SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Henvendelse af 29/1-20 fra Danmarks Apotekerforening om forsyningssikkerhed og prisen på lægemidler

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 199
Offentligt

Danmarks Apotekerforening

Analyse

29. januar 2020

Priserne på lægemidler steg i 2019 for første gang siden

2000 – men priserne synes at have toppet

Efter mange år med uafbrudt faldende priser på lægemidler steg priserne i gennem-

snit med over en procent i 2019. Forklaringen skal blandt andet findes i produktions-

fejl og restordrer, som især i andet halvår 2019 gav nogle store prishop på relativt få

lægemidler. Priserne synes dog at være på vej ned igen. De samlede medicinudgifter

steg i 2019 også en smule som resultat af forskydninger af lægemiddelforbruget over

mod nye og mere effektive, men også dyrere behandlinger.

Figur 1. Udvikling i pris per døgndosis for apoteksforbeholdte lægemidler

Mange års fald i medicinpriserne vendte i 2019

Indeks 2005 =100

-1,7 %

-4,8 %

ÅTD: +1,2 %

-5,0 %

-3,0 %

2015

2016

2017

2018

2019

Sidste obs. = nov-19

Kilde: Sundhedsdatastyrelsens DDD-baserede lægemiddelprisindeks

Siden 2000 er de gennemsnitlige priser på apoteksforbeholdte lægemidler faldet med

over 50 procent. Alene fra 2015 til 2018 faldt priserne i gennemsnit med 12 procent.

Baggrunden har været patentudløb og skarp generisk priskonkurrence, som har

presset priserne ned. Men i 2019 er udviklingen vendt, og priserne er for første gang

siden år 2000 steget. I de første 11 måneder af 2019 var priserne i gennemsnit 1,2

procent højere end året før. Alene andet halvår 2019 tegner til en prisstigning på 3-4

procent i forhold til samme periode året før. I oktober-november 2019 lå priserne i

gennemsnit 5-6 procent højere end samme måneder året før. Men priserne ser dog

ud til at have toppet og være på vej ned igen.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Henvendelse af 29/1-20 fra Danmarks Apotekerforening om forsyningssikkerhed og prisen på lægemidler

2 af 9

Prisstigningerne bøjer af

Beregnet ud fra apotekernes gennemsnitlige indkøbspriser for receptpligtig medicin

toppede prisstigningerne i efteråret 2019, og priserne er afdæmpet frem mod slut-

ningen af 2019. Prisstigningstakten synes således næsten halveret i december 2019 i

forhold til oktober 2019, jævnfør figur 2.

En af forklaringerne er, at priserne på en række af de lægemidler, der udviste pris-

hop i 2019, er faldet igen og gradvist er på vej nedad mod mere normale prisni-

veauer, jf. beskrivelsen sidst i denne analyse.

Figur 2: Apotekernes gennemsnitlige indkøbspriser for receptpligtig medicin

Medicinpriserne er dæmpet mod slutningen af 2019

Apotekernes gennemsnitlige indkøbspris pr. pakning og pr. døgndosis

Kr. pr. pakning

150

Kr. pr. døgndosis

3,25

140

130

2,75

120

2,5

110

201501

2,25

201601

201701

201801

201901

Pris pr. pakning (venstre akse)

Pris pr. DDD (højre akse)

Kilde: Dansk Lægemiddelinformation (DLI-MI) og Danmarks Apotekerforening.

Gennemsnitspris pr. pakning

–

apotekernes omsætningsstatistik

Den gennemsnitlige pris, som danskerne måtte betale på apoteket i 2011 og 2012

for at købe en pakke receptpligtig medicin, var ca. 160 kr. per pakke (på tværs af

medicintyper). Siden faldt gennemsnitsprisen på grund af generisk konkurrence og

tilskudsomlægninger til omkring 140 kroner, hvor den har ligget nogenlunde stabilt i

en årrække. Men i 2018 begyndte priserne at stige, og den udvikling ser ud til at

være accelereret i 2019, hvor gennemsnitsprisen nu er over 150 kr. per pakke, jf. fi-

gur 3.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Henvendelse af 29/1-20 fra Danmarks Apotekerforening om forsyningssikkerhed og prisen på lægemidler

3 af 9

Figur 3. Udvikling i gennemsnitspris pr. pakke receptpligtigt lægemiddel

165

160

155

150

Kr.

