Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 134
Offentligt
2130772_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPLCHR
Koordineret med:
Sagsnr.: 1909927
Dok. nr.: 1068716
Dato: 20-12-2019
NOTAT
Status på realisering af effektiviseringsgevinster i
kvalitetsfondsprojekterne
Resumé
Regionerne skal som led i etableringen af de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier
realisere varige effektiviseringsgevinster for i alt 2,4 mia. kr. (19-pl). De midler, der frigøres
gennem realisering af effektiviseringsgevinsterne, bliver i regionerne.
Regionerne forventer, at der ultimo 2019 er realiseret driftsgevinster for 1,3 mia. kr. (19-
pl). Det svarer til 53 pct. af det samlede forudsatte krav til effektiviseringer.
Organisatoriske effektiviseringstiltag i form af tiltag vedrørende eksempelvis logistik/IT
eller optimerede patientforløb udgør størstedelen af regionernes indmeldte
effektiviseringstiltag målt på både antallet af tiltag og potentialet af tiltag.
Det samlede potentiale af regionernes indmeldte effektiviseringsinitiativer er 2,5 mia. kr.
(19-pl). Regionernes indmeldte effektiviseringsinitiativer er således samlet set lidt over
effektiviseringskravet på 2,4 mia. kr. (19-pl). Det er således fortsat forventningen at
regionerne kan opfylde kravet.
Baggrund
Det er en central forudsætning for kvalitetsfondsinvesteringen, at de nye byggerier
understøtter en mere effektiv drift. Det fremgår således af Aftale om regionernes økonomi
for 2010, at der
”vil blive stillet krav o effektiviseri gsgevi ster ved i vesteringerne,
som skal
medgå til at finansiere aktivitetsvækst på sygehusene i takt med, at gevinsterne
realiseres. Investeringerne skal muliggøre en mere effektiv opgaveløsning og
ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi og moderne
energieffektive løsninger, der ligger ud over de almindelige, løbende
produktivitetsforbedringer
i sygehusvæse et.”
Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen akutmodtagelsen i Slagelse er i det endelige
støttetilsagn blevet tildelt et nominelt effektiviseringskrav, dvs. et krav på et konkret
beløb. Samlet set skal der realiseres en varig effektiviseringsgevinst på 2,4 mia. kr. (19-pl).
Kravene til de enkelte projekter svarer til mellem 4 og 8 procent af driftsudgifterne for de
funktioner, der berøres af byggeriet
1
. Effektiviseringskravet er derfor for nogle byggerier
1
Driftsudgifterne er i de enkelte tilsagnsbreve angivet som enten driftsudgift, driftsbudget eller
driftsregnskab for det relevante budget- eller regnskabsår. For Hvidovre Hospital er
effektiviseringskravet dog angivet som en procentdel af selve investeringen. De konkrete
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Årlig afrapportering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier 2019
2130772_0002.png
fastsat alene ud fra driftsudgifterne i de funktioner, der samles i selve
kvalitetsfondsprojektet, og for andre byggerier også ud fra drift i eksisterende bygninger,
som forventes at kunne tilrettelægges mere effektivt som følge af
kvalitetsfondsinvesteringen.
Effektiviseringskravene er fastsat efter indstilling fra ekspertpanelet på baggrund af
panelets konkrete vurdering af de enkelte projekter. Panelets samlede vurdering var
baseret dels på bidrag fra regionerne, dels på panelets egen vurdering af de overordnede
forudsætninger for en mere effektiv drift i de enkelte projekter som følge af samling af
funktionerne på færre matrikler og i nye og moderniserede bygninger med mere effektiv
logistik m.m. Variationen i effektiviseringskravene til de forskellige projekter afspejler
dermed, at der er tale om forskellige byggerier med forskellige potentialer.
De midler, der frigøres gennem realisering af effektiviseringsgevinsterne, bliver i
regionerne. Det fremgår af de endelige støttetilsagn, at effektiviseringsgevinsterne skal
bidrage til finansiering af ny sygehusaktivitet. Det er med afviklingen af
produktivitetskravet ikke forudsat, at regionernes produktion målt i DRG-aktivitet skal
stige med et beløb svarende til de realiserede effektiviseringsgevinster. Der er dermed
ikke knyttet en konkret forventning til omfanget af den forventede nye sygehusaktivitet.
Hensigten er, at der frigøres ressourcer, som regionerne selv kan prioritere.
Effektiviseringskravet skal realiseres i år ét efter projektets ibrugtagning, men regionernes
arbejde med at realisere mulige effektiviseringer pågår i praksis løbende frem mod fuld
ibrugtagning.
