb. ift. landsgns.
1000
y = 0,96x
R² = 0,91
500
0
-1500
-1000
-500
-500
0
500
1000
1500
Skøn for KMF, kr. pr.
indb. ift. landsgns.
-1000
-1500
Nordjylland
Sjælland
Midtjylland
45*
Syddanmark
Lineær (Tendenslinie)
Hovedstaden
Anm: Det er opgjort i kr. pr. indbygger ift. landsgennemsnit. Hver prik i figuren illustrerer én kommune
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Til sammenligning har der også i 2017 været forskel mellem de skønnede og de faktiske udgifter for KMF.
Det ses dog, at forskellene ml. skøn og løbende betalinger for nogle kommuner er lidt mindre i 2017 (dvs.
prikkerne er tættere på linjen) sammenlignet med 2018.
4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0005.png
De løbende betalinger for KMF for 2018
Fra 2017 til 2018 har kommunerne på landsplan oplevet en stigning på ca. 371 kr. pr. indbyggere i de
løbende betalinger for KMF, som afholdes månedligt af kommunerne.
Det ses, at det er kommunerne under ét i Nordjylland, Syddanmark og Hovedstaden, som har oplevet større
stigninger i de løbende betalinger end landsgennemsnittet, mens kommunerne under ét i Midtjylland og
Sjælland har oplevet relativt mindre stigninger.
Der er 14 kommuner, som har oplevet en stigning i betalingerne, der er mere end det dobbelte af
landsgennemsnittet. Dette er blandt andet kommuner i Nordsjælland og på Fyn, jf. figur 1.3.
Der er tre forklaringer på en ændring i betalingerne for KMF fra 2017 til 2018:
o
Aldersdifferentieringen, som har betydet en tilsigtet omfordeling af KMF mellem kommunerne.
Aldersdifferentieringen har betydet, at kommuner med forholdsvis mange børn og ældre, som benytter det
regionale sundhedsvæsen, alt andet lige vil opleve en stigning i betalinger for KMF fra 2017 til 2018, og
omvendt.
Der er konstateret betydelig sammenhæng ml. effekten af en aldersdifferentiering på de skønnede og de
løbende betalinger for KMF. Dertil er det vist, at effekten af aldersdifferentieringen omtrent svarer til det,
som var beregnet i en
tidligere analyse ”Ændring af den kommunale medfinansiering” fra 2016.
Derudover er det konstateret, at indførelsen af en aldersdifferentiering alt andet lige har haft begrænsede
byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne for 2018. Det skyldes, at det aldersbetingede
udgiftsbehov i udligningen blev tilpasset den ændrede aldersprofil i udgifterne af en aldersdifferentiering.
o
DRG18, som har betydet større forudsatte stigninger i KMF for alle kommuner.
DRG18 har betydet, at alle kommuner alt andet lige vil opleve en stigning i betalinger for KMF fra 2017
til 2018.
Der blev i udgangspunktet taget højde for effekten af DRG18 i det forudsatte (og skønnede) og finansierede
niveau for KMF for 2018, fordi KMF er opgjort på baggrund af DRG. Der er også konstateret svag
sammenhæng ml. effekten af DRG18 på de skønnede og de løbende betalinger for KMF. Men der er
betydelig variationer især i Hovedstaden og Syddanmark, hvor nogle kommuner har været udsat for
markant større stigninger i betalinger til KMF, som følge af DRG18, end skønnet, og omvendt.
o
En ændret aktivitet af det regionale sundhedsvæsen især af sygehusvæsenet er den primære årsag til
væsentlige afvigelser i KMF fra det forudsatte.
Effekten af en ændret aktivitet er en integreret del af KMF, fordi en ændring i aktiviteten for en kommunes
borgere netop vil betyde en ændring i kommunens betalinger for KMF.
Effekten af en ændret aktivitet fra 2017 til 2018 svarer ikke til det, som var skønnet. Der er konstateret
betydeligt højere aktivitet på nogle sygehuse i særligt Hovedstaden og Syddanmark, hvilket har resulteret i
stigninger i betalingerne for KMF.
Det er dermed konstateret, at de større stigninger i betalingerne for KMF fra 2017 til 2018 for en række
kommuner primært kan forklares med stigninger i aktiviteten på konkrete sygehuse. Nogle kommuner har dog
været ramt af stigninger afledt af alle de tre belyste effekter på en gang.
5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0006.png
Figur 1.3
Betydning af de tre elementer for de løbende betalinger for KMF fra 2017 til 2018 (-/+=under/over landsgns.)
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
En ændret aktivitet
Aldersdifferentiering
Ændret DRG-system
700
500
300
100
-100
-300
-500
Syddanmark
Nordjylland
Midtjylland
Hovedstaden
Sjælland
Anm,; Det er opgjort i kr. pr. indbygger ift. landsgennemsnittet. Hver søjle i figuren illustrerer én kommune.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Efterregulering for KMF for 2018
For 2018 er de løbende betalinger for KMF opgjort til ca. 21.894 mio. kr., hvilket er under det, som er
forudsat. Efterreguleringen for KMF for 2018 er derfor ca. 191 mio. kr., så udgifter for KMF samlet udgør
ca. 22.085 mio. kr., svarende til det forudsatte og finansierede niveau.
Det er kommunerne under ét i Nordjylland, Syddanmark og Hovedstaden, som har oplevet betalinger for
KMF for 2018 ud over det, som var forudsat, og de har derfor via efterreguleringen fået en tilbagebetaling.
Omvendt har kommunerne under ét i Midtjylland og Sjælland haft lavere betalinger for 2018 end forudsat,
og de har fået en ekstra opkrævning.
Efterreguleringen betyder for kommunerne i Sjælland, at de går fra at have haft de mindste stigninger i de
løbende betalinger for KMF sammenlignet med landsgennemsnittet, til at være en region med større
stigninger i de faktiske udgifter for KMF (inkl. efterregulering).
Efterreguleringen betyder, at flere af de kommuner, som har oplevet større stigninger i de løbende betalinger
for KMF ud over det som var skønnet, kompenseres herfor. Da efterreguleringen sker på regionsniveau og
afhænger af de øvrige kommuner i regionen, vil alle kommuner dog ikke opleve en efterregulering, der fuldt
ud modsvarer den øgede betaling.
I boks 1.4 er opsummeret udviklingen for KMF for 2018 for de enkelte kommuner pr. region.
6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0007.png
Boks 1.4
Opsummering af udviklingen for KMF for 2018 for de enkelte kommuner opgjort pr. region
Kommuner i Nordjylland
Kommunerne under ét har oplevet de største stigninger i de forudsatte niveauer for KMF fra 2017 til 2018, og alle kommuner
var skønnet til at opleve større stigninger i udgifterne end landsgennemsnittet. Stigningen skyldes især DRG. En forventning om
et relativ øget forbrug af det regionale sundhedsvæsen fra 2017 til 2018 samt en aldersdifferentiering af ordningen i 2018 til
forskel fra i 2017 også har haft relativt større gennemslag.
Kommunerne imellem i Nordjylland har ikke oplevet større afvigelser mellem forudsatte stigninger og den faktiske udvikling i
udgifterne for KMF fra 2017 til 2018 end landsgennemsnittet.
Kommunerne under ét har oplevet betalinger for KMF for 2018 ud over det forudsatte niveau for KMF, og de har derfor ifm.
efterreguleringen for 2018 fået en tilbagebetaling for KMF på samlet omkring ca. 27 mio. kr. i 2019.
Kommunerne i Midtjylland
Kommunerne under ét har oplevet mindre stigninger i det forudsatte niveau fra 2017 til 2018. Det ses især at være på grund af
DRG.
Kommunerne imellem i Midtjylland har kun oplevet mindre afvigelser mellem forudsatte stigninger og den faktiske udvikling i
udgifterne for KMF fra 2017 til 2018 end landsgennemsnittet. Det ses især at være på grund af aktivitetsudviklingen.
Kommunerne under ét har oplevet betalinger for KMF for 2018, der var lavere end det forudsatte niveau for KMF, og de har
derfor ifm. efterreguleringen for 2018 fået en ekstra opkrævning på samlet 87 mio. kr.
Kommunerne i Syddanmark
Kommunerne under ét har oplevet de største stigninger i de forudsatte niveauer for KMF fra 2017 til 2018, og alle kommuner
var skønnet til at opleve større stigninger i udgifterne end landsgennemsnittet. Stigningen skyldes især DRG. En forventning om
et relativ øget forbrug af det regionale sundhedsvæsen fra 2017 til 2018 samt en aldersdifferentiering af ordningen i 2018 til
forskel fra i 2017 har også haft relativt større gennemslag.
For kommunerne imellem i Syddanmark er konstateret større afvigelser mellem de forudsatte stigninger og den faktiske
udvikling i udgifterne for KMF fra 2017 til 2018 end landsgennemsnittet. Det skyldes især betydelig variation i udviklingen i
aktiviteten fra 2017 til 2018, og samtidig har der for en række kommuner været forskel på den forudsatte og den faktiske effekt
af DRG.
Flere kommuner på Fyn har derfor særligt oplevet højere udgifter i 2018 end ellers skønnet.
Kommunerne under ét har oplevet betalinger for KMF for 2018 ud over det forudsatte niveau for KMF, og de har derfor ifm.
efterreguleringen for 2018 fået en tilbagebetaling for KMF på samlet omkring ca. 54 mio. kr. i 2019.
Kommunerne i Hovedstaden
Det forudsatte niveau for kommunerne under ét i Hovedstaden er steget mindre end landsgennemsnittet. Det ses især at være på
grund af en forventning om en relativt mindre stigning i aktiviteten/forbruget af det regionale sundhedsvæsen fra 2017 til 2018.
Variationen mellem kommunerne i udviklingen af det forudsatte niveau var skønnet størst for kommunerne i Hovedstaden.
Mellem kommunerne er der forskelle, hvor flere kommuner har oplevet relativt større henholdsvis mindre stigninger udgifter i
2018 end skønnet. Kommunerne i Nordsjælland er en del af de kommuner, der har oplevet de største stigninger i udgifterne for
KMF ift. den forudsatte udvikling, mens kommunerne tæt ved hovedstaden har haft relativt mindre stigninger i udgifterne. Det
ses især at være på grund af en ændring i aktiviteten i 2018 ift. 2017.
Mellem kommunerne er der forskelle, hvor flere kommuner har oplevet relativt større henholdsvis mindre stigninger udgifter i
2018 end skønnet. Flere kommuner i Nordsjælland har særligt oplevet højere udgifter i 2018 end ellers skønnet.
Kommunerne under ét har oplevet betalinger for KMF for 2018 ud over det forudsatte niveau for KMF, og de har derfor ifm.
efterreguleringen for 2018 fået en tilbagebetaling for KMF på samlet omkring ca. 41 mio. kr. i 2019.
7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0008.png
Kommunerne i Sjælland
Kommunerne under ét har oplevet større stigninger i det forudsatte niveau for KMF end landsgennemsnittet. Det skyldes dels en
forventning om et relativt højere forbrug af det regionale sundhedsvæsen fra 2017 til 2018 end landsgennemsnittet, og dels, at
ordningen blev aldersdifferentieret i 2018. Det ses, at DRG har haft mindre gennemslag i niveauet, og i et vist omfang har
modsvaret den relative stigning i niveauet.
For kommunerne imellem i Sjælland har kun oplevet mindre afvigelser mellem forudsatte stigninger og den faktiske udvikling i
udgifterne for KMF fra 2017 til 2018 end landsgennemsnittet. Det ses især at være på grund af aktivitetsudviklingen.
Kommunerne under ét har oplevet betalinger for KMF for 2018, der var lavere end det forudsatte niveau for KMF, og de har
derfor ifm. efterreguleringen for 2018 fået en ekstra opkrævning på samlet 226 mio. kr.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
8
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0009.png
2.
Om KMF
KMF blev indført for at give kommunerne et økonomisk incitament til at forebygge og derigennem forhindre
unødige indlæggelser af kommunens borgere. Ordningen betyder, at kommunerne medfinansierer
sundhedsaktiviteten i regionerne, dvs. borgernes forbrug af somatik og psykiatrisk sygehusbehandling, samt
behandling hos praktiserende læger mv.
I det følgende er der en teknisk gennemgang af KMF for kommunerne. Fokus er betydningen og koblingen
mellem forudsat niveau, finansieret niveau, de løbende betalinger for KMF samt en efterregulering.
2.1 KMF for kommunerne
Hvert år aftales i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL et forudsat niveau
på landsplan for de kommunale udgifter for KMF for det kommende år. Niveauet angiver de kommende
udgifter for KMF for kommuner under ét. Det forventede niveau baseres på den forventede aktivitet i
regionerne det kommende år, som rent beregningsteknisk svarer til aktiviteten to år tilbage, og er de nyeste
mulige data som kan anvendes.
Der beregnes desuden forudsatte niveauer for kommunale udgifter for KMF i hver region. De angiver præcist
de niveauer af kommende udgifter for KMF, som kommunerne under ét i en region vil have det kommende år.
Der opgøres også et skøn for de kommunale udgifter for KMF for de enkelte kommuner svarende til et forudsat
niveau. Det skal ses som det bedst mulige bud for de kommende kommunale udgifter for KMF for de enkelte
kommuner. Skønnet sendes til kommunerne i forbindelse med deres budgetlægning for året. Til forskel fra de
forudsatte niveauer regionalt og på landsplan kan de faktiske udgifter for KMF for de enkelte kommuner afvige
fra dette niveau. Da betalingen er knyttet til det samlede kommunale forbrug af de regionale sengepladser mv.,
vil den enkelte kommunes betalingsniveau afhænge heraf, dvs. niveauet for betalingen og udviklingen heri vil
have en direkte sammenhæng med den regionale aktivitet og aktivitetsvækst tilknyttet kommunens borgere.
Ordningen skal understøtte et incitament for kommunen til at fokusere på en god kommunal forebyggelse eller
plejeindsat, som kan forhindre borgere i unødig sygehusbehandling og derigennem kan reducere kommunens
udgifter det pågældende år.
Kommunerne under ét modtager på forhånd over bloktilskuddet finansiering fra staten svarende til det
forudsatte niveau. Finansieringen indgår dermed i udligningssystemet. Udgifterne for KMF indgår ikke i det
kommunale udgiftsloft for de samlede serviceudgifter.
I løbet af året (med)betaler kommunerne til regionerne via det offentlige betalingssystem (OBS) for borgernes
aktivitet i det regionale sundhedsvæsen. Betalingerne afholdes månedligt.
