Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 96
Offentligt
2124325_0001.png
Central
udmelding
Udsatte gravide kvinder med
skadeligt rusmiddelbrug
November 2019
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
Central udmelding
Indhold
Central udmelding for udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug .......................... 2
1. Baggrund for den centrale udmelding ....................................................................................... 3
2. Beskrivelse af målgruppen for den centrale udmelding ............................................................ 3
Vurdering af målgruppens størrelse på landsplan ........................................................................ 4
3. Indhold i højt specialiserede tilbud til målgruppen .................................................................... 7
Centrale elementer i den højt specialiserede indsats ................................................................... 7
Kompetencer i den højt specialiserede indsats ............................................................................. 8
4. Vidensgrundlag ....................................................................................................................... 12
5. Afrapportering .......................................................................................................................... 12
Side 1 af 15
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
Central udmelding
Til landets kommunalbestyrelser
Central udmelding for udsatte gravide kvinder med et
skadeligt rusmiddelbrug
Socialstyrelsen udsender hermed en central udmelding på området for udsatte gravide kvinder
med et skadeligt rusmiddelbrug.
Udmeldingen foretages jf. servicelovens § 13 b, stk. 2, fordi en analyse af tilbudsstrukturen på
området har givet anledning til bekymring for, hvorvidt der findes det fornødne udbud af højt
specialiserede døgnbehandlingsindsatser til de mest belastede kvinder i målgruppen.
Landets kommunalbestyrelser bedes derfor afrapportere på deres tilrettelæggelse og
koordinering af tilbud og indsatser til målgruppen med det formål at sikre, at tilbudsstrukturen på
landsplan rummer et fornødent udbud af højt specialiserede indsatser.
Kommunalbestyrelserne skal behandle udmeldingen jf. § 13 i bekendtgørelse om rammeaftaler
på det sociale område (BEK nr. 1631 af 16/12/2016).
Udmeldingen er udsendt d. 26. november og skal afrapporteres under et særskilt punkt i
forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien i rammeaftalen i efteråret 2020.
Afrapportering skal derfor ske inden d. 15. oktober 2020 og i umiddelbar forlængelse heraf
sendes til Socialstyrelsen.
På baggrund af afrapporteringen skal Socialstyrelsen kunne vurdere, om der på nationalt plan
er en tilstrækkelig koordination, der sikrer det fornødne udbud af højt specialiserede
døgnbehandlingsindsatser til udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug.
Temaer for afrapportering vil derfor være:
1. Målgruppen
2. Højt specialiserede tilbud og indsatser
3. Koordination og samarbejde
4. Fremadrettet tilrettelæggelse af indsatsen
I det følgende præsenteres baggrunden for, at Socialstyrelsen foretager en central udmelding,
og der gives en uddybende beskrivelse af målgruppen og indholdet i den højt specialiserede
indsats, målgruppen har behov for.
En vejledning til afrapportering på den centrale udmelding samt skemaer med et overblik over
de konkrete oplysninger, afrapporteringen skal indeholde, er samlet i bilag 1, 2 og 3.
Socialstyrelsen har under udarbejdelsen af den aktuelle centrale udmelding været i dialog med
relevante myndigheder og faglige organisationer, ligesom udmeldingen har været drøftet i Det
Faglige Råd for den nationale koordinationsstruktur.
Side 2 af 15
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124325_0004.png
Central udmelding
1. Baggrund for den centrale udmelding
Socialstyrelsen kan ifølge servicelovens § 13 b, stk. 2, udmelde målgrupper eller særlige
indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i
en eller flere regioner. Formålet med centrale udmeldinger er at sikre det fornødne udbud af
højt specialiserede tilbud tilpasset udviklingen i målgruppernes behov på det mest
specialiserede social- og specialundervisningsområde.
Socialstyrelsen har vurderet, at der er behov for at foretage en national central udmelding på
området for udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelbrug med det formål at sikre, at der
eksisterer det fornødne udbud af højt specialiserede døgnbehandlingsindsatser til det udsnit af
målgruppen, der har behov for det.
