Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 149
Offentligt
2133778_0001.png
NOTAT
Videnskabelig undersøgelse af de unge lægers valg af almen
medicin som speciale
Der er mangel på praktiserende læger i Danmark, og vi har i høj grad brug
for at få uddannet flere praktiserende læger, og, som forudsætning her-
for, at flere lægestuderende og yngre læger vælger specialet almen medi-
cin.
Der har været bred politisk opbakning til at få oprettet flere hoveduddan-
nelsesstillinger i almen medicin, og derfor er vi kommet godt på vej, men
der ligger også en stor opgave i at få besat stillingerne.
Fordi almen medicin er det eneste speciale med uddannelsesstillinger
uden forankring på de højtspecialiserede sygehuse, er dette speciale sær-
ligt sårbart i forhold til, at det generelt på tværs af specialer er svært at
besætte uddannelsesstillinger langt fra universitetsbyerne. Derfor er vi-
den om motivationen for at vælge specialet afgørende.
Bestyrelsesmedlem af PLO og postgraduat klinisk lektor, Gunver Lillevang,
har sammen med fire kolleger lavet en stor videnskabelig undersøgelse
blandt alle almenmedicinske uddannelseslæger for at undersøge, hvorfor
lægerne har valgt at blive speciallæger i almen medicin. Undersøgelsen
blev i 2019 publiceret i European Journal of General Practice.
1.099 uddannelseslæger indgik i undersøgelsen. Svarprocenten var 61%.
Resultaterne kan samles i fire hovedområder:
1. Arbejdsopgaver og arbejdsforhold
2. Læge-patient-relationen
3. Work-life balance
4. Uddannelsesforhold
Arbejdsopgaver og arbejdsforhold
Det har stor betydning for de unge lægers valg af almen medicin, at det er
et bredt speciale med alle typer af patienter og sygdomme. Det har betyd-
ning, at det er et generalistspeciale med stor variation i opgaverne.
Dato: 9. januar 2020
Sagsnr.: 2018-5416
Aktid: 2360190
Kristianiagade 12
DK-2100 København Ø
Tlf.: 3544 8477
Tlf. (dir.): +45 35 44 84 64
E-mail: [email protected]
E-mail: [email protected]
www.plo.dk
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Henvendelse af 9/1-20 fra Praktiserende Lægers Organisation om unge lægers valg af almen medicin som speciale
Det har også stor betydning, at man som praktiserende læge er selvstændig med en høj grad
af selvbestemmelse, med egen klinik og med egne ansatte. Der er mulighed for at tilrette-
lægge sit eget arbejdsliv, når man er sin egen chef.
Det er afgørende, at man bruger mere tid med patienterne og mindre tid på bureaukrati,
end man har oplevet på sygehusene, og at man i hverdagen i almen praksis oplever fleksibili-
tet, effektivitet og meningsfuldhed. Derudover vægtes det, at den mindre organisation, som
almen praksis er, giver kort vej til beslutninger og forandringer.
Endelig betyder det meget, at man i almen praksis kan få et godt arbejdsmiljø, som er præ-
get af gode
–
selvvalgte - lægekolleger og tætte relationer.
Læge-patient-relationen
Den nære kontakt med patienterne og kontinuiteten i læge-patient-forholdet er helt afgø-
rende for de unge lægers valg af specialet. Det værdsættes, at man kender patienten og fa-
milien, og at man i mødet med patienten har vægt på relationen og samtalen med en hel-
hedsorienteret tilgang.
Work-life balance
Det har en betydning, at der i almen praksis er en høj grad af fleksibilitet i forhold til arbejds-
tilrettelæggelse, og at man til forskel fra en del andre specialer primært arbejder om dagen.
Specialet opleves familievenligt med mulighed for gode rammer for familieliv og fritid.
Uddannelsesforhold
Danmark har en af verdens bedste speciallægeuddannelser i almen medicin, og den gode ud-
dannelseskvalitet er betydende for valget af specialet.
