SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Udkast til forslag til ændring af tatoveringsloven (Regulering af tatovørområdet samt undtagelser fra loven for personer i exitforløb), fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del Bilag 10
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af tatoveringsloven

(Regulering af tatovørområdet samt undtagelser fra loven for personer i exitforløb)

§1

I tatoveringslov lov nr. 695 af 8. juni 2018 foretages følgende ændringer:

§ 3, nr. 1,

indsættes efter »tatovering«: », herunder kosmetisk tatovering,«.

§ 10, stk. 1,

indsættes efter »under 18 år«: », jf. dog stk. 4«.

§ 10, stk. 2,

indsættes efter »jf. dog stk. 3«: »og stk. 4«.

§ 10, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om krav til de

brancheforeninger, der skal kunne fastsætte en uddannelse i kosmetisk tatovering, og til det nærmere

indhold og længde af den uddannelse, der er nævnt i 1. pkt.«.

§ 10

indsættes som

stk. 4: »Stk. 4.

Stk. 1 og stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis tatoveringen udføres på

en person, der er i exitforløb under myndighedernes nationale exitprogram for personer med

tilknytning til bandemiljøet, og det af Det Nationale Exitkontaktpunkt ud fra et konkret skøn vurderes at

være påkrævet at udføre en tatovering under hensyn til exitkandidatens sikkerhed.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 2-3 og 5, træder i kraft den 1. juli 2020.

SUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Udkast til forslag til ændring af tatoveringsloven (Regulering af tatovørområdet samt undtagelser fra loven for personer i exitforløb), fra sundheds- og ældreministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

1.1. Regulering af tatovørområdet

1.2. Undtagelser for personer med tilknytning til bandemiljøet i exit

Regulering af tatovørområdet

2.1 Gældende ret

2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

Tatovering af personer i exit

3.1. Gældende ret

3.1.1. Tatoveringsloven

3.1.2. Exitforløb

3.2. Justitsministeriets overvejelser

3.3. Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Administrative konsekvenser for borgere

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Regulering af tatovørområdet

Efter tatoveringsloven, jf. lov nr. 695 af 8. juni 2018, er det forbudt at tatovere personer under 18 år,

ligesom der er et forbud mod at tatovere i hoved, på hals og hænder. Som reglerne er i dag, omfatter

forbuddet mod at tatovere i hovedet også kosmetisk tatovering – også kaldet mikropigmentering,

permanent make-up eller semi-permanent make-up.

Kosmetisk tatovering foretages oftest i ansigtet med det formål at forskønne personens udseende og i et

vist omfang at erstatte daglig brug af kosmetik i form af eyeliner, øjenskygge, optegning eller farvning af

øjenbryn, optegning af læbelinjer med lipliner eller farvning af læber med læbestift.

På trods af det gældende forbud er det er imidlertid velkendt, at der i Danmark i dag udføres kosmetisk

tatovering, ligesom der på tilbudsportaler på internettet annonceres med udførelse af kosmetisk

tatovering.

Kosmetisk tatovering udøves primært af kosmetologer, kosmetikere, mikropigmentister, make-up artister

og frisører. Nogle tatovører udfører endvidere også kosmetisk tatovering.

I tatoveringsloven fik sundhedsministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at personer, som har

gennemført en uddannelse med et praktisk og teoretisk indhold i kosmetisk tatovering, der er fastsat af en

brancheforening, må udføre kosmetisk tatovering af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber.

Denne bemyndigelse er endnu ikke udnyttet.

Det er regeringens opfattelse, at visse kosmetiske tatoveringer i hovedet er så alment anerkendte og

accepterede, at de under visse betingelser bør være lovlige at udføre. Hertil kommer, at der efter

regeringens opfattelse er behov for at sikre, at den udbredte brug af kosmetisk tatovering fremadrettet kan

ske under ordnede forhold, således at forbrugersikkerheden sikres i videst muligt omfang.

Med vedtagelsen af tatoveringsloven blev der indført en obligatorisk registrerings- og tilsynsordning for

tatoveringssteder, som udfører traditionelle, dekoraktive tatoveringer. Ordningen administreres af

Sikkerhedsstyrelsen, og det er en betingelse for at kunne udføre tatovering i erhvervsmæssigt øjemed, at

ejeren af tatoveringsstedet har registreret tatoveringsstedet hos Sikkerhedsstyrelsen.

Ud fra et forbrugerbeskyttelseshensyn foreslås det derfor - som led i den administrative og delvise

ophævelse af det gældende forbud mod at tatovere i hovedet med henblik på at tillade kosmetisk

tatovering - at udvide registrerings- og tilsynsordningen til at omfatte kosmetiske tatoveringssteder.

Det foreslås i den forbindelse, at ordningen i lighed med den gældende ordning finansieres gennem et

gebyr, som opkræves hos ejere af kosmetiske tatoveringssteder i forbindelse med registreringen og

herefter hvert år på datoen for registreringen. Desuden foreslås det, ligesom efter den eksisterende

ordning, at der opkræves et gebyr for opfølgende tilsynsbesøg ved udstedelse af påbud.

Af hensyn til forbrugersikkerheden foreslås det desuden, at sundheds- og ældreministeren får

bemyndigelse til at fastsætte nærmere krav til de brancheforeninger, som skal fastsætte uddannelsen i

kosmetisk tatovering.

1.2. Undtagelser for personer med tilknytning til bandemiljøet i exit

Det Nationale Exitkontaktpunkt og en række andre myndigheder administrer exitforløb i overensstemmelse

med den nationale rammemodel fra december 2018 for exitforløb til personer med tilknytning til rocker- og

bandemiljøet (også omtalt som myndighedernes nationale exitprogram). Det Nationale Exitkontaktpunkt er

i forbindelse med behandlingen af konkrete sager om exit til tidligere bandemedlemmer blevet

opmærksom på, at forbuddene i tatoveringsloven mod at tatovere i hoved, på hals og på hænder samt på

personer under 18 år kan udgøre en hindring i forhold til at hjælpe exitkandidater ud af bandemiljøet, hvis

der skal laves såkaldte ”cover-up”-tatoveringer af banderelaterede tatoveringer i hoved, på hals eller på

hænder eller på personer under 18 år.

