SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 188
Offentligt

Dato 22-01-2020

Sagsnr. 05-0801-95

Sakg/amrr/nara/hpr

Notat om psykiatrien i Norge og anvendelsen af specialpsykologer

Baggrund og formål

I forbindelse med satspuljeaftalen for 2019-2022 blev Sundhedsstyrelsen bedt om at beskrive,

hvordan man kan udbrede kendskabet til specialpsykologernes kompetencer, udarbejde en

fælles vejledning for specialpsykologers anvendelse, samt med inspiration fra Norge under-

søge, hvordan specialpsykologer kan have ansvar for behandling i den regionale psykiatri.

Baggrunden for dette satspuljeinitiativ var, at der de senere år i stigende grad er ansat speci-

alpsykologer i psykiatrien, men at der synes at være tvivl om deres ansvarsområder og befø-

jelser.

Sundhedsstyrelsen vil i dette notat beskrive de eksisterende erfaringer med anvendelse af spe-

cialpsykologer i psykiatrien i Norge. Dette med henblik på at understøtte en fælles forståelse

af, hvordan specialpsykologerne anvendes i Norge, og i hvilket omfang de norske erfaringer

kan anvendes i en dansk sammenhæng.

Vidensindsamlingen til dette notat er sket dels gennem indsamling af skriftligt materiale og

dels gennem et studiebesøg om psykiatrien i Norge af to dages varighed 14.-15. maj 2019.

Notatet bygger på følgende skriftlige materiale:

- Evaluering av Opptrappingsplanen for psykisk helse (2001-2009), Norges forsknings-

råd, 2009

- Internasjonalt perspektiv på psykisk helse og helsetjenester til mennesker med psyki-

ske lidelser, Helsedirektoratet, 2015

- Organisering og praksis i ambulante akutteam ved distriktspsykiatriske sentre (DPS),

Helsedirektoratet, 2014

- Distriktspsykiatriske tjenester 2017, Helsedirektoratet. 2019

- Strategi for reduksjon og kvalitetssikring af tvang innen det psykiske helsevern, Den

Norske Legeforening, 2018

- Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af SUU alm. del spørgsmål 750, 7. juli 2016.

- Relevant norsk og dansk lovgivning

Under besøget i Norge mødtes Sundhedsstyrelsen med ledere og medarbejdere med forskellig

faglig baggrund fra Akershus Universitetssykehus uden for Oslo samt med ledere og medar-

bejdere, ligeledes med forskellig faglig baggrund, i Helsedirektoratet (den norske Sundheds-

styrelse). Fra Danmark deltog fra fire repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, to repræsentanter

fra Sundheds- og Ældreministeriet samt tre repræsentanter fra Danske Regioner.

Dette notat vil beskrive de væsentligste hovedpunkter i udviklingen og organiseringen af psy-

kiatrien i Norge siden Opptrappingsplanens vedtagelse i 1999, samt hvordan specialpsykolo-

ger (i dette dokument benævnt med den norske betegnelse’psykologspecialister’) anvendes.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren

Notatet vil derudover beskrive de foreløbige norske erfaringer med anvendelse af psykolog-

specialister, og hvordan disse erfaringer kan ses ind i en dansk sammenhæng.

Hovedtræk i

Opptrappingsplanen for psykisk helsevern

i Norge

I 1997 kom den norske regering med udspillet

Åpenhet og helhet. Om psykiske lidelser og hel-

setilbudene.

Udspillet kom med en kraftig kritik af organiseringen af den samlede indsats i

psykiatrien og foreslog en udbygning og omorganisering af den norske psykiatri (herefter be-

nævnt ”psykisk helsevern”).

Det blev konstateret af det daværende Helse- og omsorgsdepartement, at tilbuddene til men-

nesker med psykiske lidelser var utilfredsstillende bl.a. grundet:

- For lidt kapacitet i tilbuddene til mennesker med psykiske lidelser

- For dårlige tilbud i mange kommuner

- For få tilgængelige behandlingspladser på psykiatriske sygehuse

- For høje krav til, hvornår en patient kan komme ind på en afdeling

- For lang tid fra første sygdomstegn til behandling

- For dårlig opfølgning efter udskrivelse fra sygehus

- For mange patienter som bliver udskrevet for tidligt

- For dårlig kvalitetssikring af tilbuddene

Patientens behov blev således sat i fokus og indsatsen på kommunalt, regionalt (fylkeskom-

munalt) og statsligt niveau skulle have dette som udgangspunkt.