Når året er omme, opgøres det, om kommunerne opgjort regionalt har nået de forudsatte niveauer for KMF.
Hvis betalingerne for KMF for kommunerne under ét i en region viser sig at være højere end det forudsatte
niveau, foretager staten en tilbagebetaling til kommunerne via efterreguleringen for KMF. Og omvendt hvis
betalingerne for KMF for kommunerne under ét i en region viser sig at være lavere end det forudsatte niveau,
foretager staten en yderligere opkrævning i efterreguleringen for KMF. Efterreguleringen afholdes i året efter
ydelsesåret.
9
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0010.png
Boks 2.1.
Ordforklaring
Forudsat niveau for KMF
Forudsatte niveau for kommunerne under ét = de kommende udgifter for KMF, som kommuner under ét vil have det kommende
år.
Forudsatte niveau for kommunerne under ét pr. region = de kommende udgifter for KMF, som kommuner under ét i regionen vil
have det kommende år.
Skøn = de kommende udgifter for KMF, som hver kommune skønnes at have det kommende år.
Finansiering for KMF
Finansiering for kommunerne under ét = Forudsatte niveau for kommunerne under ét
Faktiske udgifter for KMF
En kommunes udgifter for KMF for et år består af:
-
løbende betalinger for KMF, afholdt i året
-
efterregulering for KMF, afholdt i året efter
Betalinger for KMF
Betalingerne for KMF baseres på de kliniske registreringer i Landspatientregisteret (herefter LPR), og
indberetninger fra de praktiserende sundhedspersoner i den primære sundhedssektor til Sundhedsdata-
styrelsens register for ydelser i den primære sundhedssektor (også kaldet Sygesikringsregisteret).
LPR er et klinisk register over diagnoser og kontakter for patienter på sygehusene, som indberettes af
personalet på sygehusene til Sundhedsdatastyrelsen, når patienterne behandles. Indberetningen sker
månedligt efter retningslinjer beskrevet i ”Vejledning til indberetning til Landspatientregisteret”.
De bruges
til kvalitetsopfølgning, forskning, forbedringsarbejde, monitorering af indikatorer i sundhedsvæsenet,
aktivitetsudvikling, afregning mv. Registret afspejler den kliniske dagligdag, og der sker derfor løbende
ændringer i registreringerne i takt med ændringer i organisering og ændrede kliniske arbejdsgange.
Sundhedsdatastyrelsen foretager på baggrund af indberetningerne en teknisk opgørelse af betalingerne for
KMF for hver kommune hver måned. Betalingerne udgør en procentvis andel af den samlede regionale
udgift for sygehusopholdet eller sundhedsydelsen dog med et loft for den maksimale betaling pr. forløb.
Desuden afhænger betalingen (både den procentvise og loftet) af borgernes alder. Fx betaler kommunerne 56
pct. af DRG-taksten for en indlæggelse af en 80 årig
–
dog maksimalt 31.029 kr. pr. forløb, mens de
tilsvarende betaler 20 pct. af DRG-taksten for en 40-årig
–
dog max 15.514 kr. pr. forløb.
Dokumentationen vedrørende betalingerne kan følges på lukket eSundhed.dk, herunder KØS, hvor hver
kommune og region kan udtrække detaljerede oplysninger om KMF måned for måned.
Af ovenstående er der således tre afgørende faktorer for kommunernes udgifter for KMF. Det har betydning:
1.
hvordan aktiviteten af det regionale sundhedsvæsen i tidligere år har været for kommunerne under ét
(det
forudsatte niveau for KMF på landsplan og regionalt)
2.
hvordan den enkelte kommunes borgeres aktivitet i det regionale sundhedsvæsen (antal ydelser og DRG-
værdi for disse ydelser) og alder er sammensat.
(løbende betaling for KMF)
3.
hvordan aktiviteten er for regionens øvrige kommuners borgere
(efterregulering for KMF).
Pkt. 1-3 for året 2018 undersøges nærmere i kapitel 3-5.
10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0011.png
2.2 KMF for regionerne
KMF betyder for regionerne, at en betydelig del af deres finansiering kommer fra kommunerne.
De enkelte regioner er sikret en øvre grænse for indtægterne for KMF, og hverken mere eller mindre aktivitet
i regionen udløser flere eller færre indtægter. Ordningen giver dermed ikke incitament til adfærdsmæssige
ændringer på sygehusene eller i praksissektoren for at opnå fuld KMF. Det skyldes justeringen af ordningen
fra og med 2017 (se boks 2.2).
Boks 2.2.
Justering af KMF for at imødegå ordningens incitamentsvirkning på regionerne
Det blev konstateret
i ”Evalueringen af den kommunale medfinansiering”
fra 2015, at ordningen gav et incitament til
uhensigtsmæssig adfærd i regionerne for derigennem at øge indtægterne fra KMF. Eksempelvis tilskyndelse til fastholdelse af
uhensigtsmæssig behandlingsformer, manglende omlægning fra stationær til ambulant behandling, manglende understøttelse af
LEON mv.
I analysen ”Ændring af den kommunale medfinansiering”
fra 2016 fremgår der flg.:”Det
fremgår
af evaluering (2015), at der er
elementer i den eksisterende ordning, som har en økonomisk incitamentsvirkning på regionerne. Det skyldes forskelle mellem KMF
og den statslige aktivitetspulje og grundlaget for fordelingen af KMF”.
KMF blev på den baggrund justeret fra og med 2017 for at imødegå ordningens incitamentsvirkning på regionerne. Konkret blev:
-
betalingerne for KMF afkoblet fra den statslige aktivitetspulje.
-
fordelingen af KMF-loftet ændret, så regionernes fremtidig andel af indtægter ikke beror på regionernes aktivitet.
Dette skete rent teknisk ved, at den øvre grænse for regionernes indtægter for KMF blev sænket til et lavere niveau.
I praksis er det i forbindelse med de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Danske Regioner, at en øvre
grænse for regionernes indtægter for KMF aftales for det kommende år, og der beregnes øvre grænser for
indtægterne for KMF pr. region.
Kommunerne betaler månedligt KMF via det Offentlige Betalingssystem (OBS), som nævnt i afsnit 2.1, og
ved afslutningen af året vil regionerne have modtaget indtægterne for KMF.
11
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0012.png
3.
Det forudsatte niveau for KMF
Det forudsatte niveau for kommunale udgifter for KMF på landsplan og regionalt angiver det og de
niveau(er) af kommende udgifter for KMF, som kommuner under ét på hhv. landsplan og regionalt vil have
det pågældende år. Kommunerne under ét modtager finansiering svarende til det forudsatte niveau på
landsplan.
Desuden beregnes et skøn for de kommende udgifter for KMF for de enkelte kommuner, som er det niveau
de enkelte kommuner budgetlægger ud fra.
I det følgende kapitel forklares beregningen af det forudsatte niveau for KMF på landsplan, og der ses på
udviklingen i niveauet for kommunerne under ét på landsplan og i de fem regioner fra 2017 til 2018.
3.1 Beregning af det forudsatte niveau for KMF
Beregningen af det forudsatte niveau for kommunale udgifter for KMF baseres på:
A.
hvad aktiviteten af det regionale sundhedsvæsen forventes at blive i året? (udgangspunktet)
Det forudsatte niveau for kommunale udgifter for KMF baseres ud fra aktiviteten to år tilbage. Dette er
den senest mulige opgørelse af borgernes aktivitet i regionerne. Eksempelvis er det forudsatte niveau for
KMF for 2018 baseret på aktiviteten i 2016, det forudsatte niveau for 2017 er baseret på aktiviteten i 2015
osv.
Det er værd at bemærke, at udviklingen i den regionale aktivitet dermed har betydning for udviklingen i
det forudsatte niveau for KMF, og vil også slå igennem på finansieringssiden. Eksempelvis vil et fald i
aktiviteten i en region fra 2015 til 2016 betyde, at der bliver beregnet et fald i det forudsatte niveau for
KMF fra 2017 til 2018 og, at finansieringen fra 2017 til 2018 tilsvarende vil falde på landsplan.
B.
hvad er aftalt i de årlige
økonomiaftaler, som har betydning for KMF’en
i året? (effekt af den årlige
økonomiaftale)
Der tages højde for eventuelle elementer i de årlige økonomiaftaler, som vedrører KMF, bl.a. regulering
af skæve DUT/profiler, løft af sygehusaktiviteten, meropgaver på aktstykket mv. De vil variere fra år til
år. Eksempelvis er der beregnet en effekt af de årlige økonomiaftaler på ca. 0,4 mia. kr.(pl-18) i 2017,
mens effekten er ca. 0,8 mia. kr. i 2018.
Beregningen af A (udgangspunktet) har en fordelingsmæssig effekt for kommunerne under ét i hver region,
idet den afspejler udviklingen i de fem regioners aktivitet to år tilbage. Beregningsteknisk har B (effekten af
den årlige økonomiaftale) den samme fordelingsmæssige effekt som A, fordi B fordeles med samme nøgle
som A.
Derudover opgøres det forudsatte niveau (og skønnet for de enkelte kommuner) på baggrund af det DRG-
systemet, som gælder for det pågældende år. Eksempelvis er det forudsatte niveau for 2018 beregnet ud fra
DRG18 (boks 3.1), mens det forudsatte niveau for 2017 er beregnet ud fra DRG17.
12
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0013.png
Boks. 3.1
DRG18
”Gennem
årene 2003-2017 er der løbende ændret i grupperingsnøglen, så den er tilpasset gældende klinisk praksis. Udviklingen
har været, at systemet skulle håndtere mere og kompliceret ambulant aktivitet, plus aktivitet uden for sygehuset der bliver udført
som erstatning for ambulante besøg. Men grundlæggende har modellen indeholdende DkDRG og DAGS ikke ændret sig i
perioden. De sidste år har systemet været kritiseret for ikke at understøtte den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af
patientbehandlingen, og der har været et generelt behov for at sikre, at systemet afspejler gældende klinisk praksis og organisering
på landets sygehuse. Med DRG2018 er der udviklet en ny model, hvor DkDRG og DAGS er smeltet sammen til en
grupperingslogik og aktiviteten grupperes nu identisk, uanset om patienten er behandlet stationær eller ambulant, og om en
aktivitet er udført på stamafdelingen eller som en assistance. Ydermere er der indført dannelsen af DRG-sygehusforløb for at
imødekomme forskellig organisering på sygehusene. DRG2018 indeholder 1016 DRG-grupper, og nu skelnes der ikke længere på
DRG, DAGS og gråzone.”
Kilde: DRG2018, Sundhedsdatastyrelsen
Dertil beregnes det forudsatte niveau (og skønnet for de enkelte kommuner) ud fra den KMF-ordning, som
gælder for det pågældende år. Eksempelvis er det forudsatte niveau for 2018 beregnet ud fra en
aldersdifferentieret KMF, mens det forudsatte niveau for 2017 er beregnet ud fra gl. ordning.
3.2 Det forudsatte niveau for KMF i 2017 og 2018
I tabel 3.2 ses det, at det forudsatte niveau for KMF er beregnet til 20.389 mio. kr. i 2017 og 22.085 mio. kr. i
2018. Dette svarer til en større stigning på ca. 1.676 mio. kr. eller ca. 8 pct. Tilsvarende er det finansierede
niveau på landsplan steget.
Det ses, at det er kommunerne under ét i Nordjylland, Syddanmark og Sjælland, som har oplevet større
stigninger i de forudsatte niveauer for KMF fra 2017 til 2018. Omvendt har kommunerne i Midtjylland og
Hovedstaden oplevet mindre stigninger i det forudsatte niveau fra 2017 til 2018.
Tabel 3.2
Forudsatte niveau for KMF fra 2017 til 2018
2017
(pl-18)
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden
Sjælland
Hele landet
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
mio. kr.
2018
mio. kr.
mio. kr.
Ændring fra 2017 til 2018
pct.
kr. pr. indb..
ift. hele landet, kr. pr.
indb..
1.870
4.331
4.385
6.621
3.182
20.389
2.117
4.549
4.924
7.003
3.493
22.085
246
218
538
382
311
1.696
13%
5%
12%
6%
10%
8%
418
166
440
209
372
293
125
-127
147
-84
79
0
I figur 3.3 ses det, at det var skønnet, at nogle kommuner ville opleve større stigninger og andre mindre
stigninger i udgifter for KMF end regions- og landsgennemsnittet.
Det ses, at alle kommuner i Nordjylland og Syddanmark var skønnet til at opleve større stigninger i udgifter
for KMF end landsgennemsnittet, og at variationen i udviklingen var skønnet størst for kommunerne i
Hovedstaden.
13
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0014.png
Figur 3.3
Forskellen ml. skønnet for KMF fra 2017 til 2018 opgjort på kommuneniveau (-/+ = under/over landsgnsn.)
700
500
300
100
-100
-300
-500
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
Syddanmark
Nordjylland
Midtjylland
Anm: Hver søjle illustrerer én kommunes skøn for KMF opgjort i kr. pr. indbygger ift. landsgnsn., og den vandrette røde linje viser regionsgnsn. I figuren er ø-kommunerne ikke inkluderet.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
I figur 3.4 vises betydningen af følgende tre elementer (nævnt i afsnit 3.1) for udviklingen fra 2017 til 2018 i
det forudsatte niveau for KMF for kommunerne under ét i hver region:
1. aktiviteten 2015 ift. aktivitet 2016.
2. KMF uden aldersdifferentiering ift. KMF med aldersdifferentiering.
3. DRG17 ift. DRG18
Det ses, at alle tre elementer har haft betydning for udviklingen i det forudsatte niveau for KMF for
kommuner under ét i de fem regioner, og desuden, at elementerne har slået forskelligt igennem set ift.
landsgennemsnittet.
Det forudsatte niveau for KMF for kommunerne under ét i Nordjylland og Syddanmark er steget mere end
landsgennemsnittet. Det skyldes især DRG. Det ses, at en aldersdifferentiering af ordningen i 2018 til forskel
fra i 2017, og en forventning om en relativ øget aktivitet fra 2017 til 2018, også har betydet større stigninger
i de forudsatte niveauer.
Det forudsatte niveau for kommunerne under ét i Midtjylland er steget mindre end landsgennemsnittet. Det
ses især at være på grund af DRG, som har betydet mindre stigninger i de løbende betalinger sammenlignet
med landsgennemsnittet. Det ses, at der er forventet en landsgennemsnitlig aktivitet af det regionale
sundhedsvæsen fra 2017 til 2018.
