Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 133
Offentligt
2130759_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPMNH
Koordineret med:
Sagsnr.: 1908514
Dok. nr.: 1063089
Dato: 17-12-2019
NOTAT
Status til SUU for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 3.
kvartal 2019
Indledning
De 16 kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier udgør en samlet investering på ca. 50 mia.
kr. (19-pl) i nye og moderniserede sygehuse. Regionerne er bygherrer, mens staten
udbetaler støtte og fører overordnet tilsyn med de enkelte byggerier. Sundheds- og
Ældreministeriet skal orientere Sundheds- og Ældreudvalget (kvartalsvist) og
Finansudvalget (årligt) om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier,
jf.
administrationsgrundlag vedr. Sundheds- og Ældreministeriets kvalitetsfondsmidler til
sygehusinvesteringer.
Baggrund
Det fremgår af økonomiaftalen med regionerne (ØA) for 2008, at målsætningen om et
tidssvarende og bæredygtigt sygehusvæsen kræver strukturændringer og investeringer i
nye bygninger og ny teknologi. Den daværende regering nedsatte derfor i 2007 et
ekspertpanel, der fik til opgave at vurdere konkrete anlægsprojekter fra regionerne i
forhold til en række i økonomiaftalen fastlagte principper vedrørende samling af enheder,
driftsøkonomisk rentabilitet, effektivitet og kvalitet.
Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer (det såkaldte Erik Juhl-udvalg) vurderede bl.a.
ansøgningerne ud fra en forventning om, at der i 2020 ville være 20 pct. færre sengedage
og 50 pct. flere ambulante behandlinger end i 2007, som følge af udvikling i teknologi, nye
behandlingsformer mv. Der var ikke tale om et krav til regionerne, men om en
beregningsforudsætning.
På baggrund af panelets anbefalinger blev den økonomiske ramme for projekterne lagt
fast i finansloven for 2009. Der er en samlet totalramme på 41,4 mia. kr. (09-pl). Heraf
bidrager staten via Kvalitetsfonden med 25 mia. kr. og regionerne med 16,4 mia. kr. Med
økonomiaftalen for 2013 fik regionerne desuden mulighed for at låne op til 1 mia. kr. til
energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekterne. Den endelige totalramme for projekterne
er dermed ca. 50 mia. kr. i 19-pl. De 16 kvalitetsfondsprojekter omfatter dels helt
nybyggede hospitaler, dels til- og ombygninger på eksisterende matrikler. Fælles for
projekterne er, at de alle spiller en vigtig rolle i samlingen af sygehusdriften, herunder den
højt specialiserede akutbehandling, på færre matrikler, hvilket er en central forudsætning i
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til akutområdet fra 2007
1
.
I regeringens støttetilsagn til de enkelte projekter er der fastsat en økonomisk
totalramme, inden for hvilken det er regionernes ansvar at opføre et tidssvarende og fuldt
1
Sundhedsstyrelsen (2007):
Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale
sundhedsvæsen
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 133: Status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 3. kvartal 2019
2130759_0002.png
funktionsdygtigt hospital. Det er desuden en tilsagnsbetingelse, at en bestemt andel af
totalrammen reserveres til it, udstyr, apparatur mv. Totalrammen er gældende i hele
projektperioden. De ændringer, der eventuelt sker i projekterne, er prioriteringer og
omdisponeringer foretaget af regionen inden for totalrammen. Den økonomiske
totalramme sikrer, at der også er midler til øvrige regionale anlægsprojekter, som ikke er
støttet af Kvalitetsfonden, ligesom den fremmer omkostningseffektive og innovative
løsninger.
Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle
Regelsættet for kvalitetsfondsprojekterne udgøres af et administrationsgrundlag samt en
regnskabs- og en revisionsinstruks. Administrationsgrundlaget beskriver ministeriets
overordnede retningslinjer samt ansvarsfordelingen mellem ministeriet og regionerne.
Regnskabsinstruksen beskriver regionernes forpligtelser som tilskudsmodtager, herunder
rammerne for regionernes rapportering til ministeriet.
