Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 188
Offentligt
2141703_0001.png
Dato 22-01-2020
Sagsnr. 05-0801-95
sakg/mban/hpr
Lovgivning og ansvar i forhold til den tværfaglige indsats i den regionale
psykiatri
I satspuljeaftalen for 2019-2022 blev Sundhedsstyrelsen bedt om at beskrive, hvordan man
kan udbrede kendskabet til specialpsykologernes kompetencer, udarbejde en fælles vejledning
for anvendelse af specialpsykologer samt undersøge, hvordan specialpsykologer kan have
ansvar for behandling i den regionale psykiatri
1
. I forbindelse med afklaring af, hvilke
opgaver der kan varetages af hvilke sundhedspersoner i den regionale psykiatri, er der behov
for at skabe klarhed over det juridiske grundlag. I det følgende gennemgås derfor relevant
lovgivning.
Baggrund og formål
Sundhedsstyrelsen vil med dette notat bidrage til at skabe større klarhed over det
lovgivningsmæssige grundlag for de opgaver forskellige faggrupper, herunder
specialpsykologer, specialsygeplejersker og speciallæger i psykiatri og børne- og
ungdomspsykiatri, kan varetage i den regionale psykiatri. Det skal understreges, at notatet
ikke har sigte på at beskrive regler og rammer vedr. klager, tilsyn, patientrettigheder mv. i den
regionale psykiatri.
Sundhedsstyrelsen har undervejs i arbejdet med notatet afholdt møder med Lægeforeningen,
Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Selskab med henblik på afklaring af kompetencer, lovgivning, samt indledende drøftelser af
behovet for fremadrettede initiativer.
Dette notat bygger på følgende lovgivning:
Bekendtgørelse af sundhedsloven (LBK nr.903 af 26/08/2019) med senere ændringer til
forskriften
Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed (LBK nr.731 af 08/07/2019)
Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af
forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) (BEK nr. 1219 af 11/12/2009)
Bekendtgørelse om ikke-autoriserede persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er
omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed (BEK nr. 1448 af
15/12/2010)
1
Ved ’den regionale psykiatri’ forstås alle tilbud i psykiatrien, som er forankret i regionen. Herunder tilbud i
sygehusregi (både indlagt og ambulant patienter), distriktspsykiatrien, de særlige pladser i psykiatrien mv., mens
tilbud i praksissektoren ikke er inkluderet.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren
2141703_0002.png
Bekendtgørelse af lov om psykologer m.v. (LBK nr. 52 af 24/01/2018)
Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (LBK
nr. 995 af 14/06/2018) med senere ændringer til forskriften
Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (LBK nr. 936 af
02/09/2019
Vejledning om forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner, tvangsfiksering og tvungen
opfølgning efter udskrivning, m.v. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger (Til
psykiatriske afdelinger) (VEJ nr. 9778 af 02/08/2016)
Vejledning om udfærdigelse af instrukser (VEJ nr. 9001 af 20/11/2000)
I det følgende gennemgås lovgivningen i forhold til det ledelsesmæssige ansvar,
sundhedspersoners ansvar, ansvar for behandling herunder forbeholdt virksomhed og særlige
regler i forhold til anvendelse af tvang i psykiatrien.
Regionalt og ledelsesmæssigt ansvar
Af sundhedslovens § 79 fremgår det, at regionsrådet er ansvarlig for, at der ydes
sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre
regioners sygehuse. Det fremgår desuden, at medmindre behandling sker akut, hvor
henvisning ikke kan indhentes forinden, skal personen være henvist til behandling af en læge
eller tandlæge.
For at tilgodese patientsikkerheden på sygehuse, klinikker, institutioner m.v. har ledelsen
ansvaret for, at der foreligger instruks for fagligt forsvarlig behandling af patienterne. Dette
fremgår af vejledning for autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp samt
vejledning om udfærdigelse af instrukser.
Sundhedspersonalet skal arbejde ud fra de instrukser om ansvars- og kompetencefordeling,
som ledelsen på sygehuset/afdelingen har udarbejdet. Disse skal udarbejdes således, at de er
gældende hele døgnet.