Psykiatriudspillet blev fulgt op af en stor handlingsplan for mennesker med psykiske lidelser

frem mod 2006, med øremærkede midler, kaldet

Opptrappingsplanen for psykisk helse,

som

blev politisk vedtaget året efter. I alt blev der afsat 6,3 mia. kr. til Oppptrappingsplanen.

I planen blev en omstrukturering af psykisk helsevern foreslået

. For voksne skulle tilbuddene

fremadrettet bestå af:

- Specialiserede sygehusafdelinger

- Distriktspsykiatriske centre (DPS), som skulle levere decentrale indsatser (herunder am-

bulante indsatser og akuttilbud) til befolkningen i optageområdet

- Praktiserende psykologer (’avtalespesialister’) skulle levere tilbud i samarbejde med øv-

rige tilbud

I 2003 blev planen udvidet og forlænget fra 2006 til 2008. Følgende blev prioriterede områ-

der:

- Børn og unge

- Styrket indsats i kommunerne ift. lokale tilbud

- Kultur- og holdningsændring med fokus på brugerperspektivet og mestring

- Omstilling af specialiserede tilbud med videreudvikling af distriktspsykiatriske centre og

bedre akutfunktioner

- Øget indsats i kommunerne og videreudvikling af lokale tilbud og udbygning af særlige

boligformer og bottilbud

- Kultur- og holdningsændring med særlig vægt på brugerperspektivet og mestring

- Fokus på arbejdslivet for mennesker med psykiske lidelser

Internasjonalt perspektiv på psykisk helse og helsetjenester til mennesker med psykiske lidelser, Helsedirekto-

ratet, 2015

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren

Bedre tilbud til særlige grupper, bl.a. mennesker med misbrug (dobbeltdiagnoser), spise-

forstyrrelse, ældre med psykiske lidelser, ofte for vold og traumatisk stress, selvmordsud-

satte.

Fra 1999-2008 skulle bevillingerne til det psykiske helsevern øges med 29 procent. Et tilsva-

rende beløb blev sat af til øremærket udbygning af tilbud i kommunerne. Antallet af pladser

skulle øges betydeligt i DPS og marginalt på sygehusene, men det samlede antal pladser

skulle ikke reduceres. Fra 1998 til 2004 øgedes antal døgnpladser i DPS fra 1.492 til 2.091,

men blev igen reduceret til 1.833 ved planperiodens slutning i 2008. I samme periode ses en

betydelig øgning i antal udskrivninger, fra 29.000 i 1998 til 49.000 i 2008, en øgning på 55

procent. Den ambulante behandlingskapacitet blev samtidig udbygget. Antal konsultationer

øgedes fra 476.000 i 1998 til 1.099 000 i 2008

. Endvidere er antallet af døgnpladser i vok-

senpsykiatrien reduceret fra 5.980 til 3.444 i perioden 2008-2017. Korrigeret for befolknings-

vækst giver dette en nedgang på 53%. Der har i samme periode været en øgning på 41% i an-

tal af konsultationer i de polikliniske og ambulante tilbud. Fra 2008-2017 har der været en

vækst på ca. 23% i antal årsværk (”årsverksinndsatsen”) i både den ’polikliniske’ og den am-

bulante psykiatri – særligt i den ambulante psykiatri, hvor personaleantallet er tredoblet (se

nærmere beskrivelse af ’poliklinisk’ og ambulant i afsnittet om organisering af ambulant be-

handling)

Således medførte Opptrappingsplanen en oprustning og i høj grad en decentralisering af psy-

kisk helsevern gennem den såkaldte distriktspsykiatri.

