SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 178: Henvendelse af 17/1-20 fra Helena Baungaard-Sørensen, København om mærkningen "no retouch" til reklamer og billeder

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 178
Offentligt

Beskrivelse/udkast til fundraising for

’no retouch’

Problem og løsning:

Nyt va d ærke vil ’ udge’ og disrupte rekla e ra he og de so iale

edier:

’ o retou h’ er

et vandmærke, der er skabt med det formål, at anerkende foto og reklamer for IKKE at være

retoucherede. Ligesom f.eks. Ø-mærket, som anerkender fødevarer for ikke, at være fyldt med sprøjtegift og

pesticider, Astma-Allergi

ærket på produkter ude allergifre kalde de i dhold, ’ % parfu e/ %

para e er’, ’ ikke testet på dyr’, Fair-Trade

mærket etc. Det er derved ikke et forbud/advarselsmærkat, men

derimod et frivilligt vandmærke/pejlemærke som skaber stor anerkendelse både for virksomheden og

forbrugeren at kunne navigere efter.

I mange andre brancher, f.eks. fødevarebranchen, hudplejebranchen og nu også indenfor klima (det nye CO2-

neutral mærke på f.eks. vandflasker)

fi des der et utal af positive ærker, der hylder ’det su de og gode

valg’ ude at pege fi gre af a dre, so ikke tilvælger dette. Va d ærket ’ o retou h’ fu gerer hertil åde

globalt og nationalt.

Værdiskabelse:

Et ordsprog fortæller, at et billede siger mere end 1000 ord. Ny forskning viser dog, at vi

opfatter billeder 60.000 gange hurtigere end ord! Derfor kan sociale medier/reklamer have så stor indflydelse

på vores selvværd/kropsforståelse. Statistik:



Sundhedsstyrelsen skønner, at op mod 29 procent af alle unge piger i Danmark har et så problematisk

forhold til mad, krop og vægt, at de er i risikozonen for at udvikle en spiseforstyrrelse.

I 2016 blev 2.551 børn og unge i alderen 0-18 år diagnosticeret med en spiseforstyrrelse. Det er en

fordobling siden år 2006, hvor det tilsvarende tal var 1.118.

I en undersøgelse fra

7 fra ’The

Royal Society for Public Health UK’ af 1.500 unge 16-24år, er det

sociale medie Instagram kåret som det værste medie for selvværd/trivsel.

Der findes i dag 300+ apps for at kunne retouchere/photoshoppe billeder.

'P4 finder på' 22. april 2019 -

Tommy Ahlers valgte 'no retouch' som den bedste idé.

Kan høres i én samlet

lydvideo: https://youtu.be/sfPOXPCl7Ac

De 17 verdensmål - Mål 5: Ligestilling mellem kønnene

5.1

Stop alle former for diskrimination af alle kvinder og piger overalt.

5.b

Øge brug af teknologi, som hjælpemiddel, især informations- og kommunikationsteknologi, for at

fremme kvinders rettigheder og muligheder.

5.c

Fornuftige politikker og lovgivning, der kan håndhæves, og som fremmer ligestilling mellem kønnene og

styrker alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder på alle niveauer, skal vedtages og styrkes.

Mål 5

i ødeko

es af ’ o retou h’

ved at gøre op med den massive manipulitaion af især kvindekroppen i

mediebilledet, som er med til, at skabe ubalance imellem kønnene og fremstiller et stadig steriotybt udtryk

for hvordan en ideal kvindekrop skal se ud og hvad unge derfor måler sig imod og afspejler sig i.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 178: Henvendelse af 17/1-20 fra Helena Baungaard-Sørensen, København om mærkningen "no retouch" til reklamer og billeder

Historik, status og ambition:

2013:

Ideé til det positive va d ærke ’ o retou h’ opstod ved,

at læse i modemagasiner, hvor alle

reklamer/modeller synes at være så voldsomt retoucheret/photoshoppet og derved nærmest kunne læne

sig op af falsk markedsføring for, at sælge et given produkt.

2014:

Ko eptet for ’ o retou h’ liver for uleret og va d ærket desig et.

2015:

Gratis app (til iOS) bliver etableret. Målrettet mod Instagram og deres opsætning med et låst format

på kvadratiske billeder.

2016:

Opnået

pate t i Da

ark på ’ o retou h’ logo ved

et Design -og Varemærke patent.

Udfordringer:

At få økonomisk støtte til projektet. Jeg har ikke mødt eller talt med en eneste virksomhed,

politikere, NGO’er eller for rugere so ikke oralsk støtter ko eptet og va d ærket.

En anden stor

udfordring bliver, at kontrollere snyd med at benytte vandmærket.

