Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 188
Offentligt
2141706_0001.png
Dato 22-01-2020
Sagsnr. 05-0801-95
Sundhedspersonale med særlige kompetencer i psykiatrien
Baggrund og formål
Patienter der indlægges i den regionale psykiatri har brug for en indsats af høj kvalitet. En
væsentlig forudsætning herfor er at indsatsen er tværfaglig.
I forbindelse med satspulje for 2019-2022 blev Sundhedsstyrelsen bedt om at beskrive,
hvordan man kan udbrede kendskab til specialpsykologernes kompetencer, udarbejde fælles
vejledning for specialpsykologers anvendelse og undersøge hvordan specialpsykologer kan
have ansvar for behandling i den regionale psykiatri.
Som led i arbejdet har vi kort beskrevet antallet af sundhedspersoner, herunder
sundhedspersoner med specialuddannelse, i den regionale psykiatri og deres kompetencer.
Desuden er vedlagt et bilag med beskrivelser af faggruppernes uddannelse og kompetencer ud
fra de eksisterende beskrivelser af dette på de respektive faglige selskabers hjemmeside. I den
forbindelse gøres der opmærksom på, at fremkomsten af disse beskrivelser har forskellig
karakter og skal derfor læses og forstås herefter. Således tager beskrivelsen af uddannelse og
kompetencer ved speciallæge i psykiatri udgangspunkt det faglige selskabs målbeskrivelser
for uddannelsen, mens beskrivelsen om uddannelsen til specialpsykolog er forhandlet tekst i
regi af Rådet for Specialpsykologuddannelsen.
Antallet af sundhedspersoner ansat i psykiatrien
De seneste tal for sundhedspersonale ansat i den regionale psykiatri viser, at den største
personalegruppe i psykiatrien er sygeplejersker (cirka 41 pct.), mens social- og
sundhedsassistenter udgør den næststørste personalegruppe (cirka 23 pct.). Psykologerne
udgør cirka 10 pct. af den samlede personalegruppe og lægegruppen udgør omkring 14.
1
Tabel 1 illustrerer fordelingen af faggrupper i psykiatrien i 2017 for hhv. børne- og
ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien.
2
1
INDBLIK I PSYKIATRIEN PÅ TVÆRS AF REGIONER OG KOMMUNER. Sundheds- og Ældreministeriet,
2018
2
Benchmarking af Psykiatrien 2017, Danske Regioner, 2018.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren
2141706_0002.png
Tabel 1: Fordeling af faggrupper i psykiatrien i 2017 i hhv. børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien
Læger
Psykolog Sygeplejer-
Sosu
Socialrådgi
Pæda-
Fysio-
Anden
er
sker
vere
goger
og
sundhedsgrup
ergotera
pe
peuter
Børne- og
296
332
584
81
62
181
36
5
ungdomspsy
kiatri
Voksenpsyki
atri
1201
748
3611
2245
248
179
430
78
I alt
1577
8740
Kilde: Benchmarking af Psykiatrien, Danske Regioner, 2018
Fordelingen af faggrupper er forskellige på tværs af regionerne. Tabel 2 viser andelen af
sundhedsfagligt personale ansat på psykiatriske sygehuse pr. 1.000 indbyggere i de forskellige
regioner.
Figur 1: Sundhedsfagligt personale ansat på psykiatriske sygehuse pr. 1.000 indbyggere, 2016
Kilde: INDBLIK I PSYKIATRIEN PÅ TVÆRS AF REGIONER OG KOMMUNER. Sundheds- og Ældreministeriet, 2018
Antallet af sundhedspersoner med specialuddannelse i psykiatri og børne- og
ungdomspsykiatri
Ifølge Sundhedsstyrelsens lægeprognose for 2018-2040 var der i 2018 i alt 942 speciallæger i
psykiatri og 256 speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri.
3
I januar 2019 var der i alt 150 færdiguddannede specialpsykologer i psykiatri og 103
færdiguddannede specialpsykologer i børne- og ungdomspsykiatri.