Der ses tilsvarende, at det forudsatte niveau for kommunerne under ét i Hovedstaden er steget mindre end
landsgennemsnittet. Det ses især at være på grund af en forventning om en relativt mindre stigning i
aktiviteten fra 2017 til 2018 sammenlignet med landsgennemsnittet, som svarer til, at der har været en
relativt mindre aktivitet for kommunerne under ét i Hovedstaden fra 2015 til 2016.
For kommunerne under ét i Sjælland ses en større stigning i det forudsatte niveau for KMF end
landsgennemsnittet. Det skyldes dels en forventning om en relativ øget aktivitet af det regionale
sundhedsvæsen fra 2017 til 2018 sammenlignet med landsgennemsnittet, og dels, at ordningen blev
aldersdifferentieret i 2018. Det ses, at DRG har betydet mindre stigninger i det forudsatte niveau end
landsgennemsnittet, og at effekten i et vist omfang har modsvaret den relative stigning i niveauet.
Hovedstaden
Sjælland
14
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0015.png
Figur 3.4
Betydning af de tre elementers effekt på det forudsatte niveau for KMF fra 2017 til 2018 (-/+ = under/over landsgnsn.)
300
kr. pr. indbyggere ift. landsgnsn.
Aktivitet
Aldersdifferentiering
DRG
I alt
200
100
0
Hovedstaden
-100
-200
Anm: Det er opgjort i kr. pr. indbygger ift. landsgennemsnit.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Af ovenstående kan det konkluderes:
- at det forudsatte niveau for de kommunale udgifter for KMF er fastsat til 22,1 mia. kr. i 2018, hvilket er
en større stigning på 1.676 mio. kr. fra 2017 til 2018, jf. økonomiaftalen.
- at det var forudsat, at kommuner under ét i Nordjylland, Syddanmark og Sjælland vil opleve større
stigninger for KMF for 2018 sammenholdt med 2017, og modsat vil kommuner under ét i Hovedstaden
og Midtjylland opleve relativt mindre stigninger for KMF for 2018. Det kan forklares med følgende tre
forhold:
o
at der er forventet større stigninger i aktiviteten af det regionale sundhedsvæsen fra 2017 til
2018 for kommunerne under ét i Nordjylland, Syddanmark og Sjælland, en relativ mindre
stigning i aktiviteten for kommunerne under ét i Hovedstaden og en landsgennemsnitligt
aktivitet for kommunerne under ét i Midtjylland. Forventningen baseres på den faktiske
udvikling i aktiviteten fra 2015 til 2016.
o
at effekten af DRG18 især har givet større stigninger i det forudsatte niveau for kommuner
under ét i Nordjylland og Syddanmark, en landsgennemsnitlig stigning i det forudsatte niveau
for kommuner under ét i Hovedstaden og en mindre stigning i niveauet for kommuner under ét i
Midtjylland og Sjælland.
o
at effekten af en aldersdifferentiering af ordningen har givet relativt mindre stigninger i det
forudsatte niveau for kommunerne under ét i Midtjylland og Hovedstaden, der er kendetegnet
ved en yngre befolkning. Omvendt har det givet relativ større stigninger i niveauet for
kommunerne under ét i Nordjylland, Syddanmark og Sjælland, der er kendetegnet ved en relativ
ældre befolkning.
I dette kapitel har fokus været på det forudsatte niveau for de kommunale udgifter for KMF for kommuner
under ét og for kommuner under ét i hver region fra 2017 til 2018. I det efterfølgende kapitel er der fokus på
de faktiske udgifter for KMF for hver enkelt kommune i 2018, og herunder en sammenligning af skønnet for
KMF for 2018 opgjort pr. kommune med de faktiske udgifter.
Syddanmark
Nordjylland
Midtjylland
Sjælland
15
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0016.png
4.
Faktisk udgifter for KMF
I dette kapitel er der fokus på de faktiske udgifter for KMF fra 2017 til 2018, samt forskellen mellem de
skønnede og de faktiske udgifter for KMF for 2018.
4.1 Faktiske udgifter for KMF fra 2017 til 2018
I tabel 4.1 ses det, at de faktiske udgifter for KMF (inkl. efterregulering) er opgjort til ca. 22.085 mio. kr. i
2018. Det er en ændring på ca. 1.696 mio. kr. sammenlignet med 2017, svarende til en stigning på ca. 8 pct.
Dette svarer til det forudsatte og finansierede niveau for KMF, se kapitel 3.
Det er kommunerne under ét i Nordjylland, Syddanmark og Sjælland, som har oplevet større stigninger i de
faktiske udgifter for KMF fra 2017 til 2018 end landsgennemsnittet. Omvendt har kommunerne under ét i
Midtjylland og Hovedstaden oplevet mindre stigninger i udgifterne. I gennemsnit har kommunerne oplevet en
stigning i de faktiske udgifter på ca. 293 kr. pr. indbyggere. Som følge af den tekniske konstruktion af KMF
(se kapitel 3) er dette nøjagtig ens med de forudsatte niveauer i tabel 4.1 vist i kapitel 3.
Tabel 4.1
Faktiske udgifter for KMF fra 2017 til 2018
2017
(pl-18)
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden
Sjælland
Hele landet
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
2018
mio. kr.
1.870
4.331
4.385
6.621
3.182
20.389
2.117
4.549
4.924
7.003
3.493
22.085
mio. kr.
246
218
538
382
311
1.696
Ændring fra 2017 til 2018
pct.
13%
5%
12%
6%
10%
8%
kr. pr. indb..
418
166
440
209
372
293
ift. hele landet,
kr. pr. indb..
125
-127
147
-84
79
0
mio. kr.
I figur 4.2 ses det, at der er kommuner med markant større stigninger i de faktiske udgifter end gennemsnittet
og omvendt. Det ses, at det særligt er kommuner på Fyn, Sydhavsøerne, i Nordjylland samt Nordsjælland,
som har oplevet de største stigninger i de faktiske udgifter for KMF sammenlignet med øvrige kommuner.
Omvendt ses det, at flere kommuner i Midtjylland og tæt ved hovedstaden har haft relativt mindre stigninger
i udgifter.
I forlængelse heraf viser figur 4.3, at der har været størst variation i udviklingen af udgifterne for
kommunerne i Hovedstaden. Dertil ses det, at omtrent alle kommuner i Nordjylland og Syddanmark har
oplevet større stigninger i udgifter end landsgennemsnittet.
16
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0017.png
Figur 4.2
Forskellen ml. de faktiske udgifter for KMF fra 2017 til 2018 opgjort på kommuneniveau (-/+=under/over landsgnsn.)
Figur 4.3
Forskellen ml. de faktiske udgifter for KMF fra 2017 til 2018 opgjort på kommuneniveau pr. region (-/+=under/over landsgns)
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
700
500
300
100
-100
-300
-500
Syddanmark
Nordjylland
Midtjylland
Hovedstaden
Sjælland
Anm: Det er opgjort i kr. pr. indbygger ift. landsgennemsnit. I figur 4.2 er der lige mange kommuner i to intervaller over landsgennemsnittet, og det samme er gældende for de to
intervaller under landsgennemsnittet I figur 4.3 illustrerer hver søjle én kommune. I figurerne er ø-kommunerne ikke inkluderet.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
17
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0018.png
4.2 Forskellen ml. skøn og faktiske udgifterne for KMF i 2018
I figur 4.4 ses det, at der er betydelig sammenhæng mellem skøn og faktiske udgifter for KMF fra 2017 til
2018. Det ses, at variationen i det skønnede udgifter for KMF, kan forklare knap 91 procent af variationen i
de faktiske udgifter for KMF.
Det ses dog også, at der er flere kommuner, som har markant højere faktiske udgifter for KMF end skønnet.
Det ses ved, at flere prikker varierer betydeligt fra 45-graders linien. Det ses eksempelvis, at fire kommuner i
Hovedstaden har haft udgifter for KMF, der er mere end 200 kr. pr. indbygger ud over landsgennemsnittet,
hvorimod der i 2018 er flere kommuner fx i Hovedstaden med udgifter på mere end 200kr. pr. indbygger ud
over landsgennemsnittet..
Figur 4.4
Sammenhæng ml. skøn og faktiske udgifter for KMF for 2018 opgjort på kommuneniveau
1500
Faktisk udgifter for KMF, kr. pr.
indb. ift. landsgns.
1000
y = 0,96x
R² = 0,91
500
0
-1500
-1000
-500
-500
0
500
1000
1500
Skøn for KMF, kr. pr.
indb. ift. landsgns.
-1000
-1500
Nordjylland
Sjælland
Midtjylland
45*
Nordjylland
3
2
0
0
5
2
2
1
0
5
Midtjylland
2
4
3
1
10
4
1
3
0
8
Syddanmark
Lineær (Tendenslinie)
Syddanmark
2
5
3
0
10
5
3
0
1
9
Hovedstaden
4
3
6
4
17
3
5
2
2
12
Hovedstaden
Faktisk > skøn
kr. pr. indbygger
0 til 50
50 til 100
100 til 200
over 200
I alt
0 til -50
-50 til -100
-100 til -200
under -200
I alt
Sjælland
5
1
3
1
10
2
3
2
0
7
Hele landet
16
15
15
6
52
16
14
8
3
41
Anm: Det er opgjort i kr. pr. indbygger ift. landsgennemsnit. Hver prik i figuren illustrerer én kommune. I figuren og tabellen er ø-kommunerne ikke inkluderet. R 2 angiver den lineære
(prikkede) tendenslinies forklaringsgrad, som i dette tilfælde er 91 procent
–
dvs. variationen i det skønnede udgifter for KMF, kan forklare knap 91 procent af variationen i de faktiske
udgifter for KMF.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
I figur 4.5 ses det, at det er flere kommuner på Fyn og i Nordsjælland og Midtjylland, som særligt har oplevet
højere udgifter i 2018 end ellers skønnet.
Faktisk < skøn
18
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0019.png
Dertil ses det, at flere kommuner på Sydhavsøerne og i Nordjylland har oplevet relativt mindre faktiske udgifter
for KMF i 2018 end skønnet.
I forlængelse heraf ses det i figur 4.6, at der omtrent er lige mange kommuner i hver region, som har oplevet
højere faktiske udgifter for KMF end skønnet, som der er kommunerne med mindre faktiske udgifter for KMF
end skønnet.
Figur 4.5
Forskellen ml. skøn og faktiske udgifter for KMF for 2018 (+= faktisk > skøn) opgjort på kommuneniveau (-/+=under/over landsgnsn.)
Figur 4.6
Forskellen ml. skøn og faktiske udgifter for KMF for 2018 (+= faktiske > skøn) opgjort på kommuneniveau pr. region
700
500
300
100
-100
-300
-500
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
Syddanmark
Nordjylland
Midtjylland
Anm: Det er opgjort i kr. pr. indbygger ift. landsgennemsnit. I figur 4.5 er der lige mange kommuner i to intervaller over landsgennemsnittet, og det samme er gældende for de to
intervaller under landsgennemsnittet I figur 4.6 illustrerer hver søjle én kommune. I figurerne er ø-kommunerne ikke inkluderet.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Hovedstaden
Sjælland
19
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0020.png
Til sammenligning ses det i figur 4.7, at der også var betydeligt sammenhæng mellem skøn og faktiske
udgifter for KMF for 2017. Det ses, at variationen i det skønnede udgifter for KMF for 2017, kan forklare
knap 94 procent af variationen i de faktiske udgifter for KMF.
Det ses, at forskellen ml. skøn og løbende betalinger for nogle kommuner er lidt mindre i 2017 sammenlignet
med 2018. Det ses bl.a. ved, at variationen fra 45-graders linien er mindre i figur 4.7 sammenlignet med i
figur 4.4. Eksempelvis ses det, at ingen kommuner i 2017 har haft udgifter for KMF på over 200 kr. pr.
indbygger ud over landsgennemsnittet.
Figur 4.7
Sammenhæng ml. skøn og faktiske udgifter for KMF for 2017 opgjort på kommuneniveau
1500
1000
500
0
-1500
-1000
-500
-500
-1000
-1500
Nordjylland
Sjælland
Midtjylland
45*
0
Faktisk udgifter for KMF, kr. pr.
indb. ift. landsgns.
y = 0,90x
R² = 0,94
500
1000
1500
Skøn for KMF, kr. pr.
indb. ift. landsgns.
Syddanmark
Lineær (Tendenslinie)
Hovedstaden
Nordjylland
Midtjylland
6
2
0
0
8
0
1
1
0
2
4
4
2
0
10
5
2
1
0
8
Syddanmark
3
2
2
0
7
9
1
1
1
12
Hovedstaden
8
6
3
0
17
4
6
2
0
12
Sjælland
2
2
2
0
6
4
1
5
1
11
Hele landet
23
16
9
0
48
22
11
10
2
45
Faktisk > skøn
0 til 50
50 til 100
100 til 200
over 200
I alt
0 til -50
-50 til -100
-100 til -200
under -200
I alt
Anm: Det er opgjort i kr. pr. indbygger ift. landsgennemsnit. Hver prik i figuren illustrerer én kommune. I figuren er ø-kommunerne ikke inkluderet. R 2 angiver den lineære (prikkede)
tendenslinies forklaringsgrad, som i dette tilfælde er 94 procent
–
dvs. variationen i det skønnede udgifter for KMF for 2017, kan forklare knap 94 procent af variationen i de faktiske
udgifter for KMF.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
I forlængelse heraf ses det også i figur 4.8, at variationen ml. skøn og faktiske udgifter for KMF for 2017 er
det mindre i 2017 end 2018, når der sammenlignes med figur 4.6.
Faktisk < skøn
20
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0021.png
Figur 4.8
Forskellen ml. skøn og faktiske udgifter for KMF for 2017 (+= faktisk > forudsat) opgjort på kommuneniveau pr. region
700
500
300
100
-100
-300
-500
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
Syddanmark
Nordjylland
Midtjylland
Anm: Det er opgjort i kr. pr. indbygger ift. landsgennemsnit
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Af ovenstående kan det konkluderes:
-
at udgifterne for KMF er opgjort til at udgøre 22,1 mia. kr. i 2018, hvilket svarer nøjagtigt til det
forudsatte og finansierede niveau. Dog har nogle kommuner oplevet større stigninger i udgifter for KMF
fra 2017 til 2018:
-
Det ses, at især kommuner på Fyn, Sydhavsøerne, i Nordsjælland og Nordjylland har oplevet de
største stigninger i udgifterne, mens kommunerne i Midtjylland og tæt ved hovedstaden har oplevet
mindre stigninger.
