Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundheds- og ældreministeren
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-12-2019
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPPSK
Sagsnr.: 1700490
Dok. nr.: 1052602
Orientering om nye nøgletal for indlagte og ambulante
patienter på sygehuse
Indlæggelser på sygehuse er et vigtigt element i registerbaserede kvalitetsindikatorer,
monitorering og statistikker på sundhedsområdet.
Indlæggelse er tidligere defineret ved sygehusenes registrering af, om en patient
optager en normeret seng. Validiteten af opgørelser af indlæggelser er imidlertid
udfordret af ændringer i både organisering af sundhedsvæsenet (herunder implemen-
tering af Fælles Akutmodtagelse), registreringspraksis og forestående ændring af
datagrundlaget (Landspatientregister, LPR3). Det har vanskeliggjort sammenligninger i
indlæggelsesbaserede opgørelser på tværs af regioner og kommuner samt over tid.
Sundheds- og Ældreudvalget blev i juni 2018 orienteret om en ny indlæggelses-
definition. Der henvises til denne orientering for nærmere beskrivelse af udfordrin-
gerne ved den tidligere indlæggelsesdefinition samt den nye indlæggelsesdefinition.
Den nye definition baserer sig på et tidsmæssigt sammenhængende længere ophold
på et eller flere sygehuse. De tidsmæssigt sammenhængende længere ophold dannes
ved at koble fysiske sygehuskontakter, hvor der er højest 4 timer mellem to kontakter.
En indlæggelse identificeres derudfra til at være ophold på 12 timer eller derover.
Ambulante ophold identificeres dertil at være ophold under 12 timer.
Den nye indlæggelsesdefinition blev benyttet første gang i den nye genindlæggelses-
definition, der blev offentliggjort med statusrapporten for Nationale mål 2018.
Den nye indlæggelsesdefinition implementeres bredt fra og med statistik-året 2018.
Det betyder, at alle opgørelser med 2018-aktivitet (og aktivitet for tidligere år såfremt,
der er tale om tidsserier), herunder Nationale Mål, Nøgletalspublikationen samt
generelle bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen til bevarelse af folketingsspørgsmål vil
blive påvirket i forbindelse med overgangen til den nye indlæggelsesdefinition.
De indlæggelsesbaserede indikatorer, der indgår i Nationale mål for sundheds-
væsenet, blev offentliggjort i forbindelse med offentliggørelsen af statusrapporten
for nationale mål 2019. Det gælder bl.a. indikatorerne forebyggelige sygehusophold
og liggetid.
Sundhedsdatastyrelsen offentliggør d. 12. december 2019
Udvalgte nøgletal for
sundhedsvæsenet 2009-2018,
der bl.a. indeholder opgørelser over antallet af
indlæggelser og ambulante patienter på sygehusene baseret på den nye
indlæggelsesdefinition.