Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 96
Offentligt
2124326_0001.png
Central
udmelding
Borgere med udviklingshæmning
og dom med behov for
anbringelse i sikret afdeling
November 2019
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
Indhold
Central udmelding for borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i
sikret afdeling ................................................................................................................................ 2
1. Baggrund for den centrale udmelding ....................................................................................... 3
2. Beskrivelse af målgruppen for den centrale udmelding ............................................................ 4
Målgruppens størrelse på landsplan ............................................................................................. 5
Karakteristik af målgruppens problemstillinger og indsatsbehov .................................................. 6
3. Indhold i højt specialiserede tilbud til målgruppen .................................................................... 8
Centrale elementer i den højt specialiserede indsats ................................................................... 8
Kompetencer i den højt specialiserede indsats ........................................................................... 10
4. Vidensgrundlag ....................................................................................................................... 13
5. Afrapportering .......................................................................................................................... 13
Side 1 af 15
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
Til landets kommunalbestyrelser
Central udmelding for borgere med udviklingshæmning
og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling
Socialstyrelsen udsender hermed en central udmelding på området for borgere med
udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling.
Udmeldingen foretages jf. servicelovens § 13 b, stk. 2, fordi en vurdering af tilbudsstrukturen på
området har givet anledning til bekymring for, hvorvidt der findes det fornødne udbud af højt
specialiserede indsatser til målgruppen – herunder om der er den fornødne koordination mellem
kommunerne om at udnytte den aktuelle kapacitet, og om tilbuddet på Kofoedsminde fortsat
alene er i stand til at imødekomme behovet på landsplan.
Landets kommunalbestyrelser bedes derfor afrapportere på deres tilrettelæggelse og
koordination af tilbud og indsatser til målgruppen med det formål at sikre, at tilbudsstrukturen på
landsplan rummer et fornødent udbud af højt specialiserede indsatser.
Kommunalbestyrelserne skal behandle udmeldingen jf. § 13 i bekendtgørelse om rammeaftaler
på det sociale område (BEK nr. 1631 af 16/12/2016).
Udmeldingen er udsendt d. 26. november og skal afrapporteres under et særskilt punkt i
forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien i rammeaftalen i efteråret 2020.
Afrapportering skal derfor ske inden d. 15. oktober 2020 og i umiddelbar forlængelse heraf
sendes til Socialstyrelsen.
På baggrund af afrapporteringen skal Socialstyrelsen kunne vurdere, om der på nationalt plan
er en tilstrækkelig koordination, der sikrer det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser til
borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling.
Temaer for afrapportering vil derfor være:
1. Målgruppen
2. Højt specialiserede tilbud og indsatser
3. Koordination og samarbejde
4. Fremadrettet tilrettelæggelse af indsatsen
I det følgende præsenteres baggrunden for, at Socialstyrelsen foretager en central udmelding,
og der gives en uddybende beskrivelse af målgruppen og indholdet i den højt specialiserede
indsats, de har brug for.
En vejledning til afrapportering på den centrale udmelding samt skemaer med et overblik over
de konkrete oplysninger, afrapporteringen skal indeholde, er samlet i bilag 1, 2 og 3.
Socialstyrelsen har under udarbejdelsen af den aktuelle centrale udmelding været i dialog med
relevante myndigheder og faglige organisationer, ligesom udmeldingen har været drøftet i Det
Faglige Råd for den nationale koordinationsstruktur.
Side 2 af 15
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124326_0004.png
1. Baggrund for den centrale udmelding
Socialstyrelsen kan ifølge servicelovens § 13 b, stk. 2, udmelde målgrupper eller særlige
indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i
en eller flere regioner. Formålet med centrale udmeldinger er at sikre det fornødne udbud af
højt specialiserede tilbud tilpasset udviklingen i målgruppernes behov på det mest
specialiserede social- og specialundervisningsområde.
Socialstyrelsen har vurderet, at der er behov for at foretage en national central udmelding på
området for borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret
afdeling. Socialstyrelsen er bekymret for, hvorvidt der eksisterer det fornødne udbud af højt
specialiserede indsatser til målgruppen – herunder om der er den fornødne koordination mellem
landets kommuner om at udnytte den aktuelle kapacitet, og om tilbuddet på Kofoedsminde
fortsat alene er i stand til at imødekomme behovet på landsplan.
