Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 172
Offentligt
2137789_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPLSL
Koordineret med:
Sagsnr.: 1910786
Dok. nr.: 1075047
Dato: 17-01-2020
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet
(Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere)
§1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, som senest ændret ved
§ 2 i lov nr. 1436 af 17. december 2019, foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 134
indsættes før overskriften før § 135:
»Socialtandpleje
§ 134 a.
Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri akut smertelindrende og
funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til
vedligeholdelse af behandlingen, til borgere med særlige sociale problemer, der er i
målgruppen for aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 og midlertidigt
ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer efter servicelovens § 110,
og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og
funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til
vedligeholdelse af behandlingen, til udsatte borgere, der ikke er omfattet af stk. 1, og som
ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om socialtandpleje ved at etablere
behandlingstilbud på egne institutioner eller ved at indgå aftaler herom med andre
kommunalbestyrelser, regionsråd eller private klinikker.
Stk. 4.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet,
omfanget, organiseringen, herunder visitationen, og ressourceanvendelsen i den
kommunale socialtandpleje.«
2.
I
§ 249
indsættes efter »133«: », 134 a«.
§2
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr.
995 af 14. juni 2018, som ændret ved § 5 i lov nr. 1555 af 18. december 2018, § 1 i lov nr.
1435 af 17. december 2019 og § 3 i lov nr. 1436 af 17. december 2019, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 5
indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
»6) socialtandpleje efter § 134 a i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,«.
Nr. 6-12 bliver herefter nr. 7-13.
§3
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Etablering af en kommunal socialtandpleje
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Målgruppe
2.1.2.2. Behandlingsomfang
2.1.2.3. Visitation
2.1.2.4. Organisering
2.2. Klage- og erstatningsadgang
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
Side 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
1. Indledning
Socialt udsatte borgere har markant dårligere tandsundhed end den øvrige befolkning. 42
pct. af socialt udsatte borgere har færre end 20 tænder i munden, mens det for den øvrige
befolkning alene er 5 pct., der har færre end 20 tænder i munden.
Der eksisterer allerede flere tandpleje- og/eller tandplejetilskudsordninger, som de mest
socialt udsatte borgere kan være i målgruppen for at modtage. Det gælder tilbud om
tandpleje fra den kommunale omsorgs- og specialtandpleje samt mulighed for tilskud til
tandpleje efter lov om aktiv socialpolitik for borgere, der modtager hjælp i
kontanthjælpssystemet, førtids- eller folkepension m.v.
De karakteristika, der er kendetegnende for de mest socialt udsatte borgere, medfører
imidlertid, at disse borgere enten har svært ved eller slet ikke kan gøre brug af eksisterende
tandplejeordninger. De mest socialt udsatte borgere er eksempelvis ikke i stand til selv at
betale den egenbetaling, som følger med de øvrige tandplejeordninger, at opsøge hjælp i
kommunen i forhold til tandpleje eller at indgå og holde tandlægeaftaler.
Med finanslovsaftalen for 2020 har regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Alternativet afsat midler til etablering af en kommunal socialtandpleje, hvor
der vederlagsfrit ydes akut smertelindrende og funktionsopbyggende behandling til de mest
socialt udsatte borgere. Finanslovsaftalen indebærer, at kommunerne skal forpligtes til at
oprette et sådant vederlagsfrit tilbud til de mest socialt udsatte borgere.
Lovforslaget har til hensigt at etablere lovgrundlaget for en socialtandpleje, som skal
bidrage til at øge de mest socialt udsatte borgeres livskvalitet, tandsundhed og begrænsning
af yderligere marginalisering.
Regeringen ønsker med lovforslaget endvidere at understøtte, at de mest socialt udsatte
borgere får den tandplejebehandling, som de har brug for. Derfor forudsættes et vist
opsøgende arbejde fra kommunernes side for at hjælpe de relevante borgere hen til
tandplejebehandlingen. Her vil bl.a. gade- og socialmedarbejdere, personale på herberger,
varmestuer, væresteder, stofindtagelsesrum og lignende lavtærskeltilbud få en betydelig
rolle.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Etablering af en kommunal socialtandpleje
2.1.1. Gældende ret
Der eksisterer efter gældende lovgivning flere tandpleje- og tandplejetilskudsordninger,
som de mest socialt udsatte borgere kan være i målgruppen for. Det gælder tilbud om
tandpleje fra den kommunale omsorgs- og specialtandpleje, jf. sundhedslovens §§ 131 og
133, samt mulighed for at opnå tilskud til tandbehandling eller tandpleje efter §§ 82 og 82
a i lov om aktiv socialpolitik og de sociale pensionslove. Disse tilbud beskrives nedenfor.
Det fremgår af sundhedslovens § 64 a, at personer over 18 år, der er omfattet af
sikringsgruppe 1 og 2, frit kan vælge tandlæge blandt samtlige praktiserende tandlæger, der
er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
Det fremgår videre af sundhedslovens § 127, at kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn
og unge under 18 år med bopæl i kommunen vederlagsfri forebyggende og behandlende
tandpleje.
Dette til ud eteg es ” ør e- og u gdo sta dpleje”.
Det følger af sundhedslovens § 131, stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende
og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående
fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.
Dette til ud eteg es ”o sorgsta dpleje”.
Af sundhedslovens § 133, stk. 1, fremgår desuden, at kommunalbestyrelsen tilbyder et
specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke
kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen,
praksistandplejen eller omsorgstandplejen.
Dette til ud eteg es ”spe ialta dpleje”.
Hertil kommer, at kommunen i medfør af § 82 i lov om aktiv socialpolitik kan yde hjælp til
udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes
efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale
udgifterne. Der kan kun ydes hjælp efter denne bestemmelse, hvis behandlingen er
nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der er ikke krav om, at ansøgeren har været
ude for ændringer i sine forhold (en social begivenhed). Kontanthjælpsmodtagere,
studerende og andre lavindkomstgrupper kan være omfattet af reglen. Det kan
folkepensionister og førtidspensionister efter reglerne fra før 2003 derimod ikke, fordi de
pågældende i givet fald bevilges hjælp efter reglerne om helbredstillæg og personligt tillæg
i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
Personer, som modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik svarende til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælps- eller
kontanthjælpsniveau har mulighed for at få tilskud til tandpleje efter lovens § 82 a. Hjælp
efter § 82 er således subsidiær i forhold til tilskud efter § 82 a. Personer, som modtager
tilskud efter § 82 a, kan søge om hjælp til egenbetalingen efter § 82, se nærmere nedenfor
om § 82 a.
Kommunen kan ikke yde hjælp efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik, hvis ansøgeren eller en
eventuel ægtefælle har indtægter eller formue, som kan dække behovet. Der kan ikke ydes
hjælp til den del af udgiften, som dækkes af en privat forsikring, fx Sygeforsikring Danmark.
Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af ansøgerens og en
eventuel ægtefælles økonomiske forhold, herunder om ansøgeren har mulighed for selv at
betale en del af udgiften.
Efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen endvidere tilskud til betaling for
tandpleje til personer, som modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik svarende til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælps- eller
kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager særlig hjælp efter § 27 a i lov om aktiv
socialpolitik, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension efter lov om social
pension svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller
kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse
eller ledighedsydelse, har ret til tilskuddet, hvis de modtager en ydelse svarende til, hvad
de ville være berettiget til i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller
uddannelses- eller kontanthjælp, og opfylder de økonomiske betingelser for at modtage
integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Tilskud til betaling af tandpleje er
således et retskrav for borgere, som er omfattet af målgruppen. Behandling skal som
Side 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
udgangspunkt ikke forhåndsgodkendes. Dog skal kommunen forhåndsgodkende
behandlingsforløb, der overstiger 10.000 kr.
Der ydes tilskud til den del af tandbehandlingen, som overstiger en egenbetaling på 600 kr.
pr. år. Kommunen yder 100 pct. tilskud til ansøgerens egne udgifter til tandpleje, som
overstiger den årlige egenbetaling på 600 kr. til personer i alderen 18-24 år og til personer i
alderen 25-29 år, som modtager selvforsørgelses-og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
efter § 22, men ikke danskbonus efter § 22, stk. 4-8, eller som modtager uddannelseshjælp
efter § 23, men ikke aktivitetstillæg eller barselstillæg efter § 24. Kommunen yder tilskud til
dækning af 65 pct. af ansøgerens egne udgifter til tandpleje, som overstiger den årlige
egenbetalingen på 600 kr. til andre, som er 25 år eller derover, som modtager ydelser efter
loven svarende til selvforsørgelses-og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,
uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau.
Efter § 14 a i lov om social pension yder kommunen helbredstillæg med op til 85 pct. af
folkepensionistens egne udgifter til tandbehandling, som regionsrådet yder tilskud til efter
sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42. Der ydes desuden helbredstillæg med op til 85 pct.
af pensionistens egne udgifter til tandproteser, hvis kommunen vurderer, at udgiften er
nødvendig. Helbredstillægget udbetales efter størrelsen af pensionistens personlige
tillægsprocent (indtægtsregulering). Der er ikke ret til helbredstillæg, når pensionistens
formue overstiger et fastsat beløb.
Efter § 14, stk. 1, i lov om social pension kan kommunen yde et personligt tillæg, hvis
pensionisten økonomiske forhold er særlig vanskelige, og det økonomiske behov ikke kan
dækkes af anden lovgivning. Der kan fx være tale om hjælp til at dække den resterende
egenbetaling til tandbehandling.
Efter § 18 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
yder kommunen helbredstillæg med op til 85 pct. af førtidspensionistens (tilkendt efter
regler gældende før 1. januar 2003) egne udgifter til tandbehandling, som regionsrådet yder
tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42. Der ydes desuden helbredstillæg
med op til 85 pct. af pensionistens egne udgifter til tandproteser, hvis kommunen vurderer,
at udgiften er nødvendig. Helbredstillægget udbetales efter størrelsen af pensionistens
personlige tillægsprocent (indtægtsregulering). Der er ikke ret til helbredstillæg, når
pensionistens formue overstiger et fastsat beløb.
Efter § 17, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., kan kommunen yde et personligt tillæg, hvis pensionisten økonomiske
forhold er særlig vanskelige, og det økonomiske behov ikke kan dækkes af anden lovgivning.
Der kan fx være tale om hjælp til at dække den resterende egenbetaling til tandbehandling.
Derudover er der i forbindelse med satspuljeprojekter og på frivillig basis etableret en række
forsøg med tandplejeordninger for særlige grupper i kommunerne, f.eks.
”Børsterne”
i
Randers Kommune,
”Bisserne”
i Københavns Kommune og tandpleje til socialt udsatte i
Svendborg Kommune. Der er flere elementer i de forskellige ordninger, som varierer,
herunder målgruppe, organisering i form af tandplejetilbud placeret i sammenhæng med
kommunale tandplejetilbud eller mobile tandplejetilbud, visitation og egenbetaling.
Derudover gælder det, at langt de fleste kommuner ikke har et særligt tilbud målrettet de
socialt mest udsatte borgere.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse behov for at forbedre de
eksisterende tilbud om tandpleje for de mest socialt udsatte borgere, da dette er en
borgergruppe med store tandsundhedsmæssige problemer og samtidig en gruppe, der for
en overvejende andels vedkommende ikke kan benytte eksisterende tandplejeordninger.
De mest socialt udsatte borgere vil eksempelvis ikke være i stand til selv at betale den
egenbetaling, som følger med de øvrige tandplejeordninger, at opsøge hjælp i kommunen i
forhold til tandpleje eller at indgå og holde tandlægeaftaler.
Det foreslås derfor, at der i sundhedsloven indsættes en ny bestemmelse om
socialtandpleje (§ 134 a), hvorefter kommunalbestyrelsen i henhold til den foreslåede
bestemmelses stk. 1 skal tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende
tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af
behandlingen, til borgere med særlige problemer, der er i målgruppen for aktivitets- og
samværstilbud efter servicelovens § 104 og midlertidigt ophold i boformer til personer med
særlige sociale problemer efter servicelovens § 110, og som ikke kan udnytte de almindelige
tandplejetilbud.
Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen i henhold til den foreslåede bestemmelses
stk. 2 kan tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje,
herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til
udsatte borgere, der ikke er omfattet af stk. 1, og som ikke kan udnytte de almindelige
tandplejetilbud.
Derudover foreslås det, at kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelses stk. 3
kan tilvejebringe tilbud om socialtandpleje ved at etablere behandlingstilbud på egne
institutioner eller ved at indgå aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd
eller private klinikker. Det bemærkes, at afgørelsen om, hvorvidt en borger er omfattet af
tilbuddet, ikke kan overlades til private klinikker. Det er alene den faktiske
tandplejebehandling, som vil kunne overlades til private klinikker.
Herudover foreslås det, at sundheds- og ældreministeren efter den foreslåede
bestemmelses stk. 4 bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indholdet, omfanget,
organiseringen, herunder visitationen, og ressourceanvendelsen af socialtandplejen.
Der henvises til afsnit 2.1.2.1-2.1.2.4 nedenfor for en nærmere beskrivelse af overvejelserne
og indholdet af den foreslåede ordning om en socialtandpleje.
2.1.2.1. Målgruppe
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at alene de mest socialt udsatte borgere
bør være omfattet af et nyt kommunalt tilbud om socialtandpleje, idet denne gruppe,
grundet de karakteristika, der er kendetegnende for de mest socialt udsatte borgere,
medfører, at disse borgere enten har svært ved eller slet ikke kan gøre brug af eksisterende
tandplejeordninger.
