Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundheds- og ældreministeren
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-02-2020
Enhed: SOA
Sagsbeh.: SUMMHA
Sagsnr.: 2000687
Dok. nr.: 1088301
Orientering om analyse om den kommunale medfinansiering
2018
Den kommunale medfinansiering (herefter KMF) blev indført i 2007 for at give
kommunerne et yderligere incitament til en effektiv forebyggelses-, træning- og
plejeindsats, eksempelvis via hjemmeplejen.
Ordningen blev aldersdifferentieret i 2018. Sigtet var at målrette ordningen mod
ældre og småbørn, som kommunerne i forvejen har fokus på via sundhedsplejerske,
hjemmepleje og de øvrige sundhedstilbud i kommunen.
Indførelsen af en aldersdifferentiering er i vidt omfang imødegået af virkningerne i
den kommunale udligningsordning, fordi der blev foretaget en teknisk justering af
tilskud og udligning for 2018, hvor grundlaget for det aldersbetingede udgiftsbehov
blev tilpasset den ændrede aldersprofil i udgifterne af en aldersdifferentiering.
I 2018 oplevede en række kommuner større ændringer i udgifterne for KMF end
tidligere. På baggrund af henvendelser fra kommunerne blev der i foråret 2019
igangsat en analyse af udviklingen i udgifter til kommunal medfinansiering.
Arbejdet har været forankret i en styregruppe og arbejdsgruppe med repræsentanter
fra Sundheds- og Ældreministeriet (formand), Social- og Indenrigsministeriet,
Finansministeriet, KL og Danske Regioner.
Det er med økonomiaftalen for 2020 mellem regeringen og KL aftalt, at parterne
drøfter resultaterne af analysen, hvilket er sket løbende i efteråret 2019.
./.
Analysen er nu færdiggjort og vedlagt til udvalgets orientering.
I analysen ses på udviklingen i udgifterne for KMF fra 2017 til 2018, og der ses på, om
udgifterne for 2018 for hver kommune svarer til det, som var skønnet forud for
budgetlægningen for 2018. Analysen er vedlagt til udvalgets orientering.
Analysen undersøger tre forklaringer på ændringer i betalingerne for kommunerne:
aldersdifferentiering, indførelse af et nyt DRG-system (DRG18) og ændringer i den
regionale aktivitet på sygehuse, almen praksis mv.
I 2018
har kommunerne haft udgifter for KMF (inkl. efterregulering) på ca. 22.085
mio. kr. svarende til det forudsatte og finansierede niveau i aftalen om kommunernes
økonomi for 2018.