Danmarks Apotekerforening
Analyse
29. januar 2020
Priserne på lægemidler steg i 2019 for første gang siden
2000 – men priserne synes at have toppet
Efter mange år med uafbrudt faldende priser på lægemidler steg priserne i gennem-
snit med over en procent i 2019. Forklaringen skal blandt andet findes i produktions-
fejl og restordrer, som især i andet halvår 2019 gav nogle store prishop på relativt få
lægemidler. Priserne synes dog at være på vej ned igen. De samlede medicinudgifter
steg i 2019 også en smule som resultat af forskydninger af lægemiddelforbruget over
mod nye og mere effektive, men også dyrere behandlinger.
Figur 1. Udvikling i pris per døgndosis for apoteksforbeholdte lægemidler
Mange års fald i medicinpriserne vendte i 2019
Indeks 2005 =100
65
-1,7 %
60
-4,8 %
ÅTD: +1,2 %
-5,0 %
55
-3,0 %
50
2015
2016
2017
2018
2019
Sidste obs. = nov-19
Kilde: Sundhedsdatastyrelsens DDD-baserede lægemiddelprisindeks
Siden 2000 er de gennemsnitlige priser på apoteksforbeholdte lægemidler faldet med
over 50 procent. Alene fra 2015 til 2018 faldt priserne i gennemsnit med 12 procent.
Baggrunden har været patentudløb og skarp generisk priskonkurrence, som har
presset priserne ned. Men i 2019 er udviklingen vendt, og priserne er for første gang
siden år 2000 steget. I de første 11 måneder af 2019 var priserne i gennemsnit 1,2
procent højere end året før. Alene andet halvår 2019 tegner til en prisstigning på 3-4
procent i forhold til samme periode året før. I oktober-november 2019 lå priserne i
gennemsnit 5-6 procent højere end samme måneder året før. Men priserne ser dog
ud til at have toppet og være på vej ned igen.