SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 173
Offentligt

2019

Orientering om transport af

radioaktive stoffer i 2018

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 2/28

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

ISSN:

1604-7559

Sprog:

Dansk

Version:

Versionsdato:

19.12.2019

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

December 2019

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 3/28

Indholdsfortegnelse

Introduktion ......................................................................................................................... 4

1. Transportbestemmelser ................................................................................................. 5

2. Brug og transport af radioaktive stoffer ...................................................................... 6

2.1. Sundhedssektoren ......................................................................................................... 6

2.2. Industrien........................................................................................................................ 7

2.3. Forskning og undervisning ............................................................................................ 8

2.4. Forbrugerartikler............................................................................................................. 8

2.5. Radioaktivt affald............................................................................................................ 8

2.6. Nukleare anlæg .............................................................................................................. 9

3. Tilsyn og overvågning.................................................................................................. 10

3.1. Generelt ........................................................................................................................ 10

3.2. Transport af nukleare materialer ................................................................................. 12

3.3. Transport af ikke-nukleare materialer ......................................................................... 14

4. Omfanget af transport af radioaktive stoffer............................................................. 16

5. Stråledoser ved transport af radioaktive stoffer ...................................................... 19

6. Uheld ved transport af radioaktive stoffer ................................................................ 20

6.1. INES skalaen ............................................................................................................... 20

6.2. IAEA’s alarm og responssystem

................................................................................. 23

6.3. Uheld ved transport af radioaktive stoffer i Danmark. ................................................ 23

7. Nationalt samarbejde ................................................................................................... 24

8. Internationalt samarbejde ............................................................................................ 25

8.1. IAEA ............................................................................................................................. 25

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 4/28

Introduktion

Ioniserende stråling fra radioaktive stoffer anvendes rutinemæssigt i mange sammen-

hænge. Dette sker blandt andet i sundhedssektoren ved diagnostik og behandling af

patienter på hospitalerne, i forbindelse med forskning og udvikling på universiteter og i

bioteknologiske virksomheder, samt i mange større produktionsvirksomheder. Endvidere

bruges radioaktive stoffer i en række industrielle anvendelser, ligesom de findes indlejrede

i visse typer af udstyr til industrielt brug.

Radioaktive stoffer transporteres derfor dagligt til brugere i hele Danmark. I starten af

1990’erne var der i pressen et særligt fokus på transittransporter gennem Danmark af

ubestrålet uranbrændsel m.v. til og fra svenske nukleare anlæg. Indenrigsministeren

anmodede på denne baggrund i 1993 Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) om at

udarbejde en årlig redegørelse, der dækker samtlige transporter af radioaktive stoffer i

Danmark. De tidligere udsendte redegørelser dækker årene 1993 til 2003. Fra 2004 og

fremover benævnes dokumentet

”Orientering

om transport af radioaktive stoffer”.

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018 følger nedenfor. I 2018-orienteringen

er primært redegjort for brugen og transport af radioaktive stoffer i Danmark, samt for

gældende regler i det omfang, der er sket ændringer i forhold til beskrivelsen i 2017-

orienteringen.

Redegørelser og orienteringer fra alle årene kan hentes på SIS’ hjemmeside,

www.sis.dk.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 5/28

1. Transportbestemmelser

De danske bestemmelser for transport af radioaktive stoffer er overordnet beskrevet i Be-

kendtgørelse nr. 993 af 5. december 2001, ”Bekendtgørelse

om transport af radioaktive

stoffer”.

Hertil er reglerne for såvel ansvaret for strålebeskyttelse som dosisovervågning

af arbejdstagere beskrevet i Bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019,

”Bekendtgørelse om

brug af radioaktive stoffer”.

Derudover er der en række love og bekendtgørelser der regu-

lerer transport af radioaktivt materiale for specifikke transportformer, dvs. jernbanetrans-

port, lufttransport, søtransport samt vejtransport.

De danske bestemmelser afspejler i høj grad de internationale transportbestemmelser,

og er ligesom disse baseret på det Internationale Atomenergi Agenturs (IAEA’s) retnings-

linjer »Regulations for the Safe Transport of Radioactive Material, No. SSR-6«. SSR-6

revideres jævnligt og seneste version er SSR-6 (Rev 1) »2018 Edition« med mindre revi-

sioner på baggrund af den seneste viden, praksis og teknologi relateret til transport af ra-

dioaktive stoffer. En beskrivende gennemgang af retningslinjernes formål og indhold fin-

des i redegørelsen for 2001.

Transportbestemmelserne er udformet med henblik på at sikre, at transport af radioaktive

stoffer foregår under hensyntagen til sikkerhed og sikring. Sikring blev implementeret i re-

gelsættet i 2005, og hidrører bl.a. fra »Europæisk Konvention om International Transport

af Farligt Gods ad Vej« (ADR) fra 2005. ADR-Konventionen bliver opdateret hvert andet

år (ulige årstal). Gældende version for året 2018 er fra 2017.

Sikringskapitlet i ADR er implementeret i det danske regelsæt gennem »Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2017 om vejtransport af far-

ligt gods«. I denne defineres sikring som foranstaltninger eller forholdsregler, der skal

træffes for at minimere tyveri eller misbrug af farligt gods, som kan være til fare for perso-

ner, ejendom eller miljø. Sikringsbestemmelserne omfatter blandt andet: Legitimation,

sikringsuddannelse, sikringsplaner samt særlige forhold vedrørende højrisikogods.

Kræves der særlige tilladelser til transport og emballering af radioaktivt gods rettes an-

søgning til Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS), som er den kompetente myndig-

hed på området. Jævnfør bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2017 om vejtransport af far-

ligt gods, kan afgørelser der træffes af Sundhedsstyrelsen på dette område ikke indbrin-

ges for anden administrativ myndighed.

En samlet oversigt over lovgivningen for transport af radioaktive stoffer samt vejledninger

hvori transport indgår findes på

www.sis.dk.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 6/28

2. Brug og transport af radioaktive

stoffer

I Danmark registreres brugere af radioaktive materialer. Anvendelserne, som disse bru-

gere har fået tilladelse til i henhold til gældende lovgivning spænder fra medicinske an-

vendelser over et bredt spektrum fra industrielle anvendelser til brug i forskning og under-

visning. I det følgende beskrives de anvendelsesområder der giver anledning til transport

af radioaktivt materiale.