Det er politiets, kriminalforsorgens og kommunernes erfaring, at der er en række personer med tilknytning

til bandemiljøet, som er motiverede for at komme ud af miljøet, og som har behov for særlig hjælp og

støtte for at komme på ret køl. Det kan være svært at bryde ud af et organiseret, kriminelt miljø af frygt for

repressalier, og for nogle kan det være svært at bryde med en årelang kriminel løbebane. Det kan

endvidere være vanskeligt for disse personer at overskue, hvilke muligheder der er for hjælp til uddannelse,

arbejde, misbrugsbehandling, mv.

En målrettet, effektiv og proaktiv indsats for at motivere og støtte disse personer bygger derfor på et

tværsektorielt samarbejde mellem de myndigheder, der typisk har kontakt med de nævnte personer i

forvejen – navnlig politi, kommuner og kriminalforsorgen – og som kan tilbyde muligheder inden for

uddannelse, beskæftigelse, sociale tilbud, sundhedstilbud mv.

Det er derfor også regeringens opfattelse, at de ovenfor omtalte forbud i tatoveringsloven mod at udføre

tatoveringer på visse legemsdele og at udføre tatoveringer på personer under 18 år ikke skal udgøre en

hindring for indsatsen over for personer, der er motiverede til at forlade bandemiljøet. Det foreslås derfor,

at der indføres en undtagelse fra disse forbud, så det i forbindelse med exitforløb, der foregår under

myndighedernes nationale exitprogram, er tilladt for bandemedlemmer mv. at få lavet såkaldte ”cover-up”-

tatoveringer af tatoveringer i f.eks. hovedet, hvis det skønnes nødvendigt at hensyn til exitkandidatens

sikkerhed.

2. Lovforslagets hovedindhold – Regulering af tatovørområdet

2.1. Gældende ret

Det fremgår af tatoveringslovens § 10, stk. 2, at det ikke er tilladt at tatovere personer i hoved, på hals og

hænder. Forbuddet omfatter som udgangspunkt også kosmetisk tatovering, som teknisk set er tatovering.

Lovens § 10, stk. 3, indeholder imidlertid en bemyndigelse til sundheds- og ældreministeren, hvorefter

ministeren kan fastsætte regler om, at personer, som har gennemført en uddannelse i kosmetisk tatovering

med praktisk og teoretisk indhold fastsat af en brancheforening, må udføre kosmetisk tatovering af

øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber. Det er således mulighed for, at sundheds- og

ældreministeren kan fastsætte regler om, at det under visse betingelser vil være tilladt at udføre kosmetisk

tatovering af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber.

Bemyndigelsesbestemmelsen er dog ikke udnyttet endnu, hvorfor der på nuværende tidspunkt er forbud

mod at foretage denne form for tatovering.

Efter tatoveringslovens § 3, nr. 1, er et tatoveringssted et sted, hvor der udføres tatovering i

erhvervsmæssigt øjemed. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der kan være tale

om en tatoveringsforretning på en fast lokalitet eller et sted, hvor der lejlighedsvis udføres tatovering, f.eks.

ved tatoveringsevents eller på messer. Et tatoveringssted kan også være i et privat hjem, hvis tatovering

udføres dér i erhvervsmæssigt øjemed. Selv om tatoveringen foregår i tatovørens eller kundens eget hjem,

vil der således være tale om tatovering i lovens forstand, hvis tatoveringen sker i erhvervsmæssigt øjemed,

blandt andet hvis der opkræves betaling eller anden modydelse for tatoveringen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017 - 2018 A, L 134, som

fremsat, almindelige bemærkninger side 5 og specielle bemærkninger side 17.

Tatoveringssteder skal efter lovens § 4, stk. 1 og 2, lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen, inden de

påbegynder deres virksomhed, for at de lovligt kan udføre tatovering i erhvervsmæssigt øjemed. Med

registreringen af tatoveringssteder sikres forbrugerne mulighed for at købe en tatoveringsydelse på et

tatoveringssted, der opfylder nærmere fastsatte krav til udøvelse af tatoveringsvirksomhed.

Der er ikke nogen begrænsning af antallet af udøvere, der kan udføre tatoveringer på det enkelte

registrerede tatoveringssted, og det er ejeren af tatoveringsstedet, der er ansvarlig for, at stedet er

registreret hos Sikkerhedsstyrelsen. Det er også ejeren af tatoveringsstedet, der er ansvarlig for, at

tatoveringsstedet lever op til de supplerende krav, som skal være opfyldt, for at tatovering lovligt kan finde

sted. Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2017 - 2018 A, L 134, som fremsat, side 18.

Tatoveringsstedet skal endvidere sikre forsvarlige infektionshygiejniske forhold, jf. lovens § 7, stk. 1, og

tatoveringsstedet skal udlevere skriftlig information om risici m.v. til forbrugeren, inden tatovering udføres,

jf. lovens § 8, stk. 1.

Efter lovens § 9 stilles der i øvrigt dokumentationskrav til farver, hvilket medfører, at tatoveringsstedet for

hver enkelt udført tatovering skal opbevare oplysninger om navn og adresse på det seneste afsætningsled

for de anvendte tatoveringsfarver og om, hvilke tatoveringsfarver der er anvendt til tatoveringen. Disse

oplysninger skal opbevares på det registrerede tatoveringssted på en sådan måde, at de kan sættes i

forbindelse med hver enkelt tatovering.

For så vidt angår de øvrige fastsatte krav i loven for, at tatovering lovligt kan finde sted, henvises der i øvrigt

til de almindelige bemærkninger til tatoveringsloven, jf. Folketingstidende 2017 -2018 A, L 134, som

fremsat, afsnit 2.3.2, side 8, afsnit 2.4.2, side 8 og afsnit 2.5.2, side 10.

Sikkerhedsstyrelsen har efter tatoveringslovens § 4, stk. 3, oprettet et tatoveringsstedsregister, ligesom

Sikkerhedsstyrelsen efter lovens § 4, stk. 4, har offentliggjort oplysninger fra registret om, hvilke steder der

er registreret hos styrelsen.

I tilknytning til registreringsordningen er der endvidere en tilsynsordning, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen

fører tilsyn med tatoveringssteder, jf. tatoveringslovens § 11, stk. 1. Tilsynsbesøg varsles som

udgangspunkt, inden besøget foretages som foreskrevet i § 5, stk. 1, i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om

retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændringer

(Retssikkerhedsloven). Kravet om varsling kan fraviges efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, hvis øjemedet

med indgrebets gennemførelse vil forspildes, hvis forudgående kendskab til underretning skal gives.

