SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 168
Offentligt

NOVEMBER 2019

SUNDHEDSSTYRELSEN

AFDÆKNING AF

KVALITET I OFFENTLIGT FINANSIERET

AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

INDHOLD

1.1

2.1

2.2

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

RESUMÉ

OVERORDNET VURDERING

INDLEDNING

FORMÅL MED AFDÆKNING

METODE

HVAD ER ALKOHOLBEHANDLING?

HVAD ER ALKOHOLAFHÆNGIGHED?

KONSEKVENSER OG ANTAL

LOVGIVNING, § 141

AKTØRER OG BEHANDLINGSFORMER

UDGIFTER OG ANTAL I BEHANDLING

STYRKER OG SVAGHEDER FRA DIALOGMØDE

RESULTATER FRA AFDÆKNING

ORGANISERING OG KAPACITET

UDDANNELSE OG KOMPETENCER

OPSPORING OG BEHANDLING

METODER OG RETNINGSLINJER

BEHANDLINGSKRÆVENDE UNGE

BILAG

Bilag A

Bilag B

B.1

B.2

B.3

B.4

Bilag C

C.1

C.2

Bilag D

Bilag E

Bilag F

REFERENCER

METODE

DESK RESEARCH

DIALOGMØDER

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

KVALITATIVE INTERVIEWUNDERSØGELSE

DIALOGMØDER

PROGRAM TIL DIALOGMØDER

EMNER DISKUTERET PÅ DIALOGMØDE

FORSLAG TIL FORBEDRINGER FRA DIALOGMØDE

INTERVIEWGUIDE

SPØRGESKEMA

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

1 RESUMÉ

Sundhedsstyrelsen er blevet bedt om at foretage et servicetjek af offentligt

ﬁnansieret alkoholbehandling. Servicetjekket sker på baggrund af et beslut-

ningsorslag (B27) om alkoholbehandling og en forespørgselsdebat (F18) om

unges med behandlingskrævende alkoholforbrug. Af beretning til B27 afgivet af

Sundheds- og Ældreudvalget den 29. januar 2019 fremgår:

”

Udvalget bakker op om regeringens forslag om at bede Sundhedsstyrelsen

om at foretage et servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, i erkendelsen

af at der på nuværende tidspunkt ikke er overblik over, hvor de reelle

udfordringer på alkoholbehandlingsområdet opstår. Servicetjekket skal

skabe klarhed over udfordringerne bl.a. i forhold til kvalitet både i forhold til

behandling, strukturering, personalets kompetencer og tilbud til unge, der er

afhængige af alkohol. Servicetjekket skal munde ud i en faglig orientering fra

Sundhedsstyrelsen til sundheds- og ældreministeren samt til Folketingets

sundhedsudvalg. På baggrund af servicetjekket skal der politisk tages

stilling til, om der er behov for nye indsatser på alkoholbehandlingsområdet.

Rådgivningsvirksomhederne COWI/DECIDE har gennemført nærværende

afdækning af kvaliteten i alkoholbehandlingen som led i servicetjekket for

Sundhedsstyrelsen af alkoholbehandlingsområdet.

COWI/DECIDEs afdækning er gennemført i perioden juni–oktober 2019, og

følgende dataindsamling er gennemført:

›

To dialogmøder (afholdt sammen med Sundhedsstyrelsen) med bred

kreds af interessenter på alkoholbehandlingsområdet

›

Interviewundersøgelse med tre særligt udvalgte eksperter/fagpersoner

›

Spørgeskemaundersøgelse til alle alkoholbehandlingssteder, der leverer

offentligt finansieret ambulant alkoholbehandling

›

Interviewundersøgelse blandt 11 udvalgte alkoholbehandlingssteder

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Rapporten bygger primært på selvrapporterede data fra alkoholbehandlingen

via spørgeskema og interviewundersøgelse med 11 udvalgte alkoholbehand-

lingssteder

. Grundlaget for vurderingen af kvaliteten er således dels baseret på

alkoholbehandlingsstedernes egne beskrivelser af deres metoder, personales

kompetencer, kvalitetsniveau mv., dels Sundhedsstyrelsens rådgivningsmate-

riale, retningslinjer og anbefalinger for god behandlingspraksis på alkoholbe-

handlingsområdet, som formuleret i National klinisk retningslinje for behandling

alkoholafhængighed og Sundhedsstyrelsen rådgivningsmateriale vedrørende

kvalitet i alkoholbehandling

Hovedformålet med COWI/DECIDEs afdækning af kvaliteten af den offentligt

ﬁnansierede ambulante alkoholbehandling er:

Kortfattet at beskrive den offentligt ﬁnansierede ambulante alkoholbehandling

samt at belyse og vurdere en række centrale forhold af betydning for kvaliteten

af den ambulante alkoholbehandling, dvs. ydelserne, personalets kompetencer,

organisering, de lovgivningsmæssige rammer og retningslinjer. Tilbud til unge

i alkoholbehandlingen – som en særlig udvalgt målgruppe – beskrives og

vurderes også som led i afdækningsopgaven.

Afdækningen er ikke en dybdegående analyse, men et overblik kvaliteten af

den ambulante alkoholbehandling med udgangspunkt i vurderinger fra alko-

holbehandlingsstederne selv og rådgivningsmateriale og faglige retningslinjer

på området. Afdækningsopgaven handler således primært om at beskrive den

offentligt ﬁnansierede ambulante alkoholbehandling baseret på tilbuddenes egne

vurderinger og komme med vurderinger af betydning for kvaliteten, der kan

danne grundlag for evt. beslutninger om forslag til ændringer på alkoholbehand-

lingsområdet.

I det følgende gives en overordnet vurdering af kvalitet og udfordringer i den

offentligt ﬁnansierede alkoholbehandling.

Der er en overvægt at kommunale frem for private alkoholbehandlinger i både spørgeskema- og

interviewundersøgelse.

”National klinisk retningslinje for behandling alkoholafhængighed”, Sundhedsstyrelsen, 2018 og

”Kvalitet i alkoholbehandlingen. Et rådgivningsmateriale”, Sundhedsstyrelsen, 2008.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

1.1 OVERORDNET VURDERING

Kommunerne har det overordnede ansvar for den ambulante alkoholbehandling

i medfør af sundhedslovens § 141, og deres udgifter til alkoholbehandling er på

ca. 355 mio. kr

. En undersøgelse fra 2008 har estimeret, at der er ca. 140.000

med alkoholafhængighed

. Der er ikke præcise tal for, hvor mange som er i be-

handling i forskellige former for alkoholbehandling. En undersøgelse har dog vist,

at der er ca. 30.000 borgere i behandling for deres alkoholafhængighed enten

via offentligt ﬁnansieret alkoholbehandling og/eller farmakologisk behandling

med lægemidler. Den seneste opgørelse fra Det Nationale Alkoholbehandlings-

ﬁnansieret alkoholbehandling

. Vi ved ikke, hvor mange af de estimerede

ca. 140.000 som er i målgruppen for offentligt ﬁnansieret alkoholbehandling,

herunder ambulant alkoholbehandling. Der er dog næppe tvivl om, at der er et

”opsporingsgab” mellem antallet af borgere i målgruppen og det faktiske antal

borgere, som modtager ambulant alkoholbehandling.

Den faglige kvalitet af den offentligt ﬁnansierede ambulante alkoholbehandling

er bedre nu end i begyndelsen af kommunernes ansvarsperiode ifølge COWI/

DECIDEs interviewundersøgelse. Behandlingsstederne oplyser også, at den

faglige kvalitet af den kommunale og private alkoholbehandling generelt lever op

til de ﬂeste af de anbefalinger, som er formuleret i National klinisk retningslinje for

behandling alkoholafhængighed (2018) og Sundhedsstyrelsens rådgivningsma-

teriale vedrørende kvalitet i alkoholbehandlingen (2008).

Ifølge de kommunale alkoholbehandlingssteder, jf. vores interviewundersøgelse,

er der dog enkelte – særligt bandt de mindre private udbydere af alkoholbe-

handling – som har en tvivlsom faglig kvalitet. Spørgeskemaundersøgelsen viser

også, at der er en række alkoholbehandlinger som har et så begrænset fagligt

miljø (ned til 1 person ansat), at det vil være svært (umuligt) for dem at leve op

til forudsætningerne for god alkoholbehandling, der siger, at et alkoholbehand-

lingssted bør tilbyde en specialiseret, multidisciplinær indsats, med betydelige

personaleressourcer og en høj grad af uddannelse

”Fakta om kommunal rusmiddelbehandling”, Kommunernes Landsforening, april 2018.

”Alkoholforbrug i Danmark. Kvantiﬁcering og karakteristik af storforbrugere og afhængige”, Statens

Institut for Folkesundhed, 2018.

Upublicerede data fra NAB-registret stillet til rådighed af Sundhedsstyrelsen.

”Kvalitet i alkoholbehandlingen. Et rådgivningsmateriale”, Sundhedsstyrelsen, 2008.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

COWI/DECIDEs afdækning viser en række udfordringer i relation til kvaliteten af

den ambulante alkoholbehandling. Udfordringerne handler om (tidlig) opsporing og

rekruttering af borgere til alkoholbehandling, om kvaliteten af de mindre alkohol-

behandlingssteder samt om organisatoriske forhold (organisatorisk kvalitet). De

største udfordringer, som er afdækket i vores interviewundersøgelse, er følgende:

›

For få alkoholafhængige kommer i behandling (”opsporingsgab”), da vi ved, at

det estimerede antal af mennesker med behandlingsbehov overstiger antallet

af borgere i alkoholbehandling

›

Alkoholbehandlingen har særlige udfordringerne med at opspore og rekruttere

målgruppen af de 25-45-årige (tidlig opsporing), hvor alkoholafhængigheden

ofte grundlægges, og hvor der ofte kan være børn indblandet

›

Opgavefordeling, serviceniveau og finansiering mellem kommunale og private

udbydere af alkoholbehandling giver udfordringerne i forhold til kommunernes

faglige og økonomisk styring. De private udbydere medfører et mere diffe-

rentieret tilbud til målgruppen, men deres serviceniveau kan svinge, og det

er vanskeligt for kommunerne at styre deres budgetter, når de skal afholde

omkostninger fra de private udbydere (i en række tilfælde uden mulighed for at

kontrollere de private leverandørers ydelser/serviceniveau)

›

Uddannelse og kompetenceniveau i alkoholbehandlingen er generelt løftet i

kommunernes ansvarsperiode (siden 2007), men der er ikke fundet en varig

løsning på forankringen af grund/basisuddannelsen og specialiserede moduler

for alkoholbehandlere. Flere savner også kompetenceudviklingstilbud til erfarne

alkoholbehandlere

›

De mindre alkoholbehandlingssteder med små faglige miljøer (få ansatte) lever

i mindre grad op til anbefalinger og retningslinjer for en god kvalitet på alko-

holbehandlingsområdet, bl.a. målt på indikatorer som tilbud om farmakologisk

behandling og mulighed for selv at varetage afrusning og abstinensbehandling

›

Komorbiditet

– særlig i form af samtidig alkoholafhængighed og psykiske

lidelser – udgør fortsat en udfordring i alkoholbehandlingen ifølge en række

behandlingssteder.

Overførslen af ansvaret for alkoholbehandlingen i 2007 fra amterne til kommu-

nerne medførte en række indkøringsvanskeligheder, men i perioden frem til i

dag er der bred enighed om, at der generelt er sket en vis styrkelse af alkohol-

behandlingsindsatsen.

COWI/DECIDE undersøgelse peger på, at nogle af de

væsentligste årsager til dette faglige kvalitetsløft er følgende:

Problemet kan ifølge den kommunale alkoholbehandling, jf. vores interviewundersøgelse, både være et

for ”højt serviceniveau” fra de private udbyderes side af og en for ”ringe kvalitet” af deres ydelser.

Komorbiditet vil sige sameksistens af ﬂere forskellige diagnoser samtidig.

Det har ikke ligget inden for denne afdæknings rammer at afdække fordele og ulemper ved den

nuværende struktur, hvor den ambulante alkoholbehandling er et kommunalt ansvar.

Forbedringerne er primært målt fra 2012 (baseline) og frem til i dag med udgangspunkt i rapporten:

”Alkoholbehandling i kommunerne”, Lægeforeningen og Statens Institut for Folkesundhed, 2012.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

›

Højnelse af det uddannelsesmæssige niveau (bl.a. alkoholbehandleruddannelse

på grund/basisniveau og specialiserede moduler)

›

Flere alkoholbehandlingssteder kan tilbyde afrusning og abstinensbehandling i

ambulant regi

›

Flere screener for somatisk/psykiatrisk komorbiditet (dog forsat ca. 30 %, som

ikke screener)

›

Samling af alkohol og stofbehandling i ”rusmiddelcentre” medfører øget faglig

bæredygtighed qua større faglige miljøer samt bedre muligheder for at udnytte

medarbejderressourcer

›

En stigning, som dog er forbundet med usikkerhed, i antallet af borgere i

ambulant alkoholbehandling (men stadig et ”opsporingsgab”)

›

Overholdelse af behandlings-/ventetidsgaranti på maksimalt 14 dage, jf. SUL § 141

›

Tegn på en bedre lægedækning i den ambulante alkoholbehandling.

Med hensyn til unge med alkoholproblemer tyder vores afdækning på, at grup-

pen af unge med, der alene har et behandlingskrævende alkoholproblem, er lille.

Unge med et behandlingskrævende alkoholforbrug har typisk udfordringer med

både alkohol og stoffer. Enkelte steder i landet – typisk de største byer – har

man godkendelse til alkoholbehandling af unge mellem 15 og 18 år. De ﬂeste

steder i landet er gruppen af unge fra 15 til 18 år med behandlingskrævende

alkoholproblemer ikke omfattet af tilbud om gratis ambulant alkoholbehandling.

Med hensyn til unge mellem 18 og 25 år er der, på lige vilkår med af andre

aldersgrupper, tilbud i såvel kommunalt som privat regi til målgruppen. Normalt

har unge med et problematisk alkoholforbrug ikke udviklet en fysisk afhængig-

hed af alkohol. I COWI/DECIDEs interviewundersøgelse fortæller alkoholbehand-

lingsstederne, at de unge som oftest håndteres med rådgivning i bl.a. særlige

rusmiddeltilbud.

En mere fyldestgørende afdækning af tilbuddene til unge med behandlings-

krævende alkoholproblemer (og stofproblematik) vil kræve en undersøgelse,

hvor den samlede indsats på tværs af rusmiddelområdet indgår, herunder

kommunale rådgivende tilbud på rusmiddelområdet målrettet unge. Desuden

bør forebyggende tilbud rettet mod rusmiddelproblematikker for unge indgå i en

sådan afdækning af gruppen af unge.

Ifølge interviewundersøgelsen kan de samme medarbejdere ofte anvendes til både

stof- og alkoholbehandling.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

2 INDLEDNING

Sundhedsstyrelsen er blevet bedt om at foretage et servicetjek af offentligt

ﬁnansieret alkoholbehandling. Servicetjekket sker på baggrund af et beslutnings-

forslag (B27) om alkoholbehandling og en forespørgselsdebat (F18) om unge

med behandlingskrævende alkoholproblematik.

I Sundheds- og Ældreudvalget beretning om B27 hedder det:

”

Servicetjekket skal skabe klarhed over udfordringerne bl.a. i forhold til

kvalitet både i forhold til behandling, strukturering, personalets kompe-

tencer og tilbud til unge, der er afhængige af alkohol. Udvalget er enigt

om, at der på baggrund af servicetjekket skal tages stilling til, om der

er behov for nye indsatser på alkoholbehandlingsområdet, og hvordan

eventuelle nye indsatser skal hænge sammen med den nationale

kvalitetsplan.

Rådgivningsvirksomhederne COWI/DECIDE har gennemført en afdæk-

ning af kvaliteten i den offentligt ﬁnansierede alkoholbehandling som led i

Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet.

2.1 FORMÅL MED AFDÆKNING

Hovedformålet med COWI/DECIDEs afdækning af alkoholbehandlingsområdet er:

Kortfattet at beskrive den offentligt ﬁnansierede ambulante alkoholbehandling

samt at belyse og vurdere en række centrale forhold af betydning for kvaliteten

af den ambulante alkoholbehandling, dvs. ydelserne, personalets kompetencer,

organisering, de lovgivningsmæssige rammer og retningslinjer. Tilbud til unge i

alkoholbehandlingen – som en særlig udvalgt målgruppe – beskrives og vurderes

også som led i afdækningsopgaven.

Afdækningsopgaven er en del af et servicetjek af alkoholbehandlingsområdet.

Et servicetjek er ikke et veldeﬁneret begreb, men vi har i denne rapport valgt at

forstå det som en gennemgang og vurdering af centrale områder af betydning

for kvaliteten af den offentligt ﬁnansierede alkoholbehandling. Det er vigtigt at

understrege, at denne afdækning er ikke en dybdegående analyse, men et

overblik kvaliteten af alkoholbehandlingen med udgangspunkt i vurderinger fra

alkoholbehandlingen selv og faglige retningslinjer på området.

Ved kvalitet forstår vi tre former:

›

organisatorisk kvalitet

›

faglig kvalitet

›

brugeroplevet kvalitet.

Beretning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 29. januar 2019.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

I denne afdækning af alkoholbehandlingsområdet er der primært fokus på den

organisatoriske og faglige kvalitet, som vi forstår på følgende måde:

›

Organisatorisk kvalitet:

Dette vedrører kvaliteten af den måde, som alkohol-

behandlingen er organiseret på og samarbejdet med andre aktører.

