Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 114
Offentligt
2122079_0001.png
19. november 2019
DIR
CHBN
Orientering om status på overgang til det nye
Landspatientregister (LPR3) november 2019
Baggrund:
Sundheds- og Ældreudvalget er i juni 2018, februar 2019 og september 2019 blevet ori-
enteret om status for moderniseringen af Landspatientregisteret (LPR).
LPR bliver bl.a. brugt som grundlag for at følge udredningsretten, overvågning af syg-
domme og behandlinger og til at opgøre det samlede sygehusforbrug for regioner og
kommuner, samt som grundlag for kvalitetsudvikling og forskning. Med moderniserin-
gen af LPR vil det blive muligt at følge danskernes sygdomsmønstre og behandlingsfor-
løb på aggregeret plan på en mere retvisende måde, som i højere grad afspejler nuti-
dens sundhedsvæsen.
Projektet om modernisering af LPR blev igangsat i 2015, og d. 1-3 februar 2019 overgik
Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland til LPR3, og Region Syd-
danmark og Region Nordjylland overgik til LPR3 d. 1.-3. marts 2019. I løbet af første
halvår 2019 er også privathospitalerne overgået til indberetning via LPR3.
Overgangen til LPR3 indebar en omfattende og tiltrængt omlægning af registeret, hvor
mange af de oplysninger, der indberettes fra regionerne, rent datamæssigt strukture-
res mere logisk. Et mål med omlægningen er at data i højere grad struktureres efter
patienten frem for efter sundhedssystemet. Dette betyder, at opgørelser og dataleve-
rancer baseret på LPR omlægges og tilpasses de nye muligheder i registeret.
Der er siden implementeringen i foråret opstået tekniske udfordringer med LPR3-sy-
stemet. Det gælder bl.a. lange svartider både på at fortage indberetninger og i det ad-
ministrationsmodul, sygehusene bruger til at få overblik over deres indberetninger og
til at håndtere indberetninger der er fejl i. Svartiderne har i praksis været begrænsende
for regionernes muligheder for at korrigere egne fejlindberetninger.
1/4
1
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Orientering om status på overgang til det nye Landpatientregister, fra sundheds- og ældreministeren
2122079_0002.png
Status på implementeringen:
Siden sidste status til SUU fra september 2019 er der sket væsentlige forbedringer af
performance på begge moduler i systemet. Dette betyder, at der i forhold til indberet-
ningsdelen pt. ikke opleves væsentlige problemer med at aflevere data fra regionerne
til LPR3.
Den seneste opgørelse (pr. 12. november 2019) af
forretningsfejl ved indberetning viser at
94% af alle kontakter indberettet til LPR3 nu er uden forretningsfejl, mod 91% den 1. august.
Der er dog fortsat betydelig variation regionerne imellem.
I administrationsmodulet, hvor regionerne kan se og rette deres fejl, er situationen til-
svarende blevet stabiliseret så denne del også på flere områder er blevet funktionel.
Der resterer dog stadig noget optimering på dette modul, men der er ikke længere
problemer, der medfører, at regionerne ikke kan se og agere på fejl i deres indberet-
ninger.
Der udestår dog endnu rettelse af en række fejl i LPR-systemet. I samarbejde med re-
gionerne er fejlene blevet prioriteret og det er aftalt med leverandøren, at de vigtigste
fejl skal være rettet inden jul.
Som konsekvens heraf, forventer Sundhedsdatastyrelsen, at den tekniske del af LPR3
vil fungere på et acceptabelt niveau omkring årsskiftet.
Sundhedsdatastyrelsen afholder fortsat ugentlige direktørmøder med leverandøren og
har tæt dialog med regionerne.
Status på faste dataleverancer:
I orientering om status på overgang til det nye Landspatientregister i september 2019,
orienterede Sundhedsdatastyrelsen:
”at den omfattende karakter af registeromlægningen har medført et større udviklings-
arbejde ift. Sundhedsdatastyrelsens faste dataleverancer. Det gælder både i forhold til
selve databehandlingen og opgørelsesmetoder. Arbejdet med metodeudvikling er ak-
tuelt undervejs i samarbejde med regionerne. Størstedelen af det udviklingsarbejde vil
først kunne gennemføres, når der foreligger tilstrækkeligt med indberettede og kvalifi-
cerede data i LPR3. Som følge af disse forhold har Sundhedsdatastyrelsen løbende
varslet forsinkelser i flere af dataleverancerne”.