Sundheds- og Ældreministeriet har fastlagt et rapporteringskoncept for det regionale
arbejde med effektiviseringerne, som skaber gennemsigtighed i arbejdet med at realisere
effektiviseringsgevinsterne som forudsat, herunder at der er tale om reelle
effektiviseringer.
De enkelte kvalitetsfondsprojekter er forpligtet til at rapportere årligt om status på
arbejdet med at realisere effektiviseringskravene til Sundheds- og Ældreministeriet,
jf.
Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri (herefter
regnskabsinstruksen).
Rammerne for regionernes effektiviseringsrapportering fremgår af regnskabsinstruksen.
Regionernes effektiviseringsrapportering omfatter en overordnet oversigt over de
forventede driftsgevinster fordelt på tre overordnede kategorier, jf. nedenfor, og en
efterfølgende beskrivelse af den valgte underopdeling. Formålet med oversigten er at give
et overblik over den samlede økonomi i effektiviseringsarbejdet og den udvikling i
økonomien, der har været, igennem projektets faser.
Desuden omfatter rapporteringskonceptet en beskrivelse af hvert enkelt
effektiviseringstiltag. Konkret fremgår det, at regionerne skal rapportere på centrale
aktiviteter og nødvendige organisatoriske tiltag, tidsplan for centrale aktiviteter og
eventuelle delmål samt vurdering af, om tidsplaner overholdes, om centrale aktiviteter
effektueres, og om eventuelle delmål opnås med henvisning til risikovurderingen.
Arbejdet med at realisere driftsgevinster indgår som en integreret del af projekternes
risikostyringsarbejde. I forhold til effektiviseringsarbejdet skal projekternes risikoarbejde
formuleringer om effektiviseringskravene til de enkelte projekter fra de endelige tilsagn er gengivet i
svar på SUU alm. del spm. 150 (2019).
Side 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Årlig afrapportering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier 2019
2130772_0003.png
bl.a. afdække, hvor stor risiko der er forbundet med såvel projektets samlede
effektiviseringsarbejde som de centrale aktiviteter. Det er centralt, at tiltag med størst
økonomisk betydning og højst risiko tildeles særlig opmærksomhed.
Rapporteringskonceptet er drøftet med Rigsrevisionen, der i forbindelse med Beretning
om sygehusbyggerier II har kvitteret for, at der er etableret rammer for opfølgningen på
regionernes arbejde med effektiviseringsgevinster.
Denne orientering vedrørende kvalitetsfondsprojekternes effektiviseringer bygger på
regionernes nyeste rapportering, der var tilgængelig ultimo 2019.
Det fremgår af regionernes rapportering, at de forventer at realisere
effektiviseringskravene som forudsat i de endelige tilsagn. Det fremgår desuden, at
regionerne løbende realiserer de forudsatte driftsgevinster frem mod fuld ibrugtagning af
de enkelte projekter.
Tabel 1
Realisering af driftsgevinster
Totalramme
Projekt
(mio. kr., 19-
pl)
Nyt Hospital Bispebjerg
Nyt Hospital Herlev
Nyt Hospital Nordsjælland
Nyt Hospital Hvidovre
Det Nye Rigshospital
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Det Nye
Universitetshospital i
Aarhus
Det Nye Hospital i Vest,
Gødstrup
Regionshospitalet Viborg
Nyt Aalborg
Universitetshospital
Universitetshospital Køge
Psykiatri i Slagelse
Slagelse FAM
Kolding Sygehus
Nyt Odense
Universitetshospital
Aabenraa Sygehus
I alt
1.432
47.860
114
2.406
72
1.300
63
54
4.627
1.258
340
1.034
7.303
208
13
N/A
84
385
168
13
N/A
84
92
81
100
N/A
100
24
1.319
4.749
102
189
107
131
105
69
3.651
175
68
39
2021
2021
2022
2024
2015
2013
2017
2023
2021
3.404
2.595
4.428
1.666
2.102
641
7.311
Effektiviserings-
krav (mio. kr.,
19-pl)
159
123
173
82
74
21
504
Forventet realiseret
pr. ultimo 2019 ifølge
regionerne
(mio. kr., 19-pl)
0
73
38
17
19
0
419
Andel af krav
realiseret
ultimo 2019
(pct.)
0
60
22
21
26
0
83
2019
Forventet fuld
Ibrugtagning
(krav i år ét efter)
2023
2020
2024
2023
2020
2021
Anm. Det angivne ibrugtagningsår henviser til det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget. Der kan være mindre
undtagelser herfra, fx forventes patienthotellet på DNU ibrugtaget i 2022, tre år efter de øvrige kliniske arealer.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet og regionernes rapportering.