Ejeren af tatoveringsstedet betaler et årligt gebyr til Sikkerhedsstyrelsen, ligesom ejeren af

tatoveringsstedet betaler et gebyr for eventuelle opfølgende tilsynsbesøg, jf. tatoveringslovens § 16, stk. 1.

Overtrædelse af lovens pligter og forbud i § 4, stk. 1 og 2, om registreringspligt, § 7, stk. 1, om sikring af

infektionshygiejniske forhold, § 8, stk. 1, om information om risici m.v. til forbrugerne, § 9 om opbevaring af

oplysninger om anvendte tatoveringsfarver, § 10, stk. 1, om forbud mod at tatovere personer under 18 år,

§ 11, stk. 2, om oplysningspligt i forbindelse med tilsyn og § 14, stk. 1, om at efterkomme krav ved påbud vil

efter lovens § 17 kunne straffes med bøde.

I bekendtgørelse nr. 966 af 27. juni 2018 om infektionshygiejne og forbrugerinformation på

tatoveringssteder er der fastsat regler om hygiejne og forbrugerinformation for så vidt angår de

tatoveringssteder, der er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen. Der stilles blandt andet krav til de

infektionshygiejniske forhold med hensyn til de fysiske rammer (lokaler og inventar) samt med hensyn til

håndtering, rengøring, desinfektion, sterilisation samt opbevaring af tatoveringsudstyr og tatoveringsblæk.

Endvidere er der fastsat regler om informationsmateriale til forbrugeren.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2017 - 2018 A, L 134, som fremsat, specielle bemærkninger til §

17, side 24 – 25.

For så vidt angår digital registrering af tatoveringssteder, tatovører og gebyrer for registrering og

opfølgende tilsynsbesøg henvises til bekendtgørelse nr. 847 af 25. juni 2018. Det fremgår blandt andet

heraf, at tatoveringssteder med fast lokalitet og tatoveringssteder med ikke-fast lokalitet skal registrere sig

digitalt i Sikkerhedsstyrelsens tatoveringsregister. Det fremgår endvidere, at ejeren af et tatoveringssted

skal betale et årligt gebyr, ligesom der skal betales et gebyr for et opfølgende tilsynsbesøg til

Sikkerhedsstyrelsen efter forudgående udstedelse af påbud.

2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser

Efter tatoveringslovens § 10, stk. er det forbudt at tatovere personer under 18 år, ligesom det er forbudt at

tatovere i hoved, på hals og hænder. Det medfører, at forbuddet mod at tatovere i hovedet også omfatter

kosmetisk tatovering.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at visse kosmetiske tatoveringer i hovedet er så alment

anerkendte og accepterede, at de under visse betingelser bør være lovlige at udføre.

Sundheds- og ældreministeren vil derfor fastsætte retlige rammer for kosmetisk tatovering via en

administrativ udmøntning af den gældende bestemmelse i tatoveringslovens § 10, stk. 3, hvorefter

ministeren – uanset forbuddet i § 10, stk. 2, mod at udføre tatovering på en person i hoved, på hals og

hænder – kan fastsætte regler om, at personer, som har gennemført en uddannelse i kosmetisk tatovering

med praktisk og teoretisk indhold fastsat af en brancheforening, må udføre kosmetisk tatovering af

øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber.

Som følge heraf er Sundheds- og Ældreministeriet af den opfattelse, at det for så vidt angår definitionen af

tatoveringssted bør præciseres, at et tatoveringssted tillige omfatter et sted, hvor der foretages kosmetisk

tatovering.

Det medfører, at den nuværende registrerings- og tilsynsordningen for tatoveringssteder - i forbindelse

med en lovliggørelse af kosmetisk tatovering - udvides til også at omfatte kosmetiske tatovører.

Hermed får forbrugerne adgang til kosmetiske tatoveringssteder, der opfylder et minimum af krav til

hygiejne, dokumentation for tatoveringsfarver, uddannelse og forbrugerinformation.

Der gælder i dag ikke regler for de brancheforeninger, der kan fastsætte det praktiske og teoretiske indhold

af en uddannelse i kosmetisk tatovering.

Det er derfor Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at der som led i udmøntningen af

bemyndigelsesbestemmelsen i tatoveringslovens § 10, stk. 3, også bør kunne fastsættes krav til de

brancheforeninger, der skal kunne fastsætte en uddannelse i kosmetisk tatovering, samt krav til

uddannelsens nærmere indhold og længde.

Baggrunden herfor er, at fastsættelse af krav til brancheforeningerne og uddannelsens længde og indhold

tillige vil være med til at sikre en vis beskyttelse af forbrugeren.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kosmetisk tatoveringssteder omfattes af definitionen af tatoveringssted i tatoveringslovens

§ 3, nr. 1. Det medfører, at den gældende registrerings- og tilsynsordning for tatoveringssteder - som led i

den administrative udmøntning af den gældende bestemmelse i tatoveringslovens § 10, stk. 3, - udvides til

at omfatte steder, der udfører kosmetisk tatovering i erhvervsmæssigt øjemed.

Tilsyns- og registreringsordningen indebærer blandt andet, at ejeren af tatoveringsstedet skal sikre

forsvarlige infektionshygiejniske forhold, opfylde krav til forbrugerinformation og dokumentationskrav til

farver, jf. lovens §§ 7-9.

Forslaget medfører endvidere, at et kosmetisk tatoveringssted i lighed med og på samme vilkår som

traditionelle tatoveringssteder vil skulle lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen for lovligt at kunne

udføre kosmetisk tatovering i erhvervsmæssigt øjemed.

Registrerings- og tilsynsordningen medfører desuden, at kosmetiske tatoveringssteder vil skulle registrere

sig digitalt hos Sikkerhedsstyrelsen, inden de påbegynder deres virksomhed, for at de lovligt vil kunne

udføre kosmetisk tatovering i erhvervsmæssigt øjemed. Konsekvensen af at undlade at registrere sig vil

være bøde.

Kosmetiske tatoveringssteder vil endvidere skulle sikre forsvarlige infektionshygiejniske forhold, ligesom

der vil være opstillet krav til lokaleindretning og adgang til håndhygiejnefaciliteter, brug af sterile nåle og

skæreblade og anvendelse af handsker.