Målgruppen er omfattet af den nationale koordinationsstruktur, og tilbuddet på Kofoedsminde
spiller en central rolle i tilbudsstrukturen på området.
Kofoedsminde er et landsdækkede sikret botilbud under servicelovens § 108 for voksne
domfældte med udviklingshæmning, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet. Tilbuddet
er for borgere, der har en dom, eller som er idømt en foranstaltning på åbne eller lukkede afsnit.
Kofoedsminde har som det eneste tilbud i landet pligt til at modtage borgere med
udviklingshæmning, der i henhold til straffelovens § 16, stk. 2 er erklæret uegnet til straf og er
dømt til ophold i en sikret afdeling efter straffelovens § 68, 68a.
Tilbuddet er beliggende i Rødby på Lolland og drives af Region Sjælland med en objektiv
finansiering, hvor udgifterne til driften af Kofoedsminde er fordelt mellem alle landets kommuner
efter befolkningstal. Tilbuddets centrale rolle i tilbudsstrukturen er tydeliggjort i § 12, stk. 1 i
bekendtgørelsen om rammeaftaler på det sociale område (BEK nr. 1631 af 16/12/2016). Heraf
fremgår det, at kommunalbestyrelser og regionsråd skal sikre indbyrdes koordination
regionerne imellem om tilbuddet.
Socialstyrelsens bekymring for den aktuelle kapacitet på området beror bl.a. på en løbende
dialog med aktører på området samt oplysninger fra Socialtilsyn Øst om, at Kofoedsminde i en
længere periode har oplevet en stor tilgang i borgere med overbelægning på de sikrede
afdelinger og andre udfordringer for tilbuddet til følge
1
. Oplysningerne om udviklingen på
Kofoedsminde indikerer, at der er behov for en bedre koordination mellem kommunerne om at
udnytte den aktuelle kapacitet. Det er samtidig anledning til en bekymring for, om der på
landsplan er den kapacitet, der er behov for til målgruppen.
Socialstyrelsen reagerer på denne bekymring i regi af den nationale koordinationsstruktur ved
at udsende en national central udmelding med det formål at sikre en bedre koordination på
tværs af kommuner og regioner.
Seneste tilsynsrapport fra august 2019 findes via dette link:
https://tilbudsportalen.dk/tilbudssoegning/tilbudDetaljeside/index?tilbudsid=HVW-
2977&afdelingsid=c8890042-0889-49c6-9efb-d7f7ccc1ae5d&aktivtMenupunkt= (hentet 20. september
2019)
1
Side 3 af 15
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124326_0005.png
2. Beskrivelse af målgruppen for den centrale udmelding
Den centrale udmelding omfatter borgere med udviklingshæmning og dom med behov for
anbringelse i sikret afdeling. Anbringelse sker enten efter en domsafgørelse (domstype 1) eller
efter en administrativ afgørelse, hvor borgere (dømt efter domstype 2) overføres til en sikret
afdeling efter bestemmelse fra kommunen
2
.
Målgruppen omfatter således:
•
Borgere med udviklingshæmning, som er anbragt i sikret afdeling efter domstype 1 –
dom til anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske handicap
•
Borgere med udviklingshæmning, som er dømt efter domstype 2 – dom til anbringelse i
institution for personer med vidtgående psykiske handicap, og som efter bestemmelse
fra kommunen er overført til sikret afdeling
Målgruppen omfatter ikke:
•
Borgere med udviklingshæmning, som efter domstype 2 er anbragt på åben afdeling
•
Borgere med udviklingshæmning med dom efter andre domstyper
•
Borgere placeret i varetægtssurogat på sikret afdeling, mens en efterforskning pågår
•
Grønlandske borgere med udviklingshæmning og dom til anbringelse på en sikret
afdeling
Borgere, der anbringes i en sikret afdeling, er typisk voksne med udviklingshæmning i let til
middelsvær grad og borgere, der vurderes at ligge i den nederste del af normalområdet. Det vil
sige borgere, som har en forsinket kognitiv udvikling kombineret med andre komplekse
problemstillinger. Disse problemstillinger nedsætter funktionsniveauet i en sådan grad, at
borgerne ikke vurderes at være strafegnede, og i stedet skal anbringes i en sikret afdeling efter
servicelovens § 108
3
.
