Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 175
Offentligt
Åbent brev til Sundhedsministeren og de øvrige medlemmer af folketinget
Vi er en gruppe af fagfolk og forskere, som er bekymrede for de konsekvenser, som debatten om Kronisk
Træthedssyndrom, ME og Funktionelle Lidelser risikerer at få for en gruppe af patienter, som i forvejen har
vanskeligt ved at få den hjælp, de har behov for.
Den 14. marts 2019 vedtog folketinget, at sygdommen ME/Myalgisk Encephalomyelitis/Kronisk
Træthedssyndrom skal være en neurologisk sygdom og ikke må være i familie med de sygdomme, som vi
kalder Funktionelle Lidelser. D. 14. januar 2020 er sundhedsministeren indkaldt til et åbent samråd om
denne beslutning. Sideløbende hermed er der foregået en særdeles aktiv debat, hvor der er forsøgt
etableret en konflikt omkring sygdommens årsager, og hvor der tegnes et billede af, at der på den ene side
er patienter og fagfolk, der mener, at sygdommen udelukkende har fysiske årsager, mens der på den anden
side er patienter og fagfolk, der mener, at sygdommen udelukkende skal betragtes som en psykisk lidelse.
Blandt alle eksperter er der imidlertid enighed om, at vi endnu ikke kender den præcise årsag til, at nogle
mennesker udvikler ME eller funktionelle lidelser, og at vi heller ikke har fundet en behandling, som kan
gøre alle raske. Derfor er selve diskussionen om, hvorvidt der er tale om en fysisk eller psykisk sygdom, eller
eventuelt noget helt tredje, i sig selv absurd. For vi ved det ganske enkelt ikke.
Når man står overfor en sygdom, som rammer ca. 1-2 pct. af befolkningen i så svær grad, at nogle bliver
invaliderede, og hvor vi hverken kender årsag eller behandling, er det vigtigt, at vi bevarer en åbenhed over
for alle muligheder. Hvis vi på forhånd beslutter os for, at denne sygdom
skal
være neurologisk og ikke må
undersøges fra andre vinkler også, så risikerer vi at afskære de muligheder, som måske kunne hjælpe
patienterne.
Svær debat
Gennem adskillige år har vi arbejdet klinisk med denne gruppe af patienter samt forsket i årsager og
behandlingsmuligheder. Vi har også fulgt med i debatten, som gennem alle årene har været præget af
bølgegang og højt engagement, både i Danmark og i andre lande. Nogle forskere bliver skræmt væk, fordi
debatten i perioder kan blive så voldsom, at den medfører dødstrusler, hvilket især har været et problem i
England.
i
Men bag ved de stærke følelser og den ophedede debat findes en gruppe af meget syge mennesker, som
det hele drejer sig om. Patienter, som ikke bliver ret godt behandlet hverken i sundhedsvæsnet eller i det
kommunale system. Pårørende, som ser deres kære blive mere og mere syge uden at få hverken hjælp,
støtte, forståelse eller behandling. Og som vi ser det, er det helt nødvendigt, at vi som samfund og
sundhedsvæsen prioriterer denne gruppe af patienter. For der er ikke noget der tyder på, at problemet
forsvinder af sig selv.
Sundhedsstyrelsen har på den baggrund taget initiativ til en række anbefalinger, som er blevet fulgt op af
fornuftige initiativer rundt omkring i landet. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Uafklaret sygdomsproces
Den grundlæggende sygdomsproces ved ME og funktionelle lidelser er stadig ikke endeligt afklaret, men
forskningen har bevæget sig langt, siden ME blev klassificeret som en neurologisk lidelse i 1969. Flere
undersøgelser viser, at der er et stort overlap mellem de symptomer som optræder ved ME og ved de
øvrige sygdomme, som vi betegner som funktionelle lidelser.
ii
Nogle undersøgelser peger på, at der blandt
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 175: Henvendelse af 13/1-20 fra Per Fink, Aarhus Universitetshospital om ME-træthedssyndrom og funktionelle lidelser
andet er immunologiske, autonome, neuroendokrine, metaboliske og mitokondrielle forandringer.
iii
Men
forandringerne er ikke endelig klarlagt, ligesom betydningen af forandringerne og de mulige
behandlingsmetoder heller ikke er noget, vi på nuværende tidspunkt forstår fuldt ud. Og derfor bliver vi
nødt til at fortsætte og også meget gerne udvide forskningsindsatsen.
