SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 116: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 98 om ministeren vil skitsere processen i en typisk sag, hvor en domsanbragt er anmeldt for eksempelvis vold mod plejepersonale, fra justitsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 116
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. november 2019

Strafferetskontoret

Rebekka Have

2019-0030-2858

1267466

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 98 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. oktober 2019. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 116: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 98 om ministeren vil skitsere processen i en typisk sag, hvor en domsanbragt er anmeldt for eksempelvis vold mod plejepersonale, fra justitsministeren

Spørgsmål nr. 98 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren skitsere processen i en typisk sag, hvor en

domsanbragt er anmeldt for eksempelvis vold mod plejeperso-

nale, herunder redegøre for hvilke faggrupper der bliver invol-

veret (politi, advokater m.v.) igennem processen?”

Svar:

Sager, hvor en domsanbragt anmeldes for f.eks. vold mod plejepersonale,

vil efter anmeldelsen til politiet som udgangspunkt gennemgå samme pro-

ces som andre straffesager. Det betyder, at politiet efterforsker og overgiver

sagen til anklagemyndigheden, hvis der er grundlag herfor. Anklagemyn-

digheden vurderer, om der skal rejses tiltale, og sagen indbringes eventuelt

for retten.

Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet og Rigsadvoka-

ten til brug for besvarelsen af spørgsmålet.

Rigspolitiet har henvist til spørgsmål nr. 73 (Alm. del) fra Folketingets Rets-

udvalg, hvor Rigspolitiet bl.a. har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra samtlige politikredse vedrørende politikredsenes praksis i

forbindelse med anmeldelse fra plejepersonale af personer, der

er domsanbragte, herunder om der er sket ændringer i politik-

redsenes praksis på baggrund af den i spørgsmålet omtalte dom

fra Højesteret af 4. september 2018.

Et flertal af politikredsene (Nordjyllands Politi, Østjyllands Po-

liti, Midt- og Vestjyllands Politi, Fyns Politi, Sydsjællands og

Lolland-Falsters Politi, Nordsjællands Politi og Københavns

Vestegns Politi) har oplyst, at sager om anmeldelse om vold

trusler eller andet mod plejepersonale på en institution for

domsanbragte behandles på samme måde som øvrige anmeldel-

ser vedrørende samme type af forbrydelser.

Dette indebærer, at politiet i henhold til retsplejelovens gene-

relle bestemmelser i § 742, stk. 2 og § 749 iværksætter en efter-

forskning, når der en rimelig formodning for, at der er begået et

strafbart forhold. I så fald efterforskes sagen på sædvanlig vis

med sikring af beviser samt afhøring af forurettede,

mistænkte/sigtede og eventuelle vidner. Der vil endvidere blive

foranstaltet forsvarerbeskikkelse i forhold til den mistænkte/sig-

tede, idet der er et krav om forsvarertilstedeværelse ved afhørin-

ger af sigtede med mental afvigelse.”

Rigsadvokaten har bl.a. oplyst følgende:

”Til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 98 har Rigsadvoka-

ten anmodet de regionale statsadvokater om en udtalelse.

Statsadvokaterne har generelt oplyst, at det er deres opfattelse,

at når personer, der er anbragt i medfør af dom, sigtes for over-

trædelse af straffelovens § 119, stk. 1, er der en overvægt af sa-

ger, hvor forholdet er begået mod plejepersonalet.

Statsadvokaterne har oplyst følgende om processen:

”Når efterforskningen i sagen er afsluttet, vil sagen blive frem-

sendt til den lokale anklagemyndighed. Anklageren foretager en

gennemgang af sagen og en sædvanlig vurdering af beviserne.

Til brug for sanktionsspørgsmålet skal det for denne gruppe

overvejes, hvorvidt der skal indhentes en udtalelse fra behand-

lingsstedet. I visse tilfælde har efterforskeren ved politiet anmo-

det herom, men ellers vil anklageren vurdere, hvorvidt der er be-

hov herfor og i givet fald iværksætte høringen.