Borgerne kan have ADHD, autismespektrumdiagnoser og psykiske lidelser i kombination med
udviklingshæmning. Derudover kan der blandt andet være tale om problemstillinger som
misbrug af alkohol og stoffer, økonomiske vanskeligheder samt uhensigtsmæssige eller
manglende sociale relationer
4
.
Der eksisterer ikke en samlet oversigt over alder hos borgere med udviklingshæmning og dom,
der er anbragt i sikret afdeling. Praksisundersøgelser viser imidlertid, at målgruppen af
domfældte med udviklingshæmning overordnet set fordeler sig med den største andel af
borgere i alderen 20 til 30 år, når de får en foranstaltningsdom
5
.
Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning. Lovregler og kriminalpræventive
sociale indsatser (2018) Socialstyrelsen
3
`Et godt liv uden kriminalitet – fakta og anbefalinger til indsatsen for domfældte udviklingshæmmede
personer (2010) Danske Regioner
4
Anders Gimbel (2018) Domfældte udviklingshæmmede – Data og fortællinger. Psykiatri og Social.
Region Midtjylland
5
Ibid
2
Side 4 af 15
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124326_0006.png
I 2016 udgjorde andelen af mænd 82 % af den samlede gruppe af domfældte borgere med
udviklingshæmning. Det vil således også typisk være mænd, der anbringes i en sikret afdeling
6
.
Målgruppens størrelse på landsplan
Justitsministeriet opgør i årlige rapporter antallet af nye domme. Herunder ses oversigt over
afsagte domme efter domstype 1 og 2 i perioden 2008 – 2017
7
. Justitsministeriet udarbejdede
ikke en rapport i 2009, og der foreligger endnu ikke rapporter over antallet af afsagte domme i
2018 og 2019.
Tabel 1
Antal afsagte domme til borgere med udviklingshæmning* efter domstype 1 og 2
Årstal
2008
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Samlet antal
Domstype 1**
5
3
1
3
2
2
3
0
4
23****
Domstype 2***
7
4
21
7
9
5
16
8
7
84
* Opgørelsen fra 2008 dækker over både borgere med psykisk sygdom, mental retardering samt mangelfuld udvikling for de øvrige
år er det antallet af afsagte domme til borgere med mental retardering, der er gengivet i denne tabel.
** Samtlige afsagte domme efter domstype 1 er uden længstetid.
*** Langt størstedelen af afsagte domme efter domstype 2 er uden længstetid.
**** I 2010 viste en opgørelse foretaget af Justitsministeriets Forskningskontor, at der på det tidspunkt var 18 borgere anbragt i
sikret afdeling efter domstype 1. Inden de fem nye domme i 2008 og de tre nye domme i 2010, har der således været 10 borgere
registreret som er anbragt i sikret afdeling. Tallet fra 2009 er ikke opgjort, men i 2017 vil det samlede antal afsagte domme efter
domstype 1 således være på minimum 33.
Kilde: Justitsministeriets forskningsrapporter `Nye foranstaltningsdomme` for årene 2008 og 2010-2017
http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomraader/forskning/rapporter-fra-forskningskontoret
Eftersom de idømte foranstaltninger efter domstype 1 typisk er uden længstetid, må det
formodes, at antallet af borgere med behov for anbringelse i sikret afdeling efter domstype 1 er
stigende, fordi der formentligt ikke er en tilsvarende afgang fra målgruppen.
Derudover vil der være et antal af borgere, der er dømt efter domstype 2, og som efterfølgende
er administrativt overført til den sikrede afdeling på Kofoedsminde efter bestemmelse fra
kommunen. Størstedelen af afsagte domme efter domstype 2 er ligeledes uden længstetid.
Kommunernes afrapportering på den centrale udmelding forventes at bibringe et mere præcist
overblik over det samlede antal borgere med behov for anbringelse i sikret afdeling, samt et
Dorte From (2018) Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014 –
2016. Socialstyrelsen.dk https://socialstyrelsen.dk/filer/handicap/udviklingshaemning/domfaeldte-i-tal.pdf
7
Justitsministeriets forskningsrapporter `Nye foranstaltningsdomme` for årene 2008 og 2010-2017
http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomraader/forskning/rapporter-fra-forskningskontoret
6
Side 5 af 15
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124326_0007.png
overblik over kommunernes anvendelse af muligheden for administrativ overførsel af borgere
med dom efter domstype 2 til sikret afdeling på Kofoedsminde.
