SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 168
Offentligt

2019

Sundhedsstyrelsens Servicetjek af

offentligt finansieret alkoholbehandling

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

[Forside - Title]

Side 2/14

Sundhedsstyrelsens Servicetjek af offentligt finansieret alkoholbehandling

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Versionsdato:06.12.2019

Format:

pdf

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 1/24

Indholdsfortegnelse

Servicetjek af offentligt finansieret alkoholbehandling ...........................................2

Afgrænsning af Sundhedsstyrelsens servicetjek .......................................................... 2

Udviklingspotentialer ...........................................……………………………………...3

Introduktion til alkoholbehandlingsområdet ...............................................................4

Kvaliteten i offentligt finansieret alkoholbehandling ..............................................6

Kvalitetsstandarder......................................................................................................... 7

Tilbud indrettet efter patienterne ................................................................................... 9

Farmakologisk behandling .......................................................................................... 10

Sundhedsfaglig alkoholbehandling .............................................................................. 10

Varigheden af behandlingsforløb .............................................................................12

Strukturelle faktorer ...................................................................................................... 14

Styringsramme og organisering .................................................................................. 14

Tilsyn med alkoholbehandlingssteder ......................................................................... 15

Data vedr. alkoholbehandling ...................................................................................... 17

Personalets kompetencer ........................................................................................18

Uddannelse af medarbejdere i offentligt finansieret alkoholbehandling...................18

Prioritering af social- og sundhedsfagligheden ........................................................... 18

Tilbud til unge ...........................................................................................................20

Opsporing og tidlig indsats.......................................................................................20

Unge i behandling ....................................................................................................20

Referencer ...................................................................................................................... 22

Bilagsfortegnelse .............................................................................................................. 23

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 2/24

1. Servicetjek af offentligt

finansieret alkoholbehandling

Afgrænsning af Sundhedsstyrelsens servicetjek

I forbindelse med 1. behandlingen af beslutningsforslag nr. B 27 om alkoholbehandlings-

pakke som led i sundhedsreformen og forespørgselsdebat F18 om styrket

alkoholbehandling til unge den 10. januar 2019 var der i Folketinget opbakning til, at

Sundhedsministeren bad Sundhedsstyrelsen om at foretage et servicetjek af den

offentligt finansierede alkoholbehandling.

Sundhedsstyrelsen skal med servicetjekket afdække de udfordringer, der er på

alkoholbehandlingsområdet af både faglig og strukturel karakter. Servicetjekket skal som

minimum indeholde en vurdering af alkoholbehandlingsområdet og følgende temaer:



Kvaliteten af behandlingen i den offentligt finansierede alkoholbehandling

Strukturelle faktorers betydning for kvalitet i alkoholbehandlingen

Personalets kompetencer

Tilbud til unge med alkoholafhængighed

Servicetjekket omfatter alkoholbehandling efter sundhedslovens § 141, hvor det fremgår,

at kommunalbestyrelsen skal tilbyde vederlagsfri behandling enten ved at etablere

behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler med andre

kommunal- bestyrelser, regionsråd eller private institutioner.

Private alkoholbehandlingssteder, der kun behandler borgere, som selv betaler, f.eks.

via en arbejdsgiverbetalt forsikring, er ikke inkluderet i servicetjekket.

Sundhedsstyrelsen har som en del af grundlaget for servicetjekket anmodet

konsulentvirksomhederne COWI/DECIDE om at gennemføre en afdækning af kvaliteten i

den offentligt finansierede alkoholbehandling. COWI/DECIDE har baseret afdækningen

på spørgeskemaundersøgelse og interviews med alkoholbehandlingssteder, og der er

undervejs tillige afholdt to dialogmøder med interessenter på alkoholbehandlingsområdet.

Patienter og pårørende er ikke blevet interviewet i forbindelse med afdækningen.

Afdækningsrapporten belyser dermed alene offentligt finansierede behandlingssteders

eget bud på kvalitet i alkoholbehandlingen.

Afdækningsrapporten opstiller følgende hovedudfordringer, som servicetjekket belyser

yderligere:



Opsporingsgab mellem borgere med behov for behandling og borgere i behandling

Opsporing og rekruttering af 25-45 årige til behandling

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 3/24



Rammer for kommunernes styring af serviceniveau, kvalitet og økonomi

Uddannelse og kompetenceniveau i alkoholbehandlingen

Faglig kvalitet hos mindre behandlingssteder med få ansatte

Herudover skitserer servicetjekket dertil en række forhold og udfordringer, som ikke har

været omfattet af afdækningsrapporten bl.a. grundet afgrænsningen af

COWI/DECIDEs konsulentopgave, men som også vurderes at være afgørende for en

samlet vurdering af kvaliteten i den offentligt finansierede alkoholbehandling.

Særskilte udfordringer med kvaliteten i behandlingen af hhv. gravide med et

rusmiddelproblem og borgere med dobbeltdiagnoser er ikke omfattet af dette servicetjek.

Sundheds- og Ældreministeriet har i oktober 2019 oversendt Sundhedsstyrelsens

evaluering af tilbuddene til gravide med et rusmiddelproblem til orientering til

Folketingets sundhedsordførere og socialordførere. De to områder er derfor ikke

nærmere gennemgået i dette servicetjek.

Notatet er opbygget efter de fire hovedtemaer, som Sundhedsstyrelsen blev bedt om at

undersøge, men disse hovedtemaer er suppleret og perspektiveret med en række

tilhørende undertemaer, der har betydning for den kvalitet, som patienten møder i

forbindelse med alkoholbehandlingen i sidste ende.

Udviklingspotentialer

Kvalitet i alkoholbehandling omhandler naturligvis indholdet af selve alkoholbehandlingen,

men kvalitet handler i lige så høj grad om delelementer som tidlig opsporing, rekruttering,

kapacitet, fornuftig vægtning af sundheds- og socialfaglig tilgang og personalets

kompetencer. Herudover handler det også om fleksibilitet i tilbuddene bl.a. i

behandlingens intensitet og placering på døgnet, så de kan tilpasses patientens liv og

behov, ikke omvendt. Fokus på og kvalitet i alle disse delelementer er vigtige for, at den

drikkende, dennes pårørende og samfundet som helhed kan have tillid til, at den

alkoholbehandling, der foregår, sker efter den højest mulige standard. Patienternes tillid

til både de behandlere og den behandling, som de møder, er vigtig for resultatet.

Der er sket en positiv udvikling i kvaliteten fra begyndelsen af kommuneres ansvarsperiode

til i dag, men der er fortsat flere forhold og elementer i alkoholbehandlingen som er af

svingende kvalitet, og hvor der er brug for at prioritere anderledes og løfte kvaliteten.

Der er et behov for at styrke den sundhedsfaglige del af alkoholbehandlingen, da der er

tale om behandling af patienter med afhængighed, og mange er i medicinsk

behandling. Der vurderes at være en væsentlig risiko for patientsikkerheden, hvis

patienten ikke systematisk tilbydes eller er i kontakt med sundhedsfagligt personale.

Patienten bør mødes af samme sundhedsfaglighed, som når man kommer ind i andre

dele af sundhedsvæsnet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 4/24

Forpligtigende nationale kvalitetsstandarder for alle behandlingssteder, både offentlige og

private, kan bidrage til at øge kvalitetsniveauet og patientsikkerheden. Nationale

kvalitetsstandarder, som alle, der ønsker at tilbyde alkoholbehandling, skal følge, kan øge

sandsynligheden for, at den behandling, som patienten får, er evidensbaseret og

kvalitetssikret. For at øge gennemsigtigheden særligt for den drikkende og pårørende,

bør behandlingsstederne gøre deres egen kvalitetsstandard offentligt tilgængeligt.

