SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning), fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 186
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter

m.v. og forskellige andre love

(Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning)

§1

I lov om forbud mod tobaksreklame m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 21. oktober 2008, som ændret ved § 2 i lov

nr. 327 af 23. marts 2013, foretages følgende ændringer:

§ 1, § 2, nr. 1, 2 og 4, § 3, stk. 1, § 3, stk. 2, nr. 5 og 6,

§ 5, stk. 1,

indsættes efter »tobaksvarer«: »,

tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter«.

§ 1, nr. 2,

ændres »tobaksrygning« til: »tobaksvarer«.

§ 1

indsættes som

nr. 3

»3) Produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller

elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en

markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for

godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at anvende sammen med disse

produkter.

4) Rygeprodukter baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en

forbrændingsproces.«

§ 2, stk. 1,

affattes således:

»Ved reklame forstås i denne lov enhver handling i erhvervsøjemed med det formål at fremme salget af tobaksvarer,

tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, eller som har dette som en direkte eller indirekte virkning.«

§ 2, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 2, stk. 4,

der bliver stk. 3, ændres »tobaksudsalgssted« til: »salgssted«.

§ 3, stk. 2, nr. 2

ophæves.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 2-4.

§ 3, stk. 3

ophæves.

§ 4

affattes således:

»§

Der må ikke ydes økonomisk eller anden støtte til medieproduktion, arrangementer, aktiviteter, enkeltpersoner

el.lign. med det formål eller den direkte eller indirekte virkning, at salget af tobaksvarer, tobakssurrogater eller

urtebaserede rygeprodukter fremmes.«

10.

§ 5

indsættes som

stk. 2:

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 186: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning), fra sundheds- og ældreministeren

»Stk.

Enhver form for uddeling til personale på salgssteder, bortset fra til butiksindehaveren, restauratøren,

hotelværten, kantineindehaveren eller andre ledende personer, er forbudt.«

11.

Efter § 5 indsættes i

kapitel 2:

»§

5 a.

Synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter på

salgssteder, herunder på internettet, er forbudt.

Stk. 2.

Forbuddet gælder ikke fysiske salgssteder, hvor man er specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer.

Stk. 3.

Salgssteder, herunder på internettet, kan give køberen neutrale oplysninger om, hvilke tobaksvarer

tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter der sælges på salgsstedet og varernes pris.

Stk. 4.

Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om reklame hos salgssteder omfattet af stk. 2.

Stk. 5.

Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, hvordan salgsstedet må fremvise neutrale oplysninger

efter stk. 3.«

12.

§ 7, stk. 1,

ændres »og 5« til: »,5 og 5 a«.

13.

§ 7

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

I regler, der fastsættes i medfør af § 5 a, stk. 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelserne i reglerne.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§2

I lov om tobaksvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 965 af 26. august 2019, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes efter »tobaksvarer«: », tobakssurrogater«.

§ 2

indsættes som

nr. 25- 30:

»25) Tobakssurrogat: Produkt med indhold af nikotin, der ikke er en tobaksvare, jf. nr. 2, eller en elektronisk cigaret, jf.

§ 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om

lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske

lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at anvende sammen med produktet.

26) Pibetobak: Tobak der kan forbruges via en forbrændingsproces, og som udelukkende er bestemt til brug i en pibe.

27) Tobak, der indtages nasalt: En røgfri tobaksvare, som kan forbruges via næsen.

28) Cigar: En tobaksrulle, som kan forbruges via en forbrændingsproces og er nærmere defineret i artikel 4, stk. 1, i

direktiv 2011/64/EU.

29) Cigarillo: En lille type cigar, nærmere defineret i artikel 8, stk. 1, i Rådets direktiv 2007/74/EF

30) Vandpibetobak: En tobaksvare, der kan anvendes i en vandpibe. I denne lov anses vandpibetobak for at være

røgtobak. Hvis et produkt kan anvendes både gennem vandpiber og som rulletobak, anses det som rulletobak.«

§ 14

indsættes som

stk. 3-5:

»Stk.

Tobaksvarer, som ikke er omfattet af stk. 1, og urtebaserede rygeprodukter med en anden kendetegnende

aroma end tobak og mentol må ikke markedsføres her i landet, jf. dog stk. 5.

Stk. 4.

Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 3, herunder regler om, hvorvidt

en konkret tobaksvare og urtebaseret rygeprodukt er omfattet af forbuddet, og om grænseværdier for

indholdet i tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter af tilsætningsstoffer eller kombinationer af tilsætningsstoffer,

der giver en kendetegnende aroma.

Stk. 5.

Pibetobak og cigarer er ikke omfattet af stk. 3.«

Efter § 15 indsættes:

»§

15 a.

Udstyr, der benyttes i forbindelse med

tobaksvarer

og urtebaserede rygeprodukter, der gør det muligt at

ændre de pågældende tobaksvarers og urtebaserede rygeprodukters duft eller smag eller deres

røgudviklingsintensitet, må ikke markedsføres her i landet.«

overskriften

til kapitel 5 indsættes efter »tobaksvarer«: », tobakssurrogater«.

Efter § 19 indsættes i

kapitel 5:

»§

19 a.

Fabrikanter og importører af tobakssurrogater skal sikre, at tobakssurrogater, som de markedsfører, er

forsynet med en sundhedsadvarsel, jf. stk. 2.

Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om affattelse, form og placering af sundhedsadvarslen.«

overskriften

til kapitel 6 indsættes efter »tobaksvarer«: », tobakssurrogater«.

Efter § 21 indsættes:

»§

21 a.

Den, der markedsfører tobaksvarer her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage

har en standardiseret udformning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kravet i stk. 1 gælder ikke for cigarer, pibetobak og piber.

Stk. 3.

Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om standardiseringens udformning.«

Efter § 22 b indsættes i

kapitel 6:

»§

22 c.

Sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om mærkning af tobakssurrogater, herunder regler om

forbud mod at benytte elementer eller træk i mærkningen, der kan give et fejlagtigt billede af produkternes formål,

anvendelse eller virkninger.«

10.

overskriften

til kapitel 7 udgår »på tværs af grænser«.

11.

§ 24, stk. 1,

indsættes efter »tobaksvarer«: », tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter« og », der er

registreret efter § 23, stk. 1,« udgår.

12.

Efter § 30 indsættes:

»§

30 a.

Den, der markedsfører urtebaserede rygeprodukter her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel

ydre emballage har en standardiseret udformning.

Stk. 2.

Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om standardiseringens udformning.«

13.

§ 36, nr. 1,

indsættes efter » § 20, stk. 1 og 2,«: »§ 21 a, stk. 1,«, og »§ 20, stk. 3, eller § 21« ændres til: »§ 20, stk.

3, § 21 eller § 21 a, stk. 3«.

14. I

§ 36

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

2.Sikkerhedsstyrelsen

kan forbyde markedsføring af tobakssurrogater, hvis produktet ikke opfylder kravene i §

19 a, stk. 1, eller i regler fastsat i medfør § 19 a, stk. 2.«

15.

§ 37

ændres »eller § 31, stk. 1,« til: »§ 31, stk. 1, eller § 31 a, stk. 1,«, og »eller § 31, stk. 2,« ændres til: »§ 31, stk.

2, eller § 31 a, stk. 2,«.

16.

§ 38

ændres »§ 36, nr. 1-3 og 5,« til: »§ 36, stk. 1, nr. 1-3 og 5, § 36, stk. 2, eller § 37,«, og efter »tobaksvarer«

indsættes: », tobakssurrogater«.

17.

§ 39, stk. 1,

indsættes efter »tobaksvarer«: », tobakssurrogater«.

18.

§ 45, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 14, stk. 1, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 22 a, § 28, stk. 2, eller

§ 30, stk. 1« til: »§ 14, stk. 1 og 3, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 22 a,

§ 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1«.

19.

I §

45, stk. 2,

ændres »§ 21 eller § 30, stk. 2« til: »19 a, stk. 2, § 21, § 21 a, stk. 2, § 22 c, § 24, stk. 2, § 30, stk. 2,

eller § 30 a, stk. 2«.

§3

I lov nr. 426 af 18. maj 2016 om elektroniske cigaretter m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 1558 af 18. december 2018,

foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, nr. 1,

udgår »3-årige gymnasiale«.

§ 3

indsættes som

stk. 7:

»Stk.

Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke skoler, ungdomsuddannelser m.v. der

er omfattet af stk. 1, nr. 1.«

Efter § 3 indsættes:

»§

3 a.

På skoler, kostskoler og efterskoler, der har optaget børn og unge under 18 år, må elever ikke anvende

elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i skoletiden.

Stk. 2.

Lederen af en skole, kostskole eller efterskole omfattet af stk. 1 skal på skolen oplyse om forbuddet efter stk. 1,

herunder oplysninger om konsekvenser af overtrædelse heraf.

Stk. 3.

Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke skoler, kostskoler og efterskoler der er

omfattet af stk. 1.

§ 3 b.

På ungdomsuddannelser, der har optaget børn og unge under 18 år, må elever ikke anvende elektroniske

cigaretter med eller uden nikotin i skoletiden.

Stk. 2.

Lederen af en ungdomsuddannelse omfattet af stk. 1 skal på uddannelsesstedet oplyse om forbuddet efter stk.

1, herunder oplysninger om konsekvenser af overtrædelse heraf.

Stk. 3.

Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ungdomsuddannelser der er omfattet

af stk. 1.

§ 3 c.

Det er ikke tilladt at sælge elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på skoler

omfattet af § 3 a, stk. 1, og på uddannelsessteder omfattet af § 3 b, stk. 1.«

Efter § 5 indsættes:

»§

5 a.

Den, der vil fremstille, oplagre eller markedsføre elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med

eller uden nikotin her i landet, skal inden markedsføringen påbegyndes lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen.

Ved registreringen skal oplyses cvr-nummer, firmanavn, adresse, eventuel hjemmesideadresse og alle steder, hvor

den registrerede fremstiller, oplagrer eller markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholder med

eller uden nikotin. Ejeren af den registrerede virksomhed har pligt til at opdatere de registrerede oplysninger inden for

14 dage, hvis der sker ændringer i de registrerede forhold.

Stk. 2.

Det er ikke tilladt at fremstille, oplagre eller markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere

med og uden nikotin her i landet fra et sted, der ikke er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen. Fremstilling, oplagring og

markedsføring må først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at registreringen har fundet sted.

Stk. 3.

Sikkerhedsstyrelsen opretter et register over virksomheder og steder, der er registreret efter stk. 1.

Stk. 4.

Sikkerhedsstyrelsen offentliggør oplysninger fra registeret om, hvorfra der markedsføres elektroniske cigaretter

og genopfyldningsbeholdere med nikotin eller uden nikotin til forbrugere.

Stk. 5.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om registreringsordningen.«

Efter § 9 indsættes i

kapitel 3:

»§

9 a.

Den, der markedsfører elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin her i landet,

skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning.

Stk. 2.

Den, der markedsfører elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin her i landet,

skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage påføres et produkt-ID.

Stk. 3.

Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om standardiseringens udformning efter stk. 1 og

påføring af produkt-ID efter stk. 2.«

6. I

§ 15, stk. 2,

indsættes efter »efter«: »§ 5 a, stk. 1, eller«.

§ 17

ændres »radioprogrammer« til: »medieproduktion«.

Efter § 18 indsættes i

kapitel 7:

»§

18 a.

Synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin

på salgssteder, herunder på internettet, er forbudt.

Stk. 2.

Forbuddet gælder ikke fysiske salgssteder, hvor man er specialiseret i salg af elektroniske cigaretter og

genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Stk. 3.

Salgssteder, herunder på internettet, kan give køberen neutrale oplysninger om, hvilke elektroniske cigaretter

og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin der sælges på salgsstedet og varernes pris.

Stk. 4.

Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om reklame på salgssteder omfattet af stk. 2.

Stk. 5.

Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan salgssteder må fremvise neutrale

oplysninger efter stk. 3.«

§ 25, nr. 2,

indsættes efter »§ 9, stk. 1,«: »§ 9 a, stk. 1 og 2,«, og »eller § 9, stk. 2,« ændres til: », § 9, stk. 2, eller § 9

a, stk. 3,«.

10.

Efter § 25 indsættes:

»§

25 a.

Elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske

cigaretter med en kendetegnende aroma må ikke markedsføres her i landet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Forbuddet gælder ikke for kendetegnende aroma af mentol eller tobak.

Stk. 3.

Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 1, herunder regler om, hvorvidt

et konkret produkt er omfattet af forbuddet, og om grænseværdier for

indholdet i produkter af tilsætningsstoffer eller kombinationer af tilsætningsstoffer, der giver

en kendetegnende aroma.

Stk. 4.

Udstyr, der benyttes i forbindelse med elektroniske cigaretter, der gør det muligt at ændre de pågældende

elektroniske cigaretters duft eller smag eller deres røgudviklingsintensitet, må ikke markedsføres her i landet.

11.

§ 33, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 4, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1, eller § 17« til: »§ 3

a, stk. 1, § 3 b, § 4, § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1 og 2, § 15 a, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17,

§ 18 a, stk. 1 eller § 25 a, stk. 1,«.

12.

§ 33, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »registreringspligten i«: »§ 5 a, stk. 1, eller«.

13.

§ 33, stk. 2,

indsættes efter »§ 9, stk. 2,«: »§ 9 a, stk. 2,«, og »og § 18« ændres til: »§ 15 a, stk. 2, § 18 og § 18 a,

stk. 5«.

§4

I lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 26. august 2019,

foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

og i

§ 3, stk. 1,

indsættes efter »Tobaksvarer«: », tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter«.

§ 1

indsættes som

stk. 3

»Stk.

Ved tobakssurrogat forstås i denne lov et produkt med indhold af nikotin, der ikke er en tobaksvare, jf. § 2, nr.

2, i lov om tobaksvarer m.v., eller en elektronisk cigaret, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke

er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af

fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at anvende

sammen med produktet.

Stk. 4.

Ved urtebaseret rygeprodukt forstås i denne lov et produkt baseret på planter, urter eller frugter, som ikke

indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.«

§ 2 a, stk. 1,

indsættes efter »tobaksvarer«: », tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter«.

3 steder i

§ 2 a, stk. 4,

indsættes efter »tobaksvarer«: », tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter«, og

»synlig« udgår.

§ 2 b, stk. 3,

indsættes efter »tobaksvarer«: », tobakssurrogater«.

§ 5, stk. 2,

ændres »kan der ske fratagelse af« til: »fratages«.

§5

I lov om røgfri miljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 26. august 2019, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Formålet med loven er herudover at sikre, at børn og unge i skoletiden ikke konfronteres med rygning eller anden

brug af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter.«

§ 1

indsættes som

stk. 3-5:

»Stk. 3.

Ved tobaksvarer forstås i denne lov et produkt, som kan anvendes og som helt eller delvist består af tobak,

uanset om tobakken er generisk modificeret.

Stk. 4.

Ved tobakssurrogater forstås i denne lov et produkt med indhold af nikotin, der ikke er en tobaksvare, jf. § 2,

nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller en elektronisk cigaret, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som

ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af

fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at anvende

sammen med produktet.

Stk.

5. Ved urtebaserede rygeprodukter forstås i denne lov et produkt baseret på planter, urter eller frugter, som ikke

indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.«

§ 7, stk. 1,

udgår »treårige gymnasiale«, og efter »ikke tilladt at ryge« indsættes: »eller anvende tobaksvarer,

tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter«.

§ 7, stk. 2,

udgår »treårig gymnasial«.

Efter § 7 indsættes:

»§

7 a.

På skoler, kostskoler og efterskoler, der har optaget børn og unge under 18 år, er det ikke tilladt for elever at

ryge eller anvende tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter i skoletiden.

Stk. 2.

Lederen af en skole, kostskole eller efterskole omfattet af stk. 1, skal på skolen oplyse om forbuddet efter stk. 1,

herunder oplysninger om konsekvenser af overtrædelse heraf.

Stk. 3.

Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke skoler, kostskoler og efterskoler, der er

omfattet af stk. 1.

§ 7 b.

På ungdomsuddannelser, der har optaget børn og unge under 18 år, er det ikke tilladt for elever at ryge eller

anvende tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter i skoletiden.

Stk. 2.

Lederen af en ungdomsuddannelse omfattet af stk. 1, skal på uddannelsesstedet oplyse om forbuddet efter stk.

1, herunder oplysninger om konsekvenser af overtrædelse heraf.

Stk. 3.

Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ungdomsuddannelser m.v., der er

omfattet af stk. 1

§ 7 c.

Det er ikke tilladt at sælge tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter på skoler omfattet af §

7 a, stk. 1, og på uddannelsessteder omfattet af § 7 b, stk. 1.«

§ 22, stk. 1,

indsættes efter »små«: », traditionelle«.

§ 22, stk. 2,

indsættes efter »Små«: », traditionelle«.