Målgruppen er omfattet af den nationale koordinationsstruktur, og de mest belastede kvinder i
målgruppen har behov for en højt specialiseret og intensiv døgnbehandlingsindsats – herunder
mulighed for tilbageholdelse med kvindens samtykke
1
.
Socialstyrelsen foretog i foråret 2019 en afdækning af tilbud på området med henblik på at
afdække udbuddet af højt specialiserede døgnbehandlingsindsatser til målgruppen.
Socialstyrelsen foretog i den forbindelse en spørgeskemaundersøgelse blandt i alt 17
identificerede tilbud for herigennem at afdække tilbuddenes indsatser samt deres specialisering
ift. målgruppen. De identificerede tilbud leverer indsatser i form af stofmisbrugsbehandling eller
familiebehandling til målgruppen. Socialstyrelsen har imidlertid ikke kunnet bekræfte, at de
identificerede tilbud har tilstrækkelige forudsætninger for at kunne udvikle og opretholde en højt
specialiseret døgnbehandlingsindsats til udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug
– herunder at de ser et tilstrækkeligt antal kvinder i målgruppen, og at de fornødne kompetencer
er til stede i den borgerrettede del af indsatsen.
Afdækningen har således givet anledning til bekymring for, om der eksisterer det fornødne
udbud af højt specialiserede døgnbehandlingsindsatser til de mest udsatte gravide kvinder med
et skadeligt rusmiddelbrug. Socialstyrelsen reagerer på denne bekymring i regi af den nationale
koordinationsstruktur ved at udsende en national central udmelding med det formål at sikre en
bedre koordinering på tværs af kommuner og regioner om at opretholde det fornødne udbud.
2. Beskrivelse af målgruppen for den centrale udmelding
Den centrale udmelding omfatter udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug. Det
vil sige et forbrug af stoffer og/eller alkohol, som medfører høj risiko for rusmiddelrelaterede
problemer og skader hos kvinden og/eller hos fosteret.
Det forhold, at kvinderne er udsatte, betyder i denne sammenhæng, at de udover at være
gravide og have et samtidigt skadeligt rusmiddelbrug, oftest har komplekse sociale problemer
som eksempelvis ustabile boligforhold eller hjemløshed, psykisk sårbarhed, økonomiske
vanskeligheder, spinkle sociale relationer eller konfliktfyldte relationer med risiko for vold og
overgreb mv.
Bekendtgørelse af lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=187171
1
Side 3 af 15
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124325_0005.png
Central udmelding
Kvindernes kontakt til de etablerede hjælpesystemer er skrøbelig eller ikke-eksisterende, hvilket
sætter dem i en særligt udsat og sårbar livssituation.
Langt de fleste gravide kvinder med rusmiddelproblematikker får hjælp i den specialiserede
ambulante indsats i familieambulatorierne. Den centrale udmelding omfatter den delmålgruppe
af de mest udsatte gravide kvinder, som ikke kan fastholdes i den ambulante indsats i
familieambulatorierne og i den eksisterende misbrugsbehandling. Derfor har de behov for en
specialiseret og intensiv døgnbehandlingsindsats, hvor de skærmes, modtager støtte til
nedtrapning eller stabilisering af deres rusmiddelbrug kombineret med intensiv social
rusmiddelbehandling og støtte.
Målgruppens komplekse livssituation og problematikker medfører et særligt behov for en
helhedsorienteret døgnbehandlingsindsats, hvor social- og sundhedsfaglige indsatser
koordineres tæt. Blandt andet skaber rusmiddelproblematikken behov for indsatser inden for
den sociale stofmisbrugsbehandling og/eller for, at de øvrige sociale indsatser, der ydes efter
serviceloven, i særlig grad bygger bro til den alkoholbehandling, der ydes efter
sundhedslovgivningen. Graviditeten skaber behov for indsatser, der i særlig grad bygger bro til
den specialiserede svangreomsorg, der fx ydes af de regionale familieambulatorier og på
hospitalerne.
Kvinderne er samtidig i målgruppen for at indgå en kontrakt med mulighed for tilbageholdelse
med kvindens samtykke i forbindelse med døgnbehandling, jf. sundhedsloven og lov om
tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling.