Der henvises i den forbindelse til Rigsadvokatmeddelelsen, Af-

snittet om psykisk afvigende kriminelle, pkt. 3.1.1.:

”I straffesager, hvor den tiltalte er undergivet en foranstaltning

i henhold til en tidligere straffedom, skal der ikke sendes en an-

modning til klinikken eller en retspsykiatrisk afdeling om fore-

tagelse af mentalundersøgelse. I disse tilfælde skal der i stedet

anmodes om en udtalelse fra det behandlingssted, der har ansva-

ret for den pågældende foranstaltning. Udtalelsen skal afgives

af vedkommende behandlingssted uden betaling”.

For så vidt angår de psykiatriske patienter er det således den be-

handlingsansvarlige overlæge, der skal afgive en udtalelse. Der

henvises i den forbindelse til Sundheds- og Ældreministeriets

vejledning nr. 9614 af 8. november 2010 om behandlingsansvar-

lige og ledende overlægers ansvar for patienter, der er idømt en

behandlingsdom eller en dom til ambulant psykiatrisk behand-

ling.

For så vidt angår de mentalt retarderede, indhentes udtalelsen

fra tilsynskommunen. I de kommuner, der har et samråd for ud-

viklingshæmmede lovovertrædere, kan udtalelsen indhentes via

samrådet.

Henset til at den sigtede er undergivet en foranstaltning, vil sa-

gerne som udgangspunkt skulle forelægges for statsadvokaten.

Dette gælder ikke, hvis sagen kan afgøres med en bøde eller et

tiltalefrafald under politidirektørens kompetence. I så fald vil

statsadvokaten normalt skulle underrettes om afgørelsen. En

eventuel forsvarer vil blive underrettet om afgørelsen.

Såfremt sagens afgørelse ikke hører under politidirektørens

kompetence, fremsendes sagen til statsadvokaten med en

indstilling og sagens akter.”

For så vidt angår statsadvokatens behandling af sagen, har

statsadvokaten henvist til Rigsadvokatmeddelelsen, Afsnittet

om psykisk afvigende kriminelle, pkt. 5.6, hvor følgende frem-

går:

”Hvis en foranstaltningsdømt begår ny kriminalitet under en

igangværende foranstaltning, er der følgende sanktionsmulighe-

der:



Bøde

Tiltalefrafald

Ny dom og eventuelt ophævelse af den igangværende

foranstaltning

Sager på bødeniveau skal som udgangspunkt afgøres på sæd-

vanlig vis.

Statsadvokaterne kan, når særlige omstændigheder ikke gør sig

gældende, frafalde tiltale (tiltalefrafald) for lovovertrædelser be-

gået af personer, der er undergivet foranstaltninger i medfør af

straffelovens § 68 eller § 69, jf. § 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr.

792 af 18. juni 2018 om politidirektørernes og statsadvokater-

nes adgang til at frafalde tiltale.

Det er en forudsætning for at meddele tiltalefrafald, at sigtedes

skyld er utvivlsom, eller at alle faktiske omstændigheder i for-

brydelsens gerningsindhold er erkendt.

Det beror på en konkret vurdering, om statsadvokaten bør med-

dele tiltalefrafald for kriminalitet begået under en igangværende

foranstaltning. I denne vurdering bør bl.a. indgå:



Den nu påsigtede strafbare handlings art og/eller grov-

hed. I de tilfælde, hvor den nu påsigtede kriminalitet er

grovere end den kriminalitet, der udløste den igangvæ-

rende foranstaltning, og eventuelt må forventes at udløse

en mere indgribende foranstaltning, skal sagen ikke af-

gøres med tiltalefrafald.

Antallet af tidligere meddelte tiltalefrafald for krimina-

litet begået under den igangværende foranstaltning.