4
Der foreligger ikke konkrete tal for antallet af sygeplejersker med specialuddannelse i
psykiatrisk sygepleje, men der estimeres at være ca. 1.300 til 1.400.
Kompetencer
Specialsygeplejersker i psykiatrisk sygepleje
Uddannelsen til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje er af ét års varighed, udbydes af
regionerne og er tilrettelagt således, at der veksles mellem teoretisk og klinisk uddannelse.
3
Lægeprognose 2018-2040, Sundhedsstyrelsen, 2019
4
Dansk Psykolog Forenings hjemmeside:
https://www.dp.dk/de-er-med-til-at-bane-vejen-for-
specialpsykologernes-behandlingsansvar/
2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren
2141706_0003.png
Specialsygeplejerskerne i psykiatrisk sygepleje påtager sig et særligt ansvar inden for den
kliniske psykiatriske sygepleje, herunder klinisk psykiatrisk sygepleje, sundhedspædagogik,
kvalitetsudvikling, tværfagligt, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde.
Se mere om specialsygeplejerskernes uddannelse og kompetencer i
Bekendtgørelse om
uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje.
Specialpsykologer i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri
En psykolog kan, efter en 5-årig kandidatuddannelse (cand.psych.) i psykologi og
efterfølgende autorisation fra Psykolognævnet (som kan opnås efter to års praktisk arbejde),
videreuddanne sig til specialpsykolog i enten børne- og ungdomspsykiatri eller psykiatri.
Specialpsykologuddannelsen udbydes af de fem regioner og strækker sig over fire år.
Uddannelsen rummer praksis og teori. Uddannelsen opslås samlet og består af to
uddannelsesforløb, hhv. en 12-måneders introduktionsuddannelse og en 36-måneders
hoveduddannelse. Både introduktions- og hoveduddannelsen indeholder en klinisk praksisdel
og en teoretisk kursusdel. Uddannelsen skal så vidt muligt indeholde mindst to
ansættelsessteder inden for specialet henholdsvis hver af mindst 12 måneders varighed.
Se mere om specialpsykologernes uddannelse og kompetencer i målbeskrivelserne for
uddannelsen
5,6
.
Speciallæger i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri
Speciallæger i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri har gennemgået 6 års
lægevidenskabelig universitetsuddannelse, 1 års klinisk basisuddannelse, 1 års introduktion til
specialet og 4 års speciallægeuddannelse (herunder 6 måneders neurologisk sideuddannelse).
Under uddannelsen gennemfører speciallægen en psykoterapeutisk grunduddannelse.
Introduktionsuddannelsen på 1 år foregår på et psykiatrisk sygehus eller center. Den bruges til
at indlære basale færdigheder i diagnostik, behandling (biologisk, psykoterapeutisk og
sociale) og vigtigste differentialdiagnoser.
Hoveduddannelsen består af 6 måneders neurologi, og 3�½ års ansættelse på mindst 2
psykiatriske afdelinger. Ansættelsen skal foregå i afdelinger med hovedfunktion, som afdeling
med specialiseret funktion. I løbet af hoveduddannelsen skal den uddannelsessøgende læge
endvidere gennemføre den psykoterapeutiske grunduddannelse og forskningstræning, samt
deltage i de obligatoriske specialespecifikke og generelle (ikke-specialespecifikke) kurser.
Børne- og ungdomspsykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og
rehabilitering af mentale og adfærdsmæssige forstyrrelser og psykiske sygdomme hos børn og
unge. Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets
områder.
Introduktionsuddannelsen på 1 år foregår på et psykiatrisk sygehus eller center. Den bruges til
at indlære basale færdigheder i diagnostik, behandling (biologisk, psykoterapeutisk og
sociale) og vigtigste differentialdiagnoser.
Introduktionsuddannelsen afsluttes med en egnethedsvurdering til specialet.