Regionerne er bygherrer på de enkelte kvalitetsfondsbyggerier. Det er et tilsagnskrav, at
regionerne skal levere fuldt funktionsdygtige sygehuse, som bygges fleksibelt, så de kan
håndtere fremtidens behandlingsbehov. Ekspertpanelet understregede i forbindelse med
vurderingen af regionernes ansøgninger om støttetilsagn,
”at der ed de fastlagte øko o iske ra
er ikke er tilsigtet e detailstyri g af
regionernes projekter. De forudsætninger om behovsfremskrivning,
dimensionering og kapacitetsudnyttelse mv., som ligger til grund for panelets
tilpasning, er ikke hver for sig forudsat bindende for projektets realisering. Inden
for den konkrete investeringsramme kan regionen i projekteringsfasen fastlægge
de løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt
–
under iagttagelse af de generelle
pri ipper o
l.a. edre kapa itetsud yttelse.”
2
Sundheds- og Ældreministeriet udbetaler tilskud fra Kvalitetsfonden og fører tilsyn med
projekterne. Formålet med tilsynet er at sikre, at de enkelte projekter lever op til
regeringens tilsagnsbetingelser, og at de er robuste og realisable inden for den
økonomiske totalramme, der er bindende for det enkelte projekt. Tilsynet er baseret på
regionernes rapporteringer om projekterne, der også tilgår regionsrådene. Den statslige
opfølgningsforpligtelse i forhold til tilskudsmidlerne er overvejende af økonomisk
karakter,
jf. administrationsgrundlaget.
Hvis Sundheds- og Ældreministeriet ikke er fuldt betrygget i et projekts robusthed og
realiserbarhed, har ministeriet mulighed for at iværksætte sanktioner. Det kan fx
indebære skærpet tilsyn med krav om hyppigere og mere detaljeret rapportering eller at
udbetaling af kvalitetsfondsmidler sættes i bero.
Effektiviseringskrav
Det er en central forudsætning for kvalitetsfondsinvesteringen, at de nye byggerier
understøtter en mere effektiv drift. Det fremgår således af Aftale om regionernes økonomi
for 2010, at der
”vil live stillet krav o effektiviseri gsgevi ster ved i vesteri ger e, so skal
medgå til at finansiere aktivitetsvækst på sygehusene i takt med, at gevinsterne
realiseres. Investeringerne skal muliggøre en mere effektiv opgaveløsning og
ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi og moderne
2
Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer (2010):
Regionernes sygehus- og investeringsplaner.
Screening og vurdering II.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 133: Status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 3. kvartal 2019
2130759_0003.png
energieffektive løsninger, der ligger ud over de almindelige, løbende
produktivitetsforbedringer
i sygehusvæse et.”
Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen akutmodtagelsen i Slagelse er i det endelige
støttetilsagn blevet tildelt et nominelt effektiviseringskrav, dvs. et krav på et konkret
beløb. Samlet set skal der realiseres en varig effektiviseringsgevinst på 2,4 mia. kr. (19-pl).
Kravene til de enkelte projekter svarer til mellem 4 og 8 procent af driftsudgifterne for de
funktioner, der berøres af byggeriet
3
. Effektiviseringskravet er derfor for nogle byggerier
fastsat alene ud fra driftsudgifterne i de funktioner, der samles i selve
kvalitetsfondsprojektet, og for andre byggerier også ud fra drift i eksisterende bygninger,
som forventes at kunne tilrettelægges mere effektivt som følge af
kvalitetsfondsinvesteringen.
Effektiviseringskravene er fastsat efter indstilling fra ekspertpanelet på baggrund af
panelets konkrete vurdering af de enkelte projekter. Panelets samlede vurdering var
baseret dels på bidrag fra regionerne, dels på panelets egen vurdering af de overordnede
forudsætninger for en mere effektiv drift i de enkelte projekter som følge af samling af
funktionerne på færre matrikler og i nye og moderniserede bygninger med mere effektiv
logistik m.m. Variationen i effektiviseringskravene til de forskellige projekter afspejler
dermed, at der er tale om forskellige byggerier med forskellige potentialer.
De midler, der frigøres gennem realisering af effektiviseringsgevinsterne, bliver i
regionerne. Det fremgår af de endelige støttetilsagn, at effektiviseringsgevinsterne skal
bidrage til finansiering af ny sygehusaktivitet. Det er med afviklingen af
produktivitetskravet ikke forudsat, at regionernes produktion målt i DRG-aktivitet skal
stige med et beløb svarende til de realiserede effektiviseringsgevinster. Der er dermed
ikke knyttet en konkret forventning til omfanget af den forventede nye sygehusaktivitet.