Målgruppen for et tilbud om socialtandpleje vil primært, jf. den foreslåede bestemmelses
stk. 1, være borgere med særlige sociale problemer, der er i målgruppen for tilbud efter
servicelovens § 104, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og
samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder
eller af livsvilkårene samt borgere, der er i målgruppen for tilbud efter servicelovens § 110,
hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til
personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde
sig i
Side 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og
efterfølgende hjælp.
Derudover vil kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 kunne
tilbyde tandpleje til udsatte borgere, der ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelses
stk. 1, og som ikke kan benytte de eksisterende tandbehandlings- og tilskudsmuligheder.
Hensigten med denne bestemmelse er at give kommunerne mulighed for at tilpasse
socialtandplejen til de lokale kommunale forhold.
Afhængigt af, hvordan målgruppen efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 konkret
afgrænses i den enkelte kommune, vil gruppen af socialt udsatte borgere eksempelvis
omfatte borgere, der modtager forskellige former for sociale indsatser efter serviceloven,
eller borgere, der er i behandling efter sundhedsloven, f.eks. kommunal alkoholbehandling
efter sundhedslovens § 141 eller lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens §
142, og som har ingen eller lille arbejdsmarkedstilknytning.
Det bemærkes, at det er afgørende for, om en person, der umiddelbart er omfattet af
målgruppen for socialtandplejen, kan modtage tandbehandling i socialtandplejen efter den
foreslåede bestemmelses stk. 1 og 2, at vedkommende ikke kan benytte de allerede
eksisterende tandplejetilbud, og at vedkommende har et tandbehandlingsbehov.
Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være op til den enkelte kommune i hvert enkelt
tilfælde at vurdere, om en borger vil være omfattet af behandlingstilbuddet i omsorgs- og
specialtandplejen eller praksistandplejen, eller om borgeren i stedet efter lovforslaget vil
skulle have tilbud om behandling i socialtandplejen, fordi borgeren ikke er i stand til at
benytte de andre tilbud.
Det bemærkes, at socialtandplejen alene retter sig til personer, der er berettigede til at
modtage ydelser efter sundhedsloven, jf. sundhedslovens § 7.
Det bemærkes endvidere, at hvis en person, der modtager behandling i socialtandplejen,
ikke længere er omfattet af målgruppen for ordningen, vil personen ikke længere være
berettiget til at modtage behandling i socialtandplejen. Tilbuddet om behandling i
socialtandplejen vil i et sådan tilfælde bortfalde. I så fald vil borgeren i stedet være omfattet
af de øvrige tandplejetilbud.
2.1.2.2. Behandlingsomfang
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at et vederlagsfrit kommunalt
tandplejetilbud til de mest socialt udsatte borgere (socialtandplejen) bør kunne tilbyde den
behandling, der er nødvendig for, at målgruppen vil få en forbedret tandsundhed. Det er på
den baggrund ministeriets opfattelse, at tilbuddet i socialtandplejen vil skulle omfatte akut
smertelindrende og funktionsopbyggende tandbehandling, herunder forebyggende råd og
vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen. Det er vurderingen, at en
socialtandpleje vil kunne øge de mest socialt udsatte borgeres livskvalitet og tandsundhed
og dermed begrænse yderligere marginalisering.
Ved akut smertelindrende tandbehandling forstås behandling, som afhjælper smerte,
infektion, hævelse, skade eller anden akut tilstand.
Ved funktionsopbyggende tandbehandling forstås behandling af oral funktionsnedsættelse
til borgere, der f.eks. har nedsat tyggefunktion, eller hvor tab af tænder i fortandsregionen
er vansirende. Ved forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af
behandlingen forstås information og instruktion i tandpleje og behandling af eksisterende
sygdom og forebyggelse af ny sygdom.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
Den enkelte kommune vil, på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte borgeres
tandsundhed og evne til at indgå i et længere behandlingsforløb, kunne vælge at tilbyde
borgeren yderligere forebyggende behandling eller funktionsopbyggende behandling som
f.eks. genopbygning af hele tandsæt eller proteser, hvis dette konkret vurderes at være
nødvendigt.
Sundheds- og ældreministeren vil efter den foreslåede bestemmelses stk. 4 kunne fastsætte
nærmere regler om bl.a. indhold og omfang af den kommunale socialtandpleje.
Der vil i overensstemmelse hermed blive fastsat nærmere regler om, hvilke typer af
behandlinger der er omfattet af, og som kan tilbydes inden for ordningen. I den forbindelse
forventes det, at der bl.a. vil blive fastsat nærmere regler om, at akut smertelindrende
tandbehandling i form af afhjælpning af eksempelvis smerter og infektion, behandling af
oral funktionsnedsættelse, samt forebyggende råd og vejledning i form af eksempelvis
instruktion i tandpleje som opfølgning på den akutte eller funktionsopbyggende behandling
vil være omfattet af ordningen. Det forventes endvidere, at der bl.a. vil blive fastsat
nærmere regler om, at der inden for ordningen kan tilbydes yderligere forebyggende
behandling og funktionsopbyggende behandling som eksempelvis genopbygning af hele
tandsæt eller proteser, hvis det på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte borgers
tandsundhed og evne til at indgå i et længerevarende behandlingsforløb vurderes relevant.
2.1.2.3. Visitation
For borgere i både den foreslåede bestemmelses stk. 1 og stk. 2 vil et vist opsøgende arbejde
i forhold til at gøre de relevante borgere opmærksom på muligheden for at modtage
tandpleje i socialtandplejen, anbefaling og støtte i forhold til f.eks. at påbegynde eller
fastholde borgeren i et behandlingsforløb og eventuelt hjælpe borgere hen til
tandplejebehandlingen i mange tilfælde være en forudsætning for, at ordningen vil blive
brugt som forudsat.
Her vil bl.a. gade- og socialmedarbejdere, sygeplejersker i kommunerne, personale på
herberger, varmestuer, væresteder, stofindtagelsesrum og lignende lavtærskeltilbud have
en betydelig rolle. Det forudsættes således, at der fra kommunal side ydes et vist oplysende
og opsøgende arbejde i forhold til at gøre opmærksom på mulighederne for den særlige
målgruppe for at modtage tandpleje i socialtandplejen.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at det er afgørende, at borgerne skal have
et let adgang til tilbuddet, hvor de pågældende borgere ikke skal ind i et længerevarende
myndighedsforløb, hvor de f.eks. skal vente på, at kommunen vurderer, om de er i
målgruppen for tilbuddet, da dette i sig selv vil kunne være en barriere for, at de mest
udsatte borgere vil gøre brug af ordningen.
Det vil være en kommunal beslutning, om en borger er i målgruppen for tilbuddet om
socialtandpleje.
Beslutningen om, hvorvidt borgeren er i målgruppen for tilbuddet, vil være en afgørelse i
forvaltningslovens forstand.