5
http://www.specialpsykologuddannelsen.dk/siteassets/2.-om-uddannelsen/malbeskrivelser/malbeskrivelse-for-
specialpsykologuddannelsen-i-psykiatri-godkendt-220311.pdf
6
http://www.specialpsykologuddannelsen.dk/siteassets/2.-om-uddannelsen/malbeskrivelser/malbeskrivelse-for-
specialpsykologuddannelsen-i-borne--og-ungdomspsykiatri-godkendt-220311.pdf
3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren
Hoveduddannelsen består af 4 års ansættelse på mindst 2 afdelinger. Ansættelsen skal foregå i
afdelinger med Hovedfunktion, som afdeling med specialiseret funktion.
I løbet af hoveduddannelsen skal den uddannelsessøgende læge endvidere gennemføre den
psykoterapeutiske grunduddannelse og forskningstræning, samt deltage i de obligatoriske
specialespecifikke og ikke-specialespecifikke kurser.
4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren
2141706_0005.png
Bilag 1: Beskrivelser af faggruppernes uddannelse og kompetencer
Uddannelse til specialpsykolog
Kandidatuddannelsen i psykologi giver psykologer en bred viden inden for det psykologiske
genstandsfelt, hvor de blandt andet opnår viden inden for personlighedspsykologi,
kognitionspsykologi, udviklingspsykologi og behandlingsorienteret psykologi. Det er
udelukkende personer med en godkendt kandidatuddannelse i psykologi, der må bruge
betegnelsen ’psykolog’.
Kandidater i psykologi har mulighed for at opnå autorisation ved at gennemgå
efteruddannelse, som indebærer to års praktisk arbejde. Autorisationsordningen varetages af
Psykolognævnet, der er en selvstændig myndighed under Børne- og Socialministeriet.
Autorisationen pålægger psykologerne det etiske og juridiske ansvar for udøvelsen af deres
faglige virke, og de bliver samtidig omfattet af psykolognævnets tilsyn, jf. Bekendtgørelse om
lov om psykologer
7
m.v. ligesom psykologen kan indklages for patientombuddet.
Autoriserede psykologers faglige virksomhed inden for sundhedsvæsenet er bl.a. psykologisk
undersøgelse og behandling af psykisk lidelse samt rådgivning af mennesker, der uden at
være syge, befinder sig i en krisesituation eller på anden måde har personlige vanskeligheder.
Sundhedsfaglig virksomhed kan udføres både på et sygehus, en anden behandlingsinstitution
inden for sundhedsvæsenet og i privat praksis, når virksomheden omfattes af ovenstående
beskrivelse. I tilsynet med autoriserede psykologer, der virker inden for sundhedsvæsenet,
suppleres Psykolognævnet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Psykologen kan efter autorisation videreuddanne sig til specialist eller specialpsykolog.
Psykologer, herunder også specialpsykologer ansat på offentlige sygehuse, er
sundhedspersoner i lovens forstand, men det er alene autoriserede psykologer, der kan have
selvstændigt behandlingsansvar. Ikke-autoriserede psykologer, der arbejder i
sundhedsvæsenet, udøver deres virke på en autoriseret sundhedspersons delegation.
Specialistuddannelsen udbydes af Dansk Psykolog Forening og er normeret til tre år
8
.