Nationale kvalitetsstandarder kan ligeledes være en ramme, der er med til at strukturere

og systematisere tilsynsarbejdet, samt tydeligøre for tilbuddene, hvilke kvalitetsparametre

de skal leve op til for at kunne tilbyde alkoholbehandling i Danmark - offentligt

finansieret eller ej.

Det bør sikres, at medarbejdere med borger/patientkontakt har kompetencerne til at

identificere alkoholproblemer, og at der generelt er et øget fokus på opsporing og

rekruttering, da det vil være til gavn for både for den drikkende, pårørende og for

samfundet.

Fokus på tidlig opsporing og rådgivning af unge med alkoholproblemer bør øges. Tilbud til

unge med et behandlingskrævende brug af alkohol bør være tilrettelagt med et bredt sigte

på behandling af alkoholproblemer og andre rusmidler samt have en både social- og

sundhedsfaglig tilgang.

Introduktion til alkoholbehandlingsområdet

Forbruget af alkohol har stor betydning for folkesundheden i Danmark. Et stort forbrug af

alkohol kan have personlige, sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser for

den, der drikker, ligesom det har betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Mange risikofaktorer har en negativ social gradient forstået på den måde, at borgere, der

er dårligt socioøkonomisk stillede, ofte ryger mest, motionerer mindst og spiser mest

usundt. Sådan forholder det sig ikke entydigt med alkohol i Danmark.

Evidens- og vidensbaseret alkoholbehandling er afgørende for at imødekomme de

negative konsekvenser, som en alkoholafhængighed eller et skadeligt forbrug medfører

for den drikkende og pårørende samt for kommuner og sundhedsvæsenet, da en lang

række udgifter i både sundheds- og i socialsektoren hænger sammen med for stort et

alkoholforbrug.

Mange danskere har et stort forbrug af alkohol. En undersøgelse fra 2008 har

estimeret, at der i Danmark er ca. 140.000 med alkoholafhængighed, og ca. 585.000

med et skadeligt forbrug (1). I Den Nationale Sundhedsprofil, der gennemføres næste

gang i 2021 forventes stillet nye spørgsmål, der muliggøre et nyt estimat for omfanget

af alkoholafhængige i 2022.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 5/24

Data fra det nationale alkoholbehandlingsregister (NAB) viser, at

alkoholbehandlingsstederne har indberettet, at 17.600 patienter var i alkoholbehandling i

2017, og at ca. halvdelen af de, der er i alkoholbehandling i et givent år, er gengangere,

dvs. har været i alkoholbehandling før det nuværende forløb. Kun ca. en tredjedel, der er i

behandling i et givent år, afsluttes samme år, og heraf afsluttes kun ca. 2.500 med en

færdigbehandlingskode. De resterende patienter har enten selv afsluttet behandlingen

eller er fortsat indskrevet i behandlingen. I 2018 var der 6.500 patienter, der var

indskrevet i mere end 1 år.

Tabel 1. Antal personer i alkoholbehandling pr. år for perioden 2008-2018

År

Antal

personer

Heraf

Antal

nye i be-

handling

Antal

kendte i

behand-

ling

Kilde

Note

Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (pr. 4. juli 2019), Sundhedsdatastyrelsen.

Inkluderer personer med oplyst CPR-nummer og personer i anonym alkoholbehandling. En person kan

optræde flere gange, hvis personen er indskrevet i anonyme behandlingsforløb.

6.404

7.425

8.446

8.613

8.947

9.280

9.487

5.902

6.671

7.018

6.834

7.677

7.792

8.096

2008

12.306

2010

14.096

2012

15.464

2014

15.447

2016

16.624

2017

17.072

2018

17.583

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 6/24

2. Kvaliteten i offentligt finansieret

alkoholbehandling

Afdækningsrapporten og KL har peget på, at der er sket en positiv udvikling i kvaliteten fra

kommunerne fik ansvaret for alkoholbehandlingen til i dag. Dette vurderes alene i forhold

til kommunernes startsted i 2007 og er ikke en sammenligning eller udvikling ift. kvaliteten

i alkoholbehandlingen før 2007, hvor ansvaret lå hos amterne. Men der er fortsat flere

forhold og elementer i alkoholbehandlingen, som er af svingende kvalitet, og hvor der er

brug for at prioritere anderledes og løfte kvaliteten.

Der kan peges på behovet for at styrke den sundhedsfaglige del af

alkoholbehandlingen. Da der er tale om behandling af patienter med afhængighed, og

mange er i medicinsk behandling, vurderes der at være en væsentlig risiko for

patientsikkerheden, hvis patienten ikke systematisk tilbydes eller er i kontakt med

sundhedsfagligt personale.

Det bør være sådan, at alle alkoholbehandlingssteder systematisk skal tilbyde

patienterne undersøgelse, vurdering, behandling og evt. viderehenvisning på samme

måde, som hvis patienten kom ind i andre dele af sundhedsvæsnet, især da det

vurderes at alkoholbehandling for mange af patienterne, særligt socialt udsatte, kan være

eneste kontakt til behandlingssystemet.

Nationale kvalitetsstandarder, som alle, der ønsker at tilbyde alkoholbehandling, skal følge,

øger sandsynligheden for, at den behandling, som patienten får, er evidensbaseret og

kvalitetssikret, uden at det er afhængigt af bopælskommune. Ved at hver kommune gør

deres kvalitetsstandard offentligt tilgængelig øges gennemsigtigheden af tilbuddene for

både den drikkende og pårørende.

I et behandlingsforløb bør der efter tre måneder tages aktivt stilling til, om målet med

behandling er nået eller om behandlingsforløbet evt. skal forlænges. Det ser ud til, at

Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at et behandlingsforløb som udgangspunkt

planlægges af tre måneders varighed, ikke efterleves.

Det peger på, at der bør udvikles nationale vejledninger eller kvalitetsstandarder, der mere

detaljeret beskriver indholdet af god alkoholbehandling.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 7/24

Kvalitetsstandarder

Kravene til offentligt finansieret alkoholbehandling fremgår af Sundhedslovens kap. 40, §

141

og er beskrevet i afdækningsrapportens kap. 3.

Det forventes, at alkoholbehandlingsstederne benytter sig af den aktuelt bedste faglige

viden om metoder og indsatser, men der er ikke krav om, at kommunerne eller

alkoholbehandlingsstederne skal udarbejde kvalitetsstandarder

, minimumsstandarder

eller lignende. Der er slåedes ikke standarder vedr. indhold af selve behandlingen,

personalesammensætning, personalets kompetencer og uddannelse, som

behandlingsstedet skal leve op til for at etablere sig som et alkoholbehandlingssted.

Herudover er det ligeledes ikke defineret i sundhedsloven, hvilke (kvalitets)krav et

behandlingssted skal overholde for at etablere sig som f.eks. et ambulant tilbud til

alkoholbehandling.

Den enkelte kommune kan på det grundlag i høj grad selv fastlægge serviceniveauet af

alkoholbehandlingen, bortset fra retten til behandling inden for 14 dage fra henvendelse.

Der er i loven ikke en definition af, hvad behandlingsopstart vil sige. Pga. muligheden for

både at vælge offentligt og privat behandlingssted kan patienter med samme

bopælskommune opleve forskelligt serviceniveau og kvalitet.