Hvordan

er alkoholbehandlingen organiseret og er denne organisering hensigtsmæssig,

og hvordan fungerer samarbejdet med andre aktører?

›

Faglig kvalitet:

Vedrører selve kvaliteten af de ydelser som leveres som led i

alkoholbehandlingen. Følger alkoholbehandlingsstederne de Nationale kliniske ret-

ningslinjer for alkoholbehandling og Sundhedsstyrelsens rådgivningsmateriale?

2.2 METODE

COWI/DECIDEs afdækning har bestået af ﬁre hovedelementer:

› 1

Desk research af rapporter, litteratur og nøgletal om alkoholbehandling

› 2

To dialogmøder med udvalgte interessenter på alkoholbehandlingsområdet

(afholdt i juni og oktober 2019)

› 3

Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt alkoholbehandlingssteder

› 4

Interviewundersøgelse hos elleve udvalgte alkoholbehandlingssteder.

Afdækningen er sket i perioden juni til oktober 2019.

Figur 1

Aktiviteter i afdækningen

Desk research

Diaogmøde

›

Spørgeskema

undersøgelse

Interview-

undersøgelse

Dialogmøde 2

Afrapportering

Med hensyn til data fra både spørgeskema og interviewundersøgelsen skal

det understreges, at vi har rettet denne afdækning mod den kommunale

alkoholbehandling og de private leverandører af alkoholbehandling, der er opført

på Socialstyrelsens Tilbudsportal. De kommunale alkoholbehandlinger udgør

majoriteten af alkoholbehandlingsstederne – både i spørgeskema og inter-

viewundersøgelsen. Dette er vigtigt at holde sig for øje, når vi i denne rapport

præsenterer data på et samlet niveau. I en række tilfælde, hvor vi har fundet det

relevant, er data rapporteret separat for de kommunale alkoholbehandlinger, de

private leverandører og på regionsniveau. Med hensyn til interviewundersøgelsen

har vi talt med to større private leverandører, men ikke med mindre private

leverandører af ambulant alkoholbehandling. Der er derfor mangler og muligvis

(positiv) bias i det kvalitative billede, som vi kan tegne af kvaliteten hos de private

leverandører. Desuden skal det nævnes, at et udvalg af syv kommunale alko-

holbehandlingssteder i interviewundersøgelsen også udgør et begrænset udsnit

(med begrænset repræsentativitet) af kommunale alkoholbehandlingssteder.

For en nærmere gennemgang af metode og dataindsamling henvises til Bilag B.

Andre aktører kan være andre kommunale forvaltninger, kommunale centre eller projekter. Det kan også

være regionale samarbejdspartnere som psykiatri, somatik og akutmodtagelser samt almen praksis.

I vurderingen af, hvad god kvalitet på alkoholbehandlingsområdet, er, tager vi primært udgangspunkt

i ”National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed”, Sundhedsstyrelsen, 2018 samt

”Kvalitet i alkoholbehandlingen. Et rådgivningsmateriale”, Sundhedsstyrelsen, 2008.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

3 HVAD ER

ALKOHOLBEHANDLING?

I dette kapitel gennemgås kortfattet, hvad der karakteriserer mennesker med

alkoholafhængighed. Vi belyser, hvor mange danskere som er alkoholafhængige,

samt konsekvenserne af danskernes alkoholforbrug. Kapitlet indeholder også en

beskrivelse af alkoholbehandlingsområdet, samt en kortfattet gennemgang af,

hvordan alkoholbehandlingen har udviklet sig fra 2007 og frem til i dag.

3.1 HVAD ER ALKOHOLAFHÆNGIGHED?

Til at beskrive et risikoforbrug af alkohol kan følgende tre kategoriseringer anvendes:

›

Høj risiko for alkoholrelateret sygdom (tidligere term: storforbrugere)

›

Skadeligt alkoholforbrug

›

Alkoholafhængighed

Høj risiko er baseret på genstandsgrænserne i udmeldingerne fra Sundhedssty-

relsen, hvor højrisiko/storforbrug karakteriserer personer, som overskrider

højrisikogrænserne på 14/21 genstande (henholdsvis kvinder/mænd) om ugen.

Skadeligt alkoholforbrug og alkoholafhængighed måles efter et internationalt

anvendt scoringsredskab AUDIT, som kan anvendes på individuelt niveau til at

vurdere patienters alkoholproblemer. AUDIT anvendes desuden i undersøgelser

til at beskrive alkoholforbrug og -afhængighed på befolkningsniveau.

Med

AUDITs scoringssystem indplaceres man i forskellige kategorier afhængigt af ens

svar. Af tekstboksen nedenfor ses spørgsmålene i AUDIT.

AUDIT er et screeningsværktøj, der giver et (groft) billede af, om man falder inden for kategorierne høj

risiko for alkoholrelateret sygdom, skadeligt alkoholforbrug og/eller alkoholafhængighed.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

AUDIT SCORINGSREDSKAB

ALKOHOLINDTAG

› 1

Hvor ofte drikker du alkohol?

› 2

Hvor mange genstande får du typisk en dag, hvor du drikker alkohol?

› 3

Hvor ofte får du 5 genstande eller mere ved en enkelt lejlighed?

ALKOHOLAFHÆNGIGHED

› 4

Hvor mange gange har du i løbet af det seneste år oplevet, at du ikke kunne holde op med at drikke, når du

først var begyndt?

› 5

Hvor mange gange i løbet af det seneste år har dit alkoholforbrug medført, at du ikke gjorde de ting, som

normalt forventedes af dig?

› 6

Hvor mange gange har du i løbet af det seneste år haft behov for at drikke alkohol om morgenen for at komme i

gang efter et stort alkoholforbrug dagen inden?

SKADELIGT ALKOHOLFORBRUG

› 7

Hvor ofte har du i løbet af det seneste år haft skyldfølelse over at have drukket, eller har fortrudt at have drukket?

› 8

Hvor mange gange har du i løbet af det seneste år været ude af stand til at huske, hvad der skete aftenen inden,

fordi du havde drukket?

› 9

Er du selv eller andre kommet til skade pga. dit alkoholforbrug?

› 10

Har en slægtning eller ven eller læge eller andet sundhedspersonale udtrykt bekymring over dit alkoholforbrug

eller foreslået dig at skære ned på det?

Note:

Til hvert spørgsmål er knyttet faste svarmuligheder med en score, der kan lægges sammen og bruges til at afgøre, om man

kan karakteriseres som værende alkoholafhængig og/eller have et skadeligt alkoholforbrug

I forhold til denne afdækningsopgave om alkoholbehandling er det særligt

behandlingstilbud til de mennesker, som er alkoholafhængige, der er inddraget.

Det er primært denne gruppe af mennesker, som er i målgruppen for ambulant

alkoholbehandling.

Alkoholafhængige er personer, der svarer, at de f.eks. månedligt, ugentligt eller

dagligt ikke har kunnet holde op med at drikke, når de først var begyndt. Og at

de månedligt, ugentligt eller dagligt i løbet af det seneste år har haft behov for

at drikke alkohol om morgenen for at komme i gang efter et stort alkoholforbrug

dagen inden. Der er tale om mennesker med et ofte ganske massivt alkoholfor-

brug, der også indebærer, at de selv vurderer, at de ikke altid får gjort de ting,

som forventes af dem, jf. spørgsmålene 4-6 i AUDIT.

Alkoholafhængighed indgår også som en diagnose i f.eks. det diagnostiske klas-

siﬁkationssystem, ICD (International Classiﬁcation of Diseases and Related Health

Problems), hvor man ved alkoholafhængighed (ICD-10 F10.2) skal have mindst

tre af seks deﬁnerede symptomer, sammenhængende i mindst én måned eller

gentagne gange indenfor de seneste 12 måneder.

Skadeligt alkoholforbrug og en

række andre alkoholrelaterede diagnoser indgår også i klassiﬁkationssystemet.

For en nærmere beskrivelse af de deﬁnerede symptomer mv., se f.eks.: https://www.sundhed.dk/

sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstandeogsygdomme/alkohol/alkoholproblemer/

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Det er ikke alle alkoholafhængige, som er i målgruppen for ambulant alkohol-

behandling. Nogle i denne gruppe vil givet kunne klare sig med rådgivning og

behandling i regi af f.eks. almen praksis, eller måske stopper de selv spontant

deres problematiske alkoholforbrug.

3.2 KONSEKVENSER OG ANTAL

Indtagelse af alkohol, især i større mængder, er forbundet med øget risiko for

fysiske, psykiske og sociale skader.

Forbrug af alkohol øger risikoen for et stort

antal sygdomme. Alkohol er også årsag til ulykker og vold. De sociale skader

ved alkoholafhængighed begrænser sig ikke alene til misbrugeren, men rammer

også pårørende.

I Sundhedsstyrelsens seneste undersøgelse af sygdomsbyrden i Danmark vises

nogle af konsekvenserne blandt personer, der overskrider Sundhedsstyrelsens

højrisikogrænse for alkoholindtag, eller blandt personer med en alkoholrelateret

diagnose. Ifølge denne undersøgelse er der årligt 2.900 dødsfald og 32.000

tabte leveår blandt mænd, og 10.000 tabte leveår blandt kvinder.

Ud over at påvirke dødeligheden i befolkningen er et stort alkoholforbrug også

helt eller delvist årsag til mere end 200 ICD-10-klassiﬁcerede sygdomme og

tilstande, herunder visse kræftformer, leverlidelser, muskel- og skeletsygdomme,

fosterpåvirkning og afhængighed.

Alkohol forårsager bl.a. 29.000 ekstra so-

matiske indlæggelser og 9.300 ekstra psykiatriske indlæggelser, 110.000 ekstra

lægekontakter blandt personer, der drikker over højrisikogrænsen, i forhold til

personer, der ikke drikker over højrisikogrænsen, og ekstra omkostninger på 360

millioner kr. til behandling og pleje, og ekstra omkostninger på 7,7 milliarder kr.

ved tabt produktion.

En undersøgelse af alkoholadfærd i 2005 estimerede, hvor mange danskere

som har alkoholproblemer:

›

Ca. 140.000 danskere har udviklet alkoholafhængighed

›

Ca. 122.000 børn vokser op i en familie med alkoholproblemer

›

Ca. 585.000 personer har et skadeligt alkoholforbrug.

Den primære målgruppe for den ambulante alkoholbehandling skal ﬁndes

blandt de ca. 140.000 danskere med alkoholafhængighed, men det er ikke

hele målgruppen, som skal/bør håndteres i den ambulante alkoholbehandling.

Opdaterede og validerede tal for antallet af alkoholafhængige og for den speciﬁk-

ke størrelse på målgruppen for den ambulante alkoholbehandling ﬁndes ikke.

”Alkohol og helbred”, Sundhedsstyrelsen, 2008.

”Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer”, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

for Sundhedsstyrelsen, 2016.

”Alkohol og helbred”, Sundhedsstyrelsen, 2008.

”Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer”, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

for Sundhedsstyrelsen, 2016.

”Alkoholforbrug i Danmark: Kvantiﬁcering og karakteristik af storforbrugere og afhængige”, Statens

Institut for Folkesundhed, 2008

I en kronik, ”Fordobling af antallet i alkoholbehandling i Danmark – fup eller fakta”, 2018, af professor

Ulrik Becker og professor, direktør Morten Grønbæk, estimeres som et groft skøn, at antallet af

alkoholafhængige er faldet og ligger på ca. 100.000-120.000 borgere.

Der er ikke lavet nyere, større undersøgelser af prævalensen af alkoholafhængighed. Der arbejdes

dog ifølge Sundhedsstyrelsen med planer om, at AUDIT-spørgsmål evt. kan komme til at indgå i Den

Nationale Sundhedsproﬁl, der gennemføres hvert fjerde år. Næste gang i 2021.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

3.3 LOVGIVNING, § 141

Ifølge sundhedslovens § 141 skal kommunerne tilbyde borgerne vederlagsfri

alkoholbehandling:

§ 141

Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere.

Stk. 2.

Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til

kommunen med ønske om at komme i behandling.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere

behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser,

regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner.

Stk. 4.

Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf.

stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning.

Stk. 5.

Socialtilsynet, jf. lov om socialtilsyn, godkender og fører driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder,

jf. stk. 3. Socialtilsynet skal ved godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder benytte sig

af den aktuelt bedste faglige viden om metoder og indsatser.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan alene tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling, jf. stk. 1 og 3, på

alkoholbehandlingssteder, som er godkendt efter § 5 i lov om socialtilsyn, jf. stk. 5. For behandlingssteder, som

en kommunalbestyrelse ikke selv har etableret, gælder endvidere, at behandlingsstedet skal have en aftale med

minimum én kommune for at kunne indgå i kommunalbestyrelsens tilbud om alkoholbehandling.

Stk. 7.

Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det.

Stk. 8.

Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Som det ses af § 141, har borgerne en række rettigheder, hvad angår alkohol-

behandling. Rettighederne er bl.a. følgende:

›

Krav om at kunne modtage alkoholbehandling (behandlingsgaranti)

›

Behandlingen skal være gratis for borgerne.

›

Krav om, at behandlingen skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelse

(ventetidsgaranti).

›

Mulighed for anonymitet, hvis borgeren ønsker det.

›

Mulighed for frit valg af behandlingssted på tværs af kommunegrænser (følger

indirekte af stk. 7 og 8).

Ud over disse rettigheder følger også en række andre mere organisatoriske

forhold af paragraffen:

›

Alkoholbehandling kan tilbydes i både kommunalt, regionalt eller i privat regi

(hvis en kommune har indgået aftaler herom).

›

Der føres tilsyn af Socialtilsynet, både med offentlige og private tilbud

›

For at blive privat leverandør af alkoholbehandling kræver det, at man har en

aftale med minimum én kommune om at levere alkoholbehandling, og at man

godkendes af Socialtilsynet.

Disse lovgivningsmæssige rammer er med til at understøtte, at alkoholbehand-

lingsområdet har forskellige organisationsformer, og at der kan være en løbende

udskiftning af særligt de mindre private leverandører.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører også tilsyn med alkoholbehandlingen i henhold til

sundhedsloven, jf. § 213. Se bl.a. ”Misbrugsbehandling Erfaringsopsamling fra tilsynsbesøg på private

behandlingssteder 2012-2016”, Styrelsen for Patientsikkerhed, 2018.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

3.4 AKTØRER OG BEHANDLINGSFORMER

Aktørerne, som leverer offentligt ﬁnansieret ambulant alkoholbehandling, er ikke

en homogen gruppe. Overordnet set ser aktørerne ud som følger:

Organisering

Kommunale

alkoholbehandlinger

Fælleskommunal

alkoholbehandling

Regional leverandør

Private leverandører

Beskrivelse

En kommune varetager primært alkoholbehandlingen af egne borgere. En række

kommuner samarbejder (driftsaftaler) også om alkoholbehandling. Dette er den mest

almindelige organisationsform i den ambulante alkoholbehandling.

Alkoholbehandlingen drives af et fælleskommunalt selskab. Kun et enkelt tilbud drives i

øjeblikket som fælleskommunalt tilbud.

Center for Forsorg og Behandling, Region Hovedstaden, er eneste tilbageværende, større

regionale leverandør af bl.a. ambulant alkoholbehandling.

Private leverandører varetager alkoholbehandling. Det kan både være store private

leverandører, som Novavi og Blå Kors, og en række mindre og mellemstore private

leverandører af ambulant alkoholbehandling.

Kilde:

Beskrivelsen bygger bl.a. på COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse (2019).

Ovenstående beskrivelse dækker over de aktører, der yder offentligt ﬁnansieret

ambulant alkoholbehandling.

Ambulant alkoholbehandling kan yderligere

opdeles i ad hocbehandling, ambulant behandling og dagbehandling. Hvorvidt

der er tale om ad hoc, ambulant eller dagbehandling afgøres af intensiteten af

behandlingen.

Ud over den ambulante behandling ﬁndes døgnbehandling af alkoholafhængige,

hvor borgeren bor/overnatter på alkoholbehandlingsstedet i en kortere eller

længere periode. Døgnbehandling varetages typisk på større, specialiserede

alkoholbehandlingssteder.

De ﬁre former for behandling af alkoholafhængighed ser således ud:

Intensitet af behandling

Ad hoc

Ambulant behandling

Dagbehandling

Døgnbehandling

Tilbud om kontakt/samtaler op til to gange om måneden

Ydelse mindst to gange om måneden og højst otte gange om måneden

Ydelse mere end otte gange om måneden i ambulant regi

Borgeren bor/overnatter på tilbuddet

Kilde:

Beskrivelsen bygger på begreber fra www.socialbegreber.dk og på kvalitetsstandarder fra kommunale

alkoholbehandlinger, som indgik i COWI/DECIDEs interviewundersøgelse.

Der ﬁndes også et privat, selvbetalt marked for alkoholbehandling, hvor borgerne

enten selv betaler udgifterne udenom de offentlige kasser, eller deres udgifter

dækkes af private forsikringsordninger eller af arbejdsgivere. Her kan være tale

om døgnbehandlingsinstitutioner, som bl.a. tilbyder Minnesotabehandling/12-

trins program. De selvbetalte tilbud er ikke omfattet af denne afdækning.

Dog har Center for Forsorg og Behandling, Region Hovedstaden, også døgnbehandling.