Kosmetiske tatoveringssteder vil endvidere skulle oplyse forbrugeren om, i hvilket omfang ejeren af det

registrerede sted og eventuelt ansatte har gennemført et hygiejnekursus. Derudover vil det kosmetiske

tatoveringssted skulle udlevere skriftlig information til forbrugerne om risici for og behandling af infektion.

Desuden medfører registrerings- og tilsynsordningen, at det kosmetiske tatoveringssted for hver enkelt

udført kosmetisk tatovering vil skulle opbevare oplysninger om navn og adresse på det seneste

afsætningsled for de anvendte tatoveringsfarver, og om hvilke tatoveringsfarver, der er anvendt til

tatoveringen. Oplysningerne vil skulle opbevares på tatoveringsstedet på en sådan måde, at de vil kunne

sættes i forbindelse med hver enkelt kosmetiske tatovering, ligesom oplysningerne vil skulle opbevares i 5

år. Forbrugeren vil desuden skulle kunne få udleveret informationen om egen kosmetiske tatovering i 5 år

efter udførelse heraf.

Der henvises i øvrigt til almindelige bemærkninger afsnit 2.1. og 2.2.

Kosmetiske tatoveringssteder vil tillige være underlagt Sikkerhedsstyrelsens tilsyn, ligesom overtrædelse af

lovens § 4, stk. 1-2, om registreringspligt, § 7, stk. 1, om sikring af infektionshygiejniske forhold, § 8, stk. 1,

om information om risici m.v. til forbrugerne, § 9 om opbevaring af oplysninger om anvendte

tatoveringsfarver, § 10, stk. 1, om forbud mod at tatovere personer under 18 år, § 11, stk. 2, om

oplysningspligt i forbindelse med tilsyn og § 14, stk. 1, om at efterkomme krav ved påbud efter lovens § 17

vil kunne straffes med bøde.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende2017 - 2018 A, L 134, som fremsat, specielle bemærkninger til §

17, side 24 – 25.

I lighed med traditionelle tatoveringssteder vil ejere af kosmetiske tatoveringssteder i medfør af

tatoveringslovens § 16, stk. 1, skulle betale et årligt gebyr til dækning af Sikkerhedsstyrelsen udgifter til

registreringsordningen og tilsynet. Gebyret betales pr. registreret tatoveringssted. Det forventes, at det

årlige registreringsgebyr vil udgøre 5.776 kr. de første 4 år, hvorefter gebyret forventes at udgøre 3.535 kr.

om året pr. registreret tatoveringssted. Gebyret for opfølgende tilsynsbesøg forventes at udgøre 5.175 kr.

pr. tilsynsbesøg. Gebyrerne svarer i øvrigt til, hvad der gælder for traditionelle tatoveringssteder.

Det vil være en betingelse for lovligt at kunne udføre kosmetisk tatovering efter de regler, som sundheds-

og ældreministeren vil udstede efter den gældende bestemmelse i tatoveringslovens § 10, stk. 3, at den

kosmetiske tatovør har gennemført en uddannelse fastsat af en brancheforening.

Det foreslås derfor, at sundheds- og ældreministeren i medfør af tatoveringslovens § 10, stk. 3, får

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om krav til de brancheforeninger, der skal kunne fastsætte

uddannelse i kosmetisk tatovering, samt krav til uddannelsens indhold og længde.

Sundheds- og Ældreministeren vil efter den foreslåede bestemmelse blandt andet kunne fastsætte regler

om krav til brancheforeningernes formål, f.eks. at foreningen vil skulle repræsentere medlemmerne i

faglige spørgsmål, og at foreningen vil skulle have et ikke uvæsentligt antal medlemmer. Der vil endvidere

kunne fastsættes krav til foreningens vedtægter, ligesom der vil kunne fastsættes regler om, at foreningen

vil skulle give offentligheden adgang til oplysninger om, hvilke uddannelseskrav foreningen har opstillet.

For så vidt angår krav til uddannelsens indhold og længde vil sundheds- og ældreministeren blandt andet

fastsætte regler om, at uddannelsen vil skulle indeholde et kursus i anatomi og fysiologi, herunder hudens

opbygning, et hygiejnekursus, kursus i hudsygdomme, infektionssygdomme og medicinske komplikationer,

kursus om myndighedskrav, forbrugerinformation, produktkendskab og ingrediensteknologi. Der vil

desuden blive fastsat krav til uddannelsens længde, som forventes at ville have en længde på mellem 4 – 8

uger.

3. Tatovering af personer i exit

3.1. Gældende ret

3.1.1. Tatoveringsloven

I medfør af tatoveringslovens § 10, stk. 1, er det ikke tilladt at udføre tatovering på en person under 18 år. I

medfør af tatoveringslovens § 10, stk. 2, er det endvidere ikke tilladt at udføre tatovering på en person i

hoved, på hals og på hænder, jf. dog stk. 3.

Forbuddene er en videreførelse af de forbud, der stammer fra lov nr. 194 af 8. juni 1966. Det følger af

forarbejderne til tatoveringsloven, jf. Folketingstidende 1965-1966, A, L 123, som fremsat, side 1406, at

formålet med forbuddene i loven er at beskytte navnlig børn og unge, der ikke kan forventes at kunne

overskue de sociale og menneskelige konsekvenser, der kan være forbundet med tatovering.

Forbuddet mod at udføre tatovering på en person under 18 år er med den gældende lov nr. 695 af 8. juni

2018 videreført uændret og er således uden undtagelser.

Forbuddet mod at tatovere visse legemsdele blev også som udgangspunkt videreført ved lov nr. 695 af 8.

juni 2018. Dog blev der samtidig indført en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter sundhedsministeren kan

fastsætte regler om, at personer, som har gennemført en uddannelse i kosmetisk tatovering med praktisk

og teoretisk indhold fastsat af en brancheforening, må udføre kosmetisk tatovering af øjenbryn, hårbund,

øvre og nedre øjenlåg og læber, jf. § 10, stk. 3.

Overtrædelse af forbuddet mod at udføre tatovering på en person under 18 år eller at tatovere visse

legemsdele straffes med bøde, jf. tatoveringslovens § 17, stk. 1.