Det er forudsat i tilsagnsbrevene til de enkelte projekter, at driftsgevinsterne skal
realiseres i år ét efter fuld ibrugtagning.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Årlig afrapportering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier 2019
2130772_0004.png
Kvalitetsfondsprojekterne i Slagelse (psykiatri) og Kolding, der blev ibrugtaget i 2015 og
2017, har realiseret de forudsatte effektiviseringsgevinster som planlagt. Der var ikke
knyttet et effektiviseringskrav til akutmodtagelsen i Slagelse, som blev ibrugtaget i 2013.
Det Nye Universitetshospital i Aarhus blev ibrugtaget i 2019. Region Midtjylland har
oplyst, at projektet er langt i realiseringen af gevinsterne og bekræftet, at det samlede
effektiviseringskrav vil blive realiseret som forudsat.
Regionshospitalet Viborg forventer at have realiseret et højere effektiviseringspotentiale
end det forudsatte ved ibrugtagning i 2021
–
uanset at effektiviseringskravet formelt først
indtræder i 2022 (et år efter fuld ibrugtagning).
Beskrivelse af effektiviseringstiltag
Regionernes nyeste rapportering vedr. effektiviseringer indeholder i alt 192 konkrete
tiltag. En oversigt over tiltagene er vedlagt,
jf. bilag 1.
Oversigten indeholder også de
senest rapporterede tiltag for afsluttede projekter.
Det fremgår af regnskabsinstruksen, at regionerne skal opdele effektiviseringstiltagene i
tre overordnede kategorier i effektiviseringsrapporterne: bygningsrelaterede, strukturelle
og organisatoriske effektiviseringer. Det fremgår desuden af regnskabsinstruksen, at de
overordnede kategorier skal opdeles yderligere af regionen.
Af regnskabsinstruksen fremgår et eksempel på kategorisering af effektiviseringstiltag,
jf.
Boks 1 nedenfor.
Boks 1
Eksempel på opdeling af effektiviseringstiltag i kategorier
Bygningsrelaterede
1. Bygningsudgifter
2. Transport
Organisatoriske
3. Reduceret sygefravær
4. Patientsikkerhed
5. Logistik/IT
6. Centralisering af funktioner og fusioner
7. Optimeret patientforløb (reduceret liggetid og indlæggelser)
Strukturelle
8. Nedlæggelse af sygehusmatrikler
Opdelingen af effektiviseringstiltag i kategorier gør det muligt at sammenligne
fordelingerne af tiltag på tværs af projekterne.
Figur 1
viser, hvordan det økonomiske
potentiale i regionernes indmeldte effektiviseringstiltag fordeler sig på de tre overordnede
kategorier. Potentialet af de organisatoriske effektiviseringstiltag udgør 79 pct. af det
samlede potentiale i projekternes indmeldte tiltag,
jf. Figur 1.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Årlig afrapportering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier 2019
2130772_0005.png
Figur 1
Fordeling af potentialet i regionernes indmeldte effektiviseringstiltag
Fordelingen af potentialet i regionernes indmeldte effektiviseringstiltag svarer i store træk
til fordelingen af forventede realiserede driftsgevinster pr. ultimo 2019,
jf. Figur 2,
der
viser, hvordan de driftsgevinster, der ifølge regionernes rapportering er realiseret ultimo
2019, fordeler sig på de tre overordnede kategorier.
Figur 2
Fordeling af forventede realiserede driftsgevinster
Organisatoriske effektiviseringstiltag
De organisatoriske effektiviseringstiltag handler overordnet set om ny organisering og nye
arbejdsgange i de kvalitetsfondsstøttede sygehuse. Tiltagene kan inddeles i
underkategorierne logistik/IT, centralisering af funktioner, optimerede patientforløb,
patientsikkerhed og sygefravær. Optimerede patientforløb og centralisering af funktioner
er de underkategorier, der fylder mest i de organisatoriske effektiviseringstiltag,
jf. Figur 3
nedenfor. Tilsammen udgør de 73 pct. af de organisatoriske effektiviseringstiltag.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Årlig afrapportering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier 2019
2130772_0006.png
En række af de konkrete organisatoriske effektiviseringstiltag kan henføres til etablering af
fælles akutmodtagelser, som understøtter optimerede patientforløb og bedre udnyttelse
af beredskab og apparatur.