-
at der er sammenhæng ml. skøn og faktiske udgifter for KMF for 2018, ligesom der var i 2017. Men der
er nogle kommuner, som har oplevet markant højere udgifter for KMF end ellers skønnet og omvendt:
-
Flere kommuner på Fyn og i Nordsjælland har særligt oplevet markant højere udgifter i 2018 end
ellers skønnet. Det var også de kommuner med større stigninger i udgifterne fra 2017 til 2018.
Desuden har flere kommuner i Midtjylland oplevet højere udgifter i 2018 end ellers skønnet. Det
var ellers de kommuner med mindre stigninger i udgifterne fra 2017 til 2018.
Flere kommuner på Sydhavsøerne og i Nordjylland har oplevet relativt mindre faktiske udgifter for
KMF i 2018 end skønnet. Det var de kommuner med mindre stigninger i udgifterne fra 2017 til
2018
-
-
I dette kapitel har fokus været på de samlede faktiske udgifter for KMF for hver enkelt kommune i 2018, og
forskellen ml. skønnet og faktiske udgifter for KMF for 2018. I den følgende del forklares nærmere, hvad
grunden er til en ændring i udgifterne for KMF for hver enkelt kommune for 2018. Fokus vil være på de
løbende betalinger og efterreguleringen for KMF.
Hovedstaden
Sjælland
21
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0022.png
5.
Løbende betalinger og efterreguleringen for KMF
For den enkelte kommune udgør udgifterne for KMF summen af hhv. de løbende betalinger, og
efterreguleringen for KMF,
se kapitel 2.
De løbende betalinger for KMF afholdes fra 1. marts i året til 1. april i året efter ydelsesåret, og
efterreguleringen for KMF afholdes i året efter ydelsesåret
1
. Eksempelvis afholdes de løbende betalinger for
år 2018 fra 1. marts 2018 til og med 1. april 2019, mens efterreguleringen afholdes i 2019.
I dette kapitel beskrives nærmere efterreguleringen for KMF for 2018 og forskellen ml. de løbende
betalinger for KMF fra 2017 til 2018.
5.1 Løbende betalinger og efterregulering for KMF for 2018
I tabel 5.1 ses det, at de løbende betalinger for KMF er opgjort til ca. 21.894 mio. kr. for 2018, og
efterreguleringen for KMF forventes at blive ca. 191 mio. kr., så KMF samlet udgør det forudsatte niveau på
ca. 22.085 mio. kr. for 2018.
Kommunerne under ét i Nordjylland, Syddanmark og Hovedstaden har oplevet løbende betalinger for KMF
for 2018 ud over de forudsatte niveauer for KMF, og de har derfor fået en tilbagebetaling for KMF på samlet
ca. 122 mio. kr. i 2019. Omvendt har kommunerne under ét i hhv. Midtjylland og Sjælland haft lavere
løbende betalinger for 2018 end forudsat, og de har derfor fået en ekstra opkrævning for KMF på samlet 313
mio. kr.
Til sammenligning blev der foretaget en efterregulering for KMF for 2017, hvor alle kommuner betalte penge
tilbage til staten, idet ingen kommuner under ét nåede de forudsatte niveauer for KMF opgjort regionalt. Det
var kommunerne i Hovedstaden, der under ét oplevede den største efterregulering for KMF for 2017 på ca.
371 mio. kr. (pl-18).
Tabel 5.1
Forudsat niveau, løbende betalinger og efterregulering, for KMF for 2018
Forudsat niveau
Løbende betalinger
Forskel ml. forudsat niveau og
løbende betalinger for 2018 =
efterreguleringen for 2018
2.144
4.463
4.978
7.044
3.266
21.894
27
-87
54
41
-226
-191
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden
Sjælland
Hele landet
2.117
4.549
4.924
7.003
3.493
22.085
Anm: Løbende betalinger for KMF opgjort regionalt er summen af de enkelte kommuners løbende betalinger i den pågældende region.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Udgifter for KMF for et ydelsessår afviger fra årsregnskabet for de enkelte kommuner, som løber til og med udgangen af januar måned i året efter
ydelsesåret
1
22
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0023.png
5.2 Løbende betalinger for KMF fra 2017 til 2018
På landsplan har kommunerne oplevet en stigning i de løbende betalinger for KMF på ca. 371 kr. pr.
indbyggere fra 2017 til 2018.
I figur 5.2 ses det, at kommunerne under ét i Nordjylland, Syddanmark og Hovedstaden har oplevet større
stigninger (pr. indbygger) i de løbende betalinger end landsgennemsnittet. Omvendt har kommunerne under
ét i Midtjylland og Sjælland oplevet relativt mindre stigninger. Det bemærkes, at nogle kommuner har
oplevet en større stigning i de løbende betalinger fra 2017 til 2018, fordi kommunerne regionalt havde færre
betalingerne for KMF for 2017. Ingen kommuner under et nåede de forudsatte niveauer for 2017.
Det ses, at efterreguleringen sørger for, at udgifterne for KMF for kommunerne under ét svarer til det
forudsatte. Det ses, at der forventes en større stigning i efterregulering for KMF for kommunerne under ét i
særligt Sjælland.
Figur 5.2
Forudsat, løbende betalinger, efterregulering, og udgifter (i alt) for KMF fra 2017 til 2018
300
200
100
0
-100
-200
kr. pr. indbyggere ift. landsgnsn.
Forudsat
Løbende afregning
Efterregulering
I alt
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden
Sjælland
Figur 5.3
Forudsat niveau, løbende betalinger, efterregulering for KMF fra 2017 til 2018
Forudsat
niveau*
2017
2018
Mio .kr.
Mio. kr.
Ændring fra 2017 til 2018
Kr. pr.
indbygger
ift. hele
landet, kr.
pr.
indbygger
Løbende
betalinger
2017
2018
Mio. kr.
Mio. kr.
Ændring fra 2017 til 2018
Kr. pr.
indbygger
ift. hele
landet, kr.
pr.
indbygger
Efterregulering*
2017
2018
Mio. kr.
Ændring fra 2017 til 2018
Kr. pr.
indbygger
ift. hele
landet, kr.
pr.
indbygger
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio .kr.
Mio. kr.
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden
Sjælland
Hele landet
1.871
4.335
4.382
6.608
3.193
20.389
2.117
4.552
4.920
6.998
3.498
22.085
246
217
538
389
305
1.696
418
165
440
213
365
293
125
-128
148
-80
72
-
1.867
4.211
4.340
6.250
3.080
19.748
2.144
4.463
4.978
7.044
3.266
21.894
276
252
638
794
186
2.147
469
191
522
435
223
371
-98
179
-151
-64
148
-
3
120
46
371
102
642
-27
87
-54
-41
226
191
-30
-34
-100
-412
125
-451
-51
-26
-82
-226
149
-78
27
52
-4
-148
227
-
Anm: I figur 5.2 er det opgjort i kr. pr. indbygger ift. landsgennemsnittet. Opgørelse af forudsat niveau og efterreguleringen for KMF er baseret på bopælskommuner, mens løbende
betalinger er baseret på betalingskommune. Differencen ml. forudsat niveau og løbende betalinger i tabel 5.3 giver derfor ikke efterreguleringen for KMF
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
I figur 5.4 ses det, at der er 14 kommuner, som har en udvikling i de løbende betalinger, der er mere end det
dobbelte af landsgns. Dette er blandt andet kommuner i Hovedstaden og Syddanmark. Det ses også, at flere
kommuner i de to regioner har oplevet større stigninger i betalinger for KMF end ellers skønnet.
23
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0024.png
Figur 5.4
Forskellen ml. skønnet hhv. løbende betalinger for KMF fra 2017 til 2018 opgjort på kommuneniveau
Total (Løbende betalinger)
700
500
300
100
-100
-300
-500
Syddanmark
Nordjylland
Midtjylland
Hovedstaden
Sjælland
Skøn
Anm. Det er opgjort i kr. pt. indbygger ift. landgennemsnittet. I figuren er ø-kommuner ikke inkluderet.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
5.3 Hvorfor er der sket en ændring i de løbende betalinger for KMF fra 2017 til 2018?
Der foreligger tre forklaringer på ændringerne i de løbende betalinger for KMF fra 2017 til 2018:
1. Der er en ændret aktivitet i det regionale sundhedsvæsenet fra 2017 til 2018
Det er en del af ordningen, at en ændring i aktiviteten i det regionale sundhedsvæsen for en kommunes
borgere, vil betyde en ændring i kommunens betalinger for KMF fx hvis borgerne i Vejle Kommune har
mere aktivitet i sygehusvæsenet eller praksissektoren for 2018, vil Vejle Kommune alt andet lige kunne
forvente en højere betaling for KMF for 2018.
2. Der er indført en aldersdifferentieret KMF i 2018
Fra 2018 blev KMF aldersdifferentieret dvs. målrettet ældre (65+) og småbørn (under 2 år). Kommuner
med forholdsvis mange børn og ældre, som benytter det regionale sundhedsvæsen, vil derfor alt andet lige
have oplevet en stigning i betalinger for KMF fra 2017 til 2018, og omvendt.
3. Der er indført et mere forløbsorienteret DRG-system(DRG18) i 2018
I 2018 blev DRG18 indført, som alt andet lige har haft betydning for betalinger for KMF for 2018
sammenlignet med 2017.
De enkelte forklaringselementer kan hver især have en effekt på betalinger af KMF fra 2017 til 2018 for de
enkelte kommuner. Hver effekt kan selvstændigt bidrage til mere eller mindre betaling for KMF. Det er
kombinationen af de tre elementer, som har været afgørende for, om en kommune samlet set har oplevet større
stigninger eller mindre stigninger i betalingerne for KMF fra 2017 til 2018.
Boks 5.5
Metode
Der er anvendt en standardberegningsmetode til at belyse de forskellige effekter i analysen. Ved beregning af de enkelte
effekter er et element således ændret, mens øvrige elementer er holdt uændret. Metoden gør, at effekterne kan summeres, og
summen af alle effekter giver udviklingen.
I figur 5.6 er vist et eksempel på, hvordan de tre elementer kan have en effekt på den løbende betaling for KMF
fra 2017 til 2018. Det ses her, at hvert element har bidraget til en stigning i den løbende betaling fra 2017 til
2018.
24
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0025.png
Figur 5.6
Eksempel på betydning af de tre elementer for den løbende betaling fra 2017 til 2018
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
5.3.1 En ændret aktivitet af det regionale sundhedsvæsen
Én af forklaringerne til en ændring i betalingerne for KMF fra 2017 til 2018 er en ændret regional aktivitet i
sygehusvæsenet og primærsektoren.
I figur 5.7 og figur 5.8 ses det, at flere kommunerne særligt i Syddanmark og Hovedstaden har oplevet større
stigninger end landsgennemsnittet i betalingen for KMF som følge af en ændret aktivitet fra 2017 til 2018,
mens flere kommuner i Midtjylland og især Sjælland har oplevet mindre stigninger i betalinger for KMF som
følge af en ændret aktivitet fra 2017 til 2018.
25
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0026.png
Figur 5.7
Effekten af en ændret aktivitet på de løbende betalinger for KMF fra 2017 til 2018 opgjort på kommuneniveau (-/+=under/over landsgns.)
Figur 5.8
Effekten af en ændret aktivitet på de løbende betalinger for KMF fra 2017 til 2018 opgjort på kommuneniveau pr. region
500
300
100
-100
-300
-500
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
Syddanmark
Nordjylland
Midtjylland
Anm. Det er opgjort i kr. pt. indbygger ift. landgennemsnittet. I figur 5.7 er der lige mange kommuner i to intervaller over landsgennemsnittet, og det samme er gældende for de to
intervaller under landsgennemsnittet. I figur 5.8 illustrerer hver søjle én kommune. I figuren indgår ikke ø-kommuner.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Hovedstaden
Sjælland
26
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0027.png
I figur 5.9 ses det, at der har været en stigning i betalingerne for KMF på landsplan som følge af en højere
aktivitet på sygehusene fra 2017 til 2018
–
og især de somatiske sygehuse. Det ses, at der har været et fald i de
løbende betalinger for aktivitet i primærsektoren på landsplan.
Det ses, at kommuner under ét i Nordjylland, Syddanmark og Hovedstaden i gennemsnit har haft en højere
aktivitet på sygehusene i 2018 sammenlignet med 2017, mens kommunerne under ét især Sjælland har haft en
lavere aktivitet.
Figur 5.9
Ændring i KMF som følge af ændring i aktiviteten af det regionale sundhedsvæsen fra 2017 til 2018 fordelt på sundhedsområderne
pct. point
6,0
4,0
2,0
0,0
-2,0
-4,0
-6,0
-8,0
Hovedstaden
Somatik
Psykiatri
Primær sektor
I alt
Sjælland
Anm.: Størstedelen af kommunernes betaling for KMF kommer fra de somatiske sygehuse. Ca. 81% af betalingen (opgjort ved produktionsværdi) kan tildeles aktivitet på somatisk
sygehus, ca. 7 % af betalingen kommer fra aktivitet på de psykiatriske sygehuse og 12 % af betalingen fra ydelser fra primærsektor.
Det er opgjort i procentpoint.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Ændring i aktiviteten på somatiske sygehuse fra 2017 til 2018
En ændret aktivitet på sygehusene kan skyldes flg.:
-
at der er ydet flere eller færre kontakter på sygehuset
Flere kontakter kan fx skyldes, at borgerne bliver ældre, mere syge, og efterspørger flere ydelser.
at der er ændret på værdien af den enkelte behandling (DRG-taksten).
DRG-taksten pr. kontakt/forløb på sygehuset udtrykker teknisk den gns. produktionsværdi pr.
kontakt. En ændring i DRG-taksten pr. kontakt/forløb kan skyldes fx nye og dyrere behandlinger,
ændring i behandlingssammensætning på sygehusene, en ændret patientsammensætning, tilførslen af
nye opgaver på de enkelte sygehuse o. lign. Det bemærkes, at ændringer i registreringspraksis på de
enkelte sygehuse også kan påvirke DRG-taksten. Dette er dog uden for denne analyses fokus.