I afdækningsrapporten og på dialogmøderne med interessenter blev der efterspurgt flere

kvalitetskrav til indholdet, dels for at kunne opstille krav til private behandlingssteder, dels

for at skabe mere ensartede behandlingstilbud på tværs af landet, hvilket også er et mål

for den øvrige sundhedsbehandling efter sundhedsloven.

2.1.1.

Betydningen af kvalitetsstandarder

Indførelsen af kvalitetsstandarder, minimumskrav eller lignende kan være med til at hæve

kvaliteten på tværs af landet og behandlingssteder (kommunale/private).

Kvalitetsstandarder kan bidrage til, at:



gøre behandlingstilbuddets tilgang synlig for den drikkende og pårørende

sikre fleksibilitet i behandlingstilbud og inddragelse af patienten i udviklingen af egen

behandlingsplan

tydeliggøre behandlingens kvalitet, personalesammensætning og indhold, fx krav om

objektiv undersøgelse, lægekontakt, terapityper, efterbehandling

alkoholbehandlere og ledelse har et fælles arbejdsredskab, der sikrer ensartethed

give ledelsen et styringsredskab og måleværktøj

Sundhedsstyrelsens servicetjek har udelukkende set på tilbud efter § 141 i Sundhedsloven. Kommunernes forebyggede ind-

sats, dvs. krav til kommunerne om at skabe ramme for en sund levevis (§ 119, stk. 1) og etablerer forebyggende tilbud til bor-

gerne (§ 119, stk. 2), er ikke inkluderet.

Kommuner skal udarbejde kvalitetsstandarder for tilbud efter serviceloven, men ikke for tilbud efter sundhedsloven. Kvalitets-

standarder efter serviceloven skal vise borgerne, hvilket indhold/serviceniveau kommunalbestyrelsen har fastlagt for tilbuddene i

kommunen, jf. bekendtgørelse nr. 430 af 30/4 2014.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 8/24



fastlægge den politiske prioritering af området ift. kvalitet og kapacitet

fastlægge hvilke medarbejdere, der kan udføre hvilke opgaver, fx at sundhedsfagligt

personale skal varetage den objektive undersøgelse eller at en læge skal varetage

ordinationen af den akutte afrusning af hensyn til patientsikkerheden.

give bedre måleredskaber for tilsyn

Det kan også indgå i kvalitetsstandarden, hvordan behandlingsstedet skal håndtere et af-

brudt familieorienteret behandlingsforløb eller et andet behandlingsforløb for en forælder

med hjemmeboende børn.

Nationale kvalitetsstandarder for alkoholbehandling bør gælde for alle behandlingssteder,

der tilbyder alkoholbehandling, således at borgeren er sikret behandling af god kvalitet og

samme ensartede standard, uanset om det er et privat eller kommunalt behandlingssted,

om behandlingen er privat eller kommunalt finansieret eller hvor i landet, borgeren er

bosat. Et højt kvalitetssikret grundniveau i behandling af patienter er vigtig for

patientsikkerheden og effekten af behandlingen, uanset hvor den foregår.

Kvalitetsstandarder bør baseres på Sundhedsstyrelsens anbefalinger og

rådgivningsmateriale, erfaringer fra øvrige standarder i sundhedsvæsenet og udarbejdes

i samarbejde med en række eksperter og patienter på området.

Forpligtigende nationale kvalitetsstandarder for alle alkoholbehandlingstilbud, offentlige og

private kan bidrage til at give den enkelte kommune bedre mulighed for at fastlægge et

kvalitets-, service- og udgiftsniveau. Ved at indføre forpligtigende nationale

kvalitetsstandarder, som også de private behandlingssteder skal følge, kombineret med

at kommunen er forpligtiget til at betale for borgerens behandling på det private

behandlingssted, gives kommunerne mulighed for at nægte at betale for

alkoholbehandling, der ikke er evidensbaseret og kvalitetssikret. De nuværende regler

giver ikke kommunerne denne mulighed.

Hvis kommunerne i tillæg til nationale standarder også beslutter at udarbejde kommunale

kvalitetsstandarder, kan de med fordel indeholde måltal for kapaciteten og kvaliteten,

dvs. hvor mange af de estimerede alkoholafhængige i kommunen, der skal i behandling

indenfor 1 år, hvor langt et standardforløb skal være før en behandlingsplan skal

revurderes (jf. afsnit 2.3), andel af patienter i behandling der skal være alkoholfri ved

afsluttet behandling, hvornår en behandling skal være afsluttet, eller andelen af

gengangere inden for 12 måneder efter afsluttet behandling.

2.1.2.

Kvalitet i tidlig opsporing

Kommunerne oplyser, at behandlingsretten på 14 dage fra borgeren henvender sig til

behandlingen går i gang, i vid udstrækning overholdes. Konklusionen kunne derfor

umiddelbart være, at der ikke i stort omfang er et udækket behandlingsbehov.

I afdækningsrapporten er det problematiseret, om der gøres nok for, at borgere med en

alkoholafhængighed kommer i alkoholbehandling. Forskellen mellem antallet af borgere

med alkoholafhængighed og antallet i alkoholbehandling kaldes i rapporten for

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 9/24

opsporingsgabet. Der estimeres som tidligere beskrevet at være ca. 140.000

alkoholafhængige, mens der i 2018 var ca. 17.600 i alkoholbehandling.

Flere kommunale parter tilkendegiver i afdækningen, at de ikke selv arbejder med

opsporing, og at flertallet af borgere i behandling er selvhenvendere eller henvist af

praktiserende læger og i mindre omfang fra andre kommunale instanser. Det lave antal

af henviste fra andre dele af forvaltningen og sundhedsvæsnet tyder derfor på

utilstrækkelig systematisk opsporing.

Adskillige undersøgelser viser, at der både for den alkoholafhængige og dennes eventuelle

børn og andre pårørende samt samfundsmæssigt er store konsekvenser af

alkoholforbruget. Den nationale sundhedsprofil fra 2017 viser, at mellem 10 og 55 %. af

de personer, der har et storforbrug af alkohol, gerne vil nedsætte deres storforbrug.

Andelen afhænger af alder og er størst i aldersgrupperne 35-54 år (4).

Behandlingsstederne oplyser, at den hyppigste årsag til, at borgere henvender sig om

alkoholbehandling, er, at borgeren selv ønsker sit alkoholproblem løst.

En relevant tilgang til opsporing kan være, at kommuner, almen praksis og regioner

samarbejder om procedurer for systematisk screening, opsporing og elektronisk

henvisning til alkoholbehandling. Det er samtidigt afgørende, at medarbejdere med

borger/patientkontakt har kompetencerne til at kunne identificere dels borgere med

alkoholproblemer, dels børn i familier med alkoholproblemer, og dernæst til at kunne have

samtaler om bekymring for alkoholproblemer.

Tilbud indrettet efter patienterne

Alkoholbehandling bør være indrettet således, at den kan rumme både de forskellige

behov og ønsker i gruppen af borgere med behov for behandling og variationerne i

deres skadelige forbrug. Tilbudsviften bør derfor variere i f.eks. behandlingsintensitet

(f.eks. døgnbehandling) og placering på døgnet (f.eks. efter arbejde).