145

140

135

130

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: Apotekernes omsætningsstatistik til og med december 2019. Gennemsnitsprisen vedrører receptpligtig

medicin, som sælges til enkeltpersoner på apoteket.

Udviklingen i den gennemsnitlige pris skyldes dels, at priserne på visse lægemidler

er steget, dels at danskerne

–

af den ene eller anden grund

–

køber andre og dyrere

lægemiddelpakninger. En nærmere gennemgang viser, at udviklingen ikke kan til-

skrives én årsag.

Forskellig udvikling i lægemiddelpriser

Der er forskel på, hvordan priserne på receptpligtige lægemidler og håndkøbslæge-

midler udvikler sig.

Som det fremgår af tabel 1 er den gennemsnitlige pris på de solgte receptpligtige

lægemidler steget med 4,6 procent. Samtidig er der solgt 1,6 procent mere, hvilket

har resulteret i, at den samlede omsætning af disse lægemidler er steget 6,2 procent

i løbet af 2019.

Tabel 1: Udviklingen i omsætning og gennemsnitlig pris på lægemidler 2019

Receptpligtige lægemidler til enkeltpersoner

Omsætning

Aktivitet

Gennemsnitlig pris pr. pakning

Håndkøbslægemidler - apoteksforbeholdt

Omsætning

Aktivitet

Gennemsnitlig pris pr. pakning

Håndkøbslægemidler - liberaliseret

Omsætning

Aktivitet

Gennemsnitlig pris pr. pakning

6,2%

1,6%

4,6%

-2,7%

1,4%

-4,0%

4,0%

1,4%

2,6%

Anderledes forholder det sig med apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler, som altså

kun må sælges på landets apoteker. Den gennemsnitlige pris på disse lægemidler er

faldet med 4 procent, så selvom der sælges 1,4 procent flere håndkøbslægemidler

på apoteket, er den samlede omsætning af disse lægemidler faldet med 2,7 procent.

Faldet skyldes hovedsageligt konkurrence mellem producenter af kaliumklorid.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Henvendelse af 29/1-20 fra Danmarks Apotekerforening om forsyningssikkerhed og prisen på lægemidler

4 af 9

Gennemsnitsprisen på de håndkøbslægemidler, som er liberaliseret, og som derfor

både sælges på apotekerne og i detailhandlen, er steget 2,6 procent i løbet af 2019,

og omsætningen er steget med 4 procent.

Stigning i udgifter til medicintilskud

Stigningen i priserne gennem 2019 har sammen med forskydninger af forbruget over

mod nye, dyrere behandlinger medført en lille stigning i udgifterne til medicintilskud i

forhold til 2018. Udgifterne til medicintilskud er nu nogenlunde på niveau med 2015

til trods for, at der udleveres knap 10 procent mere tilskudsberettiget medicin, jævn-

før figur 4 nedenfor.

Figur 4: Regionernes udgifter til medicintilskud og udleverede mængder

Regionernes udgifter til medicintilskud er på niveau med 2015

Indeks 2015=100

110

108

106

104

102

100

jan-16

jan-17

jan-18

jan-19

Mængden af tilskudsberettiget medicin

Regionernes udgifter til medicintilskud

Sum af foregående 12 måneders forbrug og tilskud til medicin.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Apotekerforeningen

Siden 2007 er der udleveret 37 procent mere tilskudsberettiget medicin for 20 pro-

cent færre tilskudskroner. Udgifterne til medicintilskud er nu ca. 1,5 mia. kr. lavere

end i 2007.

Men medicinudgifterne og udgifterne til medicintilskud er ikke kun påvirket af, at der

udleveres mere medicin, og at prisen på de enkelte lægemiddelpakninger stiger eller

falder. Udgifterne påvirkes også af forskydninger i forbruget af lægemidler mellem

billigere og dyrere lægemiddelpakninger og lægemiddelbehandlinger.

Mange faktorer bag stigning i apotekernes omsætning

Samlet set steg apotekernes omsætning af receptpligtige lægemidler således med

6,2 procent i 2019. Højere gennemsnitspriser er som nævnt en del af forklaringen,

men apotekernes omsætning påvirkes af mange forskellige forhold, herunder:

•

forøget forbrug

•

ændrede retningslinjer for behandling (fra billige til dyrere lægemidler eller

omvendt)

•

priskonkurrence

•

tilskudsomlægninger

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Henvendelse af 29/1-20 fra Danmarks Apotekerforening om forsyningssikkerhed og prisen på lægemidler

5 af 9

•

patentudløb

leverancesvigt

nedsættelse af apotekets avance

flere åbningsdage

De nævnte effekter trækker i forskellige retninger, og det er komplekst at afgøre,

præcis hvor stor betydning hvert enkelt forhold isoleret set har på den konstaterede

omsætningsudvikling.