Deﬁnitionerne på de forskellige behandlingstyper kan variere i forskellige rapporter, opgørelser mv., og

der er ikke én etableret, fælles deﬁnition. Det har bl.a. Alkohol & Samfund peger på i deres høringssvar

6 oktober 2019 vedrørende udkast til denne rapport.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

3.5 UDGIFTER OG ANTAL I BEHANDLING

I 2017 var udgifterne til alkoholbehandling ifølge Kommunernes Landsforening

på ca. 355 millioner kr.

Udgifterne omfatter både kommunale udgifter til

ambulant-, dag- og døgnbehandling. Der er tidligere påvist en betydelig variation

mellem de økonomiske ressourcer, som de enkelte kommuner anvender til

deres alkoholbehandlingstilbud. Ifølge en undersøgelse fra Lægeforeningen fra

2012 blev der i gennemsnitligt brugt 57 kr. pr. borger på alkoholbehandling i

kommunerne, mens de kommuner, der brugte private udbydere, i gennemsnit

havde et forbrug, der var 30 kr. højere pr. borger.

De nuværende kommunale udgifter til alkoholbehandling er begrænsede, når

de sættes i forhold til de meromkostninger, som kommunerne har som følge af

borgernes overforbrug af alkohol. I en rapport fra Sundhedsstyrelsen og KORA

(nu VIVE) er der fundet årlige kommunale meromkostninger svarende til samlet

3,5 milliarder kr. blandt borgere med et overforbrug af alkohol.

Et beløb, som

er lavt sat, da en række meromkostninger ikke har kunnet medregnes i ana-

lysen, herunder hjemmesygepleje, kommunal genoptræning, omkostninger til

plejebolig mv. Ud over de kommunale udgifter er der også betydelige regionale

sundhedsomkostninger forbundet med overforbrug af alkohol.

I undersøgelsen udført af Sundhedsstyrelsen og KORA har man også set på

omfanget af borgere med alkoholrelateret kontakt til det offentlige behand-

lingssystem. Der er taget udgangspunkt i data fra Landspatientregisteret,

Lægemiddelstatistikregistret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister

(NAB). Ifølge undersøgelsen var der i 2014 45.779 borgere, som havde haft

en alkoholrelateret kontakt til sygehusvæsenet, og/eller var i alkoholbehandling

ifølge registrering i NAB-registret og/eller var i medicinsk behandling med et

alkoholrelateret lægemiddel.

En ny opgørelse fra Det Nationale Alkoholbehandlingsregister, som administre-

res af Sundhedsdatastyrelsen, viser antallet af personer i offentligt ﬁnansieret

alkoholbehandling (inkluderer også døgnbehandling). Der var ifølge opgørelsen

i 2018 cirka 17.500 personer i alkoholbehandling. Der er en del usikkerhed

forbundet med opgørelserne af data i registret, så opgørelsen skal læses med

varsomhed.

”Fakta om kommunal rusmiddelbehandling”, Kommunernes Landsforening, april 2018.

”Alkoholbehandling i kommunerne”, Lægeforeningen og Statens Institut for Folkesundhed, 2012.

”Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol, nr. 3”, Sundhedsstyrelsen og

KORA, 2016.

Blandt andet registreringspraksis og andre fejlkilder ved f.eks. aﬂevering af data til

Sundhedsdatastyrelsen kan spille en større rolle – særligt i begyndelsen af perioden - og medvirke til

”kunstigt” lavere tal for antallet af behandlede i denne periode.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Figur 2

Antal personer i alkoholbehandlings pr. år ifølge seneste opgørelse fra NAB-registret

20 000

18 000

16 000

14 000

12 000

10 000

8 000

6 000

4 000

2 000

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Note:

Antallet af unikke personer i behandling inkluderer både personer med oplyst CPR- nummer og personer, der er i anonym al-

koholbehandling. Da man kan indskrives anonymt i alkoholbehandling, skal man derfor være opmærksom på, at den samme person

kan optræde ﬂere gange samme år. Antallet af personer, der var i alkoholbehandling i 2018, er deﬁneret som alle unikke personer,

der er indskrevet i alkoholbehandling i år 2018 samt alle personer, der blev indskrevet før år 2018, men som først blev udskrevet i

løbet af 2018 eller senere. Da man kan være indskrevet i ﬂere år, kan den person også tælles med i ﬂere år.

Kilde:

Upublicerede data: Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (pr. 4. juli 2019), Sundhedsdatastyrelsen.

Tallene for personer i alkoholbehandling fra Det Nationale Alkoholbehandlingsre-

gister (NAB) viser, at der har været en stigning i antallet af personer, der er

kommet i offentligt ﬁnansieret alkoholbehandling, men tallene og stigningen er

som sagt forbundet med en del usikkerhed.

Langt de ﬂeste personer, der modtager offentligt ﬁnansieret alkoholbehandling,

er i aldersgruppen 35-64 år, og cirka 70 % er mænd.

En opgørelse viser

endvidere, at dem, som kommer i offentligt ﬁnansieret alkoholbehandling, i

gennemsnit har haft et overforbrug i ca. 10 år, inden de første gang starter i

alkoholbehandling, og at alkoholforbruget i gennemsnit var 20 genstande dagligt

ved første henvendelse til behandlingsinstitutionen.

Det lange tidsforløb fra

overforbrug til alkoholbehandling er en del af forklaringen på 'opsporingsgabet'

med forholdsvis få alkoholafhængige i behandling sammenlignet med det

samlede antal af alkoholafhængige (ca. 140.000 borgere).

Statens Institut for Folkesundhed, SDU, har i deres høringssvar af 23. oktober peger på, at et mere

validt udtryk for antallet af borgere i alkoholbehandling, er antallet af indskrevne i et givet år, som ikke

viser nogen stigning i perioden 2008-2016.

Upublicerede data fra NAB-registret stillet til rådighed af Sundhedsstyrelsen.

Alkoholbehandlingen i Danmark 2007 (foreløbige tal). Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 5.

København: Sundhedsstyrelsen, 2008.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

3.6 STYRKER OG SVAGHEDER FRA DIALOGMØDE

Som led i COWI/DECIDEs afdækning af kvaliteten af alkoholbehandlingen er der

som tidligere nævnt afholdt to dialogmøder med en bred kreds af interessenter

på alkoholbehandlingsområdet. Ved det første dialogmøde blev det diskuteret,

hvilke styrker/svagheder der er ved den nuværende offentligt ﬁnansierede am-

bulante alkoholbehandling. Deltagerne på dialogmødet diskuterede spørgsmålet

om styrker/svagheder i grupper, hvorefter der blev samlet op på diskussionen i

plenum. Udsagnene om styrker/svagheder kan derfor ikke ses som et udtryk for,

at alle på dialogmødet f.eks. var enige i, at man har en evidensbaseret praksis

(nævnt af nogle som en styrke). De er en opsamling af, hvad en række forskellige

deltagere på dialogmødet bød ind med af styrker/svagheder i plenum.

Af tekstboksen nedenfor fremgår det, hvilke styrker nogle af deltagerne ved dialog-

mødet pegede på ved den offentligt ﬁnansierede ambulante alkoholbehandling.

STYRKER

›

Det er en god forretning for kommunerne, hvis de har gode behandlingstilbud for alkoholafhængighed, idet det vil

få flere borgere ud af deres overforbrug/misbrug og ud på arbejdsmarkedet

›

De behandlingsmetoder, som der er evidens for, bruges altovervejende ude i praksis (evidensbaseret praksis)

›

Nærhedsprincippet som følge af strukturreformen har forbedret behandlingen for borgerne ude i kommunerne,

idet flere behandlingstilbud er tættere på borgeren

›

Borgerne har nem adgang, fritvalgsordning og behandlingsgaranti

›

Behandlingsstederne taster data i Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (god datadisciplin)

Kilde:

Opsamling fra dialogmøde 1 afholdt den 12. juni 2019.

En række deltagere ved dialogmødet mente, at det grundlæggende er en ”god

forretning” at bedrive alkoholbehandling. Argumentet er, at talrige undersøgelser

har dokumenteret, at alkoholafhængighed kan have store og omfattende

negative konsekvenser i form af ulykker, vold, skadede børn, sygdom og meget

mere. Derfor er der 'god forretning' i at få opsporet og behandlet borgere med

alkoholafhængighed.

Nogle deltagere fremhævede også, at de altovervejende ﬁnder, at der i den

ambulante alkoholbehandling anvendes evidensbaseret metoder.

Nærhedsprincippet blev også fremhævet af nogle som en styrke. Dette skal ses

i sammenhæng med, at alkoholbehandlingen i dag er et kommunalt ansvar, og

at den tidligere har været et amtsligt (regionalt) ansvarsområde. Der er dog også

interessenter, som ønsker, at ansvaret for alkoholbehandlingen ﬂyttes (tilbage) til

regionerne.

Se bl.a. ”Ti forslag til at mindske danskernes skadelige alkoholforbrug”, Lægeforeningen.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Nem adgang, fritvalgsordning og behandlingsgaranti blev fremhævet som styrker

ved alkoholbehandlingen. Den nemme adgang er bl.a. et resultat af, at det er

gratis at komme i alkoholbehandling, og at man som borger kan vælge at være

anonym. Hertil kommer, at borgerne selv kan vælge mellem tilbud på tværs af

kommunegrænser.

Behandlingsgarantien (14 dage) blev også fremhævet som en styrke for området.

Som en sidste styrke blev der peget på, at behandlingsstederne alle skal

indberette data i Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. Indberetningen til

NAB er baseret på spørgeinstrumentet Mini-ASI (Addiction Severity Index Lite),

der indeholder en række baggrundoplysninger, spørgsmål om alkohol- og

stofmisbrug, mv.

Med hensyn til svagheder pegede en række af deltagerne ved dialogmødet på

følgende forhold ved den offentligt ﬁnansierede ambulante alkoholbehandling:

Se bl.a. ”Ti forslag til at mindske danskernes skadelige alkoholforbrug”, Lægeforeningen.

Aarhus Kommune har i høringssvar af 23. oktober 2019 til COWI/DECIDEs rapportudkast skrevet, at

de ønsker præciseret under svagheder, at det i forbindelse med fritvalgsordningen er problematisk, at

”der ikke eksisterer retningslinjer for, hvad der skal til for, at et privat tilbud kan indgå samarbejdsaftale

med én kommune, og at private tilbud med samarbejdsaftaler med én kommune kan oprette ﬁlialer

i alle andre kommuner. Derudover er der behov for en regulering af pris for ydelser i private tilbud.” I

Gladsaxe Kommunes høringssvar af 23. oktober 2019 til rapporten peges på samme problemstilling,

og kommunen anbefaler, at ”man ser på reglerne for at blive (godkendt som) privat leverandør.” KL

ønsker ligeledes ifølge deres høringssvar af 22. oktober 2019: ” […] mere klare rammer og en mere

præcis lovgivning, f.eks. i form af en deﬁnition af hvad ambulant alkoholbehandling er.” KL anfører

også i høringssvaret et ” […] behov for regulering af private aktørers mulighed for at fastsætte indhold i

behandlingen, længden af behandlingen samt prisen på behandlingen.”

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

SVAGHEDER

›

Området er underfinansieret. Manglende ressourcer både i forhold til volumen på behandlingstilbuddene, kompe-

tencer, herunder mangel på sundhedsfaglige kompetencer (læger og sygeplejersker)

›

Kommunerne har ikke en forretningsorienteret tilgang til den ambulante alkoholbehandling

›

Der er manglende synlighed

›

Manglende brug af viden om målgrupperne, som kommunerne sidder inde med.

›

Lovgivning på området er svag og upræcis, hvilket resulterer i, at lovgivning bliver tolket forskelligt på forskellige

niveauer ude i kommunerne.

›

Ingen bindende retningslinjer og regulering. Ingen minimumskrav. Kvalitetsstandarder forstås forskelligt

›

Fritvalgsordningen betyder, at borgere kan ’shoppe rundt’ blandt kommunerne. Det betyder, at behandlingen ikke

nødvendigvis bygger oven på eksisterende behandling/forløb

›

Manglende autorisation blandt behandlere på alkohol- og stofområdet

›

Sektorovergange, der vanskeliggør en helhedsorienteret indsats for borgerne

›

Der mangler forpligtende samarbejdsaftaler med psykiatrien. Det er problematisk, fordi næsten halvdelen af

borgere med en alkoholafhængighed har en psykiatrisk lidelse

›

Data fra Det Nationale Alkoholregister bruges ikke systematisk i alkoholbehandlingen. Det vanskeliggør en

datadreven behandling. Behandlingsstedernes fortolkning af, hvornår man skal registrere, er forskellig.

Kilde:

Opsamling fra dialogmøde 1 afholdt den 12. juni 2019.

Der blev på dialogmødet peget på, at alkoholbehandlingen mangler ressourcer,

og at det grundlæggende ville være en god 'forretning', hvis ﬂere kom i alko-

holbehandling. Det betyder bl.a., at kommunerne skal gøre mere for at skabe

synlighed om tilbuddene og styrke opsporing/rekruttering.

Det blev også af nogle nævnt, at lovgivningen er svag og upræcis, samt at der

mangler bindende retningslinjer og regulering af området. Lovgivningen om det frie

valg kan give udfordringer i forhold til at skabe sammenhæng i borgernes forløb.

Der er ingen autorisationsordning for alkoholbehandlere, hvilket også blev nævnt

som en svaghed.

Sektorovergange og dobbeltdiagnoser – særligt samarbejdet med psykiatrien

– blev også fremhævet som en udfordring for alkoholbehandlingen af nogle af

deltagerne ved dialogmødet.

Endelig fremhævedes den manglende mulighed for brug af data fra Det Nationa-

le Alkoholbehandlingsregister (NAB), som alle alkoholbehandlingerne indberetter

til, som en svaghed. Som der er i dag, kan alkoholbehandlingsstederne ikke –

eller kun med meget store vanskeligheder – få adgang til data i NAB-registret.

På dialogmødet den 12. juni 2019 blev forslag til forbedringer af alkoholbehand-

lingen også diskuteret. Deltagernes forslag er listet i Bilag D.

Det skal også bemærkes, at de i de indkomne høringssvar til et udkast til denne rapport er givet

udtrykt for en række anbefalinger, som det ikke er muligt at gengive i denne rapport, jf. bl.a. høringssvar

fra Alkohol & Samfund af 24. oktober 2019

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

4 RESULTATER FRA

AFDÆKNING

I dette kapitel præsenteres resultaterne af afdækningen af kvaliteten i offentligt

ﬁnansieret ambulant alkoholbehandling. I kapitlet præsenteres resultaterne af

den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt alle godkendte offentligt

ﬁnansierede alkoholbehandlingssteder og interviewundersøgelsen blandt 11

ambulante alkoholbehandlingssteder. Det skal bemærkes, at spørgeskemaet er

sendt til 95 behandlingssteder, og at 69 behandlingssteder svarede på under-

søgelsen, svarende til en svarprocent på 73 %. En uddybelse af metoden for

undersøgelsen kan læses i Bilag B.

I rapporter fra Lægeforeningen fra 2009 og 2012 blev det undersøgt, hvordan

kommunerne havde varetaget opgaven vedrørende alkoholbehandling siden

overdragelsen af opgaven i 2007.

Ifølge Lægeforeningens undersøgelser var

der en stor variation i alkoholbehandlingstilbuddene i kommunerne målt på

ressourcer, personalesammensætning og behandlingsmetoder. Undersøgelserne

viste, at ﬂere store kommuner end små havde etableret egen alkoholbehandling

eller indgik i en regional institution, og der var ﬂere, som modtog behandling pr.

1.000 indbyggere i de store kommuner end i de små.

I dette afsnit drager vi sammenligninger med Lægeforeningen rapporter fra

2009 og 2012 med henblik på at tegne et billede af udviklingen i den periode,

som kommunerne har haft ansvaret for alkoholbehandlingen. Vi inddrager

også en undersøgelse, som Alkohol og Samfund lavede i 2018 af kvaliteten af

alkoholbehandlingen.

Alkohol og Samfunds undersøgelse ligger tidsmæssigt

tæt på denne afdækningsopgave, og da vi er interesserede i spore forskelle i

kvaliteten i alkoholbehandlingen over en længere tidsperiode, er det primært

Lægeforeningens rapporter, der lægges til grund for vores sammenligninger af

udviklingen.

Der er metodiske problemer forbundet med vores sammenligninger, da Læge-

foreningens og Alkohol og Samfunds undersøgelser er tværsnitundersøgelser

– ligesom COWI/DECIDEs afdækning er det – og da spørgeskemaundersø-

gelserne ikke har været stilet til de samme respondenter. I Lægeforeningens

undersøgelse blev spørgeskemaet stilet til kommunerne, mens Alkohol og

Samfunds og COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelser blev stilet til alkohol-

behandlingsstederne. Sammenligningerne skal derfor fortolkes med forsigtighed

og kan primært bruges til at tegne et billede af tendenserne i alkoholbehandlin-

gen inden de seneste syv til otte år.

Ved Lægeforeningens undersøgelser i 2012 indgik en 'smiley-indikator' for

kvaliteten af alkoholbehandling i kommunerne. Den samlede indikator viste,

at størstedelen af kommunerne havde en neutral smiley, og ca. en tredjedel af

kommunerne havde en glad smiley.

”Alkoholbehandling i kommunerne”, Lægeforeningen og Statens Institut for Folkesundhed, 2009 og 2012.

”Kommunal alkoholbehandling i 2018 – Landsdækkende undersøgelse af kommunernes tilbud til

mennesker med alkoholproblemer og deres pårørende”, Alkohol & Samfund, 2019.