De organisatoriske effektiviseringstiltag dækker også over logistiske tiltag som
eksempelvis etableringen af rørpostanlæg, der gør det muligt for sundhedspersonalet at
sende blodprøver direkte fra sengeafsnittene til laboratoriet og dermed spare tid og
ressourcer. Etableringen af rørpostanlæg medfører desuden, at ventetid på prøvesvar
reduceres til gavn for både patienter og personale.
De organisatoriske effektiviseringstiltag handler også om implementering af ny teknologi
og IT på sygehusene. IT-understøttelse af servicelogistikken fx i form af
lokaliseringsteknologi kan bidrage til et bedre overblik over hospitalets ressourcer,
herunder udstyr, og bl.a. effektivisere servicefunktionerne. Fx kan portørerne
tilrettelægge arbejdet med færre unødvendige skridt, når afdelingerne kan booke opgaver
direkte i et opgavesystem, og portørerne kan tage den nærmeste opgave. Det bidrager til
bedre arbejdsgange for portørerne, øget effektivitet i opgavevaretagelsen og reduceret
ventetid for patienter og personale.
Med etableringen af en-sengsstuer i de nye sygehuse forventer flere af projekterne en
reduceret smitte- og infektionsrisiko og dermed en reduktion i liggetid og omfanget af
genindlæggelser. En region beskriver i effektiviseringsrapporteringen desuden, at en-
sengsstuer er lettere og hurtigere at rengøre og desinficere efter patientens udskrivelse
sammenlignet med flersengsstuer.
Figur 3
Organisatoriske effektiviseringstiltag
Bygningsrelaterede effektiviseringstiltag
De bygningsrelaterede effektiviseringstiltag kan inddeles i underkategorierne
bygningsudgifter og transport.
Effektiviseringer på bygningsudgifter kan dække over reducerede udgifter til
ejendomsdrift, fx i form af lavere husleje eller lavere energiforbrug på grund af
mere
Side 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Årlig afrapportering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier 2019
2130772_0007.png
energieffektivt nybyggeri. Transportkategorien indeholder fx effektiviseringstiltag vedr.
automatisering af transportopgaven og et reduceret behov for interne patienttransporter
bl.a. mellem forskellige matrikler.
Af
Figur 4
nedenfor fremgår det, at bygningsudgifterne med 86 pct. udgør den største
andel af potentialet i de bygningsrelaterede effektiviseringstiltag, mens transportdelen
udgør de resterende 14 pct.
Figur 4
Bygningsrelaterede effektiviseringstiltag
Strukturelle effektiviseringstiltag
De strukturelle effektiviseringstiltag er tiltag, der vedrører nedlæggelse og samling af
matrikler, der sker for at etablere en ny sygehusstruktur, som er grundlaget for
kvalitetsfondsinvesteringerne.
Realisering af effektiviseringsgevinster
Figur 5 nedenfor
illustrerer den forventede løbende realisering af effektiviseringsgevinster
frem mod 2024 baseret på regionernes seneste fremsendte effektiviseringsrapporter pr.
ultimo 2019.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 134: Årlig afrapportering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier 2019
2130772_0008.png
Figur 5
Regionernes forventede realisering af driftsgevinster (mio. kr., 19-pl)
Som
Figur 5
viser, har regionerne i effektiviseringsrapporteringen indmeldt
effektiviseringstiltag med et samlet potentiale på knap 2,5 mia. kr. (19-pl). Dermed
forventer regionerne at kunne leve op til effektiviseringskravet på i alt 2,4 mia. kr. (19-pl).
Forventningen, der fremgår af
Figur 5,
er dermed, at regionerne i 2024 samlet har
realiseret driftsgevinster som forudsat.
Det fremgår desuden af
Figur 5,
at regionerne pr. ultimo 2019 forventer at have realiseret
driftsgevinster svarende til et beløb på 1,3 mia. kr., svarende til 53 pct. af det samlede
forudsatte effektiviseringskrav.
Figur 5
og
Tabel 1 ovenfor
viser, at regionerne generelt
realiserer en del af de forudsatte driftsgevinster før fuld ibrugtagning. Dette kan
eksempelvis ske i eksisterende fysiske rammer, hvor gevinster bliver realiseret på grund af
tidlig implementering af nye arbejdsgange eller sammenlægninger af afdelinger.
Derudover ibrugtages de fleste af byggerierne løbende, efterhånden som de enkelte
bygninger i projekterne står færdige. Dermed kan driftsgevinster knyttet til de dele af
byggerierne, der ibrugtages tidligt, realiseres før fuld ibrugtagning.
Bilag
Bilag 1: Oversigt over regionernes effektiviseringstiltag ultimo 2019
Side 8