Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 142
Offentligt
2132376_0001.png
Til Økonomikontoret
Justitsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K
Dato: 27. november 2019
Journal nr.: 2019-017591
Sagsbehandler: mtb003
POLITIOMRÅDET
National Beredskabsafdeling
Beredskabsudvikling
Postadresse:
Polititorvet 14,
1780 København V
Besøgsadresse:
Ejby Industrivej 125-135,
2600 Glostrup
Statusnotat vedrørende det fælles udrykningskoncept, satspuljeinitiativ 1.17
”Et bedre samarbejde mellem politiet og sundhedssektoren”
Telefon:
Telefax:
Mail:
4515 3020
4515 0005
[email protected]
Baggrund
Politiet varetager til dagligt en stor opgave med at håndtere hændelser, der omfatter
mødet med mennesker med psykiske lidelser. Politiet er i mange tilfælde den første
myndighed, der får kontakt til borgere med psykiske lidelser og udadreagerende
adfærd. Det betyder, at politiet ofte befinder sig i situationer, hvor der kan være
behov for sundhedsfaglige kompetencer for at sikre, at der tages bedst mulig hånd
om borgeren.
På den baggrund har politiet fået tildelt midler fra satspuljen til gennemførelse af et
pilotprojekt om et fælles udrykningskoncept, hvor politi- og sundhedspersonale i
samarbejde kører ud til opgaver, som er visiteret af politiets vagtcentral, og i et
afstemt omfang håndterer hændelser med personer med psykiske lidelser på stedet.
Det fælles udrykningskoncept forventes at kunne anvendes på størstedelen
1
af
beredskabets opgaver med personer med psykiske lidelser. Det forventes ligeledes,
at de fælles udrykningsteams i samarbejdet kan forbedre håndteringen af hændelser,
fx vedrørende assistance til andre myndigheder (herunder tvangsmedicinering og
transportopgaver), tvangsindlæggelser, uro og uorden, bortgåede personer med
selvmordshensigt samt alvorlige bekymringssager og visse sociale sager.
De deltagende politikredse og regioner har frivilligt indvilliget i at indgå i projektet.
Der er blevet lagt vægt på en fordeling af tætbebyggede politikredse og større
geografiske politikredse.
Projektet er inddelt i tre faser: Konceptudvikling (1. halvår 2019), pilotfase (2.
halvår 2019 – 1. halvår 2021), evaluering og afrapportering (medio 2021).
Direkte telefon:
Mobiltelefon:
4174 9049
Mail:
[email protected]
www.politi.dk
1
Opgaver og situationer, der f.eks. vurderes at være af ren sikkerhedsmæssig karakter, herunder
opgaver, hvor der fra opgavens start forventes, at der skal anvendes magtmidler, er ikke vurderet til
at være en del af de fælles udrykningsteams opgaveportefølje.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 142: Orientering om statusnotat fra Rigspolitiet om satspuljeinitiativet Et bedre samarbejde mellem politiet og sundhedssektoren, fra sundheds- og ældreministeren
2132376_0002.png
Opstart af pilotfasen
Fra den 1. august 2019 er der løbende udrullet fire fælles udrykningsteams i
henholdsvis Østjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Fyns Politi og
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
De fælles udrykningsteams består af to politibetjente og en psykiatrisk
sygeplejeske, der står til rådighed for politiets vagtcentral i perioden. De kan
samtidig rekvireres af samarbejdspartnere, der har behov for politiets hjælp i
forbindelse med personer med psykiske lidelser eller flere typer af udsathed (fx
psykiatriske problemer og misbrug).
Pilotprojektet kører til og med juni måned 2021. I pilotfasen vil de fælles
udrykningsteams være operative mandag til fredag på en 8 timers vagt inden for
tidsrummet kl. 09-23. Tidsrummet bliver løbende evalueret for at vurdere, om
vagten er placeret hensigtsmæssigt, henset til tidspunkter, hvor der opstår flest
opgaver og hændelser i løbet af døgnet. Tidspunkterne for kørsel aftales og
bestemmes lokalt mellem politi og psykiatri.