Inden der igangsættes en behandling i socialtandplejen, vil der således skulle foretages en
vurdering af, om borgeren er i målgruppen for at modtage behandling i socialtandplejen,
herunder om borgeren kan anvende andre tandplejetilbud og således ikke er omfattet af
målgruppen for behandling i socialtandplejen, ligesom der skal foretages en
tandsundhedsfaglig vurdering af borgerens tandbehandlingsbehov.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
I den foreslåede bestemmelses stk. 1 og stk. 2 er det en forudsætning for at kunne modtage
vederlagsfri tandpleje i socialtandplejen, at borgeren både lever op til de sociale kriterier,
og at vedkommende ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Borgeren vil
imidlertid også skulle have et tandbehandlingsbehov, hvorfor det ikke vil være
tilstrækkeligt, at en borger retter henvendelse til socialtandplejen med besked om, at f.eks.
en socialmedarbejder på et værested har oplyst om tandplejetilbuddet, og derigennem
vurderet, at den pågældende borger er i målgruppen for tilbuddet.
Det bemærkes i den forbindelse, at beslutningen om, hvilken konkret behandling den
enkelte borger skal tilbydes vil være faktisk forvaltningsvirksomhed.
Vurderingen af, om borgeren er omfattet af målgruppen, herunder at vedkommende ikke
kan benytte de eksisterende tandplejetilbud, vil i de tilfælde, hvor socialtandplejen er
placeret i umiddelbart tilknytning til et herberg, varmestue eller andet lavtærskeltilbud,
umiddelbart kunne ske i dialog med medarbejderne på det pågældende tilbud. Det vil
således i disse tilfælde i praksis relativ nemt kunne konstateres, om en borger er omfattet
af målgruppen.
I de tilfælde, hvor en borger retter henvendelse til en socialtandpleje, der ikke umiddelbart
er placeret i nær tilknytning til et herberg, varmestue eller andet lavtærskeltilbud, vil
vurderingen af, om borgeren er omfattet af målgruppen, skulle ske på anden vis. Det kan
f.eks. ske ved, at der rettes telefonisk kontakt til medarbejdere på det tilbud, hvor
vedkommende borger ofte kommer, eller f.eks. ved at borgeren medgives en skriftlig
bekræftelse på at være i målgruppen fra det herberg, varmestue eller andet
lavtærskeltilbud, som har gjort borgeren opmærksom på tilbuddet. Det bemærkes dog, at
det er afgørende, at borgeren ikke skal ind i et længerevarende myndighedsforløb, hvor
borgere skal afvente en vurdering af, om borgere vurderes at være i målgruppen for
tilbuddet.
I den forbindelse bemærkes, at det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at risikoen
for, at personer, der ikke er socialt udsatte, vil søge tandplejebehandling i socialtandplejen,
vil være begrænset, både fordi personer, der ikke er socialt udsatte, ikke er i målgruppen
for de opsøgende indsatser, og på grund af den stigmatisering, der er forbundet med at
være socialt udsat.
Der vil i overensstemmelse med forvaltningslovens § 22, modsætningsvist, ikke være krav
om, at en sådan afgørelse meddeles skriftligt. Hvis en borger, der retter henvendelse til
socialtandplejen, ikke gives medhold, og på den baggrund ønsker at få en skriftlig afgørelse,
vil socialtandplejen skulle give vedkommende en sådan. Den skriftlige afgørelse vil kunne
udarbejdes af den kommunale forvaltning på baggrund af socialtandplejens vurdering.
Baggrunden herfor er, at hensigten med ordningen netop er, at borgerne ikke skal ind i et
længere myndighedsforløb, idet dette i sig selv vil kunne være en barriere for brug af
ordningen. Der vil i de enkelte kommuner kunne fastsættes retningslinjer for, hvordan
sagsbehandlingen kan foregå mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til, hvordan man i
kommunen vælger at organisere tilbuddet, hensigten med ordningen og målgruppens
sociale karakteristika.
Sundheds- og ældreministeren vil efter den foreslåede bestemmelses stk. 4 kunne fastsætte
nærmere regler om omfanget, herunder visitation til tilbuddet, og organiseringen af den
kommunale socialtandpleje.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
Det er hensigten, at der bl.a. vil blive fastsat nærmere regler om, hvordan borgerne kan
gøres opmærksom på og visiteres til socialtandplejen, herunder hvilke elementer der vil
skulle indgå i vurderingen, og hvem der kan træffe afgørelsen. Der vil endvidere kunne
fastsættes nærmere regler om, at borgeren ikke skal ind i et længerevarende
myndighedsforløb, førend der kan træffes afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan
modtage behandling i socialtandplejen.
Der vil i den forbindelse endvidere kunne fastsættes nærmere regler om, at kommunen skal
informere om socialtandplejen og indholdet i tilbuddet over for relevante parter på steder,
hvor målgruppen for socialtandplejen opholder sig, således at muligheden for at blive
henvist til socialtandplejen bliver gjort synlig for målgruppen. Det kunne f.eks. være i form
af oplysning til borgere og personale på aktivitets- og samværstilbud og boformer målrettet
de mest udsatte borgere, jf. servicelovens §§ 104 og 110. Det bemærkes, at lovforslaget
ikke er til hinder for, at den enkelte kommune kan opstille yderligere retningslinjer for
information om ordningen.
2.1.2.4. Organisering
Det bør efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse være op til den enkelte
kommunalbestyrelse at beslutte, hvordan socialtandplejen i kommunen skal etableres,
herunder hvorvidt tilbuddet f.eks. skal organiseres som mobile klinikker, i tilknytning til
herberger og væresteder eller etableres i relation til de eksisterende kommunale
tandplejetilbud. Den enkelte kommunalbestyrelse bør i den forbindelse kunne træffe
beslutning om at indgå i et samarbejde om etablering af en socialtandpleje i samarbejde
med andre kommuner. For eksempel ud fra en vurdering af borgergrundlaget i den enkelte
kommune og muligheden for at etablere og drive et tilbud om socialtandpleje i kommunen.
Placeringen af socialtandplejen bør efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse afspejle
et væsentligt hensyn til tilgængelighed, så borgerne i målgruppen vil kunne få
tandlægehjælp i socialtandplejen uden forudgående aftale og i et miljø, der opleves som
trygt af målgruppen. Der kan derfor være fordele ved, at socialtandplejen placeres, hvor
målgruppen kommer eller opholder sig, så tilbuddet er tilpasset borgerens måde at leve på.
For at skabe tilgængelighed for borgerne i målgruppen er det Sundheds- og
Ældreministeriets vurdering, at det vil være relevant med en vis fleksibilitet i forhold til
åbningstider og tidsbestilling.
