SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Henvendelse af 2/12-19 fra Niels Rokkjær om kommentarer til sundheds- og ældreministerens svar på spørgsmål om udbredning af Systematiske Somatiske Undersøgelser af Psykiatriske Patienter (SSUPP)

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 108
Offentligt

Kommentarer til Sundhedsministerens besvarelse på Folketingets Sundhedsudvalgs spørgsmål

139

–

142 på baggrund af mit foretræde 24. oktober

Til Folketingets Sundheds - & Ældreudvalg

Jeg har i dag udbedt Region Hovedstadens Psykiatris Direktion om et møde angående den

redegørelse som de har forfattet til Sundheds- & Ældreministeren om fundene med koncept

SSUPP.

Jeg tillader mig at tilsende udvalget det samme dokument med få ændringer som er tilsendt

Direktionen.

Jeg er fra Folketingets Sundheds & Ældre udvalg blevet informeret om, at Sundheds - &

Ældreministeren har besvaret Sundhedsudvalgets forespørgsel som fremkom efter mit foretræde i

udvalget 24. oktober 2019.

Af Sundheds - & Ældreministerens skrivelse kan jeg forstå, at Direktionen i Region Hovedstadens

Psykiatri er blevet udbedt en redegørelse for anvendelsen af koncept

SSUPP

i Region Hovedstaden

Psykiatri.

Af redegørelsen kan jeg med beklagelse forstå, at jeg ikke har været god nok til at referere tilbage

til de forskellige ledelsesniveauer i Region Hovedstadens Psykiatri om konceptet for

Systematiske

Somatiske Undersøgelser

Psykiatriske Patienter, SSUPP.

Om dets anvendelse, udbredelse og

hvordan en fremtidig udbredelse af konceptet kunne se ud.

Jeg tillader mig derfor, med baggrund i Sundhedsministerens besvarelse, at korrigere de fakta som

ikke er eksakte:

Det beskrives, efter forespørgsel i Region Hovedstadens Psykiatri, at koncept

SSUPP:

1) kun er anvendt på en mindre gruppe psykiatriske patienter i Region Hovedstadens

Psykiatri.

2) Det er uvist om en udbredelse af konceptet vil give bedre resultater, end hvis det var egen

læge der stod for udredningen

3) At længerevarende opfølgning erfaringsmæssigt er vanskelig hos gruppen af psykiatriske

patienter, hvoraf mange ikke er i stand til at følge et behandlingsforløb.

4) Er er meget omkostningstung ordning for de enkelte psykiatriske afsnit.

5) Er en sårbar løsning, da den er bundet op om Niels Rokkjærs uddannelsesmæssige bredde.

At det vurderes som urealistisk at finde nok læger med tilsvarende betydelig erfaring som

det synes nødvendigt for at kunne navigere i konceptet.

At man satser på andre indsatser til håndtering af den somatiske overdødelighed:

PAL

–

teams, gode samarbejdsaftaler med somatikken (altså hospitalsafdelinger), at somatiske

undersøgelse indgår i de regionale pakkeforløb, samt muligheden af at ansætte somatiske

sygeplejersker med mobilt klinisk udstyr til undersøgelse af patienterne i deres hjem etc.

Jeg tillader mig at kommentere på ovenstående:

SSUPP

har nu været anvendt på godt 7000 psykiatriske patienter i Region Hovedstadens

sengeafsnit og især på psykiatriske ambulatorie enheder. Hovedparten heraf er patienter

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Henvendelse af 2/12-19 fra Niels Rokkjær om kommentarer til sundheds- og ældreministerens svar på spørgsmål om udbredning af Systematiske Somatiske Undersøgelser af Psykiatriske Patienter (SSUPP)

med skizofreni og bipolær affektiv sindslidelse som det anslås, at der er 40.000 patienter af

i Danmark. Da det traditionelt antages, at hovedparten af disse patenter søger bopæl i

storbyer, kan 7000 patienter set med

SSUPP

næppe vurderes som et lille antal. Hos

patienter i de psykiatriske ambulatorieenheder blev der fundet hidtil uerkendt somatisk

sygdom hos 77% af patienterne. På bosteder er der fundet tidligere uerkendt somatisk

sygdom hos 92% af patienterne.

