Social- og Indenrigsudvalget (SOU) Alm. del

Samling: 2019-20

Spørgsmål 98

Vil ministeren kommentere kronikken ”Kommuners overvågning af borgere med handicap er indgribende og ydmygende”, bragt i Information den 25. oktober 2019, og vil ministeren i relation hertil oplyse, om, • det er orden, at konsulenter og/eller visitatorer fra en kommune og eller private firmaer, hyret af en kommune, opholder sig i dagevis i borgerens hjem uden præcise aftaler med den enkelte borger, • kommuner må ansætte private firmaer til at foretage denne overvågning uden konkrete aftaler og kontrakt om form, indhold og formål, • disse overvågningsforanstaltninger må iværksættes uden klare aftaler med borgerne bl.a. mht. omfang og længde af hensyn til borgernes privatliv, • private firmaer må foretage denne overvågning og opmåling af hjælpebehov, og på den måde deltage i visitationen og de facto foretage en myndighedsopgave i forhold til de enkelte borgere, • det er rimeligt, at der er så stor forskel på myndighedernes indgribende kontrolforanstaltninger i forhold til borgerne i medfør af skattekontrolloven og serviceloven, og påtænker ministeren og regeringen at stramme den sociale lovgivning med henblik på beskyttelse af borgernes privatliv i forbindelse med op- og udmåling af hjælp i medfør af serviceloven?
Dato: 04-11-2019
Status: Endeligt besvaret
Emne: handicappede
Dokumentdato: 04-11-2019
Modtaget: 04-11-2019
Omdelt: 04-11-2019

Spm. om overvågning af borgere med handicap, til social- og indenrigsministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version