Instrukserne indeholder:
1) Retningslinjer for ansvars- og kompetencefordelingen mellem sundhedspersoner,
2)
Kliniske retningslinjer/vejledninger, som er systematisk udarbejdede anvisninger på,
hvilke procedurer sundhedspersoner bør følge.
Sundhedspersoner, behandling og ansvar
Det er i sundhedsloven
2
defineret, hvilke personer der forstås som sundhedspersoner. Det
fremgår således af sundhedslovens § 6, at der ved sundhedspersoner forstås ”personer, der er
autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og
personer, der handler på disses ansvar”.
Sundhedspersoner er efter sundhedslovens definition f.eks. læger, sygeplejersker,
fysioterapeuter, tandlæger og jordemødre, som er autoriserede efter lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
3
, samt psykologer der er autoriserede
2
Bekendtgørelse af sundhedsloven (LBK nr. 903 af 26/08/2019) med senere ændringer til forskriften
3
Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (LBK nr. 731 af
08/07/2019
2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren
2141703_0003.png
efter lov om psykologer m.v.
4
i det omfang de udfører sundhedsfaglige opgaver inden for
sundhedvæsenet. Øvrige personalegrupper (f.eks. en socialrådgiver eller en hospitalsfysiker,
der deltager i et klinisk team, som ikke selv er autoriserede, men som varetager kliniske
opgaver på delegation fra en autoriseret sundhedsperson (f.eks. en læge, en sygeplejerske, en
autoriseret psykolog m.v.), opfattes også som sundhedspersoner i sundhedslovens forstand.
Det bemærkes samtidigt, at der, for så vidt angår den lovgivning, der hjemler autorisation,
dvs. autorisationsloven hhv. psykologloven, er tale om en snævrere personkreds. Disse loves
enslydende bestemmelser om under udøvelsen af sin virksomhed, at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed, gælder således kun for de sundhedspersoner, der direkte er autoriserede
efter loven. Ved delegation falder ’omhu og samvittighedsfuldhed’ således tilbage på den
autoriserede sundhedsperson, og ikke på den sundhedsperson, der har udført opgaven på
delegation. Med bestemmelserne om ’omhu og samvittighedsfuldhed’ forstås, at den
autoriserede sundhedsperson skal handle i overensstemmelse med den til enhver tid værende
almindeligt anerkendte faglige standard på området.
Autoriserede sundhedspersoner er således i juridisk forstand selvstændigt ansvarlige for den
faglige virksomhed, der udøves. Dette betyder imidlertid ikke, at det generelt og i alle
situationer vil være hensigtsmæssigt, at autoriserede sundhedspersoner udøver deres faglige
virksomhed uafhængigt af andre sundhedspersoner. Der kan eksempelvis både være tillagte
begrænsninger eller hensigter om samarbejde i anden lovgivning (f.eks. hvornår en
jordemoder skal tilkalde en læge, og hvilke pligter hun har til at bistå lægen, eller hvornår en
alment praktiserende læge skal henvise til en børne- og ungdomspsykiater). Ligeledes kan der
være fastlagt bestemte samarbejdsformer og beføjelser m.v. i nationale vejledninger og
retningslinjer, lokalt vedtagne instrukser m.v.
Psykologer, der er ansat i det regionale sundhedsvæsen er således sundhedspersoner i
sundhedslovens forstand, så længe de enten er autoriserede efter psykologlovens
bestemmelser,
eller
såfremt de deltager i klinisk arbejde og varetager opgaver på delegation
fra en autoriseret psykolog, læge, sygeplejerske mv. Regionalt ansatte psykologer uden
autorisation, som alene varetager opgaver inden for administration, kompetenceudvikling, HR
mv., er derimod ikke at betragte som sundhedspersoner.
Endvidere bemærkes det, at sundhedsloven tager udgangspunkt i en meget bred forståelse af
behandling, som efter lovens § 5 er defineret som ”undersøgelse, diagnosticering,
sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og
sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient”.