Forklaringer på omsætningsvæksten i andet halvår 2019

Da omsætningsvæksten og prisstigningerne er specielt tydelige i anden halvdel af

2019, har vi zoomet ind på udviklingen i apotekernes omsætning af receptpligtig me-

dicin i det seneste halvår. Apotekernes omsætning af receptlægemidler er i denne

periode steget 9,8 pct. i forhold til samme periode året før. Der er flere underlig-

gende årsager til stigningen, og i figur 5 nedenfor er det forsøgt illustreret, hvor stort

et bidrag de enkelte årsager giver til den samlede udvikling. (AUP er apotekets ud-

salgspris og AIP er apotekets indkøbspris).

Figur 5: Faktorer bag apotekernes omsætningsvækst i andet halvår 2019

Kilde: Danmarks Apotekerforening.

Øget forbrug og forskydninger af forbruget mod dyrere behandlinger

Knap en tredjedel af omsætningsstigningen kan tilskrives, at der sælges flere læge-

middelpakninger. Aktiviteten er i perioden steget 2,9 pct. Stigningen kunne i princip-

pet skyldes, at der blev solgt flere mindre pakninger (eksempelvis to pakninger med

50 stk. i stedet for en pakning med 100 stk.). Men det gennemsnitlige antal døgndo-

ser pr. pakning er dog steget knap 2 pct. i perioden, så der er reelt solgt mere medi-

cin, idet der både er solgt flere pakninger og større pakninger. Stigningen i gennem-

snitsprisen pr. pakning på 4,3 procent i figur 5 ovenfor dækker således også over, at

der i gennemsnit sælges lidt større (og dermed dyrere) pakninger.

Det kan være svært at afgøre, præcis på hvilken klasse af lægemidler det øgede for-

brug ligger, idet der både kan være tale om et ændret forbrug fra et lægemiddel til

et andet (eksempelvis i forbindelse med tilskudsomlægninger, eller når der kommer

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Henvendelse af 29/1-20 fra Danmarks Apotekerforening om forsyningssikkerhed og prisen på lægemidler

6 af 9

nye, bedre lægemidler), og et decideret forøget forbrug. I tabel 2 er vist de læge-

midler, der har bidraget mest til at øge omsætningen i andet halvår 2019.

Tabel 2: Lægemidler med størst bidrag til øget omsætning i 2. halvår 2019

Samlet

Prisændringers

omsætningsændrin Andel af samlet andel af samlet

g, AUP ekskl. moms omsætningsstig omsætningsstig

ning

Lægemiddel

Anvendelse

(mio. kr.)

ning

Antidiabetica (A10)

Middel mod diabetes

89,6

25%

14%*

Losartan

Middel mod forhøjet blodtryk

87,0

24%

20%

Pantoprazol

Middel mod mavesår

54,2

15%

11%

Apixaban

Blodfortyndende

32,8

Rivaroxaban

Blodfortyndende

28,1

Alendronsyre

Middel mod knogleskørhed

24,3

I alt

316,1

89%

54%

Kilde: Dansk Lægemiddelinformation og Apotekerforeningens beregninger. Opgjort pr. ATC-gruppe.

*) For lægemidler mod diabetes dækker prisændringerne også over, at patienterne skifter til dyrere lægemidler

inden for gruppen af diabeteslægemidler. Der er altså ikke nødvendigvis tale om, at producenten har hævet

prisen for et givent lægemiddel.

Midler mod diabetes har, som det fremgår, bidraget mest til omsætningsstigningen.

Da der er sket en del forbrugsforskydninger inden for lægemidler til behandling af di-

abetes, ses de her som en samlet gruppe. I 2. halvår 2019 var omsætningsstignin-

gen for diabetesmidler (opgjort i AIP) 13 pct. i forhold til samme periode før, mens

forbruget målt i døgndoser steg 5 pct. Det er en udvikling, der har været gennem

nogle år, og ikke kun i 2. halvår 2019. Der har været nogle prisændringer i gruppen,

men det er ikke det, der giver den store omsætningsstigning. Det er derimod hoved-

sageligt et øget forbrug af Ozempic, der blev lanceret i august 2018, og som er et

relativt dyrt middel mod diabetes type 2. Forbrugsstigningen er formodentlig en

kombination af nye patienter og patienter, der tidligere har brugt andre lægemidler.