Udviklingsopgaver:

Opdatering af features i app, så man fx selv kan rykke rundt på vandmærket og evt.

etablering af en hjemmeside, hvor vandmærket kan downloades i god opløsning til virksomhederne.

Mål ved gennemført forløb:

At vandmærket bliver et etableret mærke under en NGO (fx Red Barnet eller

Sex&Samfund, der begge har udtrykt stor

i teresse for ’ o retou h’ jf. digital trivsel) eller

fx Medierådet for

Børn og Unge eller anden given statslig styrelse. Ligesom Ø-mærket i dag hører under Fødevarestyrelsen.

Fundraisingen vil styrke og legitimere

’ o retou h’ so et ko kret værktøj i de for fore yggelse af falsk

markedsføring og digital trivsel.

Brugere, marked og konkurrence:

Primære målgruppe skønnes at være 13-40 år med adgang til det digitale

univers, og som er meget aktive på sociale medier.

Seku dært vil a dre aldersgrupper også få gav , da ’ o

retou h’ vil ku e i fluere og disrupte hele rekla e ra he

- både online og off-line på fx reklamestandere,

busreklamer mv.

Der er opnået Design og Varemærke patent i Danmark i 2016.

Trends, der

styrker ’ o retou h’ legiti atio for,

at blive en indflydelsesrig spiller i mediebranchen:



Dove vil benytte deres eget mærke 'no digital distortion'. Det vil blive etableret som et

’lukket ærke’

kun for egne reklamer. Jeg er løbende i kontakt med Dove Branding Department (helt tilbage fra

2014), som er yderst positive

for ’ o retou h’,

men som vil fastholde, at det bliver eget logo, som

derved kun gælder for egen Dove-linje.

Aerie, Lonely Lingerie, ASOS.com etc. (tøjmærker, der nu ikke benytter retouchering på deres

reklamer/modeller)



SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 178: Henvendelse af 17/1-20 fra Helena Baungaard-Sørensen, København om mærkningen "no retouch" til reklamer og billeder



Mentalt sundhed/trivsel; Sociale medier er medskabende til et urealistisk kropsideal, stress,

mistrivsel, dårlig selvværd mv. - og det er digitalt tilgængeligt døgnet rundt.

CBBmobil lavede i 2019 en landsdækkende kampagne, der hed #Udenfilter og en musikvideo med

3,7 mio. visninger. Efterfølgende lavede de en dokumentar i samarbejde med TV2 med Influencer

Cillemouse (Cecilie Haugaard) der hedder 'Den falske virkelighed' - om det 'perfekte' redigerede liv

på de sociale medier.

Sex&Samfund vil i deres kampagne næste år i februar 2020/Uge sex i Uge 6 omhandle kropsidealer.



Forretningsmodel:

Forret i gs odelle for ’ o retou h’ ka e t følge sa

e odel, so opsat

for

’Nøglehuls ærket’;

Brug af Nøglehullet i markedsføring af en fødevare er

frivillig og vederlagsfrit, men

forudsætter at virksomheden overholder kravene

i Nøglehulsbekendtgørelsen. Brugen af Nøglehullet på

fødevarer skal ikke anmeldes til den lokale fødevarekontrolenhed.

Derved skal der ikke større godkendelsesproces til for virksomheder, der ønsker at benytte mærkningen af

’ o retou h’. Me der vil lø e de være

stikprøvekontrol, ligesom i dag ved brug af Nøglehulsmærket.

’ o retou h’

er primært uden økonomisk gevinst, men med kæmpe potentiale for samfundsmæssig gevinst

jf. kropsidealer og (digital) trivsel. Det er

’ or glo al’

og har fra start været målrettet mod hele verden, fx

so det glo ale ærke ’Fair-Trade’. Der ka evt. eta leres ’opt-out’/pop-up

reklamer i den gratis app, for

indtjening. Men formålet er en samfundsgiven gevinst og stærk brand-værdi i CSR-regi /

’Digital So ial

Respo sor ility’.

Yderligere:

Københavns Kommune har stillet et medlemsforslag om at indføre et advarselsmærke på alle

reklamer, hvis de var blevet retoucheret. I Juni 2019 blev medlemsforslaget nedstemt efter, at AFA JCDecaux

skrev, at det ville koste et ’tre- ifret illio elø ’ for Kø e hav s Ko

u e at i dføre og

kontrollere

advarselsmærket. Ligeledes har vi haft store advarselsmærker og skræmmebilleder på cigaretpakkerne. Men

antallet af rygere, især den yngre generation er nu rent faktisk steget. Vi skal hellere skubbe/nudge til en

positiv bevægelse.

Oktober 2019:

Ny debat har rejst sig, efter det er kommet frem, at mange forældre i dag beder

skolefotografen om, at retouchere deres børns skolefotos.