Det vil af ressourcemæssige årsager kunne være hensigtsmæssigt at organisere
socialtandplejen i tilknytning til de eksisterende kommunale tandplejetilbud. Eksempelvis
så personalet fra de eksisterende kommunale tandplejeordninger også kan udføre
behandlinger i socialtandplejen. Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse
imidlertid i den forbindelse afgørende, at der i organiseringen tages hensyn til målgruppens
behov for tilgængelighed, og der samtidig skabes et trygt miljø for målgruppen, hvor
borgeren ikke føler sig fremmedgjort.
Sundheds- og ældreministeren vil efter den foreslåede bestemmelses stk. 4, kunne
fastsætte nærmere regler om bl.a. organiseringen og ressourceanvendelsen i den
kommunale socialtandpleje.
I den forbindelse vil der kunne fastsættes nærmere regler om organisering af og
ressourceanvendelse i socialtandplejen, herunder om rammerne for organiseringen,
borgergrundlag (hvilke personer der er omfattet af tilbuddet) og hensyn til tilgængelighed,
herunder tandplejens fysiske placering og åbningstider.
Side 11
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
2.2. Klage- og erstatningsadgang
2.2.1. Gældende ret
Det er muligt at klage til Styrelsen for Patientklager over sundhedsfaglig virksomhed. Det
gælder også tandpleje. Det er endvidere muligt at klage over autoriserede sundhedsperso-
ners og herunder tandplejeres og tandlægers sundhedsfaglige virksomhed til Sundhedsvæ-
senets Disciplinærnævn.
Adgangen til at klage over sundhedsfaglig virksomhed til Styrelsen for Patientklager er i dag
reguleret i § 1 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og
erstatningsloven). Styrelsen for Patientklager behandler efter § 1, stk. 1, klager fra patienter
over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslo-
vens kapitel 4-9 om patienters retsstilling med undtagelser af klager, hvor der i den øvrige
sundhedslovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientklager træf-
fer efter § 1, stk. 3, afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kriti-
sabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9. Hvis
den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvist er omfattet af
en klage til Disciplinærnævnet, kan Styrelsen for Patientklager ikke behandle en klage over
samme forhold, jf. klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler efter § 2, stk. 1, i klage- og erstatningsloven
bl.a. klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed
og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Sundhedsvæsenets Disciplinær-
nævn afgiver efter § 3, stk. 1, en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfag-
lige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med
bl.a. sundhedslovens kapitel 4-7 eller 9.
Styrelsen for Patientklager behandler efter § 5 i klage- og erstatningsloven endvidere klager
over kommunalbestyrelsens afgørelser, når de vedrører omsorgstandpleje efter §§ 131 og
132 og specialtandpleje efter §§ 133 og 134 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel
heri. Styrelsen for Patientklager vurderer i disse klagesager, om kommunen har overtrådt
lovgivningen.
Efter klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2, er det endvidere muligt at søge om erstatning,
hvis man som patient eller efterladt til en patient, der er blevet påført en skade i forbindelse
med en behandling, undersøgelse eller lign., som er foretaget af en sundhedsperson. Det
gælder således også i forhold til tandpleje, der udføres af autoriserede tandplejere og tand-
læger.
Det fremgår af § 33, stk. 1, i klage- og erstatningsloven, at Patienterstatningen modtager,
oplyser og afgør alle erstatningsager efter kapital 3 i loven. Patienterstatningen tager stilling
til, om patienten er blevet påført en skade som følge af modtaget behandling, undersøgelse
eller lignende, og om denne berettiger til, at patienten kan få godtgørelse eller erstatning
som følge af skaden. Patienterstatningens afgørelser kan efter klage- og erstatningslovens
§ 58 b indbringes for Ankenævnet for Patienterstatningen.
Sundheds- og ældreministeren kan efter § 19, stk. 6, i klage- og erstatningsloven, henlægge
behandlingen af erstatningssager efter lovens kapitel 3 helt eller delvis til en privat institu-
tion. Ministeren indgår i så tilfælde de nødvendige aftaler herom.
På tandlægeområdet er der med henvisning til klage- og erstatningslovens § 19, stk. 6, ind-
gået aftale med Tandlægeforeningen om, at Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning va-
retager behandlingen af erstatningssager for skader påført af privatpraktiserende tandlæ-
ger, den kommunale- og regionale tandpleje, universiteternes tandlægeskoler,
Side 12
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
skader påført værnepligtige eller ansatte i det militære forsvar eller redningsberedskabet
og skader påført i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, såfremt det er behandling,
den indsatte har ret til.
For så vidt angår skader, der påføres i forbindelse med tandbehandling på et hospital, be-
handles disse hos Patienterstatningen.
2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Da tandpleje af socialt udsatte borgere vil være omfattet af begrebet sundhedsfaglig virk-
somhed i klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1, vil borgere, der behandles i den foreslåede
kommunale socialtandpleje, få adgang til at klage over tandbehandlingen til Styrelsen for
Patientklager. Der vil desuden være adgang til at klage til styrelsen over tilsidesættelse af
patientrettigheder reguleret i sundhedslovens kapitel 4-7 og 9.
Med etableringen af et tilbud om kommunal socialtandpleje vil der endvidere blive mulig-
hed for at klage over den eller de konkrete autoriserede sundhedspersons sundhedsfaglige
virksomhed til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn efter § 2 i klage- og erstatningsloven.
Der kan således bl.a. klages over den tandplejer eller tandlæge, som har forestået behand-
lingen. Der vil desuden være adgang til at klage over en eventuel tilsidesættelse af patient-
rettigheder reguleret i sundhedslovens kapitel 4-7 og 9.
Det foreslås ved en ændring af § 5, nr. 6, i klage- og erstatningsloven desuden at gøre det
muligt at indbringe en klage til Styrelsen for Patientklager over kommunens afgørelse om
retten til behandling i socialtandplejen.
Det betyder, at en borger, der har fået afslag fra kommunalbestyrelsen på at få udført tand-
pleje i socialtandplejen, vil kunne indbringe afgørelsen om afslag til Styrelsen for Patientkla-
ger. Styrelsen for Patientklager vil herefter vurdere, om kommunen har overholdt lovgiv-
ningen på området.
Herudover vil der være mulighed for at søge erstatning efter skader påført i forbindelse med
den foreslåede kommunale socialtandpleje i medfør af § 19, stk. 2, i klage- og erstatnings-
loven, hvorefter der kan ydes erstatning til patienter eller efterladte til patienter, som er
påført skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lign., som er foretaget af
sundhedspersoner, jf. sundhedslovens § 6.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker i den forbindelse, at det er hensigten, at eventu-
elle erstatningssager skal behandles af Patienterstatningen med klageadgang til Ankenæv-
net for Patienterstatningen. Det er således ikke hensigten, at behandlingen af erstatnings-
sager vedrørende skader, der måtte blive påført i den foreslåede kommunale socialtand-
pleje, ved aftale skal henlægges til behandling i Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det vurderes, at lovforslaget vil have økonomiske og implementeringsmæssige
konsekvenser for kommunerne, da der er tale om etablering af et nyt kommunalt
tandplejetilbud. Med finansloven for 2020 er der afsat midler til kommunerne til etablering
af et tilbud om socialtandpleje som det foreslåede. Midlerne udmøntes via det kommunale
bloktilskud. Omkostninger til etablering og drift af tandplejetilbuddene og til behandlingen
af eventuelle klage- og erstatningssager skal holdes inden for rammen på 40 mio. kr. i 2020
og herefter 60 mio. kr. årligt.