En evaluering af Opptrappingsplanen fra 2009

peger på, at planen på flere parametre er lyk-

kedes med at styrke den samlede indsats for mennesker med psykiske lidelser. Dog peges der

samtidig på, at det har været vanskeligt at evaluere planens virkning.

Der peges i evalueringen særligt på disse resultater:

- Øget tilgængelighed til psykisk helsevern for børn og unge

- Den nationale dækningsgrad er øget markant, men der er fortsat store regionale forskelle

- For voksne er antallet af ambulant konsultationer øget væsentligt

- Samarbejde mellem tilbuddene er øget betydeligt, men skal styrkes yderligere

- Brugerne er generelt tilfredse med udbyttet af behandlingen – dette gælder både børn og

voksne.

Samtidig peger evalueringen dog på, at der er meget lidt viden om

kvaliteten

af behandlings-

tilbuddene, og at dette er noget, som bør undersøges nærmere. Der er følgende opmærksom-

hedspunkter fremadrettet ift. at få viden om kvaliteten af indsatsen:

- Behov for udvikling af kvalitetsstandarder

- Behov for bedre dataregistrering

Evalueringen peger derudover på at der er yderligere behov for at styrke kvaliteten i forhold

til:

- styrket rådgivning fra specialiserede tilbud til kommunerne og almen praksis

Ibid.

Distriktspsykiatriske tjenester 2017, Helsedirektoratet, 2019

Evaluering av Opptrappingsplanen for psykisk helse (2001-2009). Slutrapport – syntese og analyse av evalue-

ringens delprojekter. Norges forskningsråd, 2009.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren

specialiserede tilbud til voksne med lettere psykiske lidelser samt ældre med psykiske li-

delser.

Organisering af ambulant behandling (distriktspsykiatri)

Som nævnt under Opptrappingsplanen er der i løbet af de seneste 15-20 år sket en betydelig

omstrukturering af den norske psykiatri til en mere decentraliseret indsats. Der var i 2014 i alt

78 godkendte distriktspsykiatriske centre (DPS) i Norge

. Disse DPS er forankret regionalt i

regi af sygehusene. Der er dermed sket en gradvis nedtrapning af sengepladser i psykiatrien, i

takt med at der er sket en udbygning af dagbehandlings-, ambulante- (kaldet ’poliklinik’ i

Norge), og opsøgende/udkørende (kaldet ’ambulant’ i Norge) tilbud knyttet til de distriktspsy-

kiatriske centre.

DPS har hovedansvar for at tilbyde behandlingstilbud i et givent geografisk område, både i

akutsituationer og på baggrund af henvisninger. Det er et overordnet mål at reducere behovet

for indlæggelser og reducere brug af tvang ved at tilbyde hjælp til patienten tættere på hvor

denne bor, og på et tidligere tidspunkt i sygdomsforløbet

Mere specialiserede psykiatriske tjenester som f.eks. gerontopsykiatri eller behandling af al-

vorlige spiseforstyrrelser tilbydes i mere specialiserede afdelinger ved sygehusene. Det er al-

mindeligt, at patienter efter udskrivning fra psykiatriske afdelinger bliver henvist til behand-

ling ved DPS.

Status i distriktspsykiatrien

Under besøget i Norge blev det oplyst, at antallet af uddannede psykologspecialister er øget

væsentligt til 7.500 i 2018, og antallet forventes at stige til 11.000 i 2030. De fleste er ansat

ved DPS, bl.a. i teamlederfunktioner. Det er planen, at der skal ansættes flere psykologspecia-

lister i kommunerne mhp. et mere forbyggende perspektiv. Under besøget i Norge fik Sund-

hedsstyrelsen oplyst, at psykologer primært har erstattet sygeplejersker i DPS, samt at der i

mange DPS ikke har været muligt at rekruttere psykiatere.

Det blev desuden beskrevet at psykologspecialisternes opgaver i DPS typisk er vejledning,

udredning og behandling (konference med læge vedr. somatik og medicinsk behandling) og

teamledelse. Ligeledes blev der under besøget givet udtryk for, at psykologer typisk ikke del-

tager i vagtfunktion.