3.1.2. Exitforløb

Der blev med bandepakke II – ”Fast greb om banderne” – fra juni 2014 med henblik på at styrke

exitindsatsen oprettet en pulje til finansiering af særlige tiltag som f.eks. fjernelse af tatoveringer fra

personer, der er i et exitforløb, fordi de ønsker at forlade bandemiljøet. Puljen administreres af Det

Nationale Exitkontaktpunkt, der består af repræsentanter fra Rigspolitiet, Kommunernes Landsforening og

Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Exitforløb administreres i overensstemmelse med den nationale rammemodel fra december 2018 for

exitforløb til personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet (også omtalt som myndighedernes

nationale exitprogram). Koordineringen, understøttelsen og udviklingen af den nationale exitindsats er

forankret i Det Nationale Exitkontaktpunkt.

Et typisk exitforløb under myndighedernes nationale exitprogram består af en række punkter.

Indledningsvist etableres der kontakt til den person, der ønsker at forlade bandemiljøet. Kontakten skabes

enten ved exitkandidatens egen henvendelse til myndighederne eller ved myndighedernes opsøgende

arbejde. Myndighederne formidler herefter kontakt mellem exitkandidaten og den lokale exitenhed i den

politikreds, hvor exitkandidaten har bopæl. De lokale exitenheder er forankret lokalt i hver enkelt af landets

politikredse og er sammensat af repræsentanter fra politiet, kriminalforsorgen og kommunerne. Enhederne

varetager det lokale arbejde med koordinering og opfølgning på exitforløb i forhold til de personer, der

ønsker at forlade bandemiljøet.

De lokale exitenheder foretager en vurdering af exitkandidatens egnethed og motivation til at indgå i et

exitforløb. Exitenheden kan i den forbindelse inddrage Det Nationale Exitkontaktpunkt, som kan bidrage

med politi- og socialfaglig vejledning og bistand. Hvis exitkandidaten vurderes egnet og motiveret til at

indgå i et exitforløb, fastlægger exitenheden det nærmere indhold i forløbet, f.eks. fjernelse af

bandelignende tatoveringer. Der skal endvidere ske en vurdering af exitkandidatens sikkerhed. Enheden

udpeger herefter en kontaktperson i enheden, der som udgangspunkt forestår kontakten mellem de

involverede myndigheder og exitkandidaten. Herefter udformes den endelige exitaftale, som indgås

mellem exitkandidaten og exitenheden.

Når exitaftalen er indgået med exitkandidaten, iværksætter de ansvarlige myndigheder de aftalte

foranstaltninger, f.eks. fjernelse af tatoveringer, inden for de tidsrammer, der er fastsat i aftalen. Det

påhviler exitenheden at følge op på gennemførelsen af forløbet. Ved endt exitforløb sender exitenheden en

skriftlig opsamling af indsatsen og forløbet i form af et udskrivningsdokument. Exitenheden orienterer

løbende Det Nationale Exitkontaktpunkt om exitforløbet, herunder eventuelle tilpasninger eller ophør af

forløbet.

3.2. Justitsministeriets overvejelser

Det Nationale Exitkontaktpunkt er i forbindelse med behandlingen af konkrete sager om exit til tidligere

bandemedlemmer blevet opmærksom på, at forbuddene i tatoveringsloven kan udgøre en hindring i

forhold til at hjælpe exitkandidater ud af bandemiljøet.

Størstedelen af exitkandidaterne har banderelaterede tatoveringer, og fjernelse af disse er en vigtig del af

vejen ud af kandidaternes gamle miljø og en essentiel del af deres resocialisering. Det er således ikke

unormalt, at exitkandidaterne har banderelaterede (eller lignende) tatoveringer i hovedet, på hals eller på

hænder, dvs. steder på kroppen, hvor det i dag i medfør af tatoveringsloven er forbudt at tatovere.

Som oftest fjernes de banderelaterede tatoveringer ved laserbehandling på hudklinikker, der er

sikkerhedsmæssigt kontrolleret af Rigspolitiet. Fjernelse af tatoveringer ved brug af laserbehandling kan

strække sig over længere tid – op til to år – idet der oftest skal benyttes flere behandlinger, og idet der

typisk skal gå 6-8 uger mellem hver behandling, så huden kan hele.

På trods af den nyeste udvikling inden for laserbehandling, der er en faglig anerkendt metode med henblik

på fjernelse af tatoveringer ved fortrydelse, er det i dag fortsat sjældent muligt fuldstændigt at fjerne

tatovering og genetablere normal og uskadt hud, og der er risici forbundet med en sådan behandling. Nogle

tatoveringer er helt upåvirkelige af laserbehandling, og mange vil kun kunne bleges. Nogle farvevarianter

volder særlige problemer og kan mørkne ved laserbehandling. Kirurgisk fjernelse kan kun anvendes, hvis

tatoveringen har et lille areal.

Enkelte af exitkandidaterne vælger i stedet for laserbehandling at få foretaget såkaldte ”cover-up”-

tatoveringer, hvorved eksisterende tatoveringer overtegnes eller omtegnes med nye tatoveringer. ”Cover-

up”-tatoveringer anvendes, når exitkandidaten bliver mødt med krav fra sin tidligere bandegruppering om,

at tatoveringer, der er relateret til grupperingen, fjernes eller dækkes inden for en nærmere fastsat

tidsfrist, eller når banderelaterede tatoveringer ikke kan fjernes med laserbehandling, jf. ovenfor. Disse

”cover-up”-tatoveringer sker hos tatovørsteder, der er sikkerhedsmæssigt kontrolleret af Rigspolitiet.

I disse sager udgør forbuddene i tatoveringsloven mod tatovering af visse legemsdele en hindring for at få

foretaget ”cover-up”-tatoveringer i hoved, på hals og på hænder. Samtidig udgør tatoveringslovens forbud

mod at udføre tatovering på personer under 18 år en hindring for at få foretaget ”cover-up”-tatoveringer

på personer under 18 år.

3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en undtagelsesbestemmelse fra tatoveringslovens forbud mod at udføre

tatoveringer på personer under 18 år eller udføre tatoveringer på personer i hoved, på hals og på hænder.