Psykologen kan tage specialistuddannelse inden for tre hovedområder:
• Børnepsykologi (herunder Specialist i: Klinisk børnepsykologi, Klinisk
børneneuropsykologi, Pædagogisk psykologi, Sundhedspsykologi med børn og
Psykoterapi med børn)
• Voksenpsykologi (herunder Specialist i: Sundhedspsykologi med voksne, Psykoterapi
med voksne, Psykopatologi, Psykotraumatologi, Klinisk Neuropsykologi,
Gerontopsykologi)
• Specialist i Arbejds- og organisationspsykologi
Psykologen kan også vælge at videreuddanne sig til specialpsykolog i enten børne- og
ungdomspsykiatri eller psykiatri. Specialpsykologuddannelsen udbydes af de fem regioner og
strækker sig over fire år. Uddannelsen rummer praksis og teori. Uddannelsen opslås samlet og
består af to uddannelsesforløb, hhv. en 12-måneders introduktionsuddannelse og en 36-
måneders hoveduddannelse. Både introduktions- og hoveduddannelsen indeholder en klinisk
7
Bekendtgørelse om lov om psykologer, LBK nr. 52 af 24/01/2018
8
Udbudte specialistuddannelser, lokaliseret 8.1.2019 på:
http://www.dp.dk/uddannelse-karriere/specialist-
supervisor/
5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren
2141706_0006.png
praksisdel og en teoretisk kursusdel. Uddannelsen skal så vidt muligt indeholde mindst to
ansættelsessteder inden for specialet henholdsvis hver af mindst 12 måneders varighed. Både
introduktions- og hoveduddannelsen indeholder en klinisk praksisdel og en teoretisk
kursusdel. Kurserne indbefatter eksempelvis psykopatologi med fokus på diagnostik og
komorbiditet, udviklingsprocesser og risikofaktorer, psykologisk og neurologisk testmetode,
biologiske behandlingsprincipper, psykologisk behandling, etik, ledelse, administration og
samarbejde (ref. til målbeskrivelse).
Kompetencer hos specialpsykolog
Specialpsykologen er ansvarlig for sin virksomhedsudøvelse i henhold til sin autorisation som
psykolog, jf. lov om psykologer. Funktionsområder for en specialuddannet psykolog i børne-
og ungdomspsykiatri eller psykiatri omfatter
9
:
1) Praktiske psykopatologiske kliniske færdigheder i forhold til patienter inden for børne-
og ungdomspsykiatrien henholdsvis psykiatrien, herunder:
a) at varetage klinisk psykopatologisk undersøgelses-, behandlings- og
forløbsplaner
b) at varetage psykopatologisk diagnostisk udredning
c) at varetage psykologisk behandling
d) at medvirke til sikring af formidling, vejledning og behandling med henblik på
at fremme psykisk sundhed og forebygge følgevirkninger af psykisk sygdom
2) Medvirken til koordinering, samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, herunder:
a) tilrettelæggelse og koordination af udrednings- og behandlingsprogrammer i
henhold til den fastlagte behandlingsplan
b) fremme og sikre kontinuitet og sammenhæng i det samlede patientforløb,
herunder sikring af at den psykiatriske patient og de pårørende informeres om
behandlingsforløbet
c) at fremme og sikre at den samlede indsats tager udgangspunkt i patientens og
de pårørendes ønsker og ressourcer
d) at fremme et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde vedrørende psykiatriske
patienter
3) Kvalitetsudvikling og undervisning, herunder:
a) at iværksætte og deltage i udviklings- og forskningsprojekter med fokus på
indsatsen i relation til behandling af patienter med psykopatologiske tilstande,
herunder at forholde sig kritisk analyserende til ny viden på området samt
medvirke til implementering heraf
b) at medvirke til at fremme og sikre den faglige kvalitet i behandlingsforløbene
inden for det pågældende område
c) at medvirke ved uddannelse af psykologer inden for psykiatrien, herunder
psykologer, der skal uddannes til specialpsykologer i børne- og
ungdomspsykiatri og psykiatri.
9
Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri, BEK nr. 1303
af 25/11/2010.
6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren
2141706_0007.png
Se også målbeskrivelserne for uddannelse af specialpsykologer i hhv. psykiatri
10
og børne- og
ungdomspsykiatri
11
.
Uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje
Til specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje kan optages ansøgere, der har bestået dansk
eller udenlandsk sygeplejerskeeksamen på bachelorniveau eller anden dansk eller udenlandsk
sygeplejerskeeksamen samt videnskabsteori og - metode på diplomniveau eller tilsvarende,
har dansk autorisation som sygeplejerske, har mindst 2 års klinisk erfaring fra ansættelse
inden for psykiatrisk sygepleje samt har en 1-årig aftale med arbejdsgiveren om deltagelse i
teoriundervisningen og om systematisk, superviseret og vejledt klinisk uddannelse
12
.