-
Det er værd at bemærke, at en ændret aktivitet kan skyldes, at kommunen har ydet eller modsat ikke har ydet
en ekstra forebyggelses- eller plejeindsats, som har forhindret borgere i unødig indlæggelse. Dertil kan også
interne forhold i regionen have påvirket utilsigtet aktivitet i regionerne. Eksempelvis at der er sket ændringer
i IT-systemerne eller foretaget organisatoriske ændringer på sygehusene. Der vil ikke være fokus på at
afdække dette nærmere i analysen.
Nedenfor vises udviklingen i antal kontakter, DRG-taksten pr. kontakt/forløb og hertil produktionsværdien fra
2017 til 2018 opgjort for hver region, og hvert sygehus med det formål at vise udviklingen det seneste år.
Bemærk, at årsagerne bag udviklingen ikke forklares, da ovenstående påvirkninger kan have en betydning
for aktiviteten på de enkelte hospitaler.
27
Syddanmark
Nordjylland
Hele landet
Midtjylland
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0028.png
I tabel 5.10 ses det, at der generelt er en betydelig stigning i aktiviteten på de somatiske sygehuse i Region
Syddanmark og Nordjylland. Der ses en stigning i antal kontakter, og en omtrent uændret gennemsnitlig værdi
pr. kontakt for regionerne. Det ses især for Sygehus Vejle-Give og Sydvestjysk Sygehuse.
Ligeså ses en stigning i aktiviteten på de somatiske sygehuse i Region Hovedstaden, herunder en stigning i
antal kontakter og gennemsnitlig værdi pr. kontakt. Dette ses især for Nordsjællands Hospital og Hvidovre
Hospital.
Der ses derimod et fald i aktiviteten på sygehuset i Region Sjælland, både et fald i antal kontakter og
produktionsværdi pr. kontakt. Det er værd at bemærke, at sundhedsplatformen blev indført i Region
Hovedstaden og Region Sjælland i årene 2016-2017.
I Region Midtjylland har der været et fald i aktiviteten på de somatiske sygehuse, herunder et uændret antal
kontakter og et fald i værdien pr. kontakt.
Det bemærkes, at for hospitalerne/sygehusene; Nordsjællands Hospital, Hospitalsenheden Horsens,
Regionshospitalet Randers, Vejle og Give sygehus samt Sygehus Thy–Mors kan en væsentlig del af
stigningerne i produktionsværdien henføres til en ændring i produktionsværdien pr. kontakt.
Tabel 5.10
Kontakter, produktionsværdi og produktionsværdi pr. kontakt fra 2017 til 2018 for sygehusene.
Ændring i antal kontakter
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden
Sjælland
Hele landet
2,1%
0,2%
3,5%
2,5%
-2,1%
1,6%
Ændring i produktions-værdi pr.
kontakt
0,0%
-1,0%
-0,5%
-2,5%
-3,1%
-1,6%
Ændring i produktions-værdien
2,1%
-0,7%
2,9%
-0,1%
-5,2%
0,0%
Nordsjællands Hospital
Hospitalsenheden Horsens
Hvidovre Hospital
Vejle og Give sygehuse
Odense Universitetshospital
Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler
Rigshospitalet
Bornholms Hospital
Sydvestjysk Sygehus
Regionshospitalet Randers
Aalborg Universitetshospital
Hospitalsenheden Vest
Sygehus Sønderjylland
Fredericia og Kolding sygehuse
Sygehus Thy - Mors
Herlev Hospital
Sygehus Vendsyssel
Hospitalenhed Midt
Aarhus Universitetshospital
Region Sjællands Sygehusvæsen
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
3,4%
0,5%
4,2%
2,6%
3,8%
4,0%
3,4%
4,2%
2,7%
0,7%
2,7%
2,1%
3,2%
5,1%
-0,7%
-0,4%
0,9%
0,7%
-1,0%
-2,1%
3,8%
3,5%
-0,3%
1,1%
-0,4%
-0,7%
-0,4%
-1,2%
0,1%
1,8%
-0,2%
0,4%
-0,7%
-3,6%
1,9%
1,5%
-0,3%
-1,5%
-2,2%
-3,1%
7,3%
4,0%
3,9%
3,7%
3,3%
3,3%
3,0%
2,9%
2,9%
2,6%
2,5%
2,5%
2,4%
1,3%
1,2%
1,1%
0,6%
-0,9%
-3,3%
-5,1%
28
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0029.png
Sammenligning ml. effekten af ændret aktivitet på de skønnede og de løbende betalinger for KMF
I figur 5.11 ses det, at der ikke er nogen sammenhæng ml. effekten af en ændret aktivitet af det regionale
sundhedsvæsen i de skønnede og de løbende betalinger for KMF fra 2017 til 2018. Det ses, at flere
prikker(kommuner) varierer betydeligt fra 45-graders linien, hvor det skønnede er lig de løbende betalinger.
Det vil altså sige, at borgerne har haft en aktivitet af det regionale sundhedsvæsen fra 2017 til 2018, som man
ikke kunne forudsige på kommuneniveau.
Det ses, at størstedelen af kommunerne i Syddanmark og Hovedstaden har haft en større effekt på de løbende
betalinger fra 2017 til 2018 end skønnet, mens alle kommuner i Sjælland og flere kommuner i både Nordjylland
og Midtjylland har haft mindre effekt på betalingerne end skønnet.
Figur 5.11
Sammenhæng ml. effekten af en ændret aktivitet af det regionale sundhedsvæsen på skøn og løbende betalinger for KMF fra 2017 til 2018
500
Effekt af ændret aktivitet på de løbende betalinger,
kr. pr. indb. ift. landsgns.
400
300
200
100
y = -0,04x
R² = 0,00
0
-100
100
200
300
400
500
Effekt af ændret aktivitet på skønnet,
kr. pr. indb. ift. landsgns.
0
-500
-400
-300
-200
-100
-200
-300
-400
Nordjylland
Sjælland
Midtjylland
45*
Syddanmark
Lineær (Tendenslinie)
Hovedstaden
Anm: Det er opgjort i kr. pr. indbyggere ift. landsgennemsnittet. I figuren illustrerer hver prik én kommune. I figuren er ø-kommunerne ikke inkluderet.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
5.3.2 En aldersdifferentieret KMF
Én anden forklaring til en ændring i betalingerne for KMF fra 2017 til 2018 er indførslen af en
aldersdifferentieret KMF fra og med 2018. Indførelsen af en aldersdifferentiering har betydet, at kommuner
med forholdsvis mange børn og ældre vil opleve en stigning i betalinger for KMF fra 2017 til 2018 og omvendt.
I figur 5.12 og 5.13 ses det, at en aldersdifferentiering har betydet større stigninger i de løbende betalinger for
KMF fra 2017 til 2018 for kommunerne i Nordjylland, Syddanmark og Sjælland end landsgennemsnittet. Det
ses dertil stor spredning i effekten af aldersdifferentiering for de enkelte kommuner i Midtjylland og især i
29
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0030.png
Hovedstaden. Det bør ses i sammenhæng med, at nogle kommuner har en forholdsvis ung befolkning fx
Københavns Kommune, mens andre har en ældre befolkning fx Hørsholm Kommune.
Figur 5.12
Effekten af en aldersdifferentiering på de løbende betalinger for KMF fra 2017 til 2018 opgjort på kommuneniveau (-/+=under/over
landsgns.)
Figur 5.13
Effekten af en aldersdifferentiering på de løbende betalinger for KMF fra 2017 til 2018 opgjort på kommuneniveau pr. region
500
300
100
-100
-300
-500
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
Syddanmark
Nordjylland
Midtjylland
Anm. Det er opgjort i kr. pt. indbygger ift. landgennemsnittet. I figur 5.12 er der lige mange kommuner i to intervaller over landsgennemsnittet, og det samme er gældende for de to
intervaller under landsgennemsnittet I figur 5.13 illustrerer hver søjle én kommune. I figuren indgår ikke ø-kommuner.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Sammenligning af effekten af en aldersdifferentiering på betalingerne og beregnet i tidligere analyse
Der blev regnet på effekten af en aldersdifferentiering i
analysen Ӯndring af den kommunale
medfinansiering” fra juni 2016.
I figur 5.14 ses det, at der er sammenhæng ml. beregnet effekt i analysen fra 2016 og effekten på de løbende
betalinger for KMF i 2018. Det ses, at variationen i effekten beregnet i analysen fra 2016 kan forklare knap
88 procent af variationen i effekten på de løbende betalinger.
30
Hovedstaden
Sjælland
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0031.png
Figur 5.14
Sammenhæng ml. effekten af aldersdifferentiering beregnet i tidligere analyse og på løbende betalinger (-/+=mindre/større KMF)
500
300
100
-500
-400
-300
-200
-100
-100 0
-300
Nordjylland
Sjælland
Midtjylland
45*
Effekten af en aldersdifferentieret
KMF på løbende betatalinger, kr. pr.
indbygger ift. landsgnsn.
y = 1,09x
R² = 0,88
100
200
300
400
500
-500
Effekten af en aldersdifferentieret
KMF, beregnet i analyse (pl-18), kr.
pr. indbygger ift. landsgnsn.
Syddanmark
Hovedstaden
Lineær (Tendenslinie)
Anm. Det er opgjort i kr. pt. indbygger ift. landgennemsnittet. I figuren illustrerer hver prik én kommune. I figuren er ø-kommunerne ikke inkluderet.
R 2 angiver den lineære (prikkede) tendenslinies forklaringsgrad, som i dette tilfælde er 88 procent
–
dvs. variationen i effekten af en aldersdifferentiering beregnet i analysen fra 2016,
kan forklare knap 88 procent af variationen i effekten af en aldersdifferentiering på de løbende betalinger.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Det er i alt 82 kommuner, som har fået mindre betalinger for KMF end beregnet i analysen, mens 16 kommuner
har fået højere betalinger end beregnet. En forklaring herpå (at der ikke fås de betalinger, som vist i analysen
”Ændring af den kommunale medfinansiering” fra 2016), kan være udviklingen i demografien sidenhen.
Sammenligning ml. effekten af en aldersdifferentiering på de skønnede og løbende betalinger for KMF
I figur 5.15 ses det, at der er betydelig sammenhæng ml. effekten af en aldersdifferentiering på de skønnede
og de løbende betalinger for KMF fra 2017 til 2018. Det ses, at variationen i effekten på de skønnede
betalinger, kan forklare knap 88 procent af variationen i effekten på de løbende betalinger.
Det ses desuden, at de kommuner, som var skønnede til at have større stigninger i betalinger for KMF (fordi
de har relativt flere ældre) har haft endnu højere betalinger for KMF, og omvendt. (Det ses ved, at y >1 for
tendenslinien). En forklaring, kan igen være en demografisk forskydning mod endnu flere ældre fra 2016 til
2018 og omvendt.
Figur 5.15
Sammenhæng ml. effekten af aldersdifferentiering på skøn og de løbende betalinger for KMF fra 2017 til 2018
-500
-400
-300
-200
-100
Nordjylland
Sjælland
Midtjylland
45*
500
Effekt af aldersdifferentieriet KMF i
400
betalinger for KMF, kr. pr. indb. ift.
300
landsgns.
y = 1,19x
200
R² = 0,88
100
0
100
200
300
400
-100 0
Effekt af aldersdifferentieret KMF i
-200
skønnet, kr. pr. indb. ift. landsgns.
-300
-400
-500
Syddanmark
Hovedstaden
Lineær (Tendenslinie)
500
Anm: Det er opgjort i kr. pt. indbygger ift. landgennemsnittet. I figuren illustrerer hver prik én kommune. I figuren er ø-kommunerne ikke inkluderet.
R 2 angiver den lineære (prikkede) tendenslinies forklaringsgrad, som i dette tilfælde er 88 procent
–
dvs. variationen i effekten af en aldersdifferentiering på skønnet, kan forklare
knap 88 procent af variationen i effekten af en aldersdifferentiering på de løbende betalinger.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Sammenligning ml. effekten af en aldersdifferentiering efter udligning og i betalinger for KMF
I den kommunale udligningsordning blev der samtidig med indførelsen af en aldersdifferentiering fra 2018
foretaget en teknisk justering af tilskud og udligning, hvor grundlaget for det aldersbetingede udgiftsbehov
blev tilpasset den ændrede aldersprofil i udgifterne af en aldersdifferentiering.
31
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0032.png
I 2016 regnede Social- og Indenrigsministeriet på virkningerne af en aldersdifferentiering efter udligning.
Det blev konstateret, at der ville være begrænsede byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne af
en aldersdifferentiering efter gennemslag i udligningen,
jf. Ӯndring
af den kommunale medfinansiering”
fra 2016.
I forbindelse med denne analyse har Social- og Indenrigsministeriet foretaget beregninger af betydningen af
en aldersdifferentiering for de faktiske betalinger for KMF for 2018 og for tilpasningen i det aldersbetingede
udgiftsbehov i udligningen for 2018.
I figur 5.16 og 5.17 ses det, at der generelt er tale om relativt mindre byrdefordelingsmæssige konsekvenser
for kommunerne af en aldersdifferentiering for 2018, fordi en større stigning i de faktiske betalinger for
KMF for 2018 alt andet lige i vidt omfang bliver imødegået i tilpasningen i det aldersbetingede udgiftsbehov
i udligning for 2018, og omvendt.
Der er dog nogle kommuner især i Hovedstaden, som har oplevet en effekt af en aldersdifferentiering, som
har betydet det større stigninger i betalingerne for KMF for 2018 end stigningerne har været i udligning og
tilskud for 2018 og omvendt. I bilag B.4. ses effekten af aldersdifferentieringen for de enkelte kommuner.
Figur 5.16
Effekten af aldersdifferentiering på de løbende betalinger for KMF og i udligning for 2017 til 2018
Pct. i beskatningsgrundlagsniveau (+tab)
0,3
0,2
0,1
0
-0,1
-0,2
-0,3
Nordjylland
Midtjylland
Effekt på tilskud og udligning
Effekt på betalingerne for KMF
Syddanmark
Figur 5.17
Forskellen ml. effekten af aldersdifferentiering på de løbende betalinger for KMF og i udligning for 2017 til 2018
Pct. i beskatningsgrundlagsniveau (+tab)
0,1
0,08
0,06
0,04
0,02
0
-0,02
-0,04
-0,06
-0,08
-0,1
Syddanmark
Nordjylland
Midtjylland
Hovedstaden
Hovedstaden
Samlet ændring
Anm: Det er opgjort i pct. I figuren illustrerer hver søjle én kommune. I figuren er ø-kommunerne ikke inkluderet
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet, og Social- og Indenrigsministeriet
5.3.3 Et ændret DRG-system
Aktiviteten på sygehusene opgøres på baggrund af DRG-takster. I 2018 blev der indført DRG18 i stedet for
DRG17, som alt andet lige har haft betydning for forskellen ml. betalingerne for KMF fra 2017 til 2018.