Hensigten er, at der frigøres ressourcer, som regionerne selv kan prioritere.
Effektiviseringskravet skal realiseres i år ét efter projektets ibrugtagning, men regionernes
arbejde med at realisere mulige effektiviseringer pågår i praksis løbende frem mod fuld
ibrugtagning. Således forventer regionerne pr. ultimo 2019 at have realiseret
effektiviseringsgevinster for i alt ca. 1,3 mia. kr., svarende til 53 pct. af det samlede
effektiviseringskrav,
jf. bilag om status på realisering af effektiviseringsgevinster.
Regeringen og Danske Regioner er med økonomiaftalen for 2017 enige om, at de første
gevinster realiseres økonomisk i 2017, og stiger frem mod et niveau på 2,4 mia. kr. (19-pl)
årligt i 2025. 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne fordeles mellem regionerne efter
bloktilskudsnøglen, mens de resterende 50 pct. fastholdes i den enkelte region til ny
sygehusaktivitet. Omfordelingen har hjemmel i Lov om ændring af lov om regionernes
finansiering (lov nr. 1735 af 27/12/2016).
Sundheds- og Ældreministeriet har fastlagt et rapporteringskoncept for det regionale
arbejde med effektiviseringerne, som skaber gennemsigtighed i arbejdet med at realisere
effektiviseringsgevinsterne som forudsat, herunder at der er tale om reelle
3
Driftsudgifterne er i de enkelte tilsagnsbreve angivet som enten driftsudgift, driftsbudget eller
driftsregnskab for det relevante budget- eller regnskabsår. For Hvidovre Hospital er
effektiviseringskravet dog angivet som en procentdel af selve investeringen. De konkrete
formuleringer om effektiviseringskravene til de enkelte projekter fra de endelige tilsagn er gengivet i
svar på SUU alm. del spm. 150 (2019).
Side 3
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 133: Status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 3. kvartal 2019
2130759_0004.png
effektiviseringer. Konceptet er drøftet med Rigsrevisionen,
jf. særskilt afsnit om
Rigsrevisionen nedenfor.
Tabel 1
Kvalitetsfondsprojekter: Totalramme, status for SUM's tilsyn og forventet ibrugtagningsår
Projekt
Forventet
Totalramme
* = Delvist ibrugtaget
fuld
Forskydning,
^ = Fuldt ibrugtaget
ibrugtagning år
(FAM) = Akuthospital med fælles
(mio. kr.,
(mio. kr.,
(aktuel sta-
(ift. endeligt
akutmodtagelse
2009-pl)
2019-pl)
Status for ministeriets tilsyn
tus)
tilsagn)
13.092
15.298
Region Hovedstaden
Kvartalsvis rapportering. Sagsbehandling
Nyt Hospital Bispebjerg* (FAM)
3.004
3.511 varetages af habilitetshensyn af ØIM.
2023
-1
Nyt Hospital Herlev* (FAM)
2.290
2.676 Skærpet tilsyn
2020
2
Nyt Hospital Nordsjælland (FAM)
3.907
4.565 Kvartalsvis rapportering
2024
4
Nyt Hospital Hvidovre* (FAM)
1.470
1.718 Kvartalsvis rapportering
2023
2
Det Nye Rigshospital*
1.855
2.168 Skærpet tilsyn
2020
2
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
566
661 Kvartalsvis rapportering
2021
3
10.837
12.663
Region Midtjylland
Det Nye Universitetshospital i Aar-
hus (DNU)^ (FAM)
6.451
7.538 Kvartalsvis rapportering
2019
0
Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup
(DNV) (FAM)
3.222
3.765 Kvartalsvis rapportering
2021
1
Regionshospitalet Viborg* (FAM)
1.164
1.360 Kvartalsvis rapportering
2021
3
4.191
4.897
Region Nordjylland
Nyt Aalborg Universitetshospital
(FAM)
4.191
4.897 Kvartalsvis rapportering
2022
2
5.493
6.418
Region Sjælland
Universitetshospital Køge* (FAM)
4.083
4.771 Kvartalsvis rapportering
2024
3
Psykiatri i Slagelse^
1.110
1.297 Endeligt anlægsregnskab modtaget
2015
1
Akutmodtagelse i Slagelse^ (FAM)
300
351 Afsluttet regnskab
2013
0
8.621
10.073
Region Syddanmark
Kolding Sygehus^ (FAM)
912
1.066 Endeligt anlægsregnskab modtaget
2017
1
Nyt Odense Universitetshospital
(Nyt OUH) (FAM)
6.444
7.530 Tættere opfølgning
2023
3
Aabenraa Sygehus* (FAM)
1.264
1.477 Kvartalsvis rapportering
2021
1
I alt
42.234
49.349
Anm.: Totalramme er angivet inkl. energilån for de projekter, der har ansøgt herom. I totalrammen for Psykiatri i Slagelse indgår et beløb
på 60 mio. kr. til sikringsmæssige installationer, som er finansieret af Region Sjælland.