Ovenstående er stadig gældende, men da der stadig opleves udfordringer med data-
komplethed og datakvalitet, forventer Sundhedsdatastyrelsen først at kunne genop-
tage faste dataleverancer på prioriterede områder i 2. kvartal 2020.
2/4
2
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Orientering om status på overgang til det nye Landpatientregister, fra sundheds- og ældreministeren
2122079_0003.png
De prioriterede områder er bl.a. monitorering af pakkeforløb for kræft, monitorering
af udredningsretten og opgørelser vedrørende sygehusventetider. Endelig prioriteres
finansieringsmæssige sammenhænge.
Hvad angår sygehusventetider er de registreringer, der ligger til grund for opgørel-
serne, væsentligt ændret i forbindelse med LPR3. Forventningen er, at de nye registre-
ringer, når de er tilstrækkeligt implementerede, vil give bedre og mere relevante opgø-
relser af sygehusventetider end i LPR2, herunder for psykiatrien.
Midlertidig monitorering af patientrettigheder, kræftforløb og udvalgte behandlings-
forløb på hjerteområdet:
For at kunne få et overblik over status på de væsentligste patientrettigheder inden 2.
kvartal 2020, har hhv. Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen afsøgt alternativer
til en central opgørelse.
I forhold til udredningsretten drøftes med regionerne om de på basis af egne data kan
foretage midlertidige opgørelser. På ventetidsområdet er ændringerne i registreringer
så omfattende, at der ikke kan udarbejdes midlertidige opgørelser. På dette område
må komplette og validerede data afventes.
For så vidt angår kræftforløb, har Sundhedsstyrelsen anmodet regionerne om at til-
slutte sig en interimsmodel for monitorering af forløbstider på kræftområdet. Denne
interimsmodel består i, at regionerne sender data for procentuel gennemførelse af
kræftpakkerne til Sundhedsstyrelsen for 18 kræftforløb. Data hertil kommer fra regio-
nernes lokale IT-systemer, hvilket medfører at der skal tages en række forbehold i ana-
lysen og fortolkningen af regionernes data.
Med disse forbehold in mente, mener både Sundhedsstyrelsen og regionerne at de
indsendte data kan ligge til grund for en midlertidig monitorering i en interimsmodel.
Sundhedsstyrelsen har foreløbigt modtaget data for 1. halvår af 2019, og vil anmode
regionerne om indsendelse af data for 2. halvår 2019 i primo 2020. Som opfølgning på
drøftelserne i Task Force har Sundhedsstyrelsen som sædvane anmodet regionerne om
at indsende redegørelser for udvalgte kræftpakker vedrørende regionernes data for 1.
halvår af 2019.
Sundhedsstyrelsen og regionerne har ifm. overgangen til LPR3 drøftet udfordringerne
vedr. levering af data på hjerteområdet. På baggrund heraf har Sundhedsstyrelsen an-
modet regionerne om en redegørelse baseret på regionernes ledelsesinformationssy-
stemer – understøttet af flest mulige data – for hvordan det går på hjerteområdet ge-
nerelt set. Besvarelsen skulle gerne indeholde information om ventetiden på behand-
3/4
3
SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 114: Orientering om status på overgang til det nye Landpatientregister, fra sundheds- og ældreministeren
2122079_0004.png
ling, herunder elektive bypass- og hjerteklapoperationer, samt en beskrivelse af tiltag
ift. eventuelle udfordringer med kapacitet og/eller ventetid.
Primo november modtog Sundhedsstyrelsen besvarelser fra regionerne vedr. status på
hjerteområdet. Sundhedsstyrelsen har efterfølgende anmodet enkelte regioner om
yderligere redegørelser, men er overordnet betrygget i, at regionerne har stort fokus
på at nedbringe ventetiderne på elektive bypass og hjerteklapoperationer.
4/4
4