Uddannelsen er af 1 års varighed og er tilrettelagt med veksling mellem teoretisk og klinisk
uddannelse. Uddannelsen består af 4 uddannelsesperioder, fordelt således:
1. Uddannelsesperiode: Klinisk psykiatrisk sygepleje
2. Uddannelsesperiode: Sundhedspædagogik
3. Uddannelsesperiode: Kvalitetsudvikling, tværfagligt, tværprofessionelt og
tværsektorielt samarbejde
4. Uddannelsesperiode: Psykiatrisk sygepleje, afsluttende eksamen, evaluering og
implementering af uddannelsen.
Kompetencer hos specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje
Specialsygeplejersken
13
er ansvarlig for sin virksomhedsudøvelse i henhold til sin autorisation
som sygeplejerske, jf. lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed Stk. 2. Funktionsområdet for en specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje
omfatter, at sygeplejersken på videregående niveau påtager sig et særligt ansvar inden for den
kliniske psykiatriske sygepleje, herunder
1) klinisk psykiatrisk sygepleje,
2) sundhedspædagogik,
3) kvalitetsudvikling, tværfagligt, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde.
Efter færdiggjort uddannelse har en specialsygeplejerske følgende viden, færdigheder og
kompetencer
14
:
Viden
1) Har viden om højeste internationale forskning inden for udvalgte områder relateret til
klinisk psykiatrisk sygepleje.
2) Kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over udvalgte fagområders
viden samt kunne identificere kliniske problemstillinger relateret til den psykiatriske
sygepleje.
Færdigheder
10
http://www.specialpsykologuddannelsen.dk/siteassets/2.-om-uddannelsen/malbeskrivelser/malbeskrivelse-for-
specialpsykologuddannelsen-i-psykiatri-godkendt-220311.pdf
11
http://www.specialpsykologuddannelsen.dk/siteassets/2.-om-uddannelsen/malbeskrivelser/malbeskrivelse-for-
specialpsykologuddannelsen-i-borne--og-ungdomspsykiatri-godkendt-220311.pdf
12
Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje, BEK nr. 1083 af 30/06/2016
13
Ibid.
14
Ibid.
7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren
1) Kan mestre udvalgte videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle
færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for klinisk psykiatrisk sygepleje.
2) Kan vurdere og vælge blandt udvalgte fagområders videnskabelige teorier, metoder,
redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye
analyse- og løsningsmodeller relateret til den kliniske psykiatriske sygepleje.
3) Kan formidle udvalgt forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og
videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister relateret til den
kliniske psykiatriske sygepleje.
Kompetencer
1) Kan håndtere arbejdssituationer der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye
løsningsmodeller.
2) Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt, tværfagligt og tværsektorielt
samarbejde og påtage sig professionelt ansvar.
3) Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.
Funktionsområdet for en specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje omfatter, at
sygeplejersken på videregående niveau har viden, færdigheder og kompetencer til at:
1) Varetage og udvikle klinisk psykiatrisk sygepleje på et videregående niveau
2) Medvirke til og sikre at den samlede indsats tager udgangspunkt i patientens og de
pårørendes ønsker og ressourcer
3) Varetage den sundhedspædagogiske indsats over for patienten og de pårørende,
herunder fremme psykisk sundhed og forebygge følgevirkninger af psykisk sygdom
4) Fremme og sikre kontinuitet og sammenhæng i det samlede patientforløb
5) Tilrettelægge og koordinere den sygeplejefaglige del af udrednings- og
behandlingsprogrammer i henhold til fastlagte retningslinjer, forløbsprogrammer mm.
Overordnet om uddannelsen til speciallæge
Ifølge Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger § 1 er speciallægeuddannelsen en
formaliseret lægelig videreuddannelse på videnskabeligt grundlag. Uddannelsen giver
praktisk og teoretisk kompetence på speciallægeniveau inden for det enkelte lægelige
speciale. Inden for psykiatrien findes der to overordnede lægelige specialer, hhv. børne- og
ungdomspsykiatri og psykiatri.