Det angivne ibrugtagningsår henviser til det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget. Der kan være mindre undtagelser her-
fra, fx forventes patienthotellet på DNU ibrugtaget i 2022, tre år efter de øvrige kliniske arealer. Den angivne forskydning i ibrugtag-
ningsår er opgjort ift. kalenderår. En forskydning på et år kan derfor være større eller mindre end 12 måneder. Der kan desuden være
forskydninger ift. ibrugtagning af delprojekter, der ikke er afspejlet i årstallet for fuld ibrugtagning.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet og regionernes rapportering
Overordnet status for projekterne og ministeriets tilsyn
Alle igangværende byggerier rapporterer kvartalsvist til SUM. 14 projekter har anmodet
om og modtaget adgang til energilånepuljen til kvalitetsfondsbyggerier, der blev etableret
med økonomiaftalen for 2013,
jf. også særskilt bilag om klima og grøn omstilling i
kvalitetsfondsbyggerierne.
Fire projekter er fuldt ibrugtaget, og yderligere syv projekter er delvist ibrugtaget,
jf.
Fejl!
Henvisningskilde ikke fundet.
og afsnit om fremdrift og ibrugtagning nedenfor.
På
baggrund af regionernes investeringsprofiler for projekterne forventer Sundheds- og
Ældreministeriet, at byggeaktiviteten i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier vil
toppe i 2021.
Projekter med aktuelle udfordringer
Projekter under skærpet tilsyn
Side 4
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 133: Status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 3. kvartal 2019
2130759_0005.png
Det Nye Rigshospital er under skærpet tilsyn i SUM pga. økonomiske udfordringer
som følge af ekstrakrav fra entreprenører. Region Hovedstaden forventer en
overskridelse af totalrammen, primært som følge af en voldgiftssag med én af
projektets største entreprenører og afledte forsinkelser. SUM estimerer
overskridelsen til 10-14 pct. (ca. 205-287 mio. kr.), som finansieres af regionens
anlægsbudget inden for aftalte anlægsrammer,
jf. økonomiaftalerne.
SUM er som
led i det skærpede tilsyn i løbende dialog med Region Hovedstaden om projektet
mhp. at sikre minimering af overskridelsen og håndtering af risici.
Nyt Hospital Herlev er under skærpet tilsyn i SUM. SUM og Region Hovedstaden
iværksatte i foråret 2019 en ekstern undersøgelse af projektets udfordringer og
handlemuligheder, som er gennemført af projektets såkaldte DTØ og afsluttet i
september 2019 (Det Tredje Øje er en af byggeorganisationen uafhængig instans,
der rådgiver regionen om bl.a. risikostyring på kvalitetsfondsprojekterne. Rollen
varetages på Region Hovedstadens projekter af konsulentfirmaet BDO). Det
skyldes tiltagende udfordringer med byggestyringen og heraf afledte
konsekvenser for tid og økonomi. I forlængelse af undersøgelsen har SUM sat
projektet under skærpet tilsyn. Det skærpede tilsyn indebærer øget rapportering
og en intensiveret dialog mellem SUM og regionen om hhv. økonomisk prognose,
forbedring af byggestyringen og etablering af konsoliderede planer for
færdiggørelse og ibrugtagning. Region Hovedstaden vurderer, at projektet efter
gennemførelse af en økonomisk genopretningsplan kan gennemføres inden for
budgettet.