Kapacitetsbehovet påvirkes desuden af antallet af borgere placeret i varetægtssurrogat på
sikret afdeling, mens en efterforskning pågår, samt af antallet af grønlandske borgere med
udviklingshæmning og dom til anbringelse på en sikret afdeling. Disse målgrupper er imidlertid
ikke omfattet af den aktuelle centrale udmelding.
Karakteristik af målgruppens problemstillinger og indsatsbehov
Borgere, der får en foranstaltningsdom efter domstype 1 til anbringelse i sikret afdeling, har
begået kriminalitet af særlig personfarlig karakter som fx voldtægt, seksuelle overgreb mod og
krænkelser af mindreårige, røveri, brandstiftelse, drab eller forsøg på drab. Der foreligger
samtidig en vurdering af, at borgerne er udtalt farlige med behov for at være under den
konstante overvågning, som en sikret afdeling indebærer.
For borgere dømt efter domstype 1 kan der fastsættes længstetid på fem år, men som regel
fastsættes ingen længstetid for borgerens anbringelse. Når der ikke fastsættes en længstetid,
skal der efter fem år tages stilling til fortsat anbringelse, og derefter skal der tages stilling hvert
andet år, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2
8
.
For borgere dømt efter domstype 2 gælder det ligeledes, at der typisk er tale om borgere, der
har begået personfarlig kriminalitet, hvor der skønnes at være behov for konstant overvågning,
og at der er risiko for ny personfarlig kriminalitet
9
. Det er præciseret i vejledning om botilbud mv.
til voksne pkt. 126, at borgere med domstype 2 skal placeres på en åben afdeling – enten på
Kofoedsminde eller et andet botilbud. Borgeren kan først derefter overføres til en sikret afdeling,
såfremt der foreligger begrundet mistanke om, at borgeren vil begå ny kriminalitet inden for
dommens afgørelse. Afgørelsen om overflytning træffes af borgerens handlekommune på
baggrund af dialog med ledelsen på det botilbud, hvor borgeren bor. Såfremt Lolland Kommune
er uenig i, at borgeren skal overføres til en sikret afdeling, vil sagen kunne indbringes for
Ankestyrelsen
10
.
For borgere dømt efter domstype 2 kan der fastsættes længstetid på fem år, eller der kan
nedlægges påstand om, at der ikke fastsættes en længstetid, jf. straffelovens § 68 a, stk. 1 og
2
11
.
De problemstillinger, der nævnes i tabel 2 nedenfor, vil ikke være kendetegnende for alle
borgere med behov for anbringelse i sikret afdeling. De forekommer dog så hyppigt, at en
udredning heraf bør indgå i den indledende del af indsatsen, ligesom relevante kompetencer
bør være tilgængelige i den højt specialiserede indsats.
Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning. Lovregler og kriminalpræventive
sociale indsatser (2018) Socialstyrelsen
9
Ibid.
10
Vejledning om botilbud m.v. til voksne (Botilbudsvejledningen), VEJ nr 9096 af 21/02/2018
11
Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning. Lovregler og kriminalpræventive
sociale indsatser (2018) Socialstyrelsen
8
Side 6 af 15
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124326_0008.png
Tabel 2
Typiske funktionsnedsættelser og problemstillinger
Tema i voksenudrednings-
metoden
Psykisk funktionsnedsættelse
•
•
•
Udviklingshæmning i lettere til middelsvær grad
Ofte i kombination med ADHD, personlighedsforstyrrelse, psykisk lidelse
og tilknytningsforstyrrelse
Forsinket udvikling, og ikke i teknisk forstand udviklingshæmning, men
borgerne vurderes som sådan i straffesystemet på baggrund af andre
komplekse problemstillinger
Socialt problem
•
•
•
•
Kriminalitet
Misbrug
Økonomiske vanskeligheder
Udfordrende adfærd, som fx udadreagerende adfærd, selvskade eller
seksuel adfærd, som er normmæssigt afvigende og derfor kriminel i
forhold til straffelovens bestemmelser
•
•
•
Omsorgssvigtet som barn (hvor forældre fx har været misbrugere
og/eller haft udviklingshæmning og psykiske lidelser)
Udsat for vold og seksuelle overgreb i barndom og ungdom
Tvangsfjernelse – og eventuelt anbringelse i skiftende familieplejer og
institutioner i korte perioder
Praktiske opgaver i hjemmet
•
Vanskeligheder ved at varetage almindelige praktiske gøremål
(rengøring, tøjvask, indkøb og madlavning)
Egenomsorg
Kommunikation
•
Egenomsorg er mangelfuld (personlig hygiejne, søvn, spise og drikke)
Vanskeligheder ved at forstå og kommunikere med det offentlige system
og fagpersoner, ofte på grund af dårlige erfaringer både som barn, ung
og voksen
•
Behov for støtte til at imødekomme systemkrav og kommunikation med
offentlige instanser (fx svært ved at anvende og forstå e-boks, at
overholde aftaler mv.)