En måde, hvorpå alkoholtilbuddene kan øge fleksibiliteten, så de er indrettet efter den

drikkende behov og tilværelse, er ved samarbejde på tværs af tilbud og øget

gennemsigtighed i tilbuddenes indhold og tilgang, således det er nemt for målgruppen

at finde beskrivelse af det enkelte behandlingssteds tilbud. Mindre kommunale

alkoholbehandlingssteder kan have svært ved at tilbyde og tilpasse variation i deres

tilbud. Dette kan dog bl.a. løses ved øget samarbejde og koordinering af tilbud på tværs

af kommunerne.

Patienter behøver ikke nødvendigvis have diagnosen ”alkoholafhængighed” for at have

et behov for alkoholbehandling. 85 % af de patienter, der indgår i alkoholbehandlingen i

dag, har fået diagnosen alkoholafhængig (2). Patienter, der i forbindelse med den

indledende udredning får diagnoserne ”skadelig forbrug af alkohol” og ”problem med

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 10/24

alkoholforbrug” kan ligeledes have et behov for alkoholbehandling. Alkoholbehandling

bør indrettes således, at den kan rumme patienter med et skadeligt forbrug og patienter

med en afhængighed.

Det er ligeledes vigtigt, at selve tilbuddet er indrettet på en måde, der gør, at den også

kan rumme, at personer med behov for alkoholbehandling er ikke en homogen gruppe,

men har derimod forskellige baggrunde og forudsætninger, f.eks. den drikkendes

netværksstøtte og arbejdsmarkedstilknytning.

Farmakologisk behandling

Behandlingsstederne rapporterer selv i afdækningsrapporten, at deres farmakologiske

behandling i høj grad er i overensstemmelse med nationale kliniske retningslinjer (NKR)

og rådgivningsmateriale. Salgstal for lægemidler til brug i alkoholbehandling viser dog, at

fordelingen i brug af præparater ikke er i overensstemmelse med anbefalingerne i NKR.

Dermed synes den farmakologiske behandling ikke at være af tilstrækkelig høj kvalitet.

Evidensgrundlaget for benyttelse af lægemidlerne acamprosat og naltrexon til

alkoholbehandling er højere end evidensgrundlaget for benyttelse af disulfiram.

Behandlingsstederne oplyser, at de anvender alle tre lægemidler, men afdækningen

viser ikke, hvor ofte hvert lægemiddel bruges i behandlingen. Dog viser tal for det årlige

lægemiddelsalg, at brugen af disulfiram i 2019 var ca. 650.000 DDD/kvartal, mens

brugen af acamprosat og naltrexon var på hhv. ca. 95.000 DDD/kvartal og ca. 20.000

DDD/kvartal. Disse tal viser, at disulfiram fortsat er det mest anvendte lægemiddel til

alkoholbehandling. Det bekræfter et generelt billede af, at anbefalingerne om

farmakologisk behandling af alkoholafhængighed i NKR ikke følges.

Der synes derved nogen uoverensstemmelse imellem behandlingsstedernes opfattelse af

at leve op til NKR og den farmakologiske behandling, der i praksis udføres på

behandlingsstederne. Der kan være flere årsager til denne uoverensstemmelse. En

årsag kan være, at lægemidlet disulfiram er benyttet i behandlingen igennem mange år,

og derfor er et lægemiddel, som patienterne kender.

Sundhedsfaglig alkoholbehandling

Afrusning beskrives i afdækningsrapporten at være en typisk læge- eller sygeplejerske-

opgave. Dog fremgår det af rapporten, at opgaven i nogle tilfælde også udføres af social-

og sundhedsassistenter og af andre end sundhedsfagligt personale.

85 % af de patienter, der indgår i alkoholbehandlingen, er afhængige af alkohol (2),

mens resten har et skadeligt forbrug af alkohol. Diagnosticering af alkoholafhængighed

er kompleks opgave, og det at skelne imellem diagnoser inden for afhængighed og

abstinens, er en lægefagliglig opgave, der kræver en særskilt ekspertise og viden

omkring både symptomer og diagnoser. Samtidig er afrusning af den alkoholafhængige

patient en kompleks opgave, som kræver sundhedsfaglig ekspertise. Det er derfor vigtigt,

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 11/24

at tilstedeværelse af relevant sundhedsfagligt personale prioriteres, herunder at der er

læger til ordination af lægemidler og objektiv vurdering af den evt. svært abstinente

patient.

Der bør stilles krav om, at der forud for afrusning foreligger en relevant sundhedsfaglig

vurdering af, om der er tale om en afhængighed af alkohol, samt hvor, hvordan og i

hvilket omfang en afrusning skal forløbe (2).

Er patienten tilvænnet store mængder af alkohol dagligt, kan det være farligt og livstruende

for patienten at stoppe med at drikke alkohol fra den ene dag til den anden, hvis ikke en

anden medicinsk behandling sættes i værk. Det er derfor af allerstørste vigtighed, at der

udredes for afhængighed, abstinens og sværhedsgrad af abstinens ved det første møde

med den behandlingssøgende patient.

I nogle tilfælde kan abstinenssymptomerne være så svære, at patienten bør behandles

under indlæggelse med mulighed for akut overflytning til intensivt regi ved forværring af

symptomer. Ubehandlede abstinenssymptomer kan føre til delirium tremens, der er en

livstruende tilstand med en dødelighed på op til 20 % ubehandlet. Behandlet er tilstanden

med 1 % dødelighed (2).

I forbindelse med alkoholbehandlingsopstart skal patienten tilføres livsvigtige vitaminer.

30-80 % af alkoholafhængige lider af thiaminmangel, der ubehandlet medfører

ødelæggelse af bl.a. hjernevæv. Ubehandlet eller sent behandlet kan det medføre en

dødelighed på op til 20 % (2).

Lægemidlerne, der benyttes i afrusningsbehandlingen i ambulant regi, er så farlige, at

indtagelse samtidig med alkohol eller andre sløvende lægemidler eller stoffer, kan slå

patienten ihjel. Derfor er disse lægemidler også omfattet af skærpet ordinationsret og

pligt (3).

I de tilfælde, hvor patienten henvender sig med ønske om afrusning og dermed akut

medicinsk behandling for alkoholafhængighed, bør det være sådan, at patienten

udredes og følges lægefagligt. Dette både i forhold til den kompleksitet, der er forbundet

med både udredning og behandling for akutte abstinenser, men i særdeleshed i forhold til,

at svære abstinenser kan være eller over tid udvikle sig til en livstruende tilstand, der i 20

% tilfælde har dødelig udgang hvis ubehandlet eller fejlbehandlet.

Det beskrives i afdækningsrapporten, at størstedelen af behandlingsstederne har en eller

flere fastansatte læger til at varetage de lægefaglige opgaver, der er knyttet til

behandlingen. Men det kan ikke læses af afdækningsrapporten, om behandlingsstederne

modtager patienter uden at der er en læge til stede til at gennemføre en indledende

objektiv undersøgelse, eller om opgaven varetages af andet personale.

For mange patienter kan alkoholbehandlingsstedet være eneste kontakt til

sundhedsvæsenet. For nogle patienter kan et langvarigt skadeligt forbrug af alkohol

have medført følgesygdomme. Det bør derfor være et krav, at patienterne tilbydes

undersøgelse, vurdering, behandling og henvisning i et alkoholambulatorium på samme

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 12/24

niveau, som de ville tilbydes i ambulatorier tilknyttet andre dele af sundhedssystemet.

Derfor bør den henvendende patient systematisk tilbydes en lægesamtale og have

udført en objektiv lægelig undersøgelse i alkoholbehandlingsregi som del af

indskrivning i behandlingen og løbende igennem forløbet på samme måde som sker for

patienter i stofmisbrugsbehandling.