§ 22

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af små, traditionelle

værtshuse og udskænkningssteder.«

§ 26, stk. 2,

ændres »der« til: »som«.

§6

I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 16. januar 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 1554 af 18. december

2018 og senest ved § 5 i lov nr. 1436 af 17. december 2019, foretages følgende ændringer:

67,

stk. 1,

indsættes i

1. pkt.,

efter »lægemidler«: », jf. dog stk. 2 og 3«, og

2. pkt.

ophæves.

§ 67

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen kan vederlagsfrit udlevere rygestoplægemidler til offentligheden, hvis udleveringen

ikke sker i reklameøjemed.

Stk. 3.

Lægemiddelstyrelsen kan give tilladelse til vederlagsfri udlevering af lægemidler til offentligheden, hvis

udleveringen ikke sker i reklameøjemed.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 68, stk. 4,

ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 4 og 5«.

§ 69, stk. 1,

ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

§ 104, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 67, stk. 1, 1. pkt.« til: »§ 67, stk. 1«.

§7

Lovens § 6 træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 2.

§ 3 a i lov om elektroniske cigaretter m.v., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, og § 7 a i lov om røgfri miljøer,

som affattet ved denne lovs § 5, nr. 5, træder i kraft den 31. juli 2020.

Stk. 3.

Lovens § 1, § 2, nr. 1-9 og 12-18, § 3, nr. 2, 4, 5 og 7-13, § 4 og § 5, nr. 1, 2 og 6-9, og § 3 c i lov om elektroniske

cigaretter m.v., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, og § 7 c i lov om røgfri miljøer, som affattet ved denne lovs § 5,

nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 4.

Lovens § 3, nr. 1, og § 5, nr. 3 og 4, og § 3 b i lov om elektroniske cigaretter m.v., som affattet ved denne lovs §

3, nr. 3, og § 7 b i lov om røgfri miljøer, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 5, træder i kraft den 31. juli 2021.

Stk. 5.

Sundheds- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 2, nr. 10 og 11, og § 3, nr. 6.

Stk. 6.

For tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter med kendetegnende aroma, der er fremstillet før den 1. januar

2021, har lovens § 2, nr. 3 og 4, virkning fra den 1. juli 2021.

Stk. 7.

For tobaksvarer, der er fremstillet før den 1. januar 2021, har lovens § 2, nr. 8, virkning fra den 1. juli 2021.

Stk. 8.

For urtebaserede rygeprodukter, der er fremstillet før den 1. januar 2021, har lovens § 2, nr. 6 og 12, virkning

fra den 1. juli 2021.

Stk. 9.

For elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, der er fremstillet før den 1.

januar 2021, har lovens § 3, nr. 5, virkning fra den 1. juli 2021.

Stk. 10.

For elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i

elektroniske cigaretter med kendetegnende aroma, der er fremstillet før den 1. januar 2021, har lovens § 3, nr. 10,

virkning fra den 1. juli 2021.

§8

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Forbud mod synlig anbringelse og fremvisning

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Skærpelse af forbud mod tobaksreklame

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Skærpelse af forbud mod sponsorering og uddeling

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Standardiserede pakker

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Røgfri skoletid m.v.

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Regulering af smagsstoffer

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Regulering af tobakssurrogater

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Bedre alderskontrol og skærpelse af strafniveau for overtrædelse af forbud mod salg af tobak til personer under

18 år

2.8.1. Gældende ret

2.8.1.1. Alderskontrolsystem

2.8.1.2. Skærpelse af strafniveau

2.8.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8.2.1. Alderskontrolsystem

2.8.2.2. Skærpelse af strafniveau

2.9. Skærpelse af strafniveau for overtrædelse af lov om røgfri miljøer

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10. Rygestopmedicin

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for FN´s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgere

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Tobaksrygning er den væsentligste forebyggelige kilde til sygdom og død i Danmark. Ca. 13.600 mennesker dør årligt

som følge af rygning. Samtidig er rygningen meget skævt fordelt og dermed også den største enkeltfaktor, der skaber

ulighed i sundhed her i landet.

En særlig problemstilling knytter sig til børn og unges rygning, da de er særligt sårbare over for skadesvirkningerne af

tobak og andre nikotinprodukter. Samtidig begynder de fleste unge at ryge, inden de fylder 18 år, og de får dermed

allerede i en tidlig alder skabt den nikotinafhængighed, som kan skade dem resten af livet. De seneste tal viser en

stigning i andelen af unge, der ryger dagligt.

Det skal der gøres noget ved. Med lovforslaget er det derfor regeringens hensigt at skærpe tobakslovgivningen med

henblik på at nedbringe antallet af rygere – særligt at færre unge begynder at ryge eller blive afhængige af andre

nikotinprodukter. Det er ligeledes regeringens hensigt at sikre, at rygning eller brug af andre nikotinprodukter ikke

appellerer til børn og unge, og at børn og unge ikke bliver konfronteret dermed i forbindelse med eksempelvis deres

skolegang.

Lovforslaget er en udmøntning af aftalen om en national handleplan mod børn og unges rygning indgået den 18.

december 2019 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet. Aftalen indeholder en bred vifte af initiativer rettet mod at

stoppe og forebygge børn og unges rygning og nikotinafhængighed, og aftalen gennemfører en række af de initiativer,

som patientforeninger og fagfolk har efterspurgt i flere år.

Lovforslaget indeholder derfor en række initiativer med henblik på at skærpe den gældende tobakslovgivning.

Med lovforslaget foreslås det, at tobaksvarer, tobakssurrogater (forstået som andre nikotinprodukter end

tobaksvarer, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og godkendte lægemidler) og elektroniske cigaretter

ikke må være synlige for forbrugerne på salgssteder, herunder på internettet, indtil en kunde konkret efterspørger

dem. Dog vil der også fremadrettet være undtagelser for fysiske butikker, der har specialiseret sig i henholdsvis salg af

cigarer, piber og pibetobak samt salg af elektroniske cigaretter. Derudover foreslås det, at der ikke må skiltes med

tobaksvarer, tobakssurrogater og elektroniske cigaretter, og at prisoplysninger kun må angives på neutrale lister.

Særligt i forhold til fysiske specialbutikker for elektroniske cigaretter ophæves retten til at reklamere på salgsstedet og

på facaden. Desuden skærpes reklameforbuddet for tobaksvarer, så alle former for direkte og indirekte reklame og

sponsorering forbydes, og som noget nyt omfattes tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter ligeledes af

forbuddet.

Herudover foreslås det med lovforslaget at indføre standardiserede pakker for alle tobaksvarer, urtebaserede

rygeprodukter og elektroniske cigaretter undtaget cigarer, pibetobak og piber, så pakkerne får et ensartet udtryk.

Standardiseringen indebærer blandt andet, at producent- og produktnavn skal fremgå på en standardiseret måde, at

logoer ikke må fremgå, og at emballagens farve m.v. standardiseres. Standardisering kan medvirke til at fjerne

pakkernes reklameeffekt.

For at undgå, at skoleelever konfronteres med rygning m.v. i skoletiden indeholder lovforslaget også forslag om røgfri

skoletid for elever på alle grundskoler, kostskoler, efterskoler m.v. Desuden skal forbuddet også gælde

ungdomsuddannelser, ligesom de ungdomsuddannelser, der har optag af børn og unge under 18 år, og som ikke er

omfattet af det gældende krav til røgfri matrikel, foreslås omfattet heraf. Derudover foreslås det at forbyde salg af

tobak, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med

og uden nikotin på grundskoler, kostskoler, efterskoler, ungdomsuddannelser m.v.

Herudover foreslås det at forbyde smagsstoffer, der kan lokke børn og unge til at bruge tobaksvarer og elektroniske

cigaretter. Således forbydes det at sælge elektroniske cigaretter m.v. med kendetegnende aromaer andre end

tobakssmag og mentolsmag. Det samme foreslås for de tobaksvarer, der ikke i forvejen er omfattet af forbuddet mod

kendetegnende aromaer, dog ikke pibetobak og cigarer samt urtebaserede rygeprodukter

Med lovforslaget foreslås det også at regulere tobakssurrogater (nikotinprodukter), der ikke tidligere har været

reguleret i dansk ret, således at de omfattes af den samme regulering som tobaksvarer hvad angår for eksempel

reklamereglerne, aldersgrænser m.v., ligesom der foreslås krav om sundhedsadvarsler på pakkerne på linje med de

gældende regler for elektroniske cigaretter.

For at sikre effektiv håndhævelse af den gældende aldersgrænse for salg af tobaksvarer og elektroniske cigaretter

foreslås det også, at der stilles krav til alle forhandlere, der markedsfører via internettet, om at sikre et system, der

effektivt verificerer købers alder, ligesom straffen for overtrædelse af aldersgrænsen foreslås skærpet. Desuden

foreslås loven udvidet til også at omfatte urtebaserede rygeprodukter.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om at skærpe straffen for overtrædelse af lov om røgfri miljøer og lettere

adgang for kommuner til at udlevere gratis rygestopmedicin.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forhøjelsen af tobaksafgiften, som blev vedtaget med lov nr. 1588 af 27.

december 2019 om ændring af tobaksafgiftsloven og lov om forskellige forbrugsafgifter, ligesom der som følge af

finanslovsaftalen for 2020 er afsat midler til kontrol med aldersgrænserne og til forsøg med rygestopkurser og

vederlagsfri rygestopmedicin til socialt udsatte.

Således samles en række initiativer på området, der effektivt skal være med til at sætte en stopper for og forebygge

børn og unges rygning og brug af andre nikotinprodukter. Med forslaget ønsker regeringen at sende et klart signal til

børn og unge om, at det er yderst sundhedsskadeligt at ryge.

Det er kombinationen af alle initiativerne, der effektivt

skal være med til at reducere andelen af unge, der ryger i Danmark og på sigt bidrage til at mindske uligheden i

sundhed.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Forbud mod synlig anbringelse og fremvisning

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om reklame for tobaksvarer fremgår af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1021 af 21. oktober 2008, som ændret ved § 1 i lov nr. 327 af 23. marts 2013.

Det fremgår af lovens § 2, stk. 1, at der ved reklame forstås enhver handling i erhvervsøjemed, der har til formål at

fremme afsætningen af tobaksvarer. I bemærkningerne til lovforslag nr. 134 fremsat den 13. december 2000,

beskrives det, at det er uden betydning, om tilkendegivelsen er mundtlig, skriftlig, formidlet via presse, film (herunder

produkt placement), internet m.v. Opremsningen er ikke udtømmende, idet også andre og fremtidige former for

massekommunikation med markedet vil være omfattet af bestemmelsen. Det afgørende vil være, om formålet er at

fremme afsætningen af tobaksvarer. Der henvises i den forbindelse til Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3027.

I lovens § 2, stk. 2, opregnes eksempler på, hvad der tillige forstås ved reklame. Reklame inkluderer således også brug

af et navn, mærke, symbol eller andre kendetegn, der hovedsagelig er kendt fra tobaksvarer, i reklame for andre varer

og tjenesteydelser, jf. § 2, stk. 2, nr. 1. Reklame omfatter desuden markedsføring af tobaksvarer ved hjælp af et

varemærke, der er kendt som eller i brug som mærke for andre varer og tjenesteydelser, jf. § 2, stk. 2, nr. 2. Reklame

omfatter endvidere brug af layout, udformning eller bestemte farvesammensætninger, der forbindes med bestemte

tobaksvarer, jf. § 2, stk. 2, nr. 3. Endelig omfatter reklame også brug af genkendelige tobaksvarer i reklame for andre

varer og tjenesteydelser, jf. § 2, stk. 2, nr. 4.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at alle former for reklame er forbudt.

Imidlertid fremgår det af lovens § 3, stk. 2, nr. 1-6, at forbuddet ikke gælder i de opregnede situationer. I den

forbindelse følger det, at forbuddet ikke gælder 1) meddelelser, der udelukkende henvender sig til fagfolk inden for

branchen, 2) prisskilte for tobaksvarer på tobaksudsalgssteder, 3) skilte i tilknytning til tobaksudsalgssteder med

teksten »Tobak«, 4) reklame rettet mod køberen på salgssteder, hvor man er specialiseret i salg af piber, pibetobak og

cigarer, med undtagelse af salg på internettet, 5) brug af et navn, der før den 13. december 2000 har været anvendt

både for tobaksvarer og andre varer eller tjenesteydelser, til reklame for disse andre produkter, såfremt navnet

fremtræder i en form, hvorved det tydeligt adskiller sig fra navnets udseende på tobaksvaren og 6) brug af et navn,

der er kendt fra tobaksvarer, i reklame for andre varer og tjenesteydelser, hvis den anden vare eller tjenesteydelse

kun markedsføres i et begrænset geografisk område.

Forbuddet gælder ikke neutral anbringelse af tobaksvarer i forbindelse med betalingskasser, barer og lignende, jf. § 3,

stk. 3. Tobaksvarer må således kun placeres 1) på hylder og i skabe bag ved eller under kassen, disken, baren eller

lignende steder, 2) i bokse, der hænger over kassen, over baren eller lignende steder eller 3) i specielle automater,

hvortil benyttes kort, der kun forefindes og betales ved kasserne, jf. § 3, stk. 3, nr. 1-3.

I forlængelse heraf fremgår det af lovens § 3, stk. 4, at hylderne, skabene og boksene ikke må få en størrelse eller

udformning, som giver en reklameeffekt.

Det følger af markedsføringslovens § 14, stk. 1, jf. lov nr. 426 af 3. maj 2017, at en erhvervsdrivende, der udbyder

produkter til forbrugere, i sin handelspraksis klart og tydeligt skal oplyse om produkternes pris. Det fremgår videre af §

14, stk. 2, at erhvervsministeren efter forhandling med vedkommende minister samt repræsentanter for forbrugerne

og de relevante erhvervsorganisationer kan fastsætte de nærmere regler om oplysningsforpligtelsen i stk. 1.

Bemyndigelsen i markedsføringslovens § 14, stk. 2, er udnyttet med bekendtgørelse nr. 1696 af 14. december 2017

om oplysning om salgspris og enhedspris for forbrugsvarer (prismærkningsbekendtgørelsen). Efter

prismærkningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, skal erhvervsdrivende, der udbyder varer til forbrugere, i salgslokalet, eller

hvor varerne i øvrigt udstilles til salg, oplyse om såvel salgspris som enhedspris for den udbudte vare eller

varemængde. Prisoplysningerne skal gives tydeligt, let læseligt og således, at der ikke kan opstå tvivl om, hvilken vare

prisoplysningerne vedrører.

Det følger af prismærkningsbekendtgørelsens § 4, at pligten til at meddele prisoplysninger ved mærkning, skiltning

eller på anden måde i henhold til bekendtgørelsen ved udbud af cigaretter, shagtobak samt dag- og ugeblade kan på

ekspeditionsstedet i det forretningslokale, hvorfra salget finder sted, anses for opfyldt gennem den på varen eller

emballagen påtrykte pris ved salg til forbrugere. Dette gælder dog ikke for dag- og ugeblade, hvis de udbydes i

detailsalg ved udstilling i vinduer.

Der er ikke i gældende ret regler om forbud mod reklame for tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter.

Reglerne om reklame for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin fremgår af kapitel 7

i lov om elektroniske cigaretter m.v.

Det følger af lovens § 16, at der ikke må reklameres for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller

uden nikotin over for offentligheden. Ved reklame forstås enhver handling i erhvervsøjemed, som har til formål at

fremme salget af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, eller som har dette som

en direkte eller indirekte virkning. Ved offentligheden forstås alle borgere med undtagelse af personer, der

beskæftiger sig erhvervsmæssigt med produktion, import eller salg af elektroniske cigaretter og

genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin.

Herudover følger det af lovens § 17, at der ikke må ydes økonomisk eller anden støtte til radioprogrammer,

arrangementer, aktiviteter, enkeltpersoner el.lign. med det formål eller den direkte eller indirekte virkning, at salget af

elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fremmes.

Efter lovens § 18 fastsætter sundheds- og ældreministeren nærmere regler om reklame m.v. for elektroniske

cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin. Disse regler er udmøntet i bekendtgørelse nr. 499 af 30.

maj 2016 om kvalitet, mærkning, alderskontrolsystem og reklame m.v. af elektroniske cigaretter og

genopfyldningsbeholdere m.v.

Forbud mod synlig anbringelse af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller elektroniske

cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin har ikke tidligere været reguleret i dansk lovgivning.

2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Børn og unge skal ikke kunne møde tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske

cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på salgssteder.

Skjulte tobaksvarer ser ud til at kunne bidrage til at hindre, at børn og unge fristes til at begynde at ryge eller får

tilbagefald efter rygestop. Der henvises i den forbindelse til Vidensråd for Forebyggelse, 2018: Forebyggelse af rygning

blandt uge – hvad virker? Sundheds- og Ældreministeriet vurderer derfor, at et forslag om et forbud mod synlig

fremvisning og anbringelse på salgssteder for tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter og

elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin vil være et relevant og effektivt værktøj til at

sikre, at færre børn og unge fremadrettet ryger eller begynder at anvende andre produkter med nikotin eller

elektroniske cigaretter.