Mobilitet
•
•
Samfundsliv
•
•
•
Socialt liv
•
•
•
•
Sundhed
•
Økonomiske forhold kan vanskeliggøre brug af offentlig transport
Behov for støtte til at læse og forstå køreplaner og finde vej
Ofte uden arbejde/beskæftigelse
Ingen uddannelse og mangelfuld skolegang
Økonomiske vanskeligheder (fattigdom, gæld, manglende indkomst)
Belastet omgangskreds i kriminelt miljø og/ eller misbrugsmiljø
Skrøbelige familiære relationer med højt konfliktniveau og risiko for vold
Spinkelt og ustabilt netværk
Socialt isoleret
Dårlig sundhed med følgesygdomme af misbrug og ustabil livsførelse
Funktionsnedsættelse/problemstilling
•
Side 7 af 15
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124326_0009.png
•
Behov for støtte til kontakter til sundhedsvæsen (egen læge, tandlæge
m.v.)
Kilde: Voksenudredningsmetoden. Metodehåndbog (3. udgave, marts 2013) Socialstyrelsen
3. Indhold i højt specialiserede tilbud til målgruppen
I det følgende beskrives de centrale elementer i den højt specialiserede indsats til målgruppen
samt de forudsætninger, der skal være opfyldt, for at et tilbud kan udvikle og opretholde den
fornødne specialisering i indsatsen. Dette vil være udgangspunktet for en række af de
spørgsmål, der bedes besvaret i forbindelse med kommunalbestyrelsernes afrapportering på
den centrale udmelding. Det vil også ligge til grund for Socialstyrelsens vurdering af, om de
afrapporterede løsninger er fagligt tilstrækkelige.
Den kompleksitet, der ses i målgruppens udfordringer og behov for kriminalpræventive og
sociale indsatser, medfører et samtidigt behov for en helhedsorienteret tilgang. Indsatsen bør
have fokus på den dømte borgers samlede problematikker og livssituation samt på, at borgeren
kan opnå et liv uden kriminalitet
12
.
Indsatsen bør indeholde udredning samt afhjælpning og behandling af kognitive
vanskeligheder, samtidige psykiske og somatiske lidelser og sociale forhold, som kan have
betydning for, at den kriminalpræventive sociale indsats lykkedes. Det indebærer, at indsatsen
er tværfaglig og tværsektoriel, så det sikres, at de nødvendige sundhedsfaglige og socialfaglige
udredninger af borgerens samlede situation foretages, samt at de relevante indsatser og
kompetencer tilbydes efter behov og koordineres tæt
13
.
En tværfaglig og tværsektoriel koordineret indsats er afgørende i forhold til at sikre et
helhedsorienteret fokus på både den højtspecialiserede indsats og på borgerenes
almenmenneskelige behov vedrørende socialt liv, fysisk og mental sundhed
14
.
Samtidig er det af stor betydning, at indsatsen foregår i fysiske rammer, der tager højde for
både borgere og medarbejderes sikkerhed samt understøtter borgernes udvikling og trivsel i
hverdagen.
Centrale elementer i den højt specialiserede indsats
Borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling har behov
for en højt specialiseret indsats, som har til formål både at modvirke tilbagefald til kriminalitet
samt på længere sigt at understøtte borgerens udvikling hen mod et liv uden kriminalitet. På
kortere sigt er formålet at understøtte et liv med meningsfuldhed og trivsel på trods af de
særlige vilkår, som anbringelsen i en sikret afdeling udgør for borgeren.