Eksempelvis ses i samme periode et fald i forbruget af Victoza, som ikke koster helt

så meget som Ozempic. Som det fremgår af tabel 2, er omsætningen (AUP ekskl.

moms) for diabetesmidler 89,6 mio. kr. højere end samme periode året før, hvilket

svarer til 25 pct. af den samlede omsætningsstigning for receptlægemidler.

Også inden for angiotensin II antagonister (mod forhøjet blodtryk) har der gennem

flere år været et øget forbrug. Det er især for losartan, som også indgår i tabel 2.

Som det fremgår, vedrører hovedparten af omsætningsstigningen dog prisændrin-

ger.

Hertil kommer behandling med lægemidler mod blodpropper, hvor der gennem nogle

år har været et skift fra et billigt lægemiddel til nogle dyrere præparater. Det er især

til rivaroxaban, som markedsføres under navnet Xarelto, og apixaban, som markeds-

føres under navnet Eliquis. Omsætningsstigningen for disse lægemidler svarer til

henholdsvis 8 og 9 pct. af den samlede omsætningsstigning for receptlægemidler.

De nævnte forbrugsændringer har bidraget til en højere omsætning de seneste år og

dermed en højere gennemsnitspris pr. pakning, som ikke skyldes prisstigninger på

de enkelte pakninger.

I efteråret 2019 tog omsætningsstigningen dog fart. Her har der især været tre læ-

gemidler, som har bidraget markant til omsætningsstigningen. Det drejer sig om lo-

sartan, pantoprazol og alendronsyre, som alle fremgår af tabel 2, og fælles for dem

er, at der har været leveranceproblemer og prisstigninger.

Svigtende udbud af lægemidler har givet prishop på relativt få lægemidler

Prisudviklingen for udvalgte eksempler på lægemidler, der har udvist prishop og pris-

fald, analyseres nærmere nedenfor.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Henvendelse af 29/1-20 fra Danmarks Apotekerforening om forsyningssikkerhed og prisen på lægemidler

7 af 9

Losartan:

En del af forklaringen på de stigende priser skal findes i Kina og Indien,

hvor der har været problemer med at sikre kvaliteten af produktionen af det meget

anvendte aktive stof valsatan. Det benyttes til behandling af forhøjet blodtryk og

hjertesvigt. I 2018 blev der fundet potentielt kræftfremkaldende urenheder i flere

lægemidler med det aktive stof, hvilket betød, at en lang række lægemidler måtte

trækkes fra markedet.

Siden da har patienter med forhøjet blodtryk og risiko for hjertesvigt fået andre læ-

gemidler som led i deres behandling. Herunder ikke mindst lægemidlet losartan, hvor

antallet af solgte døgndoser de seneste 12 måneder er steget med 25 procent. Den

øgede efterspørgsel har samtidig betydet øget pris, hvilket formodentlig kan henfø-

res til, at det kan være svært at tilpasse udbuddet på kort sigt.

I figur 6 nedenfor ses et eksempel på udviklingen i prisen på den billigste tilgænge-

lige pakning

–

den såkaldte tilskudspris

–

for en af substitutionsgrupperne for losar-

tan. Losartan er et af de hyppigst anvendte lægemidler, så prisstigningen har stor ef-

fekt på den samlede omsætning. Det vurderes, at den prisstigning, der har været i

2. halvår 2019 for losartan, svarer til omkring 20 pct. af den konstaterede omsæt-

ningsstigning for receptlægemidler solgt på apotek. I de seneste to prisperioder i ja-

nuar 2020 er priserne dog igen begyndt at falde, jf. figur 6 nedenfor.

Figur 6: Udvikling i tilskudspris pr. tablet for losartan 50 mg, 100 stk.

Kilde: Medicinpriser.dk. Tilskudsprisen er prisen på den billigste, tilgængelige pakning i substituti-

onsgruppen af ligeværdige lægemidler.

Pantoprazol:

Prisen på et andet lægemiddel, pantoprazol, der benyttes mod mave-

sår mv., har også udviklet sig voldsomt, og der har været leverancesvigt på flere

pakninger. Forbruget af lægemidlet har været stort set konstant det seneste år.