En række supermarkedskæder har på eget initiativ allerede valgt at gemme tobaksvarerne væk. Det er Sundheds- og

Ældreministeriets opfattelse, at det vil medføre mere lige konkurrencevilkår og øge virkningen af tiltaget, hvis der

stilles krav om, at alle forhandlere skal skjule tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt

elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på salgsstedet.

Det foreslås derfor, at der indføres krav om, at alle tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt

elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin skal være skjult på alle salgssteder, herunder

på internettet, indtil en forbruger konkret efterspørger den.

Forslaget er særligt målrettet de købere, der ikke allerede er faste forbrugere af tobaksvarer, tobakssurrogater,

urtebaserede rygeprodukter og elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, såsom børn

og unge. Faste forbrugere af tobaksvarer ved, hvilke produkter og mærker de foretrækker, og denne gruppe behøver

ingen visuel påmindelse om dette. Det er således ikke hensigten at gøre udbuddet af tobaksvarer, tobakssurrogater,

urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin mindre

end efter de gældende regler, men derimod at forhindre, at børn og unge ved synlig fremvisning eller anbringelse af

varerne fristes til at begynde at ryge eller får tilbagefald efter rygestop.

Med forslaget vil Sundheds- og Ældreministeriet således skærpe de gældende regler på tobaksreklameområdet,

således at al synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater urtebaserede rygeprodukter samt

elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på salgssteder bliver forbudt. Det bliver

derved forbudt for salgssteder at anbringe og fremvise varerne i forbindelse med betalingskasser, barer og lignende.

Det vil være op til det enkelte salgssted at bestemme, hvordan varerne kan skjules. Denne metodefrihed skyldes bl.a.,

de danske butikker er lige så forskelligt indrettede, som de er mange, og derfor bør hver enkelt salgssted kunne

indrette sig, som det passer bedst.

Det er derfor op til det enkelte salgssted, om det vil skjule varerne i skabe, ved eller

under betalingskasser, bag forhæng m.v., under forudsætning af, at varerne er skjult for købere på salgsstedet. Det

afgørende er således, at de pågældende varer reelt er skjult mellem køb for at sikre, at særligt unge ikke fristes til at

anvende dem. Fremvisning af varerne må dog gerne ske ved visning af sortiment til kunde på forudgående

anmodning, ved genopfyldning af varer, ved vedligeholdelse og rengøring af opbevaringsenheden og i forbindelse

med træning af personale.

Det foreslås også, at forbuddet skal gælde synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater,

urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin ved salg

på internettet. Salg på internettet dækker i denne forbindelse også salg via app-funktioner. Ved salg af sådanne varer

på internettet må der således ikke fremvises billeder af produktet.

Det foreslås endvidere, at lovens forbud mod synlig anbringelse og fremvisning ikke finder anvendelse på salgssteder,

hvor man er specialiseret i salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, piber,

pibetobak og cigarer, hvor de sidstnævnte varegrupper, ikke specielt appellerer til unge mennesker.

Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at en undtagelse for sådanne specialforretninger ikke strider mod formålet

med de foreslåede regler om skjulte tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske

cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, idet det må antages, at specialforretningers kunder

generelt opsøger forretningen af egen drift for at købe varerne eller for at skaffe sig information om de pågældende

varer. Eftersom køberen selvstændigt opsøger specialforretningen for at købe varer eller skaffe sig information

herom, er køberens beslutning om dette taget forud for besøget i butikken. Den købsopfordring, der ligger i synlig

fremvisning eller anbringelse af varerne, vil således være af mindre betydning for den målgruppe, som køber varer i

specialbutikker. Situationen er derimod en anden, når en køber befinder sig i en almindelig dagligvarebutik og ikke

nødvendigvis har et bevidst ønske om at blive mødt af synligt opstillede varer. Derudover er forslaget om skjulte

tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere

med og uden nikotin særligt målrettet de købere, der ikke allerede er faste forbrugere af disse varer, såsom børn og

unge, som umiddelbart ikke vurderes at være målgruppen for særligt køb af piber, pibetobak og cigarer.

Det foreslås, at salgssteder, herunder salgssteder på internettet, kan give køberen neutrale oplysninger om, hvilke

varer der sælges på salgsstedet og til hvilke priser, varerne sælges for. Der skal således på salgsstedet foreligge en

neutral liste, der ikke fremhæver nogle produkter, mærker eller priser frem for andre. Oplysningerne skal gives på

salgsstedet.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets hensigt, at kunder, der ønsker at købe tobaksvarer, tobakssurrogater,

urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, skal have

mulighed for at kunne gøre sig bekendt med salgsstedets udvalg, og til hvilke priser de pågældende varer sælges for.

Sundheds- og Ældreministeriet finder det relevant at sikre dette ud fra et generelt forbrugerhensyn. I den forbindelse

skal det også bemærkes, at prisoplysninger allerede i et vist omfang er reguleret i markedsføringsloven for så vidt

angår tobaksvarer. Det følger således af prismærkningsbekendtgørelsens § 4, at pligten til at meddele prisoplysninger

ved mærkning, skiltning m.v. ved udbud af cigaretter og shagtobak på ekspeditionsstedet i det forretningslokale,

hvorfra salget finder sted, kan anses for opfyldt gennem den på varen eller emballagen påtrykte pris ved salg til

forbruger.

Den foreslåede bestemmelse regulerer således ikke selve adgangen til at kunne gøre sig bekendt med prisen på en

tobaksvare, tobakssurrogater, et urtebaseret rygeprodukt eller elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere

med og uden nikotin, men derimod den måde, hvorpå prisen vises.

Med tiltaget vil salgsstedet have mulighed for at give køberen neutrale oplysninger om, hvilke varer der sælges på

salgsstedet og til hvilke priser, varerne sælges. I forlængelse heraf foreslås det at give sundheds- og ældreministeren

bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om, hvordan salgsstedet må fremvise neutrale oplysninger om, hvilke varer

der sælges på salgsstedet og til hvilke priser, varerne sælges for. Reglerne om de neutrale oplysninger kan eksempelvis

angå oplysningernes skrifttype, skriftstørrelse, farve, andre kendetegn m.v.

2.2. Skærpelse af forbud mod tobaksreklame

2.2.1. Gældende ret

Reglerne om tobaksreklame fremgår af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 21.

oktober 2008 som ændret ved § 2 i lov nr. 327 af 23. marts 2013.

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at loven finder anvendelse på tobaksvarer. Med

tobaksvarer forstås dels varer, der er bestemt til at ryges indsnuses, suttes eller tygges, hvis de, helt eller delvis, er

fremstillet af tobak, dels varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 1-2.

Det følger af lovens § 2, stk. 1, at der ved reklame forstås enhver handling i erhvervsøjemed, der har til formål at

fremme afsætningen af tobaksvarer. I de specielle bemærkninger til lovens § 2, stk. 1, i lovforslag nr. 134 fremsat den

13. december 2000, beskrives det, at det er uden betydning, om tilkendegivelsen er mundtlig, skriftlig, formidlet via

presse, film (herunder produkt placement), Internet m.v. Opremsningen er ikke udtømmende, idet også andre og

fremtidige former for massekommunikation med markedet vil være omfattet af bestemmelsen. Det afgørende er, om

hensigten er at fremme afsætningen af tobaksvarer. Der henvises i den forbindelse til Folketingstidende 2000-01,

tillæg A, side 3027.

Det gældende tobaksreklamebegreb blev indført med lov nr. 492 af 7. juni 2001 om forbud mod tobaksreklame m.v. I

de almindelige bemærkninger til det lovforslag (nr. 134 fremsat den 13. december 2000), der lå til grund for loven, jf.

Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3026, beskrives det under afsnit 11 om forholdet til EU-retten, at det

oprindeligt var tanken, at lovforslaget skulle implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/43/EF af 6. juli

1998 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for

tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse. Imidlertid blev direktivet annulleret ved EU-Domstolens dom af 5.

oktober 2000 (C-376/98). Begrundelsen herfor var, at fællesskabslovgiver ikke havde kompetence til at vedtage

direktivet i henhold til EU-traktaten.

Direktiv 2003/33/EF om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse trådte i kraft den 20. juni 2003.

I direktivets artikel 2, litra b, fremgår det, at der med reklame forstås enhver form for kommerciel kommunikation

med det formål at fremme salget af en tobaksvare eller med dette som en direkte eller indirekte virkning.

I § 2, stk. 2, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v. opregnes eksempler på, hvad der tillige forstås ved reklame.

Reklame inkluderer således også brug af et navn, mærke, symbol eller andre kendetegn, der hovedsagelig er kendt fra

tobaksvarer, i reklame for andre varer og tjenesteydelser, jf. stk. 2, nr. 1. Reklame omfatter desuden markedsføring af

tobaksvarer ved hjælp af et varemærke, der er kendt som eller i brug som mærke for andre varer og tjenesteydelser,

jf. stk. 2, nr. 2. Reklame omfatter endvidere brug af layout, udformning eller bestemte farvesammensætninger, der

forbindes med bestemte tobaksvarer, jf. stk. 2, nr. 3. Endelig omfatter reklame også brug af genkendelige tobaksvarer

i reklame for andre varer og tjenesteydelser, jf. stk. 2, nr. 4.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at alle former for reklame er forbudt.

Det følger imidlertid af lovens § 3, stk. 2, nr. 1-6, hvilke situationer forbuddet ikke gælder for. Forbuddet gælder ikke

1) meddelelser, der udelukkende henvender sig til fagfolk inden for branchen, 2) prisskilte for tobaksvarer på

tobaksudsalgssteder, 3) skilte i tilknytning til tobaksudsalgssteder med teksten »Tobak«, 4) reklame rettet mod

køberen på salgssteder, hvor man er specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer, med undtagelse af salg på

internettet, 5) brug af et navn, der før den 13. december 2000 har været anvendt både for tobaksvarer og andre varer

eller tjenesteydelser, til reklame for disse andre produkter, såfremt navnet fremtræder i en form, hvorved det tydeligt

adskiller sig fra navnets udseende på tobaksvaren og 6) brug af et navn, der er kendt fra tobaksvarer, i reklame for

andre varer og tjenesteydelser, hvis den anden vare eller tjenesteydelse kun markedsføres i et begrænset geografisk

område.

Det fremgår endvidere af lovens § 3, stk. 3, at forbuddet ikke gælder neutral anbringelse af tobaksvarer i forbindelse

med betalingskasser, barer og lignende. Tobaksvarer må således kun placeres 1) på hylder og i skabe bag ved eller

under kassen, disken, baren eller lignende steder, 2) i bokse, der hænger over kassen, over baren eller lignende steder

eller 3) i specielle automater, hvortil benyttes kort, der kun forefindes og betales ved kasserne, jf. lovens § 3, stk. 3, nr.

1-3.

I forlængelse heraf fremgår det af lovens § 3, stk. 4, at hylderne, skabene og boksene ikke må få en størrelse eller

udformning, som giver en reklameeffekt.

Efter de gældende regler fører Forbrugerombudsmanden tilsyn med lovens overholdelse. Tilsynet føres efter

markedsføringslovens regler, jf. § 6 i lov om forbud mod tobaksreklame m.v.

Det følger af lov om elektroniske cigaretter m.v., at der ikke må reklameres for elektroniske cigaretter og

genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin over for offentligheden, jf. § 16, stk. 1. Det fremgår endvidere af

lovens § 16, stk. 2, at der ved reklame forstås enhver handling i erhvervsøjemed, som har til formål at fremme salget

af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, eller som har dette som en direkte eller

indirekte virkning.

2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som det fremgår under afsnit 2.2.1. er tobaksreklame generelt forbudt i Danmark. En rapport udarbejdet af blandt

andre WHO Europe og Kræftens Bekæmpelse (Capacity Assesment on the Implementation of Effective Tobacco

Control Policies in Denmark, januar 2018) har anbefalet, at Danmark beskytter børn og unge mod eksponering for

tobaksindustriens markedsføring ved at sikre, at det nuværende reklameforbud omfatter alle former for

tobaksreklame, promovering og sponsorater f.eks. i forbindelse med musikfestivaler. Rapporten påpeger endvidere, at

”tobaksindustrien har mulighed for at påvirke dansk sundhedspolitik og er ikke tilstrækkeligt reguleret med hensyn til

gennemsigtighed, donationer eller virksomhedernes sociale ansvar (CSR)”.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at en skærpelse af forbuddet mod tobaksreklame kan medvirke til

at bekæmpe tobaksindustriens forsøg på at promovere tobaksprodukter. Derfor finder ministeriet det vigtigt at

præcisere, at forbuddet mod tobaksreklame tillige omfatter den kommunikation, der blot har den indirekte virkning at

fremme salget af tobaksvarer.

Samtidig finder Sundheds- og Ældreministeriet, at der skal skabes overensstemmelse mellem definitionen af reklame i

lov om forbud mod tobaksreklame m.v. og det bagvedliggende direktiv 2003/33/EF om reklame for tobaksvarer og

sponsorering til fordel for disse.

Herudover finder Sundheds- og Ældreministeriet, at der bør være overensstemmelse mellem reglerne om reklame for

tobaksprodukter og reglerne om reklame for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden

nikotin.

Det foreslås således, at der ved reklame i lov om forbud mod tobaksreklame m.v. skal forstås enhver handling i

erhvervsøjemed med det formål at fremme salget af en tobaksvare eller med dette som en direkte eller indirekte

virkning.

Som følge af den foreslåede ændring i denne lovs § 1, nr. 1, hvormed lov om tobaksvarer m.v. udvides til også at

omfatte tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, vil den foreslåede ændring af reklamereglerne ovenfor

også gælde for tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter. Der er således det samme sundhedsmæssige

beskyttelseshensyn over for forbrugerne i forhold til promovering af tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter

som over for tobaksvarer.

2.3. Skærpelse af forbud mod sponsorering og uddeling

2.3.1. Gældende ret

Reglerne om sponsorering af tobaksprodukter fremgår af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., jf.

lovebekendtgørelse nr. 1021 af 21. oktober 2008 som ændret ved § 2 i lov nr. 327 af 23. marts 2013.

Det fremgår af lovens § 2, stk. 3, at der ved sponsorering forstås ethvert økonomisk bidrag til en aktivitet, et

arrangement m.v. med sigte på at fremme afsætningen af en tobaksvare.

Det følger endvidere af lovens § 4, at sponsorering til fordel for tobaksvarer er forbudt.

I bemærkningerne til § 2, stk. 3, i lovforslag nr. 134 om forbud mod tobaksreklame m.v. fremsat den 13. december

2000, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3028, fremgår det, at der med bidrag tænkes på penge, prisfordele,

gaver, støtte osv. til aktiviteter, begivenheder, arrangementer o. lign., uanset om de kommer fra tobaksbranchen eller

fra andre, som ydes under forudsætning af, at sponsoren får sit navn, logo m.v. vist eller nævnt i forbindelse med den

pågældende aktivitet.

Sponsoreringsbegrebet stammer fra direktiv 2003/33/EF om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for

disse, som trådte i kraft den 20. juni 2003. I direktivets artikel 2, litra c, fremgår det, at der med sponsorering forstås

enhver form for offentligt eller privat bidrag til et arrangement, en aktivitet eller en enkeltperson med det formål at

fremme salget af en tobaksvare eller med dette som en direkte eller indirekte virkning. Efter lov om forbud mod

tobaksreklame m.v. er der derimod kun tale om sponsorering, hvis det økonomiske bidrag til en aktivitet, et

arrangement m.v. tager sigte på at fremme afsætningen af en tobaksvare, jf. § 2, stk. 3.

Regler om uddeling af tobaksvarer fremgår tillige af lov om forbud mod tobaksreklame m.v.

Det følger således af lovens § 5, at enhver form for uddeling, der har til formål at fremme afsætningen af tobaksvarer,

er forbudt.

I bemærkningerne til § 5, i lovforslag nr. 134 om forbud mod tobaksreklame m.v. fremsat den 13. december 2000

fremgår det, at der i denne bestemmelse forbydes enhver form for uddeling, der har til formål at fremme afsætningen

af tobaksvarer. Herved tænkes såvel på gratis uddeling, som næsten gratis uddeling, dvs. de situationer, hvor prisen

ikke står mål med produktets værdi. Forbuddet tager sigte på uddeling, der har præg af at være organiseret, og de

situationer, hvor en erhvervsdrivende står bag uddelingen. Rent private gaver er ikke omfattet af forbuddet. Der

henvises i den forbindelse til jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3030.