Endeligt skal det bemærkes, at psykologers virksomhed er omfattet af bestemmelserne i lov
om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
5
, herunder Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævns virksomhed
6
, for så vidt angår deres faglige virksomhed inden for
sundhedsvæsenet. Psykologers øvrige terapeutiske virksomhed mv. er dog omfattet af øvrige
bestemmelser i psykologloven mv. Jf. psykologloven, fører Psykolognævnet derudover tilsyn
med faglig virksomhed, der udøves af autoriserede psykologer, og med autoriserede
4
Bekendtgørelse af lov om psykologer m.v. (LBK nr. 52 af 24/01/2018)
5
Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (LBK nr. 995 af 14/06/2018)
med senere ændringer til forskriften
6
Bekendtgørelse om ikke-autoriserede persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed (BEK nr. 1448 af 15/12/2010)
3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren
2141703_0004.png
psykologers egnethed til udøvelse af erhvervet. Dette betyder, at såfremt en autoriseret
psykolog udviser alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, kan Psykolognævnet
udtale kritik, iværksætte skærpet tilsyn, give et fagligt påbud eller fratage autorisationen
7
.
Varetagelse af behandling
Behandling af syge mennesker er hverken forbeholdt læger eller andre autoriserede
sundhedspersoner, men kan varetages af alle, så længe den pågældende ikke udsætter nogens
helbred for påviselig fare, jf. autorisationslovens § 73. Det følger også heraf, at autoriserede
sundhedspersoner i deres virke i sundhedsvæsenet selvfølgelig kan varetage behandling af
syge mennesker inden for sundhedslovens brede forståelse af ’behandling’, og med de pligter
der er pålagt efter relevant lovgivning, herunder grundsætningen om omhu og
samvittighedsfuldhed i autorisationslovens § 17. I forlængelse af betragtningerne ovenfor må
det dog samtidig anføres, at dette ikke betyder, at det generelt og i alle situationer vil være
hensigtsmæssigt, at autoriserede sundhedspersoner udøver denne behandling af syge
uafhængigt af andre sundhedspersoner.
Der er imidlertid udvalgte behandlingsområder, der efter autorisationsloven er forbeholdt
læger, herunder behandling af smitsomme sygdomme, operative indgreb, bedøvelse,
fødselshjælp, behandling med receptpligtige lægemidler samt udvalgte behandlinger med
røntgen, radiumbehandling og elektriske apparater, jf. autorisationslovens § 74.
Ved delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (brug af medhjælp) er der visse
begrænsninger. Der er således visse lægeforbeholdte opgaver, der ikke må delegeres,
herunder udfærdigelse af lægeerklæringer, recepter og dødsattester, diagnosen hjernedød,
beslutninger om iværksættelse, efterprøvelse m.v. af tvangsforanstaltninger og kosmetisk
behandling
8
. På sygehuse m.v. er ledelsen ansvarlig for, at der foreligger instruks for faglig
forsvarlig behandling af patienterne, herunder i forbindelse med delegation af opgaver. Det er
endvidere præciseret, at det på sygehuse er den overlæge, der har ansvaret for behandlingen,
der skal beslutte, hvilke opgaver, der kan delegeres og om der er opgaver, der kan delegeres i
form af rammedelegation ved, at personalet bliver oplært i specielle funktioner.
9
Det fremgår
endvidere af vejledning om udfærdigelse af instrukser
10
, at det er ledelsens ansvar at sikre, at
der foreligger tilstrækkelige instrukser, og at personalet er kvalificeret til at udføre opgaverne.
Behandling på sygehuse
Sundhedsstyrelsen definerer helt overordnet et sygehus som en institution, der varetager
behandling under lægeligt ansvar, og som ud over eventuel ambulant behandling varetager
behandling under indlæggelse. Sygehuset skal være indrettet med henblik på behandling af
indlagte patienter og som minimum bemandet med plejepersonale i vagt fem døgn om ugen.