Når man drager sammenligninger, er udgangspunktet for sammenligningen vigtig. Hvis man tager

udgangspunkt i en periode med ”mindre god kvalitet” ved baseline af sammenligningen, er det naturligvis

nemmere at påvise en positiv tendens. På dialogmødet med interessenter blev det bl.a. påpeget af en

deltager, at man kunne sammenligne alkoholbehandlingen i dag med situationen før 2007, hvor amterne

varetog alkoholbehandlingen, og at dette måske ville give et andet billede af, hvorvidt kvaliteten af

alkoholbehandlingen var forbedret.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

4.1 ORGANISERING OG KAPACITET

Den offentligt ﬁnansierede ambulante alkoholbehandling kan enten være orga-

niseret som et kommunalt, fælleskommunalt eller regionalt behandlingstilbud.

Alkoholbehandlingen kan også leveres af en privat udbyder, hvis denne har en

aftale med en kommune og kan godkendes af Socialtilsynet.

Lægeforeningens undersøgelse fra 2012 viste, at færre kommuner benyttede

sig af regionale tilbud, og at andelen af kommuner med eget alkoholbehand-

lingstilbud var blevet mere end fordoblet (stigning på 56 %) fra 2009 til 2012.

Tendensen med hjemtagning af alkoholbehandlingen til kommunalt regi er

fortsat, og COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse viser, at 80 % af behand-

lingsstederne er kommunale, 19 % private, dvs. behandlingssteder som leverer

offentligt ﬁnansieret ambulant alkoholbehandling, og 1 % fælleskommunalt

(svarende til et fælleskommunalt tilbud).

Derudover ﬁndes der fortsat et regionalt behandlingstilbud, som yder ambulant

alkoholbehandling og er beliggende i Nordsjælland, Center for Forsorg og

Behandling, som hører under Region Hovedstaden.

Figur 3

Typer af behandlingstilbud

19%

Et kommunalt behandlingstilbud for alkoholbehandling

Et privat tilbud, som leverer offentlig

ﬁnansieret ambulant alkoholbehandling

80%

En del af et fælleskommunalt samarbejde om

alkoholbehandling

Kilde:

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse, N=69

COWI/DECIDEs spørgeskema- og interviewundersøgelse viser også:

›

at 91 % af de kommunale behandlingssteder kun står for alkoholbehandling i

én kommune

›

at 9 % af behandlingsstederne har driftsaftaler med en eller to andre kommuner

›

Det fælleskommunale samarbejde, som indgår i spørgeskemaundersøgelsen,

inkluderer tre kommuner

›

Det regionale behandlingstilbud fortæller, at de har en samarbejdsaftale med

tre kommuner.

Alle alkoholbehandlingssteder servicer dog borgere fra ﬂere kommuner, grundet

fritvalgsordningen. Blandt de private behandlingstilbud varierer det, hvor mange

kommuner borgerne primært kommer fra, når de yder ambulant alkoholbehand-

ling. Størstedelen af de private behandlingstilbud modtager borgere fra op til

seks kommuner, mens enkelte private behandlingstilbud modtager borgere fra

op til 14 kommuner.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Figur 4 viser, hvor mange andele ud af alle kommunale behandlingstilbud i hver

region som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Som ﬁguren viser, er der

ﬂest kommunale behandlingstilbud i Region Hovedstaden, som har deltaget i

spørgeskemaundersøgelsen.

Figur 4

Andel af deltagende behandlingssteder i spørgeskemaundersøgelsen fordelt på regioner

Kilde:

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse, N=69.

Note:

Tre private behandlingstilbud samt 1 uoplyst behandlingssted indgår ikke i ovenstående ﬁgur.

Kommunernes organisering indebærer, at opgaven vedrørende den ambulante

alkoholbehandling er placeret følgende steder ifølge

spørgeskemaundersøgelsen:

›

socialforvaltning (36 %)

›

sundhedsforvaltning (5 %)

›

arbejdsmarkedsforvaltning (7 %).

›

andre typer forvaltninger inden for social- og sundhedsområdet eller centre

(52 %), som f.eks. Center for Misbrug, Psykiatri og Handicap.

Alkoholbehandlingsstederne kan også varetage dag- og døgnbehandling.

Resultaterne af afdækningen viser, at 49 % af de kommunale behandlingstilbud

også tilbyder dagbehandling - en opgave, de primært varetager selv, og at

31 % tilbyder døgnbehandling. Den opgave varetages dog primært af private

leverandører, som tilbyder døgnbehandling. De private udbydere, som indgår i

spørgeskemaundersøgelsen, varetager i mindre omfang dag- (23%) og døgn-

behandling (15 %) selv. Figur 5 viser, hvilke former for opgaver som de to typer

behandlingssteder varetager. Som man kan se af ﬁguren, varetager de private

udbydere i 46 % af tilfældene enkeltsager i kommunerne. Dette hænger bl.a.

sammen med, at en del af de borgere, som får behandling i private regi, benytter

sig af fritvalgsordningen.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Figur 5

Typer af tilbud, som behandlingsstederne varetager

Varetager døgnbehandling

15%

31%

Varetager dagbehandling

23%

49%

92%

100%

Varetager ambulant behandling

Varetager hele den kommunale

alkoholbehandling (ambulant, dag- og

døgnbehandling)

Ydelser i enkeltsager i kommunen

46%

100%

Kilde:

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse, N=69

Note:

Fælleskommunalt behandlingssted (n=1) er inkluderet i kommunalt behandlingstilbud

De ﬂeste steder er alkohol- og stofbehandlingen organiseret under et, i et

'rusmiddelcenter'. Dette gør sig gældende for både kommunale og private

behandlingstilbud. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 88 % af de kommunale

behandlingssteder er organiseret geograﬁsk samme sted som stofbehandlingen.

Yderligere ses det, at ledelsen også er organiseret under et – dvs. sammen med

stofbehandlingen – på næsten alle kommunale alkoholbehandlingssteder (96 %).

Dette gør sig dog ikke gældende for de private behandlingstilbud, se forskellen

mellem private og kommunale behandlingstilbud i Figur 6.

Figur 6

Geograﬁsk og ledelsesmæssig forankring af alkohol- og stofbehandling

Kilde:

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse, N=69

Note:

Fælleskommunalt behandlingssted (n=1) er inkluderet i kommunalt behandlingstilbud

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Det er forskelligt, hvorvidt de adspurgte respondenter i interviewundersøgelsen

vurderer, at det er en fordel eller en ulempe, at alkohol- og stofbehandlingen er

organiseret i et samlet 'rusmiddelcenter'. Nogle interviewpersoner peger på, at

det er godt, at alkohol – og stofbehandlingen ligger sammen, fordi ﬂere borgere

har problemer med både alkohol og stoffer. Disse borgere vil typisk have et pri-

mært og et sekundært misbrug, hvorfor der er brug for indsatser og behandling

for begge typer misbrug i et tæt samarbejde. Det er også en fordel, fordi man

bruger mange af de samme metoder og tilgange i alkohol- og stofbehandlingen

i dag. Endelig peger ﬂere af interviewpersonerne også på, at man bedre kan

udnytte ressourcerne, da de samme medarbejdere ofte kan bruges i både

alkohol- og stofbehandlingen. Der er dog også nogle i interviewundersøgelsen,

der ﬁnder, at det er bedst, at alkohol- og stofområdet holdes adskilt. De lægger

vægt på, at der er forskel på borgere med alkohol- og stofafhængighed, og at

man kunne få ﬂere i alkoholbehandling, hvis tilbuddene blev holdt adskilt.

KAPACITET

I interviewundersøgelsen siger de ﬂeste kommunale alkoholbehandlingssteder,

at de har den nødvendige kapacitet (personaleressourcer) i forhold til det antal

borgere, som de har i behandling og det politisk besluttede serviceniveau. Flere

nævner dog også, at de godt kunne ønske sig et højere serviceniveau i den kom-

munale alkoholbehandling, og at de private alkoholbehandlingssteder ofte kan

tilbyde ydelser, som den kommunale alkoholbehandling ikke har, f.eks. udkørende

funktion. Flere af de kommunale alkoholbehandlingssteder peger også på, at

kommunerne kunne gøre mere i relation til opsporing og rekruttering af borgere

med alkoholafhængighed, og at det ville kræve ﬂere ressourcer til opgaven.

Figur 7 viser, hvor mange borgere behandlingsstederne i gennemsnit over det

seneste år har haft i behandling. De ﬂeste kommunale behandlingssteder har

mellem 50-200 borgere i behandling om året. Fordelingen blandt de private

behandlingstilbud udviser større spredning.

Figur 7

Borgere i behandling (gennemsnit over det seneste år)

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

<50

50-99

100-199

200-499

500-999

>1000

Antal borgere i behandling

Kommunalt behandlingstilbud

Privat behandlingstilbud

11%

23%

20%

38%

34%

31%

32%

Kilde:

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse, N=69.

Note:

De 8% private leverandører, der svarer, at de har mere med 1.000 borgere i behandling, dækker over den private leverandør

Novavi. Novavi består dels af fonden Novavi og en række lokalafdelinger på Sjælland. Fælleskommunalt behandlingssted (n=1) er

inkluderet i kommunalt behandlingstilbud.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Som det ses af ﬁguren, fordeler de kommune alkoholbehandlingstilbud sig, så

hovedparten af tilbuddene har mellem 50-500 borgere i behandling årligt. Der

er dog også en række forholdsvis små kommunale alkoholbehandlingssteder

(11 %), som har under 50 borgere i behandling i løbet af et år. De private tilbud

fordeler sig med mange små udbydere af alkoholbehandling (38 %), en række

mellemstore og en enkelt meget stor udbyder (Novavi).

Særligt de små udbydere af alkoholbehandling kan udgøre et problem

for kvaliteten, da alkoholbehandling kan være en kompleks opgave. Af

Sundhedsstyrelsen rådgivningsmateriale om kvalitet i alkoholbehandlingen

fremgår det, at ”alkoholbehandling er en specialiseret, multidisciplinær indsats,

som kræver betydelige personaleressourcer og en høj grad af uddannelse.”

For mindre udbydere af alkoholbehandling med lav volumen af borgere, kan det

derfor være vanskeligt at sikre det tilstrækkelige faglige miljø til at levere alkohol-

behandling af høj kvalitet.

Afdækningen viser, at behandlingsstederne i gennemsnit har 8,9 årsværk ansat

pr. behandlingssted. Særligt Region Nordjylland skiller sig ud med det laveste

gennemsnit på 4,1 årsværk pr. alkoholbehandlingssted.

Antallet af årsværk

varierer mellem 1 og 45 årsværk for et behandlingssted. Der er regional forskel

på, hvor mange årsværk, der gennemsnitligt er ansat på alkoholbehandlingsste-

derne, jf. Figur 8.

Figur 8

Fordeling af årsværk i forhold til behandlingsstedernes kapacitet, fordelt på region

Hovedstaden

Midtjylland

<50

50-99

Nordjylland

100-199

Sjælland

200-499

Syddanmark

>1000

I alt

500-999

Kilde:

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse, N=69.

Et fagligt miljø af en vis størrelse vil, som tidligere nævnt, være en forudsætning for,

at alkoholbehandlingsstederne kan levere en god kvalitet i behandlingen. Figuren

antyder, at der i nogle regioner kan være udfordringer med små alkoholbehand-

lingssteder, hvor man kan have vanskeligt ved at leve op til anbefalingerne om et

tilstrækkeligt fagligt miljø i alkoholbehandlingen. Alkohol og Samfunds undersø-

gelse fra 2018 viste også, at der var særlige udfordringer i Region Nordjylland,

”Kvalitet i alkoholbehandlingen. Et rådgivningsmateriale”, Sundhedsstyrelsen, 2008.

I Region Hovedstaden er gennemsnit for antal årsværk 10,9, Region Midtjylland 9,6, Region Sjælland

7,0 og Region Syddanmark 6,7

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

bl.a. med manglende tilbud om farmakologisk behandling. I COWI/DECIDEs

interviewundersøgelse er der også repræsentanter fra behandlingsstederne, der

har peget på, at kommunerne – særligt nordenfjords – i Region Nordjylland ikke

har tilstrækkeligt gode og fagligt bæredygtige alkoholbehandlingstilbud, og at de

f.eks. i mindre grad end de øvrige kommuner i landet har deltagere på grund/

basisuddannelsen i alkoholbehandling og de specialiserede moduler.

Størstedelen af alkoholbehandlingsstederne har en eller ﬂere fastansatte læger.

Flere steder deles denne funktion dog med stofbehandlingen. Nogle køber også

lægefaglig assistance på konsulentbasis. Spørgeskema- og interviewunder-

søgelsen viser, at lægedækningen med fastansatte læger er blevet forbedret

sammenlignet med tidligere. Lægeforeningens undersøgelse fra 2012 viste, at

23 % havde en fast læge, og 15 % en fast psykiater tilknyttet alkoholbehand-

lingen, mens Alkohol og Samfunds undersøgelse fra 2018 fandt, at 50 % af

kommunerne ikke havde en læge fastansat til at varetage alkoholbehandlingsop-

gaver. Af COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse ses det

›

at i alt 75 % af alle alkoholbehandlingsstederne (under et) har en eller flere

fastansatte læger i deres organisation

›

at 71 % af de kommunale behandlingssteder har en eller flere fastansatte

læger, mens dette gør sig gældende for 92 % af de private leverandører.

Figur 9 viser fordelingen af fastansatte læger på kommunale behandlingstilbud

på regionalt niveau, og om hvorvidt de har mindst én fastansat læge. De

regionale forskelle kan afspejle en generel problemstilling med mangel på læger i

yderområder, særligt i Region Nordjylland og delvist Region Sjælland.

Figur 9

Fastlægedækning på de kommunale behandlingstilbud fordelt på regionalt niveau

I alt

Syddanmark

Sjælland

Nordjylland

Midtjylland

Hovedstaden

10%

20%

43%

57%

71%

82%

43%

57%

73%

80%

30%

40%

50%

Nej

60%

70%

29%

18%

27%

20%

80%

90%

100%

Kilde:

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse, N=56.

Note:

De kommuner med ﬂere samarbejdsaftaler har enten angivet, at der er en fastansat læge i hver kommune eller f.eks. kun i den

primære kommune og ikke i den sekundære kommune. I tilfælde af variationer mellem kommuner inden for samme samarbejdsaftale

antages det, at behandlingstilbuddet har en fastansat læge tilknyttet pr. behandlingssted. Fælleskommunalt behandlingssted (n=1) er

inkluderet i kommunalt behandlingstilbud.

”At have en fastansat læge siger ikke noget om, hvor mange timer vedkommende rent faktisk

arbejder i alkoholbehandlingen.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Antallet af fastansatte læger er kun en indirekte indikator for kvalitet, da vi ikke

fra spørgeskemaundersøgelsen har tal for, hvor mange timer de fastansatte

læger er på alkoholbehandlingsstederne, og da der kan være etableret særlige

ordninger i nogle af regionerne med f.eks. læger i en udkørende funktion, der

kan kompensere for, at alkoholbehandlingerne ikke har fastansatte læger.

Alt

andet lige vil en fastansat læge, som har en mere stabil tilknytning til alkoholbe-

handlingen, dog være at foretrække ud fra et kvalitetsperspektiv.

SAMARBEJDER INTERNT OG EKSTERNT

De kommunale alkoholbehandlingssteder kan have forskellige typer af samar-

bejder både internt og eksternt. Det interne samarbejde vedrører primært de

kommunale forvaltninger og centre, mens det eksterne samarbejde orienterer sig

mod regionale samarbejdspartnere som psykiatri, somatik og akutmodtagelser

samt almen praksis.

Interviewundersøgelsen viser, at de ﬂeste kommunale alkoholbehandlingssteder

har etableret samarbejder med andre forvaltninger i kommunen, herunder særligt

familieafdeling og jobcenter. En række kommunale alkoholbehandlingssteder

har også formaliserede samarbejder med almen praksis, psykiatri og akutmod-

tagelser. De adspurgte behandlingssteder, som har formaliseret aftaler med

psykiatrien, siger, at de har et godt og tæt samarbejde. De steder, hvor der ikke

har været muligt at formalisere samarbejder, er samarbejdet sværere.

4.2 UDDANNELSE OG KOMPETENCER

Lægeforeningens undersøgelser fra 2009 og 2012 viste, at der var ﬂere medar-

bejdere med socialfaglige kompetencer ansat end sundhedsfaglige i alkoholbe-

handlingen. Dette gælder fortsat ifølge COWI/DECIDEs spørgeskemaundersø-

gelse, når der ses på de kommunale alkoholbehandlingstilbud. Blandt de private

behandlingstilbud er der ﬂere årsværk med sundhedsfaglige kompetencer end

med socialfaglige kompetencer. Samlet set er antallet af personer med social-

faglig samt pædagogisk uddannelsesbaggrund dog stadig størst (se Figur 10).

De behandlingstilbud, som har svaret anden uddannelsesbaggrund, tæller bl.a.

ergoterapeuter og administrative medarbejdere (f.eks. lægesekretærer).

På dialogmøde 2 med interessenter, som blev afholdt den 3. oktober 2019, blev det nævnt, at der er

sådanne ordninger i Region Sjælland og Region Nordjylland.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Figur 10

Gennemsnit af fagpersoner ansat pr. alkoholbehandlingstilbud

Kilde:

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse, N=69.

Note:

Fælleskommunalt behandlingssted (n=1) er inkluderet i kommunalt behandlingstilbud.