I Norge er der, som i Danmark, tilsvarende udfordringer med at rekruttere og fastholde speci-

allæger i psykiatri, særligt i udkantsområderne. Rekrutteringen af læger blev under vores be-

søg beskrevet som vanskeliggjort af, at deres arbejdsfunktion i visse situationer kan få karak-

ter af en konsulentfunktion, hvor de primært bistår psykologerne i forhold til diagnostik og

medicinsk behandling. Der blev udtrykt bekymring for, at dette muligvis kan blive fagligt

utilfredsstillende for psykiaterne.

Der har været rejst bekymring i forhold til at det kan være vanskeligt at opretholde den faglige

kvalitet i forhold til behandling af mere komplicerede psykiatriske problematikker

i de DPS

der ligger i tyndt befolkede områder. Dertil at manglen på psykiatere medfører, at det er van-

https://www.helsedirektoratet.no/statistikk/statistikk/kvalitetsindikatorer/psykisk-helse-for-voksne/fastlegers-

vurdering-av-distriktspsykiatriske-sentre

Organisering og praksis i ambulante akutteam ved distriktspsykiatriske sentre (DPS), Helsedirektoratet, 2014

Dagens Medisin, DPS – en gjøkunge?

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren

skeligt at sikre behandling af høj kvalitet, og at man mange steder ikke opfylder de kvalitets-

krav, man sætter ift. udredning. Mangel på psykiatere medfører også, at der hvor psykofar-

makologisk behandling er indiceret, vil kvaliteten af denne behandling ikke være tilstrække-

lig, bl.a. fordi opfølgning og løbende monitorering af medicinske bivirkninger kan blive util-

strækkelig

Tværfaglige kompetencer

I det norske psykisk helsevern arbejder følgende faggrupper:



Speciallæger i psykiatri



Andre læger



Sygeplejersker



Psykologer (herunder psykologspecialister)



Socionom (socialrådgivere)



Miljøterapeuter (se nedenfor for en beskrivelse af faglig baggrund)

Faggrupperne samarbejder tæt omkring patientforløbet ligesom i psykiatrien i Danmark. Det

er ikke nærmere beskrevet, hvordan det tværfaglige samarbejde skal foregå, men Helsedirek-

toratet er i Norge ved at udarbejde patientforløbsbeskrivelser i form af pakkeforløb. Helsedi-

rektoratet i Norge har desuden fremhævet (i et svar til Sundhedsstyrelsen fra en forespørgsel i

2016), at brugen af psykologer inden for psykisk helsevern er øget med 365 pct. i perioden

1998 til 2014 inden for distriktspsykiatrien

Miljøterapeuterne arbejder særligt inden for børne- og ungeområdet. Disse fagprofessionelle

har en bachelor fra en ’høgskole’ eller universitet som fx ergoterapeuter, ’barnevernspedago-

ger’ (en form for specialpædagog) eller socionom (socialrådgiver) eller en bachelorgrad i psy-

kologi.

Der var ingen af de fagprofessionelle, som vi talte med under besøget i Norge, der nævnte ud-

fordringer ift. selve det lokale, tværfaglige eller tværprofessionelle samarbejde mellem fag-

grupperne. Tværtimod blev det italesat, at der er fokus på tværfagligt samarbejde, og at psy-

kologspecialisterne bl.a. varetager ledelsen i mange teams i DPS.

Lovgivning i Norge

Nedenfor beskrives kort relevant norsk lovgivning for så vidt angår lægers og psykologspeci-

alisters ansvarsområder, samt lovgivning vedr. anvendelse af tvang. Der henvises til notatet

”Lovgivning og ansvar i forhold til den tværfaglige indsats i den regionale psykiatri” for en

nærmere beskrivelse af lovgivningen i Danmark.

Lovgivning vedr. sundhedspersoner og ansvar for behandling

I 2001 vedtog Norge

Lov om helsepersonell

. Med vedtagelsen af loven inkluderede man i

tillæg til de grupper af sundhedspersoner, der tidligere var reguleret af egne professionslove,

11 nye grupper af sundhedsfaglige, herunder psykologer. Derudover er det beskrevet i § 4 i

Lov om helsepersonell,

at sundhedspersonalet skal udføre arbejdet i overensstemmelse med de

krav til faglig forsvarlighed og omsorgsfuld hjælp, der kan forventes af sundhedspersonalets

Strategi for reduksjon og kvalitetssikring af tvang innen det psykiske helsevern 2018, Den Norske Legefore-

ning 2018

Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af SUU alm. del spørgsmål 750, 7. juli 2016.