Varigheden af behandlingsforløb

Der er stor variation i gennemsnitlig behandlingsvarighed mellem

alkoholbehandlingsinstitutioner i Danmark. Data fra NAB viser, at ca. halvdelen af de,

der er i alkoholbehandling i et givent år, er gengangere. Der afsluttes kun ca. 7.000

patienter årligt ud af de ca. 17.000 i behandling og heraf afsluttes kun ca. 2.500 med en

færdigbehandlingskode. I 2018 var der 6.500 patienter, der var indskrevet i mere end 1

år.

Figur 1. Antal år i offentligt finansieret alkoholbehandling for alle indskrevet i be-

handling i 2018

Antal personer

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

I alt

<1 år

1 år

5.680

5.326

2.144

1.318

3 år

854

4 år

615

5 år

1.646

>6 år

17.583

2 år

Kilde

Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (pr. 4. juli 2019), Sundhedsdatastyrelsen.

Tabellen beskriver varigheden af behandlingsforløbet for patienter, der er afsluttet i

2018, og længden af behandlingsforløbet pr. 31. december 2018 for de patienter der

endnu ikke er afsluttet.

Note

Der mangler viden om, hvor lang tid et alkoholbehandlingsforløb bør strække sig over.

Forskning tyder på, at den største ændring i alkoholvaner sker i starten af et

alkoholbehandlingsforløb (4). Det kan på den baggrund være mest meningsfuldt at

arbejde med et relativt kortvarigt struktureret behandlingstilbud, hvorefter der tages aktiv

stilling til, om målet for behandlingen er nået, eller om behandlingsforløbet evt. skal

forlænges. Sundhedsstyrelsen anbefaler i NKR, at et behandlingsforløb som

udgangspunkt planlægges af tre måneders varighed. Efter tre måneder tages der aktivt

stilling til, om målet med behandling er nået eller om behandlingsforløbet evt. skal

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 13/24

forlænges. Visse grupper af personer med svær alkoholafhængighed, anden psykisk

sygdom eller sociale problemer vil forventeligt have behov for mere end tre måneders

behandling, før behandlingen afsluttes og evt. efterbehandling tilbydes (5).

Det ses samtidig af tabel 2, at en mindre del af patienterne afslutter behandlingen, fordi de

er færdigbehandlede. Det kan være et tegn på, at behandlingsstederne ikke får

færdigregistret behandlingsforløbene, eller at behandlingsstederne ikke har en tæt nok

kontakt til patienterne under forløbet til, at patienterne fx fastholdes i behandlingen.

Tabel 2. Antal personer, der har afsluttet alkoholbehandling, fordelt på afslutnings-

årsag 2008-2018

Årsag / Årstal

Færdigbehand-

let

Afsluttet efter

eget ønske

Udeblevet

Død

Fraflyttet

Udskrevet til

anden institu-

tion

Udskrevet til

egen læge

Udskrevet til

hospital

Andet

Uoplyst

Afsluttede i alt

Kilde:

Note:

278

378

451

480

479

448

425

2008

2010

2012

2014

2016

2017

2018

1.441

1.643

1.866

2.395

2.644

2.587

2.435

1.037

1.180

1.479

1.389

1.312

1.278

1.166

2.260

2.545

2.626

120

2.442

117

2.415

137

2.076

175

1.843

204

1.827

7.005

1.608

7.664

1.055

7.861

607

209

7.823

411

275

7.834

320

348

7.382

353

489

7.040

Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (pr. 4. juli 2019), Sundhedsdatastyrelsen.

Inkluderer personer, der er afsluttet i løbet af det pågældende år med den givne af-

slutningsårsag. Inkluderer personer med oplyst CPR- nummer og personer i anonym

alkoholbehandling. En person kan optræde flere gange, hvis personen er indskrevet i

anonyme behandlingsforløb.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 14/24

3. Strukturelle faktorer

Det bør sikres, at medarbejdere med borger/patientkontakt har kompetencerne til at

identificere alkoholproblemer og der generelt er et øget fokus på et med opsporing og

rekruttering, da det vil være til gavn for både for den drikkende, pårørende og for

samfundet.

Systematisk indsamlede data om alkoholforbrug og alkoholbehandling fra patienter,

kommuner, regioner og private behandlingssteder bør bruges til at følge op på effekt og

løbende kvalitetssikring af alkoholbehandlingen både på centralt niveau, i kommunerne

og på det enkelte behandlingssted. De indsamlede data skal være relevante, dækkende,

pålidelige og tilgængelige. Der igangsættes et arbejde med relevante parter for at sikre

dette.

Styringsramme og organisering

Borgeren har ret til uden henvisning at vælge ambulant behandling på et

alkoholbehandlingssted efter eget valg.

Retten til uden forudgående kommunal visitation frit at vælge, hvilket ambulant

behandlingssted borgeren ønsker at modtage behandling på, hænger sammen med

borgerens ret til anonym ambulant behandling, som følger af sundhedslovens § 141, stk.

7. Et krav om forudgående visitation fra kommunen vil forhindre borgeren i at gå i anonym

ambulant behandling. Formålet med reglerne har således været at fjerne en barriere for

at modtage alkoholbehandling.

Hvis borgeren henvender sig til kommunen med et ønske om behandling, beslutter

kommunen, hvorvidt borgeren skal tilbydes ambulant behandling, dagbehandling eller

døgnbehandling. Borgere, der visiteres til dag- eller døgnbehandling, kan frit vælge, hvilket

dag- eller døgnbehandlingssted, de vil behandles på, forudsat at behandlingsstedet er

godkendt af socialtilsynet. Det er dog en forudsætning, at borgeren vælger et

behandlingstilbud, som afspejler kommunens visitation. Derfor vil en kommune ikke være

forpligtet til at betale for f.eks. dagbehandling, hvis kommunen ikke har visiteret borgeren

til dagbehandling.

Afdækningsrapporten peger på, at borgernes ret til anonym behandling og frit valg af

behandlingssted giver kommunerne visse styringsmæssige udfordringer. De nuværende

regler giver ikke den enkelte kommune mulighed for at fastlægge et kvalitets-, service-

og udgiftsniveau, som også private behandlingssteder skal følge, hvis kommunens

borger skal behandles på det private behandlingssted, idet det frie valg ikke er bundet til

bopælskommunens aftaler med private, men alle kommuners aftaler.

Dette skyldes, at reglerne er udformet således, at hvis én kommune først har accepteret

et privat alkoholbehandlingssted

, så kan de andre kommuner ikke afvise en faktura fra

det pågældende private behandlingssted, uanset at andre kommuner vurderer, at det

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 15/24

private behandlingssted ikke lever op til deres krav til indhold, kvalitetsstandard eller

serviceniveau, eller at det private behandlingssted benytter behandlingsmetoder til

behandling af alkoholafhængighed, som der ikke er evidens for.

Endelig har kommunerne ikke mulighed for at kontrollere, om en modtaget faktura vedrører

behandlingen af en borger med bopæl i kommunen, ligesom de ikke har mulighed for at

tjekke, at behandlingen reelt har fundet sted, pga. muligheden for anonym behandling. Hvis

borgeren er i anonym behandling på et privat behandlingssted, er det muligt for

borgeren at være indskrevet i et kommunalt og privat behandlingssted på samme tid.