Undtagelsesbestemmelsen vil udelukkende gælde for personer, som er i et exitforløb, dvs. at der er indgået

en exitaftale mellem exitkandidaten og den lokale exitenhed, samt at kandidaten deltager i et exitforløb

under myndighedernes nationale exitprogram. Det er endvidere et krav, at Det Nationale Exitkontaktpunkt

ud fra et konkret skøn vurderer, at en sådan tatovering vil være påkrævet af hensyn til exitkandidatens

sikkerhed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 3 og 5, og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den del af lovforslaget, som vedrører regulering af tatovørområdet medfører nye opgaver for

Sikkerhedsstyrelsen, som i dag administrerer registrerings- og tilsynsordningen for traditionelle

tatoveringssteder. Sikkerhedsstyrelsen vil således efterlovforslaget skulle håndtere registreringer om

kosmetiske tatoveringssteder, ligesom Sikkerhedsstyrelsen vil skulle offentliggøre og vedligeholde registret

over registrerede kosmetiske tatoveringssteder. Sikkerhedsstyrelsen vil endvidere skulle gennemføre

informationsaktiviteter rettet mod branchen og forbrugerne samt etablere og drive en tilsynsordning med

henblik på at føre tilsyn med kosmetiske tatoveringssteder.

Registrering af og tilsyn med de kosmetiske tatoveringssteder vil blive en del af den allerede eksisterende

ordning for traditionelle tatoveringssteder, og det er vurderingen, at de kosmetiske tatoveringssteder kan

rulles ind i den eksisterende ordning for traditionelle tatovører.

Den udvidede opgave kan ikke afholdes inden for Sikkerhedsstyrelsens eksisterende ramme, og det foreslås

derfor, at Sikkerhedsstyrelsens udgifter til varetagelse af de nye registrerings- og tilsynsopgaver finansieres

via gebyrer, der opkræves hos de kosmetiske tatoveringssteder.

Udvidelsen af registrerings- og tilsynsordningen forventes at medføre offentlige merudgifter på 1,5 mio. kr.

årligt i perioden 2021-2024 og 1,0 mio. kr. årligt fra 2025 og frem. Med opkrævning af gebyrerne vil

Sikkerhedsstyrelsens merudgifter til varetagelse af de nævnte opgaver være fuldt omkostningsdækket.

Lovforslaget vedrørende regulering af tatovørområdet vil ikke medføre økonomiske eller

implementeringskonsekvenser for kommunerne eller regionerne.

Der skønnes at kunne være begrænsede merudgifter ved en indførelse af en undtagelse for personer i exit

til forbuddene mod at udføre tatovering på personer under 18 år og på visse legemsdele. Eventuelle

merudgifter forventes at kunne holdes inden for politiets eksisterende økonomiske rammer.

Der skønnes ikke at være implementeringskonsekvenser for det offentlige ved en indførelse af en

undtagelse for personer i exit til forbuddene mod at udføre tatovering på personer under 18 år og på visse

legemsdele.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

For så vidt angår den del af lovforslaget der vedrører regulering af tatovørområdet vil registrering af og tilsyn

med de kosmetiske tatoveringssteder blive en del af den allerede eksisterende ordning for traditionelle

tatoveringssteder, der er placeret i Sikkerhedsstyrelsen. Dansk Kosmetolog Forening (DKF) har estimeret, at

der aktuelt findes ca. 250 steder, der udfører kosmetisk tatovering. Herudover vurderes det, at der findes ca.

50 steder, hvor der både udføres traditionel og kosmetisk tatovering. Disse 50 steder vil dog allerede være

omfattet af den eksisterende registrerings- og kontrolordning for tatovører.

Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsens merudgifter til varetagelse af de nye opgaver, som styrelsen vil skulle

varetage efter lovforslaget, finansieres af gebyrer, der pålægges erhvervslivet. Der forventes at ville blive

opkrævet et årligt registreringsgebyr på 5.776 kr. pr. registreret kosmetisk tatoveringssted de første 4 år.

De efterfølgende år forventes der at blive opkrævet et årligt gebyr på 3.535 kr. pr. registreret kosmetisk

tatoveringssted. Gebyret for opfølgende tilsynsbesøg forventes at udgøre 5.175 kr.

Der skønnes ikke at være økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. ved en

indførelse af en undtagelse for personer i exit til forbuddene mod at udføre tatovering på personer under

18 år og på visse legemsdele.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Som følge af, at den eksisterende registrerings- og tilsynsordning for traditionelle tatoveringssteder med

lovforslaget om regulering af tatovørområdet udvides til også at omfatte kosmetiske tatoveringssteder, har

lovforslaget administrative konsekvenser for borgerne, idet den administrative klageadgang over

Sikkerhedsstyrelsens afgørelser afskæres.

Forslaget har endvidere den konsekvens for borgerne, at Sikkerhedsstyrelsen mod behørig legitimation og

uden retskendelse har adgang til borgerens eget hjem for at tilvejebringe oplysninger til brug for

gennemførelse af tilsynet i de tilfælde, hvor der på udføres kosmetisk tatovering i erhvervsmæssigt øjemed

i eget hjem. Adgangen uden retskendelse kan alene forekomme på det sted, hvor aktiviteten pågår.

Sikkerhedsstyrelsen har således mulighed for efter retssikkerhedsloven at få adgang uden retskendelse til

borgerens eget hjem i forbindelse med gennemførelse af tilsyn.

Foslaget om regulering af tatovørområdet har desuden positive konsekvenser for borgerne, idet der med

forslaget lægges op til, at kosmetiske tatovering fremadrettet kan ske under ordnede forhold ved

opfyldelse af et minimum af krav til hygiejne, dokumentation for tatoveringsfarver, uddannelse og

forbrugerinformation.

Der skønnes ikke at være administrative konsekvenser for borgere ved en indførelse af en undtagelse for

personer i exit til forbuddene mod at udføre tatovering på personer under 18 år og på visse legemsdele.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 8. oktober 2019 til den 6. november 2019 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Bispebjerg Hospital – Tatoveringsklinikken,

Copenhagen Business School, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk

Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk

Tatovør Laug, Danske Patienter, Danske Advokater, Danske Kosmetolog Forening, Danske Regioner,

Datatilsynet, De Professionelle Uafhængige Tatovører, Den Danske Dommerforening, Det

Kriminalpræventive Råd, Diabetesforeningen, Dignity, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen,

Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af

Statsadvokater, Frisør – og Kosmtetikerfagets Fællesudvalg i Danmark, Fængselsforbundet, Gigtforeningen,

Hjerteforeningen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, HK

Landsklubben Politiet, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen,

Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen

KRIM, Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,

Patientforeningen Danmark, Patientforeningen, Patientforeningernes Samvirke, Politidirektørforeningen,

Politiforbundet, Praktiserende Lægers Organisation, Professionelle Danske Tatovører, Region Hovedstaden,

Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet,

Rigsrevisionen, samtlige byretter, SUS Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat, Syddansk Universitet

(Juridisk Institut), Vestre Landsret, Yngre Læger, Østre Landsret, Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og

Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Vedrørende regulering af tatovørområdet

er der statslige merudgifter (brutto) på

årligt 1,5 mio. kr. i perioden 2021-2024 og

1,0 mio. kr. fra 2025 og frem. Inddækkes

via gebyropkrævning, så nettoudgifterne

er nul.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Ingen

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for

borgerne

Ingen

Der sikres med den del af lovforslaget,

der

vedrører

regulering

tatovørområdet

vis

forbrugerbeskyttelse af borgere, der får

udført kosmetisk tatovering.