Øvrige projekter
Odense Universitetshospital (Nyt OUH) er under tættere opfølgning i Sundheds-
og Ældreministeriet. Projektet er tegnet om i flere omgange, hvilket har medført
en forsinkelse på indtil videre tre år til 2023. Region Syd har valgt et
internationalt konsortium til at gennemføre projektet i totalentreprise. SUM
fortsætter tæt opfølgning på projektet mhp. at skabe betryggelse for projektets
realiserbarhed, særligt risikoforhold ifm. totalentreprise. SUM og regionen har i
samarbejde med projektets DTØ (konsulentfirmaet Deloitte) i efteråret 2019
gennemført en ekstern undersøgelse af projektet mhp. konsolidering af
projektets risiko- og reservestyring samt bygherrens organisering og samarbejdet
med totalentreprenøren. Undersøgelsen er afsluttet i november 2019, og
indeholder en række anbefalinger til regionens styring af projektet.
Psykiatrien i Slagelse er afsluttet med en budgetoverskridelse på 211,5 mio. kr. (16 pct.),
der hovedsageligt skyldes tabte voldgifter. Overskridelsen finansieres af regionens
anlægsbudget inden for aftalte anlægsrammer,
jf. økonomiaftalerne.
Fremdrift og ibrugtagning
Fremdrift og færdiggørelsesgrad
Regionernes kvartalsrapporter for de enkelte projekter skal indeholde dels en opdateret
tidsplan, dels en opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad for projektet som
helhed samt for de enkelte delprojekter. Regionerne skal redegøre for den anvendte
metode. Det fremgår af det aftalte rapporteringskoncept, at der bør være tale om en
samlet, stadebaseret vurdering. Dermed skal den anvendte metode både forholde sig til
økonomisk forbrug og fysisk færdiggørelse på byggepladsen. Den rapporterede fysiske
færdiggørelsesgrad afviger hverken på de enkelte projekter eller for byggerierne som
helhed væsentligt fra økonomisk forbrug. De enkelte projekters realiserede færdiggørelse
er illustreret i figur 1 nedenfor.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 133: Status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 3. kvartal 2019
2130759_0006.png
Figur 1: Færdiggørelsesgrad i kvalitetsfondsprojekterne pr. 2. kvartal 2019
Status på realiseret og forventet ibrugtagning
Akutmodtagelsen og psykiatrien i Slagelse samt Kolding Sygehus og Det Nye
Universitetshospital i Aarhus (undtagen patienthotel, der ibrugtages i 2022) er fuldt
ibrugtaget og byggerierne i Viborg, Aabenraa, Herlev og Køge samt Bispebjerg og
Rigshospitalet er delvist ibrugtaget. Der har netop i november 2019 været ibrugtagning og
officiel indvielse af den Fælles Akutmodtagelse på Regionshospitalet Viborg.
For 11 af de igangværende projekter forventer regionerne en udskydelse af året for
endelig ibrugtagning i.f.t. forventningen på tilsagnstidspunktet. Heraf er to projekter
udskudt med ét år, fire projekter med to år, fire projekter med tre år og ét projekt med
fire år. Ét projekt har ikke revideret forventet ibrugtagningsår og ét projekt forventes
ibrugtaget tidligere end forudsat ved endeligt tilsagn,
jf. tabel 1.
Det er ikke et
tilsagnsvilkår, at byggerierne ibrugtages i det år, der var forudsat i regionernes
ansøgninger om endeligt støttetilsagn.
Kapacitet
Det er et tilsagnsvilkår, at der bygges til fremtidigt behandlingsbehov. Der er ikke fra
ekspertpanelets side forudsat et bestemt antal senge, ambulatorier, operationsstuer eller
andre faciliteter, idet det er op til regionerne at vurdere fremtidigt kapacitetsbehov, bl.a. i
lyset af omlægning til mere ambulant aktivitet, nye behandlingsformer mv.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 133: Status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 3. kvartal 2019
2130759_0007.png
Fra endeligt tilsagn til nu er det samlede forventede antal ordinære nybyggede senge i
kvalitetsfondsprojekterne reduceret med 6,8 pct. Justeringerne af det planlagte antal
senge er generelt begrundet i forventninger om bedre kapacitetsudnyttelse samt færre og
kortere indlæggelser end tidligere forudsat. Omlægningen til ambulant behandling
(reduktion af sengedage og stigning i ambulante kontakter) er indtil videre gået hurtigere
end forventet af ekspertpanelet,
jf. ”Baggru d” ove for.