Startdato for de fælles udrykningsteams
Politikreds
Østjyllands Politi
Midt- og Vestjyllands Politi
Fyns Politi
Sydsjælland og Lolland Falsters Politi
Side 2
Startdato
01.08.2019
02.09.2019
05.08.2019
02.09.2019
”Kick-off”-seminarer med fokus på tværfagligt samarbejde
I forbindelse med udrulningen af de fælles udrykningsteams har vidensgruppen, i
samarbejde med de lokale projektgrupper, afholdt ”kick-off”-seminarer. Formålet
med seminarerne var at skabe det rette miljø og samarbejde blandt sygeplejesker og
betjente, der skal indgå i de fælles udrykningsteams samt få en forståelse for
hinandens faglighed. Det primære uddannelsesbehov består af samarbejde og
kendskab til hinandens fagligheder og ageren i forskellige situationer. Det er
vidensgruppens vurdering, at seminarerne blev vel modtaget og i første omgang
udfylder det nødvendige uddannelsesbehov. Som del af den løbende læring er der
udarbejdet actioncards for daglige debriefinger, og der afholdes lokale
evalueringsmøder med personalet og opfølgninger i de lokale projektgrupper.
Strukturering af aktører og interessenter i det fælles udrykningskoncept
Det fælles udrykningskoncept varetages af en styregruppe bestående af Rigspolitiet,
Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Østjyllands Politi,
Midt- og Vestjyllands Politi, Fyns Politi og Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Foruden ovenstående deltager Kommunernes Landsforening og Aarhus Kommune
i styregruppens arbejde for at sikre, at de kommunale perspektiver er inddraget.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 142: Orientering om statusnotat fra Rigspolitiet om satspuljeinitiativet Et bedre samarbejde mellem politiet og sundhedssektoren, fra sundheds- og ældreministeren
2132376_0003.png
Det fælles udrykningskoncept har løbende haft inddragelse af en række øvrige
relevante interessenter i den såkaldte følgegruppe og i arbejdsgrupper, herunder
Politiforbundet, Dansk Sygeplejeråd, Psykiatri Alliancen, SIND, Region
Hovedstaden, Region Nordjylland, PsykiatriInfo (EN-Af-OS), m.fl. Følgegruppens
formål er at sikre, at de deltagende interessenter har mulighed for at kommentere
og følge styregruppens arbejde. Arbejdsgrupperne har udarbejdet materiale og
anbefalinger til en række emner i det fælles udrykningskoncept, såsom indretning
af køretøj, håndtering af klagesager, mv. Både følgegruppen og arbejdsgrupperne
er dynamiske, hvilket muliggør, at aktører og interessenter løbende kan inviteres til
at indgå i arbejdet, hvis der opstår behov for nye perspektiver fra andre aktører.
Følgegruppen vil bestå i hele pilotfasen, mens arbejdsgrupperne er indstillet efter
konceptudviklingsfasens ophør.
Styregruppe, følgegruppe og arbejdsgrupper er nedsat nationalt og på tværs af
politikredse og regioner. For at sikre et lokalt ejerskab, implementering og fremdrift
er der i hver politikreds nedsat en lokal projektgruppe bestående af lokal
politiledelse og psykiatriledelse.
Vidensgruppens arbejde
I hele projektperioden er der nationalt nedsat en vidensgruppe, der har ansvar for
planlægning og gennemførsel af konceptudvikling, gennemførsel af pilotfase,
erfaringsopsamling, evaluering og afrapportering samt daglig administration og
økonomi. Vidensgruppen består af en programleder, en sundhedsfaglig projektleder
og en politifaglig projektleder
2
.
Vidensgruppen har i konceptudviklingsfasen erfaret, at der er en stor
samarbejdsvillighed på tværs af politi- og sundhedsmyndigheder, og at arbejdet i
styregruppe, følgegruppe, arbejdsgrupper samt i de lokale projektgrupper, har været
til stor fordel for de involverede myndigheder. Vidensgruppen har udarbejdet
styringsdokumenter samt koncept- og uddannelsesmateriale, der løbende er blevet
afstemt i styregruppe, følgegruppe og med input fra de nedsatte arbejdsgrupper.
Vidensgruppen har frem til 1. august fokuseret på konceptudviklingen, herunder
arbejdet med analyse af kredsenes opgaver med personer med psykiske lidelser,
erhvervelse og indretning af køretøj, strukturering, disponering og
opgavevaretagelse af de fælles udrykningsteams, samt dokumentation af patruljens
ansvar og arbejdsmiljø, herunder forsikringsforhold, etik og klagesager.
Vidensgruppen skal i pilotfasen indsamle data og erfaringer fra de fire politikredse
og foretage interviews med fagpersonale og borgere om effekten af de fælles
udrykningsteams. Erfaringer og data skal anvendes løbende med henblik på at
kunne foretage justeringer i dialog med de enkelte politikredse og regionerne, der
2
Side 3
Det skal bemærkes, at projektgruppen indsnævres under pilotfasen til én fast projektmedarbejder,
og et halvt politiårsværk og et halvt sundhedsfagligt årsværk, der skal bidrage med faglige indsigter
og rådgivning under pilotfasen.