Side 13
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
2137789_0014.png
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Det bemærkes, at socialtandplejen vil være et tilbud i kommunalt regi om
tandbehandling til de mest socialt udsatte borgere, som ikke er i stand til at benytte øvrige
eksisterende tandplejetilbud, herunder hos praktiserende tandlæger.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget må forventes at have positive konsekvenser for de borgere, som omfattes af
tandplejetilbuddet og som dermed gennem det foreslåede tilbud kan modtage vederlagsfri
tandpleje. Lovforslaget har ingen negative administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx. xxxx 20xx til den xx. xxxx 20xx været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
[Høringsparterne anføres i alfabetisk rækkefølge]
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«
Lovforslaget vil have økonomiske
konsekvenser for kommunerne
på 40 mio. kr. i 2020 og 60 mio.
kr. årligt herefter. Midlerne er
hertil er afsat på finansloven for
2020 og udmøntes via det
kommunale bloktilskud.
Lovforslaget vil have
implementeringsmæssige
konsekvenser for kommunerne,
da der er tale om etablering af et
nyt tandplejetilbud.
Økonomiske
konsekvenser
for stat,
regioner og
kommuner
Implementering
skonsekvenser
for stat,
regioner og
kommuner
Ingen
Økonomiske
konsekvenser
Ingen
Ingen
Side 14
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
2137789_0015.png
for erhvervslivet
m.v.
Administrative
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Lovforslaget må forventes at
have positive konsekvenser for
de borgere, som omfattes af
tandplejetilbuddet og som
dermed gennem det foreslåede
tilbud kan modtage vederlagsfri
tandpleje. Lovforslaget har
ingen negative administrative
konsekvenser for borgerne.
Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-
retten
Er i strid med de
fem principper
for
implementering
af
erhvervsrettet
EU-regulering /
Går videre en
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ingen
Ingen
(Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Der eksisterer efter de gældende regler ingen særlig tandpleje for de mest socialt udsatte
borgere, men flere tandpleje- og/eller tandplejetilskudsordninger, som de mest socialt
udsatte borgere kan være i målgruppen for at modtage.
Efter sundhedslovens § 131, stk. 1, tilbyder kommunalbestyrelsen forebyggende og be-
handlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk
eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Dette til-
ud eteg es ”o sorgsta dpleje”.
Efter sundhedslovens § 133, stk. 1, tilbyder kommunalbestyrelsen et specialiseret
tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan
Side 15
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen
eller o sorgsta dpleje . Dette til ud eteg es ”spe ialta dpleje”.
Hertil kommer, at kommunen efter den gældende regel i § 82 i lov om aktiv socialpolitik kan
yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke
kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at
betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp efter denne bestemmelse, hvis behandlingen er
nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Kontanthjælpsmodtagere, studerende og
andre lavindkomstgrupper kan være omfattet af reglen. Det kan folkepensionister og
førtidspensionister efter reglerne fra før 2003 derimod ikke, fordi de i givet fald skal have
hjælp efter reglerne om helbredstillæg og personligt tillæg i lov om social pension og lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Personer, som
modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik svarende til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau har
mulighed for at få tilskud til tandpleje efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik. Hjælp efter §
82 er således subsidiær i forhold til tilskud efter § 82 a. Personer, som modtager tilskud
efter § 82 a, kan søge om hjælp til egenbetalingen efter § 82, se nærmere nedenfor om §
82 a.
Efter den gældende regel i § 82 a i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen endvidere
tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælps- eller
kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager særlig hjælp efter § 27 a i lov om aktiv
socialpolitik, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension efter lov om social
pension svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller
kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse
eller ledighedsydelse, har ret til tilskuddet, hvis de modtager en ydelse svarende til, hvad
de ville være berettiget til i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller
uddannelses- eller kontanthjælp, og opfylder de økonomiske betingelser for at modtage
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller uddannelses- eller
kontanthjælp. Tilskud til betaling af tandpleje er således et retskrav for borgere, som er
omfattet af målgruppen. Behandling skal som udgangspunkt ikke forhåndsgodkendes. Dog
skal kommunen forhåndsgodkende behandlingsforløb, der overstiger 10.000 kr.
Efter § 14 a i lov om social pension yder kommunen helbredstillæg med op til 85 pct. af
folkepensionistens egne udgifter til tandbehandling, som regionsrådet yder tilskud til efter
sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42. Der ydes desuden helbredstillæg med op til 85 pct.
af pensionistens egne udgifter til tandproteser, hvis kommunen vurderer, at udgiften er
nødvendig. Helbredstillægget udbetales efter størrelsen af pensionistens personlige
tillægsprocent (indtægtsregulering). Der er ikke ret til helbredstillæg, når pensionistens
formue overstiger et fastsat beløb.
Efter § 14, stk. 1, i lov om social pension kan kommunen yde et personligt tillæg, hvis
pensionisten økonomiske forhold er særlig vanskelige, og det økonomiske behov ikke kan
dækkes af anden lovgivning. Der kan fx være tale om hjælp til at dække den resterende
egenbetaling til tandbehandling.
Efter § 18 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
yder kommunen helbredstillæg med op til 85 pct. af førtidspensionistens egne udgifter til
tandbehandling, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel
42. Der ydes desuden helbredstillæg med op til 85 pct. af pensionistens egne udgifter til
tandproteser, hvis kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Helbredstillægget
Side 16
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
udbetales efter størrelsen af pensionistens personlige tillægsprocent (indtægtsregulering).
Der er ikke ret til helbredstillæg, når pensionistens formue overstiger et fastsat beløb.
Efter § 17, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., kan kommunen yde et personligt tillæg, hvis pensionisten økonomiske
forhold er særlig vanskelige, og det økonomiske behov ikke kan dækkes af anden lovgivning.
Der kan fx være tale om hjælp til at dække den resterende egenbetaling til tandbehandling.
Det foreslås, at der i sundhedsloven efter § 134 før overskriften før § 135 indsættes en ny
§ 134 a under overskriften
”Socialtandpleje”.
Der er tale om etablering af et tandplejetilbud målrettet borgere med særlige sociale
problemer som ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Tandplejetilbuddet vil øge
de mest socialt udsatte borgeres livskvalitet, tandsundhed og begrænsning af yderligere
marginalisering.