Ifølge lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 30 må en
læge ikke uden særlig tilladelse betegne sig som speciallæge. Sundhedsministeren afgør efter
indstilling fra Sundhedsstyrelsen inden for hvilke grene af lægevidenskaben læger kan opnå
tilladelse til at betegne sig som speciallæge.
Uddannelse til speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri har gennemgået 6 års lægevidenskabelig
universitetsuddannelse, 1 års klinisk basisuddannelse, 1 års introduktion til specialet og 4 års
speciallægeuddannelse (herunder 6 måneders neurologisk sideuddannelse). Under
uddannelsen gennemfører speciallægen en psykoterapeutisk grunduddannelse.
.
8
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren
2141706_0009.png
Introduktionsuddannelsen på 1 år foregår på et psykiatrisk sygehus eller center. Den bruges til
at indlære basale færdigheder i diagnostik, behandling (biologisk, psykoterapeutisk og
sociale) og vigtigste differentialdiagnoser.
Introduktionsuddannelsen afsluttes med en egnethedsvurdering til specialet.
Hoveduddannelsen består af 4 års ansættelse på mindst 2 afdelinger. Ansættelsen skal foregå i
afdelinger med hovedfunktion, som afdeling med specialiseret funktion.
I løbet af hoveduddannelsen skal den uddannelsessøgende læge endvidere gennemføre den
psykoterapeutiske grunduddannelse og forskningstræning, samt deltage i de obligatoriske
specialespecifikke og ikke-specialespecifikke kurser.
Kompetencer for speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri
Børne- og ungdomspsykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og
rehabilitering af mentale og adfærdsmæssige forstyrrelser og psykiske sygdomme hos børn og
unge. Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets
områder.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark udarbejder målbeskrivelse for, hvilke
kompetencer, der skal opnås under speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsen godkender
målbeskrivelsen, der kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
15
. Ifølge den gældende
målbeskrivelse skal speciallægen i børne- og ungdomspsykiatri efter endt hoveduddannelse
have opnået kompetencer inden for følgende emner:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
15
Objektiv psykiatrisk undersøgelse af børn og unge
Vurdere behov for og henvise til supplerende undersøgelse
Udføre diagnostisk formulering
Anvende relevante love og forordninger vedrørende børn og unges forhold
Diagnosticere og varetage behandling af akutte psykiatriske lidelser
Udføre psykofarmakologisk behandling af børn og unge
Have kendskab til børn og unges seksuelle udvikling og manifestationer
Kunne udføre psykoterapeutisk behandling af børn, unge og familier
(psykoterapeutisk grunduddannelse)
Information til patient/pårørende og samarbejdspartnere om
forløb og formål medundersøgelse/ behandling
Lede samtaler med patient/ pårørende og samarbejdspartnere
Rådgive om behandling i afdelingen og yde konsulentbistand til eksterne
samarbejdspartnere
Skriftlig formidling af patientforløb til relevante samarbejdspartnere
Psykoedukation til børn, unge og familier
Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
Indgå konstruktivt i konfliktløsning, internt og eksternt
Samarbejde med somatiske og psykiatriske afdelinger om psykiske lidelser hos somatisk
syge børn, og børn med psykisk syge forældre
Kunne redegøre for og fungere inden for sundhedsvæsenets struktur og funktion
Direkte ledelsesfunktion i afgrænsede sammenhænge
https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/~/media/4828E7BD495A41ED9B3DC0AB70
6D5A4D.ashx
9
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Rådgive om behandlingen i afdelingen og yde konsulentbistand til eksterne
samarbejdspartnere
Medvirke til forebyggelse af psykisk lidelse hos børn og unge
Kunne anvende gældende regler for anmeldelses-praksis
Indhente og anvende ny viden
Formidle faglig viden til kolleger, og vejlede yngre kolleger og andrefaggrupper
Redegøre for psykologiske faktorer, der har indflydelse på individets normale og
patologiske udvikling
Redegøre for genetiske og miljømæssige faktorer, der har indflydelse på individets
normale og patologiske udvikling
Redegøre for anvendt psykopatologisk klassifikation
Redegøre for psykofarmakologiske behandlingsprincipper
Agere i henhold til gældende etiske regler for egen praksis
Kunne evaluere egen viden og kunnen samt egne uddannelses- og udviklingsbehov
Uddannelse til speciallæge i psykiatri
Speciallæger i psykiatri har gennemgået 6 års lægevidenskabelig universitetsuddannelse, 1 års
klinisk basisuddannelse, 1 års introduktion til specialet og 4 års speciallægeuddannelse
(herunder 6 måneders neurologisk sideuddannelse). Under uddannelsen gennemfører
speciallægen en psykoterapeutisk grunduddannelse.