Kvinderne i målgruppen for den centrale udmelding er kendetegnet ved følgende
inklusionskriterier:
De er gravide og har et samtidigt skadeligt rusmiddelforbrug af stoffer og/eller alkohol
De har derudover en eller flere sociale problemstillinger som fx hjemløshed eller psykisk
sårbarhed
De kan ikke fastholdes og hjælpes tilstrækkeligt i den ambulante misbrugsbehandling
samt i den specialiserede ambulante svangreomsorg
De har behov for en specialiseret og intensiv døgnbehandlingsindsats, hvor de
skærmes og modtager helhedsorienteret behandling og støtte
Målgruppen omfatter ikke kvinder, som er kendetegnet ved følgende eksklusionskriterier:
De er gravide og har et misbrug, men kan fastholdes i og profiterer tilstrækkeligt af den
specialiserede ambulante svangreomsorg, der tilbydes i familieambulatorierne og i
eksisterende ambulant misbrugsbehandling
Vurdering af målgruppens størrelse på landsplan
Viden om målgruppens størrelse er behæftet med usikkerhed. Der findes ikke registerdata på
området, og målgruppens skrøbelige kontakt til familieambulatorierne og øvrige sociale
hjælpesystemer betyder, at det er et område, hvor det må antages, at der findes et betydeligt
mørketal.
Side 4 af 15
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124325_0006.png
Central udmelding
I
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang indenfor
sundhedsvæsenet og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling
anslås, at
målgruppen udgør 10-15 kvinder årligt på landsplan
2
.
I en kortlægning COWI har lavet, skønner de fem regionale familieambulatorier, at målgruppen
af gravide kvinder med behov for specialiseret døgnbehandling svinger mellem 19 og 51
kvinder årligt. Familieambulatorierne anslår, at mellem 3-10 kvinder visiteres til eksisterende
døgnbehandlingstilbud i dag
3
.
Familieambulatorierne vurderer desuden, at 21-31 nybagte mødre, som har været tilknyttet
familieambulatorierne under deres graviditet, årligt visiteres til døgnophold i fx
familieinstitutioner.
Det er et opmærksomhedspunkt, at familieambulatoriernes skøn er foretaget på baggrund af
kvinder, som familieambulatorierne har været i kontakt med. Ikke alle kvinder i målgruppen
henvises til familieambulatorierne.
I COWI’s kortlægning vurderer en række kommuner, at de møder én eller mindre end én gravid
om året med behov for specialiseret døgnbehandling. Hos et par af landets større kommuner
vurderes målgruppen at udgøre omkring fem kvinder på årsbasis.
En af de største barrierer for at lave en retvisende vurdering af målgruppens omfang er, at der
ifølge fagprofessionelle er kvinder uden kontakt til hjælpesystemet, som de ikke har kendskab
til. Et familieambulatorium har gennemført en undersøgelse, som viser, at omkring en ud af 13
personer – eller ca. 7,5 pct. - havde stoffer i urinen i forbindelse med den almindelige
svangerskabsundersøgelse. De kvinder, som følges i familieambulatorierne, udgør en langt
mindre procentdel af samtlige gravide
4
.
Karakteristik af målgruppens problemstillinger og indsatsbehov
Den eksisterende viden om de mest udsatte gravide kvinder er begrænset, og der er et stort
behov for forskning, der bl.a. belyser: Hvem disse kvinder er, hvornår de kommer i kontakt med
sundhedsvæsnet i forbindelse med graviditet og fødsel, hvilket misbrug de har, hvilke barrierer
kvinderne har oplevet i forhold til at søge hjælp i sundheds- eller socialsektoren mv.
Nedenstående karakteristik af målgruppens problemstillinger og indsatsbehov er derfor et
aktuelt bedste bud på at indkredse målgruppens problembillede og behandlingsbehov. De
problemstillinger, der nævnes, er ikke nødvendigvis kendetegnende for alle kvinder i
målgruppen. Den aktuelle viden om målgruppen viser imidlertid, at problemstillingerne kan
forekomme, hvorfor en udredning heraf bør indgå i den indledende del af indsatsen, ligesom
relevante kompetencer til at adressere dem bør være tilgængelige i den højt specialiserede
indsats ved behov
2
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, fremsat d. 31. marts 2016 af
sundheds- og ældreministeren. https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201512L00165
3
COWI (2019). Evaluering. Kortlægning af området for gravide med alkohol/og eller stofproblemer.