De ﬂeste alkoholbehandlere har en eller ﬂere former for kompetencegivende

efteruddannelse. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen har ﬂest behandlere

efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi. Flere har også grund-/basisuddannelse

for alkoholbehandlere. På mange af alkoholbehandlingsstederne er det ifølge

interviewundersøgelsen praksis, at nye medarbejdere skal have erhvervet

grund-/basisuddannelsen inden for det første år eller to af ansættelsen.

I interviewundersøgelsen peger nogle på, at medarbejdere, som allerede havde

erfaring fra alkoholbehandling, ikke måtte tage den grund-/basisuddannelse i

alkoholbehandling, der på ad hocbasis er udbudt og helt eller delvist ﬁnansieret

af statslige puljemidler.

Det har betydet, at en række medarbejderne er blevet

afskåret fra at deltage i de specialmoduler, der på ad hocbasis er udbudt og helt

eller delvist ﬁnansieret af statslige puljemidler, fordi de ikke har den adgangsgi-

vende grund-/basisuddannelse.

I interviewundersøgelsen er der ﬂere behandlingssteder, der fortæller, at de

savner uddannelse/kompetenceudvikling til mere erfarne alkoholbehandlere.

Det kan være i forhold til, hvordan man bedst håndterer særlige målgrupper i

alkoholbehandlingen, f.eks. udviklingshæmmede eller mennesker med ADHD

med alkoholafhængighed.

Alle behandlingsstederne sikrer deres medarbejderes faglige udvikling ved at

have supervision og faste programmer for nyansatte (93 %). Derudover sikres

medarbejdernes faglige udvikling ved, at de bl.a. deltager i relevante faglige

konferencer og selskaber, kurser og forskellige kompetencegivende (efter)

uddannelser.

Tidligere ﬁnansierede statslige puljemidler hele kurser for alkoholbehandlere, men siden 2018 er der

indført stigende egenﬁnansiering, dvs. kommunerne og private tilbud (med offentlig aftale) i 2019 f.eks.

selv har betalt 30 % af kursusprisen (dvs. 3.800-9.600 kr. i deltagerpris afhængigt af kursus).

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

4.3 OPSPORING OG BEHANDLING

COWI/DECIDEs interviewundersøgelse viser, at behandlingsstedernes initiativer i

forhold til opsporing (og tidlig opsporing) varierer. Nogle steder har man, som led

i et tæt samarbejde med f.eks. sundhedscenter, andre forvaltninger og centre

i kommunen, almen praksis eller sygehus, fokus på at få opsporet borgerne

tidligt. Andre kommuner og kommunale alkoholbehandlingssteder har i mindre

grad fokus på opsporing og rekruttering af borgere med alkoholafhængighed.

Nogle alkoholbehandlingssteder fortæller i interviewundersøgelsen, at den

geograﬁske nærhed af deres tilbud kan spille en stor rolle for, om de får borgere

i alkoholbehandling. En række kommuner har forsøgt at løse problemet med

nærhed ved at have 'satellitter' til deres alkoholbehandling/rusmiddelcenter, men

ﬂere fortæller også, at der er områder af deres kommune, som kun i mindre

grad er dækket af et alkoholbehandlingstilbud. En række private alkoholbehand-

lingstilbud har mulighed for at køre ud til borgerne (udkørende funktion), mens

dette typisk ikke er et tilbud i kommunalt regi.

I COWI/DECIDEs interviewundersøgelse peger ﬂere på, at de private tilbud

generelt er mere offensive i deres 'markedsføring' af alkoholbehandling end de

kommunale tilbud.

De private tilbud fortæller, at de har bedre fat i målgruppen

af mere ressourcestærke borgere, som ikke ønsker at gå til en kommunalt

alkoholbehandlingstilbud.

De ﬂeste borgere, der kommer i ambulant alkoholbehandling, er selvhenven-

dere, eller de henvender sig på opfordring af familie, venner eller arbejdsgiver.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at de kommunale behandlingssteder får en

del borgere i behandling via andre kommunale forvaltninger eller centre, mens de

private leverandører har forholdsvis mange henvisninger fra praktiserende læge.

I COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse indgik en mulighed for, at alkohol-

behandlingsstederne kunne prioritere/rangordne, hvorfra borgerne oftest bliver

henvist eller opfordret til at søge om hjælp i forbindelse med en alkoholproble-

matik. Når alkoholbehandlingsstederne besvarede spørgeskemaet, kunne de

rangordne den type af henvendelse, som borgerne oftest blev henvist fra eller

opfordret til at søge hjælp fra. Figur 11 viser, at selvhenvendere er den højest

rangordnede type af henvendelse ifølge behandlingsstederne, idet ﬂest har

placeret denne højest.

På det andet dialogmøde afholdt den 3. oktober 2019 blev der peget på, at dette bl.a. kan skyldes,

at de private har andre muligheder for at ”reklamere” for deres tilbud, end kommunerne har.

Ved dialogmøde 2 med interessenter, som blev afholdt den 3. oktober 2019, blev der peget

på, at når mange borgere registreres som selvhenvendere, kan det skyldes, at der kan være en

behandlingsmæssig fordel i, at borgeren møder frem i alkoholbehandlingen som selvhenvender (på

eget initiativ). Derfor kan f.eks. den praktiserende læge aftale med borgeren, at vedkommende selv skal

henvende sig i alkoholbehandlingen, hvorved borgeren kommer til at optræde som selvhenvender.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Figur 11

Oversigt over, hvor borgerne henvises fra – i prioriteret rækkefølge

Kilde:

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse, N=69 ved 1. prioritet, n=66 ved 2. prioritet og n=64 ved 3. prioritet.

Note:

Behandlingsstederne skulle selv prioritere, hvor de ﬁk ﬂest henvendelser fra, ved at rangordne op til otte forskellige henvendelsestyper.

COWI/DECIDEs interviewundersøgelse viser, at de kommunale alkoholbehand-

lingssteder (kommunerne) må prioritere, hvilke målgrupper de særligt vil sætte

fokus på i deres opsporingsarbejde, da der kun er begrænsende ressourcer til

opsporingsarbejdet. Nogle kommuner har f.eks. haft særlig fokus på udsatte

grupper eller familieområdet. Mere generelt peger interviewundersøgelsen på, de

kommunale alkoholbehandlingssteder har særlige udfordringer med at opspore

og rekruttere målgruppen af 25-45-årige. Den tidlige opsporing, hvor alkoholaf-

hængigheden ofte grundlægges, synes således at være særlig vanskelig.

UDREDNING

Borgerne bliver udredt for deres afhængighed i en indledende fase af alkohol-

behandlingen. Det bliver vurderet, om borgerens afhængighed kan behandles

ambulant, eller om de skal i døgnbehandling. Det vurderes, om borgeren skal

afruses og/eller i abstinensbehandling. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er der

i udredningsfasen 70 % af behandlingstilbuddene, som systematisk screener

for somatisk og psykiatrisk komorbiditet. I Lægeforeningens undersøgelse fra

2012 var der 40 %, som gennemførte systematisk screening for psykiatrisk

komorbiditet.

Ifølge Sundhedsstyrelsens rådgivningsmateriale ”bør der foretages en grundig og

systematisk kortlægning af patientens problemstillinger. Kortlægningen gennem-

føres i forskellige trin, hvor fundamentet er en udredning af alkoholproblemet og

en systematisk screening for problemstillinger, der kan påvirke den efterfølgende

behandlingstilrettelæggelse.”

Der anbefales altså systematisk screening for

somatisk og psykiatrisk komorbiditet, men dette efterleves fortsat ikke af ca.

30 % af alkoholbehandlingsstederne.

Jf. ”Kvalitet i alkoholbehandlingen. Et rådgivningsmateriale”, Sundhedsstyrelsen, 2008.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse viser, at når der screenes for psykia-

trisk komorbiditet benyttes primært ASI (Addiction Severity Index). Dette gælder

for både kommunale og private behandlingstilbud. Nogle kommunale behand-

lingstilbud benytter sig også af M.I.N.I. (The Mini-International Neuropsychiatric

Interview). Behandlingsstederne nævner også, at de bruger andre instrumenter

som voksen- og ung-MAP og NEO-PI-3 i forbindelse med bl.a. screening.

I interviewundersøgelsen peger en række af alkoholbehandlingsstederne på, at

komorbiditet for gruppen af borgere – særligt den 'tunge gruppe' med alkohol-

afhængighed og psykisk lidelse – kan være en udfordring at håndtere, og at det

kræver et tæt samarbejde med psykiatrien og bl.a. den psykiatriske akutmodta-

gelse, som for ﬂere alkoholbehandlingssteder er vanskeligt at etablere.

ALKOHOLBEHANDLINGSSTEDERNES STØRRELSE SAMT MÅL OG

UDFORDRINGER

Lægeforeningen (2009 og 2012) og Alkohol og Samfundundersøgelsen (2018)

fandt, at der stadig er stor forskel på, hvilke tilbud borgere med alkoholafhængig-

hed har adgang til i landets 98 kommuner. I denne undersøgelse rapporterer vi

ikke data på kommuneniveau, men COWI/DECIDEs undersøgelse viser også, at

der kan være forskelle mellem kommunerne, og at der i nogle regioner er en højere

forekomst af små alkoholbehandlingssteder, der vil have sværere ved at leve op til

anbefalinger og retningslinjer for kvalitet på alkoholbehandlingsområdet.

I Tabel 1 har vi undersøgt, hvilken betydning alkoholbehandlingsstedernes

størrelse har for en række indikatorer af betydning for kvaliteten i henhold til

Sundhedsstyrelsens retningslinjer og anbefalinger på området.

Tabel 1

Størrelsen på behandlingssteder (antal ansatte) og indikatorer for kvalitet

Størrelse, alkoholbe-

handlingssted

Screener for

psykiatrisk

komorbiditet

Screener for

somatisk

komorbiditet

Har ikke

tilbud om far-

makologisk

behandling

45 %

Varetager

selvaf-

rusning/

abstinensbe-

handling

45 %

80 %

93 %

Har

fastansat

læge

20 % med færrest ansatte

Øvrige 60 %

20 % med ﬂest ansatte

73 %

66 %

79 %

55 %

68 %

86 %

36 %

84 %

100 %

Kilde:

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse, N=69

Det ses af tabellen, at alkoholbehandlingernes størrelse målt på antal ansatte

(allokeret til alkoholbehandling) især har betydning for, om der er tilbud om

farmakologisk behandling, mulighed for at varetage afrusning og abstinensbe-

handling, og om der er fastansatte læger.

Alkoholbehandlingernes størrelse har

i mindre grad betydning for, om der screenes for psykiatrisk komorbiditet.

Af interviewundersøgelsen fremgår det, at alkoholbehandlingsstederne kan

operere med ﬂere og forskellige slutmål for alkoholbehandlingen. For eksempel

er det et eksplicit mål i en kommune, at man skal komme tilbage i beskæftigelse,

mens der i en anden kommune primært er fokus på, at borgeren skal komme ud

af alkoholafhængigheden. Enkelte kommuner har et meget tæt samarbejde med

jobcentrene, ved enten at have jobkonsulenter tilknyttet alkoholbehandlingen

eller via samarbejde med jobcentre som led i behandlingen.

Størrelsen af alkoholbehandlingerne er alene målt i forhold til ansatte til alkoholbehandling og ikke ansatte

på stofområdet. Som tidligere nævnt ligger de ﬂeste alkoholbehandlinger sammen med stofbehandlingen, i

et ’rusmiddelcenter’, og medarbejdere kan i mange tilfælde løse opgaver på begge området.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

I forhold til borgere med komorbiditet oplever ﬂere kommunale alkoholbehand-

linger, at der er borgere, som falder igennem systemet, idet den ambulante

alkoholbehandling ikke i tilstrækkelig grad kan hjælpe borgeren, særligt den mest

'tunge gruppe', og at de ikke har de rette ressourcer og midler til at hjælpe dem. I

interviewundersøgelsen er der ﬂere, der peger på, at psykiatrien ikke vil behandle

borgerne, før borgerne er afruset eller har fået abstinensbehandling. Flere nævner

også, at en meget presset psykiatri udgør en udfordring.

BEHANDLINGSPLAN OG BEHANDLINGSFORLØB

Interviewundersøgelsen viser, at behandlingstilbuddene alle har en form for

nedskreven praksis for, hvordan alkoholbehandlingen skal forløbe. Alle de intervie-

wede behandlingssteder udarbejder en individuel behandlingsplan i samarbejde

med borgeren. Hver plan er tilrettelagt, så den er tilpasset den enkelte borger

og dennes behov. Interviewundersøgelsen viser også, at ﬂere af de private tilbud

fremsender behandlingsplanen til borgerens kommune, såfremt de ikke modtager

anonym alkoholbehandling.

Alle behandlingstilbud, som indgik i interviewundersøgelsen, har forklaret og uddybet

deres praksis, når en borger opsøger alkoholbehandling. Interviewpersonerne fortæl-

ler, at borgerne møder et sundhedsfagligt (læge eller sygeplejerske) eller visiterende

personale, der kortlægger, hvilken form for behandling borgeren har brug for. Dernæst

bliver borgeren 'henvist' til et individuelt behandlingsforløb eller til at indgå i et gruppe-

forløb. I nogle tilfælde kan borgerne også modtage et efter- eller rehabiliterende forløb.

Interviewundersøgelsen viser, at behandlingstilbuddene, herunder særligt de

kommunale behandlingstilbud, har et øget fokus på at få borgerne hurtigt igennem

et behandlingsforløb med målrettede og intensive indsatser, som forløber sig

over tre til seks måneder. Flere fortæller, at deres behandlingsforløb løber over ca.

tre måneder, hvorefter de vurderer, om der er brug for merbehandling. Dette er

i overensstemmelse med anbefalingerne i den nationale kliniske retningslinje for

behandling af alkoholafhængighed:

”

I forhold til behandlingsvarighed anbefales generelt et behandlingsforløb af

tre måneders varighed, herefter skal der foretages en vurdering i forhold til

yderligere struktureret behandling.

De seneste tal fra 2008-2018 fra Det Nationale Alkoholbehandlingsregister viser

imidlertid, at der endnu ikke er sket et fald i den gennemsnitlige behandlingstid over

de seneste ca. 10 år. Den gennemsnitlige behandlingstid er ca. 240 dage (ca. 8 må-

neder) for personer, som har afsluttet deres alkoholbehandling.

Da anbefalingerne

i den nationale kliniske retningslinje er af nyere dato (2018), må det forventes, at der

vil gå en vis periode, før implementeringen af anbefalingen kan ses i alkoholbehand-

lingsstedernes indberetninger. I de kommende to til tre år vil det derfor bedre kunne

vurderes, om en ændret praksis og behandlingstid begynder at vise sig.

”National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed”, Sundhedsstyrelsen, 2018.

Upublicerede data fra NAB-registret stillet til rådighed af Sundhedsstyrelsen.

Data i NAB registreres fra borgerens 1. kontakt, så evt. afrusning og afklaring/motivationsfase samt

udredning også indgår i længden på behandlingsforløbet. Det anbefalede behandlingsforløb af tre

måneders varighed er den strukturerede psykosociale behandling, som først iværksættes efter den

indledende fase, jf. høringssvar til rapportudkast fra Odense Kommune af 24. oktober 2019. Det må derfor

forventes, at behandlingstiden – som registreret i NAB – vil blive ved med at ligge et stykke over de tre

måneder i gennemsnit, selv om anbefalingen fra den nationale kliniske retningslinje implementeres (bedre)

på alkoholbehandlingsstederne

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

AFRUSNING OG ABSTINENSBEHANDLING

Før selve alkoholbehandlingen kan sættes i gang, skal nogle borgere afruses

eller i abstinensbehandling. Dette indebærer, at borgerne ordineres særlige

lægemidler, der bl.a. kan dæmpe deres trang til alkohol og lindre abstinenser. I

Lægeforeningens undersøgelse angav cirka en tredjedel af kommunerne, at de

ikke selv varetog abstinensbehandling. Alkohol og Samfunds undersøgelse fra

2018 viste, at nogle kommuner ikke tilbyder afrusning (23 %) og abstinensbe-

handling (28 %). COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse ﬂugter med Alkohol

og Samfunds undersøgelse og viser, at 77 % af behandlingstilbuddene selv kan

varetage afrusning og abstinensbehandling, og at de har egne retningslinjer herfor.

Spørgeskema- og interviewundersøgelsen viser, at afrusning og abstinensbe-

handling typisk kontrolleres dagligt eller med ﬂere kontroller pr. uge. Enkelte

private behandlingstilbud kontrollerer dog sjældnere end ugentligt. Det er typisk

læger eller sygeplejersker, som forestår afrusning og abstinensbehandling. I

nogle tilfælde løser social- og sundhedsassistenter opgaven.

Figur 12

Ansvarlig for afrusning og abstinensbehandling

Kilde:

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse, N=69.

Note:

Fælleskommunalt behandlingssted (n=1) er inkluderet i kommunalt behandlingstilbud.

FARMAKOLOGISK BEHANDLING

I Lægeforeningens rapporter fra 2009 og 2012 fandt man, at disulﬁram

bliver

anvendt til alkoholbehandling i stort set alle kommuner, men at der var en forskel

på, hvorvidt der anvendtes lægemidler som acamprosat og naltrexon. Der er et

stærkere evidensgrundlag for acamprosat og naltrexon, end der er for disulﬁram. I

den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed siges det:

”

Til personer som ønsker afholdenhed, anbefaler Sundhedsstyrelsen

naltrexon eller acamprosat frem for disulﬁram.

Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter løser opgaven under ansvar/delegation fra en læge.

Populært kendt som Antabus.