Gimbel A.: Domfældte udviklingshæmmede – data og fortællinger (2018). Special område
Udviklingshæmning og ADHD. Region Midtjylland; Rømer M.: Domfældte voksne med udviklingshæmning
(2015) Aalborg universitetsforlag; Rømer M.: Dømt til socialpædagogik – et studie i dilemmaer i den
socialpædagogiske indsats på et botilbud for domfældte voksen med udviklingshæmning (2016) Ph.D.
Afhandling Aalborg Universitet
13
Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for
hjemløse (2017) Socialstyrelsen
14
Ibid
12
Side 8 af 15
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124326_0010.png
Konstant overvågning indebærer, at borgerene ikke kan forlade den sikrede afdelings område
uden tilladelse. De er således underlagt udgangsbestemmelserne, efter hvilke der kan gives
tilladelse til udgang med ledsagelse i højest tre timer inden for det samme døgn.
Reglerne om magtanvendelse i servicelovens kapitel 24 gælder også for denne målgruppe.
Derudover gælder en række andre indgrebsmuligheder, der er fastsat i servicelovens kapitel 24
a vedr. fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger. Endelig bygger den sociale indsats, der
15
ydes borgere i en sikret afdeling, på servicelovens bestemmelser .
Herunder oplistes centrale elementer i en højt specialiseret indsats, som overordnet skal sikre
en fokuseret og individualiseret udredning, behandling og støtte, der er rettet mod kognitive
vanskeligheder, psykiske, psykologiske og sociale forhold samt somatiske lidelser
Udredning:
•
Grundig anamnestisk udredning af baggrunden for og karakteren af
funktionsnedsættelsen
•
Udredning af niveauet for den kognitive funktionsnedsættelse, herunder borgerens
aktuelle ressourcer og færdigheder
•
Udredning af eventuelle tillægsdiagnoser, herunder psykiske lidelser,
personlighedsforstyrrelse m.v.
•
Udredning af eventuel rusmiddelproblematik og misbrugsbehandlingsbehov
•
Udredning af eventuel seksuel afvigende adfærd
•
Udredning af andre sociale problemstillinger, som for eksempel økonomiske
vanskeligheder og hensigtsmæssige/ uhensigtsmæssige sociale netværk
•
Udredning af andre sundhedsfaglige problemstillinger, herunder kroniske sygdomme,
ernæring, tandsundhed mv.
16
Socialpædagogisk indsats:
•
Specialiseret socialpædagogisk støtte og kriminalpræventiv behandling med henblik på,
at borgeren kan mestre sin hverdag uden recidiv og risiko for at begå nye
lovovertrædelser
•
Specialpædagogisk støtte med rammer og guidning, der hjælper borgeren til at komme
uden om situationer, der kan føre til truende og voldsom adfærd, samt til at borgeren
kan udvikle hensigtsmæssige strategier til at håndtere udfordrende situationer, så
udadreagerende adfærd med vold og trusler minimeres og så vidt muligt undgås
Sikkerhed og risiko
•
Struktureret risikovurdering i forhold til fornyet kriminalitet
•
Struktureret risikovurdering i forhold til yderligere seksuel kriminalitet
•
Struktureret risikovurdering i forhold til truende og voldsom adfærd
Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning. Lovregler og kriminalpræventive
sociale indsatser (2018) Socialstyrelsen
16
Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for
hjemløse (2017) Socialstyrelsen
15
Side 9 af 15
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124326_0011.png
Fysiske rammer:
•
Sikkerhedsmæssige indretninger, herunder alarmsystemer, mulighed for at komme væk
fra farlige og truende situationer for borgere og medarbejdere gennem indretning og
gode pladsforhold
•
Trivsels- og tryghedsfremmende rammer og faciliteter
•
Mulighed for meningsskabende aktiviteter, som kan understøtte borgerens trivsel
•
Mulighed for privatliv for borgeren
Behandling:
•
Lægelig stofmisbrugsbehandling
•
Social stofmisbrugsbehandling
•
Behandling for psykologiske, psykiatriske og somatiske lidelser ved behov
•
Behandling for farlig og aparte seksualitet
Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
•
Samarbejde og koordination mellem relevante faggrupper i den sikrede
afdeling/institution
•
Samarbejde og koordination af indsatsen internt i den sikrede afdeling/institution og den
indsats, der gives af fagspecialister hos andre sektorer, herunder i sundhedssystemet
•
Samarbejde og koordination mellem relevante faggrupper og sektorer om indsatser
rettet mod udslusning fra den sikrede afdeling til tilbud med mindre indgribende
socialpædagogisk og kriminalpræventiv støtte, når det er muligt for borgeren.