4
Ibid.
Side 5 af 15
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124325_0007.png
Central udmelding
Tabel 1
Funktionsnedsættelser/sociale problemstillinger, som kan forekomme hos målgruppen
Tema i voksenudrednings-
metoden
Psykisk funktionsnedsættelse
Intellektuelle og kognitive forstyrrelser (hjerneskader og
udviklingsforstyrrelser)
Psykiske vanskeligheder (angst, depression, forandret
virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse,
stressbelastning)
Socialt problem
Praktiske opgaver i hjemmet
Kriminalitet
Prostitution
Udadreagerende adfærd
Indadreagerende adfærd
Omsorgssvigt
Social isolation
Selvskadende adfærd
Selvmordstanker og forsøg på selvmord
Overgreb
Misbrug
Hjemløshed
Økonomiske vanskeligheder eller fattigdom
Vanskeligheder ved at varetage almindelige praktiske gøremål
(rengøring, tøjvask, indkøb og madlavning)
Egenomsorg
Mangelfuld egenomsorg (personlig hygiejne, søvn, spise og drikke)
Funktionsnedsættelse/socialt problem
Kommunikation
Vanskeligheder ved at forstå og kommunikere med det offentlige system
og fagpersoner, ofte på grund af dårlige erfaringer og angst
Vanskeligheder ved at imødekomme systemkrav og kommunikation fra
offentlige instanser (ingen e-boks, ingen fast adresse, hyppig udskiftning
af telefon, mangel på taletidskort mv.)
Mobilitet
Økonomiske problemer og systemangst kan begrænse fremmøde til
aftaler og undersøgelser hos fx hospital og kommune
Samfundsliv
Ofte uden arbejde eller uddannelse
Ustabile boligforhold eller hjemløshed
Økonomiske vanskeligheder (fattigdom, gæld, manglende indkomst)
Belastet omgangskreds i misbrugsmiljø
Skrøbelige familiære og nære relationer med højt konfliktniveau og risiko
for vold
Tidligere anbringelser
Spinkelt og ustabilt netværk
Isolation og ensomhed
Socialt liv
Side 6 af 15
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124325_0008.png
Central udmelding
Sundhed
Udfordringer og konflikter omkring øvrige børn/evt. anbragte børn
Generelt dårlig sundhed med følgesygdomme af misbrug og ustabil
livsførelse (hepatitis, HIV, kønssygdomme, infektioner mv.)
Ikke planlagt og ofte sent opdaget graviditet
Udfordringer med compliance til behandling af præeksisterende
sygdomme
Overvægt og undervægt samt risici i relation hertil
Kilde: Socialstyrelsen (2013): VUM metodehåndbogen, https://socialstyrelsen.dk/filer/tvaergaende/vum/link-bilag-a.pdf
3. Indhold i højt specialiserede tilbud til målgruppen
I det følgende beskrives centrale elementer i den højt specialiserede indsats til målgruppen
samt en række forudsætninger, der bør være opfyldt for, at et tilbud kan udvikle og opretholde
den fornødne specialisering i indsatsen. Dette vil være udgangspunktet for en række af de
spørgsmål, der bedes besvaret i forbindelse med kommunalbestyrelsernes afrapportering på
den centrale udmelding. Det vil også ligge til grund for Socialstyrelsens vurdering af, om de
afrapporterede løsninger er fagligt tilstrækkelige.
Centrale elementer i den højt specialiserede indsats
Målgruppen af de mest udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelforbrug har behov for
en intensiv og højt specialiseret døgnbehandlingsindsats, som har til formål både at hjælpe
kvinden og at forebygge rusmiddelskader hos fosteret.
