Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 126
Offentligt
2125735_0001.png
Kære Sundheds- og Ældreudvalg
Til vinter afslutter Sundhedsstyrelsens sit serviceeftersyn af den ambulante alkoholbehandling, som
sundhedsministeren satte i gang på baggrund af udvalgets beretning over b27.
I forlængelse heraf afholder Alkohol & Samfund en paneldebat, hvor vi sætter fokus på, hvordan kvaliteten i
alkoholbehandlingen skal løftes; Hvor ligger ansvaret og hvem skal gøre hvad? Vi har inviteret de udførende
parter: KL, PLO og Danske Regioner, til at dele deres tanker om rapporten og initiativerne.
Det sker på Den Nationale Alkoholkonference d. 29. januar på Scandic Copenhagen i København.
Vi håber, at flere af udvalget medlemmer har lyst til at komme og deltage i debatten fra salen. Debatten
finder sted klokken 10:50 til 12:00.
På konferencen mødes 350 af misbrugsbehandlingens chefer og frontpersonale, der arbejder med
alkoholbehandling, -rådgivning og -forebyggelse. Konferencen sætter fokus på emner, der er højaktuelle på
alkoholområdet netop nu. Programmet er vedhæftet, men kan også ses her:
https://alkohologsamfund.dk/alkopedia/om-alkopedia/den-nationale-alkoholkonference/den-nationale-
alkoholkonference-2020/program
Programmet for d. 28. januar fokuserer på:
Danske unges alkoholforbrug stiger.
Hvad gør vi ved det? På konferencen vil en ekspert bag den
islandske model fortælle, hvordan de knækkede koden og har mindsket antallet af islandske unge,
der har været fulde inden for 30 dage fra 42% i 1998 til 5% i 2016.
Sæt større fokus på pårørende.
Nye tal fra Børns vilkår viser, at alkoholproblemer i hjemme har
alvorlige konsekvenser for børnene. Her giver blandt andet satspuljeprojekterne TUBA og Brus
deres bud på indsatser, der virker og hvordan de samarbejder med alkoholbehandlingstilbud.
Dobbeltdiagnosepatienter falder mellem to stole.
Mennesker, der både lider af psykisk sygdom
og misbrug, oplever alt for ofte, at hjælpen er utilstrækkelig. På konferencen giver vi en status på
dobbeltdiagnosebehandling i Danmark og behandlingsstedet Ringgaarden kommer med inspiration
til, hvad det i praksis kræver af alkoholbehandlingen at tilbyde et samordnet behandlingstilbud.
Programmet for d. 29. januar fokuserer på:
Paneldebat: Sådan skal kvaliteten i alkoholbehandlingen løftes.
Hvordan kan hospitaler iværksætte alkoholbehandling?
National Institute for Care and
Excellence and Public Health i England har udarbejdet anbefalinger til, hvordan hospitaler skal
screene, rådgive og henvise patienter til alkoholbehandling. Hør hvordan og i hvilken grad
hospitalerne har anvendt retningslinjerne i praksis og hvad vi kan lære af deres erfaringer.
Mindstepriser på alkohol.
For et år siden introducerede Skotland mindstepriser på alkohol. Eric
Carlin, direktør hos SHAPP fortæller, hvordan de i Skotland fik politikerne til at enes om at indføre
mindstepriser, hvordan det er gået med at implementere mindstepriser og hvad de første resultater
viser.
Alkoholområdet er et fagområde i udvikling, som ligger midt i det nære og sammenhængende
sundhedsvæsen. I dag drikker 585.000 borgere så meget alkohol, at de bliver syge af det, og kommunerne og
regionerne bruger hvert år 13 milliarder kroner på borgere med alkoholproblemer. Alkoholoverforbrug tager
hvert år 70.000 leveår fra borgerne og medfører et utal af følgesygdomme og sociale lidelser, der
besværliggør og fordyrer behandlingen i alle led af det nære sundhedsvæsen. Konferencen er derfor en
oplagt platform for at mødes og diskutere, hvordan kvaliteten i alkoholbehandlingen skal løftes, så der
skabes bedre sammenhæng i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
I må endelig skrive eller ringe, hvis I har nogen spørgsmål og vende tilbage på denne mail, om hvem fra
udvalget, der ønsker at deltage.
Med venlig hilsen
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Invitation og program fra Alkohol & Samfund til Den Nationale Alkoholkonference den 29. januar 2020
2125735_0002.png
Peter Konow
Direktør, Alkohol & Samfund
Høffdingsvej 36, st., 2500 Valby.
[email protected]
/ www.alkohologsamfund.dk