Kommunerne har også i anden sammenhæng påpeget styringsudfordringerne. Det indgår

således i aftalen af 6. september 2019 mellem regeringen og KL om kommunernes

økonomi for 2020, at ”Selvmøderprincippet

indebærer, at borgere selv kan henvende sig

til og blive indskrevet på herberger, kvindekrisecentre og i forbindelse med ambulant

alkoholbehandling uden en forudgående kommunal visitation. Der ligger væsentlige

hensyn bag selvmøderprincippet – som derfor fastholdes - ikke mindst hensynet til at

kunne yde akut hjælp. Kommunerne oplever imidlertid en udvikling, hvor tilbud omfattet

af selvmøderprincippet har stigende priser, samtidig med at de lovgivningsmæssige

rammer kan udgøre en barriere for en helhedsorienteret hjælp til borgerne. Regeringen

og KL er derfor enige om at iværksætte et arbejde, der skal munde ud i forslag til,

hvordan der sikres bedre sammenhæng mellem kvalitet i tilbuddene, takster og den

øvrige hjælp til borgerne”.

Tilsyn med alkoholbehandlingssteder

Til vurdering af kvaliteten i alkoholbehandlingen har Sundhedsstyrelsen inddraget

vurderinger fra de fem socialtilsyn og tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Det

indgår ikke i afdækningsrapporten.

Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder, jf.

lov om socialtilsyn. Socialtilsynet skal ved godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med

alkoholbehandlingssteder benytte sig af den aktuelt bedste faglige viden om metoder og

indsatser. Kommunerne kan alene tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling på

alkoholbehandlingssteder, som er godkendt efter § 5 i lov om socialtilsyn.

Socialtilsynene beskriver i deres årsrapporter for 2017, at det er deres oplevelse, at der

generelt er en god kvalitet. Socialtilsynene fremhæver, at medarbejderne er kompetente

og besidder stor viden inden for området, herunder kendskab til metoder og tilgange, der

er relevante for målgruppen. Flere socialtilsyn peger på, at der er en lav

personalegennemstrømning, hvilket bidrager til et højt erfarings- og vidensniveau blandt

medarbejderne. Et socialtilsyn peger på, at det er vanskeligt at vurdere sammenhængen

mellem pris og kvalitet, da alkoholbehandlingsstederne ikke er forpligtede til at registrere

deres ydelsestakster på Tilbudsportalen. To socialtilsyn ser et udviklingspotentiale for mål

for den enkelte borger, herunder at borgeren inddrages. Dette vil understøtte

dokumentationen af de resultater, som borgeren opnår.

Dvs. har betalt for en eller flere patienters behandling på stedet eller det private tilbud er registreret på Tilbudsportalen

Lovgivningen om tilsyn er efter rapporten blevet ændret fra tilsyn med private behandlingssteder til risikobaseret tilsyn med alle

behandlingssteder.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 16/24

STPS fører tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, dvs. med behandlingssteder og

autoriserede sundhedspersoner efter sundhedsloven §213 og autorisationsloven § 5.

STPS anvender en række målepunkter i tilsynet (6). Der anvendes samme målepunkter

på offentlige og private behandlingssteder

I 2016 udgav STPS en videns-og erfaringsopsamling på baggrund af tilsynsbesøg på

private behandlingssteder (alkohol og stof) foretaget fra ultimo 2012 til og med medio

2016

(7)

. I rapporten konkluderes, at de tilsynsførende vurderede, at ”der

var

en væsentlig større risiko for patientsikkerheden, end der var generelt set er på

alle private

behandlingssteder”.

STPS skriver, at der på disse behandlingssteder er

mange målepunkter, der ikke er opfyldt inden for emnet instrukser og procedurer. STPS

fandt det problematisk, ”da

behandlingssteder med misbrugsbehandling ofte har mange

personalegrupper uden sundhedsfaglig baggrund, hvilket gør korrekt instruktion meget

væsentlig”.

Afrusning og abstinensbehandling var det målepunkt, der havde det laveste målopfyldelse.

Det var ikke opfyldt ved 42 % af tilsynsbesøgene. STPS fandt dette særligt problematisk,

da abstinenstilstande kan være livstruende, og det derfor er afgørende, at

behandlingsstederne er bekendt med og følger gældende retningslinjer. Det er afgørende,

at behandlingsstederne har korrekt afrusnings-og abstinensbehandling.

Rapporten fra 2016 omfatter ikke kommunale alkoholbehandlingssteder, som udgør

hovedparten af behandlingsstederne. STPS forventer at udsende en ny rapport i 2020,

som vil omfatte både kommunale og private behandlingssteders kvalitet.

Det er eksplicit anført i lovgivningen, at de to tilsyn skal tilrettelægges, så de så vidt som

muligt ikke overlapper hinanden. Behandlingsstederne kan opfatte, at tilsynenes krav er

modstridende, men oftest er det et spørgsmål om, at behandlingsstederne skal forstå,

hvordan man kan opfylde begge tilsynskrav.

Det fremgår ikke af lovene, hvordan de to former for tilsyn skal koordinere deres tilsyn,

men det anføres, at Socialtilsynet skal gøre rette myndighed opmærksom på

uhensigtsmæssige forhold, hvis Socialtilsynet kommer i besiddelse af informationer af

betydning for denne myndigheds tilsyn. De to tilsyn har dialog om snitflader og

samarbejde, herunder orienterer de hinanden, hvis de under tilsyn finder bekymrende

forhold, der bør videregives til det andet tilsyn.

Kommuner, patienter og deres pårørende skal dog orientere sig i begge tilsynsportaler for

at få informationer om mulige bekymrende forhold.

Nationale kvalitetsstandarder kan være en ramme, der er med til at strukturere og

systematisere tilsynsarbejdet og tydeligøre for tilbuddene hvilke kvalitetsparametre, som

de skal leve op til for at kunne tilbyde alkoholbehandling i Danmark, offentligt finansieret

eller ej.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 17/24

Data vedr. alkoholbehandling

Når data om alkoholforbrug og alkoholbehandling indsamles systematisk fra borgere,

patienter, kommuner, regioner og private behandlingssteder er der gode muligheder for

at følge udviklingen på landsplan, men også på lokalt niveau. Kommuner og regioner kan

på grundlag af disse data tilrettelægge indsatsen for opsporing for relevante

målgrupper. Kommuner og behandlingssteder kan følge op på kvalitet og effekt af

behandlingen og dermed tilpasse og kvalificere behandlingen i dialog med borgerne.

Alle behandlingssteder har pligt til at indberette alle alkoholbehandlingsforløb til NAB,

herunder en række baggrunds- og behandlingsoplysninger. Sundhedsdatastyrelsen

foretager i samarbejde med behandlingsstederne kvalitetskontrol af datakvalitet. Data

fra NAB offentliggøres i rapporter fra Sundhedsstyrelsen/Sundhedsdatastyrelsen, og data

lægges desuden på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.

Kommuner påpeger med mellemrum, at de ikke har automatisk adgang til data i NAB, og

at det derfor ikke er fleksibelt for dem at bruge data i deres egen opfølgning og

ledelsesrapportering.