Hvorfor er der så overhovedet en overdødelighed hos de psykiatriske patienter?

En konsultation hos egen læge kræver en ganske stor kognitiv indsats for at kunne være så

fokuseret som de 10 til 15 minutter hos egen læge kræver. Der foreligger studier af

patientadfærd hos baggrundsbefolkningen som beskriver, at kognitivt normale mennesker

glemmer hovedparten af det, der egentligt gjorde, at de bestilte tiden hos egen læge.

Kombinationen af at nedsat kognition indgår i alle psykiatriske diagnoser, samt det forhold,

at hovedparten af de psykiatriske patienter kan beskrive tidligere stigmatiserende

oplevelser i sundhedsvæsenet og/eller selvstigmatiserer gør, at psykiatriske patienter ikke

har samme adgang til sundhedsydelser via egen læge som baggrundsbefolkningen.

SSUPP

- konsultation tager 30 minutter. Det er en samtale med patienten på lægens

initiativ om de forskellige organsystemer, så patienten ikke behøver planlægning, men blot

skal være tilstede.

SSUPP

- konsultationen ender i en konklusion som diskuteres med

patienten og gives denne med i hånden & sendes til egen læge, så patienten er klædt på til

den efterfølgende konsultation hos egen læge.

Psykiatriske patienter er meget forskelligartede. Nogle motiveres hurtigere end andre. Der

vil relativt hurtigt skabes erfaringer som også vil kunne støtte de patienter, der er svære at

motivere. Det er ikke et argument, at nogle er meget svære at motivere, derfor skal ingen

have tilbuddet.

Behandling koster penge. Omkostningerne til funktionen er beskrevet i overenskomsten

for brug af praktiserende læger som praksiskonsulenter i andre dele af sundhedsvæsenet.

Nye tiltag koster nytilførte ekstra midler.

I det danske sundhedsvæsen har vi allerede en gruppe læger, der er specielt trænet i

afdækning af sygdom. Det er de praktiserende læge.

En interesseret praktiserende læge kan optrænes på 12 arbejdsdage i at anvende et

værktøj som

SSUPP.

Det er, blandt andet, træning i en i forhold til praktiserende lægers

kultur, marginalt tilpasset, men nødvendig supplerende træning i interview teknik.

Skærpelse af det diagnostiske blik for den somatiske nål i den psykotiske høstak. Forståelse

for stigmatisering/selvstigmatisering mod/hos psykiatriske patienter.

Jeg er fortaler for de mange tiltag, der er under udvikling eller allerede er indført i

psykiatrien til bedre håndtering af den somatisk overdødelighed blandt psykiatriske

patienter. Jeg ser således kun det fornuftige i deres indførelse. Problemet er bare det, at de

ikke er ambitiøse nok, da de kun duer i forhold til allerede erkendt sygdom.

Vi skal indse, at alle tiltagene er orienteret mod de allerede erkendte problemstillinger. Og

at de refererer til de somatiske sygehusafdelinger som også er indrettet til håndtering af

klart afgrænsede problemstillinger og opgaver. Derfor er de ikke egnede til afdækning af

de 80 % af sygdomsbyrden hos psykiatriske patienter, som ikke er erkendt.

Når vi allerede i det danske sundhedsvæsen har de praktiserende læger, som er specielt

trænet i afdækning af sygdom. Hvorfor så basere forbedringsarbejdet på de forkerte læger

og på samarbejde med sygehusafdelinger som ikke har kapaciteten til 40.000 psykiatriske

patienter + godt 12.000 bosteds patienter udenfor psykiatrisk forløb med hver op til 5

tidligere uerkendte problemstillinger?

En interesseret praktiserende læge kan på 12 arbejdsdage optrænes i at anvende et

værktøj som

SSUPP.

Der er tale om marginal tilpasset, men nødvendig supplerende

træning i interview teknik i forhold til den almen medicinske kultur. Skærpelse af det

diagnostiske blik for den somatiske nål i den psykotiske høstak. Forståelse & håndtering af

stigmatisering/selvstigmatisering mod/hos psykiatriske patienter.