Det foreslås med
§ 134 a, stk. 1,
at kommunalbestyrelsen tilbyder akut smertelindrende og
funktionsopbyggende tandpleje til borgere, der er i målgruppen for aktivitets- og
samværstilbud efter servicelovens § 104 og midlertidigt ophold i boformer til personer med
særlige sociale problemer efter servicelovens § 110, og som ikke kan udnytte de almindelige
tandplejetilbud.
Med forslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at etablere et vederlagsfrit tilbud om
tandpleje til de mest socialt udsatte borgere, der ikke kan benytte de almindelige
tandplejetilbud. Det vil sige til borgere med særlige sociale problemer, som er i målgruppen
for aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 og midlertidigt ophold i boformer
til personer med særlige sociale problemer efter servicelovens § 110, og som ikke kan
udnytte de almindelige tandplejetilbud.
Ved tandpleje forstås akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandbehandling,
herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen. Den
enkelte kommune vil endvidere efter lovforslaget på baggrund af en konkret vurdering af
den enkelte borgers tandsundhed og evne til at indgå i et længere behandlingsforløb kunne
vælge at tilbyde borgeren yderligere funktionsopbyggende behandling som f.eks.
genopbygning hele af tandsæt eller proteser.
I den forbindelse foreslås det, at det vil være op til kommunen i hvert enkelt tilfælde at
vurdere, om borgeren kan være omfattet af behandlingen i omsorgs- og specialtandplejen
eller praksistandplejen, eller om borgeren i stedet vil skulle have tilbud om behandling i
socialtandplejen, fordi borgeren ikke er i stand til at benytte andre tilbud.
Ved borgere med særlige sociale problemer forstås borgere, som er berettigede til ydelser
efter serviceloven som følge af disse problemer. Det kan eksempelvis være borgere, som er
truet af social udstødelse, nogle grupper af sindslidende med særlige problemer, hjemløse
m.fl., jf. vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven (Vejledning
nr. 1 til serviceloven).
Det foreslås med
§ 134 a, stk. 2,
at kommunalbestyrelsen kan tilbyde vederlagsfri akut
smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og
vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til udsatte borgere, der ikke er
omfattet af stk. 1, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.
Side 17
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
Med forslaget opstilles mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan udvide
tandplejetilbuddet til øvrige socialt udsatte borgere, som ikke er i målgruppen for den
foreslåede bestemmelses stk. 1, og som heller ikke kan benytte de øvrige tandplejetilbud.
Dette indebærer, at hvis kommunalbestyrelsen tilføjer kapacitet eller vurderer, at der er
kapacitet til det, så kan der tilbydes vederlagsfri tandpleje til socialt udsatte borgere, som
ikke er i målgruppen for den forslåede bestemmelses stk. 1. Det er dog en forudsætning, at
disse borgere heller ikke vurderes at være i stand til at benytte almindelige tandplejetilbud,
som det også er tilfældet med den foreslåede bestemmelses stk. 1.
Det foreslås med
§ 134 a, stk. 3,
at kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om
socialtandpleje ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved at indgå
aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private klinikker.
Det indebærer, at kommunen vil kunne etablere tilbud om socialtandpleje på egne
institutioner, det vil sige på allerede eksisterende kommunale tandklinikker, etablere nye
klinikker i sammenhæng med eksisterende kommunale tandklinikker, som mobile klinikker
eller f.eks. ved at etablere en klinik på steder, hvor målgruppen kommer bl.a. på herberger,
varmestuer og væresteder.
Endvidere vil kommunen kunne indgå aftaler med andre kommunalbestyrelser, regionsråd
og private klinikker om at varetage socialtandplejen. Det bemærkes, at beslutningen om
hvorvidt en borger er omfattet af tilbuddet er en forvaltningsretlig afgørelse, som
kommunen ikke kan overlades til private klinikker at træffe. Det er således alene den
faktiske forvaltningsvirksomhed i form af den tandsundhedsfaglige behandling, der kan
overlades til private klinikker at udføre.
Det foreslås med
§ 134 a, stk. 4,
at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om indholdet, omfanget, organiseringen, herunder visitation, og
ressourceanvendelsen i socialtandplejen.
Sundheds- og ældreministeren vil efter den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne fastsætte
regler om omfanget af socialtandplejen.
Med ”o fa get” forstås eha dli gso fa g og
visitation til tilbuddet.
I forhold til behandlingsomfang vil der blive fastsat nærmere regler om forståelse af akut
smertelindrende og funktionsopbyggende behandling, herunder forebyggende råd og
vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen. Ved akut smertelindrende
tandbehandling forstås behandling, som afhjælper smerte, infektion, hævelse skade eller
anden akut tilstand. Ved forebyggende råd og vejledning forstås information og instruktion
i tandpleje og behandling af eksisterende sygdom og forebyggelse af ny sygdom. Ved
behandling af oral funktionsnedsættelse forstås funktionsopbyggende behandling til f.eks.
borgere, der har nedsat tyggefunktion eller, hvor tab af tænder i fortandsregionen er
vansirende.
Derudover foreslås det, at tilbuddet etableres sådan, at den enkelte kommune
–
på
baggrund af en konkret vurdering af den enkelte borgeres tandsundhed og evne til at indgå
i et længere behandlingsforløb
–
kan vælge at tilbyde borgeren yderligere
funktionsopbyggende behandling som f.eks. genopbygning hele af tandsæt eller proteser.
I forhold til visitation vil der blive fastsat nærmere regler om hvordan borgerne gøres
opmærksom på og visiteres til socialtandplejen, herunder hvilke elementer der indgår i
Side 18
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
vurderingen, og hvem der kan træffe afgørelsen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler
om, at borgeren ikke skal ind i et længerevarende myndighedsforløb, førend der kan træffes
afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan modtage behandling i socialtandplejen.
Der vil kunne opstilles retningslinjer for, at kommunerne skal informere om indholdet af
socialtandplejen over for relevante parter på steder, hvor målgruppen for socialtandplejen
opholder sig, således at muligheden for henvisning til socialtandplejen synliggøres over for
målgruppen. Det kunne f.eks. være i forhold til oplysning til borgere og personale på
boformer, kommunale aktivitets- og samværstilbud, jf. servicelovens §§ 104 og 110. Det
bemærkes, at lovforslaget ikke er til hinder for, at den enkelte kommune kan opstille
yderligere retningslinjer for information om ordningen.
Sundheds- og ældreministeren vil efter den foreslåede bestemmelse desuden kunne
fastsætte nærmere regler om den kommunale organisering af og ressourceanvendelse i
tilbuddet, herunder rammerne omkring organisering, borgergrundlag, altså hvilke personer
der er omfattet af ordningen, og hensyn til tilgængelighed, herunder tandplejens fysiske
placering og åbningstider.