”National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed”, Sundhedsstyrelsen, 2018.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

”

Det hedder også: ”Anvend kun disulﬁram som supplement til den strukturere-

de samtalebehandling til personer med alkoholafhængighed med ønske om

afholdenhed, efter nøje overvejelse, da effekten er usikker og der kan være

bivirkninger.

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse viser, at stort set alle kommunale

behandlingstilbud fortsat benytter disulﬁram (86 %), og alle private behandlingstilbud,

som har indgået i undersøgelsen, gør det. Det er dog ikke muligt inden for ram-

merne af selve spørgeskemaundersøgelsen at sige noget om, hvor udbredt brugen

(volumen i DDD) af disulﬁram er i forhold til de øvrige lægemidler, og om, hvilke

målgrupper der især modtager disulﬁrambehandling.

Figur 13

Anvendte lægemidler i behandling, alkoholbehandlingsstederne

Kilde:

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse, N=69.

Note:

Fælleskommunalt behandlingssted (n=1) er inkluderet i kommunalt behandlingstilbud.

”National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed”, Sundhedsstyrelsen, 2018.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Det er bemærkelsesværdigt, at ﬁguren viser, at der er 13 % af de kommunale

alkoholbehandlingstilbud, der rapporterer, at de ikke anvender lægemidler som

led i alkoholbehandlingen. Af den nationale kliniske retningslinje for behandling af

alkoholafhængighed fremgår det, at Sundhedsstyrelsen generelt anbefaler,

”

at lægemidler til behandling af alkoholafhængighed kun bliver tilbudt som

supplement til struktureret samtalebehandling, da effekten af lægemidler-

ne i sig selv er lille.

Det er ikke alle borgere, som skal have lægemidler som en del af deres alko-

holbehandling, men tilbuddet om både terapi og farmakologisk behandling som

supplement bør være en del af et fagligt bæredygtigt behandlingstilbud, der kan

servicere en bred målgruppe af alkoholafhængige. Som tidligere nævnt viste

Alkohol og Samfunds undersøgelse fra 2018, at det særligt var kommuner i Region

Nordjylland, der ikke tilbød farmakologisk behandling af alkoholafhængighed.

Tal for det årlige salg af lægemidler i Danmark (medstat.dk) (salgstal bygger

på data fra Lægemiddelstatistikregisteret) viser, at brugen af disulﬁram var i

ni-veauet 950.000 DDD/kvartal (deﬁnerede døgndoser) ved udgangen af 2013,

og at der er sket et fald til cirka 650.000 DDD/kvartal i begyndelsen af 2019.

Anvendelsen af naltrexon har i samme periode ligget forholdsvist stabilt på

cirka 20.000 DDD/kvartal, mens acamprosat er steget fra cirka 40.000 DDD/

kvartal ved udgangen af 2013 til cirka 95.000 DDD/kvartal ved indgangen til

2019. Det ses således af disse tal, at disulﬁram fortsat er det mest anvendte

lægemiddel til alkoholbehandling, og at der alene har været en vækst i brugen

af det anbefalede nyere lægemiddel med indholdsstoffet acamprosat. Tallene

fra medstat.dk dækker over det samlede forbrug af lægemidler i Danmark, og

de skal derfor læses med varsomhed, da vi ikke ved, hvorfra lægemidlerne er

udskrevet (alkoholbehandlingssted, praktiserende læge, sygehus). De bekræfter

dog et generelt billede af, at anbefalingerne om farmakologisk behandling af

alkoholaf-hængighed fra den nationale kliniske retningslinje for behandling af

alkoholaf-hængighed ikke følges.

Af COWI/DECIDEs interviewundersøgelse fremgår det, at brugen af disulﬁram

bl.a. sker som følge af en efterspørgsel fra borgerne. Tradition og sædvane med

at udskrive disulﬁram spiller givet også en stor rolle.

”National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed”, Sundhedsstyrelsen, 2018.

Tallene er stillet til rådighed af Statens Institut for Folkesundhed, SDU, jf. ”Høringssvar vedrørende

udkast til COWI/DECIDE rapport”, af 23. oktober 2019.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

4.4 METODER OG RETNINGSLINJER

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse viser, at alkoholbehandlingsste-

derne anvender en række forskellige metoder i deres behandling, jf. Figur 14. I

interviewundersøgelsen blev det uddybet, at brugen af forskellige behandlings-

metoder afhænger af en vurdering af borgerens behov samt af behandlernes

uddannelses- og kompetencemæssige baggrund. Blandt 'andre typer'

behandling nævnes Motiverende Interview (MI), mindfulness og Acceptance and

Commitment Therapy (ACT).

Figur 14

Anvendte typer behandling

Kilde:

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse, N=69.

Note:

Fælleskommunalt behandlingssted (n=1) er inkluderet i kommunalt behandlingstilbud.

I den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

anbefales følgende:

”

en stærk anbefaling for alkoholbehandling med deltagelse af pårørende

(familiebehandling), frem for individuel behandling af personen med alko-

holafhængighed. Desuden anbefales det, at pårørende til personer med

alkoholafhængighed får tilbudt professionel rådgivning/vejledning, fordi det

øger sandsynligheden for, at personen med alkoholafhængighed kommer

i behandling samtidig med, at det kan forbedre de pårørendes trivsel.

Af interviewundersøgelsen fremgår det, at alkoholbehandlingsinstitutioner i store

træk kan tilbyde terapi, som er i overensstemmelse med de nationale kliniske

retningslinjer for den ikkefarmakologiske behandling. Spørgeskemaundersøgel-

sen understøtter dette billede, da den viser, at ”kognitiv terapi”, ”terapi for

pårørende” og ”familieorienteret terapi” er de mest forekommende terapiformer

i alkoholbehandlingen, men det ses også, at der benyttes en række metoder

– med ingen eller mere tvivlsom evidens - som NADA-akupunktur og 12-trins-

behandling. I COWI/DECIDEs interviewundersøgelse fortæller nogle af behand-

lingsstederne, at de godt ved, at der ikke er evidens for f.eks. NADA-akupunktur

og mindfulness som en del af alkoholbehandlingen, men at de anvender

metoderne, fordi de er efterspurgt og får borgerne til at ”føle sig godt tilpas.”

”National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed”, Sundhedsstyrelsen, 2018.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Spørgeskemaundersøgelsen viser (se Figur 15), at behandlingsstedernes grund-

lag for deres arbejde primært bygger på de nationale kliniske retningslinjer for

behandling af alkoholafhængighed, læring fra alkoholbehandlingskurser og egne

beskrivelser af den faglige kvalitet eller Sundhedsstyrelsens rådgivningsmateriale.

Der er næsten ingen forskel på denne fordeling, hvis man sammenligner de

private behandlingssteder med de kommunale på nær brugen af Sundhedssty-

relsens rådgivende materiale, som bliver brugt af færre private behandlingstilbud

end kommunale alkoholbehandlingssteder.

Figur 15

Grundlaget, som alkoholbehandlingsstedernes arbejde tilrettelægges efter

Kilde:

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse, N=69.

Note:

Fælleskommunalt behandlingssted (n=1) er inkluderet i kommunalt behandlingstilbud.

Figuren viser alkoholbehandlingsstedernes egen selvrapporterede opfattelse af,

hvilket grundlag deres arbejde og kliniske praksis tilrettelægges efter. De selvrap-

porterede data kan nødvendigvis bruges til at sige noget om, hvorvidt alkoholbe-

handlingsstederne også i praksis følger de faglige anbefalinger mv., som det blev

vist i det tidligere afsnit om den farmakologiske behandling af alkoholafhængighed.

RETNINGSLINJER, STANDARDER OG VENTETID

COWI/DECIDEs interviewundersøgelse viser, at de kommunale behandlingsste-

der efterspørger kvalitetsstandarder (evt. minimumsstandarder) som man f.eks.

har på stofområdet.

Behandlingsstederne forklarer, at de allerede arbejder med

kvalitetsstandarder og ﬂere har valgt at overføre standarderne fra stofområdet til

alkoholbehandlingsområdet. Kvalitetsstandarder kan ifølge en række af de kom-

munale behandlingssteder bl.a. bidrage til at fastholde et vist serviceniveau for

Jf. bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

kommunens alkoholbehandling, og de kunne bruges til at fastlægge en standard

for de private udbyderes ydelser på alkoholbehandlingsområdet. Hovedparten

af de interviewede alkoholbehandlinger havde egne kvalitetsstandarder, typisk i

form af en fælles standard for både stof- og alkoholbehandling.

Interviewundersøgelsen viser, at behandlingsstederne alle har nedskrevne proce-

durer for behandlingen. Ligesom de ﬂeste behandlingssteder har procedurer for

supervision. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser dog, at ikke alle

vurderer, at de arbejder med systematisk feedback.

I nogle kommuner kan borgeren komme i gang med behandling med det sam-

me, mens andre må vente i op til 14 dage (og i få tilfælde længere). Figur 16

viser, at næsten alle behandlingssteder overholder ventetids-/behandlingsgaran-

tien på 14 dage. Figuren viser, at de ﬂeste borgere kommer i gang med behand-

ling inden for en uge. Det skal dog bemærkes, at overholdelsen af ventetids- og

behandlingsgarantien ikke er en særlig stærk indikator for kvalitet.

Figur 16

Ventetid på behandling (overholdelse af ventetids- og behandlingsgaranti)

25%

Op til 3 dage

36%

4-7 dage

8-14 dage

Over 14 dage

36%

Kilde:

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse, N=69.

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse viser, at behandlingsstederne i 45

% af tilfældene ikke orienterer den praktiserende læge om behandlingen, selvom

borgeren har givet tilladelse hertil. 35 % af behandlingsstederne orienterer dog

praktiserende læge både ved opstart og afslutning af alkoholbehandlingen.

Resultater fra undersøgelsen viser videre, at de private behandlingssteder er

en smule bedre (46 %) til at orientere den praktiserende læge ved opstart og

afslutning end de kommunale behandlingssteder (32 %). I Lægeforeningens

undersøgelse fra 2012 fandt man, at 67 % af kommunerne orienterede bor-

gerens egen læge, mens 33 % ikke gjorde det. Det kunne derfor tyde på, at

alkoholbehandlingerne er blevet dårligere til at orientere egen læge.

Ved dialogmøde 2 med interessenter, som blev afholdt den 3. oktober 2019, blev der peget på, at en overholdelse

af ventetids-/behandlingsgarantien ikke siger noget om ”dybden/kvaliteten” af den behandling, som påbegyndes i

umiddelbar forlængelse af ventetids-/behandlingsgarantien.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

4.5 BEHANDLINGSKRÆVENDE UNGE

Forskningen viser, at alkoholvaner grundlægges i ungdommen, og at unge, der i

teenageårene har et stort forbrug af alkohol, senere i livet har større risiko for at

drikke mere end andre voksne.

Det betyder, at en tidlig debut øger risikoen for

alkoholproblemer og alkoholafhængighed senere i livet.

Det taler for, at man så

tidligt som muligt opsporer og iværksætter indsatser mod unge med henblik på

forebyggelse af senere risikoadfærd og alkoholafhængighed.

COWI/DECIDEs interviewundersøgelse viser, at der er få unge, som alene har en

behandlingskrævende alkoholproblematik.

De ﬂeste unge kombinerer et problema-

tisk forhold til både alkohol og stoffer. For majoriteten af unge med en rusmiddelpro-

blematik giver det derfor mest mening at modtage behandling i et 'rusmiddelcenter',

hvor begge typer af skadeligt forbrug kan behandles samtidigt. Ifølge spørgeske-

maundersøgelsen behandles unge for både stof- og alkohol i 70 % af tilfældene.

Interviewundersøgelsen viser også, at behandlingen af unge typisk har et mere

socialt fagligt fokus end for voksne. Erfaringen i den sammenhæng er, at unge

med alkoholproblemer adskiller sig fra voksne med alkoholproblemer. Det skyl-

des bl.a., at den fysiske afhængighed for de ﬂeste unges vedkommende typisk er

mindre end for voksne med alkoholproblemer/afhængighed.

Figur 17 viser andelen af behandlingssteder, som har særlige tilbud til ungemål-

gruppen.

Figur 17

Andel, som har særlige tilbud til unge fordelt på type behandlingssted

17%

Vi har et særligt tilbud til unge under 18 år

15%

18%

Vi har et særligt tilbud til unge over 18 år

23%

45%

Vi har et særligt tilbud til unge mellem 16-25 år

23%

50%

10%2

30%4

50%

60%

I alt

Privat behandlingstilbud

Kommunalt behandlingstilbud

Kilde:

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse, N=40.

Note:

Fælleskommunalt behandlingssted (n=1) er inkluderet i kommunalt behandlingstilbud.

McCambridge et al. 2011. “Adult consequences of late adolescent alcohol consumption: a systematic review

of cohort studies”, PLoS.Med.

Pitkänen et al. 2005. “Age of onset of drinking and the use of alcohol in adulthood: a followup study from age

8–42 for females and males”, Addiction; Grant et al. 2001. “Age at onset of alcohol use and DSM-IV alcohol

abuse and dependence: a 12-year followup”, J.Subst.Abuse.

På andet dialogmødet afholdt den 3. oktober 2019 nævnte nogle af deltagere, at ungebehandlingsstederne

oplevede en stigning i unge, som henvender sig med alkohol som hovedstof. Uturn har i deres høringssvar til

rapportudkastet også peget på, at de har oplevet en sådan stigning af unge med alkohol som hovedstof, og at

de ønsker en nærmere undersøgelse heraf.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

På baggrund af spørgeskema- og interviewundersøgelsen er det ikke muligt at

sige noget nærmere om, hvad de særlige tilbud til unge mere præcist dækker

over. Enkelte steder forklarer alkoholbehandlingsstederne dog, at de f.eks. har

særlige behandlere, som varetager behandlingen af unge, og deres tilgang

afviger fra den behandling, som de giver til voksne. De har bl.a. et mere hel-

hedsorienteret socialt fagligt sigte med høj grad af fokus på den unges særlige

livssituation og -vilkår.

Interviewundersøgelsen viser, at de private behandlingstilbud kun modtager

meget få henvendelser fra unge. De kommunale behandlingstilbud har også kun

meget få unge, som alene er i alkoholbehandling. Når unge kommer i ambulant

alkoholbehandling, tilbydes de typisk ikke en særlig behandling, men der tages

hensyn til deres alder, sociale situation, kognitive evner, mv.

Af Figur 18 ses det, at behandling af unge på de private alkoholbehandlings-

steder oftest (75 %) foregår det samme sted som behandling for voksne. På de

Figur 18

Lokation for ungebehandling

Kilde:

COWI/DECIDEs spørgeskemaundersøgelse, N=40.

Note:

Fælleskommunalt behandlingssted (n=1) er inkluderet i kommunalt behandlingstilbud.

kommunale behandlingssteder foregår behandlingen enten samme sted som

voksne (37 %) eller i separat afsnit for unge (22 %).

På baggrund af spørgeskema- og interviewundersøgelsen er det ikke muligt

at sige noget nærmere om, hvad 'Andet' i ﬁguren dækker over. Man har dog

på stofområdet i de seneste år tilrettelagt særlige tilbud for ungebehandling. I

interviewundersøgelsen henviste nogle af de kommunale behandlingssteder til,

at ungebehandling kunne foregå i sådanne særlige ungeafsnit/tilbud.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

BILAG A

REFERENCER

”Alkoholbehandling i kommunerne”, Lægeforeningen, 2009.

”Alkoholbehandling i kommunerne”, Lægeforeningen og Statens Institut for Folkesundhed, 2012.

”Alkohol og helbred”, Sundhedsstyrelsen, 2008.

”Alkoholforbrug i Danmark. Kvantiﬁcering og karakteristik af storforbrugere og afhængige”, Statens

Institut for Folkesundhed, 2018.

"Alkoholstatistik 2015. Nationale Data", Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, 2015.

Beretning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 29. januar 2019.

“Changes in proﬁle of patients seeking alcohol treatment", Anne-Sophie Schwarz, Bent Nielsen, Anette

Søgaard Nielsen, Journal of Public Health, 2018.

”Fakta om kommunal rusmiddelbehandling”, Kommunernes Landsforening, 2018.

”Fordobling af antallet i alkoholbehandling i Danmark – fup eller fakta”, Ulrik Becker og Morten

Grønbæk, 2018.

”Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol”, Sundhedsstyrslen, Nr. 3, 2016.

”Kvalitet i Alkoholbehandlingen 2011”, 2. revideret udgave. Kompetencecenter for Dobbeltfokuseret

Afhængighedsbehandling, Ringgården.

”Kvalitet i alkoholbehandlingen. Et rådgivningsmateriale”, Sundhedsstyrelsen, 2008.

”Kommunal alkoholbehandling i 2018 – Landsdækkende undersøgelse af kommunernes tilbud til

mennesker med alkoholproblemer og deres pårørende”, Alkohol & Samfund, 2019.

McCambridge et al. 2011. Adult consequences of late adolescent alcohol consumption: a systematic

review of cohort studies. PLoS.Med.

”National klinisk retningslinje for behandling alkoholafhængighed”, Sundhedsstyrelsen, 2018.

Pitkänen et al. 2005. Age of onset of drinking and the use of alcohol in adulthood: a followup study

from age 8–42 for females and males. Addiction; Grant et al. 2001. Age at onset of alcohol use and

DSM-IV alcohol abuse and dependence: a 12-year followup. J.Subst.Abuse.

”Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer”, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

for Sundhedsstyrelsen, 2016.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

BILAG B

METODE

Afdækningen bestod af ﬁre elementer: Desk research, to dialogmøder, en

spørgeskemaundersøgelse og casestudier blandt offentlige ﬁnansierede

alkoholbehandlingssteder i perioden juni til oktober 2019.