Og de vil referere til patientens egen læge i samme uddannelsesmæssige kultur som egen

læge. Problemstillingens kerne er, at hvis overdødeligheden skal ned hos de psykiatriske

patienter, skal 1) de ukendte 80% af sygdomsbyrden afdækkes af de læger, som vores

samfund allerede har uddannet til det, men derudover trænet i

SSUPP,

2) de psykiatriske

patienter skal hjælpes ind i forløb hos deres egen læge. Så får de samme sundhedsydelser

som baggrundsbefolkningen og deres overdødelighed vil falde. År efter år.

Forudsætningen for, at det virker er, at indsatsen ligges dér, hvor patienterne kommer. I de

psykiatriske ambulatorier. Og at de, med de afdækkede problemstillinger, sluses ind hos

egen læge som allerede har alle trådene til sundhedsvæsenet i sine hænder. Og så

overlade det til egen læge, hvad denne selv behandler og hvad der skal sendes videre til

sygehusvæsenet.

Det er indlysende for ovenstående, at jeg naturligvis gerne løfter opgaven med at træne

interesserede praktiserende læger i koncept

SSUPP.

Rekruttering synes ikke at være svær. Jeg er i

en 12

–

mands gruppe bestående af praktiserende læger. Herfra gør 2

–

3 læger løbende mig

opmærksom på, at de er interesserede i funktionen. Jeg mærker også stor interesse fra læger i

blokstilling i almen medicin. Selvom der er mangel på praktiserende læger, er der intet der tyder

på rekrutteringsbesvær til

SSUPP

- funktionen. Slet ikke i en periode med øget uddannelse af nye

praktiserende læger.

Jeg er igennem tiden blevet spurgt, hvorfor

SSUPP

ikke kan foretages:

- Af sygeplejersker: Sygeplejersker har ikke den nødvendige uddannelse i sygdomslære.

Kurser kan ikke kompensere for forskellen mellem en lægeuddannelse og en

sygeplejerskeuddannelse.

Vi ser fremkomsten af behandlersygeplejersker på hospitalsafdelinger og i kommunen,

hvilket er en klar støtte for lægerne på hospitalerne og i almen praksis, men de arbejder

altid med en lægelig backup.

I forhold til henvisninger til sygehusvæsenet og primærsektoren ligger adgangen til dette

fortsat hos lægen. Dette skyldes netop krav til den henvisende om at kunne vægte og

adskille foreliggende symptomer i forhold til hinanden på baggrund af en årelang

studiebaseret og erfaringsbaseret sygdomslære. Det følgende er ligeledes gældende for

sygeplejersker.

- Af psykiatere: Der er mange psykiatere med dybe og brede somatiske kompetencer. I

uddannelsen til almen medicin indgår ansættelse og speciallægetræning på 5 + 2 somatiske

specialer. Det giver en stor bredde og en faglig ballast som er en uundværlig basis for

SSUPP

samtidig med, at der i uddannelse er indbygget en forpligtelse til at opdatere sine

færdigheder indenfor de specialer som gennemgået.

Erfaringsmæssigt findes der med anvendelse af koncept

SSUPP

indikation for udløsning af

et pakkeforløb for kræft eller hjertelidelse x1 ugentligt til x1 månedligt. Henvisningspligten

ligger på den læge, der konstaterer indikationen. Retningslinjerne for henvisning til

pakkeforløb er desværre under hyppige justeringer. Der findes regionale forordninger til

automatisk tilsendelse af opdateringer, men de sendes kun pr automatik til speciallæger i

almen medicin. Er den enkelte læge ikke opdateret i nyeste ændringer i henvisningskrav, vil

en sådan henvisning blive afvist. For at holde delen af afviste henvisninger nede på et

minimum, er det nødvendigt, at undersøgelserne foretages af speciallæger i almen

medicin, trænet i SSUPP.

Af praktiserende læger (uden

SSUPP):

Se venligst ovenfor under punkt 6 for en kortfattet

beskrivelse af hvad træning i koncept

SSUPP

indeholder.

Med venlig hilsen

Niels Rokkjaer

Speciallæge i almen medicin