Ingen

Vedrørende regulering af tatovørområdet

der

nye

opgaver

for

Sikkerhedsstyrelsen

Vedrørende regulering af tatovørområdet

er der årlig gebyropkrævning på 1,5 mio.

kr. i perioden 2021-2024 og 1,0 mio. kr. fra

2025.

Efterlevelsesomkostninger af begrænset

omfang (engangsomkostninger)

Den administrative klageadgang over

Sikkerhedsstyrelsens afgørelser afskæres

for så vidt angår den del af forslaget, der

vedrører regulering af tatovørområdet.

Ingen

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for

implementering

erhvervsrettet EU-regulering/Går

videre end minimumskrav i EU-

regulering

(sæt X)

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Efter tatoveringslovens § 3, nr. 1, forstås et tatoveringssted som et sted, hvor der udføres

tatovering i erhvervsmæssigt øjemed.

Det forslås, at der i tatoveringslovens

§ 3, nr. 1.,

efter »tatovering«: indsættes », herunder

kosmetisk tatovering,«, hvorefter der ved tatoveringssted forstås et sted, hvor der udføres

tatovering, herunder kosmetisk tatovering, i erhvervsmæssigt øjemed.

Det præciseres således med lovforslaget, at et tatoveringssted tillige er et sted, hvor der udføres

kosmetisk tatovering.

Præciseringen medfører, at kosmetiske tatoveringssteder i lighed med traditionelle

tatoveringssteder i det hele vil blive omfattet af tatoveringslovens regler, herunder registrerings- og

tilsynsordningen, der gælder for traditionelle tatoveringssteder.

Manglende registrering vil medføre, at det pågældende tatoveringssted ikke lovligt vil kunne udføre

kosmetiske tatovering i erhvervsmæssigt øjemed, hvilket kan medføre straf i form af en bøde.

Til nr. 2

Der er tale om en ændring som følge af den foreslåede

§ 10, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Der er tale om en ændring som følge af den foreslåede

§ 10, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter tatoveringslovens § 10, stk. 3, kan sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om, at

personer, som har gennemført en uddannelse i kosmetisk tatovering med praktisk og teoretisk

indhold fastsat af en brancheforening, må udføre kosmetisk tatovering af øjenbryn, hårbund, øvre

og nedre øjenlåg og læber. Bemyndigelsesbestemmelsen er ikke udnyttet.

Der er efter gældende ret ikke fastsat krav til de brancheforeninger, der efter loven skal kunne

fastsætte uddannelse af praktisk og teoretisk indhold i kosmetisk tatovering, ligesom der heller ikke

er mulighed for administrativt at fastsætte sådanne krav.

Det foreslås, at der i sundhedslovens

§ 10, stk. 3,

som

2. pkt.

indsættes, at sundheds- og

ældreministeren kan fastsætte regler om krav til de brancheforeninger, der skal kunne fastsætte en

uddannelse i kosmetisk tatovering, og til det nærmere indhold og længde af den uddannelse, der er

nævnt i 1. pkt.

Det betyder blandt andet, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte en række

krav til de brancheforeninger, der vil udbyde en uddannelse i kosmetisk tatovering.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der blandt andet kunne fastsættes regler om krav til

brancheforeningens formål, f.eks. at foreningen vil skulle repræsentere medlemmerne i faglige

spørgsmål, og at foreningen vil skulle have et ikke uvæsentligt antal medlemmer. Der vil også

kunne fastsættes krav til foreningens vedtægter, herunder at foreningen vil skulle være

demokratisk i sin opbygning og funktion, og at vedtægterne skal indeholde bestemmelser om

optagelse og fratagelse af medlemskab.

Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, at foreningen skal give offentligheden adgang til

oplysninger om, hvilke uddannelseskrav foreningen har opstillet.

Det betyder endvidere, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om det nærmere

indhold og længde af den uddannelse, som brancheforeningen kan udbyde.

Efter den foreslåede bestemmelse, vil der blandt andet kunne fastsættes overordnede krav til

uddannelsens teoretiske og praktiske indhold og længden heraf. Der vil herunder kunne fastsættes

regler om, at uddannelsen blandt andet skal indeholde et kursus i anatomi og fysiologi, herunder

hudens opbygning, et hygiejnekursus, kursus i hudsygdomme, infektionssygdomme og medicinske

komplikationer, kursus om myndighedskrav, forbrugerinformation, produktkendskab og

ingrediensteknologi. Der vil desuden kunne fastsættes krav til uddannelsens længde, som forventes

at ville have en længde på mellem 4-8 uger.

Til nr. 5

I medfør af tatoveringslovens § 10, stk. 1, er det ikke tilladt at udføre tatovering på en person under

18 år. I medfør af tatoveringslovens § 10, stk. 2, er det ikke tilladt at udføre tatovering på en person

i hoved, på hals og på hænder, jf. dog stk. 3.

Muligheden for at hjælpe exitkandidater ud af bandemiljøet kan i nogle tilfælde være begrænset af

tatoveringslovens forbud mod tatovering af visse legemsdele og forbuddet mod at udføre

tatovering på personer under 18 år.

Med henblik på at sikre, at der er de bedste muligheder for at hjælpe exitkandidater ud af

bandemiljøet, foreslås det, at der indføres en undtagelse fra disse forbud. Undtagelsen vil kun

gælde for personer, der har indgået en exitaftale under myndighedernes nationale exitprogram og

aktuelt er i exitforløb. Undtagelsen vil endvidere kun gælde, hvis Det Nationale Exitkontaktpunkt ud

fra et konkret skøn vurderer, at en sådan tatovering på en person under 18 år eller i hoved, på hals

eller på hænder vil være påkrævet af hensyn til exitkandidatens sikkerhed.