B.1 DESK RESEARCH

Desk researchen indebar dels en litteraturgennemgang af eksisterende litteratur

på området, herunder en gennemgang af rapporter, der har beskrevet kvaliteten

i alkoholbehandlingen i Danmark, samt indledende og eksplorative interviews

med tre eksperter med alkoholfaglig indsigt for at få viden om kvaliteten af

alkoholbehandlingen i dag. De tre interviewede eksperter/fagpersoner var:

Professor, overlæge, dr.med. Ulrik Becker, professor emeritus Lars Iversen og

fagleder Torben Vangsted.

Desk researchen har dannet udgangspunkt for, at vi har kunnet lave en beskri-

velse af aktører, modeller, organisering mv. på alkoholområdet.

B.2 DIALOGMØDER

Formålet med det første dialogmøde var dels at give interessenter mulighed

for at komme med input til vinkler, viden mv., som de mente ville bidrage til

servicetjekket, dels at få indkredset, hvordan Sundhedsstyrelsens temaer bedst

kunne belyses, og om der var andre temaer, som kunne være relevante at få

afdækket i undersøgelsen. På det andet dialogmøde var formålet at præsentere

og diskutere resultater og konklusioner for afdækningen med interessenterne fra

første dialogmøde.

B.3 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

Formålet med spørgeskemaundersøgelse var at danne et billede af kvaliteten og

organiseringen af den offentligt ﬁnansierede alkoholbehandling. Spørgeskema-

undersøgelsen blev stilet til alle offentligt ﬁnansierede ambulante alkoholbehand-

lingssteder i Danmark. I dag bliver den kommunale alkoholbehandling nogle

steder varetaget i et tværkommunalt tilbud og i nogle kommuner varetaget af

private udbydere. Dette blev der taget højde for i undersøgelsen.

Forud for gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen blev aktører inden

for den offentligt ﬁnansierede alkoholbehandling kortlagt. Kortlægningen tog

udgangspunkt i det Nationale Alkoholbehandlingsregisters (NAB) oversigt over

behandlingsinstitutioner. Listen blev sammenholdt med Alkohol og Samfunds

respondentliste og Tilbudsportalen. Tilbudsportalen dannede grundlag for den

endelige respondentliste til spørgeskemaundersøgelsen.

Spørgeskemaet kan ses i Bilag F.

Spørgeskemaet blev opstillet og udsendt via SurveyXact. Spørgeskemaet blev

udsendt til alkoholbehandlingsstedernes e-mailadresser. På baggrund af erfaringer

fra Alkohol og Samfundundersøgelsen fra efteråret 2018 ﬁk vi Novavis direktør til

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

at videresende spørgeskemaet til deres lokale Novaviafdelinger. Spørgeskemaet er

stillet til leder af behandlingsstedet. Der blev udsendt i alt to rykkere.

Spørgeskemaundersøgelsen blev sendt ud til 95 behandlingssteder. I alt svarede

69 behandlingssteder på undersøgelsen, svarende til en svarprocent på 73 %.

De delvist gennemførte besvarelser samt ikke besvarede spørgeskemaer er

overvejende fra kommunale behandlingstilbud og enkelte fra private behand-

lingstilbud. Blandt de 69 gennemførte besvarelser er 13 af besvarelserne fra

private behandlingstilbud, mens der er én besvarelse fra et fælleskommunalt

behandlingstilbud. Det fælleskommunale behandlingstilbud er inkluderet som et

kommunalt behandlingstilbud i rapportens resultater.

De ﬂeste kommunale behandlingstilbud har én 'samarbejdspartner' (egen

kommune), mens fem behandlingstilbud har samarbejdsaftaler med to eller

tre kommuner. Disse kommuner har i spørgeskemaet kunnet besvare for hver

kommune, som de leverer alkoholbehandling for. Blandt de 13 private behand-

lingstilbud varierer det, hvor mange kommuner borgerne primært kommer fra,

når de yder ambulant alkoholbehandling. Størstedelen af de private behand-

lingstilbud modtager borgere fra op til seks kommuner, mens et enkelt privat

behandlingstilbud modtager borgere fra 14 kommuner.

B.4 KVALITATIVE INTERVIEWUNDERSØGELSE

Formålet med de kvalitative interviews var at komme mere i dybden med

udvalgte alkoholbehandlingsinstitutioner og få afdækket deres erfaringer med og

vurdering af kvaliteten af den ambulante alkoholbehandling. Der blev gennemført

i alt 11 casestudier. Fire som besøg og syv som telefoninterviews.

Følgende kommuner/behandlingsinstitutioner var repræsenteret i den kvalitative

interviewundersøgelse.

Tabel 2

Oversigt over udvalgte casestudier

Alkoholbehandlingssted

Århus kommune

Odense Kommune

Gladsaxe Kommune

Jammerbugt Kommune

Fredericia Kommune

Lolland Kommune

Ringsted Kommune

Novavi - 1 lokalafdeling

Alfa København

Esbjerg Kommune

Center for Forsorg og

Behandling

Interviewguide kan ses i Bilag E.

Type

Kommunale

Kommunal

Kommunalt

Kommunal

Privat

Fælleskommunalt

Regionalt

Region

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Nordjylland

Syddanmark

Sjælland

”Hovedstadsområdet”

København og primært Nordsjælland

Syddanmark

Hovedstaden

Kommunestørrelse

Ca. 350.000 (stor)

Ca. 200.000 (stor)

Ca. 67.000 (mellemstor)

38.000 (lille)

50.000 (mellem)

41.000 (lille)

33.000 (lille)

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

BILAG C

DIALOGMØDE NR. 1

DIALOGMØDER

C.1 PROGRAM TIL DIALOGMØDER

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

DIALOGMØDE NR. 2

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

C.2 EMNER DISKUTERET PÅ DIALOGMØDE

Emne 1: Organisering og rammer for ambulant alkoholbehandling

Hvad er de 2-3 største styrker og svagheder i forhold til organisering/rammer for

den offentlige alkoholbehandling?

Giv konkrete forslag til, hvordan organisering/rammer kunne ændres/justeres

med henblik på at løfte kvaliteten af alkoholbehandlingen?

Emne 2: Tidlig opsporing og rekruttering

Hvilke hovedudfordringer er der i forhold til at sikre bedre tidlig opsporing og

rekruttering til den offentlig ﬁnansierede alkoholbehandling? Hvad fungerer godt i

dag i forhold til tidlig opsporing og rekruttering?

Giv konkrete forslag til, hvordan opsporing og rekruttering kan styrkes?

Emne 3: Kompetencer i den ambulante alkoholbehandling

Hvad er de 2-3 største styrker og svagheder i relation til kompetenceniveauet i

den ambulante alkoholbehandling?

Giv konkrete forslag til, hvordan kompetenceniveauet kan styrkes i den ambulan-

te alkoholbehandling?

Emne 4: Evidens og retningslinjer

Er det nuværende faglige grundlag (SSTs rådgivningsmateriale, National Klinisk

Retningslinje, kommunal godkendelsesordning) for den ambulante alkoholbe-

handling tilstrækkeligt til at sikre høj kvalitet?

Giv forslag til hvordan det faglige grundlag evt. kan ændres/styrkes med henblik

på at sikre højere kvalitet i alkoholbehandlingen?

Emne 5: Behandlingskrævende unge (16-25 år?)

Hvilke tilbud ﬁndes der til unge med et behandlingskrævende alkoholmisbrug? I

hvilken udstrækning nås behandlingskrævende unge med alkoholmisbrug af den

offentlig ﬁnansierede ambulante alkoholbehandling?

Hvordan kan indsatsen overfor unge med et behandlingskrævende alkoholmis-

brug styrkes?

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

BILAG D

FORSLAG TIL

FORBEDRINGER FRA DIALOGMØDE

Ved det første dialogmøde afholdt d. 12. juni 2019 blev forslag til forbedringer på alkohol-

behandlingsområdet diskuteret efter emne. Deltagerne diskuterede de mulige forbedringer i

grupper, hvorefter der blev samlet op på diskussionen i plenum. Forslagene til forbedringer

kan ikke ses som et udtryk for, at alle på dialogmødet var enige om, hvad man skulle forbed-

re ved alkoholbehandlingen. Forbedringsforslagene er alene en opsamling af, hvad en række

af de forskellige deltagere ved dialogmødet bød ind med af forbedringsforslag. Nedenfor

fremgår deltagernes forslag til forbedringer inden for fem udvalgte emner:

Emne 1: Organisering og rammer for ambulant alkoholbehandling

›

Flere sundhedsfaglige kompetencer, herunder socialsygeplejersker

›

Strammere kriterier for godkendelse af offentligt finansierede alkoholbehandlingssteder

›

Bedre/mere regulering på området, herunder standard for behandling fra visitation til opfølgning

›

Have samme struktur for behandling for f.eks. somatiske patienter på tværs af landet.

Emne 2: Tidlig opsporing og rekruttering

›

Forenkling af henvisningspraksis

›

Bedre systematik i forhold til screening både i kommunerne, regionerne og i almen praksis.

Emne 3: Kompetencer i den ambulante alkoholbehandling

›

Fastholde uddannelse og evt. indføre autorisation

›

Dele vejledninger mellem kommuner og indføre minimumsstandarder

›

Akkreditering.

Emne 4: Evidens og retningslinjer

›

Præcis lovgivning og bindende kliniske retningslinjer (f.eks. se NICE)

›

Tydelig kommunikation for forløb

›

Krav til samarbejde

›

Uddannelse ovenpå grunduddannelse bør være et krav

›

Takster for behandling

›

Private tilbud godkendes centralt.

Emne 5: Behandlingskrævende unge (16-25 år)

›

Separat tilbud tilrettelagt for unge, som bør inkludere både alkohol- og stofbehandling. Der bør

være tilrettelagt særlige behandlingstilbud til unge

›

Generel screening også i forhold til alkohol

›

Se på konsekvenser i stedet for forbrug, når det handler om unge.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

BILAG E

INTERVIEWGUIDE

Interviewguide til brug for undersøgelse af offentlig ﬁnansieret ambulant

alkoholbehandling

Formålet med interviewundersøgelsen er at komme i dybden med udvalgte alko-

holbehandlingsinstitutioner og få afdækket deres erfaringer med og vurdering af

kvaliteten af den offentligt ﬁnansierede ambulante alkoholbehandling. Vi gennem-

førte i alt interviews ved ni alkoholbehandlingssteder; tre ved besøgsinterview og

seks ved telefoninterview.

Ved besøgsinterview var metoden et fokusgruppeinterviews med leder og en

til to behandlere, mens de seks telefoninterview gennemførtes med lederen af

alkoholbehandlingsinstitutionen. Interviewundersøgelsen var semistruktureret og

nedenfor ses de spørgsmål, som vi tog udgangspunkt i ved interviewene.

TEMAER

SPØRGSMÅL

›

Hvorledes er den ambulante alkoholbehandling organiseret og forankret? Beskriv organise-

ring og ledelse mv.

›

Hvilke typer forløb tilbyder jeres behandlingssted? Og hvor modtager I borgere fra?

›

Varetager I behandling af unge med behandlingskrævende misbrug?

›

Hvordan vurderer I jeres kapacitet (antal i behandling) i forhold til efterspørgsel og vurderet

behov?

›

Hvordan opsporer I mennesker med alkoholmisbrug?

›

Hvordan screener I (i kommunen/regionen) for alkoholmisbrug?

›

Hvordan oplyser I borgerne om mulighederne for at blive behandlet for alkoholproblemer?

›

Hvordan sikrer I, at behandlingsgarantien overholdes?

›

Hvordan ser de 3-4 mest typiske profiler ud på borgere, som I får i behandling?

›

Hvor mange af borgerne i alkoholbehandling er gengangere?

›

Hvor mange personer er beskæftiget med ambulant alkoholbehandling (inkl. psykologer,

læger, sygeplejersker mv.)? Angiv gerne i cirka antal årsværk.

›

Er I tilfredse med de kompetencer og faglige profiler, som I har i alkoholbehandlingen?

Organisering,

kapacitet, opsporing

og screening

Kompetencer hos

alkoholbehandlere

›

Hvor mange behandlere har relevant kompetencegivende efteruddannelse? (Kognitiv

adfærdsterapi, kognitiv eller systemisk familieterapi, anden terapeutisk uddannelse og/eller

grunduddannelse for alkoholbehandlere i offentlig ambulant alkoholbehandling).

›

Hvordan er lægedækningen i alkoholbehandlingen? Fast tilknyttet, konsulentbasis eller

andet? Tilknyttet psykiater?

›

Mangler I nogle kompetencer i jeres team? Har I systematisk supervision?

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

TEMAER

SPØRGSMÅL

›

Hvad tænker I grundlæggende om alkoholafhængighed? Hvad er jeres holdning og tilgang

til alkoholafhængighed?

›

Hvordan fungerer visitation fra praktiserende læge, sygehusafdeling, psykiatri mv.? (beskriv

graden af formalisering og procedurer)

›

Hvilke metoder bruges til udredning af patienter (ASI, Mini-ASI, MATE, UngMap etc.)?

›

Hvordan og hvem vurderer, om borgeren lider af samtidig somatisk sygdom eller psykiatrisk

sygdom? Sker der en systematisk udredning af alle?

›

Hvordan og hvem udreder, om borgeren har brug for afrusning eller abstinensbehandling?

›

Står I selv for afrusning og abstinensbehandling? Hvis ja, hvordan og hvilke metoder/læge-

midler anvendes? Hvis ikke, hvordan sker afrusningen, og hvem forestår denne?

›

Har I en behandlingsprotokol (manual), og er den skriftlig?

›

På hvilket grundlag og af hvem er behandlingsprotokollen udarbejdet?

›

Udarbejdes der en behandlingsplan for hver patient (og pårørende)? Hvordan sikrer I, at der

arbejdes efter behandlingsplanen?

›

Afholder I konference, hvor man drøfter borgerens forløb? Hvordan foregår det konkret, og

er der skriftlige retningslinjer for konferencen?

›

Differentierer I behandlingen efter målgruppe? Hvorfor/hvorfor ikke? (f.eks. socialt udsatte,

personer med kognitive skader, personer med forskellige psykiske lidelser, gravide, kvinder

udsat for vold, unge, personer i familier med børn).

›

Hvilke typer rådgivning/terapi benytter I? (f.eks. miljøterapi herunder 12-trinsbehandling,

kognitiv adfærdsterapi, motiverende samtaler, kognitiv adfærdsterapeutisk familieorienteret

alkoholbehandling, Community Reinforcement Approach (CRA samt CRAFT for familiegrup-

per). Assertive Community Treatment (ACT), Intensive Case Management (ICM) eller Critical

Time Intervention (CTI)).

›

Hvordan inddrages den drikkende i planlægningen af sin egen behandling?

›

Hvordan inddrages familie/pårørende i behandlingen?

›

Hvordan er den farmakologiske behandling? Hvilke lægemidler anvendes? Hvorfor?

›

Hvordan gør I brug af Sundhedsstyrelsens rådgivningsmateriale, og i hvilket omfang

vurderer I, at I lever op til indholdet af rådgivningsmaterialet?

›

Hvordan gør I brug af NKR, og i hvilket omfang vurderer I, at I lever op til indholdet af NKR?

›

Har I kvalitetsstandarder og arbejder efter disse? Hvad er jeres oplevelse af kvalitetsstandarder?

›

Kunne I tænker jer, at der var bindende mindstekrav og/eller kvalitetsstandarder for

alkoholbehandlingen? (udarbejdet af Sundhedsstyrelsen).

›

Hvordan arbejder I med data i alkoholbehandlingen, og har I en datadreven praksis?

›

Hvordan arbejder I med udvikling af nye tiltag og metoder i alkoholbehandlingen, f.eks. brug

af video og lignende?

TILTAG OG METODER I ALKOHOLBEHANDLINGEN, F.EKS.

Udredning, behandling

og retningslinjer

(”kvalitet”)

BRUG AF VIDEO OG LIGNENDE?

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

TEMAER

SPØRGSMÅL

›

Har I etableret og beskrevet samarbejde om modtagelse af patienter fra sygehusene i jeres

optageområde?

›

Har I en aftale med behandlingspsykiatrien om vurdering af patienter? (med henblik på

f.eks. at afgøre om patientens afrusning forudsætter indlæggelse og/eller behandling i

sygehus eller kommunalt regi).

›

Har i et formaliseret samarbejde med behandlingspsykiatrien om behandling af borgere

med en såkaldt dobbeltdiagnose?

›

Er der et fungerende samarbejde med almen praktiserende læger i jeres optageområde?

Hvordan fungerer det?

›

Hvordan vurderer I overordnet jeres samarbejde med sygehuse, almen praksis, kommunale

instanser mv.?

›

Hvis I samarbejder med ambulant, dag- eller døgntilbud, hvordan udvælger I da jeres

offentlige eller private leverandører/samarbejdspartnere? Er der kriterier for udvælgelsen?

›

Har I særlig indsatser for tidlig opsporing af unge med alkoholafhængighed og/eller

behandlingskrævende alkoholforbrug?

›

Hvordan er misbrugsområdet for unge organiseret hos jer?

›

Har I specifikke tilbud til unge med alkoholafhængighed?

Samarbejder

Behandlingskrævende

unge

›

Hvis ja, omfatter tilbuddet også behandling for stofmisbrug? Hvis nej, hvorfor ikke?

›

Har I en anden tilgang til unge i behandling end voksne? Forklar, hvordan.