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 142: Orientering om statusnotat fra Rigspolitiet om satspuljeinitiativet Et bedre samarbejde mellem politiet og sundhedssektoren, fra sundheds- og ældreministeren
2132376_0004.png
indgår i styregruppen. Ligeledes skal data og erfaringsindsamling anvendes til
evaluering og afrapporteringer.
Efter pilotfasens udløb skal vidensgruppens dokumentation, erfaringer og data
anvendes til at danne grundlag for en eventuel fremadrettet nationalt styret indsats
på tværs af politikredsene.
På nuværende tidspunkt er vidensgruppen i gang med at udarbejde og planlægge
den første evalueringsrapport, herunder afholde observationsvagter i politikredsene
og foretage interviews med personalet. Vidensgruppen har ligeledes udarbejdet et
modul, der gør det lettere for kredsene at lave statistisk opfølgning på opgaverne i
de fælles udrykningsteams.
De første erfaringer: Smidigere, effektivt og fokus på borgerens situation
Efter de første tre måneder med fælles udrykningsteams er tilbagemeldingerne fra
de fælles udrykningspatruljer, at der er store fordele forbundet med samarbejdet
mellem politifolkene og de psykiatriske sygeplejersker. Det skyldes primært, at
politiet får en ny kompetence på stedet, der forstår de psykiatriske spektre, ligesom
de psykiatriske sygeplejersker har indgående kendskab til sundhedssystemet,
behandlingsmuligheder og kommunikerer godt med praktiserende læger,
psykiatriske akutmodtagelser mv.
Eksempelvis har samarbejdet i det fælles udrykningskoncept vist sig at føre til et
mere smidigt samarbejde mellem politi og sundhedsmyndigheder i forbindelse med
indlæggelser af psykisk uligevægtige borgere. Dette skyldes b.la., at de psykiatriske
sygeplejersker er gode til at forklare borgerne, hvordan indlæggelser foregår, så
borgeren føler sig tryg.
Eksempler fra opgaveløsning i de fælles udrykningsteams
A.
Politiet modtager en henvendelse fra en campingplads, hvor en 16-årig pige går
rundt og taler med sig selv og har voldsomme udfald. Det fælles udrykningsteam
bliver sendt til opgaven og finder efter en del søgen pigen, der i første omgang
hverken vil tale med patruljen eller lade dem se ind i hendes telt. Efter en længere
samtale står det klart, at der er tale om en psykotisk ung kvinde, der er blevet smidt
ud hjemmefra på grund af sin psykotiske adfærd. Det fælles udrykningsteam kører
pigen til en frivillig samtale i psykiatrien, der udvikler sig til en gul
tvangsindlæggelse.
B.
En beredskabspatrulje har besøgt en ældre kvinde, der står i sin have og råber
skældsord efter naboerne. Beredskabspatruljen får kvinden ind i eget hus og
afslutter opgaven. Opgaven kommer det fælles udrykningsteam for øre, og den
psykiatriske sygeplejerske reagerer på kvindens adfærd. Det fælles udrykningsteam
Side 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 142: Orientering om statusnotat fra Rigspolitiet om satspuljeinitiativet Et bedre samarbejde mellem politiet og sundhedssektoren, fra sundheds- og ældreministeren
2132376_0005.png
kører ud og finder en psykotisk kvinde, der hører stemmer og tror, at naboerne
chikanerer hende mv. Kvinden er ikke i behandling, og hendes mand er fortvivlet
over sin kones adfærd. Sygeplejersken fra det fælles udrykningsteam får overtalt
den ældre kvinde til at lade sig indlægge frivilligt og modtage hjælp.
C.
To unge drenge overværer et selvmord fra en motorvejsbro. Vagtcentralen sender
det fælles udrykningsteam, da den psykiatriske sygeplejerske gør opmærksom på,
at de to unge drenge muligvis har behov for akut psykiatrisk førstehjælp.
Sygeplejersken anbefaler, at betjentene venter med at afhøre de unge drenge, da en
genoplevelse af oplevelsen kan føre til et alvorligt traume. Betjentene afhører ikke
de to unge drenge på stedet, men venter til drengene har fået mulighed for at
bearbejde oplevelsen. Forløbet giver muligvis lidt længere sagsbehandlingstid, men
sandsynligvis færre varige mén for de to unge drenge, der overværede selvmordet.
Side 5