Men selvom vi ikke forstår en sygdom fuldt ud, betyder det ikke, at vi ikke skal forsøge at hjælpe
patienterne. Selvom vi med vores nuværende metoder ikke kan gøre alle raske, viser forskningen og
erfaringen, at nogle patienter bliver raske alligevel.
Erfaringer fra andre lande
Når vi skal beslutte, hvilke tiltag vi bør støtte i bestræbelsen på at hjælpe patienterne med at få det så godt
som muligt, kan vi kigge mod andre lande og tage ved lære både af deres gode og dårlige erfaringer. I
Norge har der fx været stort fokus på de biologiske årsager til ME, og samtidig rapporteres om en større
gruppe patienter, der betegnes som 'svært alvorlig'. Disse patienter er sengeliggende, ude af stand til at
tale, kan ikke udsættes for lyd, lys, berøring, lugte eller bevægelse i rummet, flere er holdt op med at spise
og ernæres enten med sondemad eller med et indopereret kateter i en blodåre (CVK). Danske ME-patienter
peger ofte på Norge som et foregangsland, mens den norske ME-forening udtrykker sig meget kritisk
overfor de tilbud de får’
iv
.
Hvis man ligger i sengen i flere år uden at blive stimuleret med lys og lyde og kun modtager ernæring
gennem en sonde, så sker der mange fysiologiske forandringer med kroppen. Knoglerne begynder at
afkalke, så man får knogleskørhed. Kredsløbet ændrer sig, så man typisk vil besvime, hvis man forsøger at
sætte sig op. Isolation kan i sig selv gøre mennesker psykotiske. Og led og muskler tilpasser sig den
manglende bevægelse på samme måde som en arm i gips bliver stiv og tynd efter blot et par uger. At ligge i
en seng uden bevægelse, uden stimuli og med sondemad er i sig selv farligt. Og intet tyder på, at patienter
med ME bliver raske af den behandling. Erfaringen viser tværtimod, at patienterne bliver endnu mere syge,
når de bliver liggende i de mørke rum.
Internationalt set peger forskningen på, at den behandling, som virker bedst på funktionelle lidelser og ME,
er forskellige former for psykologisk behandling hvor man nedsætter kroppens stressrespons, og hvor man
undgår det langvarige passive sengeleje, men derimod forsøger at holde kroppens funktioner ved lige og
langsomt genoptræne de fysiske funktioner.
I Norge er en stadig voksende gruppe af patienter, som tidligere har tilhørt gruppen af svært syge ME-
patienter, blevet raske efter forskellige former for psykologisk behandling.
v
Nogle af de raske patienter har
tidligere været sengeliggende i mørke rum og har fået sondemad. I Danmark har vi også vist, at nogle
patienter med funktionelle lidelser og ME kan blive raske efter psykologisk behandling.
Vi mangler mere forskning
Forskningen i behandlingsmetoder er stadig mangelfuld, så vi bliver nødt til at forfølge de spor, vi kan se.
Der mangler forskning i de biologiske forandringer, som man kan se ved funktionelle lidelser og ME, og i de
mulige behandlingsmetoder, som kan have virkning for patienterne. Meget tyder på, at selv de mest syge
patienter med ME i mange tilfælde kan blive helt raske gennem psykologisk behandling, og derfor er det
bekymrende, at der er mennesker, som ønsker at forhindre netop denne forskning.