Sjælland
Sjælland
32
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0033.png
I figur 5.18 og 5.19 ses det, at der er betydelig forskel på effekten af DRG18 på tværs af kommunerne. Det
ses, at kommunerne i Nordjylland, Syddanmark og flere i Hovedstaden har oplevet større stigninger
sammenlignet med landsgennemsnittet, mens kommunerne i Midtjylland og Sjælland har oplevet mindre
stigninger.
Figur 5.18
Effekten af DRG på den løbende betaling for KMF fra 2017 til 2018 opgjort på kommuneniveau (-/+=under/over landsgns)
Figur 5.19
Effekten af DRG på den løbende betaling for KMF fra 2017 til 2018 opgjort på kommuneniveau pr. region
500
300
100
-100
-300
-500
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
Syddanmark
Nordjylland
Midtjylland
Anm. Det er opgjort i kr. pt. indbygger ift. landgennemsnittet. I figur 5.18 er der lige mange kommuner i to intervaller over landsgennemsnittet, og det samme er gældende for de to
intervaller under landsgennemsnittet I figur 5.19 illustrerer hver søjle én kommune. I figurerne er ø-kommunerne ikke inkluderet.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Hovedstaden
Sjælland
33
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0034.png
Et DRG18 i stedet for DRG17 betød konkret for betalingerne af KMF fra 2017 til 2018:
1. at der var to lofter (stationær og ambulant) over den maksimal betaling af KMF i 2017, men kun et loft i
2018
2. at takster og grupperinger af behandlingerne blev ændret fra 2017 til 2018
I tabel 5.20 ses, at begge effekter har betydet større stigninger i betalinger af KMF for kommunerne i
Nordjylland, Syddanmark og Hovedstaden end landsgennemsnittet og omvendt mindre stigninger i betalinger
af KMF for kommunerne i Midtjylland og Sjælland.
Overordnet ses det, at effekten af (1) ændring af lofterne har haft større betydning for betalingerne af KMF
fra 2017 til 2018 end effekten af (2) ændret takster og grupperinger af behandlinger.
Tabel 5.20
Betydningen af ændret hhv. loft og takster/grupperinger for betalinger af KMF
Ændring af lofter
mio. kr.
%
kr. pr.
indbygger
kr. pr.
indbygger
ift.
landsgns.
Ændring af takster og grupperinger af
behandlinger
mio. kr.
%
kr. pr.
indbygger
kr. pr.
indbygger
ift.
landsgns.
mio. kr.
%
I alt
kr. pr.
indbygger
kr. pr.
indbygger
ift.
landsgns.
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden
Sjælland
Hele landet
208
369
393
611
252
1.833
11
9
9
10
8
9
353
280
322
334
302
317
36
-37
5
18
-15
0
43
-19
156
127
-25
283
2
0
3
2
-1
1
73
-14
128
70
-30
49
24
-63
79
21
-79
0
251
350
549
738
227
2.115
13
8
12
12
7
11
426
266
450
404
272
365
60
-99
84
39
-94
0
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Sammenligning ml. effekten af DRG18 på de skønnede og de løbende betalinger for KMF
I figur 5.21 ses det, at der er svag sammenhæng ml. effekten af DRG18 på de skønnede og de løbende
betalinger for KMF fra 2017 til 2018. Det ses, at variationen i effekten på skønnet kan forklare knap 68 procent
af variationen i effekten på de løbende betalinger
Det ses, at de fleste kommunerne i Midtjylland og Sjælland har opnået mindre stigninger i betalinger for KMF
som følge af et ændret DRG-system end det var skønnet. Det ses ved, at omtrent alle prikker(kommuner) ligger
under 45-graders linjen.
Modsat ses der en større variation for kommunerne i Hovedstaden og Syddanmark, hvor nogle kommuner har
opnået noget større stigninger i betalinger for KMF-udgifter som følge af et ændret DRG-system end det var
forudsat, og omvendt har andre kommuner opnået noget mindre stigninger i betalinger end ellers forudsat.
34
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0035.png
Figur 5.21
Forskel ml. effekten af et ændret DRG-system på skøn og de løbende betalinger for KMF fra 2017 til 2018
500
Effekt af et ændret DRG-system i
400
løbende betalinger, kr. pr. indb. ift.
300
200
100
0
-500
-400
-300
-200
-100
-100 0
-200
-300
-400
-500
Nordjylland
Sjælland
Midtjylland
45*
Syddanmark
Lineær (Tendenslinie)
Hovedstaden
100
200
300
400
500
Effekt af et ændret DRG-system i
skønnet , kr. pr. indb. ift. landsgns.
landsgns.
y = 0,93x
R² = 0,68
Anm: Det er opgjort i kr. pt. indbygger ift. landgennemsnittet. I figuren illustrerer hver prik én kommune. I figuren er ø-kommunerne ikke inkluderet. R 2 angiver den lineære
(prikkede) tendenslinies forklaringsgrad, som i dette tilfælde er 68 procent
–
dvs. variationen i effekten af et ændret DRG-system på skønnet, kan forklare knap 68 procent af
variationen i effekten af et ændret DRG-system på de løbende betalinger
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Effekten af DRG18 for tilskud og udligning for 2018
Der kan ikke umiddelbart konstateres en sammenhæng mellem en ændring i DRG fra 2017 til 2018 og
aldersprofilen i kommunerne. Effekten af DRG18 har derfor ingen virkning i tilskud og udligning for
kommunerne for 2018.
5.3.4 Forklaringselementernes betydning for betalinger for KMF
Af ovenstående er der gennemgået de tre forklaringselementers betydning for betalinger for KMF i 2018. Det
er konstateret:
- at der er betydelig sammenhæng ml. effekten af en aldersdifferentiering på det skønnede og de løbende
betalinger for KMF,
- at der er sammenhæng ml. effekten af et ændret DRG-system på det skønnede og de løbende betalinger for
KMF på trods af variationer for især kommuner i Hovedstaden og Syddanmark.
- at der ingen sammenhæng er ml. effekten af en ændret aktivitet på det skønnede og de løbende betalinger
for KMF.
Det tyder derfor på, at en afvigende aktivitet af det regional sundhedsvæsen i 2018 end ellers skønnet er
forklaringen på forskellen ml. skøn og betalingerne for KMF i 2018.
35
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0036.png
5.3.5 Forklaringselementernes betydning for betalingerne for KMF for kommunerne
De enkelte forklaringselementer har hver især haft en effekt på betalinger for KMF fra 2017 til 2018 for de
enkelte kommuner. Hver effekt kan selvstændigt bidrage til mere eller mindre betaling for KMF. Det er
kombinationen af de tre elementer, som har været afgørende for, om en kommune samlet set har oplevet større
stigninger eller mindre stigninger i betalingerne for KMF fra 2017 til 2018
I nærværende afsnit ses på forklaringselementernes betydning for betalinger for KMF for de enkelte
kommuner. Der er valgt at fokusere på placeringen af kommunerne regionalt for at kunne gå mere i dybden.
Kommunerne under ét
I figur 5.22 vises de tre forklaringselementer, totalen for den løbende betalinger, efterregulering og total
udgifterne for KMF for de enkelte kommuner, når der sammenlignes med landsgennemsnit.
Der ses betydelig forskel i effekten af et forklaringselement på tværs af de enkelte kommuner og ligeså, at
forskellen i effekterne omtrent er ens for de tre elementer. Nogle kommuner har været ramt af større stigninger
i betalingerne for KMF end landsgennemsnittet afledt af en stigende effekt fra alle tre elementer på én gang.
Andre kommuner har haft en effekt, som har betydet større stigninger i betalingerne end landsgennemsnittet
af én af elementerne, og mindre stigninger fra øvrige elementer. Af den grund ses også stor variation i totalen
(de løbende betalinger).
Det ses, at efterreguleringen for KMF for 2018, som skal afholdes i 2019, mindsker variationen i betalingerne
for KMF ml. kommuner. Det skyldes, at flere af de kommuner med større stigninger i betalingerne for KMF i
blandt andet Hovedstaden har fået en tilbagebetaling for KMF, og at flere af de kommuner, som har haft en
mindre stigning eller et fald i betalingerne i blandt andet Sjælland, har fået en ekstra opkrævning for KMF.
Figur 5.22
Betydningen af de tre elementer for de løbende betalinger. Efterregulering, udgifterne og skønnet for KMF, 2017 til 2018
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
Figur 5.23
Betydningen af de tre elementer for de løbende betalinger fra 2017 til 2018
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
En ændret aktivitet
Aldersdifferentiering
Ændret DRG-system
Efterregulering
700
500
300
100
-100
-300
-500
Hovedstaden
Nordjylland
Syddanmark
Midtjylland
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Sjælland
36
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0037.png
Kommunerne i Nordjylland
I figur 5.24 ses det, at kommunerne i Nordjylland i gennemsnit har oplevet en større stigning i udgifterne for
KMF sammenlignet med landsgennemsnittet.
Det ses, at alle tre forklaringselementer i gennemsnit har haft en effekt, som har betydet større stigninger i de
løbende betalinger for KMF fra 2017 til 2018. Det er især tydeligt, at variationen mellem kommunerne er
begrænset ved sammenligning med kommunerne i de øvrige regioner.
Der er kun fire kommuner i Nordjylland, som har oplevet, at enten en ændret regional aktivitet eller en
aldersdifferentiering har haft en mindre effekt på de løbende betalinger sammenlignet med landsgennemsnittet.
Figur 5.24
Kommunerne i Nordjylland; Betydningen af de tre elementer for de løbende betalinger. Efterregulering, udgifterne og skønnet for KMF,
2017 til 2018
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
700
500
300
100
-100
-300
-500
Morsø
Jammerbugt
Aalborg
Thisted
Vesthimmerlands
Brønderslev
Frederikshavn
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Kommuner i Midtjylland
I figur 5.25 ses det, at kommunerne i Midtjylland i gennemsnit har oplevet en mindre stigning i udgifter for
KMF fra 2017 til 2018 end på landsplan. Det skyldes især DRG18, hvor effekten på betalingerne for alle
kommunerne i regionen er mindre end på landsplan. Der er imidlertid meget lidt variation i effekten af DRG18
mellem kommunerne.
For de to øvrige forklarende elementer fordeler kommunerne sig meget symmetrisk omkring
landsgennemsnittet, men med større spredning end for DRG18.
Mariagerfjord
Hjørring
Rebild
37
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0038.png
Figur 5.25
Kommunerne i Midtjylland; Betydningen af de tre elementer for de løbende betalinger. Efterregulering, udgifterne og skønnet for KMF,
2017 til 2018
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
700
500
300
100
-100
-300
-500
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
Holstebro
Favrskov
Syddjurs
Horsens
Lemvig
Skanderborg
Ikast-Brande
Silkeborg
Skive
Norddjurs
Randers
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Kommuner i Syddanmark
I figur 5.26 ses det, at kommunerne i Syddanmark i gennemsnit har oplevet en større stigning i udgifterne for
KMF fra 2017 til 2018 end på landsplan.
Der har været en effekt af alle tre forklaringselementer, som har betydet markante stigninger i betalingerne
sammenlignet med landsplan
–
ligesom for kommunerne i Nordjylland. Det ses, at spredningen er stor for
effekten af de tre elementer. Fx er der et betydeligt større effekt af DRG18 på betalingerne for kommunerne
på Fyn, mens kommunerne i det tidligere Sønderjyllands Amt ligger på niveau med landsgennemsnittet.
De tre forklaringselementer har haft en betydelig effekt på de løbende betalinger for især få udvalgte
kommuner på Fyn.
Figur 5.26
Kommunerne i Syddanmark: Betydningen af de tre elementer for de løbende betalinger. Efterregulering, udgifterne og skønnet for KMF,
2017 til 2018
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
700
500
300
100
-100
-300
-500
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
Kerteminde
Ringkøbing-Skjern
Hedensted
Herning
Aarhus
Haderslev
Fredericia
Odense
Nyborg
Tønder
Varde
Vejen
Svendborg
Sønderborg
Kolding
Assens
Viborg
Vejle
Odder
Struer
Middelfart
Nordfyns
Esbjerg
Billund
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Faaborg-Midtfyn
Aabenraa
38
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0039.png
Kommuner i Hovedstaden
I figur 5.27 ses det, at kommunerne i Hovedstaden i gennemsnit har oplevet en større stigning i udgifterne for
KMF fra 2017 til 2018 end på landsplan.
Der har været en effekt på betalingerne af alle tre elementer. Det ses, at spredningen er stor for især effekten
af en aldersdifferentiering, hvor nogle kommuner har oplevet større stigning i betalinger som følge af effekten
af en aldersdifferentiering og andre mindre stigninger eller ligefrem fald i betalingerne.
Effekten af en ændret aktivitet har været betydeligt for fire kommuner i regionen, som har oplevet en stigning
i betalingerne på mere end 200 kr. pr. indbygger over landsgennemsnittet, fordi der har været en højere
aktivitet. Det skal bl.a. ses i lyset af udrulningen af sundhedsplatformen som midlertidigt dæmpede aktiviteten
i 2017. Til sammenligning er der kun en kommune i resten af landet, som har oplevet samme effekt af en
ændret aktivitet fra 2017 til 2018.
I gennemsnit har effekten af DRG betydet en stigning på ca. 39 kr. pr. indbygger over landgennemsnittet,
hvilket er det mindre sammenlignet med kommunerne i Nordjylland og Syddanmark. Bornholms Kommune
er dog et særtilfælde, hvor effekten af DRG alene har betydet en stigning på 336 kr. pr. indbygger over
landgennemsnittet.
Figur 5.27
Kommunerne i Hovedstaden: Betydningen af de tre elementer for de løbende betalinger. Efterregulering, udgifterne og skønnet for KMF,
2017 til 2018
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
700
500
300
100
-100
-300
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Kommuner i Sjælland
I figur 5.28 ses det, at kommunerne under ét på Sjælland har oplevet mindre stigninger i udgifter for KMF fra
2017 til 2018 ift. landsgennemsnittet. Det er et nyt DRG-system og en ændret regional aktivitet, som er årsagen
hertil, da begge elementer har haft en effekt på betalingerne, som er mindre end landsgennemsnittet.