I forbindelse med behandlingen af forslag til lov nr. 134 om forbud mod tobaksreklame m.v. fremsat den 13.

december 2000 blev der stillet spørgsmål nr. 1 til sundhedsministeren, hvor ministeren blev bedt kommentere en

henvendelse fra Tobaksindustrien af 11. januar 2001, der bl.a. omhandlede uddeling. I svaret henviser

sundhedsministeren til, at det ikke har været hensigten, at bestemmelsen skulle omfatte fagfolk, der i forbindelse

med et almindeligt salgsarbejde udleverer vareprøver, hvorfor repræsentanter for Tobaksindustrien fortsat vil kunne

uddele vareprøver til detailleddet.

Det følger af lov om elektroniske cigaretter m.v., at der ikke må ydes økonomisk eller anden støtte til

radioprogrammer, arrangementer, aktiviteter, enkeltpersoner el.lign. med det formål eller den direkte eller indirekte

virkning, at salget af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fremmes, jf. § 17.

2.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Sundheds- og Ældreministeriet finder det uhensigtsmæssigt, at det efter de gældende regler eksempelvis er tilladt for

en tobaksvirksomhed at yde et årligt økonomisk bidrag til en festival med henblik på at sikre, at firmaets produkter

sælges på festivalen, så længe tobaksvirksomhedens navn, logo m.v. ikke nævnes eller vises.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at en skærpelse af forbuddet mod sponsorering til fordel for

tobaksprodukter kan medvirke til at bekæmpe tobaksindustriens forsøg på at promovere tobaksprodukter.

Herudover finder Sundheds- og Ældreministeriet, at der bør være overensstemmelse mellem reglerne om

sponsorering til fordel for tobaksprodukter, som fremgår af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., samt reglerne om

sponsorering til fordel for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, som fremgår af

lov om elektroniske cigaretter m.v.

Det foreslås derfor, at der ikke må ydes økonomisk eller anden støtte til medieproduktion, arrangementer, aktiviteter,

enkeltpersoner el.lign. med det formål eller den direkte eller indirekte virkning, at salget af tobaksvarer,

tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter fremmes.

Forslaget indebærer, at forbuddet skærpes i forhold til gældende ret, således at det også omfatter de situationer, hvor

økonomisk bidrag eller anden støtte til medieproduktion, arrangementer, aktiviteter, enkeltpersoner eller lignende

blot vil have den indirekte virkning at fremme salget for tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede

rygeprodukter.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at en skærpelse af forbuddet kan medvirke til at bekæmpe

tobaksindustriens forsøg på at promovere tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter.

Sundheds- og Ældreministeriet ønsker desuden at præcisere forbuddet mod uddeling, der har til formål at fremme

afsætningen af tobaksvarer tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter. Således foreslås det, at det i lov om

forbud mod tobaksreklame m.v. indsættes, at enhver form for uddeling til personale på tobaksudsalgssteder er

forbudt, bortset til butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren eller andre ledende personer.

Det foreslås derved, at uddeling til andre typer af personale end de nævnte ledende personer vil blive forbudt.

2.4. Standardiserede pakker

2.4.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om tobaksvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 965 af 26. august 2019, stilles der en

række krav til tobaksvarers enkeltpakning og eventuel ydre emballage.

Det følger således af lovens § 19, stk. 1, at den, der markedsfører en tobaksvare her i landet, skal sikre, at hver

enkeltpakning og en eventuel ydre emballage er forsynet med sundhedsadvarsler på dansk.

I § 19, stk. 2, gives der bemyndigelse til sundheds- og ældreministeren til at fastsætte regler om 1) antallet og typen af

sundhedsadvarsler, som den enkelte kategori af tobaksvarer skal være forsynet med, 2) sundhedsadvarslernes form,

affattelse, layout, placering og størrelse og 3) forbud mod helt eller delvis at skjule eller bryde sundhedsadvarsler, når

tobaksvaren markedsføres. Bemyndigelsen er udnyttet med bekendtgørelse om grænseværdier, sundhedsadvarsler

og alderskontrolsystem m.v. af tobaksvarer m.v., der er udstedt bl.a. i medfør af § 19, stk. 2.

I § 10, stk. 1, i bekendtgørelse om grænseværdier, sundhedsadvarsler og alderskontrolsystem m.v. af tobaksvarer m.v.

fremgår det bl.a., at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage om cigaretter, rulletobak og vandpibetobak skal

være forsynet med en generel advarsel, en informationsmeddelelse og en kombineret sundhedsadvarsel.

Efter § 20, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v. skal den, der markedsfører en tobaksvare her i landet endvidere sikre, at

hver enkeltpakning og en eventuel ydre emballage ikke indeholder elementer eller træk, som 1) fremmer en

tobaksvare eller opfordrer til brug af den ved at give et fejlagtigt indtryk af produkternes karakteristika, virkninger,

risici eller emissioner, 2) giver indtryk af, at en bestemt tobaksvare er mindre skadelig end andre eller har til formål at

reducere virkningen af bestemte skadelige bestanddele i røgen, 3) giver indtryk af, at en bestemt tobaksvare har

vitaliserende, energigivende, helbredende, foryngende, naturlige, økologiske egenskaber eller andre positive formål

eller andre positive sundheds- eller livsstilsmæssige virkninger, 4) henviser til smag, duft, aromastoffer eller andre

tilsætningsstoffer eller oplyser, at produktet ikke indeholder sådanne, 5) får produktet til at ligne en fødevare eller et

kosmetisk produkt eller 6) giver indtryk af, at en bestemt tobaksvare har en forbedret biologisk nedbrydelighed eller

andre miljømæssige fordele.

Den, der markedsfører en tobaksvare her i landet, skal sikre, at en enkeltpakning og en eventuel ydre emballage ikke

mærkes med oplysninger om tobaksvarens indhold af nikotin, tjære og kulilte, jf. § 20, stk. 2.

Det følger af § 21 i lov om tobaksvarer m.v., at Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om krav til størrelse,

form, funktionalitet og bestanddele i forhold til enkeltpakninger af cigaretter og rulletobak. Bemyndigelsen er

udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1064 af 4. juli 2017 om undersøgelser af konkrete tilsætningsstoffer i tobaksvarer og

nærmere krav til mærkning og emballering af cigaretter og rulletobak m.v., der er udstedt bl.a. i medfør af § 21.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, at enkeltpakninger med cigaretter skal være kasseformede. Det fremgår

videre af § 7, stk. 2, at en enkeltpakning med cigaretter kan være fremstillet af karton eller et blødt materiale og ikke

må have en åbning, der kan lukkes eller forsegles igen efter første åbning, bortset fra flip-top-låg og klapæsker med et

hængslet låg. For så vidt angår flip-top-låg og hængslede låg må låget kun være hængslet på enkeltpakningens

bagside. Det fremgår desuden af § 7, stk. 3, at enkeltpakninger med cigaretter skal indeholde minimum 20 cigaretter.

For så vidt angår enkeltpakninger med rulletobak, fremgår det af § 8, stk. 1 i bekendtgørelsen, at enkeltpakninger med

rulletobak skal være kasseformede, cylindriske eller have form som en pung. Med pung forstås en enkeltpakning, der

har form af enten en rektangulær lomme med en flap, der dækker åbningen (rektangulær pung) eller en opretstående

pung. Endelig følger det af bekendtgørelsens § 8, stk. 2, at enkeltpakninger med rulletobak minimum skal indeholde

30 gram tobak.

Efter gældende ret er det ydermere et krav, at den, der markedsfører tobaksvarer her i landet, skal sikre, at hver

enkeltpakning og en eventuel ydre emballage ikke indeholder kuponer, der tilbyder rabatter, gratis uddeling, to for

en-tilbud eller andre lignende tilbud, jf. § 22 i lov om tobaksvarer m.v.

Den, der markedsfører tobaksvarer her i landet, skal desuden sikre, at hver enkeltpakning med tobaksvarer er påført

et entydigt identitetsmærke udstedt af den danske id-udsteder, jf. § 22 a, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v. Det følger

herudover, at for tobaksvarer fremstillet uden for EU gælder kravene for entydige identitetsmærker kun for

produkter, der er bestemt for eller markedsføres i Danmark, jf. lovens § 22 a, stk. 2, samt at entydige

identitetsmærker skal være påtrykt eller anbragt på en sådan måde, at de ikke kan fjernes eller slettes, og de må ikke

være skjult eller brudt, jf. lovens § 22 a, stk. 3. Endelig skal den, der markedsfører tobaksvarer her i landet sikre, at

hver enkeltpakning med tobaksvarer er påført et sikkerhedsstempelmærke efter § 22 b, stk. 1, i lov om tobaksvarer

m.v. Skatteministeren har efter lovens § 22 b, stk. 2, fastsat nærmere regler om de tekniske standarder for

sikkerhedsstempelmærker på tobaksvarer i bekendtgørelse nr. 1012 af 1. oktober 2019 om

sikkerhedsstempelmærkninger på tobaksvarer. Det fremgår heraf, at sikkerhedsstempelmærker skal påføres

enkeltpakninger af tobaksvarer på en sådan måde, at 1) de på ingen måde er skjult eller brydes heller ikke af

prismærker eller andre elementer, der er påkrævet i henhold til lovgivningen, i al den tid en tobaksvare markedsføres,

og 2) de er beskyttet mod at blive udskiftet, genanvendt eller ændret på nogen måde.

I gældende dansk lovgivning stilles der således en række krav til tobaksvarers emballage og eventuelle ydre emballage,

men producenter m.fl. har stadig mulighed for at påføre deres navn, logo, farve, andre kendetegn m.v. på emballagen

og den eventuelle ydre emballage.

Det følger af præambelbetragtning nr. 53 i direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede

produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (tobaksvaredirektivet), at på baggrund af de forskellige grader af

harmonisering, der opnås med direktivet, bør medlemsstaterne dog under visse omstændigheder bevare beføjelsen til

at pålægge yderligere krav i visse henseender for at beskytte folkesundheden. Det fremgår af præamblen, at dette

gælder i forhold til andre aspekter end sundhedsadvarsler i forbindelse med præsentationen og emballeringen af

tobaksvarer, bl.a. farver, for hvilke dette direktiv indeholder et første sæt grundlæggende fælles regler. Endelig

fremgår det af præamblen, at medlemsstaterne vil derfor for eksempel kunne indføre bestemmelser om yderligere

standardisering af tobaksvarers emballage, forudsat at bestemmelserne er forenelige med TEUF og WTO-

forpligtelserne og ikke indskrænker anvendelsen af dette direktiv.

Det følger af § 8 i lov om elektroniske cigaretter m.v., at sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om

mærkning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, herunder regler om forbud mod at

benytte elementer eller træk i mærkningen, der kan give et fejlagtigt billede af produkternes formål, anvendelse eller

virkninger.

Det følger herudover af lovens § 9, at fabrikanter og importører, der har indgivet anmeldelse efter § 5, stk. 1, skal

sikre, at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, som de markedsfører, er forsynet med en

sundhedsadvarsel. Sundheds- og ældreministeren har i bekendtgørelse nr. 499 af 30. maj 2016 om kvalitet, mærkning,

alderskontrolsystem og reklame m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v. fastsat regler om

affattelse, form og placering af sundhedsadvarslen.

2.4.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved indførelse af standardiseret udformning af tobaksvarer, urtebaserede rygeprodukter samt elektriske cigaretter og

genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin begrænses producenternes mulighed for at bruge varerne som

branding og reklame. Standardisering indebærer blandt andet, at varerne ikke har logoer eller andre former for

brandingelementer og har samme farve og samme standardskrifttype.

Flere europæiske lande har indført eller er ved at indføre standardiserede tobakspakker, således at det område,

producenten i dag har til rådighed, også skal have et bestemt udseende. Standardiserede tobakspakker er et relativt

nyt tiltag, og evidensen er derfor sparsom, men Sundhedsstyrelsen vurderer på grundlag af de foreliggende

undersøgelser og erfaringer, at det vil have en effekt på især børn og unges rygning.

Standardiseret udformning af tobaksvarer, urtebaserede rygeprodukter samt elektriske cigaretter og

genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin er særligt målrettet ikke allerede faste forbrugere heraf, såsom børn

og unge. Forslaget om standardiseret udformning af tobaksvarer, urtebaserede rygeprodukter samt elektriske

cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin er således ikke målrettet de personer, der allerede er

forbrugere, men derimod særligt børn og unge, som endnu ikke har brugt produkterne og derved er mere følsomme

over for brandingelementer, kendetegn m.v.

Det foreslås således, at enhver enkeltpakning og eventuel ydre emballage af tobaksvarer, urtebaserede rygeprodukter

samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, der markedsføres i Danmark, skal have

en standardiseret udformning. Formålet med standardiseringen er at undgå, at de forskellige mærker og symboler

tillægges særlige egenskaber eller tilknyttes forbilleder m.v., som kan fremme deres tiltrækningskraft på børn og unge

eller give forkert indtryk af produktet.

Det foreslås, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om standardiseringens udformning,

hvilket eksempelvis kan angå farve, form, udseende, tekst materiale og mærkning.

Standardiseringen foreslås indført således, at der gives rimelig tid til omstilling af produktionsapparatet hos

producenterne og afvikling af varelager hos forhandlerne. Således foreslås det, at for tobaksvarer, urtebaserede

rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, der er fremstillet før

den 1. januar 2021, vil reglerne om standardisering af pakkerne først få virkning fra 1. julo 2021. Der henvises til de

specielle bemærkninger til lovforslagets § 7.

2.5. Røgfri skoletid m.v.

2.5.1. Gældende ret

Efter § 7, stk. 1, i lov om røgfri miljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 26. august 2019, er det på børneinstitutioner,

skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder

og lign., der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år, ikke tilladt at ryge på institutionens område (røgfri

matrikel), jf. dog stk. 4-6.

Desuden fremgår det af § 7, stk. 2, at institutioner m.v., der både udbyder en treårig gymnasial ungdomsuddannelse,

der fortrinsvis har optaget personer under 18 år, jf. stk. 1, og en uddannelse, der fortrinsvis har optaget personer over

18 år, er omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 3. Efter § 7, stk. 3 er geografisk selvstændige afdelinger på de i stk. 2 nævnte

institutioner, som fortrinsvis har optaget personer over 18 år, ikke omfattet af forbuddet i stk. 1.

Derudover følger det af § 5 i lov om røgfri miljøer, at den enkelte arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig rygepolitik,

der skal være tilgængelig for alle arbejdspladsens medarbejdere. Rygepolitikken skal som minimum indeholde

oplysning om, hvorvidt og hvor der må ryges på arbejdspladsen samt oplysning om konsekvenserne af overtrædelse af

arbejdspladsens rygepolitik.

Efter § 3, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v. er det ikke tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller

uden nikotin i eller på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af 3-årige

gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der har optaget børn og unge under 18 år, jf. dog stk. 2 og 3,

2.5.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Skoleelever ikke skal konfronteres med rygning eller anden brug af tobaksvarer, elektroniske cigaretter eller

nikotinprodukter i løbet af skoledagen – hverken på skolens område eller fra deres skolekammerater uden for skolens

område.

Derfor foreslås det, at alle uddannelsesinstitutioner med ungdomsuddannelser m.v., der har optag af børn og unge

under 18 år, for eksempel erhvervsskoler og FGU-institutioner, skal omfattes af kravet om røgfri matrikel, som de tre-

årige gymnasiale ungdomsuddannelser allerede er det i dag, samt at forbuddet udvides til at omfatte

tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter. Lærere, elever og andre må således ikke ryge eller anvende

elektroniske cigaretter, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på institutionernes område.

Det foreslås desuden, at der indføres krav om røgfri skoletid på alle grundskoler, kostskoler, efterskoler,

ungdomsuddannelser m.v., der har optag af børn og unge under 18 år. Ved røgfri skoletid forstås ikke alene et forbud

mod rygning, men også et forbud mod anvendelse af elektroniske cigaretter, tobakssurrogater og urtebaserede

rygeprodukter. For elever på kostskoler, efterskoler m.v. vil kravet gælde selve skoletiden, mens det overlades til lokal

beslutning at fastsætte eventuelle regler for rygning i elevernes fritid uden for skolen. Det overlades ligeledes til lokal

beslutning, hvorvidt lærerne og medarbejdere eventuelt skal omfattes af kravet. Det vil være op til skolerne at

beskrive, hvilke konsekvenser det skal have at overtræde forbuddet.

Erfaringerne fra erhvervsskoler, der allerede har indført røgfri skoletid, viser, at den bedste effekt opnås med en

kontinuerlig og involverende proces, hvor man blandt andet iværksætter initiativer, der kan erstatte de fællesskaber

omkring rygning, som i dag findes på nogle skoler, og motivere de unge til rygestop. Det vil være

uddannelsesinstitutionernes opgave at gå i gang med disse initiativer, når loven træder i kraft. For at give plads til

lokale initiativer og ejerskab foreslås det, at kravet om røgfri skoletid for ungdomsuddannelserne og kravet om røgfri

matrikel for alle ungdomsuddannelser skal gælde fra 31. juli 2021, mens røgfri skoletid på grundskoler, kostskoler,

efterskoler m.v. indføres fra 31. juli 2020.