Introduktionsuddannelsen på 1 år foregår på et psykiatrisk sygehus eller center. Den bruges til
at indlære basale færdigheder i diagnostik, behandling (biologisk, psykoterapeutisk og
sociale) og vigtigste differentialdiagnoser. Introduktionsuddannelsen afsluttes med en
egnethedsvurdering til specialet.
Hoveduddannelsen består af 4 års ansættelse på mindst 2 afdelinger. Ansættelsen skal foregå i
afdelinger med hovedfunktion, som afdeling med specialiseret funktion.
I løbet af hoveduddannelsen skal den uddannelsessøgende læge endvidere gennemføre den
psykoterapeutiske grunduddannelse og forskningstræning, samt deltage i de obligatoriske
specialespecifikke og ikke-specialespecifikke kurser.
Den Psykoterapeutiske grunduddannelse foreslås påbegyndt under introduktionsstillingen og
skal færdiggøres under hoveduddannelse. Den omfatter:
• 60 timer teoretisk undervisning
• 60 terapi sessioner á mindst 45 minutter med tilhørende
• 60 supervisionstimer
Kompetencer hos speciallæger i psykiatri
Psykiatri er et lægevidenskabelige speciale og speciallægen i psykiatri har
patologiske bevidsthedsfænomener som arbejdsområde. En speciallæge i psykiatri
beskæftiger sig med forebyggelse, udredning, behandling og rehabilitering af patienter med
psykiske lidelser. En speciallæge i psykiatri besidder, i kraft af sin uddannelse, et veldefineret
sundhedsvidenskabeligt, psykologisk og særligt psykopatologisk vidensgrundlag.
Psykiatrien er baseret på og integrerer flere teoretiske og kliniske dimensioner:
i) den biologiske
ii) den psykoterapeutiske
iii) den psykosociale
10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren
2141706_0011.png
iv) den beskrivende psykopatologiske
En speciallæge i psykiatri har den nødvendige kompetence til at arbejde ud fra den bio-psyko-
sociale forståelse af psykiske sygdomme, med fokus på det hele menneske. Speciallægen i
psykiatri har fokus på, at man ikke kan adskille et menneskes biologiske, psykiske og sociale
dimensioner. Disse indgår i en konstant interaktion hos det enkelte individ.
Speciallægen i psykiatri kombinerer forskellige metoder til at afdække biologiske,
psykologiske og sociale aspekter for at kunne foretage kliniske beslutninger og udføre
diagnostiske og terapeutiske procedurer. Viden opnås gennem samtale med patienter,
pårørende, andre behandlere og øvrige relevante samarbejdspartnere. Med dette som et samlet
udgangspunkt træffes behandlingsmæssige beslutninger ud fra ekspertviden om evidens og
god klinisk praksis,
under hensyntagen til den enkelte patients aktuelle situation, præferencer, etik, juridiske
forhold samt tilgængelige ressourcer
Speciallægen i psykiatri udreder og behandler psykisk sygdom og kan således foretage
psykiatrisk anamnese og diagnostiske interviews til udredning og eventuel diagnosticering af
patienter.
Den sundhedsvidenskabelige lægefaglige baggrund gør at speciallægen i psykiatri er
kompetent til at lede komplekse psykiatriske patientforløb, til at foretage relevante
prioriteringer i klinikken, til at koordinere hvilke dele af patientens forløb, der kan og bør
varetages af andre faggrupper i og uden for psykiatrien, og til at visitere patienter til korrekt
behandling.