2.1. Sundhedssektoren

Sundhedssektoren er det sted i samfundet, hvor flest danskere kommer i forbindelse

med radioaktive stoffer. Der foretages mere end 150.000 diagnostiske undersøgelser pr.

år i Danmark med radioaktive lægemidler, dvs. undersøgelser, hvor patienter får indgivet

en mængde radioaktivt mærket stof, hvorefter man med passende måleudstyr registre-

rer, hvorledes dette fordeler sig i patientens organisme og/eller udskilles fra denne. Om-

trent 2.200 patienter om året får indgivet større mængder radioaktivt stof i forbindelse

med behandling af en række sygdomme, og ca. 250 patienter om året bliver behandlet

med stråling fra radioaktive stoffer, der er indesluttet i en indkapsling (lukkede radioaktive

kilder).

De radioaktive stoffer, der anvendes i sundhedssektoren, tilhører fortrinsvis de såkaldte

åbne radioaktive kilder, hvilket betyder, at det radioaktive stof foreligger i form af en op-

løsning eller en luftart, hvoraf man ved brug kan udtage en større eller mindre aktivitets-

mængde. De radioaktive stoffer, der anvendes i denne sektor, har ofte en relativt kort hal-

veringstid (få timer eller dage). Der er derfor tale om et løbende forbrug med et heraf føl-

gende transportbehov.

Den enkelte forsendelse er som hovedregel af begrænset størrelse og vægt, dog kan de

såkaldte technetium- og rubidiumgeneratorer, der bruges på klinisk fysiologiske og nukle-

armedicinske hospitalsafdelinger, ved forsendelse veje omkring 20 kg. Det vurderes, at

der foretages ca. 30 transporter ugentligt af generatorer fra Københavns Lufthavn til kli-

nisk fysiologiske og nuklearmedicinske hospitalsafdelinger over hele landet.

Positron Emissions Tomografi (PET) er en almindelig metode til, med stor følsomhed, at

diagnosticere forskellige sygdomme, herunder eksempelvis cancer på meget tidlige sta-

dier. Ved PET-skanning anvendes som oftest et radioaktivt mærket sukkerstof F18-Fluor-

deoxyglucose (F18-FDG) som sporstof til påvisningen af syge celler, idet disse har et hø-

jere forbrug af sukker end de omkringliggende normale celler. F18-FDG fremstilles på cy-

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 7/28

klotroner på Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Her-

lev Hospital samt på Hevesy Laboratoriet

på DTU’s Center for Nukleare Teknologier på

Risø.

Der foretages skønsmæssigt 1.500 transporter årligt af F18-FDG til andre hospitaler i lan-

det og antallet af transporter skønnes at have været stigende i de senere år. Rigshospita-

let og Hevesy Laboratoriet leverer desuden med mellemrum sporstoffet til det øvrige

Skandinavien samt Storbritannien og Tyskland.

2.2. Industrien

Den største gruppe af de industrielle anvendelser udgøres af apparater med lukkede ra-

dioaktive kilder, der eksempelvis benyttes som tykkelsesmålere, niveaumålere, vægtfyl-

demålere og fugtighedsmålere. Da der benyttes lukkede kilder med lange halveringstider,

er transportbehovet i forbindelse med udskiftning af udstyr ikke særligt stort. Skønsmæs-

sigt transporteres der ca. 70 nye udstyr til brugerne i Danmark om året og et tilsvarende

antal kasserede apparater transporteres tilbage til leverandøren eller til den nationale

modtagestation for radioaktivt affald hos Behandlingsstationen, Dansk Dekommissione-

ring (tidligere Forskningscenter Risø). De enkelte apparater kan veje fra nogle få til et par

hundrede kg.

Et andet væsentligt område udgøres af gammaradiografien. Her bruges gammastråling

fra middelstærke radioaktive kilder til at gennemlyse konstruktionselementer, svejsninger,

fjernvarmeledninger m.m., så man på film, efter eksponering og fremkaldelse, direkte kan

se, om emnerne er behæftet med skjulte fejl. Gammaradiografiudstyr bruges eksempel-

vis på byggepladser, og ved kontrol af broer, kraftværker og raffinaderier. I forbindelse

hermed er der et betydeligt transportbehov, idet reglerne for gammaradiografi foreskriver,

at sådan udstyr kun må opbevares på bestemte, sikrede og afmærkede steder. I Dan-

mark er der i alt givet tilladelse til brug af ca. 90 af denne type udstyr. Skønsmæssigt kan

omfanget af disse transporter sættes til 5.000 pr. år. Da hovedparten af de benyttede ra-

dioaktive kilder til dette formål har en halveringstid på 74 dage, foretages der årligt ca. 60

transporter af nye kilder til gammaradiografi samt det samme antal transporter af de ud-

skiftede, brugte kilder fordelt på leverandøren og Behandlingsstationen, Dansk Dekom-

missionering.

Endvidere vurderes det, at mobilt udstyr med lukkede radioaktive kilder, der typisk anven-

des i forbindelse med entreprenørarbejde, giver anledning til ca. 10.000 transporter årligt.

I 2018 var der 2 steder i landet opført anlæg, hvor strålingen fra meget stærke radioaktive

kilder (hver sammensat af mange mindre kilder) blandt andet udnyttes til strålesterilise-

ring af medicinsk engangsudstyr. Disse kildearrangementer befinder sig, når de ikke er i

brug, på bunden af et 5,5 m dybt vandbassin, som absorberer strålingen fuldstændigt.

Når der skal bestråles, hejses kilderne op i et særligt afskærmet rum over vandbassinet.

Her føres de produkter, der skal bestråles, tæt forbi kilderne på et transportbånd.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 8/28

Samtlige kilder, der anvendes i bestrålingsanlæggene, indeholder Co-60 som radioaktivt

stof. Co-60 har en halveringstid på ca. 5 år, hvorfor anlæggene jævnligt skal have kilde-

styrken suppleret op. Da der er tale om kraftige radioaktive kilder, foregår transporten i

Type-B(U) beholdere, og transportreglerne foreskriver forudgående orientering af SIS.

2.3. Forskning og undervisning

Forskningsmæssig anvendelse af radioaktive stoffer sker først og fremmest på laborato-

rier på de højere læreanstalter, på hospitaler og i industrien. De radioaktive stoffer, der

bruges inden for forskning, udgøres primært af åbne radioaktive kilder (væske eller gas).