Fælles akutmodtagelser
Samlingen af den akutte hospitalsindsats på 21 akuthospitaler med fælles
akutmodtagelser er et centralt element i den nye sygehusstruktur,
jf. Sundhedsstyrelsens
anbefalinger til akutberedskabet fra 2007.
Den nye akutstruktur er etableret, men ikke alle
steder i nye bygninger. 13 af akutmodtagelserne etableres eller er etableret i
kvalitetsfondsbyggerier,
jf.
Fejl! Henvisningskilde ikke fundet..
Akutmodtagelserne spiller
derfor en nøglerolle både for moderniseringen af den danske sygehusstruktur og for
realisering af de forudsatte forbedringer af effektivitet og kvalitet i
kvalitetsfondsprojekterne.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en sammenhængende indsats ved akut
sygdom og skade
Sundhedsstyrelsen er i gang med at opdatere anbefalingerne for de akutte
sundhedstilbud. Arbejdet skal munde ud i en række konkrete anbefalinger til regioner og
kommuner til planlægning af indsatsen i de næste ti år. De nye anbefalinger vil erstatte
styrelsens anbefalinger til akutberedskabet fra 2007.
4
De nye anbefalinger handler om den akutte indsats i både kommuner og regioner og for
både mennesker med psykiske og somatiske sygdomme. I modsætning til anbefalingerne
fra 2007 og 2009 har de nye anbefalinger et tværfagligt og tværsektorielt sigte og peger på
indsatser, der går på tværs af hele patientforløbet. Anbefalingerne handler derfor om
både på det præhospitale område, den akutte almen medicinske indsats i vagttiden,
akutmodtagelserne og akutsygehusene samt de sub-akutte tilbud i kommunen.
Sundhedsstyrelsen har 1. november 2019 sendt udkast til anbefalingerne i høring. Efter
høringsperioden vil Sundhedsstyrelsen færdiggøre arbejdet på baggrund af de indkomne
høringssvar.
Rigsrevisionen
Rigsrevisionen har udarbejdet tre beretninger om sygehusbyggerierne og har i februar
2019 åbnet en ny undersøgelse af byggerierne.
Beretning om sygehusbyggerier (tilsagnsproces og tilsyn) - AFSLUTTET
Rigsrevisionen vurderede i
Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier
fra
december 2011, at ministeriet ikke havde gennemført en tilfredsstillende
tilsagnsproces, men at ministeriet havde tilrettelagt tilsynet med
sygehusbyggerierne tilfredsstillende. Rigsrevisionen har i et opfølgende notat fra
februar 2014 fundet ministeriets initiativer tilfredsstillende og afsluttet
beretningen.
Beretning om sygehusbyggerier II (effektiviseringer) - AFSLUTTET
4
Arbejdet kan følges på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
Side 7
https://www.sst.dk/da/planlaegning/den-akutte-sundhedsindsats
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 133: Status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 3. kvartal 2019
2130759_0008.png
Rigsrevisionen vurderede i
Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier II
fra oktober 2013, at ministeriet på et tidligere tidspunkt burde have udarbejdet
et koncept, som konkretiserede, hvordan ministeriet ville følge op, og som
tydeliggjorde rammerne for at opgøre de effektiviseringer, regionerne skal
gennemføre ifm. kvalitetsfondsprojekterne. Rigsrevisionen fandt det dog positivt,
at ministeriet havde præciseret rammerne og dermed fastlagt et klarere
udgangspunkt for opgørelsen af effektiviseringerne. Ligeledes fandt
Rigsrevisionen det positivt, at der for hvert enkelt projekt var opstillet et konkret
mål om effektivisering.
Rigsrevisionen har fulgt op på beretningen med notater i februar 2014, februar
2017 og oktober 2017. Rigsrevisionen finder, at Sundheds- og Ældreministeriet
har gennemført en række initiativer for at styrke ministeriets opfølgning på
regionernes arbejde med at effektivisere driften af de kvalitetsfondsstøttede
sygehuse. Rigsrevisionen finder desuden, at alle fem regioner nu kan
dokumentere, at de arbejder med at effektivisere sygehusdriften i de
kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Med notatet fra oktober 2017 er
beretningen afsluttet.