Som en naturlig del af udredning og behandling af de givne psykopatologiske symptomer,
indgår en konstant stillingtagen til somatiske differentialdiagnoser. Speciallægen i psykiatri
varetager som læge også generel somatisk udredning og behandling af almindeligt
forekommende medicinske sygdomme og tager ansvar for alle aspekter af det enkelte
menneskes behandling.
Speciallægen i psykiatris virksomhed udføres på de psykiatriske akutmodtagelser,
døgnafdelinger, ambulatorier og i psykiatriske speciallægepraksisser. Yderligere foretager
speciallægen i psykiatri også kliniske vurderinger af psykiatriske problemstillinger hos
patienter i andre specialer eller institutioner, samt udviser ekspertise i andre situationer end
den direkte patientkontakt ved at bistå lægelige kolleger, pårørende og øvrige
samarbejdspartnere med råd og vejledning.
Dansk Psykiatrisk Selskab udarbejder målbeskrivelse for, hvilke kompetencer, der skal opnås
under speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsen godkender målbeskrivelsen, der kan findes
på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
16
. Ifølge den gældende målbeskrivelse skal en speciallæge
i psykiatri efter endt hoveduddannelse have opnået kompetencer inden for følgende emner:
- Neurologisk anamnese, objektiv neurologisk undersøgelse, identifikation og
behandling af akutte og kroniske neurologiske lidelser
- Billediagnostiske og neurofysiologiske undersøgelser
16
https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/~/media/CFA6353000444CB09A4C50404426
BC9E.ashx
11
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Psykiatrisk anamnese og diagnostiske interviews
Diagnosticering iht. gældende diagnostiske klassifikationssystem
Anvendelse af relevante psykometriske skalaer
Psykopatologi
Behandling i henhold til psykofarmakologi, psykoterapi og psykoedukation
Sociale behov samt inddragelse af patient, familie og relevante sociale instanser.
Anvendelse af antidepressiva, antipsykotika, stemningsstabiliserende behandling,
ECT, centralstimulantia, anxiolytika og hypnosedativa mht. virkning og effekt,
bivirkninger (herunder bivikningsskalaer), anvendelse af præparater mod bivirkninger,
interaktioner, vanlig dosis, behandlingsmonitorering samt gældende retningslinjer
Psykiatrilovens bestemmelser
Social-anamnese
Initiering af social intervention og i nødvendigt omfang bidrage i samarbejde med
kommuner samt øvrige aktører indenfor bl.a. familie-, uddannelse-, job- og
boligområdet
Anvendelse af servicelovens bestemmelser
Psykiatrisk behandling af patienter med gerontopsykiatrisk problemstillinger
Behandling af patienter med nedsat intelligensniveau og mental retardering under
indlæggelse
Sexologiske problemstillinger
Behandling af retslige patienter samt indlæggelse og udskrivelse af retslige patienter.
Psykiatrisk behandling af patienter med anden etnisk baggrund.
Psykiatriske tilsyn på patienter med somatisk sygdom.
Kunne præsentere en klinisk problemstilling vedr. en patient
Empatisk og forståelig kommunikation og samtale med en patient eller en pårørende
Udformning af erklæringer til sociale myndigheder, patientklagenævn, domstole eller
politimyndighed
Tværfagligt samarbejde, herunder opsøge samarbejde med kolleger fra somatiske
afdelinger, praktiserende læger samt andre instanser (kommune, politi) vedrørende
konkrete patienter.
Vagtarbejde
Visitation
Planer for undersøgelse og behandling for patienter
Organisatorisk arbejde og organisatorisk forståelse for offentlig sygehusvirksomhed
Selvledelse
Akademiske kompetencer, herunder præsentation af klinisk problemstilling, foredrag
og gennemgang af artikler fra et internationalt anerkendt fagtidsskrift
Varetage undervisningen af medicinstuderende.
Demonstrere indsigt i egne faglige begrænsninger og bevidsthed om egne reaktioner i
forskellige kliniske reaktioner
12