De enkelte forsendelser er sammenlignelige med de, der er nævnt for sundhedssektoren.

Sammen med de tilsvarende forsendelser til sundhedssektoren bidrager transporter til

forskningsmæssig anvendelse med det største antal transporterede kolli.

Inden for undervisningsområdet bruges radioaktive stoffer på alle trin til demonstrations-

formål, og de fleste skoler har et sæt af tre meget svage lukkede radioaktive kilder.

Transportbehovet i forbindelse med undervisningssektorens brug af radioaktive stoffer er

kun i forbindelse med anskaffelse eller bortskaffelse til Behandlingsstationen, Dansk De-

kommissionering. I lighed med andre strålekilder, må skolekilder ikke sendes med po-

sten, men skal transporteres i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse nr. 993

af 5. december 2001 om transport af radioaktive stoffer.

2.4. Forbrugerartikler

Forbrugerartikler indeholdende radioaktive stoffer omfatter først og fremmest røgdetekto-

rer med en meget svag lukket radioaktiv kilde. Det skønnes, at der i dag er opsat ca. 1,5

mio. af sådanne røgdetektorer i danske boliger og virksomheder m.m. Transport finder i

denne sammenhæng primært sted ved import og distribution af røgdetektorerne og i min-

dre grad i forbindelse med bortskaffelse. SIS forventer på længere sigt færre transporter

af denne art som følge af den aktuelle udfasning af røgdetektorer med radioaktiv kilde til

fordel for nye optiske typer. I 2018 modtog Behandlingsstationen, Dansk Dekommissio-

nering omtrent 1.900 kg kasserede røgdetektorer svarende til ca. 8.000 stk.

2.5. Radioaktivt affald

Radioaktivt affald, der fremkommer ved brug af radioaktive stoffer her i landet, og som

ikke umiddelbart kan bortskaffes på anden vis i henhold til gældende regler, transporte-

res til den nationale modtagestation for radioaktivt affald, Behandlingsstationen, Dansk

Dekommissionering, hvor det opbevares på særlige lagre. I 2018 modtog Behandlings-

stationen 294 emner, fordelt på 40 transporter.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 9/28

2.6. Nukleare anlæg

Dansk Dekommissionering, tidligere Forskningscenter Risø, påbegyndte i 2003 afviklin-

gen af de nukleare anlæg på Risø-området og kun Behandlingsstationen for radioaktivt

affald er endnu i drift. Ved udgangen af 2018 var forsøgsreaktorer DR 1 og DR 2 fuldt af-

viklede og de resterende anlæg, forsøgsreaktor DR 3, Hot Cells og Teknologihallen er

stadig under afvikling. Der er ikke foretaget transporter af brændsel eller uransilicid til el-

ler fra anlæggene siden 2003. Den seneste transport af nukleart materiale fra Dansk De-

kommissionering foregik i 2009, hvor der blev foretaget en enkelt transport af tungt vand

fra anlægget.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 10/28

3. Tilsyn og overvågning

3.1. Generelt

Sundhedsstyrelsen fungerer efter aftale med de øvrige transportmyndigheder som dansk

kompetent myndighed jf. gældende bestemmelser for transport af radioaktive stoffer. Dette

indebærer blandt andet, at Sundhedsstyrelsen er den eneste danske myndighed, der kan

godkende transportbeholdere og radioaktivt stof i speciel form. I 2008 blev det endvidere

bekendtgjort, at afgørelser truffet af Sundhedsstyrelsen vedr. vejtransport ikke kan bringes

for anden administrativ myndighed (Bekendtgørelse nr. 1138 af 27. november 2008 som

er erstattet af bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2017). Med hensyn til udstedelse af trans-

porttilladelser, hvor dette er krævet i transportbestemmelserne, indsendes alle ansøgnin-

ger uanset transportform til Sundhedsstyrelsen, der foretager en teknisk behandling af an-

søgningen. For luft- og søtransport videresendes ansøgningen med Sundhedsstyrelsens

tekniske indstilling til henholdsvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Søfartsstyrelsen,

som herefter tager endelig stilling til ansøgningen. Som kompetent myndighed modtager

Sundhedsstyrelsen tillige alle forhåndsmeddelelser om transporter, der berører dansk om-

råde.

Da der ikke produceres transportbeholdere til type B og C kolli her i landet, har valideringer

af transportbeholdere hidtil kun omfattet udenlandske konstruktioner og fortrinsvis behol-

dere til nyt og brugt reaktorbrændsel samt til forskellige mellemprodukter til fremstilling af

reaktorbrændsel. Sådanne godkendelser gennemføres derfor normalt ved, at Sundheds-

styrelsen validerer godkendelsescertifikater fra den kompetente myndighed i oprindelses-

landet for transportbeholderen. Hertil stilles der krav om, at transporter, der berører dansk

område, af type B og C kolli, der indeholder radioaktive materialer af høj aktivitetsmængde

skal forhåndsanmeldes til Sundhedsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Tillige er det et gene-

relt krav, at uheld og hændelser snarest muligt skal meddeles Sundhedsstyrelsen, Stråle-

beskyttelse (SIS).

Radioaktive forsendelser med tilhørende transportdokumenter, benyttede transportmidler

og transitopbevaringssteder, samt virksomheder, der udvikler, fremstiller og vedligeholder

kildeindkapslinger og transportbeholdere, er underlagt tilsyn af Sundhedsstyrelsen. Sund-

hedsstyrelsen skal til enhver tid have adgang til sådanne forsendelser og virksomheder.

Sundhedsstyrelsen fører tillige administrative tilsyn med anvendelser af nye beholdertyper

samt test af disse.

Sundhedsstyrelsen gennemfører med mellemrum tilsyn, hvor hovedformålet er inspektion

i forbindelse med en transport. I forbindelse med Sundhedsstyrelsens almindelige tilsyn

med brugere af radioaktive stoffer indgår brugernes transport af radioaktive kilder typisk

som en del af tilsynet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 11/28

Administration

I 1999 blev der indført krav om betaling for tilsynet med brugen af radioaktive stoffer gene-

relt. Kravene om bidrag for anvendelse af radioaktive stoffer omfatter også transport af

disse. Bidragssatserne gældende for året 2018 fremgår af Sundheds- og Ældreministeriets

bekendtgørelse nr. 1436 af 4. december 2018 om opkrævning af gebyr for Sundhedssty-

relsens tilsyns-, rådgivnings- og bistandsopgaver. For så vidt angår transport er der krav

om et engangsbidrag for godkendelse af konstruktion af radioaktivt stof i speciel form, for

godkendelse af transportkolli (herunder validering af udenlandsk kollikonstruktion) og for

godkendelse af særligt arrangement.