På nuværende tidspunkt tilbydes der ingen behandling til de patienter, som er sengeliggende og ikke er i
stand til at transportere sig og deltage i et ambulant behandlingsprogram. Det er et stort problem, og det
går ud over de mest syge. Der findes ingen specialiserede afdelinger med sengepladser, hvor de mest syge
patienter kan blive indlagt, undersøgt, behandlet og rehabiliteret.
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 175: Henvendelse af 13/1-20 fra Per Fink, Aarhus Universitetshospital om ME-træthedssyndrom og funktionelle lidelser
2138508_0003.png
Samtidig er kapaciteten for dem, som kan transportere sig, slet ikke tilstrækkelig. Hvis man bliver henvist til
behandling for ME eller en funktionel lidelse, kan der være op til 2�½ års ventetid. De fleste oplever, at
sygdommen i løbet af den tid bliver værre.
Om ME er fysisk eller psykisk er en ufrugtbar diskussion, eftersom alle mennesker er sammensat af både
fysiske, psykiske, sociale og andre faktorer, og det er en kunstig barriere, som ikke gavner hverken
patienterne eller forskningen. Vi vil derfor gerne appellere til omhu og omsorg overfor denne gruppe af
patienter. Ingen er tjent med, at vi lukker muligheder ned, før de er undersøgt til bunds.
Samarbejde er nødvendigt
Vi håber, at I politikere vil tage patienter med ME og funktionelle lidelser lige så alvorligt, som I tager
patienter med fx kræft, sklerose og hjertesygdomme, og at I vil støtte op om forskning både i biologiske,
psykologiske, sociale og andre årsager samt epidemiologi og forskellige behandlingsmetoder. Lige nu er der
stort fokus på patienterne med ME. Men patienterne med de øvrige funktionelle lidelser er præcis lige så
syge og har lige så stort behov for opmærksomhed og omsorg.
Når ingen endnu ved præcis, hvad ME er, er det måske et udtryk for håb og ønsketænkning, når folketinget
bestemmer, at det
skal
være en neurologisk sygdom. Tænk hvis I også kunne bestemme, hvad kræft, hiv
eller rygerlunger er. Så ville meget være langt mere simpelt.
Men vi mener, at hvis vi i fællesskab skal gøre noget godt for sundheden i Danmark, så bliver vi nødt til at
kigge på virkeligheden som den er og undersøge den grundigt og til bunds uden at forfalde til hurtige og
nemme konklusioner. I kan give jeres bidrag med lovgivning og nødvendig prioritering. Vi kan bidrage med
viden, erfaring og en tålmodig og langvarig arbejdsindsats.
Det bør bemærkes, at denne henvendelse er skrevet d. 13.01.2020 sidst på eftermiddagen. Listen af
underskrivere vil derfor løbende blive opdateret og kan ses på hjemmesiden
www.funktionellelidelser.dk
Hvis I har spørgsmål eller ønsker yderligere uddybning af emnet, vil vi altid gerne besvare spørgsmål og
indgå i dialog.
Med venlig hilsen
Per Fink,
Ph.d., dr.med.
Professor, ledende overlæge
Funktionelle Lidelser
Aarhus Universitetshospital
Tlf.: 7846 4333
Email:
[email protected]
www.funktionellelidelser.dk
Torben Jørgensen
Seniorforsker, Professor, dr.med
Sektion for befolkningsbaseret epidemiologi
Frederiksberg Hospital
3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 175: Henvendelse af 13/1-20 fra Per Fink, Aarhus Universitetshospital om ME-træthedssyndrom og funktionelle lidelser
Inger Merete Terp
Overlæge. Enhedsleder
Psykiatrien Region Sjælland
Afdelingen for Specialfunktioner
Charlotte Ulrikka Rask
Klinisk professor, læge ph.d.