Voksenuddannelser m.v. vil ikke blive omfattet af kravet. Voksenuddannelser har stadig mulighed for at beslutte lokalt

at indføre eksempelvis røgfri skoletid eller røgfri arbejdstid.

Endelig foreslås det, at det fremover ikke skal være tilladt at sælge tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede

rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på skoler omfattet

kravet om røgfri skoletid. Forslaget skal ses som et yderligere tiltag i forhold til at sikre, at elever ikke konfronteres

med tobak, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og genopfyldninsbeholdere

med og uden nikotin i forbindelse med deres skolegang.

Det foreslås at bemyndige sundheds- og ældreministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvilke institutioner, der

omfattes af krav om røgfri matrikel, røgfri skoletid og salgsforbuddet.

2.6. Regulering af smagsstoffer

2.6.1. Gældende ret

Gældende regler om regulering af smagsstoffer i tobaksvarer er reguleret i lov om tobaksvarer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 965 af 26. august 2019. Efter lovens § 14, stk. 1, må cigaretter og rulletobak med en

kendetegnende aroma ikke markedsføres her i landet. Efter bestemmelsens stk. 2, kan Sundhedsstyrelsen fastsætte

nærmere regler om forbuddet i stk. 1, herunder regler om, hvorvidt en konkret cigaret eller type rulletobak er

omfattet af forbuddet i stk. 1, og om grænseværdier for indholdet i cigaretter og rulletobak af tilsætningsstoffer eller

kombinationer af tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma.

Efter § 15 i lov om tobaksvarer, må cigaretter og rulletobak, der indeholder aromastoffer i deres bestanddele, såsom

filtre, papir, emballage, kapsler eller enhver teknisk funktion, der gør det muligt at ændre de pågældende

tobaksvarers duft eller smag eller deres røgudviklingsintensitet, ikke markedsføres her i landet.

Med bestemmelserne er tobaksvaredirektivets artikel 7 gennemført.

Efter tobaksvaredirektivets artikel 7, stk. 1, pålægges medlemslandene at forbyde markedsføring af cigaretter og

tobaksvarer med en kendetegnende aroma.

Medlemslandene kan dog ikke forbyde brug af tilsætningsstoffer, der er af afgørende betydning for fremstillingen af

tobaksvarer, såfremt de ikke resulterer i et produkt med en kendetegnende aroma og ikke væsentligt eller måleligt

øger tobaksvarens afhængighedsskabende egenskaber, toksicitet eller tobaksvarens CMR-egenskaber

(kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske egenskaber). Tobaksvaredirektivets forbud mod

kendetegnende aromaer udelukker således ikke anvendelse af bestemte aromatiske tilsætningsstoffer. Men

fabrikanter af tobaksvarer pålægges at reducere mængden af det enkelte tilsætningsstof eller kombinationen af

tilsætningsstoffer til et niveau, hvor tilsætningsstofferne ikke længere giver en kendetegnende aroma.

Europa-Kommissionen kan ifølge tobaksvaredirektivet artikel 7, stk. 2 og 3, afgøre, hvorvidt cigaretter og rulletobak

indeholder en kendetegnende aroma og fastsætte fælles regler for de procedurer, der skal anvendes for at fastslå, om

en tobaksvare indeholder en kendetegnende aroma. Dette gøres ved vedtagelse af gennemførelsesretsakter, der

vedtages efter undersøgelsesproceduren i direktivets artikel 25, stk. 2.

Tobaksvaredirektivets artikel 7, stk. 4, bestemmer desuden, at der skal nedsættes et uafhængigt rådgivende panel på

EU-niveau. Medlemslandene og Europa-Kommissionen kan høre panelet, inden et tilsætningsstof forbydes som følge

af forbuddet mod kendetegnende aromaer. Procedurerne for panelets nedsættelse og arbejde fastsættes af Europa-

Kommissionen ved vedtagelse af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i direktivets artikel 25, stk.

Europa-Kommissionen er desuden efter artikel 7, stk. 5, tillagt beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i

overensstemmelse med proceduren i direktivets artikel 27 med henblik på fastsættelse af grænseværdier for

indholdet af bestemte tilsætningsstoffer eller en bestemt kombination af tilsætningsstoffer, der giver en

kendetegnende aroma, når værdierne for indholdet eller koncentrationen af de pågældende tilsætningsstoffer eller

kombinationen heraf har medført forbud i henhold til reglerne om kendetegnende aromaer i mindst tre

medlemslande.

Herudover vil det ifølge direktivets artikel 7, stk. 7, ikke være tilladt at markedsføre cigaretter og rulletobak, der

indeholder aromastoffer i deres bestanddele såsom filtre, papir, emballage, kapsler eller enhver teknisk funktion, der

gør det muligt at ændre de pågældende tobaksvarers duft, smag eller røgudviklingsintensitet. Filtre, papir og kapsler i

cigaretter og rulletobak må heller ikke indeholde tobak eller nikotin.

Ved en kendetegnende aroma forstås ifølge § 2, nr. 11, i lov om tobaksvarer m.v. en fremtrædende duft eller smag af

andet end tobak, som er resultatet af et tilsætningsstof eller en kombination af tilsætningsstoffer, herunder bl.a. frugt,

krydderier, urter, alkohol, slik, mentol eller vanilje, og som bemærkes før eller under forbruget af tobaksvaren. Dette

svarer til tobaksvaredirektivets definition i artikel 2, nr. 25.

For cigaretter og rulletobak med en kendetegnende aroma af mentol finder § 14, stk. 1, og § 15 i lov om tobaksvarer

m.v. først anvendelse den 20. maj 2020 i overensstemmelse med tobaksvaredirektivets artikel 7, stk. 41.

2.6.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Smagsstoffer er ifølge Sundhedsstyrelsen en ledende årsag til, at unge prøver tobaksprodukter eller elektroniske

cigaretter, og samtidig viser undersøgelser, at de unge har en opfattelse af, at elektroniske cigaretter med eksempelvis

smag af frugt er mindre sundhedsskadelige end elektroniske cigaretter med smag af tobak.

Tobaksvarer, urtebaserede rygeprodukter og elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma kan således

påvirke forbrugsmønstrene samt antallet af personer, der indleder et forbrug. Kendetegnende aromaer kan medvirke

til at gøre rygning og anvendelse af elektroniske cigaretter mere tiltrækkende, da de mindsker smagen af tobak, kan

gøre smagen mindre skrap og for visse tilsætningsstoffer have en lindrende effekt. Dette betyder, at røgen opfattes

som værende mindre irriterende, når den inhaleres. Den sundhedsfaglige bekymring er særligt, at en mildere eller

blødere smag kan være særligt tiltrækkende for unge mennesker, og at kendetegnende aromaer kan medføre, at flere

unge begynder at ryge eller fastholdes i deres afhængighed.

Derfor foreslås det at indføre et forbud mod salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden

nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med kendetegnende aromaer andre end tobakssmag og

mentolsmag. Det samme forslås at gælde for de tobaksvarer, som ikke i forvejen efter gældende regler er omfattet af

forbud mod kendetegnende aromaer. Dette drejer sig om andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak, for

eksempel tyggetobak, samt urtebaserede rygeprodukter – dog således at pibetobak og cigarer undtages fra forbuddet

og således fortsat må sælges med alle typer af kendetegnende aromaer.

Desuden foreslås det, at det for de tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der med dette lovforslag foreslås

omfattet af forbuddet mod markedsføring med kendetegnende aromaer, tillige bliver forbudt at markedsføre

aromastoffer i deres bestanddele samt i det udstyr, der benyttes i forbindelse med rygning. Forbuddet indebærer, at

den kendetegnende aroma i forbindelse med brug af tobaksvaren eller det urtebaserede rygeprodukt heller ikke må

være et resultat af, at der er tilsat aromastoffer eller tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma, i

produkternes bestanddele eller udstyret, der benyttes i forbindelse med rygningen, uanset hvad denne bestanddel

eller udstyr måtte være.

2.7. Regulering af tobakssurrogater

2.7.1. Gældende ret

Gældende ret regulerer ikke produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer eller elektroniske cigaretter og

som ikke er godkendte lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at anvende sammen med disse produkter. Disse

produkter kaldes tobakssurrogater.

Lov om tobaksvarer m.v., lov om forbud mod tobaksreklame m.v. og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til

personer under 18 år regulerer alene tobaksvarer, mens lov om elektroniske cigaretter udelukkende regulerer

elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

2.7.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der lanceres løbende nye produkter, som indeholder nikotin, men ikke tobak – navnlig produkter, der forbruges på

samme måde som snus. Disse produkter er ikke omfattet af reklameforbud eller aldersgrænse for køb og promoveres

bl.a. via influencers på de sociale medier.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at der er evidens for, at nikotin er stærkt afhængighedsskabende. Børn og unge udvikler

afhængighed hurtigere end voksne, og nikotin kan påvirke den videre udvikling af deres umodne hjerner. Nikotin kan

desuden påvirke udviklingen af fostrets hjerne og lunger. Det er Sundhedsstyrelsens bekymring, at disse produkter

kan anspore til eller vedligeholde et tobaksforbrug. Samtidig er regeringen bekymret for, om produkterne kan fungere

som en mulighed til reelt at promovere tobaksprodukter.

Øget regulering kan begrundes i et beskyttelseshensyn i forhold til især børn og unge. Sundheds- og Ældreministeriet

finder det derfor hensigtsmæssigt at regulere produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer eller

elektroniske cigaretter, og som ikke er godkendte lægemidler samt udstyr, der er beregnet til at anvende sammen

med disse produkter. Disse produkter kaldes til sammen for tobakssurrogater.

Med lægemidler forstås produkter, der er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller i

medfør af EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske

lægemidler.

Det foreslås således, at tobakssurrogater skal reguleres på linje med tobaksvarer, hvad angår reklameregler,

aldersgrænse m.v., ligesom der skal sundhedsadvarsler på pakkerne på linje med dem, der findes på elektroniske

cigaretter. Tobakssurrogater omfattes dog ikke af det foreslåede forbud mod smagsstoffer.

Således foreslås reglerne for aldersgrænse for salg af tobak på 18 år i § 1, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og

alkohol til personer under 18 år udvidet til at gælde for tobakssurrogater, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.

Desuden foreslås forbuddet mod tobaksreklame i § 1 i lov om forbud om tobaksreklame m.v., tillige at omfatte

tobakssurrogater, jf. yderligere herom i afsnit 2.1 og 2.2.

Herudover foreslås det, at der i forhold til tobakssurrogater skal være mærkning og sundhedsadvarsler på pakkerne på

linje med dem, der findes på elektroniske cigaretter. Dette foreslås reguleret i en ny § 19 a og § 22 c i lov om

tobaksvarer m.v.

2.8. Bedre alderskontrol og skærpelse af strafniveau for overtrædelse af forbud mod salg af tobak til personer under 18

år

2.8.1. Gældende ret

2.8.1.1. Alderskontrolsystem

Det følger af § 2 a, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse

nr. 964 af 26. august 2019, at den, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, skal afkræve fremvisning af gyldig

billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år.

Det følger af § 23, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at den, der vil markedsføre tobaksvarer til forbrugere her i landet

eller i et andet EU-/EØS-land ved hjælp af fjernsalg på tværs af grænser, skal, inden markedsføringen påbegyndes,

lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Markedsføringen må først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen har

bekræftet, at registreringen har fundet sted.

Af samme lovs § 24, stk. 1, følger, at detailforhandlere af tobaksvarer, der er registreret efter § 23, stk. 1, skal drive et

alderskontrolsystem. Sundheds- og ældreministeren fastsætter efter stk. 2 nærmere regler om alderskontrolsystemet

nævnt i stk. 1, herunder om de nærmere krav til systemet, og om detailforhandleres pligt til at give

Sikkerhedsstyrelsen oplysninger om systemets indhold og anvendelse.

Efter § 21 i bekendtgørelse nr. 669 af 30. maj 2016 om grænseværdier, sundhedsadvarsler og alderskontrolsystem

m.v. af tobaksvarer m.v. skal den, der vil markedsføre tobaksvarer til forbrugere her i landet eller i et andet EU/EØS-

land ved fjernsalg på tværs af grænser, give Sikkerhedsstyrelsen nærmere oplysninger om, hvilken form for

alderskontrolsystem, forhandleren har etableret efter lovens § 24. Oplysningerne skal omhandle

alderskontrolsystemets indhold og anvendelse.

Det følger af § 13, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at den, der vil markedsføre elektroniske cigaretter og

genopfyldningsbeholdere med nikotin til forbrugere her i landet eller i et andet EU-/EØS-land ved fjernsalg på tværs af

grænser, skal, inden markedsføringen påbegyndes, lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Markedsføringen må

først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at registreringen har fundet sted.

Det følger af § 15, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at det ikke er tilladt at markedsføre elektroniske

cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin over for personer under 18 år. Det følger af

bestemmelsens stk. 2 at detailforhandlere af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, der er

registreret efter § 13, stk. 1, skal drive et alderskontrolsystem, jf. stk. 3. Af stk. 3, fremgår det, at sundheds- og

ældreministeren fastsætter regler om alderskontrolsystemet, herunder om krav til systemet og om

detailforhandlerens pligt til at give Sikkerhedsstyrelsen oplysninger om systemets indhold og anvendelse.

Efter § 15 i bekendtgørelse nr. 499 af 30. maj 2016 om kvalitet, mærkning, alderskontrolsystem og reklame m.v. af

elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v. skal den, der vil markedsføre elektroniske cigaretter og

genopfyldningsbeholdere med nikotin til forbrugere her i landet eller i et andet EU/EØS-land ved fjernsalg på tværs af

grænser, give Sikkerhedsstyrelsen nærmere oplysninger om, hvilken form for alderskontrolsystem forhandleren har

etableret efter lovens § 15, stk. 2. Oplysningerne skal omhandle alderskontrolsystemets indhold og anvendelse.

2.8.1.2. Skærpelse af stafniveau

Efter lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 26. august

2019, gælder der et forbud mod salg af tobaksvarer til personer under 18 år, jf. lovens § 1.

Det fremgår af lovens § 5, stk. 1, at for overtrædelse af §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 5, straffes

butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. med bøde. Det skal ved straffens udmåling

betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen af §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2

a, stk. 5, er af grov eller gentagen karakter. Bestemmelsen i straffelovens § 23 om medvirken finder ikke anvendelse.

Herudover fremgår det af lovens § 5, stk. 2, at der ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af §§ 1 og 2 a kan ske

fratagelse af retten til at markedsføre tobak i en periode.

I bemærkningerne til § 5, stk. 1, i lovforslag nr. 65 fremsat den 4. oktober 2018, jf. Folketingstidende 2018-2019, tillæg

A, L 65 som fremsat, er det anført, at der med forslaget lægges op til, at strafniveauet i lovens § 5, stk. 1, 1. pkt.,

skærpes, således at bødestørrelserne fremover vil være henholdsvis 10.000 kr. for førstegangstilfælde, 20.000 kr. for

andengangstilfælde og 40.000 kr. for tredjegangstilfælde. Ved efterfølgende overtrædelser vil bødestørrelsen bero på

en konkret vurdering, som vil være afhængig af forsætlighed m.v.

I bemærkningerne til § 5, stk. 2, i lovforslag nr. 108 fremsat den 15. november 2018, jf. Folketingstidende 2018-2019,

tillæg A, L 108 som fremsat, er det anført, at det med den foreslåede § 5, stk. 2, er en forudsætning, at forhandleren

gentagende gange har markedsført tobak til mindreårige. Herudover fremgår det, at det forudsættes, at tredje gang

der sker overtrædelse, vil der ske midlertidig fratagelse af retten til at sælge tobak i tre måneder, såfremt det er

mindre end 2 år siden, at den første forseelse blev begået. Det forudsættes, at hvis der sker overtrædelse for fjerde

gang, vil der ske midlertidig fratagelse af retten til at sælge tobak i seks måneder, såfremt det er mindre end 1 år

siden, at den sidste karantæneperiode udløb. Det forudsættes endelig, at hvis der sker overtrædelse for femte gang,

vil der ske midlertidig fratagelse af retten til at sælge tobak i tolv måneder, såfremt det er mindre end 1 år siden, at

den sidste karantæneperiode udløb.

2.8.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8.2.1. Alderskontrolsystem

Det er afgørende, at der sker en effektiv håndhævelse af aldersgrænsen på 18 år for salg af tobaksvarer,

tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden

nikotin for at sikre, at børn og unge ikke får adgang til at kunne købe disse produkter.

Myndighederne bør derfor have de bedste muligheder for at håndhæve aldersgrænsen, når der handles på

internettet, hvorfor det foreslås, at der stilles krav om, at forhandlere af sådanne produkter skal drive et system, der

effektivt verificerer købers alder ved køb over internettet, herunder køb via app-funktioner.