Kompetencer i den højt specialiserede indsats
Specialiseringen i sikrede institutioner og afdelinger for voksen med udviklingshæmning og dom
vurderes bl.a. med udgangspunkt i, hvorvidt tilbuddet har en vis gennemstrømning af borgere i
målgruppen, samt at der indgår flere medarbejdere i indsatsen, som har en vis erfaring med
målgruppen. Derudover lægges der vægt på, at de særlige kompetencer, der vurderes som
afgørende i en højt specialiseret indsats til målgruppen, er til stede og indgår i den konkrete
borgerrettede del af indsatsen. (Læs mere om Socialstyrelsens grundlag for at foretage denne
vurdering i bilag 1.)
Fagpersoner og kompetencer, der vurderes relevante i den højt specialiserede indsats, fremgår
af tabel 3 nedenfor. Der tages i det følgende forbehold for, at den beskrevne tilgængelighed kan
variere alt efter den enkelte borgers konkrete behov.
Tabel 3
Kompetencer i en højt specialiseret indsats på sikrede institutioner og afdelinger
Faggruppe
Socialpædagog
•
Særlige kompetencer
Specialiseret viden om
målgruppens
udfordringer og behov
for kriminalpræventive
indsatser
Specialiseret viden om
•
Fokusområder
Metoder til udredning af
borgerens problematikker
og ressourcer
Forebyggelse af
voldsomme episoder
Håndtering af voldsomme
Tilgængelighed
På daglig basis
•
•
•
Side 10 af 15
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124326_0012.png
•
•
•
særlige problematikker i
kombination med
udviklingshæmning
Indgående kendskab og
erfaring med metoder
målrettet målgruppen
Indgående kendskab til
straffelovens
bestemmelser i forhold
til målgruppen
Specialiseret viden om
metoder til systematisk
dokumentation med
henblik på læring og
udvikling af den faglige
indsats
•
•
•
•
•
•
episoder
Systematisk registrering
og læring af voldsomme
episoder
Misbrugsbehandling samt
minimering af de sociale
og somatiske
konsekvenser af et
misbrug
Seksuelt afvigende
adfærd og
seksualkriminalitet
Udviklingshæmning i
kombination med psykisk
lidelse
Udviklingshæmning i
kombination med
personligheds-
forstyrrelse
Systematiske
risikovurderingsmetoder
ift. recidiv og truende og
voldsom adfærd
Straffelovens
bestemmelser
vedrørende borgere med
en domstype 1 og 2
•
•
Servicelovens
bestemmelser
vedrørende målgruppen,
herunder
indgrebsmulighederne i
kapitel 24 a
•
Borgernes selv- og
medbestemmelse under
hensyn til de
begrænsninger for
selvbestemmelse, som
dommen medfører
•
Samarbejde med øvrige
instanser og specialister
med henblik på en
helhedsorienteret indsats
Sundhedsfagligt
personale, herunder
ergoterapeuter,
social- og
sundhedsassistenter,
sygeplejesker mv.