Beretning om Region Midtjyllands risikostyring og reservestyring i to sygehusbyg-
gerier (Aarhus og Gødstrup)
Rigsrevisionen har i februar 2017 afgivet en ny beretning til statsrevisorerne om
Region Midtjyllands styring af risici og reserver i to sygehusbyggerier (Aarhus og
Gødstrup). Rigsrevisionen vurderer i beretningen, at Region Midtjyllands risiko-
og reservestyring på DNU (Det Nye Universitetshospital i Aarhus) og DNV (Det
Nye Hospital i Vest, Gødstrup) samlet set har været utilfredsstillende.
Statsrevisorerne har afgivet en bemærkning til beretningen og på den baggrund
anmodet om en ministerredegørelse. Statsrevisorerne hæfter sig især ved
o
At der er risiko for, at yderligere besparelser og ændringer i byggerierne
kan forringe byggeriernes kvalitet og funktionalitet.
o
At risikostyringen i de 2 byggerier har været forskellig. Risikostyringen i
DNU har været mangelfuld og usystematisk, mens den i DNV har været
mere systematisk.
o
At reservestyringen ikke har kunnet danne grundlag for en vurdering af,
om reserverne kan dække byggeriernes risici.
På baggrund af ministerredegørelsen af 2. maj 2017 har Rigsrevisionen i et
opfølgende notat af 31. maj 2017 konkluderet, at de fortsat vil følge op på:
resultaterne af Region Midtjyllands indsats for at forbedre
risikostyringen i DNU
resultaterne af Region Midtjyllands indsats for, at kapitaliseringer af
risici i DNV-Gødstrup opgøres ensartet
hvorvidt Region Midtjyllands reserveprognoser for DNU fremadrettet på
systematisk vis inddrager byggeriets kapitaliserede risici
resultaterne af Region Midtjyllands initiativer til at udarbejde
reserveprognoser for DNV-Gødstrup.
Undersøgelse af håndtering af ændringer i kvalitetsfondsprojekterne
Rigsrevisionen har i februar 2019 åbnet en undersøgelse af, om Sundheds- og Æl-
dreministeriet og regionerne på en tilfredsstillende måde har sikret, at ændringer
i sygehusbyggerierne er forenelige med kvalitetsfondens formål om etablering af
Side 8
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 133: Status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 3. kvartal 2019
fuldt funktionsdygtige og tidssvarende sygehuse. Rigsrevisionen forventer at af-
give beretning til statsrevisorerne i februar 2020.
Kvalitetsfondsprojekterne i økonomiaftalen for 2020
Det fremgår af Aftale om regionernes økonomi for 2020, at
”der
afsættes et driftstilskud på 100 mio. kr. i 2019 til Region Midtjylland til håndte-
ring af ekstraordinære balanceproblemer afledt af indflytning i kvalitetsfonds-støt-
tet sygehusbyggeri. Hvis en lignende situation opstår fremadrettet i tilknytning til
ekstraordinære flytteudgifter i de store kvalitetsfondsbyggerier, er regeringen ind-
stillet på at drøfte e lå eadga g.”
Baggrunden for særbevillingen er de økonomiske udfordringer, der ifølge Region Midt har
belastet Aarhus Universitetshospital ifm. indflytningen, der er afsluttet i 1. kvartal 2019
(ekskl. patienthotel). Driftstilskuddet påvirker hverken anlægsprojektets totalramme eller
det tilknyttede effektiviseringskrav.
Det fremgår desuden af aftalen, at
”Regeri ge og Da ske Regio er vil fortsat u derstøtte
en tværgående indsats for
at sikre videndeling særligt med henblik på udbredelse af viden og erfaringer fra
de mest fremskredne og ibrugtagne projekter, herunder også i forhold til driften i
nye bygninger. Det gælder særligt i forhold til byggestyring og realisering af po-
tentialerne for bedre arbejdsgange og bedre teknologisk understøttelse af det
sundhedsfaglige arbejde i de nye bygninger.
Regeringen og Danske Regioner er desuden enige om fortsat at følge regionernes
arbejde med videndeling tæt. Danske Regioner skal inden udgangen af 2019 op-
datere oversigten over de initiativer, som regionerne har igangsat i projektet om
vide deli g.”
Side 9