24-timers vagt

SIS opretholder en vagtordning, så det hele døgnet er muligt at komme i forbindelse med

sagkyndige. Ved gennemførelse af transporter af radioaktive stoffer på dansk område, som

i henhold til transportbestemmelserne kræver forudgående meddelelse til SIS, er den vagt-

havende orienteret om relevante forhold i denne forbindelse.

Cirkulære om vagtordningen ved SIS er blandt andet udsendt til politi og redningsbered-

skab. Cirkulæret foreskriver, at transportuheld og brud på emballager altid skal anmeldes

til SIS snarest muligt.

Vejledningen ”Håndtering af uheld med radioaktive stoffer, 2001” er ligeledes udsendt

til

redningsberedskaber, politi, de statslige beredskabscentre og embedslægeinstitutionerne.

Denne vejledning præciserer, at hovedprincipperne for indsats ved radioaktivitetsuheld

svarer til indsatsen ved uheld med andre farlige stoffer:

Iværksæt indsats som på et andet skadested, herunder red mennesker og giv før-

stehjælp

Søg faglig assistance/rådgivning for det videre forløb

Vejledningen kan hentes på

www.sis.dk.

Undervisning m.m.

SIS yder rådgivning og vejledning om stråling og strålebeskyttelse. SIS afholder derudover

årligt en lang række kurser for faggrupper beskæftiget med ioniserende stråling, ligesom

repræsentanter for SIS også underviser på kurser afholdt i andet regi.

Af særlig relevans for transportområdet er de årlige kurser i grundlæggende strålebeskyt-

telse, som SIS afholder for personer der skal kunne varetage funktionen som strålebeskyt-

telseskoordinator i virksomheder. Transportbestemmelserne indgår som en fast del af kur-

set.

Derudover underviser SIS ved Beredskabsstyrelsens indsatslederkurser på beredskabs-

skolen i Tinglev. Transportforhold samt diverse virkelige transportuheld indgår som en væ-

sentlig del af undervisningen. Undervisningen fokuserer så vidt muligt på den praktiske

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 12/28

indsatsledelse og anvender således indsatskortene fra SIS’

vejledning

”Håndtering af

uheld med radioaktive stoffer, 2001.”

3.2. Transport af nukleare materialer

Alle lande omkring Østersøen har tiltrådt den Internationale Konvention om Fysisk Beskyt-

telse af Nukleart Materiale. Dette betyder, at de enkelte landes relevante myndigheder

inden en transport specificerer krav til transportørerne i henhold til denne konvention. Dette

betyder endvidere, at der før gennemførelsen af den enkelte transport er truffet sikrings-

mæssige foranstaltninger med det formål at forhindre tyveri eller anden uretmæssig tileg-

nelse og sabotage i henhold til bekendtgørelse nr. 1762 af 27. december 2016 om sik-

ringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg og udarbejdelse

af sikringsplaner.

Samtlige lande omkring Østersøen rapporterer til IAEA hvilken myndighed der er det på-

gældende lands kompetente nationale transportmyndighed. En liste over disse er givet i

»National Competent Authorities Responsible for Approvals and Authorization in Respect

of the Transport of Radioactive Material«

. I hvert land vil der således inden hver transport

af nukleare materialer have været en myndighedsbehandling i henhold til gældende inter-

nationale transportregler. De transporter, der gennemføres i danske stræder, forventes

derfor at leve op til internationale transportregler.

Vejtransport af nukleare materialer i transit

Transittransport ad vej gennem Danmark af materialer til fremstilling af kernebrændsel til

nukleare anlæg forekommer jævnligt. Transporterne har som regel svenske nukleare an-

læg som oprindelse eller destination. Typisk er der tale om leverancer af uranhexafluorid

fra Tyskland eller Frankrig til Sverige, eller leverancer af færdige brændselselementer til

Tyskland, Frankrig og somme tider Holland fra Sverige. Uranhexafluorid er ud over radio-

aktiviteten og spalteligheden også karakteriseret ved en kemisk risiko, idet stoffet ved kon-

takt med vand udvikler flussyre, som er giftig og ætsende. Stoffet transporteres derfor som

fast stof i kraftige trykbeholdere.

I 2018 gennemførtes, efter ansøgning til SIS, i alt 32 transittransporter af reaktorbrændsel

og/eller nukleare materialer ad vej via Danmark. Hertil gennemførtes, efter ansøgning til

SIS, tre transittransporter igennem Danmark af bestrålet nukleart brændsel og ni transit-

transporter af lavradioaktivt affald indeholdende uranholdigt støv og slagger. Disse transit-

transporter gennemføres i henhold til Rådets direktiv 2006/117/Euratom af 20. november

2006 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart

brændsel.

Søtransport

Bekendtgørelse nr. 873 af 27. juni 2016 om indberetning af oplysninger om farligt eller

forurenende gods om bord på skibe har til hensigt at forbedre sikkerheden i relation til

søtransport af farligt gods, herunder radioaktive materialer. Det fremgår af

http://www-ns.iaea.org/downloads/rw/transport-safety/competent-authorities-list.pdf

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 13/28

bekendtgørelsen, at før et skib med farligt gods forlader dansk havn og tilsvarende senest

når et skib forlader en havn uden for EU på vej til Danmark, skal oplysninger om lasten,

skibet, bestemmelsessted m.m. fremsendes til Forsvarets Operationscenter, Maritime

Assistance Service (MAS). Endvidere skal skibsføreren indberette, hvis der indtræder en

situation på havet, som kan føre til forurening af danske kyster eller havområder. Såfremt

indberetningerne til MAS omhandler radioaktivt materiale orienteres SIS om dette.