Det foreslås således, at den, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter

samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin ved internethandel, skal drive et

effektivt alderskontrolsystem.

Det foreslås, at der kan fastsættes nærmere krav til systemet, herunder indhold og anvendelse. Der vil herefter blive

fastsat krav til, at systemet på sikker vis kan kontrollere, at køber er over 18 år.

For at give myndighederne de bedste muligheder for at føre tilsyn med kravet om, at der skal drives et effektivt

alderskontrolsystem, forslås den nuværende registreringsordning i § 13 i lov om elektroniske cigaretter m.v. udvidet til

at omfatte alle, der vil fremstille, oplagre og markedsføre elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med

eller uden nikotin, til danske forbrugere.

Det skal sikres, at den rette tilgængelige løsning til et alderskontrolsystem kan implementeres hos forhandlerne, inden

kravet sættes i kraft. Derfor foreslås det samtidig, at sundheds- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelse af kravet om et effektivt alderskontrolsystem.

2.8.2.2. Skærpelse af strafniveau

Sundheds- og Ældreministeriet finder det vigtigt, at styrke håndhævelsen af aldersgrænserne for salg af tobak.

Sundheds- og Ældreministeriet ønsker derfor, at det direkte i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer

under 18 år fastsættes, at der skal ske frakendelse af retten til at markedsføre tobak i særligt grove

gentagelsestilfælde i en periode. Denne periode skal ved førstegangsovertrædelse være på 6 måneder.

Det er en forudsætning for den midlertidige fratagelse af retten til at markedsføre tobak, at forhandleren to gange

tidligere har markedsført tobak til mindreårige. Herudover forudsættes, at tredje gang der sker overtrædelse, vil der

ske midlertidig fratagelse af retten til at sælge tobak i 6 måneder, såfremt det er mindre end 2 år siden, at den første

forseelse blev begået. Det forudsættes, at hvis der sker overtrædelse for fjerde gang, vil der ske midlertidig fratagelse

af retten til at sælge tobak i otte måneder, såfremt det er mindre end 1 år siden, at den sidste karantæneperiode

udløb. Det forudsættes endelig, at hvis der sker overtrædelse for femte gang, vil der ske midlertidig fratagelse af

retten til at sælge tobak i tolv måneder, såfremt det er mindre end 1 år siden, at den sidste karantæneperiode udløb.

Således foreslås en ændring af sanktionsbestemmelsen i § 5, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til

personer under 18 år, således at der ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af forbuddet mod salg til personer

under 18 år sker fratagelse af retten til at markedsføre tobak i en periode.

For yderligere at anspore til øget efterlevelse foreslås bødestørrelserne i lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., ved overtrædelse af

§§ 1-2 a i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, skærpet.

Således foreslås, at bødestørrelserne fremover skal være henholdsvis 25.000 kr. for førstegangstilfælde og derefter

40.000 kr. ved andengangstilfælde. Ved efterfølgende overtrædelser vil bødestørrelsen bero på en konkret vurdering,

som vil være afhængig af forsætlighed m.v. Ved særligt grove eller gentagne overtrædelser herefter vil der kunne ske

fratagelse af retten til at markedsføre tobak i minimum 6 måneder, jf. ovenfor.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens

fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Sammenholdt med den gældende bestemmelse i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år

svarer Sundheds- og Ældreministeriets forslag til en mere end en fordobling af de aktuelle bødetakster.

2.9. Skærpelse af strafniveau for overtrædelse af lov om røgfri miljøer

2.9.1. Gældende ret

Det fremgår af § 26, stk. 2, i lov om røgfri miljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 26. august 2019, at med bøde

straffes den arbejdsgiver, indehaver, restauratør, bestyrer og forpagter, der tillader rygning i strid med reglerne i

loven.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. 186 fremsat den 9. maj 2012, jf. Folketingstidende

2011-12, tillæg A, L 186 som fremsat, at det fremover forudsættes, at en overtrædelse af lovens bestemmelser i

førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med en bøde på 5.000 kr. I anden- og i tredjegangstilfælde af

overtrædelse af lovens bestemmelser forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 10.000 kr. og 20.000 kr.

2.9.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at kunne sikre, at der effektivt kan skrides ind over for arbejdsgivere, indehavere, restauratører, bestyrere og

forpagtere, der tillader rygning i strid med reglerne i lov om røgfri miljøer, er det vigtigt, at der kan ifaldes bøder af et

vist niveau. Dette kan være med til at anspore til at overholde reglerne.

Det forudsættes med forslaget, at bødestraffen til den arbejdsgiver, indehaver, restauratør, bestyrer og forpagter, der

tillader rygning i strid med reglerne i denne lov fordobles i forhold til det hidtidige strafniveau. Således forudsættes, at

bøden i førstegangstilfælde fremover som udgangspunkt straffes med en bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i

tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens

fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

2.10. Rygestopmedicin

2.10.1. Gældende ret

Det følger af § 67, stk. 1, 1. pkt., i lov om lægemidler (lægemiddelloven), at der til offentligheden ikke vederlagsfrit må

udleveres lægemidler. Efter bestemmelsens 2. pkt., kan Lægemiddelstyrelsen dog give tilladelse til vederlagsfri

udlevering af lægemidler til offentligheden, hvis udleveringen ikke sker i reklameøjemed. Reklame skal ifølge § 1, stk.

1, i bekendtgørelse nr. 1153 af 22. oktober 2014 om reklame mv. for lægemidler forstås som enhver form for

opsøgende informationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirkning, der tager sigte på at fremme ordination,

udlevering, salg eller forbrug af lægemidler.

Offentligheden skal forstås som alle andre personer end de sundhedspersoner, som vederlagsfrit må modtage

lægemiddelprøver efter § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1244 af 12. december 2005 om udlevering af

lægemiddelprøver. Disse sundhedspersoner er læger, tandlæger og dyrlæger.

Hovedformålet bag lægemiddellovens § 67, stk. 1, er at sikre, at et lægemiddelvalg eller -behov aldrig bliver influeret

af, at lægemidlet udleveres vederlagsfrit. En patients valg eller behov for et lægemiddel bør altid være bestemt ud fra

en saglig og lægefaglig vurdering.

Der vil som udgangspunkt være tale om udlevering omfattet af forbuddet mod vederlagsfri udlevering, såfremt der

uden for behandling på hospital, behandlingsinstitution eller i lægepraksis udleveres vederlagsfrie lægemidler. Med

vederlagsfri udlevering forstås ligeledes at betale for andres medicin, selvom der ikke foretages en fysisk udlevering af

lægemidlet.

Forbuddet mod vederlagsfri udlevering af lægemidler gælder også, når der er tale om vederlagsfri udlevering til en lille

eller en afgrænset persongruppe. Det kan eksempelvis være tilfældet ved udlevering af smertestillende medicin på

arbejdspladser, restauranter og skoler, hvorimod den enkelte persons videregivelse af for eksempel en

smertestillende tablet til en kollega eller familiemedlem falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 37, at det

forudsættes, at Lægemiddelstyrelsen vil være særdeles varsom med at tillade vederlagsfri udlevering, men at dette

kan ske i informationsøjemed eller med opdragende karakter til en afgrænset målgruppe, så længe der ikke indgår et

markedsføringsmæssigt sigte i udleveringen.

I bemærkningerne beskrives tillige Lægemiddelstyrelsens daværende praksis. De få enkeltstående tilfælde, hvor der

efter Lægemiddelstyrelsens praksis på daværende tidspunkt var grundlag for at meddele en dispensation, vedrørte for

eksempel udlevering af P-piller til en afgrænset persongruppe (prostituerede) i forbindelse med en kampagne mod

uønsket graviditet. Lovbemærkningerne og dispensationsmuligheden har været fortolket som gældende for en meget

snæver og ressourcesvag målgruppe, som ikke selv havde mulighed for at afholde udgifterne til lægemidlet, eller som

måtte antages at ville afstå for behandlingen, såfremt pillerne ikke blev udleveret vederlagsfrit. Der skulle således

dokumenteres et reelt behov for gratis lægemidler hos målgruppen.

Lægemiddelstyrelsens praksis for udstedelse af dispensationer er dog i de senere år udvidet betragteligt for så vidt

angår dispensationer til kommunalbestyrelsers udlevering af rygestoplægemidler. Praksis kan derfor ikke længere

betragtes som værende specielt afgrænset til enkeltstående tilfælde.

Lægemiddelstyrelsen træffer efter lægemiddellovens § 67, stk. 1, 2. pkt., en skønsmæssig afgørelse ud fra, om den

konkrete ansøgning om dispensation kan rummes inden for lovens motiver og Lægemiddelstyrelsens praksis.

Ved vurdering af ansøgninger om dispensation lægges der primært vægt på, om patientens behov for det

vederlagsfrie lægemiddel er velbegrundet, om der er tale om en veldefineret og afgrænset målgruppe, at

udleveringen ikke sker i reklameøjemed, og om der i ansøgningen er dokumenteret særlige forhold, der støtter en

fravigelse fra hovedreglen om, at gratis udlevering ikke må finde sted. Endvidere lægges der vægt på, om udleveringen

tjener et anerkendelsesværdigt formål, om patientsikkerhedsmæssige grunde taler imod gratis udlevering, om gratis

udlevering kan stimulere et uønsket overforbrug, og om patienten må antages at ville afstå eller miste muligheden for

behandling, såfremt lægemidlerne ikke udleveres gratis.

Såfremt betingelserne er opfyldt, har Lægemiddelstyrelsen praksis for at udstede en tidsbegrænset dispensation, som

er gyldig i den ansøgte periode for udleveringen eller i højest 2 år.

En dispensation indebærer alene, at der kan afholdes udgifter til lægemidler, og dispensationen giver ikke mulighed

for at kunne indkøbe, lagerholde og forestå den fysiske udlevering af lægemidlerne, da sådanne aktiviteter kræver en

tilladelse efter lægemiddellovens § 39.

2.10.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lægemiddelstyrelsen lægger i forbindelse med udstedelse af dispensationer til udlevering af vederlagsfrie

rygestoplægemidler vægt på Sundhedsstyrelsens vurdering af, at rygestop er et sundhedsfremmende formål, der er

med til at styrke folkesundheden, og at anvendelsen af rygestoplægemidler kan bidrage til dette. Lægemiddelstyrelsen

giver som udgangspunkt dispensation til kommunalbestyrelsers vederlagsfrie udlevering af rygestoplægemidler efter

betingelserne, der er redegjort for i afsnit 2.10.1. ovenfor.

Der er på nuværende tidspunkt 86 aktive dispensationer til udlevering af vederlagsfrie rygestoplægemidler, der er

udstedt til kommuner.

Lægemiddelstyrelsen har til dato udstedt ganske få dispensationer, som ikke vedrører kommunalbestyrelsers

udlevering af rygestoplægemidler

Dispensationerne til kommunerne om at kunne udlevere gratis rygestoplægemidler har som udgangspunkt været

udstedt for en 2 årig periode, hvorefter kommunerne har kunnet søge om forlængelse af deres dispensation. Det er

således en stor del af de 98 kommuner, som over en længere årrække løbende har ansøgt om forlængelse af deres

dispensationer.

Sundhedsstyrelsen har med rapporten

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

evalueret resultatet af

de satspuljemidler, som blev uddelt i 2017-2019 som en del af Kræftpakke IV. Formålet med satspuljemidlerne var at

muliggøre, at flere kunne deltage i et kommunalt rygestopforløb. I evalueringen fremgår, at nogle kommuner fandt

det vanskeligt at søge Lægemiddelstyrelsen om dispensation til den vederlagsfrie udlevering af rygestoplægemidler.

Da praksis har udviklet sig således, at Lægemiddelstyrelsen som udgangspunkt giver dispensation til

kommunalbestyrelsers vederlagsfrie udlevering af rygestoplægemidler, foreslås det at indføre en udtrykkelig

undtagelse til forbuddet mod vederlagsfri udlevering af lægemidler for så vidt angår kommunalbestyrelser

vederlagsfrie udlevering af rygestoplægemidler, når dette ikke sker i reklameøjemed.

Med forslaget om, at kommunalbestyrelser – uden at skulle ansøge Lægemiddelstyrelsen om tilladelse hertil –

vederlagsfrit kan udlevere rygestoplægemidler til offentligheden, hvis udleveringen ikke sker i reklameøjemed, vil

både kommuner og Lægemiddelstyrelsen administrativt blive lettet, idet kommunerne ikke længere behøver at

indsende dispensationsansøgninger og periodiske genansøgninger til Lægemiddelstyrelsen, som på den anden side

ikke skal behandle sådanne ansøgninger.

Kommunalbestyrelser må således efter lovforslaget vederlagsfrit udlevere rygestoplægemidler, hvis det ikke sker i

reklameøjemed. Udleveringen må udelukkende ske til sundhedsfremmende formål. For at undgå, at udlevering sker i

reklameøjemed, skal produktvalget være frit og ikke være afgrænset til en specifik producents produkter.

Kommunalbestyrelsen må således ikke modtage sponsorater, rabatter, vareprøver eller på anden måde modtage

nogen økonomisk fordel fra lægemiddelproducenter med henblik på at kunne tilbyde borgerne vederlagsfrie

rygestoplægemidler. Når en borger modtager vederlagsfrie rygestoplægemidler af kommunen, skal beslutningen om,

hvilket rygestoplægemiddel, der skal udleveres, efter lovforslaget foretages af kommunen i samarbejde med borgeren

og eventuelt dennes læge for at sikre det bedst mulige rygestopforløb. Såfremt kommunalbestyrelsen afholder

udgifter til borgerens receptpligtige rygestoplægemidler, bestemmes lægemiddelvalget af lægens ordination.

Forslaget om at give kommunerne mulighed for vederlagsfri udlevering af rygestoplægemidler vil alene give

kommunerne mulighed for at afholde udgifterne til rygestoplægemidlerne, men ændrer ikke på, hvor disse kan

udleveres. Det er således Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at det ikke er afgørende for forventningerne til

effekterne af en fremtidig ordning, hvorfra de gratis rygestoplægemidler i praksis udleveres til borgerne. Der lægges

efter lovforslaget derfor op til en model, hvor der lokalt kan træffes beslutning om, hvor udleveringen af de gratis

rygestoplægemidler skal ske. Udleveringen til borgerne kan således eksempelvis ske på kommunale

sundhedshuse/faciliteter med tilladelse efter § 39 i lægemiddelloven, i forbindelse med kommunale rygestopkurser

forestået af eksterne virksomheder med tilladelse efter § 39 i lægemiddelloven, og på apotek eller ved

detailforhandlere med tilladelse efter § 39 i lægemiddelloven, som har en aftale med den konkrete kommune. Det kan

ligeledes tænkes, at rygestoplægemidlerne rekvireres fra en virksomhed eller kommunal funktion med tilladelse til

onlineforhandling af rygestoplægemidler, som sender vederlagsfrie rygestoplægemidler direkte til de visiterede

borgere i alle kommuner, som tilbyder ordningen med gratis rygestoplægemidler.

Det bemærkes, at Sundheds- og Ældreministeriet har overvejet, om den foreslåede undtagelse fra forbuddet mod

vederlagsfri udlevering af lægemidler skal indsnævres, så den alene skal gælde for en afgrænset målgruppe af rygere.

Til brug for den overvejelse har ministeriet lagt vægt på, at Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen

af kommunale ansøgninger har modtaget adskillige anmodninger fra kommuner til en udvidet målgruppe, og et ønske

om at kunne tilbyde udlevering af rygestoplægemidler til samtlige rygere uagtet deres økonomiske eller sociale

forhold. I Sundhedsstyrelsens evaluering fra 2018

Hjælp til rygestop til særlige grupper (Rygestopmedicin)

fremgår det

ligeledes, at nogle kommuner har fundet det stigmatiserende for borgerne, at de har skulle udspørge dem om deres

sociale og økonomiske forhold ved visitering til ordningen.

Sundheds- og Ældreministeriet er derfor af den opfattelse, at der ikke ud fra nogle af de beskyttelseshensyn, som

Lægemiddelstyrelsen varetager, ses et større behov for en meget afgrænset gruppe af modtagere af gratis

rygestoplægemidler, såfremt produktvalget er frit for modtageren, og udleveringen og produktvalget ikke anses for at

være i reklameøjemed. Der foreslås derfor ikke at fastsætte regler for modtagerkredsen.

Den nuværende mulighed for Lægemiddelstyrelsen til at kunne give tilladelse til vederlagsfri udlevering af lægemidler

og de kriterier, der ligger til grund for afgørelsen, opretholdes. Se nærmere herom under afsnit 2.9.1. ovenfor.