Der er et potentiale for at øge anvendelsen af data ved at



øge den systematiske dataleverance til kommuner

sikre systematiske analyser fra Sundhedsstyrelsen/Sundhedsdatastyrelsen ved årlige

og ad hoc analyser på grundlag af NAB og andre relevante registre

(lægemiddelstatistikregisteret, landspatientregisteret, dødsårsagsregisteret)

forbedre dialogen om relevansen af indholdet i NAB ved nedsættelsen af en

datafølgegruppe med repræsentanter fra kommuner og forskere. Dialogen kunne

omhandle:

data til systematisk opfølgning på effekt af de forskellige elementer i

behandlingen

data til systematisk opfølgning på opsporingsindsatsen

sammenhængen mellem data til brug i behandlingen og data til statistik/

forskning



Sundhedsstyrelsen planlægger i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen at nedsætte en

følgegruppe i 2020, som kan drøfte ovenstående spørgsmål og lægge en plan for

videreudvikling af data og dataanvendelsen på alkoholbehandlingsområdet.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 18/24

4. Personalets kompetencer

Der er behov for at oprette en egentlig alkoholbehandleruddannelse (evt.

rusmiddelbehandleruddannelse) på en uddannelsesinstitution, så den foregår i det

almindelige uddannelsessystem for at sikre bl.a. kontinuitet og kvalitet.

Der kan være en risiko for kvaliteten af den sundhedsfaglige del af behandlingen og for

patientsikkerheden, hvis alkoholbehandlingen alene foregår i et socialfagligt dominerende

miljø, hvor der ikke er tilstrækkelig viden om og respekt for kravene til den sundhedsfaglige

del. Det bør sikres, at personalets kompetencer afspejler, at den sundhedsfaglige del af

behandlingen, herunder patientsikkerheden, prioriteres på linje med den socialfaglige del

på alle behandlingssteder fremadrettet.

Uddannelse af medarbejdere i offentligt finansieret alkoholbehandling

Sundheds- og Ældreministeriet har siden 2005 på ad hoc basis finansieret kurser i

alkoholbehandling til medarbejdere inden for offentligt finansieret alkoholbehandling via

”Styrkelse af alkoholbehandlingen” (§ 16.21.09), ”Puljen til sundhedsfremme og

sygdomsforebyggelse” (§ 16.21.02) og ad hoc puljer. Kurserne er administreret af

Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) og koordineret af Sundhedsstyrelsen.

Der er afholdt basis/grundkurser i alkoholbehandling samt kurser i familieorienteret

alkoholbehandling, dobbeltfokuseret behandling samt kognitiv alkoholbehandling.

I forbindelse med det sundhedspolitiske udspil ”Mere borger, mindre patient – et stærkt

fælles sundhedsvæsen” af 2. maj 2013 afsatte den daværende regering en pulje på 112

mio. kr. i perioden 2014-2017 til styrkelse af kommunernes indsats på alkoholområdet

gennem systematisk tidlig opsporing og kvalificeret alkoholbehandling med særligt fokus

på den familieorienterede alkoholbehandling. Heraf gik der 56 mio. kr. til at styrke

familieorienteret alkoholbehandling i kommunerne, herunder udvikling af

alkoholbehandlernes kompetencer til at arbejde familieorienteret og af frontpersonalets

kompetencer til tidlig opsporing af familier med alkoholmisbrug.

For at sikre kontinuitet er der behov for at oprette en egentlig alkoholbehandleruddannelse

(evt.

rusmiddelbehandleruddannelse) på en uddannelsesinstitution, så uddannelse og

kompetenceudvikling af kommunale og private medarbejdere på

alkoholbehandlingssteder fremadrettet ikke finansieres ad hoc af statslige puljemidler,

men derimod foregår i det almindelige uddannelsessystem.

Prioritering af social- og sundhedsfagligheden

Alkoholbehandlingen består ofte af en psykosocial del og en sundhedsfaglig/medicinsk

del, men der synes at være en udfordring med at vægte den socialfaglige og

sundhedsfaglige del af behandlingen lige højt på flere behandlingssteder.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 19/24

Kommunernes ansvar for alkoholbehandlingen fremgår af sundhedsloven, og

behandlingen skal dermed tilrettelægges som al anden behandling efter sundhedsloven.

Når alkoholbehandlingen starter, skal der ske en såkaldt objektiv undersøgelse, hvor en

medarbejder med en sundhedsfaglig baggrund afdækker eventuelle ledsagende

somatiske og psykiatriske sygdomme. Det kan være relevant at indhente oplysninger fra

tidligere relevante hospitalsindlæggelser og lægekonsultationer, herunder

medicinforbrug, hvilket bør indgå i den samlede vurdering af patientens helbredstilstand.

En objektiv undersøgelse er en vigtig del af enhver kontakt med behandlingssystemet og

er særligt relevant for de patienter, hvor alkoholbehandlingsstedet er den eneste kontakt

til sundhedsvæsenet.

Der er i afdækningsrapporten sat fokus på omfanget af og tilknytningen af lægefaglige

kompetencer på behandlingsstederne. Lægen kan delegere eks. udlevering af medicin til

andre. Der er intet krav om, at den eller medarbejder(e), som opgaven delegeres til har en

sundhedsfaglig eller anden form for uddannelse. Det er lægens ansvar, at de konkrete

medarbejdere i alkoholbehandlingen, der får delegeret opgaver og dermed udfører

opgaven i selve behandlingen af patienten, er kompetente til at udføre opgaverne. Lægen

bærer stadig det endelige ansvar, hvis der sker fejl i behandlingen, uanset at opgaven

pga. delegering udføres af anden medarbejder udpeget af alkoholbehandlingsstedets

ledelse. Der er nogle opgaver, som ikke kan delegeres af lægen, f.eks.

lægemiddelordination.

Afdækningsrapporten viser, at der ikke er fast tilknyttede læger på alle behandlingssteder.

Derfor må visse dele af den indledende undersøgelse og behandling gennemføres af

ad hoc tilkaldte læger eller hos egen alment praktiserende læge. I sidstnævnte tilfælde

vil behandlingen dermed blive opdelt mellem to behandlingssteder.

Der kan være en risiko for kvaliteten af den sundhedsfaglige del af behandlingen, hvis

alkoholbehandlingen foregår i et socialfagligt dominerende miljø, hvor der ikke er

tilstrækkelig viden om og respekt for kravene til den sundhedsfaglige del.

I afdækningsrapporten peger behandlingsstederne på, at de følger de faglige krav på

området, og at kvaliteten vurderes god. Det er i overensstemmelse med konklusionerne

fra det sociale tilsyn, men i kontrast til konklusionen fra det sundhedsfaglige tilsyn med

de private behandlingssteder, som er nævnt tidligere, hvor STPS konkluderede, at på de

private alkohol- og stofmisbrugsbehandlingssteder var en væsentlig større risiko for

patientsikkerheden, end der var generelt set på alle private behandlingssteder.

Afdækningsrapporten viser desuden, at der er afvigelser mellem behandlingsstedernes

opfattelse af, at de følger nationale kliniske retningslinjer, og så den praksis

behandlingsstederne anvender i lægemiddelvalget i behandlingen, jf. kapitel 3.

Der kan være en risiko for kvaliteten af den sundhedsfaglige del af behandlingen og for

patientsikkerheden, hvis alkoholbehandlingen foregår i et socialfagligt dominerende miljø,

hvor der ikke er tilstrækkelig viden om og respekt for kravene til den sundhedsfaglige del.

Det bør sikres, at personalets kompetencer og sammensætning afspejler, at den

sundhedsfaglige del af behandlingen, herunder patientsikkerheden, prioriteres højt.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 20/24

5. Tilbud til unge

Fokus på tidlig opsporing af unge med alkoholproblemer kan øges, og der bør generes

mere viden om antallet af unge i Danmark, der har et behandlingskrævende

alkoholforbrug. Flere ungebehandlingssteder oplever en stigning i henvendelse fra

unge, som har alkohol som hovedstof.