Transport af brugt reaktorbrændsel og radioaktivt affald fra de svenske kerne-kraftværker

sker ad søvejen med det svenske specialfartøj Sigrid (tidligere: SIGYN). Transporter fra

Ringhalsværket sker som regel gennem Øresund til mellem- og slutlagrene på den

svenske Østersøkyst. Som følge af lukningen af Barsebäck transporteres der ikke længere

reaktorbrændsel herfra. Planer for sejladser med brugt reaktorbrændsel meddeles på

forhånd til SIS. Under sejlads observeres Sigrid rutinemæssigt af MAS, som videresender

observationerne til SIS.

Ligeledes er der igennem de danske stræder jævnligt transport af såvel nukleart som ikke-

nukleart radioaktivt materiale. Da der er uindskrænket gennemsejlingsret, har Danmark

kun i begrænset omfang mulighed for at skaffe information om art og omfang af disse

transporter.

Atomisbrydere, typisk bestykket med mindre nukleare reaktorer, passerer fra tid til anden

dansk farvand, i forbindelse med isbrydning i de indre dele af Østersøen. Disse fartøjer

observeres rutinemæssigt af MAS, som videresender observationerne til relevante aktører,

herunder SIS og Beredskabsstyrelsen, Nukleart Beredskab.

Den uindskrænkede ret til at gennemsejle danske stræder betyder, at SIS kun har begræn-

set adkomst til oplysninger om last. EU-landenes myndigheder har dog, med etableringen

af det elektroniske netværk SafeSeaNet (SSN), imødekommet et behov for, at myndighe-

derne i EU hurtigt kan fremskaffe pålidelige informationer om bl.a. skibes last af farligt gods,

antallet af ombordværende m.m., med henblik på at kunne udøve en effektiv redningsind-

sats og miljøbeskyttelse. Via SSN udveksles således maritimt relaterede informationer

mellem medlemslandene, baseret på indberetningsforskrifterne i direktiv 2002/59/EF

(”overvågningsdirektivet”) med tillæg i direktiv 2009/17/EF. SSN systemet indeholder pt.

information om farligt gods, anløb af EU-havne, samt om hændelser eller ulykker til søs,

som medlemslandende i henhold til overvågningsdirektivet skal informere hinanden om.

Med Bekendtgørelse nr. 924 af 25. august 2011 om skibsmeldesystemet SOUNDREP, er

der fra 2011 indført særlige bestemmelser for meldepligt ved gennemsejling af Øresund.

Formålet med skibsmeldesystemet er at forbedre navigationssikkerhed og

–

effektivitet for

sø- eller luftfartøjer i/over Øresund, samt at indhente rapporter om eventuelle uheld bl.a.

vedrørende farligt gods, med henblik på miljøbeskyttelsen i farvandet. Information om far-

ligt gods efterspørges af MAS i det omfang den ikke allerede er formidlet til rette myndighed

gennem SafeSeaNet, såfremt der er tale om transport fra en anden Europæisk stat.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 14/28

SIS modtager endvidere, i vidt omfang information om transport af særlige godstyper gen-

nem det tætte internationale samarbejde mellem strålebeskyttelsesmyndighederne; sær-

ligt de nordiske lande.

I 2018 modtog SIS 33 meddelelser vedrørende transport gennem dansk farvand af nukle-

are materialer fra MAS og de svenske myndigheder.

Sejladser med dansk rederi

Sejlads med bestrålet reaktorbrændsel klassificeres som INF-transport (Irradiated Nuclear

Fuel) og skal for dansk indregistrerede skibe være godkendt under INF-koden af Søfarts-

styrelsen. Ved alle INF-transporter med dansk skib medfølger der efter krav fra SIS en

strålesagkyndig person udstyret med måleudstyr samt persondosimetre (anordning der

bæres på kroppen til måling af stråledosis til den enkelte person) til alle ombordværende.

Der blev ikke gennemført INF sejladser på dansk indregistrerede skibe i 2018.

I 2018 gennemførtes, efter ansøgning til SIS, i alt 22 transporter af ubestrålet reaktor-

brændsel og/eller nukleare materialer med dansk rederi. Hver transport af disse består af

én eller flere lastbiler som transporteres på samme skib. Disse skibstransporter har samme

gruppe afsendere og modtagere, som de tilsvarende vejtransporter gennem Danmark, og

foregår primært mellem Sverige og Storbritannien.

Lufttransport

Transittransporter i Danmark forekommer med mellemrum i forbindelse med mellemlan-

dinger i Kastrup eller Billund Lufthavn, ligesom der undertiden forekommer overflyvninger

af dansk område inklusive Grønland og Færøerne. Dette er dog relativt sjældent, og SIS

modtog ingen ansøgninger i 2018 om tilladelse til lufttransport af hverken fissile eller radio-

aktive materialer til, fra, gennem eller over dansk, grønlandsk eller færøsk territorium.

3.3. Transport af ikke-nukleare materialer

Vejtransport

SIS besigtiger med mellemrum transporter og transitopbevaringssteder for radioaktive stof-

fer. SIS evaluerer i den forbindelse arbejdsprocedurer og instrukser samt rådgiver chauf-

fører og personale, der er beskæftiget med transport, transitopbevaring og afsendelse af

radioaktive stoffer. Evalueringen omfatter også medicinske afdelinger, der modtager og

tilbagesender beholdere med radioaktive stoffer.

I 2018 gennemførtes to vejtransporter af kraftige Co-60 kilder til/fra et af landets to indu-

strielle bestrålingsanlæg. Fra 2005 har der jf. ADR været krav om særlige sikkerhedsplaner

for transport af kraftige strålekilder med det sigte at øge sikkerheden ved vejtransport. Der

forelå beredskabs- og sikringsplaner for de pågældende transporter.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 15/28

I 2018 medvirkede SIS ved flere lejligheder med særlig rådgivning i forbindelse med en-

keltstående eller regelmæssige transporter af mindre kilder, typisk til medicinsk anven-

delse, til forskellige nationale eller internationale destinationer.

Vejtransport som særligt arrangement

Tilladelse til vejtransport som særligt arrangement udstedes i tilfælde, hvor forsendelsen

ikke kan bringes helt i overensstemmelse med de relevante krav til transporten, men hvor

et sæt administrative og operative kompenserende foranstaltninger kan opveje manglen. I

sådanne tilfælde stiller SIS typisk krav om, at transportkøretøjerne skal eskorteres af en

strålesagkyndig person i et separat køretøj udstyret med relevant strålingsmåleudstyr,

samt at der skal være mobiltelefonkontakt mellem de to køretøjer.