LOV-1999-07-02-64 (ændret ved LOV-2019-04-10-11 fra 01.10.2019).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren

kvalifikationer, arbejdets karakter og situationen i øvrigt. I forarbejdet (rundskrivet) til loven

præciseres ovenstående ved følgende: ”Kravet om at legen tar beslutninger i medisinske

spørsmål, utelukker imidlertid ikke at annet helsepersonell kan utføre enkel diagnostikk og gi

pasienter nødvendig oppfølging, pleie og omsorg… Annet autorisert helsepersonell kan yte

den hjelp de er kvalifisert for i samsvar med kravet til forsvarlighet. En psykolog vil for ek-

sempel være kvalifisert til på selvstendig grunnlag å behandle psykiske lidelser.”

Psykisk helsevernloven

indeholder i § 1-4 en bestemmelse, hvor det angives hvilke fagper-

soner, der er ansvarlige for at træffe beslutninger og afgørelser om specifikke foranstaltninger

efter loven. Med

Lov om helsepersonell

m.v, blev psykologer og psykiatere ligestillet i for-

hold til ledelse inden for psykisk helsevern. I en indstilling til loven påpegede en komité un-

der Stortinget, at ”en psykolog er kvalificeret til at træffe afgørelser i psykologfaglige spørgs-

mål og til at behandle psykiske lidelser på selvstændigt grundlag”, og skrev desuden, at ”be-

stemmelsen om, at læger skal træffe beslutninger i medicinske spørgsmål, gælder konkrete

behandlingssituationer og ikke organisatoriske spørgsmål knyttet til fx ledelse”.

Lovgivning vedr. tvang

Anvendelse af tvang i psykiatrien i Norge, er ligesom i Danmark reguleret ved lov. Der er så-

ledes i den norske

Psykisk helsevernloven

opstillet forskellige kriterier, der skal være op-

fyldt for, at en tvangsanvendelse kan finde sted

I 2001 blev det for første gang specificeret med

Forskrift om den faglige ansvarlige for vedtak

i det psykiske helsevernet,

at ikke kun psykiatere, men også psykologer med speciale i klinisk

psykologi kunne have det professionelle ledelsesansvar, som bl.a. indebar retten til at træffe

beslutning om brug af tvang. Beslutningen om anvendelse af tvang kan derfor træffes af en

klinisk psykolog med relevant praksis og videreuddannelse

. Dvs. en psykologspecialist kan

ifølge den norske lovgivning anvende en tvangsforanstaltning, men ansvaret for at iværksætte

en tvangsforanstaltning ligger i Norge, ligesom i Danmark, hos en læge.

Psykisk helseverneslovens

kapitel 3 fremgår reglerne for etablering og ophør af tvangsind-

læggelse. Af lovens § 3-1, fremgår at tvangsbehandling i psykisk helsevern ikke må gennem-

føres, uden at en læge har foretaget en undersøgelse af patienten med henblik på at vurdere

om lovens kriterier herfor er opfyldt. På baggrund af oplysninger fra lægeundersøgelsen der er

foretaget efter § 3-1, fremgår betingelserne for beslutning om tvangsobservation af patienten i

§ 3-2. Af § 3-3 fremgår kriterierne for anvendelse af tvang, herunder at patienten skal under-

søges af to læger, hvoraf den ene skal være uafhængig af den ansvarlige institution.