Indførelsen af en aldersdifferentiering har alt andet lige været den afgørende faktor for større stigninger i
betalingerne i nogle kommuner, når der sammenlignes med landsgennemsnittet. Variationen mellem
kommuner er størst for aldersdifferentieringen.
København
Frederiksberg
Ballerup
Brøndby
Dragør
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Herlev
Albertslund
Hvidovre
Høje-Taastrup
Lyngby-Taarbæk
Rødovre
Ishøj
Tårnby
Vallensbæk
Furesø
Allerød
Fredensborg
Helsingør
Hillerød
Hørsholm
Rudersdal
Egedal
Frederikssund
Halsnæs
Gribskov
Bornholm
-500
39
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0040.png
Figur 5.28
Kommunerne i Sjælland: Betydningen af de tre elementer for de løbende betalinger. Efterregulering, udgifterne og skønnet for KMF, 2017
til 2018
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
700
500
300
100
-100
-300
-500
kr. pr. indbyggere ift. landsgns.
Greve
Næstved
Køge
Faxe
Ringsted
Lejre
Slagelse
Lolland
Sorø
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
Af ovenstående kan det konkluderes:
- at kommunerne under ét har betalt ca. 21,9 mia. kr. i løbende
betalinger for KMF
i 2018. Det er for
kommunerne under ét under det forudsatte niveau på 22,1 mia. kr. og kommunerne kan forvente en
samlet efterregulering for KMF for 2018 i ultimo 2019 på netto 0,2 mia. kr.
- at udviklingen mellem de enkelte regioner og mellem kommuner inden for hver region har varierer
betydeligt. Flere kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden har
oplevet en relativ høj løbende betalinger. For kommunerne i de tre regioner har de løbende betalinger
under ét ligget lidt over det forudsatte niveau, og kommunerne kan derfor forvente en tilbagebetaling i
efterreguleringen for KMF for 2018 i 2019. Derimod har kommunerne under ét i Midtjylland og særligt
Sjælland ligget under det forudsatte niveau og de får en yderligere opkrævning for KMF i
efterreguleringen for 2018.
- at der peges på tre forklaringer på den ændret løbende betalinger for KMF for 2018:
o
at en ændret aktivitet af det regionale sundhedsvæsen kan forklare en stor del af variationen
mellem kommunernes betalinger for KMF.
Denne effekt er en integreret del for KMF, idet KMF netop er tilknyttet den faktiske aktivitet
på især sygehusene tilknyttet den enkelte kommunes borgere.
Der har været en betydelig variation i aktiviteten af det regionale sundhedsvæsen for de
enkelte sygehusene fra 2017 til 2018, som har haft betydning for betalingerne for KMF i 2018.
Der ses en markant stigning i aktiviteten på nogle sygehuse i Syddanmark og Hovedstaden,
som har betydet større stigninger i betalinger for KMF fra 2017 til 2018.
o
at et nyt DRG-system har betydet større stigninger i betalinger for KMF for alle kommuner,
men effekten varierer dog mellem kommunerne. Effekten har især betydet større stigninger i
betalingerne for kommunerne i Nordjylland, Syddanmark og Hovedstaden.
Guldborgsund
Vordingborg
Odsherred
Roskilde
Solrød
Holbæk
Kalundborg
Stevns
40
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
Effekten af et nyt DRG-system var omtrent som skønnet, altså indregnet i det forudsatte
niveau. For nogle kommuner i Syddanmark og Hovedstaden har effekten af ændret DRG-
system ikke indebåret uvæsentlige afvigelser i betalinger for KMF i forhold til det skønnede.
o
at aldersdifferentieringen har betydet en omfordeling af betalingerne for KMF mellem
kommuner, og at der er betydeligt sammenhæng ml. effekten af en aldersdifferentiering på de
skønnede og de løbende betalinger for KMF. Dertil er det vist, at effekten af
aldersdifferentieringen svarer
omtrent til det, som var beregnet i tidligere analyse Ӯndring af
den kommunale medfinansiering” fra 2016.
41
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0042.png
Bilag
Bilag B.1 Henvendelser i efteråret 2018/foråret 2019.
Flg. kommuner har henvendt sig til Sundheds- og ældreministeriet i efteråret 2018/foråret 2019
vedrørende stigninger i betalingerne for KMF for 2018:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Esbjerg Kommune
Halsnæs Kommune
Assens Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Kerteminde Kommune
Langeland Kommune
Nordfyns Kommune
Nyborg Kommune
Ærø Kommune
Svendborg Kommune
Fredensborg Kommune
Skanderborg Kommune
Rudersdal Kommune
Gribskov Kommune
Vallensbæk Kommune
Furesø Kommune
Hillerød Kommune
Hørsholm Kommune
42
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0043.png
Bilag B.2
Udgifterne for KMF fra 2017 til 2018, heraf i de løbende betalinger og efterregulering, mio. kr.
Mio. kr.
Hele landet
Morsø
Thisted
Brønderslev
Frederikshavn
Vesthimmerlands
Læsø
Rebild
Mariagerfjord
Jammerbugt
Aalborg
Hjørring
Horsens
Herning
Holstebro
Lemvig
Struer
Syddjurs
Norddjurs
Favrskov
Odder
Randers
Silkeborg
Samsø
Skanderborg
Aarhus
Ikast-Brande
Ringkøbing-Skjern
Hedensted
Skive
Viborg
Middelfart
Assens
Faaborg-Midtfyn
Kerteminde
Nyborg
Odense
Svendborg
Nordfyns
Langeland
Ærø
Haderslev
Billund
Sønderborg
Tønder
Esbjerg
Fanø
Varde
Vejen
Aabenraa
Fredericia
Kolding
Vejle
København
Frederiksberg
Ballerup
Brøndby
Dragør
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Herlev
Albertslund
Hvidovre
Høje-Taastrup
Lyngby-Taarbæk
Rødovre
Ishøj
Tårnby
Vallensbæk
Furesø
Allerød
Fredensborg
Helsingør
Hillerød
Hørsholm
Rudersdal
Egedal
Frederikssund
Halsnæs
Gribskov
Bornholm
Greve
Køge
Roskilde
Solrød
Odsherred
Holbæk
Faxe
Kalundborg
Ringsted
Slagelse
Stevns
Sorø
Lejre
Lolland
Næstved
Guldborgsund
Vordingborg
2017
20389
73
150
118
209
124
5
88
137
126
618
221
302
289
196
72
78
146
134
151
75
353
315
14
181
1017
138
188
153
173
358
140
148
178
88
120
677
208
107
53
22
209
93
295
144
447
13
176
152
231
192
315
378
1977
381
201
146
53
266
255
94
115
111
208
194
201
155
89
169
58
146
87
158
250
193
97
206
150
185
141
172
162
181
218
304
78
139
267
139
186
123
312
87
111
101
181
327
247
181
2018
22085
82
170
134
244
138
8
99
159
147
684
252
315
313
215
79
86
162
143
158
80
356
340
17
193
1011
151
208
165
187
370
156
176
212
108
142
759
244
124
66
29
227
103
329
162
486
16
207
166
254
207
339
413
1929
410
216
157
67
296
267
102
119
118
223
203
223
168
92
182
69
165
93
169
280
205
117
237
158
205
151
193
188
201
237
327
85
161
286
154
205
124
337
96
119
111
209
354
282
207
Ændring fra 2017
til 2018
1696
8
19
16
36
14
3
10
22
21
66
32
13
24
19
7
8
16
9
8
5
3
24
3
12
-6
14
20
12
14
12
17
29
34
20
22
82
36
17
13
7
18
10
34
18
39
4
31
14
22
15
23
35
-48
29
14
10
13
31
12
9
3
6
16
9
23
13
3
13
10
19
6
11
30
13
20
31
8
20
10
21
26
20
19
23
6
22
20
15
19
2
25
9
7
10
27
27
35
26
ændret aktivitet
-7
-2
1
0
1
-3
1
0
3
2
3
1
-4
1
3
-3
-2
2
-3
-1
-2
-8
2
0
3
-48
1
1
1
-1
-5
-1
4
4
4
3
6
5
0
-1
2
-1
0
1
3
-3
1
13
-1
1
-4
-6
3
34
-1
1
3
4
3
7
1
-1
4
8
4
4
5
2
-1
7
5
0
3
15
6
5
1
3
11
1
6
-2
-3
-6
-16
-2
-4
-11
-4
-8
-9
-13
-4
-7
-5
-5
-12
-5
-3
heraf løbende betalinger
aldersdifferentiering
39
3
4
1
11
3
1
-1
2
4
-13
4
-4
0
2
4
3
6
3
-2
3
-5
-1
2
-4
-43
1
4
-1
4
-4
3
6
9
5
5
-13
6
4
7
3
6
1
12
4
-5
1
0
2
7
-1
-2
-3
-184
4
6
0
6
13
-5
2
-1
-3
-2
-5
10
0
-3
5
1
8
2
4
8
-1
12
19
-1
3
4
10
9
2
-1
5
0
13
1
2
7
-2
5
3
1
4
13
5
12
9
DRG-system
2115
8
17
17
27
16
1
12
19
17
87
30
24
26
17
7
7
9
9
13
5
19
27
1
15
94
13
17
14
12
23
18
22
26
14
17
106
29
16
8
3
18
11
27
14
57
1
22
17
19
24
39
44
240
50
18
15
6
32
26
11
13
11
23
21
22
16
9
19
6
15
10
14
22
19
9
24
16
16
12
15
28
13
17
21
6
8
19
11
13
7
21
7
9
7
14
22
19
13
heraf
efterregulering
-451
-1
-2
-2
-3
-2
0
-2
-2
-2
-11
-3
-2
-2
-2
-1
-1
-1
-1
-1
-1
-3
-2
0
-2
-9
-1
-2
-1
-1
-3
-3
-3
-4
-2
-3
-17
-5
-2
-1
-1
-5
-2
-6
-3
-10
0
-4
-4
-5
-4
-8
-9
-137
-24
-11
-8
-3
-17
-16
-5
-7
-6
-12
-11
-13
-9
-5
-10
-4
-9
-6
-9
-14
-11
-6
-13
-10
-10
-7
-9
-9
8
9
13
3
5
11
5
7
5
12
3
4
4
6
12
9
7
Sjælland
Hovedstaden
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
43
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0044.png
Bilag B.3
Udgifterne for KMF fra 2017 til 2018, heraf i de løbende betalinger og efterregulering, kr. pr. indbygger ift.
landsgennemsnittet
2017
Hele landet
Morsø
Thisted
Brønderslev
Frederikshavn
Vesthimmerlands
Læsø
Rebild
Mariagerfjord
Jammerbugt
Aalborg
Hjørring
Horsens
Herning
Holstebro
Lemvig
Struer
Syddjurs
Norddjurs
Favrskov
Odder
Randers
Silkeborg
Samsø
Skanderborg
Aarhus
Ikast-Brande
Ringkøbing-Skjern
Hedensted
Skive
Viborg
Middelfart
Assens
Faaborg-Midtfyn
Kerteminde
Nyborg
Odense
Svendborg
Nordfyns
Langeland
Ærø
Haderslev
Billund
Sønderborg
Tønder
Esbjerg
Fanø
Varde
Vejen
Aabenraa
Fredericia
Kolding
Vejle
København
Frederiksberg
Ballerup
Brøndby
Dragør
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Herlev
Albertslund
Hvidovre
Høje-Taastrup
Lyngby-Taarbæk
Rødovre
Ishøj
Tårnby
Vallensbæk
Furesø
Allerød
Fredensborg
Helsingør
Hillerød
Hørsholm
Rudersdal
Egedal
Frederikssund
Halsnæs
Gribskov
Bornholm
Greve
Køge
Roskilde
Solrød
Odsherred
Holbæk
Faxe
Kalundborg
Ringsted
Slagelse
Stevns
Sorø
Lejre
Lolland
Næstved
Guldborgsund
Vordingborg
0
14
-111
-269
-80
-215
-636
-558
-276
-277
-620
-166
-158
-284
-189
-4
119
-69
-15
-405
-223
49
-96
171
-562
-518
-212
-250
-266
177
157
125
28
-84
158
201
-165
10
63
699
0
190
-29
402
260
315
240
-53
5
370
224
-126
-213
-273
101
642
579
201
-38
140
615
498
463
371
318
97
472
366
386
127
64
-86
348
449
285
347
132
-47
544
970
628
539
82
78
-40
-26
650
218
305
269
33
414
305
214
128
756
411
485
389
2018
0
165
61
-128
242
-97
561
-523
-48
1
-608
65
-316
-295
-140
116
224
-8
-49
-545
-271
-187
-141
812
-677
-855
-167
-164
-275
214
-3
264
437
284
728
622
-67
336
359
1426
943
242
42
584
479
370
971
302
52
480
202
-159
-206
-683
132
638
594
885
131
38
721
325
421
362
201
214
429
183
417
332
225
-173
330
652
227
870
405
-152
705
1008
869
922
201
92
-76
-99
1026
207
419
390
-218
445
378
172
179
1168
451
796
684
Ændring fra 2017
til 2018
0
117
144
136
297
92
1188
49
217
254
16
195
-148
-23
39
73
81
81
-67
-135
-53
-261
-29
596
-94
-310
33
64
-27
0
-171
144
397
368
561
399
113
312
280
720
890
28
66
163
182
41
762
320
31
85
-8
-42
11
-370
-12
-3
-5
651
117
-121
95
-173
-70
3
-114
116
31
-183
12
334
175
-69
-11
188
-39
509
260
-117
150
27
223
362
107
19
-34
-13
365
-16
120
102
-248
19
102
-45
55
355
36
277
269
ændret aktivitet
0
-99
24
9
19
-85
563
9
68
50
18
21
-44
10
44
-155
-78
47
-67
-27
-104
-83
18
-1
42
-139
27
25
23
-26
-50
-31
106
71
165
83
31
93
8
-68
274
-11
-6
17
80
-24
310
250
-24
23
-86
-68
27
57
-4
15
97
293
37
101
27
-50
138
145
89
73
129
68
-23
423
121
1
64
234
128
201
15
63
236
26
147
-43
-57
-97
-180
-105
-120
-151
-96
-170
-257
-169
-173
-234
-181
-123
-146
-80
-66
heraf løbende betalinger
aldersdifferentiering
0
152
74
11
168
73
514
-29
45
100
-69
50
-53
-9
22
201
133
132
67
-55
130
-56
-20
542
-72
-133
14
59
-30
89
-45
79
138
161
192
158
-71
101
113
561
494
94
18
149
102
-53
411
3
31
114
-29
-25
-31
-306
30
121
-7
419
169
-83
77
-53
-104
-53
-99
171
1
-136
114
62
191
60
87
118
-25
460
332
-32
68
129
228
218
33
-24
46
-25
373
7
39
144
-65
62
108
37
127
292
58
182
181
DRG-system
0
37
20
90
84
77
84
42
77
76
41
98
-103
-77
-79
-24
-24
-150
-118
-105
-131
-174
-79
3
-117
-91
-60
-70
-72
-114
-129
99
156
139
208
162
156
122
163
231
128
-51
59
1
4
123
44
71
28
-49
110
55
18
23
115
11
57
90
63
8
141
80
48
61
46
23
45
33
72
-15
10
14
-16
-15
4
-3
62
0
-7
20
-3
336
-99
-87
-129
-108
-114
-100
-49
-98
-154
-102
-59
-74
-116
-40
-102
-53
-72
heraf
efterregulering
0
27
27
27
27
27
27
28
27
27
26
27
53
52
52
51
51
52
51
52
52
52
52
52
53
53
52
51
52
51
52
-3
-4
-3
-4
-4
-4
-4
-3
-4
-5
-4
-4
-4
-4
-4
-2
-5
-4
-4
-4
-4
-3
-145
-154
-150
-151
-151
-152
-147
-150
-150
-152
-150
-149
-150
-143
-147
-151
-136
-147
-145
-147
-149
-146
-150
-149
-149
-148
-148
-148
-149
229
227
228
226
226
228
226
227
228
228
226
226
225
226
226
228
227
Sjælland
Hovedstaden
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
44
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0045.png
Bilag B.4
Effekten af en aldersdifferentiering beregnet i analysen Ӯndring af den kommunale
medfinansiering, 2016 og på
de løbende betalinger for KMF fra 2017 til 2018.