I 2018 blev der givet en enkelt tilladelse til transport som særligt arrangement jf. transport-

bestemmelserne. I dette tilfælde drejede det sig om en strålekilde, der skulle transporteres

til Dansk Dekommissionering med henblik på bortskaffelse.

Søtransport

I lighed med informationer om gennemsejling af de danske stræder med nukleare materi-

aler, får SIS informationer om gennemsejlinger med radioaktivt, ikke-nukleart materiale.

Således har SIS i 2018 modtaget 103 meddelelser fra MAS vedrørende transport af ikke-

nukleart materiale på vej gennem dansk farvand.

Lufttransport

I 2018 forekom der ikke lufttransporter, som kræver tilladelse eller forhåndsmeddelelse, af

radioaktive stoffer i luftrummet over Danmark.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 16/28

4. Omfanget af transport af radio-

aktive stoffer

I dette afsnit gives en opgørelse af omfanget af transport af radioaktive stoffer i Dan-

mark.

For samtlige tabeller i kapitel 4 gælder, at kun oplysninger fra de seneste 5 år er medtaget.

For data fra forudgående år henvises til tidligere udgaver af redegørelsen/orienteringen.

Da det efter gældende regler er de færreste transporter af radioaktive stoffer, der kræver

godkendelse eller forhåndsmeddelelse, er nogle af informationerne baseret på estimater.

Dette gælder oplysninger i Tabel 1, mens oplysninger i tabellerne 2, 3 og 4 er baseret på

en optælling af transporter, der krævede godkendelse, orientering eller på anden måde

involverede SIS.

Tabel 1 viser en oversigt over omfanget af transporter til sygehuse, industri, forskning m.v.

vurderet bl.a. ud fra

SIS’ kendskab til indkøb af radioaktive stoffer.

Vurderingen er justeret

i forhold til vurderingen i den første transportredegørelse fra 1993. Af de ca. 35.000 årlige

transporter af type A kolli udgøres størstedelen af transporter af åbne radioaktive kilder til

sygehuse og forskningslaboratorier. De ca. 5.000 årlige transporter af type B kolli drejer

sig med ganske få undtagelser om transport af gammaradiografiudstyr (B(U) kolli).

Tabel 2 viser omfanget af transporter til og fra danske bestrålingsanlæg.

Tabel 3 viser omfanget af transittransporter af nukleare materialer gennem Danmark på

vej opgjort som antallet af køretøjer.

Tabel 4 viser antallet af forhåndsmeddelelser og orienteringer, som SIS har modtaget i

henhold til transportbestemmelserne, antallet af givne transporttilladelser fra danske myn-

digheder samt antallet af beholdergodkendelser givet af SIS for perioden 2014 - 2018.

Forhåndsmeddelelserne omfatter blandt andet de transporter, hvortil der er givet tilladel-

ser. Den enkelte forhåndsmeddelelse kan omfatte mere end et enkelt køretøj ved vejtrans-

port, ligesom en enkelt tilladelse kan omfatte flere transporter.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 17/28

Tabel 1. Transporter af

radioaktive stoffer til

sygehuse, industri m.v.

Forsendelsestype

Undtagelseskolli

Type A kolli

Type B kolli

Total

Antal kolli pr. år

(overslag)

15.000

35.000

5.000

55.000

Tabel 2. Transporter af

radioaktive stoffer til/fra

danske bestrålingsan-

læg

Materiale

Antal transporter

2016

2017

2014

2015

Co-60

2018

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 18/28

Tabel 3. Vejtransporter

af nukleart materiale i

transit gennem Dan-

mark, opgjort på antal

lastbiler

Materiale

Kolli-

type

Antal lastbiler

2014

2015

2016

2017

2018

Bestrålet

brændsel

(herunder prøver)

Ubestrålet

brændsel

Uranhexafluorid

(ubestrålet)

Tabel 4. Forhånds-

meddelelser, oriente-

ringer, transporttilladel-

ser og godkendelser i

henhold til transportbe-

stemmelser. "Validerin-

ger" blev omtalt som

"beholdergodkendel-

ser” i tidligere trans-

portorienteringer. SIS

har ikke modtaget an-

søgninger om trans-

porttilladelser, jf. trans-

portreglerne, i flere år.

Antal

Forhåndsmeddelelser/

Orienteringer/

Godkendelser af transportkolli

2014

2015

2016

2017

Forhåndsmeddelelser og

orienteringer om transport

Orienteringer om SIGRID-

sejladser

Godkendelser af transportkolli

Indeholder ikke orienteringer og sejladser med SIGYN/SIGRID

Skibet SIGYN blev i 2013 afløst af skibet SIGRID.

2018

133

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 19/28

5. Stråledoser ved transport af ra-

dioaktive stoffer

Det væsentligste formål med transportbestemmelserne er at beskytte personer mod virk-

ningen af ioniserende stråling. Danske og udenlandske erfaringer fra mere end 40 års

transportvirksomhed viser, at dette mål er nået med meget stor margin. Denne konklusion

er baseret på målte stråledoser til transportpersonale, på beregninger af stråledoser til

transportpersonale og til befolkning fra den rutinemæssige transport af radioaktive stoffer

samt på gennemgang af rapporterede uheld under transport af radioaktive stoffer.

Der er i Danmark meget få personer, der som hovedbeskæftigelse udfører transport af

radioaktive stoffer. For disse chauffører m.v. er der stillet krav om brug af persondosimeter.

Doser registreres typisk for chauffører beskæftigede med transport af radioaktive læge-

midler til og fra hospitalerne. I 2018 blev der registreret persondoser op til 1,2 mSv (millisi-

evert) akkumuleret over ét år hos enkelte dosisovervågede personer i transportbranchen.

Alle ligger således væsentligt under dosisgrænsen for stråleudsatte arbejdstagere på 20

mSv pr. år. Der iværksættes dog arbejdsrutine-undersøgelser med henblik på at reducere

persondosis, når disse ligger over en tredjedel af dosisgrænsen. Denne praksis er interna-

tional og har også i Danmark ført til lavere maksimale individuelle doser pr. år.