Undersøgelsen viser, at det halve år i den kliniske basisuddannelse, KBU, hvor man arbejder i
almen praksis og på egen krop oplever livet som praktiserende læge, for mange unge læger
bliver afgørende for at vælge specialet.
Samtidig viser resultaterne, at de unge læger finder, at der er for lidt fokus på almen medicin
på lægestudiet, at klinikophold i almen praksis tidsmæssigt fylder for lidt, og at lægestudiet
ikke i særlig høj grad giver et godt indblik i, hvad livet som praktiserende læge går ud på.
Politiske anbefalinger på baggrund af undersøgelsen
På baggrund af undersøgelsen kan udledes en række politiske anbefalinger.
Almen praksis har, som undersøgelsen viser, attraktive karakteristika at tilbyde, men det
kræver, at lægestuderende og unge læger kender almen praksis. For at opnå dette anbefaler
PLO følgende uddannelsespolitiske tiltag:
2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Henvendelse af 9/1-20 fra Praktiserende Lægers Organisation om unge lægers valg af almen medicin som speciale
2133778_0003.png
•
•
Mere kliniktid i almen praksis i løbet af lægestudiet
Alle læger skal i almen praksis i den kliniske basisuddannelse
Mere kliniktid i almen praksis i løbet af lægestudiet
Det må anbefales, at der kommer et større fokus på almen medicin i løbet af lægestudiet.
Flere videnskabelige studier, blandt andet et studie i British Journal of General Practice fra
2017, viser en tydelig og direkte sammenhæng mellem tidsmæssigt omfang af klinikophold i
almen praksis og efterfølgende valg af specialet almen medicin.
Dertil kommer, at der er tiltagende behov for, at de lægestuderende kender patienter og
sygdomme, som de ser ud uden for sygehusene, når vi planlægger et sundhedsvæsen, hvor
næsten alle patienter i næsten hele deres patientforløb skal følges og behandles i primær-
sektoren. I den sammenhæng er det vigtigt, at de studerende får et godt kendskab til læge-
arbejdet i almen praksis, og at de oplever det fagligt udfordrende lægeliv, de kan få der.
På baggrund af litteratur og erfaringer fra forskellige universiteter i ind- og udland vurderer
PLO, at de studerende som minimum bør have fire ugers klinik i almen praksis fordelt i løbet
af studietiden, både tidligt, midtvejs og sent i studiet.
Der er økonomiske udfordringer for universiteterne i forhold til at øge kliniktiden i almen
praksis på grund af en ca. 50 år gammel aftale med Amtsrådsforeningen (i dag Danske Regio-
ner), der gør, at regionerne afholder udgifterne til klinikophold på sygehusene, mens det er
universiteterne selv, der skal afholde udgiften til klinikophold i almen praksis. Forskellen er
fremkommet, fordi specialet almen medicin og behovet for klinikophold i almen praksis er
opstået, efter den oprindelige aftale blev indgået. Der er behov for politisk at få løst den ud-
fordring, hvis man skal have øget kliniktiden i almen praksis. Det kan fx ske ved, at regio-
nerne fra staten tilføres de midler, det vil koste at finansiere en øget kliniktid i almen praksis.
Alle læger skal i almen praksis i KBU
Folketinget har i forlængelse af Lægedækningsudvalgets anbefalinger i 2017 besluttet, at alle
læger skal i almen praksis som en del af deres kliniske basisuddannelse. Politisk er der behov
for at sikre, at denne beslutning følges til dørs.
Endelig må det anbefales, at man fastholder den nuværende model for almen praksis, hvor
de praktiserende læger selv ejer deres klinikker. Den praksisform imødekommer de kom-
mende almenmedicineres ønsker til deres arbejdsliv, herunder ønske om selvstændighed og
høj grad af indflydelse på eget arbejdsliv.
Hele artiklen kan læses her:
https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/13814788.2019.1639668
3