Baggrunden for leverancesvigt kendes ikke aktuelt, men når udbuddet falder, og ef-

terspørgslen er nogenlunde uændret, vil det typisk kunne aflæses i højere priser.

Nedenfor ses et eksempel på udviklingen i tilskudspris for en af substitutionsgrup-

perne for pantoprazol.

Også pantoprazol er et hyppigt anvendt lægemiddel, og derfor er effekten af prisstig-

ningen på den samlede omsætning stor. Det vurderes, at den prisstigning, der har

været i 2. halvår 2019 for pantoprazol, svarer til omkring 11 pct. af den konstate-

rede omsætningsstigning for receptlægemidler solgt på apotek. Prisen toppede dog i

oktober 2019 og er efterfølgende faldet næsten tilbage til niveauet fra foråret 2019,

jf. figur 7 nedenfor.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Henvendelse af 29/1-20 fra Danmarks Apotekerforening om forsyningssikkerhed og prisen på lægemidler

8 af 9

Figur 7: Udvikling i tilskudspris pr. tablet for pantoprazol 20 mg, 100 stk.

Kilde: Medicinpriser.dk. Tilskudsprisen er prisen på den billigste, tilgængelige pakning i substituti-

onsgruppen af ligeværdige lægemidler.

Alendronsyre:

Der var i sensommeren flere pakninger med leverancesvigt for dette

lægemiddel, og den producent, der var tilbage på markedet, hævede prisen betyde-

ligt ved udgangen af juli. Prisen på alendronsyre toppede i august-september 2019

og er siden da faldet tilbage til omkring niveauet før prishoppet. Nedenfor i figur 8

ses et eksempel på udviklingen i tilskudspris for en af substitutionsgrupperne for

alendronsyre.

Det vurderes, at den prisstigning, der var i 2. halvår 2019 for alendronsyre, svarer til

omkring 6 pct. af den konstaterede omsætningsstigning for receptlægemidler solgt

på apotek.

Figur 8: Udvikling i tilskudspris pr. tablet for alendronsyre 70 mg, 12 stk.

Kilde: Medicinpriser.dk. Tilskudsprisen er prisen på den billigste, tilgængelige pakning i substituti-

onsgruppen af ligeværdige lægemidler.

Note: Figuren er korrigeret for leverancesvigt. Især i august var der for substitutionsgruppen en

del varenumre i taksten, der var i leverancesvigt allerede første dag, og derfor reelt ikke kunne le-

veres.

Tilsammen er de tre ovennævnte lægemidler årsagen til omkring 80 pct. af den pris-

ændring på 4,3 pct., der fremgår af den første figur med årsagerne til omsætnings-

ændringer på apoteket i 2. halvår 2019.

Så det tyder ikke på, at der generelt er prisstigninger for generika. Prisstigningerne

er begrænset til relativt få lægemidler. For to af dem er prisen faldet meget igen, og

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Henvendelse af 29/1-20 fra Danmarks Apotekerforening om forsyningssikkerhed og prisen på lægemidler

9 af 9

for det sidste, losartan, ser det også ud til, at prisen er toppet og er begyndt at falde

igen.

Færre patentudløb synliggør øvrige omsætningsændringer

Sidst, men ikke mindst, forstærkes omsætningsstigningen af, at der de seneste år

ikke har været så mange patentudløb på ”store” lægemidler, der har medført gene-

risk konkurrence og lavere priser. For nogle år siden var der mange patentudløb,

som medvirkede til at

”overdøve”

omsætningsstigninger på andre områder. Når der

nu kun er få patentudløb, er der ikke meget, der trækker omsætningsudviklingen i

negativ retning, og derfor er stigningerne lettere at få øje på.

Atomexetin:

Et eksempel på et af de få betydelige patentudløb i 2019 er atomoxe-

tin, der fik generisk konkurrence i begyndelse af juni. Omsætningseffekten af dette

prisfald svarer i kroner næsten til det samme som pantoprazol

–

altså bare med om-

vendt fortegn. Nedenfor i figur 9 ses udviklingen i tilskudsprisen pr. tablet for en af

substitutionsgrupperne. Det fremgår her, at prisen faldt med omkring 95 pct., da der

kom generisk konkurrence. Dette er et typisk billede ved patentudløb, men der har

altså ikke været så mange af dem de seneste år.

Figur 9: Udvikling i tilskudspris pr. tablet for atomoxetin 80 mg, 28 stk.

Kilde: Medicinpriser.dk.