Til nr. 2
Af sundhedslovens § 249 fremgår, at bopælskommunen afholder udgifter forbundet med
tandpleje efter §§ 131, 133 og 135.
Det foreslås, at der i sundhedslovens
§ 249
efter »133« indsættes », 134 a«, hvorefter
bopælskommunen afholder udgifter forbundet med tandpleje efter §§ 131, 133, 134 a og
135.
Efter forslaget vil bopælskommunen således skulle afholde udgifter forbundet med
socialtandpleje efter den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 134 a.
Det indebærer, at socialtandplejen ligestilles med øvrige kommunale tandplejetilbud, og
det sikres, at bopælskommunen har det samme finansieringsansvar for de fire typer af
kommunale tandplejetilbud, som primært er rettet mod voksne borgere.
Ved bopælskommune forstås den kommune, hvor den pågældende borger er registreret i
Folkeregisteret.
Til § 2
Af klage- og erstatningslovens § 5, nr. 4 og 5 fremgår, at kommunalbestyrelsens afgørelser
m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientklager, når de vedrører omsorgstandpleje efter §
131 og § 133 i sundhedsloven og specialtandpleje efter § 133 og § 134 i sundhedsloven, og
regler fastsat med hjemmel heri.
Det foreslås, at der i klage-og erstatningslovens § 5 indsættes et nyt nr. 6, hvorefter de
socialt udsatte borgere, der modtager en afgørelse fra kommunen om retten til
socialtandplejen efter § 134 a i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri, kan
klage til Styrelsen for Patientklager over afgørelsen.
Efter forslaget vil det blive muligt for de socialt udsatte borgere at klage til Styrelsen for
Patientklager over kommunens afgørelse om rette til socialtandpleje efter den foreslåede
§ 134 a i sundhedsloven.
Side 19
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
Det indebærer, at socialtandplejen ligestilles med omsorgstandplejen og specialtandplejen
og sikrer, at borgeren har samme klageadgang uanset hvor borgeren har modtaget sin
tandbehandling.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Det indebærer, at kommunerne skal stille et tilbud om socialtandpleje til rådighed for de
mest socialt udsatte borgere fra den 1. juli 2020.
Til § 4
Det følger af sundhedsloven § 278, stk. 1, at loven ikke gælder Færøerne og Grønland. Det
følger endvidere af sundhedslovens § 278, stk. 2, at bl.a. lovens kapitel 36-38, der
indeholder §§ 120-139, og bl.a. lovens §§ 247-250 ved kongelig anordning kan sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning
kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger.
Baggrunden herfor er, at sundhedsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at
sundhedslovens kapitel 37, som den foreslåede § 134 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil fremgå
af, og sundhedslovens § 249, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, ved kongelig anordning vil kunne
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger.
Herved sikres det, at lovforslaget er i overensstemmelse med territorialbestemmelsen i
sundhedsloven.
Side 20
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
2137789_0021.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
903 af 26. august 2019, som senest ændret
ved § 2 i lov nr. 1436 af 17. december 2019,
foretages følgende ændringer:
§ 134.---
1.
Efter
§ 134
indsættes før overskriften
før § 135:
»Socialtandpleje
§ 134 a.
Kommunalbestyrelsen tilbyder
vederlagsfri akut smertelindrende og
funktionsopbyggende tandpleje, herunder
forebyggende råd og vejledning i forhold
til vedligeholdelse af behandlingen, til
borgere med særlige sociale problemer,
der er i målgruppen for aktivitets- og
samværstilbud efter servicelovens § 104
og midlertidigt ophold i boformer til
personer med særlige sociale problemer
efter servicelovens § 110, som ikke kan
udnytte de almindelige tandplejetilbud.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde
vederlagsfri akut smertelindrende og
funktionsopbyggende tandpleje, herunder
forebyggende råd og vejledning i forhold
til vedligeholdelse af behandlingen, til
udsatte borgere, der ikke er omfattet af
stk. 1, som ikke kan udnytte de
almindelige tandplejetilbud.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe
tilbud om socialtandpleje ved at etablere
behandlingstilbud på egne institutioner
eller ved at indgå aftaler herom med
andre kommunalbestyrelser, regionsråd
eller private klinikker.
Stk. 4.
Sundheds- og ældreministeren kan
fastsætte nærmere regler om indholdet,
omfanget, organiseringen og
ressourceanvendelsen i den kommunale
socialtandpleje.«
§ 249.
Bopælskommunen afholder udgifter
forbundet med tandpleje efter §§ 131, 133
og 135.
2. I
§ 249
indsættes efter »133«: », 134 a«.
Side 21
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
2137789_0022.png
§2
I lov om klage- og erstatningsadgang inden
for
sundhedsvæsenet,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018,
som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1555 af
18. december 2018, § 1 i lov nr. 1435 af 17.
december 2019 og § 3 i lov nr. 1436 af 17.
december 2019, foretages følgende
ændringer:
§ 5.
Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v.
kan påklages til Styrelsen for Patientklager,
når de vedrører
1) udstedelse af kort efter § 12 i sundheds-
loven og regler fastsat med hjemmel heri,
2) indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 og
overførelse til gruppe 1-sikring efter § 58 i
sundhedsloven og regler fastsat med hjem-
mel heri,
3) anmeldelse om lægevalg efter § 59 i
sundhedsloven og regler fastsat med hjem-
mel heri,
4) omsorgstandpleje efter § 131 og § 132 i
sundhedsloven og regler fastsat med hjem-
mel heri,
5) specialtandpleje efter § 133 og § 134 i
sundhedsloven og regler fastsat med hjem-
mel heri,
6) fysioterapi m.v. efter § 140 a og § 140 b
i sundhedsloven og regler fastsat med
hjemmel heri,
7) manglende tilbud til en gravid kvinde om
at indgå kontrakt om behandling for alko-
holmisbrug med mulighed for tilbagehol-
delse efter § 141 b, stk. 1, i sundhedsloven,
8) undtagelse fra obligatorisk digital selv-
betjening i forbindelse med ansøgning om
begravelseshjælp efter § 160, stk. 1, i sund-
hedsloven,
9) tilskud til ydelser i et andet EU/EØS-land
efter § 168 i sundhedsloven og regler fast-
sat med hjemmel heri,
10) befordring og befordringsgodtgørelse
efter § 170 og § 172 i sundhedsloven og
regler fastsat med hjemmel heri,
11) udbetaling af kontanttilskud efter §
228 i sundhedsloven eller
12) kommunalbestyrelsens ydelser for per-
soner fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne
og Grønland efter § 118 a i sundhedsloven.
1.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes som nyt nr. 6:
»6) socialtandpleje efter § 134 a i
sundhedsloven og regler fastsat med
hjemmel heri,«
Nr. 6-12 bliver herefter nr. 7-13
Side 22
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere), fra sundheds- og ældreministeren
2137789_0023.png
§3
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
Side 23