Det fremgår af sundhedslovens §79
11
, at Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer,
der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse. Medmindre
7
Bekendtgørelse af lov om psykologer m.v. (LBK nr. 52 af 24/01/2018), Kapitel 1b.
8
Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt
sundhedsfaglig virksomhed) (BEK nr. 1219 af 11/12/2009)
9
Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt
sundhedsfaglig virksomhed) (VEJ nr. 115 af 11/12/2009)
10
Vejledning om udfærdigelse af instrukser (VEJ nr. 9001 af 20/11/2000)
11
Bekendtgørelse af sundhedsloven (LBK nr. 903 af 26/08/2019) med senere ændringer til forskriften
4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 188: Orientering om Sundhedsstyrelsens arbejde vedr. specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil, fra sundheds- og ældreministeren
2141703_0005.png
behandling sker akut, hvor henvisning ikke kan indhentes forinden, skal personen være
henvist til behandling af en læge eller tandlæge. Personen kan også være henvist af andre
autoriserede sundhedspersoner eller myndigheder, når regionsrådet forinden har
offentliggjort, at disse har adgang til henvisning. Idet adgang til sygehusbehandling som
hovedregel kræver henvisning fra en læge, er der således en tærskel for, om en sygdom eller
tilstand vurderes at kræve sygehusbehandling. Læger spiller derfor en central rolle ift, at
vurdere, om og hvornår sygehusbehandling er nødvendig. I det omfang, at mennesker
behandles på et sygehus, er det således Sundhedsstyrelsens vurdering, at læger spiller en
vigtig rolle i forhold til visitation og udredning. Læger indgår derudover på lige fod med
andre faggrupper som en del af et tværfagligt team.
Lovgivning gældende særligt for psykiatrien
I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
12
(herefter ”psykiatriloven” beskrives det,
hvordan og i hvilke situationer tvang må anvendes. Frihedsberøvelse og anvendelse af anden
tvang i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling må kun
finde sted efter reglerne i psykiatriloven. Det fremgår af loven, at det er overlægen, der træffer
beslutning om anvendelse af tvangsforanstaltninger. Som det fremgår ovenfor, kan man ikke
delegere lægeforbeholdte opgaver vedr. iværksættelse, efterprøvelse m.v. af
tvangsforanstaltninger. I overlægens fravær kan der træffes beslutning af en anden læge, men
i sådanne tilfælde skal overlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen, jf.
psykiatrilovens § 4 a.
Det fremgår ligeledes af psykiatrilovens § 3, stk. 3, at alle patienter, der indlægges på
psykiatrisk afdeling, skal have udarbejdet en behandlingsplan, og det fremgår desuden at det
er overlægen, der har ansvaret for, at der
opstilles
en behandlingsplan. Dette skal ske med
patientens inddragelse, og patienten skal høres om planens indhold, og patientens samtykke til
dens gennemførelse skal til stadighed søges opnået. I den tilhørende vejledning
13
beskrives
det, at overlægen kan bemyndige en anden læge til at
udarbejde
en behandlingsplan for
patienten, ligesom andre ansatte på den psykiatriske afdeling kan
bidrage
til udarbejdelse af
behandlingsplaner. Det fremgår også af vejledningen, at det altid skal være en læge, der har
ansvar for behandlingsplanen. Sundhedsstyrelsen vil anbefale, at vejledningen vedr.
udarbejdelse af behandlingsplaner revideres således, at overlægen fremadrettet kan
bemyndige andre sundhedspersoner til at
udarbejde
behandlingsplanen.
De lovgivningsmæssige krav vedrørende udarbejdelse af behandlingsplaner er udelukkende
gældende for patienter, der indlægges i den regionale psykiatri. Man anvender i den
ambulante regionale psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri også behandlingsplaner, og
sygehusmyndigheden vil også her være ansvarlig for, at de udarbejdes.
12
Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (LBK nr. 936 af 02/09/2019)
13
Vejledning om forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner, tvangsfiksering og tvungen opfølgning efter
udskrivning, m.v. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger (Til psykiatriske afdelinger) (VEJ nr. 9778 af
02/08/2016)
5