›

Hvordan er samspillet mellem forebyggelse og behandling på alkoholområdet for unge?

›

Hvor mange unge i alkoholmisbrugsbehandling vurderer du, at I har haft det seneste år?

(16-25 år)

›

Hvad er fordele og ulemper ved muligheden for at være anonym i forbindelse med ambulant

alkoholbehandling? For jer (alkoholbehandlingen) og for borgeren.

›

Hvordan er mulighederne for dag- eller døgnbehandling i kommunen/regionen? Hvilken

betydning har det for den ambulante alkoholbehandling?

›

Hvordan oplever I generelt, at kvaliteten af den ambulante alkoholbehandling er på tværs af

kommuner? Og hvordan har den udviklet sig?

›

Fordele og ulemper ved at alkohol og stofområdet ligger sammen/adskilt?

›

Hvordan ser det ”grå marked” – de private tilbud uden aftale med en kommune – ud i

kommunen/regionen?

›

Hvis I skal nævne et område, hvor jeres kvalitet halter mest, hvad er det så?

›

Hvis I skal nævne et område, hvor I gør det særligt godt i relation til den ambulante alkohol-

behandling, hvor er det så?

›

Hvad er de 2-3 vigtigste læringspunkter, som I har fået ud af at bedrive alkoholbehandling

gennem de seneste år?

›

Hvis I frit kunne vælge – og ikke skulle tage hensyn til økonomi – hvilke initiativer ville I ønske ta-

get hhv. på landsplan og i jeres kommune/region/institution for at forbedre alkoholbehandlingen?

›

Oplever I, at alkoholbehandling er et prioriteret område (økonomisk, ledelsesmæssigt,

politisk) i hhv. jeres kommune og nationalt?

Diverse spørgsmål og

vurdering

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

BILAG F

SPØRGESKEMA

Gennemgående for det udsendte spørgeskema gælder, at hvis organisationen yder

service for ﬂere kommuner, skulle svaret angivet for hver kommune. Dette fremgår ikke

af nedenstående spørgeskema for at gøre det muligt at få overblik over spørgsmål.

Samtidigt skal det bemærkes, at der er tilfælde, hvor spørgsmålet er særligt målrettet til

hhv. privat, kommunalt, fælleskommunalt eller regionalt. De tilfælde ses i tabellen.

Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen. Spørgeskemaet begynder på næste side.

Undersøgelsen bedes besvaret af leder på behandlingsstedet eller en medarbejder

udpeget af lederen.

Varetager I offentlig ﬁnansieret ambulant alkoholbehandling i din organisation?

(1)

(2)

Nej

Hvad er din stillingbetegnelse?

(1)

(2)

(3)

(4)

Leder

Sagsbehandler

Alkoholbehandler

Andet _____

Hvorledes er I organiseret i den institution, du repræsenterer?

(1)

(2)

(3)

(4)

Vi er et kommunalt behandlingstilbud for alkoholbehandling

Vi er en del af et fælleskommunalt samarbejde om alkoholbehandling

Vi er et regionalt behandlingstilbud

Vi er et privat tilbud, som leverer offentlig ﬁnansieret ambulant alkoholbe-

handling (Novavi, Blå Kors eller lignende)

De følgende spørgsmål omhandler, hvordan den ambulante alkoholbehandling er

organiseret. Følgende spørgsmål i tabellen varierer alt efter, om behandlingstilbuddet

enten er et privat tilbud eller et kommunalt, fælleskommunalt eller regionalt behand-

lingstilbuddene.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Kommunalt, fælleskommunalt eller regionale behandlingstilbud

Hvor mange kommuner har I samarbejdsaftaler (driftsaftaler

med) om at yde services indenfor ambulant alkoholbehandling?

(8)

(2)

(3)

(4)

(5)

Private behandlingstilbud

Du bedes udfylde hvilke(n) kommune(r) din organisation yder

service for.

Fra hvilke(n) kommune(r) kommer borger-

ne primært fra (den største volumen), når I

yder ambulante alkoholbehandling?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

(16)

(17)

(18)

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

(16)

(17)

(18)

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

(19)

(20)

(21)

(22)

(23)

(24)

(25)

(26)

(27)

(28)

(29)

(30)

(31)

(32)

(33)

(34)

(35)

(36)

(37)

(38)

(39)

(40)

(41)

(42)

(43)

(44)

(45)

(46)

(47)

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

(19)

(20)

(21)

(22)

(23)

(24)

(25)

(26)

(27)

(28)

(29)

(30)

(31)

(32)

(33)

(34)

(35)

(36)

(37)

(38)

(39)

(40)

(41)

(42)

(43)

(44)

(45)

(46)

(47)

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

(48)

(49)

(50)

(51)

(52)

(53)

(54)

(55)

(56)

(57)

(58)

(59)

(60)

(61)

(62)

(63)

(64)

(65)

(66)

(67)

(68)

(69)

(70)

(71)

(72)

(73)

(74)

(75)

(76)

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyn

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

(48)

(49)

(50)

(51)

(52)

(53)

(54)

(55)

(56)

(57)

(58)

(59)

(60)

(61)

(62)

(63)

(64)

(65)

(66)

(67)

(68)

(69)

(70)

(71)

(72)

(73)

(74)

(75)

(76)

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyn

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

(77)

(78)

(79)

(80)

(81)

(82)

(83)

(84)

(85)

(86)

(87)

(88)

(89)

(90)

(91)

(92)

(93)

(94)

(95)

(96)

(97)

(98)

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

(77)

(78)

(79)

(80)

(81)

(82)

(83)

(84)

(85)

(86)

(87)

(88)

(89)

(90)

(91)

(92)

(93)

(94)

(95)

(96)

(97)

(98)

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Hvilken forvaltning er den ambulante alkoholbehandling organiseret

under?

Socialforvalt-

ningen

Kommunalt,

fælleskommunalt

eller regionalt

behandlingstilbud

Sundheds-

forvaltningen

Arbejdsmarkeds-

forvaltningen

Andet – angiv

hvilken forvaltning

Du har svaret, at I er et privat

tilbud, som leverer offentlig

ﬁnansieret alkoholbehandling.

Vælg venligst hvilken andre former

for alkoholbehandling I varetager:

Sæt gerne ﬂere krydser

(1)

Vi leverer ydelser i enkeltsager for

kommunen

Vi varetager hele den kom-

(2)

munale alkoholbehandling (ambulant,

dag- og døgnbehandling)

(3)

(4)

(5)

Vi varetager ambulant behandling

Vi varetager dagbehandling

Vi varetager døgnbehandling

(4)

(5)

(6)

(7)

_____

Vælg venligst hvilke typer af behandling din organisation tilbyder:

Sæt gerne ﬂere krydser.

Ambulant

behandling

Kommunalt,

fælleskommunalt eller

regionalt behandlings-

tilbud

Dagbehandling

Døgnbehandling

(3)

(4)

(6)

Er den ambulante alkoholbehandling leveret af:

Egen leverandør

Kommunalt,

fælleskommunalt eller

regionalt behandlings-

tilbud

Ekstern leverandør

(1)

(2)

Er alkohol dagbehandling leveret af:

Egen leverandør

Kommunalt,

fælleskommunalt eller

regionalt behandlings-

tilbud

Ekstern leverandør

(1)

(2)

Er alkohol døgnbehandling leveret af:

Egen leverandør

Kommunalt,

fælleskommunalt eller

regionalt behandlings-

tilbud

Ekstern leverandør

(1)

(2)

Er den ambulante alkoholbehandling og stofbehandling i samme organisation?

Ledelsesmæssigt

Geograﬁsk (samme lokaler)

(1)

Nej

(2)

De følgende spørgsmål vedrører, hvordan den ambulante alkoholbehandling

foregår, og hvilke behandlingsmetoder der anvendes.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Hvorfra bliver borgerne henvist eller opfordret til at søge hjælp? Sæt gerne ﬂere krydser

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

Selvhenvendere (henvendelse uden henvisning)

Praktiserende læge

Hospitalsafdeling (somatisk inkl. skadestue)

Hospitalsafdeling (psykiatrisk, inkl. skadestue og distriktspsykiatri)

Familie/venner/arbejdsgiver

Politi/kriminalforsorgen

Kommunalforvaltning

Andet ________________________________________

Prioriter i en prioriteret rækkefølge, hvorfra borgerne oftest bliver henvist eller opfordret til at

søge hjælp? (Sæt det sted, hvor ﬂest bliver henvist fra, øverst og det sted, hvor færrest bliver

henvist fra, nederst. Du kan trække rubrikkerne op og ned)

Selvhenvendere (henvendelse

uden henvisning)

Praktiserende læge

Hospitalsafdeling (somatisk

inkl. skadestue)

Hospitalsafdeling (psykiatrisk,

inkl. skadestue og distriktspsy-

kiatri)

Familie/venner/arbejdsgiver

Politi/kriminalforsorgen

Kommunal forvaltning

Andet

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Hvor mange borgere har I i ambulant alkoholbehandling i din organisation? (Angiv et gennemsnit (set over

det sidste år) for antallet af borgere, som I har indskrevet i behandling)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

<50

50-99

100-199

200-499

500-999

≥1000

Hvilke typer behandling tilbyder I som del af den ambulante alkoholbehandling? Sæt gerne ﬂere krydser

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

Farmakologisk behandling

Psykosocial behandling

Kognitiv adfærdsterapi

Familieorienteret terapi

Terapi for pårørende

NADA-akupunktur

12-trins behandling

Dobbeltfokuseret terapi

Andre typer - skriv venligst her: ________________________________________

Varetager I selvstændigt afrusning og abstinensbehandling i jeres organisation?

(1)

(2)

Nej

Har I egne retningslinjer (instrukser) for kontrol af borgerne i afrusning og abstinensbehandling?

(1)

(2)

Nej

Hvor ofte kontrollerer I typisk afrusningen og abstinensbehandlingen?

(1)

(2)

(3)

(4)

Daglig kontrol

Med få dages interval

Ugentligt

Sjældnere

Hvem foretager afrusning og abstinensbehandling? Sæt gerne ﬂere krydser

(1)

(2)

Alkoholbehandler

Misbrugsbehandler

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

(3)

(4)

(5)

(6)

Social- og sundhedsassistent

Sygeplejerske

Læge

Anden ________________________________________

Har I etableret faste samarbejdsaftaler om indlæggelse på døgninstitution/ hospitalsafde-

ling til afrusning og abstinensbehandling, hvis der skønnes behov?

(1)

(2)

Nej

Udvælger I døgnbehandlingsinstitution efter særlige kriterier?

(1)

(2)

Nej

Hvilke kriterier udvælger i døgnbehandlingsinstitution efter?

________________________________________ ________________________________________

Anvender I et eller ﬂere af følgende medikamenter til behandling af alkoholafhængighed

(ikke evt. psykiatrisk lidelse)?

Sæt evt. ﬂere krydser

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

Disulﬁram (Antabus)

Acamprosat (Campral)

Naltrexon (Adepend; Naltrexon "AOP")

SSRI (antidepressiva)

Andet (nævn) ________________________________________

Anvender ingen medikamenter

Foretager I systematisk screening for psykiatrisk comorbiditet i jeres organisation?

(1)

(2)

Nej

Med hvilket instrument?

Sæt evt. ﬂere krydser

(1)

(2)

(3)

ASI (Addiction Severity Index)

M.I.N.I. (The Mini-International Neuropsychiatric Interview)

Andet (nævn) ________________________________________

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Foretager I systematisk screening for somatisk comorbiditet i jeres organisation?

(1)

(2)

Nej

De følgende spørgsmål handler om, hvor mange og hvilke ressourcer kommunen har afsat til ambulant

alkoholbehandling.

Oplysningerne om ansatte og faggrupper i jeres organisation, kan evt. hentes fra Tilbudsportalen (htt-

ps://tilbudsportalen.dk/tilbudssoegning/landing/index). Det er vigtigt, at vi får så opdaterede oplysninger

som muligt, så derfor beder vi jer udfylde skemaet og gerne tjekke med tallene på Tilbudsportalen.

Hvor mange personer (omregnet til årsværk) er beskæftiget med ambulant alkoholbehandling

(inkl. psykologer, læger og behandlere/terapeuter) i jeres organisation?

Angiv antal årsværk i alt.

________________________________________ ________________________________________

Hvor mange af disse årsværk har følgende uddannelsesbaggrund?

(Angiv ca. antal årsværk ud for hver kategori)

›

Læger

›

Sygeplejersker

›

Anden sundhedsfaglig (fx social- og sundhedsassistent)

›

Social (fx socialrådgiver)

›

Pædagogisk (fx socialpædagog)

›

Psykologer

›

Andet

Ved angivelse af andet, uddyb venligst hvilken uddannelse?

________________________________________ ________________________________________

Har I fastansatte læge(r) i jeres organisation?

(1)

(2)

Nej

›

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Hvor mange alkoholbehandlere har en kompetencegivende efteruddannelse?

(Angiv antal årsværk ud for hver kategori)

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv eller systemisk familieterapi

Anden terapeutisk uddannelse

Grunduddannelse for alkoholbehandlere

i offentlig ambulant alkoholbehandling

________________________________________

Hvordan sikres udvikling af medarbejdernes kompetencer i øvrigt? Sæt gerne ﬂere krydser.

(1)

(2)

(3)

Der er faste programmer for introduktion af nye medarbejdere

Der er supervision af medarbejdere

Andet [skriv gerne hvordan] ________________________________________

Orienterer alkoholbehandlerne borgernes egen praktiserende læge om behandlingen (hvis borgeren

har givet tilladelse)?

(1)

(2)

(3)

(4)

Ja, ved opstart

Ja, både ved opstart og afslutning

Ja, ved afslutning af patienterne

Nej

Hvor lang tid går der fra henvendelse med ønske om alkoholbehandling til, at borgeren kan komme i

gang med behandling i din organisation?

(1)

(2)

(3)

(4)

< 3 dage

4-7 dage

8-14 dage

> 14 dage

Hvor stor en andel (i procent) er gengangere i alkoholbehandlingen? Angiv cirka andel i procent

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

0-10%

10-20%

20-30%

30-40%

40-50%

>50%

Opretter I en individuel behandlingsplan for hver borger i behandling i din organisation?

(1)

(2)

Nej

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Arbejdes der systematisk med tilbagefaldsforebyggelse og efterbehandling?

(1)

(2)

Nej

Arbejdes der med data/dokumentation til opfølgning på effekt?

(1)

(2)

Nej

Arbejdes der systematisk med brugerfeedback?

(1)

(2)

Nej

Hvilke(t) grundlag arbejder I efter i alkoholbehandlingen i din organisation? Sæt gerne ﬂere krydser

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

Sundhedsstyrelsens rådgivningsmateriale

Sundhedsstyrelsen Nationale Kliniske Retningslinjer

Læring fra alkoholbehandlingskurser

Udenlandske anbefalinger

Egne beskrivelser af den faglige kvalitet

Andet

Hvis du har angivet 'andet', bedes du beskrive her, hvilke andre grundlag I arbejder efter:

________________________________________ ________________________________________

De følgende spørgsmål omhandler behandlingskrævende unge med et behandlingskrævende alkoholmisbrug.

Hvilke tilbud ﬁndes der til unge med behandlingskrævende alkoholmisbrug hos jer?

(1)

(2)

(3)

Vi har et særligt tilbud til unge mellem 16-25 år

Vi har et særligt tilbud til unge under 18 år

Vi har et særligt tilbud til unge over 18 år

(4)

Vi har ikke speciﬁkke tilbud til unge med behandlingskrævende alkoholmisbrug. Gruppen

behandles på samme måde som de ≥ 25 år.

Hvor foregår behandlingen af unge med behandlingskrævende misbrug hos jer?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

Samme sted som behandling for voksne med behandlingskrævende alkoholmisbrug

Separat afsnit for unge i alkoholbehandlingen

Separat afsnit udenfor alkoholbehandlingen (fx i rusmiddelcenter)

Det er ikke formaliseret, hvordan behandlingstilbud til unge er organiseret i kommunen

Andet ________________________________________

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

AFDÆKNING AF KVALITET I OFFENTLIGT

FINANSIERET AMBULANT ALKOHOLBEHANDLING

Hvordan foregår behandling af behandlingskrævende unge med alkoholmisbrug i din organisation?

Sæt gerne ﬂere krydser

(1)

(2)

(3)

(4)

Behandlingen foregår på samme måde som for voksne

Der er mere socialt fagligt fokus i behandling af unge med alkoholmisbrug

Behandlingen omhandler som oftest både stof- og alkoholmisbrug

Andet ________________________________________

Hvorfor tilbyder I ikke behandling til unge i alderen 16-25 år i jeres organisation?

(1)

(2)

(3)

(4)

Vi har ingen henvendelser/henvisninger i aldersgruppen

Vi har ikke ressourcerne til det

Vi mener ikke, at det er relevant for denne målgruppe

Andet ________________________________________

Afslutningsvis, har I et eller ﬂere forslag til, hvordan man bedst kunne løfte kvaliteten af den

ambulante alkoholbehandling?

________________________________________ ________________________________________

Tak for din deltagelse.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

ADDRESS

COWI A/S

Parallelvej 2

DK-2800

Kongens Lyngby

Danmark

PHONE

FAX

WWW

56 40 00 00

56 40 99 99

[email protected]

cowi.dk

Decide

60 72 82 05

[email protected]

decide.nu

ADDRESS

PHONE

WWW

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af COWI Danmark ved Marie-Louise

Mølbak og Decide ved Lars Skytte Petersen. November 2019.