Om proportionalitetshensyn eller den fastsatte længste-

tid indebærer, at den igangværende foranstaltning inden

for en kortere periode ophæves eller bortfalder.

Om der i øvrigt er behov for en anden form for foran-



staltning end den igangværende.

Hvis den statsadvokat, der agter at afgøre en straffesag med et

tiltalefrafald, ikke fører tilsyn med den igangværende foranstalt-

ning, skal sagen drøftes med den anden statsadvokat, inden der

træffes afgørelse.

Den statsadvokat, der fører tilsyn med den igangværende foran-

staltning, skal have en kopi af tiltalefrafaldet, ligesom denne

skal sende en kopi af afgørelsen til den behandlende institution.

Baggrunden herfor er, at et tiltalefrafald kan have betydning for

den behandlende institutions senere udtalelse om, hvorvidt en

idømt foranstaltning bør fortsætte eller ophæves.

Et tiltalefrafald meddelt efter bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni

2018 eller tidligere tilsvarende regler vil fremgå af en udskrift

af Kriminalregisteret, men vil ikke fremgå af straffeattesten.

Hvis foranstaltningsdømte personer, der er omfattet af straffe-

lovens § 69, begår ny kriminalitet, skal det altid overvejes, om

en foranstaltningsdom er formålstjenlig til at forebygge yderli-

gere lovovertrædelser, eller om der i stedet skal idømmes straf.

Hvis sagen ikke kan afgøres med et tiltalefrafald, skal anklage-

myndigheden – hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt –

rejse tiltale.

Anklagemyndigheden kan i den forbindelse nedlægge påstand

om, at det har sit forblivende med den igangværende foranstalt-

ning. Denne påstand kan f.eks. anvendes,



hvis der ikke er fastsat en længstetid for den igangvæ-

rende foranstaltning, og der vil skulle fastsættes en læng-

stetid for den ny kriminalitet, jf. straffelovens § 68 a, el-

ler

hvis den igangværende foranstaltning er en forvarings-

dom, jf. straffelovens § 70”



Statsadvokaterne har oplyst, at samtlige strafferetlige afgørelser

vil kunne have betydning for vurderingen af foranstaltningens

fortsatte opretholdelse i forbindelse med domstolsprøvelse af

foranstaltningen, jf. straffelovens § 72, § 68 a og § 69 a, idet der

blandt andet skal foretages en vurdering af risikoen for ny kri-

minalitet.”

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af 5. november 2019 af spørgsmål nr.

73 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen anmodet Sund-

heds- og Ældreministeriet og Social- og Indenrigsministeriet om et bidrag.

Justitsministeriet anmodede i den forbindelse Sundheds- og Ældreministe-

riet og Social- og Indenrigsministeriet om bl.a. at oplyse, hvilke procedurer

der findes på de relevante institutioner og hospitaler, når en domsanbragt

begår et strafbart forhold mod personalet, og om der foreligger statistik for

antallet af anmeldelser eller anden registrering, der kan belyse problemstil-

lingen.

Sundheds- og Ældreministeriet har i den forbindelse bl.a. oplyst følgende:

”Danske Regioner har den 13. november 2019 oplyst følgende:

”Regionerne tager deres ansvar om at sikre et sikkert og sundt

arbejdsmiljø meget alvorligt. Alle fem regioner arbejder målret-

tet med at nedbringe vold og trusler for medarbejderne. Der fin-

des dog ikke statistik herfor, der kan henføres specifikt til

retspsykiatrien eller tilbud til mennesker med handicap.””

Social- og Indenrigsministeriet har i den forbindelse bl.a. oplyst følgende:

”På delvis lukkede døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner

og særligt sikrede afdelinger for børn og unge under 18 år, er

der en pligt til at politianmelde personfarlig kriminalitet efter

voksenansvarslovens § 21 a.

Social- og Indenrigsministeriet er ikke bekendt med, at der fø-

res statistik over antallet af anmeldelser til politiet.”