Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 79, SUU Alm.del Bilag 110
Offentligt
2118798_0001.png
København, den 5. december 2019
Til Social- og Indenrigsminister Astrid Krag
Til Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke
Til medlemmerne af Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Til medlemmerne af Folketingets Sundhed- og Ældreudvalg
Vedrørende indsatsen for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen i Danmark
Vi - Foreningen Joan-Søstrene - henvender os i anledning af de aktuelle forhandlinger på
senfølgeområdet og som opfølgning på konsulentfirmaet PWC og Videnscenter for Psykotraumatologis
Analyse af senfølgeområdet. Analysen munder ud i et forslag om, at der etableres en vifte bestående af
følgende indsatser:
•
Psykologhjælp via Sygesikringen
•
Hovedfunktionspakkeforløb i den regionale psykiatri (vedrørende angst, depression m.v.)
•
Målrettede forløb i senfølgecentre
•
Højt specialiserede forløb i form af et særskilt pakkeforløb til personer med senfølger.
Vi vil erindre om, at en betydelig del af målgruppen har store og sammensatte problemer. Det viser sig
bl.a. ved, at cirka halvdelen af senfølgecentrenes brugere ikke er i beskæftigelse. Egenbetaling for
psykologhjælp via Sygesikringen kan på den baggrund være en betydelig forhindring. Desuden kan det
forekomme stødende, at en i forvejen ofte mindrebemidlet målgruppe selv skal betale for en
behandling for at kunne håndtere senfølger af noget så uretfærdigt, som seksuelle overgreb i
barndommen er.
Ud fra vores erfaring med rådgivning af voksne kvinder med senfølger efter seksuelle overgreb i
barndommen er det allervigtigste at arbejde i retning af, at alle relevante fagpersoner, der kommer i
kontakt med denne målgruppe, er i stand til at arbejde ud fra en traumebevidst tilgang, at der er
forskellige fagligt begrundede handlemuligheder og behandlingstilbud, og at ventetiden er kort. Det er
derfor afgørende at etablere sammenhæng mellem mål, tilbud og tildelte ressourcer. Her må vi
konstatere, at den permanente årlige bevilling på Finansloven til senfølgecentrene på 15,4 mio. kr. skal
ses i forhold til den professionelle skøn for behov på 60 mio. kr. plus 10 mio. kr. til den frivillige
indsats. Dvs. at den permanente årlige permanente bevilling til senfølgecentrene kun udgør 22% af det
professionelt skønnede behov.
Ovennævnte analyse konkluderer, at behandlingen i senfølgecentrene har stor effekt. Den geografiske
spredning med kun tre senfølgecentre anses for at være for lille, hvor oplysning om igangsatte initiativer
Joan-Søstrene
c/o Danner, Nansensgade 1
1366
København K
[email protected]
www.joan-soestrene.dk
Telefon 33 14 74 84
Åbningstider mandag og torsdag 18.00-20.30
 SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 110: Henvendelse af 5/12-2019 fra Joan-Søstrene om indsatsen for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen i Danmark
med satelitter i Herning, Aalborg, Næstved, Holbæk og Vojens tilsyneladende dog ikke indgår.
Senfølgecentrene er udsprunget i civilsamfundsregi, men vi kan forstå, at senfølgecentrenes status som
selvejende organisationer overvejes. Vi vil her erindre om, at psykiatrien står foran en 10-årig
genopretningsplan på grund af meget alvorlige problemer og mangler i psykiatrien. Det er problemer og
mangler, som vi i høj grad kan genkende i vores rådgivning, hvor mange kvinder, der henvender sig på
grund af senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, har erfaring som kronisk psykiatrisk patient,
og/eller fra mere enkeltstående psykiatrisk kontakt. På den baggrund, og i respekt for senfølgecentrenes
egenart, vil det være meget betænkeligt at ændre på senfølgecentrenes selvejende status.
Til gengæld håber vi, at omfanget af senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og dens effekter
blandt psykiatriske patienter vil komme i fokus i forbindelse med en kommende genopretningsplan for
psykiatrien. Ikke mindst i forbindelse med udvikling af det højt specialiserede forløb i form af et
særskilt pakkeforløb til personer med senfølger. Det er et forslag, som synes meget velanbragt set i
forhold til vores rådgivningserfaringer.
På grund af det store tabu omkring seksuelle overgreb imod børn, vil vi advare kraftigt imod at ændre
på den nuværende selvhenvisning til senfølgecentrene. Det er for os uforståeligt, hvordan
konsulenterne er kommet frem til, at lægehenvisning skulle kunne give større lighed i, hvem der opnår
kendskab til senfølgecentrene. Praktiserende læger kan allerede nu helt uhindret oplyse patienter om
senfølgecentrene, hvilket nogle også gør. Men ikke alle har en tryg og god relation med deres
praktiserende læge, og nogle kan have samme familielæge som den forælder eller søskende, som har
krænket dem. Samlet set kan det ikke afvises, at et krav om lægehenvisning vil kunne medføre, at nogle
kvinder ikke vil søge behandling for senfølger i senfølgecentrene, stik imod hensigten.
Sidst men ikke mindst vil vi opfordre til at styrke brugernes perspektiv i monitorering og evaluering af
en forhåbentlig fremtidig styrket indsats på senfølgeområdet. Det kunne for eksempel ske baseret på et
formaliseret samarbejde med Landsforeningen SPOR og lignende civilsamfundsorganisationer.
Foreningen Joan-Søstrene håber, at I vil inddrage ovenstående i jeres arbejde med senfølgeområdet
med henblik på at sikre, at voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen i fremtiden
opnår den sociale og sundhedsfaglige beskyttelse og bistand, som de har ret til for at opnå et godt liv.
Vi stiller os gerne til rådighed, såfremt der måtte være et ønske om at få ovenstående uddybet ved
individuelle møder.
Med venlig hilsen
Joan-Søstrene
Joan-Søstrene
c/o Danner, Nansensgade 1
1366
København K
[email protected]
www.joan-soestrene.dk
Telefon 33 14 74 84
Åbningstider mandag og torsdag 18.00-20.30