3. Konsekvenser for FN´s verdensmål

Dette lovforslag indeholder en bred vifte af forslag om skærpelse af den gældende tobakslovgivning med det formål at

nedbringe antallet af rygere, særligt at færre unge begynder at ryge eller blive afhængige af andre nikotinprodukter,

da tobaksrygning er den væsentligste forebyggelige kilde til sygdom og død i Danmark. Lovforslaget vurderes på den

baggrund at kunne understøtte FN’s verdensmål nr. 3 om sundhed og trivsel, idet færre rygere vil kunne være med til

at øge sundhed og trivsel i befolkningen. Lovforslaget vil herunder særligt kunne understøtte delmål nr. 3.a om

styrkelse af implementeringen af Verdenssundhedsorganisationens Rammekonvention vedrørende Tobakskontrol.

Det vurderes, at lovforslaget vil have en beskyttende effekt på sundhedsmæssige, sociale og økonomiske

konsekvenser af tobaksforbrug over for nuværende og kommende generationer.

Lovændringen vurderes på den

baggrund ligeledes gennem forebyggelse at understøtte delmål nr. 3.4 om at reducere tidlig dødlighed, som

følge af ikke-smitsomme sygdomme.

Der henvises i øvrigt til mål nr. 10 om at skabe mindre ulighed. Rygning er den vigtigste årsag til ulighed i

sundhed i Danmark, hvorfor det forventes, at lovændringen samlet set vil have en postiv virkning på

uligheden i sundhed her i landet.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner eller kommuner.

Forslaget forventes at bidrage til en reduktion i børn og unges rygning. Det er ikke muligt at skønne over effekten af

forslaget på det samlede tobaksforbrug eller -salg. I den udstrækning forslaget har en effekt på det samlede

tobakssalg, vil det alt andet lige medføre mindre indtægter fra tobaksafgifter, end hvad der ellers ville have været

tilfældet. Et reduceret tobaksforbrug vil modsat på længere sigt spare udgifter til behandling af tobaksrelaterede

sygdomme, udgifter til sygefravær m.v.

Sikkerhedsstyrelsen fører i dag bl.a. kontrol med, at kravene i lov om tobaksvarer m.v. overholdes, mens

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelsen af reklamereglerne, herunder kravet om, at tobakspakker

ikke må placeres, så de får en særlig reklameeffekt, og håndhæver, at der ikke må reklameres på internettet.

Ved indførelsen af lov om tobaksvarer m.v. i 2016 tildeltes Sikkerhedsstyrelsen en gebyrmæssige ramme på 9 mio. kr.

årligt til udførelsen af kontrollen på området. På baggrund af erfaring fra indkøringen af ordningen og forventning til

et fremtidigt lavere ressourceforbrug end oprindeligt blev gebyret nedsat til 7,5 mio. kr. fra primo 2017. Ved tilførslen

af yderligere opgaver på baggrund af indførelse af et sporbarhedssystem i 2019 (L 108) forhøjedes tobaksgebyret med

1,4 mio. kr. De nye kontrolopgaver, som følger af dette lovforslag, forudsættes løst inden for de eksisterende

økonomiske rammer.

Det skal dog bemærkes, at der med aftale om finansloven for 2020 var enighed om i perioden 2020-2023 at afsætte 5

mio. kr. årligt til at styrke Sikkerhedsstyrelsens kontrolindsats i forhold til ulovligt salg af tobak til unge under 18 år.

Prioriteringen vil muliggøre et markant løft i kontrolindsatsen af ulovligt salg i både fysiske butikker og over

internettet. Sikkerhedsstyrelsen vil som en del af den styrkede kontrolindsats også kunne kontrollere for ulovligt salg

af bl.a. alkohol, tyggetobak og elektroniske cigaretter til unge under 18 år.

Forslaget om, at kommunalbestyrelser vederlagsfrit kan udlevere rygestoplægemidler, hvis udleveringen ikke sker i

reklameøjemed, medfører en administrativ lettelse hos kommuner og en mindre administrativ lettelse hos

Lægemiddelstyrelsen, idet kommunerne ikke længere behøver at indsende dispensationsansøgninger til

Lægemiddelstyrelsen, som på den anden side ikke skal behandle sådanne ansøgninger.

Det vurderes, at lovforslaget herudover ikke har væsentlige implementeringskonsekvenser for stat, regioner og

kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Således foreslås det, at tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og

genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin ikke må anbringes og fremvises synligt for forbrugerne på salgssteder.

Dermed får salgsstederne en pligt til at indrette sig på en måde, således varerne ikke er synlige for forbrugerne. Pr. 9.

januar 2020 er der foreløbigt registreret 7.210 butikker i Danmark, der sælger tobaksvarer.

For at minimere de økonomiske konsekvenser for salgsstederne stilles der med lovforslaget ikke krav om én specifik

metode til at skjule varerne for potentielle købere. Salgsstederne har således metodefrihed og kan for eksempel vælge

at placere varerne i et andet lokale, således at de ikke er synlige fra salgslokalet, i et skab, bag et forhæng eller under

disken.

Derudover foreslås det at indføre standardiserede pakker for alle tobaksvarer, urtebaserede rygeprodukter og

elektroniske cigaretter undtaget cigarer, pibetobak og piber, så de får et ensartet udtryk. Således vil forslaget påvirke

producenternes forretningsgrundlag, idet de får pligt til at ændre udseendet af pakkerne. Det bemærkes dog, at der

allerede i dag er regulering af pakkerne med krav om sundhedsadvarsler og begrænsninger i forhold til bl.a.

anprisninger.

Det foreslås, at kravet om standardisering først træder i kraft den 1. juli 2021 for varer, der er fremstillet før den 1.

januar 2021. Dermed gives relevante parter mulighed for at indrette sig på reglerne, herunder indstille eller omlægge

produktion af pakker og sælge ud af restlager af varer, der er fremstillet før 1. januar 2021.

Det foreslås også at forbyde salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin med

kendetegnende aromaer andre end tobakssmag og mentolsmag. Det samme foreslås for de tobaksvarer, der ikke i

forvejen er omfattet af forbuddet mod kendetegnende aromaer, dog ikke pibetobak og cigarer. Det foreslås – lige som

for kravet om standardisering - at kravet til smagsstoffer i produkter fremstillet før den 1. januar 2021 kommer til at

gælde pr. 1. juli 2021. Dermed gives også i forhold til dette krav mulighed for at indrette produktionsapparat og sælge

ud af restlager af varer fremstillet før 1. januar 2021. Det vil sige, at det ikke vil være lovligt at fremstille disse

produkter til det danske marked efter den 1. januar 2021, mens det vil være lovligt for salgssteder at markedsføre

lagervarer fremstillet før denne dato frem til den 1. juli 2021.

Der kan være konkurrencemæssige virkninger af lovforslaget i den udstrækning, der kan ske substitution mellem

produkter, der påvirkes forskelligt af den nye regulering. For eksempel er tobakssurrogater ikke i dag omfattet af

reklameforbud, aldersgrænse m.v., som gælder for bl.a. tobaksvarer. Til gengæld omfattes tobakssurrogater ikke af de

foreslåede regler om standardisering af pakkerne. De foreslåede krav om standardisering af pakker og forbud mod

synlig fremvisning vil til en vis grad fjerne mulige konkurrenceparametre og begrænse konkurrencen på markedet.

Lovforslaget medfører omstillingsomkostninger, idet produktionsapparatet skal omstilles til at producere pakker, der

lever op til kravene om standardisering. Det bemærkes i den forbindelse, at nogle producenter, der sælger til andre

lande, som har indført krav om standardiserede produkter, i forvejen har et produktionsapparat, der kan opfylde

kravene hertil.

Der er ligeledes omstillingsomkostninger for salgsstederne, idet de skal foretage nødvendig ændring af indretningen,

således at varerne bliver skjulte. Omkostningerne forbundet hermed for det enkelte salgssted afhænger af den valgte

løsning, som er betinget af den aktuelle fysiske indretning af salgsstedet. Varerne kan for eksempel skjules ved at

opsætte et forhæng eller montere et skab, som varerne kan placeres i. Udgifterne for det enkelte salgssted vurderes

generelt at være begrænsede, men ændringen berører et større antal salgssteder.

Endelig medfører lovforslaget mindre administrative konsekvenser for virksomheder, der forhandler elektroniske

cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, idet der sker en udvidelse af den gældende

registreringsordning. De pågældende virksomheder skal således registrere deres oplysninger og løbende holde

oplysningerne opdateret. Omkostningerne vurderes at være under bagatelgrænsen og kvantificeres derfor ikke

yderligere.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante

for nærværende lovforslag.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Forslaget om, at kommunalbestyrelser vederlagsfrit kan udlevere rygestoplægemidler, hvis udleveringen ikke sker i

reklameøjemed, uden at skulle ansøge Lægemiddelstyrelsen herom, medfører en forenklet sagsgang og dermed

smidigere stillingtagen til, hvorvidt en borger kan omfattes af tilbud om vederlagsfri udlevering af rygestoplægemidler.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Tobak og elektroniske cigaretter er omfattet af den fri bevægelighed for varer, som følger af EUF-traktaten.

Medlemsstaterne må derfor som udgangspunkt ikke opstille krav, der hindrer varernes fri bevægelighed. Det følger

imidlertid også af EUF-traktaten, at varernes fri bevægelighed kan indskrænkes af hensyn til bl.a. den offentlige

sundhed, hvilket er det hensyn, der søges varetaget med nærværende lovforslag.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om

ophævelse af direktiv 2001/37/EF (i det følgende kaldet »tobaksvaredirektivet«) indeholder bestemmelser om bl.a.

fremstilling, præsentation og salg af tobak og elektroniske cigaretter.

Dele af tobaksvaredirektivet er gennemført i dansk ret i lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v.

Herudover indeholder lov om forbud mod tobaksreklame m.v. bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/33/EF af 26. maj 2003 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse

(tobaksreklamedirektivet).

Særligt i forhold til det foreslåede krav om standardiserede pakker bemærkes, at tobaksvaredirektivet ikke fastsætter

krav om, at medlemsstaterne skal standardisere tobaksvarers emballage (ud over sundhedsadvarsler m.v.). Men

medlemsstaterne må gerne vælge at fastsætte krav om standardisering for tobaksvarer og dermed gå videre end

direktivet. En række EU-lande har indført eller besluttet at indføre standardiserede tobakspakker gældende for

minimum cigaretpakker. Der kan henvises til tobaksvaredirektivets artikel 24, stk. 2, samt præambelbetragtning nr.

53.

Særligt i forhold til den foreslåede regulering af smagsstoffer bemærkes, at det af præambelbetragtning 47 i

tobaksvaredirektivet fremgår, at medlemsstaterne har ansvaret for vedtagelsen af regler om aromastoffer. Sundheds-

og Ældreministeriet er bekendt med, at Finland, Estland og Ungarn (delvist) har forbud mod salg af elektroniske

cigaretter og e-væsker (både med og uden nikotin) med smagstilsætninger ud over tobakssmag.

Herudover skal det bemærkes, at tobaksvaredirektivet giver mulighed for yderligere regulering af tobaksvarer m.v.

Som det blandt andet fremgår af præambelbetragtning 55, bør en medlemsstat kunne opretholde eller indføre

national lovgivning, som finder anvendelse på alle produkter, der markedsføres i denne stat, vedrørende aspekter, der

ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde, forudsat at bestemmelserne er forenelige med TEUF og ikke

bringer den fulde anvendelse af direktivet i fare. På disse betingelser vil en medlemsstat således bl.a. kunne regulere

eller forbyde tilbehør til tobaksvarer (herunder vandpiber) og til urtebaserede rygeprodukter og regulere eller forbyde

produkter, der af udseende minder om en type tobak eller relateret produkt.

Det er herefter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at lovforslaget ikke er i strid med tobaksvaredirektivet eller

tobaksreklamedirektivet.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. januar 2020 til den 21. februar 2020 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Arbejdstilsynet, Arkitektskolen i Århus, Astma-Allergi

Forbund, Bagger-Sørensen Gruppen, Becig, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Bilfærgernes

Rederiforening, Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for

Privathospitaler og –Klinikker, British American Tobacco, Børnerådet, Center for Hjerneskade,

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, Dagrofa, Danmarks Apotekerforening, Danmarks

Farmaceutiske Selskab, Danmarks Lungeforening, Danmarks Privatskoleforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Restauranter og Cafeer (DRC), Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Automatbranche

Forening, Dansk Diagnostika og Laboratorieforening, Dansk e-Damper Forening (DADAFO), Dansk Erhverv, Dansk

Farmaceutisk Industri, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Lungemedicinsk Selskab, Dansk Psykiatrisk

Selskab, Dansk Selskab for Distriktpsykiatri, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,

Dansk Supermarked, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Erhvervsskoler, Danske

Fysioterapeuter, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer (DH),

Danske Landbrugsskoler, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske

Tandplejere, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Det Informationsvidenskabelige Akademi

og Designskolen i Kolding, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Deutscher Schul- und

Sprachverein für Nordschleswig, Diabetesforeningen, Efterskoleforeningen, Efuma, Ergoterapeutforeningen,

Erhvervsakademiernes Rektorkollegium, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fag og

Arbejde (FOA), Fagligt Fællesforbund – 3F, Farmakonomforeningen, Fertin Pharma, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og

Unge (FADD), Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL), Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-

centrene, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler,

Foreningen af Private Uddannelsesudbydere i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forstanderkredsen for

Produktionsskoler/Produktionshøjskoler, Fredericia Maskinmesterskole, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Inspektorforening, Gymnasieskolernes

Rektorforening, Hjerteforeningen, HK - Handel, Hotel-, Restaurant - & Turisterhvervet (HORESTA), House of Oliver

Twist A/S, Industriforeningen for generiske lægemidler, Jordemoderforeningen, KFUM’ s Sociale Arbejde, Kirkens

Korshær, Komiteen for Sundhedsoplysning, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst ansatte (KTO),

Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpelse,

Københavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole, Landboungdom, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske

område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og

skolebehandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere

(LU), Landsforeningen Røgfrit Miljø, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen for VUC,

Lilleskolerne, LO – Landsorganisationen i Danmark, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, MARTEC

(Maritime Training and Education Centre), Maskinmestrenes Forening, Medicoindustrien, Megros (Foreningen af

medicingrossister), Mødrehjælpen, Nærbutikkernes Landsforening, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet

(NNF), Parallelimportørforeningen af lægemidler, Pharmadanmark, Pharmakon, Philip Morris, Praktiserende Lægers

Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Private Gymnasier og Studenterkurser,

Produktionsskoleforeningen, Professionshøjskolerne, PTU's RehabiliteringsCenter, Rederiforeningen for mindre Skibe,

Rederiforeningen af 1895, Rigsrevisionen, Røgfri Fremtid, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

(REU), Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), SIMAC, Skole og Forældre, Smoke

It, Smoke Solution, Socialpædagogernes Landsforbund, SSP-Samrådet, Sund By Netværket, Sundhedskartellet,

Sygeforsikringen ” Danmark”, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Tandlægeforeningen, Tobaksindustrien,

Tobaksproducenterne, Ungdomsskoleforeningen, University Colleges Denmark, VUC Bestyrelsesforening og Aarhus

Maskinmesterskole.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Et reduceret tobaksforbrug vil på

længere sigt spare udgifter til

behandling af tobaksrelaterede

sygdomme, udgifter til sygefravær

m.v.

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Forslaget forventes at bidrage til en

reduktion i børn og unges rygning. Det er

ikke muligt at skønne over effekten af

forslaget på det samlede tobaksforbrug

eller -salg. I den udstrækning forslaget

har en effekt på det samlede tobakssalg,

vil det alt andet lige medføre mindre

indtægter fra tobaksafgifter, end hvad

der ellers ville have været tilfældet.

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Forslaget om, at

kommunalbestyrelser fremadrettet

vederlagsfrit kan udlevere

rygestoplægemidler, hvis

udleveringen ikke sker i

reklameøjemed, medfører en

administrativ lettelse hos kommuner

og en mindre administrativ lettelse

hos Lægemiddelstyrelsen, idet

kommunerne ikke længere skal

indsende dispensationsansøgninger

til Lægemiddelstyrelsen, som på den

anden side ikke skal behandle

sådanne ansøgninger.

Ingen

Lovforslaget har mindre

erhvervsøkonomiske konsekvenser i form

af omstillingsomkostninger i relation til

forbuddet mod synlig fremvisning, krav

om standardiserede pakker og forbud

mod visse smagsstoffer.

For at minimere de økonomiske

konsekvenser for salgsstederne stilles der

med lovforslaget ikke krav om én specifik

metode til at skjule varerne. Udgifterne

for det enkelte salgssted vurderes

generelt at være begrænsede, men

ændringen berører et større antal

salgssteder.

Forslaget om standardiserede pakker vil

påvirke producenternes

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet, m.v.

forretningsgrundlag, idet de får pligt til at

ændre udseendet af pakkerne. Det

bemærkes dog, at der allerede i dag er

regulering af pakkerne med krav om

sundhedsadvarsler og begrænsninger i

forhold til bl.a. anprisninger. Det

bemærkes også, at nogle producenter,

der sælger til andre lande, som har

indført krav om standardiserede

produkter, i forvejen har et

produktionsapparat, der kan opfylde

kravene hertil.

