Til rette vedkommende
6. januar 2020
DanFunD er et enestående epidemiologisk studie af funktionelle lidelser.
Der er ikke andre befolkningsbaserede studier i verden af samme størrelse, og
DanFunD har genereret nogen viden og indsigt i de komplekse biologiske, psy-
kologiske og sociale faktorer bag forekomsten af funktionelle lidelser, men det
unikke materiale har potentiale i forhold til at give os yderligere indsigter.
Funktionelle lidelser er en samlebetegnelse for en række lidelser, hvor patien-
terne oplever tilbagevendende fysiske symptomer, som påvirker deres funkti-
onsniveau og livskvalitet. Fælles for lidelserne er, at de ikke kan påvises ved
undersøgelser eller diagnostiske tests.
Der er ikke generel enighed om de diagnostiske kriterier for funktionelle lidel-
ser, og fraværet af kliniske tests, der kan påvise sygdommen og manglende vi-
den hos sundhedspersonale betyder, at patienterne ofte oplever lange udred-
ningsforløb, med risiko for at frustration, medikalisering og stigmatisering.
Der er gjort forsøg på at afgrænse funktionelle lidelser på baggrund af sympto-
merne, og der er formuleret en række syndromer ud fra forskellige typiske
symptommønstre. Disse er baseret på klinisk konsensus frem for videnskabelig
klassifikation, og der er flere forskellige definitioner for hvert syndrom. Defini-
tionerne er udviklet i afgrænsede kliniske miljøer, hvorfor der typisk er et snæ-
vert fokus på specifikke organsystemer.
DanFunD har et befolkningsbaseret afsæt, som giver mulighed for en bredere
tilgang med fokus på sammenhæng og overlap mellem symptommønstre. Dan-
FunD anvender data fra befolkningsbaserede og kliniske kohorter og kombine-
rer videnskabelige metoder fra klinisk forskning, epidemiologi og folkesund-
hedsvidenskab. Resultaterne giver øget forståelse for årsagerne til og forekomst
af funktionelle lidelser og vil danne grundlag for evidensbaseret forebyggelse,
behandling og rehabilitering.
Funktionelle lidelser er hyppigt forekommende. Det anslås, at omkring 10 pro-
cent af befolkningen har en funktionel lidelse, som kan have varierende alvor-
lighed fra lette tilfælde med forbigående symptomer til alvorlige tilfælde, hvor
patienten er svært påvirket og truet på arbejdsevne og livskvalitet. Funktionelle
lidelser tegner sig for en betydelig andel af sundhedsudgifterne i Danmark.