Der er desuden en del personer, som under deres arbejde med radioaktive strålekilder

bærer persondosimeter, og som selv foretager transport med bil af apparatur, der indehol-

der strålekilder. Dette gælder blandt andet operatører, der udfører gammaradiografi. De

individuelle stråledoser til disse personer fra transporterne er meget lave i forhold til dosis-

grænsen og udgør en lille del af den samlede erhvervsmæssige bestråling.

Enkeltpersoner i befolkningen er generelt i langt større afstand fra de radioaktive forsen-

delser end transportarbejderne og modtager derfor en betydeligt mindre stråledosis fra

transporterne end transportarbejderne, og dermed også en meget lille brøkdel af dosis-

grænsen for befolkningen på 1 mSv pr. år.

Der er ikke i Danmark gennemført beregninger over befolkningens eller transportpersona-

lets stråleudsættelse som følge af den almindelige transport af radioaktive stoffer. Uden-

landske beregninger bekræfter imidlertid ovenstående og vil, under hensyntagen til væ-

sentlige forskelle i omfang af transporter i landene, kunne overføres til danske forhold.

Undersøgelser foretaget i Storbritannien blev publiceret i 2003 og 2005 og er refereret i

2006 udgaven af transportorienteringen.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 20/28

6. Uheld ved transport af radioak-

tive stoffer

6.1. INES skalaen

The International Nuclear Event Scale (INES skalaen) blev udviklet i 1989 af en internati-

onal gruppe af eksperter samlet af IAEA og the Nuclear Energy Agency fra Organisation

for Economic Co-operation and Development (OECD/NEA). INES skalaen blev oprindeligt

udviklet for at opnå en hurtig og præcis kommunikation til offentligheden og til øvrige be-

rørte landes myndigheder af den sikkerhedsmæssige betydning af uheld på nukleare an-

læg. »Uheld« dækker i denne sammenhæng hele spektret fra sikkerhedsmæssigt betyd-

ningsløse hændelser til alvorlige ulykker.

INES skalaen anvendes nu af omtrent 70 lande til klassificering af uheld med radioaktive

stoffer. INES skalaen er efterfølgende yderligere udvidet til også at omfatte klassifikation

af uheld ved transport af radioaktive stoffer. Dette arbejde blev afsluttet i 2008, så den nu

forbedrede og videreudviklede skala blandt andet tager hensyn til, at virkningen på miljø

eller personer i befolkningen kan være lokal eller regional.

Lande, der deltager i INES netværket, er forpligtet til at udnævne en national INES officer.

INES officeren har ansvaret for så hurtigt som muligt (målet er indenfor 24 timer) at sende

en officiel meddelelse til alle lande, der deltager i netværket, om den sikkerhedsmæssige

betydning af et nationalt uheld, det vil sige en indplacering på INES skalaen. Nukleart Be-

redskab i Beredskabsstyrelsen varetager denne opgave i Danmark. Kommunikationen til

netværket foregår i praksis ved, at den nationale INES officer kommunikerer via IAEA’s

»INES Information Service«, der er døgnbemandet, og som herefter sørger for kommuni-

kationen til de øvrige i netværket.

Kriterierne for hvornår et uheld skal kommunikeres til netværket, er følgende:

uheld der klassificeres 2 eller højere, jf. nedenfor

uheld der har den internationale offentligheds interesse

Skalaens anvendelse er beskrevet i manualen »The International Nuclear and Radiological

Event Scale, User’s Manual, 2008 Edition«, udsendt af IAEA og OECD/NEA,

hvori der

også findes vejledninger, forklaringer og eksempler i brugen af INES og således også til

anmeldelse og klassificering af uheld.

Herunder beskrives kort den del af anvendelsen, der er relevant for transport af radioaktive

stoffer. Uheld med radioaktive stoffer klassificeres på INES skalaen ved et af de 7 niveauer,

som er vist på Figur 1. De øverste fire niveauer 4–7 beskriver »ulykker«, mens niveauerne

–

3 beskriver »hændelser«. Niveau 0 ligger uden for skalaen og beskriver »afvigelser

uden sikkerhedsmæssig betydning«.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 21/28

Figur 1

INES skalaen

I transportbestemmelserne anvendes et trinopdelt system for begrænsning af aktivitets-

mængde i kolli. Den transporterede aktivitet kan relateres til A2-værdien, som er den mak-

simale aktivitet for et givet radioaktivt stof, der må transporteres i et Type A kolli, når ind-

kapslingen af det radioaktive materiale ikke er konstrueret som det, der i transportsam-

menhæng benævnes »speciel form«.

INES klassifikationer for transportuheld baseres som udgangspunkt på den transporterede

radioaktivitetsmængde udtrykt i forhold til A2-værdien i Tabel 5.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 22/28

Tabel 5 beskriver INES klassificering af transportuheld. Den øverste del beskriver »uheld«,

som ikke involverer en egentlig trafikulykke men situationer, hvor kolli ikke opfylder trans-

portbestemmelserne, f.eks. forkert kollitype eller mangelfuld afskærmning, eller situationer,

hvor kolli bortkommer eller stjæles under transport. Sikkerhedsbarrierer skal i denne sam-

menhæng forstås som den række af specifikke krav, der er fastsat i transportbestemmel-

serne for f.eks. indeslutning og afskærmning af det radioaktive stof, afmærkning og doku-

mentation for det pågældende kolli. Den nederste del af tabellen beskriver klassifikation af

egentlige trafikulykker, hvor et kolli er ubeskadiget (klassifikation 0), eller hvor kolliet i vari-

erende omfang kan have fået forringet én eller flere sikkerhedsbarrierer.

Er der tale om en alvorlig transportulykke med væsentlig frigørelse af radioaktive stoffer

eller bestråling af personer, opgraderes klassifikationen svarende til Figur 1.

Tabel 5. Klassifikation

af uheld under trans-

port efter INES skalaen

Reduktion af

sikkerheds-

barrierer

Uheld som ikke

involverer en

trafikulykke

Kun én

resterende

sikkerheds-

barriere

Ingen resterende

sikkerheds-

barriere

Bortkommet/stjål

et kolli

Uheld som

involverer en

trafikulykke

Ingen forringelse

af sikkerheds-

barrierer

Betydelig

forringelse af

sikkerheds-

barrierer (kun én

eller ingen

sikkerheds-

barriere resterer)

Transporte-

ret aktivitet i

kolliet er

mindre end

Transporte-

ret aktivitet i

kolliet er

mellem A

og 100xA

Transporte-

ret aktivitet

er større end

100xA

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 23/28

6.2.