Formålet hermed at højne sikkerheden for exitkandidaterne.

tatovering

skal forstås i overensstemmelse med lovens § 3, nr. 2. Der forstås herved en metode,

hvorved tatoveringsfarve med et eller flere pigmenter med nål eller lignende udstyr indføres i en

persons læderhud eller i slimhinde med henblik på permanent eller langvarig farvning af hud eller

slimhinde med det formål at dekorere, forskønne, korrigere, rekonstruere eller bibringe det

tatoverede område en bestandig markering. Den ved metoden frembragte farveændring af hud

eller slimhinde benævnes også tatovering. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til

bestemmelsen, jf. i øvrigt Folketingstidende 2017-18, A, L 134 som fremsat, s. 17.

I forhold til vurderingen af, hvorvidt en person er i

exitforløb fra bandemiljøet

lægges der afgørende

vægt på, at der er indgået en exitaftale med exitkandidaten, og at exitkandidaten aktuelt er i

exitforløb. Det vil således i tilfælde af uenighed blandt de involverede myndigheder være det

Nationale Exitkontaktpunkt, der træffer beslutning om, hvorvidt der er tale om en person i et

exitforløb eller ej.

Endelig er det et krav, før undtagelsen finder anvendelse, at Det Nationale Exitkontaktpunkt

vurderer ud fra et konkret skøn, at tatoveringen er påkrævet af hensyn til den pågældende persons

sikkerhed. Herved forstås, at der skal være tale om en konkret fare mod den pågældende

exitkandidat, som kan afværges eller forsøges afværget ved at udnytte undtagelsen til forbuddene i

tatoveringsloven. Heri ligger også, at det forudsættes, at den eneste mulighed, der er for at udnytte

undtagelsesbestemmelsen, er i form af ”cover-up”-tatoveringer. Det vil sige, at der ikke med

undtagelsesbestemmelsen forudsættes indført en mulighed for, at der i øvrigt kan laves

tatoveringer mv. på personer, alene fordi disse er i eller på vej i et exitforløb.

Ved ”cover-up”-tatoveringer forstås tatoveringer, der tatoveres oven på allerede eksisterende

tatoveringer for at give disse et andet udseende. Der vil f.eks. være tale om eksisterende

tatoveringer, der signalerer et klart tilhørsforhold til en bande eller lignende, men i det omfang, der

f.eks. stilles konkrete krav fra det tidligere tilhørsforhold om, at også andre tatoveringer skal

dækkes til eller fjernes, vil disse også kunne fjernes. Det er således ikke et krav for, at der kan laves

en ”cover-up”-tatovering, at den tatovering, der dækkes til, er banderelateret. Hensigten med

ændringen er at give de bedst mulige forudsætninger for et succesfuldt exitforløb, og hvis der f.eks.

fra den tidligere bande eller lignende stilles krav om, at en tatovering, der ikke har en egentlig

relation til bandemiljøet, fjernes, vil denne kunne dækkes af en ”cover-up”-tatovering i medfør af

undtagelsesbestemmelsen, hvis den eksisterende tatovering f.eks. er i hovedet.

Endelig forudsættes det, at tatoveringerne, der udføres i medfør af undtagelsesbestemmelsen,

udføres af tatovører, der er sikkerhedsmæssigt kontrolleret af Rigspolitiet på samme måde som

tatoveringer af personer i exitforløb allerede i dag udføres af tatovører, der er sikkerhedsmæssigt

kontrolleret af Rigspolitiet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven for så vidt angår regulering af tatovørområdet træder i kraft den 1. juli

2021.

Det betyder, at ejeren af et kosmetisk tatoveringssted, der ønsker at udføre kosmetisk tatovering i

erhvervsmæssigt øjemed, efter den 1. juli 2021 vil skulle registrere sig hos Sikkerhedsstyrelsen.

Kosmetiske tatovører vil ved registreringen skulle dokumentere, at den pågældende har

gennemført en uddannelse i praktisk og teoretisk indhold fastsat af en brancheforening.

Tidspunktet for lovens ikrafttrædelse er fastsat under hensyntagen til, at der skal være tid til at

udvikle uddannelsen i kosmetiske tatovering, ligesom de pågældende tatovører skal have tid til at

gennemføre uddannelsen og til at lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 1, nr. 2-3 og 5, træder i kraft den 1. juli 2020. Det vil altså være

muligt at udnytte undtagelsen fra tatoveringslovens forbud mod tatovering af visse legemsdele og

tatovering af personer under 18 år fra den 1. juli 2020.

Loven ikke gælder for Færøerne og/eller Grønland, fordi hovedloven ikke gælder for Færøerne og

Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I tatoveringslov nr. 695 af 8. juni 2018 foretages følgende

ændringer

§ 3, nr. 1,

indsættes efter »tatovering«: »,

herunder kosmetisk tatovering,«

§ 3.

I denne lov forstås ved:

1) Tatoveringssted: Et sted, hvor der udføres

tatovering i erhvervsmæssig øjemed.

2) ---

§ 10. ---Det

er ikke tilladt at udføre tatovering på en

person under 18 år.

§ 10, stk. 1,

indsættes efter »under 18 år«: », jf.

dog stk. 4«.

Stk. 2.

Det er endvidere ikke tilladt at udføre

tatovering på en person i hoved, på hals og på

hænder, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om,

at personer, som har gennemført en uddannelse i

kosmetisk tatovering med praktisk og teoretisk

indhold fastsat af en brancheforening, må udføre

kosmetisk tatovering af øjenbryn, hårbund, øvre og

nedre øjenlåg og læber.

§ 10, stk. 2,

indsættes efter »jf. dog stk. 3«: »og

4«.

§ 10, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Sundheds- og ældreministeren kan

fastsætte regler om krav til de

brancheforeninger, der skal kunne fastsætte

en uddannelse i kosmetisk tatovering, og det

nærmere indhold og længde af den

uddannelse, der er nævnt i 1. pkt.«

§ 10

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Stk. 1 og stk. 2 finder ikke

anvendelse, hvis tatoveringen udføres på en

person, der er i exitforløb under

myndighedernes nationale exitprogram for

personer med tilknytning til bandemiljøet,

og det af Det Nationale Exitkontaktpunkt ud

fra et konkret skøn vurderes at være

påkrævet at udføre en tatovering under

hensyn til exitkandidatens sikkerhed.«