Institut for klinisk medicin
–børne
og ungdomspsykiatri
Aarhus Universitet
Flemming Bang Rasmussen.,
Aut. Psykolog, Specialist i Sundhedspsykologi
Og hvis arbejdssted skal med
Klinik for Liaisonpsykaitri,
Region Sjælland.
Kai Jensen
Ledende overlæge, dr.med.
Neurologisk Afdeling
Nordsjællands Hospital
Lise Korbo
Ledende overlæge, dr.med.
Neurologisk afdeling
Bispebjerg Hospital
Annemette Løkkegaard,
Overlæge, Ph.d. klinisk forskningslektor
Neurologisk afdeling
Bispebjerg og Frederiksberg hospital
Lisbeth Frostholm
Ledende psykolog, lektor, specialist i klinisk psykologi
Funktionelle Lidelser
Aarhus Universitetshospital
Lise Kirstine Gormsen
Speciallæge i psykiatri, phd, MHH
Uddannelsesansvarlig overlæge, Funktionelle lidelser, Aarhus Universitetshospital
og Lektor klinisk institut Aarhus Universitet
Lene H. S. Toscano
Overlæge
Funktionelle Lidelser
Aarhus Universitetshospital
4
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 175: Henvendelse af 13/1-20 fra Per Fink, Aarhus Universitetshospital om ME-træthedssyndrom og funktionelle lidelser
Thomas Meinertz Dantoft
Civilingeniør, ph.d. projektleder
DanFunD
Center for Klinisk forskning og forebyggelse
Frederiksberg Hospital
Charlotte Forstrøm
Speciallæge
Aalborg Universitetshospital
Center for Funktionelle Lidelser
Socialmedicinsk Enhed
Klinik Medicin og Akut
Nils Balle Christensen
Overlæge
Speciallæge i Psykiatri
Funktionelle Lidelser
Aarhus Universitetshospital
Riitta Helena Thrane
Overlæge
Funktionelle Lidelser
Aarhus Universitetshospital
Torben Sigsgaard
Professor, ph.d.
Institut for Folkesundhed
Aarhus Universitet
Jesper Erdal
Klinikchef
Rigshospitalet
Neurologisk klinik
Trine Tandrup
Ledende overlæge
Neurologi
Aarhus universitetshospital
Sven Viskum
Ledende overlæge
Socialmedicinsk Center,
Frederiksberg Hospital
5
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 175: Henvendelse af 13/1-20 fra Per Fink, Aarhus Universitetshospital om ME-træthedssyndrom og funktionelle lidelser
2138508_0006.png
Birgit Egedal Bennedsen
Overlæge, Ph.D.
Klinikleder
Funktionelle lidelser
Aarhus Universitetshospital
Karen Kallesøe
Afdelingslæge, ph.d. studerende
Funktionelle Lidelser
Aarhus Universitetshospital
Andreas Schröder
Overlæge, Klinisk lektor, ph.d.
Funktionelle Lidelser
Aarhus Universitetshospital
i
https://www.theguardian.com/society/2011/aug/21/chronic-fatigue-syndrome-myalgic-encephalomyelitis
https://www.clinicalkey.com/#!/content/playContent/1-s2.0-
S0022399919306014?returnurl=https:%2F%2Flinkinghub.elsevier.com%2Fretrieve%2Fpii%2FS0022399919306014%3F
showall%3Dtrue&referrer=https:%2F%2Fpure.au.dk%2Fportal%2Fen%2Fpublications%2Fthe-unifying-diagnostic-
construct-of-bodily-distress-syndrome-bds-was-confirmed-in-the-general-population(1627498c-8e79-49c2-9687-
75a884855fcf).html
iii
https://ugeskriftet.dk/videnskab/myalgisk-encefalomyelitis-eller-kronisk-traethedssyndrom
iv
http://www.me-foreningen.info/wp-content/uploads/2019/06/De-alvorligste-ME-syke-rapport-og-vedlegg.pdf
v
www.recoverynorge.org
ii
6