IAEA’s alarm og responssystem

IAEA opererer det såkaldte »Incident and Emergency Centre

« (IEC), der fungerer som et

forenet og koordineret responssystem i forbindelse med hændelser og ulykker. IEC inkor-

porerer funktionerne fra det tidligere »Emergency Response Centre« (ERC) samt INES og

informationssystemet »Nuclear Events Web-based System« (NEWS).

6.3. Uheld ved transport af radioaktive stoffer i Danmark.

Der er aldrig i Danmark sket transportulykker eller transportuheld, som har givet anled-

ning til spredning af større mængder radioaktive stoffer eller til alvorlig stråleeksponering

af personer. Der er heller ikke i Danmark sket egentlige trafikulykker med transportmidler,

hvor forsendelser med radioaktive stoffer har været involveret. Mindre uheld klassificeret

som INES 0 eller INES 1 er tidligere indtruffet eller er blevet erkendt i forbindelse med

håndtering og omladning af sådanne forsendelser. Uheldene består primært i beskadigel-

ser på kolli, som ikke giver anledning til radiologiske risici af strålebeskyttelsesmæssig

betydning. Antallet af denne type uheld varierer fra år til år og optræder, som man måtte

kunne forvente, især på steder, hvor det største antal radioaktive forsendelser håndteres

og omlades, eksempelvis i transitterminaler i lufthavne m.v.

Der er ikke rapporteret hændelser til SIS relateret til transport af radioaktive stoffer i Dan-

mark i 2018.

http://www-ns.iaea.org/tech-areas/emergency/incident-emergency-centre.htm

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 24/28

7. Nationalt samarbejde

I betænkning nr. 1128 om transport af farligt gods fra 1988 blev det anbefalet, at der, for at

sikre fortsættelsen af et nært samarbejde mellem de involverede myndigheder, etablere-

des et stående kontaktudvalg mellem repræsentanter for de berørte myndigheder. Dette

kontaktudvalg blev oprettet samme år og består nu af repræsentanter for følgende myn-

digheder:

Beredskabsstyrelsen, Brandforebyggelse

Beredskabsstyrelsen, Kemisk Beredskab

Arbejdstilsynet

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Miljøstyrelsen

Rigspolitiet, Nationalt Færdselscenter

Sikkerhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse

Søfartsstyrelsen

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 25/28

8. Internationalt samarbejde

8.1. IAEA

Transport Safety Standards Committee

I IAEA opretholdes »løbende arbejdsgrupper« og komitéer relateret til transport, hvor samt-

lige medlemslande kan deltage. Komiteernes arbejdsperiode er tre år. SIS har siden 2002

deltaget som korresponderende medlem af komitéen for transportsikkerhedsstandarder,

Transport Safety Standards Committee (TRANSSC). Fra 2005 til 2010 deltog SIS med én

person i komitéen, ligesom SIS har deltaget med én person siden 2015.

TRANSSC har siden oprettelsen udviklet og harmoniseret samtlige planlagte standarder

inden for en relativt kort årrække, herunder:

SSR-6 (Rev 1) 2018 Edition - Regulations for the Safe Transport of Radioactive

Material (publiceret 2018)

TS-G-1.1 (Rev 1)

–

Advisory Material for the IAEA Regulations for the Safe

Transport of Radioactive Material (publiceret 2012)

TS-G-1.2

–

Planning and Preparing for Emergency Response to Transport Acci-

dents Involving Radioactive Material (publiceret 2002)

TS-G-1.3

–

Radioactive Protection Program for the Transport of Radioactive Ma-

terial (publiceret 2007)

TS-G-1.4

–

The Management System for the Safe Transport of Radioactive Mate-

rial (publiceret 2008)

TS-G-1.5

–

Compliance Assurance for the Safe Transport of Radioactive Material

(publiceret 2009)

TS-G-1.6 2012 Edition

–

Schedules of Provisions of the IAEA Regulations for the

Safe Transport of Radioactive Material (publiceret i 2015)

Standarderne udgør et stærkt og sammenhængende redskab for aktører og myndigheder

på området. Med TS-G-1.6,

der indeholder de såkaldte ”schedules”,

som har været an-

vendt tidligere, forventes

standarderne endvidere at blive mere brugervenlige. ”Schedules”

omfatter en række flowdiagrammer, som på en overskuelig og tilgængelig måde, gør det

nemmere for speditører, afsendere og transportører af radioaktive materialer at overholde

transportbestemmelserne.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 26/28

Denial of Shipment

Begrebet

”Denial of shipment” betyder, at

transportører m.v. nægter at medtage eller mod-

tage forsendelser indeholdende radioaktive materialer. Dette kan have en direkte effekt på

flere landes evne til f.eks. at behandle patienter og til at sterilisere hospitalsudstyr. Det har

dog ikke været et problem i Danmark. Tilfældene findes i særlig grad inden for lufttransport,

idet radioaktive lægemidler med meget kort halveringstid ofte skal transporteres med fly.

International Federation

of Airline Pilots’ Associations (IFALPA) er opmærksom på proble-

met og deltager blandt andet derfor i såvel TRANSSC som møder i IATA, ICAO og UN.

En database til rapportering af Denial of Shipment er endvidere oprettet i IMO/IAEA regi

med henblik på at opnå et bredere indtryk af problemets omfang. Medlemsstaterne opfor-

dres til at udbrede kendskabet til databasens eksistens.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 27/28

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 173: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018, fra sundheds- og ældreministeren

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

Side 28/28

Rådgivning om strålebeskyttelse

Sundhedsstyrelsen

Strålebeskyttelse

Knapholm 7

2730 Herlev

Tlf.: 44 54 34 54

Tlf.: 44 94 37 73 (døgnvagt)

Fax: 72 22 74 17

E-post: [email protected]

Web:

www.sis.dk

Spørgsmål vedrørende persondosimetri

Sundhedsstyrelsen

Strålebeskyttelse

Persondosimetri

Knapholm 7

2730 Herlev

Tlf.: 44 54 34 56

Fax: 72 22 74 21

E-post: [email protected]

Web: www.sis.dk