Unge bør tilbydes særligt tilrettelagte behandlingstilbud, som adskiller sig fra

alkoholbehandlingen til voksne. Tilbuddene skal være tilrettelagt med et bredt sigte på

behandling af alkoholproblemer og andre rusmidler, have et helhedsorienteret fokus på

den unges liv samt have et både socialt- og sundhedsfagligt fokus

Samlet set bør den nuværende tilgang i alkoholbehandlingen af unge undersøges

nærmere, og der bør inddrages national og international forskning på området.

Opsporing og tidlig indsats

Et skadeligt alkoholforbrug er koblet både til at begynde at drikke tidlig samt drikke meget

ved samme lejlighed og ofte. Alkohol påvirker den unge hjerne, der ikke er færdigudviklet

før i 20’erne, og et højt alkoholforbrug, før hjernen er færdigudviklet, øger risikoen for

afhængighed.

Det er derfor vigtigt, at fokus på systematisk opsporing af unge med alkoholproblemer

øges, f.eks. på ungdomsuddannelser og i sundhedsvæsnet. Kommunale medarbejdere

skal arbejde systematisk med en bedre og tidligere opsporing af unge uden for

uddannelsessystemet. En tidlig rådgivnings- og/eller behandlingsindsats kan forebygge,

at unge udvikler et skadeligt alkoholforbrug eller afhængighed senere i livet.

Kommunerne bør sikre tilbud om forebyggende samtale til unge med et storforbrug eller

skadeligt forbrug af alkohol, f.eks. som et udgående tilbud på uddannelsesinstitutioner (8)

En særlig målgruppe for opsporingen er børn og unge, der vokser op i familier med

alkoholproblemer, da forskning viser en øget risiko for, at de også selv udvikler

alkoholproblemer (9).

Unge i behandling

Der eksisterer kun sparsom viden om antallet af unge med et behandlingskrævende brug

af alkohol i Danmark. Tal fra NAB viser, at der i 2018 var 58 personer i alderen 15-17 år

indskrevet i alkoholbehandling i Danmark. For de 18-39-årige var det ca. 3.700 personer

Antallet af unge indskrevet i alkoholbehandling har ligget nogenlunde stabilt de sidste 10

år, dog med en lille stigning de sidste par år.

Afdækningsrapporten tyder på, at der er få unge, som

alene

har et behandlingskrævende

brug af alkohol. Kommunerne vurderer således, at de fleste unge, der kommer i

alkoholbehandling har et blandingsbrug, hvor de kombinerer et skadeligt forbrug af

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 21/24

alkohol med brug af stoffer. Ifølge afdækningsrapporten behandles 70 % af de unge i

alkoholbehandling for både stof- og alkoholproblematikker. På dialogmøderne kom det

dog frem, at flere af de kommunale rusmiddelhandlingssteder for unge oplever en

stigning i antallet af unge, der henvender sig, hvor alkohol er hovedstoffet. Det er vigtigt

at få undersøgt denne udvikling yderligere.

Afdækningen viser også, at på 43 % af behandlingsstederne foregår ungebehandlingen

samme sted som behandlingen af voksne med alkoholproblemer, og i mange tilfælde

tilbydes unge ikke en særlig behandling. Men erfaringen fra de

rusmiddelbehandlingssteder for unge, som deltog på dialogmøderne, er, at unges

alkoholproblemer adskiller sig væsentligt fra de voksnes. Unge har sjældent en fysisk

afhængighed af alkohol, da det ofte forudsætter flere års dagligt brug af alkohol.

På baggrund af dette bør unge tilbydes særligt tilrettelagte behandlingstilbud, som adskiller

sig fra den traditionelle alkoholbehandling til voksne. Tilbuddene skal være tilrettelagt med

et bredt sigte på behandling af alkoholproblemer og andre rusmidler samt have et

helhedsorienteret fokus på den unges liv.

Det socialfaglige fokus i behandlingen er væsentligt, herunder kognitiv samtaleterapi og

afhjælpning af andre problemstillinger i den unges liv, men lige så vigtigt er det

sundhedsfaglige fokus. Det er vigtigt, at der ved opstart af unge i rusmiddelbehandling

udarbejdes en indledende objektiv undersøgelse samt en sundhedsfaglig vurdering af

den unges rus- middelproblemer og eventuelle følgevirkninger, så der ikke overses

eventuel afhængighed/abstinenssymptomer eller somatiske og psykiatriske

problemstillinger, f.eks. ADHD eller personlighedsforstyrrelser.

Samlet set bør den nuværende tilgang i alkoholbehandlingen af unge undersøges

nærmere, og der bør inddrages national og international forskning på området, som kan

kvalificere udviklingen af og anbefalinger til behandlingsindsatsen af unge med et

behandlingskrævende alkoholforbrug yderligere. Der kan med fordel hentes erfaring fra

udviklingen af behandlingsmodeller for unge på stofområdet i Danmark.

Tallene er ekskl. evt. anonyme patienter i behandling, da alderen på disse ikke kendes. Der er ca. 15.000 i behandling hvor

alderen er kendt.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 22/24

6. Referencer

Statens Institut for Folkesundhed.

Alkoholforbrug i Danmark. Kvantificering

og karakteristik af storforbrugere og

afhængige.

København: Statens Institut for

Folkesundhed, 2008.

Lægehåndbogen.

Alkoholabstinenssyndrom.

2018.

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/la

egehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-

sygdomme/alkohol/abstinenssyndrom/.

Retsinformation.

Vejledning om

ordination af afhængighedsskabende

lægemidler. 2019.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R07

10.aspx?id=209474.

Sundhedsstyrelsen.

Danskernes

sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil

2017.

København: Sundhedsstyrelsen,

2018.

Sundhedsstyrelsen .

Behandling af

alkoholafhængighed - National klinisk

retningslinje .

København :

Sundhedsstyrelsen, 2018.

Styrelsen for Patientsikkerhed.

Målepunkter for tilsyn på misbrugscenter

2019. 2019. https://stps.dk/da/tilsyn/tilsyn-

med-behandlingssteder/tilsyn-med-

misbrugscentre/~/media/29A2A54B890C4

C0D89E286648C503A6C.ashx.

Styrelsen for Patientsikkerhed.

Misbrugsbehandling - Erfaringsopsamling

fra tilsynsbesøg på private

behandlingssteder 2012-2016.

København: Styrelsen for

Patientsikkerhed, 2018.

Sundhedsstyrelsen.

Forebyggelsespakke Alkohol.

København :

Sundhedsstyrelsen, 2018.

Sundhedsstyrelsen —

Alkohol i

Danmark 2015 – vaner, skader på andre

og holdninger.

København: Statens Institut

for Folkesundhed, Syddansk Universitet:

Heidi Amalie Rosendahl Jensen, Knud

Juel, Ola Ekholm, 2016.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen

Side 23/24

Bilag 1 Oversigt over relevant

retningslinjer,

rådgivningsmateriale mv. fra

Sundhedsstyrelsen

2006. Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering

2008. Kvalitet i alkoholbehandling - et rådgivningsmateriale

2009. Vejledning om etablering af regionale familieambulatorier

2011. Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder

2012. Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger

2013. Guide til implementering af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespak-

ken om alkohol.

2014. Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner

2016. National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af alkoholafhængighed

og samtidig psykisk lidelse

2018. Forebyggelsespakke – Alkohol

2018. National klinisk retningslinje – Behandling af alkoholafhængighed

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Orientering om Sundhedsstyrelsens servicetjek af alkoholbehandlingsområdet, fra sundheds- og ældreministeren

[Forside - Title]

Side 14/14

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S