Det foreslås, at kravene om

standardiserede pakker og forbud mod

visse smagsstoffer først træder i kraft

den 1. juli 2021 for varer, der er

fremstillet før den 1. januar 2021.

Dermed gives relevante parter mulighed

for at indrette sig på reglerne, herunder

indstille eller omlægge produktion af

pakker og sælge ud af restlager af varer,

der er fremstillet før 1. januar 2021.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet, m.v.

Ingen

Lovforslaget har mindre administrative

konsekvenser i form af en udvidelse af

den gældende registreringsordning for

virksomheder, der forhandler

elektroniske cigaretter eller

genopfyldningsbeholdere med eller uden

nikotin. De pågældende virksomheder

skal således registrere deres oplysninger

og løbende holde oplysningerne

opdateret. Omkostningerne vurderes at

være under bagatelgrænsen og

kvantificeres derfor ikke yderligere

Ingen

Administrative konsekvenser for

borgerne

Forslaget om, at

kommunalbestyrelser vederlagsfrit

kan udlevere rygestoplægemidler,

hvis udleveringen ikke sker i

reklameøjemed, uden at skulle

ansøge lægemiddelstyrelsen herom,

medfører en forenklet sagsgang og

dermed smidigere stillingtagen til,

hvorvidt en borger kan omfattes af

tilbud om vederlagsfri udlevering af

rygestoplægemidler.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om

fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om

ophævelse af direktiv 2001/37/EF (i det følgende kaldet »tobaksvaredirektivet«)

indeholder bestemmelser om bl.a. fremstilling, præsentation og salg af tobak og

elektroniske cigaretter.

Dele af tobaksvaredirektivet er gennemført i dansk ret i lov om tobaksvarer m.v. og

lov om elektroniske cigaretter.

Herudover indeholder lov om forbud mod tobaksreklame m.v. indeholder

bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/33/EF af 26. maj 2003 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel

for disse.

Særligt i forhold til det foreslåede krav om standardiserede pakker bemærkes, at

tobaksvaredirektivet ikke fastsætter krav om, at medlemsstaterne skal

standardisere tobaksvarers emballage (ud over sundhedsadvarsler m.v.). Men

medlemsstaterne må gerne vælge at fastsætte krav om standardisering for

tobaksvarer og dermed gå videre end direktivet. En række EU-lande har indført eller

besluttet at indføre standardiserede tobakspakker gældende for minimum

cigaretpakker. Der kan henvises til direktivets artikel 24, 2 samt

præambelbetragtning nr. 53.

Særligt i forhold til den foreslåede regulering af smagsstoffer bemærkes, at det af

præambelbetragtning 47 i tobaksvaredirektivet fremgår, at medlemsstaterne har

ansvaret for vedtagelsen af regler om aromastoffer. Sundheds- og Ældreministeriet

er bekendt med, at Finland, Estland og Ungarn (delvist) har forbud mod salg af

elektroniske cigaretter og e-væsker (både med og uden nikotin) med

smagstilsætninger ud over tobakssmag.

Herudover skal det bemærkes, at tobaksvaredirektivet giver mulighed for yderligere

regulering af tobaksvarer m.v., som det blandt andet fremgår af

præambelbetragtning 55, at en medlemsstat bør kunne opretholde eller indføre

national lovgivning, som finder anvendelse på alle produkter, der markedsføres i

denne stat, vedrørende aspekter, der ikke er omfattet af dette direktivs

anvendelsesområde, forudsat at bestemmelserne er forenelige med TEUF og ikke

bringer den fulde anvendelse af dette direktiv i fare. På disse betingelser vil en

medlemsstat således bl.a. kunne regulere eller forbyde tilbehør til tobaksvarer

(herunder vandpiber) og til urtebaserede rygeprodukter og regulere eller forbyde

produkter, der af udseende minder om en type tobak eller relateret produkt.

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering/Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I § 1, § 2, nr. 1, 2 og 4, § 3, stk. 1, § 3, stk. 2, nr. 5 og 6, og § 5, stk. 1, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., er der

henvist til, at bestemmelserne gælder for tobaksvarer.

Det foreslås, at der i

§ 1, § 2, nr. 1, 2 og 4, § 3, stk. 1, § 3, stk. 2, nr. 5 og 6, og § 5, stk. 1,

efter »tobaksvarer« indsættes

»tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter«.

Det betyder, at lovens anvendelsesområde udvides til også at gælde for tobakssurrogater og urtebaserede

rygeprodukter. Hvad der nærmere forstås ved tobakssurrogat og urtebaseredet rygeprodukt fastsættes i § 1, nr. 3 og

4, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvori det foreslås, at

anvendelsesområdet for lov om tobaksvarer m.v. udvides til også at omfatte tobakssurrogater. Det bemærkes i den

forbindelse, at lov om tobaksvarer m.v. allerede indeholder regler om urtebaserede rygeprodukter. Den foreslåede

bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 1, hvori det foreslås, at

anvendelsesområdet for lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år også skal omfatte

tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 1 i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at loven finder anvendelse på 1) varer, der er bestemt til at

ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de helt eller delvist er fremstillet af tobak og 2) varer, der fortrinsvis benyttes

i forbindelse med tobaksrygning.

Det foreslås, at der i § 1, nr. 2, ændres »tobaksrygning« til »tobaksvarer«.

Det betyder, at lovens anvendelsesområde udvides til at omfatte varer der benyttes i forbindelse med tobaksvarer, og

ikke alene finde anvendelse på varer, der benyttes i forbindelse med tobaksrygning. Hermed omfattes også varer, der

benyttes i forbindelse med, at man indsnuser, sutter eller tygger varer, der er fremstillet af tobak.

Til nr. 3

Efter § 1 i lov om forbud mod tobaksreklame finder loven anvendelse på tobaksvarer, hvorved forstås 1) varer, der er

bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de, helt eller delvis, er fremstillet af tobak og 2) varer, der

fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, hvortil der henvises, at loven fremadrettet også skal finde anvendelse på

såkaldte tobakssurrogater og på urtebaserede rygeprodukter.

Det foreslås, at der i forlængelse heraf i lovens § 1 som nr. 3 og 4 indsættes en definition på henholdsvis

tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, hvorefter loven finder anvendelse på tobaksvarer, tobakssurrogater

og urtebaserede rygeprodukter, hvorved forstås 1) varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges,

hvis de helt eller delvist er fremstillet af tobak, 2) varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning, 3)

produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske

cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse

efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af

humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at anvende sammen med disse produkter, og 4)

rygeprodukter baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en

forbrændingsproces.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvori der foreslås indsat en

tilsvarende definition af tobakssurrogater i lov om tobaksvarer m.v.. Det bemærkes, at der i lov om tobaksvarer

allerede er en tilsvarende definition på urtebaserede rygeprodukter. Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i

sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 2, hvori der foreslås en tilsvarende definition på tobakssurrogater og

urtebaserede rygeprodukter i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år.

Der henvises til lovforslagets § 1 nr. 2, for en forslåede ændring af § 1, nr. 2, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at det ved reklame i denne lov forstås enhver

handling i erhvervsøjemed, der har til formål at fremme afsætningen af tobaksvarer.

Det foreslås, at

§ 2, stk. 1,

nyaffattes, hvorefter der ved reklame forstås enhver handling i erhvervsøjemed med det

formål at fremme salget af en tobaksvare, tobakssurrogat eller urtebaseret rygeprodukt, eller med dette som en

direkte eller indirekte virkning.

Forslaget indebærer, at reklameforbuddet skærpes i forhold til gældende ret, således at forbuddet også vil komme til

at omfatte de situationer, hvor enhver handling i erhvervsøjemed har den virkning at fremme salget. Således vil for

eksempel uddeling af tobakskuponer ikke være tilladt.

Forslaget indebærer endvidere, at forbuddet mod reklame både vil gælde for tobaksvarer såvel som for

tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Det er uden betydning, om handlingen i erhvervsøjemed er mundtlig, skriftlig, formidlet via presse, film (herunder

product placement), internet m.v. Opremsningen er ikke udtømmende. Også andre og fremtidige former for

massekommunikation med markedet vil være omfattet af bestemmelsen. Det afgørende vil være, om handlingen

fremmer afsætningen af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter, uanset om dette kan siges

at være formålet hermed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af § 2, stk. 3, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at der ved sponsorering i denne lov forstås ethvert

økonomisk bidrag til en aktivitet, et arrangement m.v. med sigte på at fremme afsætningen af en tobaksvare. Efter§ 4

er sponsorering til fordel for tobaksvarer forbudt.

Det foreslås, at

§ 2, stk. 3,

ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvortil der henvises, hvori det foreslås, at der ikke må

ydes økonomisk eller anden støtte til medieproduktion, arrangementer, aktiviteter, enkeltpersoner el.lign. med det

formål eller den direkte eller indirekte virkning, at salget af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede

rygeprodukter fremmes. Der er således ikke længere behov for en selvstændig definition på, hvad der efter loven

forstås ved sponsorering, da dette indeholdes i lovforslagets § 1, nr. 9.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 2, stk. 4, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at der ved tobaksudsalgssted forstås ethvert sted,

hvor tobaksvarer udbydes til salg.

Det foreslås, at »tobaksudsalgssted« i

§ 2, stk. 4,

der som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, bliver stk. 3, ændres til

»salgssted«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvortil der henvises, og hvori det foreslås

at udvide lovens anvendelsesområde til også at omfatte tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter. Som

konsekvens heraf er det nødvendigt at ændre lovens § 2, stk. 4, så definitionen ikke er afgrænset til et

tobaksudsalgssted, men et salgssted, hvorved fortsat forstås ethvert sted, hvor tobaksvarer – og med lovforslaget nu

også tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter – udbydes til salg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at alle former for reklame for tobaksvarer er

forbudt.

Det fremgår imidlertid af lovens § 3, stk. 2, at forbuddet ikke gælder 1) meddelelser, der udelukkende henvender sig

til fagfolk inden for branchen, 2) prisskilte for tobaksvarer på tobaksudsalgssteder, 3) skilte i tilknytning til

tobaksudsalgssteder med teksten »Tobak«, 4) reklame rettet mod køberen på salgssteder, hvor man er specialiseret i

salg af piber, pibetobak og cigarer, med undtagelse af salg på internettet, 5) brug af et navn, der før den 13. december

2000 har været anvendt både for tobaksvarer og andre varer eller tjenesteydelser, til reklame for disse andre

produkter, såfremt navnet fremtræder i en form, hvorved det tydeligt adskiller sig fra navnets udseende på

tobaksvaren og 6) brug af et navn, der er kendt fra tobaksvarer, i reklame for andre varer og tjenesteydelser, hvis den

anden vare eller tjenesteydelse kun markedsføres i et begrænset geografisk område.

Det foreslås, at

§ 3, stk. 2, nr. 2 og 3,

ophæves.

Den foreslåede ophævelse af lovens 3, stk. 2, nr. 2 og 3, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvortil der

henvises, og hvori det forslås, at al synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede

rygeprodukter på salgssteder, herunder på internettet, er forbudt

Der henvises til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkninger lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 8

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at alle former for reklame for tobaksvarer er

forbudt.

Det følger imidlertid af lovens § 3, stk. 2, at forbuddet ikke gælder 1) meddelelser, der udelukkende henvender sig til

fagfolk inden for branchen, 2) prisskilte for tobaksvarer på tobaksudsalgssteder, 3) skilte i tilknytning til

tobaksudsalgssteder med teksten »Tobak«, 4) reklame rettet mod køberen på salgssteder, hvor man er specialiseret i

salg af piber, pibetobak og cigarer, med undtagelse af salg på internettet, 5) brug af et navn, der før den 13. december

2000 har været anvendt både for tobaksvarer og andre varer eller tjenesteydelser, til reklame for disse andre

produkter, såfremt navnet fremtræder i en form, hvorved det tydeligt adskiller sig fra navnets udseende på

tobaksvaren og 6) brug af et navn, der er kendt fra tobaksvarer, i reklame for andre varer og tjenesteydelser, hvis den

anden vare eller tjenesteydelse kun markedsføres i et begrænset geografisk område.

Efter § 3, stk. 3, 1. pkt., gælder forbuddet desuden ikke en neutral anbringelse af tobaksvarer i forbindelse med

betalingskasser, barer og lignende. Efter § 3, stk. 3, 2. pkt., må tobaksvarer kun placeres 1) på hylder og i skabe bag

ved eller under kassen, disken, baren eller lignende steder, 2) i bokse, der hænger over kassen, over baren eller

lignende steder eller 3) i specielle automater, hvortil benyttes kort, der kun forefindes og betales ved kasserne.

Det fremgår endvidere af § 3, stk. 4, at hylderne, skabene og boksene ikke må få en størrelse eller udformning, som

giver en reklameeffekt.

Det foreslås, at

§ 3, stk. 3 og 4,

ophæves.

Den foreslåede ophævelse af lovens § 3, stk. 3 og 4, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvortil der henvises,

og hvori det foreslås, at al synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede

rygeprodukter på udsalgssteder, herunder på internettet, er forbudt.

Med den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 3, er det således ikke længere tilladt at placere tobaksvarer på hylder og i

skabe bag ved eller under kassen, disken, baren eller lignende steder, i bokse, der hænger over kassen, over baren

eller lignende steder eller i specielle automater, hvortil benyttes kort, der kun forefindes og betales ved kasserne. I

forlængelse heraf ophæves § 3, stk. 4, der vedrører udformning og størrelse af hylder, skabe og bokse omtalt i stk. 3

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af § 4 i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at sponsorering til fordel for tobaksvarer er forbudt.

Det foreslås, at

§ 4

nyaffattes, hvorefter der ikke må ydes økonomisk eller anden støtte til medieproduktion,

arrangementer, aktiviteter, enkeltpersoner el.lign. med det formål eller den direkte eller indirekte virkning, at salget af

tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter fremmes.

Med den foreslåede bestemmelse udvides området for bestemmelsen til ikke alene at omfatte sponsorering, men

ethvert økonomisk bidrag eller anden støtte til medieproduktion, arrangementer, aktiviteter, enkeltpersoner eller

lignende med det formål eller den direkte eller indirekte virkning, at salget af tobaksvarer, tobakssurrogater eller

urtebaserede rygeprodukter fremmes.

Det betyder, at forbuddet skærpes i forhold til gældende ret, således at forbuddet også omfatter de situationer, hvor

økonomisk bidrag eller anden støtte til medieproduktion, arrangementer, aktiviteter, enkeltpersoner eller lignende

blot har den indirekte virkning af fremme salget til for tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede

rygeprodukter.

Som eksempel vil det med den foreslåede bestemmelse ikke være tilladt, hvis en tobaksvirksomhed yder et årligt

økonomisk bidrag til eksempelvis en festival, selvom tobaksproducentens navn, logo, andre kendetegn m.v. ikke

nævnes eller vises, såfremt det har den indirekte virkning, at salget af tobaksvarer fremmes.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 svarer til den gældende § 17 i lov om elektroniske cigaretter m.v. og skal forstås i

overensstemmelse dermed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af § 5 i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at enhver form for uddeling, der har til formål at fremme

afsætningen af tobaksvarer, er forbudt.

Det foreslås, at der i lovens

§ 5

indsættes et nyt

stk. 2,

hvorefter enhver form for uddeling til personale på salgssteder,

bortset fra til butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren eller andre ledende personer, er

forbudt.

Forslaget indebærer, at forbuddet mod uddeling til personale på salgssteder, bortset fra til butiksindehaveren,

restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren eller andre ledende personer, omfatter både tobaksprodukter såvel

som tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Med den foreslåede bestemmelse vil det således fortsat være muligt for fagfolk i forbindelse med almindeligt

salgsarbejde at udlevere vareprøver til personer på ledelsesniveau. Med forslaget præciseres det imidlertid, hvilke

personer det vil være muligt at uddele vareprøver til i detailledet.

Det vil herefter kun være muligt at uddele vareprøver til butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten,

kantineindehaveren eller andre ledende personer på det pågældende salgssted. Forslaget indebærer samtidig, at der

eksempelvis ikke kan uddeles vareprøver til butiksekspedienter i detailhandlen, tjenere på restauranter, receptionister

på hoteller m.fl., hvis disse ikke har en ledende funktion.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af § 2, stk. 1 i lov om forbud mod tobaksreklame m.v. at der ved reklame forstås enhver handling i

erhvervsøjemed, der har til formål at fremme afsætningen af tobaksvarer.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at alle former for reklame er forbudt.

Imidlertid fremgår det af § 3, stk. 2, nr. 1-6, at forbuddet ikke gælder 1) meddelelser, der udelukkende henvender sig