Psykisk helsevernlovens

kapitel 4 fremgår de tvangsforanstaltninger, som er tilladte efter

lovens bestemmelser. Det fremhæves indledningsvist at tvang skal begrænses til det, der er

strengt nødvendigt, og der skal tages hensyn til patientens tilkendegivelser så vidt muligt. Li-

Rundskriv I-20/2001 Lov om helsepersonell m.v. (18.04.2001) Indeholder lovteksten til helsepersonelloven

med meddelelser og de forskrifter som er givet med hjemmel i denne. S. 46 https://www.regjeringen.no/no/do-

kumenter/i-202001/id108916/

LOV 1999-07-02 nr. 62 Lov om etablering og gjennomføring av psykisk helsevern (ændret ved LOV-2017-

12-15-107 fra 01.07.2019).

LOV-1999-07-02-62 § 3-1 Lov om etablering og gjennomføring av psykisk helsevern (psykisk helsevern-

loven).

Tidligere kunne spørgsmålet om tvang kun afgøres af overlægen.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren

geledes fremhæves mindstemiddelsprincippet. Anvendelsen af foranstaltningerne skal evalue-

res med patienten så hurtigt som muligt efter at foranstaltningen er afsluttet.

§ 4-8 a-d angiver de tvangsforanstaltninger der kan iværksættes:

a. bæltefiksering og brug af remme, samt specielt tøj til forebyggelse af personskader.

b. kortvarig placering bag låst eller lukket dør uden personale til stede.

c. engangsbrug af kortvirkende lægemidler til beroligende eller bedøvelsesmæssige formål.

d. kortvarig fastholdelse.

Tvangsforanstaltningerne kan kun anvendes efter der er foretaget en faglig vurdering, med-

mindre andet er fastsat ved lov.

Konklusion

Sammenfattende kan der peges på, at der i Norge i perioden 1999-2008 har været tilført bety-

delige ressourcer til psykiatrien i kraft af Opptrappingsplanen for psykisk helsevern, og at

særligt en decentralisering og en styrkelse af distriktspsykiatrien (DPS) i denne sammenhæng

har været i fokus. Dette har medført, at en stor del af indsatsen i psykiatrien i Norge finder

sted i DPS.

I DPS arbejder mange forskellige faggrupper, herunder psykologspecialister, som har været i

stor stigning. Under vores besøg i Norge blev der særligt rettet opmærksomhed mod, at psy-

kologspecialister har erstattet sygeplejersker i DPS, og at det, ligesom i Danmark, er svært at

rekruttere speciallæger i psykiatri – særligt i udkantsområder. Dette har medført en mangel på

lægefaglig kompetence i DPS.

I Norges

Psykisk helsevernloven

fremgår, at både psykiatere og psykologer med relevant vide-

reuddannelse (dvs. psykologspecialister) kan være fagligt ansvarlige for at træffe beslutnin-

ger. I Danmark er ansvaret for behandling ikke forbeholdt specifikke faggrupper, men i sund-

hedsloven fremgår en bred forståelse af, at ’behandling’ kan varetages af alle autoriserede

sundhedspersoner, så længe den pågældende ikke udsætter nogens helbred for påviselig fare.

I Norge er psykologspecialister yderligere skrevet specifikt ind i tvangslovgivningen, hvor de

har beføjelse til at udføre tvangsforanstaltninger. Det skal dog her nævnes, at der i den norske

såvel som den danske lovgivning tydeligt står, at en tvangsforanstaltning ikke må iværksættes,

uden at en læge har undersøgt patienten. Under besøget i Norge blev en af udfordringerne

med anvendelse af psykologspecialister beskrevet som, at flere psykiatere oplever, at de blot

udsteder recepter og udøver tvang.

Som nævnt har der i Norge været en bevægelse hen imod decentralisering i psykiatrien. I

Danmark har der derimod været en bevægelse hen imod støre centralisering i hele sundheds-

væsenet og herunder psykiatrien ift. at samle specialistkompetencer på færre steder i landet

for at sikre en behandling af høj kvalitet. Det er bl.a. derfor ikke givet, at anvendelsen af psy-

kologspecialister i Norge direkte kan overføres til danske forhold, idet vi her har en større del

af behandlingen på døgnafsnit. Der kan dog med fordel hentes inspiration fra Norge ift. den

kulturændring hvor psykologspecialister indgår som en naturlig del af et tværfagligt samar-

bejde med de andre faggrupper i den ambulante psykiatri.