•
•
Specialiseret viden om
særlige sundhedsfaglige
problematikker i
kombination med
udviklingshæmning
Indgående kendskab og
erfaring med metoder
målrettet målgruppens
fysiske og mentale
sundhed
•
Metoder til udredning af
borgerens
sundhedsfaglige
problematikker og
ressourcer
På daglig basis
•
•
•
Forebyggelse af
voldsomme episoder
Håndtering af voldsomme
episoder
Systematisk registrering
Side 11 af 15
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124326_0013.png
og læring af voldsomme
episoder
•
Misbrugsbehandling samt
minimering af de sociale
og somatiske
konsekvenser af et
misbrug
•
Seksuelt afvigende
adfærd og
seksualkriminalitet
•
Udviklingshæmning i
kombination med psykisk
•
lidelse
Samarbejde med øvrige
instanser og specialister
med henblik på en
helhedsorienteret indsats
Behandling af psykiatrisk
lidelse og personligheds-
forstyrrelse
Behandling ift. aparte og
farlig seksualitet
Samarbejde med de
fagprofessionelle på den
sikrede institution eller
afdeling med henblik på
en helhedsorienteret
indsats
Støtte til, at borgeren kan
mestre hverdagen på
trods af sociale
problemer
Støtte til, at borgeren kan
udvikle strategier til at
undgå recidiv
Samarbejde med de
fagprofessionelle på den
sikrede institution eller
afdeling med henblik på
en helhedsorienteret
indsats
Kontinuerlig og
under hensyn til
borgerens
specifikke behov
for tilsyn og
behandling
Psykiater
•
•
Specialiseret viden om
udviklingshæmning i
kombination med
psykiske lidelser og
personligheds-
forstyrrelse
Retspsykiatrisk viden
•
•
•
Psykolog
•
•
•
•
Specialiseret viden om
udviklingshæmning i
kombination med sociale
problemer
Specialiseret viden og
kompetence til
udarbejdelse af
anamnese og udredning
samt behandling af
seksuel afvigende og
kriminel adfærd
Viden om
udviklingshæmning og
kriminalitet
Kendskab til relevante
bestemmelser i
straffeloven og
serviceloven
Specialiseret viden om
straffelovens
bestemmelser
vedrørende domstype 1
og 2
•
•
Kontinuerlig og
under hensyn til
borgerens
specifikke behov
for samtale
•
Socialrådgiver
•
•
Servicelovens § 141,
udarbejdelse af
handleplaner med fokus
på at undgå recidiv samt
tilbyde borgeren en
indsats med henblik på
en fremtid uden
Kontinuerlig
Side 12 af 15
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124326_0014.png
•
kriminalitet
Inddragelse af borgeren i
udformningen af mål for
indsatsen
Flere af de nævnte faggrupper vil kunne inddrages som eksterne kompetencer. Det vurderes
dog som afgørende for en vellykket indsats, at der er tæt koordination mellem de inddragede
specialister.
4. Vidensgrundlag
Den centrale udmelding for borgere med udviklingshæmning og dom med behov for
anbringelse i sikret afdeling, er baseret på en gennemgang af aktuelt bedste viden på området,
herunder artikler og rapporter fra bl.a. Justitsministeriet, Danske Regioner og Socialstyrelsen.
Den centrale udmelding trækker også på oplysninger fra Socialtilsyn Øst om aktuelle forhold på
tilbuddet Kofoedsminde.
Materialet er blevet yderligere kvalificeret på dialogmøder og i en skriftlig høringsrunde hos
relevante aktører og videnspersoner på området.
5. Afrapportering
Kommunalbestyrelserne skal behandle udmeldingen jf. § 13 i bekendtgørelse om rammeaftaler
på det sociale område (BEK nr. 1631 af 16/12/2016).
Det vil i praksis være rammeaftalesekretariaterne, der koordinerer afrapporteringen for hver
region, og de vil derfor bede de enkelte kommuner om oplysninger til brug for den samlede
regionale afrapportering. Regionsrådet bidrager til behandlingen af den centrale udmelding for
så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne
påtænker at anmode regionen om at etablere.
Udmeldingen er udsendt d. 26. november og skal afrapporteres under et særskilt punkt i
forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien i rammeaftalen i efteråret 2020.
Afrapportering skal derfor ske inden d. 15. oktober 2020 og i umiddelbar forlængelse heraf
sendes til Socialstyrelsen.
På baggrund af afrapporteringen skal Socialstyrelsen kunne vurdere, om der på nationalt plan
er en tilstrækkelig koordination, der sikrer det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser til
borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling.
Derfor skal afrapporteringen ske i henhold til de temaer og det databehov, der er beskrevet i
bilag 1-3.
Socialstyrelsen vil frem mod afrapporteringen være i løbende dialog med de administrative
styregrupper i hver region. Processen herfor vil være nærmere beskrevet i bilag 1.
Side 13 af 15
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124326_0015.png
Socialstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf.: 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
november 2019