Morsø
Thisted
Brønderslev
Frederikshavn
Vesthimmerlands
Læsø
Rebild
Mariagerfjord
Jammerbugt
Aalborg
Hjørring
Horsens
Herning
Holstebro
Lemvig
Struer
Syddjurs
Norddjurs
Favrskov
Odder
Randers
Silkeborg
Samsø
Skanderborg
Aarhus
Ikast-Brande
Ringkøbing-Skjern
Hedensted
Skive
Viborg
Middelfart
Assens
Faaborg-Midtfyn
Kerteminde
Nyborg
Odense
Svendborg
Nordfyns
Langeland
Ærø
Haderslev
Billund
Sønderborg
Tønder
Esbjerg
Fanø
Varde
Vejen
Aabenraa
Fredericia
Kolding
Vejle
København
Frederiksberg
Ballerup
Brøndby
Dragør
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Herlev
Albertslund
Hvidovre
Høje-Taastrup
Lyngby-Taarbæk
Rødovre
Ishøj
Tårnby
Vallensbæk
Furesø
Allerød
Fredensborg
Helsingør
Hillerød
Hørsholm
Rudersdal
Egedal
Frederikssund
Halsnæs
Gribskov
Bornholm
Greve
Køge
Roskilde
Solrød
Odsherred
Holbæk
Faxe
Kalundborg
Ringsted
Slagelse
Stevns
Sorø
Lejre
Lolland
Næstved
Guldborgsund
Vordingborg
Beregnet effekt i analyse, 2016 (pl-18)
kr. pr. indbygger ift.
mio. kr.
landsgnsn.
-4
-121
-5
-45
-4
-38
-12
-141
-6
-91
-1
-492
-2
-23
-4
-46
-5
-79
-2
50
-8
-61
5
114
-2
42
-5
-27
-5
-184
-3
-70
-6
-80
-5
-73
1
89
-1
-3
2
76
-4
15
-2
-379
4
118
19
116
-2
13
-7
-63
-3
1
-5
-58
-4
22
-4
-41
-7
-119
-10
-130
-6
-185
-6
-122
-3
47
-8
-69
-4
-74
-7
-468
-3
-390
-6
-45
-1
30
-12
-105
-4
-54
-1
51
-2
-530
-4
-21
-2
20
-6
-48
-4
-14
-5
6
-3
38
119
254
-13
-65
-9
-128
-2
-9
-6
-348
-18
-180
-5
-18
-4
-119
-2
-3
1
111
0
51
2
90
-14
-198
-6
-87
3
174
-9
-146
-1
-8
-8
-137
-2
-8
-4
-31
-9
-82
1
85
-10
-347
-20
-292
1
72
-5
-40
-5
-111
-7
-121
-11
-219
-7
-73
-3
15
-11
-68
-1
5
-12
-297
-7
-41
-3
-34
-6
-66
0
65
-11
-82
-5
-167
-3
-35
-4
-79
-14
-274
-9
-49
-14
-166
-11
-181
Effekt på de løbende betalinger
kr. pr. indbygger ift.
mio. kr.
landsgnsn.
-3
-152
-4
-74
-1
-11
-11
-168
-3
-73
-1
-514
1
29
-2
-45
-4
-100
13
69
-4
-50
4
53
0
9
-2
-22
-4
-201
-3
-133
-6
-132
-3
-67
2
55
-3
-130
5
56
1
20
-2
-542
4
72
43
133
-1
-14
-4
-59
1
30
-4
-89
4
45
-3
-79
-6
-138
-9
-161
-5
-192
-5
-158
13
71
-6
-101
-4
-113
-7
-561
-3
-494
-6
-94
-1
-18
-12
-149
-4
-102
5
53
-1
-411
0
-3
-2
-31
-7
-114
1
29
2
25
3
31
184
306
-4
-30
-6
-121
0
7
-6
-419
-13
-169
5
83
-2
-77
1
53
3
104
2
53
5
99
-10
-171
0
-1
3
136
-5
-114
-1
-62
-8
-191
-2
-60
-4
-87
-8
-118
1
25
-12
-460
-19
-332
1
32
-3
-68
-4
-129
-10
-228
-9
-218
-2
-33
1
24
-5
-46
0
25
-13
-373
-1
-7
-2
-39
-7
-144
2
65
-5
-62
-3
-108
-1
-37
-4
-127
-13
-292
-5
-58
-12
-182
-9
-181
mio. kr.
Forskel
kr. pr. indbygger ift.
landsgnsn.
0
-32
1
-29
3
28
2
-27
3
18
0
-22
3
52
2
1
1
-21
15
19
4
10
-1
-60
2
-33
3
5
1
-17
0
-63
0
-52
2
6
1
-34
-2
-126
3
-20
5
5
0
-163
0
-46
24
17
1
-27
3
4
4
29
1
-30
7
23
1
-38
1
-19
1
-31
1
-8
1
-36
16
23
1
-32
0
-38
-1
-93
0
-104
0
-49
0
-48
1
-44
0
-48
6
2
1
120
4
18
0
-51
-1
-67
5
43
7
20
5
-7
65
52
9
34
3
6
2
16
0
-71
5
12
11
101
2
42
3
57
1
-7
3
2
3
9
4
27
6
86
0
-38
4
33
0
-54
0
-54
0
-52
0
-56
1
-37
0
-60
-2
-113
1
-40
1
-40
1
-28
1
-18
-2
-107
2
1
5
40
4
9
7
22
2
20
-1
-76
6
34
2
-5
-1
-78
2
1
6
21
3
59
2
-3
0
-48
1
-18
4
-9
2
-16
2
0
Sjælland
Hovedstaden
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
45
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering 2018, fra sundheds- og ældreministeren
2144742_0046.png
Bilag B.5
De byrdefordelingsmæssige konsekvenser af en aldersdifferentiering fordelt ift. effekt i udligning, kommunale
merudgifter og samlet ændring.
Kommunale merudgifter
Pct. af
mio. kr. (+=gevinst)
beskatningsgrundlaget (-
=gevinst)
Ændring i tilskud og udligning
Pct. af
mio. kr. (+=gevinst)
beskatningsgrundlaget (-
=gevinst)
Samlet ændring
mio. kr. (+=gevinst)
Pct. af
beskatningsgrundlaget
(-=gevinst)
Morsø
Thisted
Brønderslev
Frederikshavn
Vesthimmerlands
Læsø
Rebild
Mariagerfjord
Jammerbugt
Aalborg
Hjørring
Horsens
Herning
Holstebro
Lemvig
Struer
Syddjurs
Norddjurs
Favrskov
Odder
Randers
Silkeborg
Samsø
Skanderborg
Aarhus
Ikast-Brande
Ringkøbing-Skjern
Hedensted
Skive
Viborg
Middelfart
Assens
Faaborg-Midtfyn
Kerteminde
Nyborg
Odense
Svendborg
Nordfyns
Langeland
Ærø
Haderslev
Billund
Sønderborg
Tønder
Esbjerg
Fanø
Varde
Vejen
Aabenraa
Fredericia
Kolding
Vejle
København
Frederiksberg
Ballerup
Brøndby
Dragør
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Herlev
Albertslund
Hvidovre
Høje-Taastrup
Lyngby-Taarbæk
Rødovre
Ishøj
Tårnby
Vallensbæk
Furesø
Allerød
Fredensborg
Helsingør
Hillerød
Hørsholm
Rudersdal
Egedal
Frederikssund
Halsnæs
Gribskov
Bornholm
Greve
Køge
Roskilde
Solrød
Odsherred
Holbæk
Faxe
Kalundborg
Ringsted
Slagelse
Stevns
Sorø
Lejre
Lolland
Næstved
Guldborgsund
Vordingborg
4
5
2
13
4
1
0
3
5
-11
6
-2
1
3
5
3
7
4
-1
4
-2
1
2
-3
-41
2
5
0
6
-1
4
6
9
5
6
-11
7
4
7
3
7
1
14
5
-3
2
1
2
8
0
0
-1
-177
6
7
1
6
14
-4
2
-1
-2
-1
-4
11
1
-3
7
1
9
2
5
10
0
12
20
0
4
5
11
10
2
-1
5
0
13
2
2
8
-2
6
3
2
4
13
6
12
9
-0,13
-0,07
-0,03
-0,12
-0,06
-0,33
0,00
-0,04
-0,08
0,03
-0,05
0,02
-0,01
-0,03
-0,13
-0,10
-0,10
-0,07
0,01
-0,09
0,01
-0,01
-0,32
0,02
0,06
-0,02
-0,05
0,00
-0,08
0,01
-0,06
-0,10
-0,11
-0,12
-0,10
0,03
-0,07
-0,08
-0,35
-0,32
-0,07
-0,03
-0,11
-0,08
0,01
-0,20
-0,02
-0,04
-0,09
0,00
0,00
0,00
0,15
-0,02
-0,07
-0,01
-0,17
-0,05
0,03
-0,05
0,01
0,05
0,01
0,04
-0,06
-0,01
0,07
-0,08
-0,04
-0,08
-0,04
-0,05
-0,07
0,00
-0,14
-0,10
0,00
-0,05
-0,09
-0,12
-0,16
-0,02
0,01
-0,03
0,01
-0,21
-0,01
-0,03
-0,09
0,03
-0,05
-0,07
-0,03
-0,07
-0,19
-0,04
-0,12
-0,12
-4
-5
-4
-11
-5
-1
0
-3
-5
7
-7
2
0
-3
-3
-3
-6
-5
0
-2
-3
-1
-2
1
27
-1
-5
-1
-6
-2
-4
-5
-8
-4
-5
9
-7
-3
-5
-3
-5
-1
-12
-6
-3
-1
-5
-3
-7
-2
0
0
149
4
-6
-2
-3
-4
2
-1
-1
0
0
2
-5
-2
2
-1
0
-4
-2
-4
-9
-1
-7
-10
0
-5
-5
-8
-11
-3
-2
-2
0
-10
-2
-2
-6
2
-5
-3
-1
-2
-12
-4
-13
-9
0,13
0,07
0,06
0,11
0,08
0,31
0,01
0,05
0,08
-0,02
0,07
-0,01
0,00
0,03
0,10
0,10
0,08
0,09
0,00
0,04
0,02
0,00
0,25
-0,01
-0,04
0,02
0,05
0,02
0,08
0,01
0,05
0,07
0,10
0,10
0,09
-0,03
0,07
0,05
0,26
0,32
0,06
0,03
0,10
0,09
0,01
0,11
0,05
0,04
0,07
0,03
0,00
0,00
-0,13
-0,02
0,06
0,03
0,07
0,01
-0,01
0,02
0,02
0,00
0,00
-0,02
0,03
0,03
-0,06
0,01
0,01
0,04
0,03
0,04
0,06
0,01
0,09
0,05
0,00
0,06
0,09
0,09
0,17
0,02
0,02
0,01
0,01
0,16
0,02
0,04
0,07
-0,02
0,04
0,08
0,03
0,04
0,18
0,03
0,13
0,12
0
0
-2
1
-1
0
-1
-1
1
-4
-2
0
1
0
1
0
1
-1
-1
2
-5
0
0
-1
-13
0
0
-1
0
-3
1
2
1
1
1
-2
0
1
2
0
2
0
1
-1
-6
1
-3
0
2
-2
0
-1
-29
10
1
-1
4
11
-2
1
-2
-2
-1
-2
6
-1
0
6
1
4
0
1
1
-1
5
11
0
-1
0
3
-1
0
-3
3
-1
3
-1
0
2
0
1
-1
0
2
1
2
-1
0
0,00
0,00
0,03
-0,01
0,02
-0,02
0,01
0,01
-0,01
0,01
0,02
0,00
-0,01
0,00
-0,03
0,00
-0,01
0,02
0,01
-0,05
0,03
0,00
-0,07
0,01
0,02
0,00
0,00
0,02
0,00
0,02
-0,01
-0,03
-0,01
-0,02
-0,02
0,01
0,00
-0,03
-0,09
0,00
-0,02
0,00
-0,01
0,01
0,03
-0,09
0,04
0,01
-0,02
0,03
0,00
0,01
0,02
-0,04
-0,01
0,01
-0,10
-0,04
0,02
-0,03
0,03
0,04
0,01
0,02
-0,04
0,02
0,01
-0,06
-0,03
-0,04
-0,01
-0,01
-0,01
0,01
-0,06
-0,05
0,00
0,01
0,00
-0,03
0,01
0,00
0,02
-0,02
0,01
-0,05
0,01
0,00
-0,02
0,00
-0,01
0,01
0,00
-0,03
-0,01
-0,02
0,01
0,00
Sjælland
Hovedstaden
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
46