Helhedsorientering
På grund af målgruppens komplekse behandlingsbehov er der grundlæggende behov for en
helhedsorienteret tilgang. Behandlingen bør have fokus på kvindens samlede problematikker og
livssituation, herunder udredning og behandling af stof og/eller alkoholproblematik, samtidige
psykiske og somatiske lidelser, kognitive vanskeligheder og sociale forhold, som kan have
betydning for, at rusmiddelbehandlingen lykkes.
Helhedsorientering indebærer, at behandlingen er tværfaglig og tværsektoriel, så det sikres, at
der bygges bro mellem de nødvendige sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser. De relevante
kompetencer bør tilbydes efter behov og indsatsen koordineres i et tæt samarbejde mellem
relevante fagpersoner og aktører.
Samtidig er det af stor betydning, at behandlingen foregår i et skærmet miljø med mest mulig ro
og stabilitet omkring den gravide kvinde. Den samlede behandlingsindsats bør derfor så vidt
muligt foregå på behandlingsstedet. Det gælder også, når der inddrages eksterne fagpersoner i
behandlingen, og/eller når der koordineres med fagpersoner fra andre socialfaglige og
sundhedsfaglige indsatser, eksempelvis familieafsnit eller privatpraktiserende læge i kvindens
hjemkommune. Når der er behov for specialiserede indsatser på fx familieambulatorium eller
hospital, bør kvinden ledsages og støttes af personale fra behandlingsstedet, som hun kender
og er tryg ved.
Side 7 af 15
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124325_0009.png
Central udmelding
Som en del af en helhedsorienteret behandling bør døgnbehandlingstilbuddet arbejde med den
gravide kvindes samlede familiesituation. Ud over relationen og tilknytningen mellem den
gravide kvinde og det kommende barn bør behandlingen inddrage eventuelle andre børn,
barnefar og/eller andre pårørende, som kan have afgørende betydning for kvinden og, hvorvidt
behandlingen kan lykkes.
Herunder oplistes centrale elementer i en højt specialiseret indsats, som overordnet skal sikre
en helhedsorienteret udredning, behandling og støtte, der er rettet mod kvindens samlede
problematikker og livssituation:
Udredning:
Udredning af rusmiddelproblematik og misbrugsbehandlingsbehov, både i forhold til stof
og alkohol
Udredning af andre sociale problemstillinger, som fx hjemløshed, psykiske
vanskeligheder, forsørgelsesgrundlag, forældrekompetence, behov for social støtte
under og efter graviditeten
Udredning af svangresituation og behov for svangreomsorg
Udredning af andre sundhedsfaglige problemstillinger, herunder problemstillinger der
kan påvirke kvindens og fostrets sundhedstilstand under og efter graviditet og fødsel,
som fx fejlernæring, komplikationer i forbindelse med tidligere aborter eller fødsler mv.
Behandling:
Lægelig rusmiddelbehandling
Social rusmiddelbehandling
Specialiseret svangreomsorg
Familiebehandling
Specialiseret efterværnsindsats
Behandling for psykologiske, psykiatriske og somatiske lidelser ved behov
Socialfaglig indsats/støtte
Specialiseret social støtte under og efter graviditeten, bl.a. ift. at opøve tilknytning og
forældrekompetence samt ruste kvinden til det kommende forældreskab
Familieorienteret indsats, som omfatter kvindens eventuelle ægtefælle/kæreste, øvrige
børn og/eller andre nære pårørende
Støtte til at forberede og gøre klar til barnet og det nye familieliv, herunder til at anskaffe
barnevogn, puslebord og øvrige materielle fornødenheder
Kompetencer i den højt specialiserede indsats
Specialiseringen i tilbud og indsatser til udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug
vurderes bl.a. med udgangspunkt i, hvorvidt tilbuddet har en vis gennemstrømning af borgere i
målgruppen, samt at der indgår flere medarbejdere i indsatsen, som har en vis erfaring med
målgruppen. Derudover lægges der vægt på, at de særlige kompetencer, der vurderes som
afgørende i en højt specialiseret indsats til målgruppen, er til stede og indgår i den
borgerrettede del af indsatsen (læs mere om Socialstyrelsens grundlag for at foretage denne
vurdering i bilag 1).
Nedenfor oplistes en række kompetencer, som vurderes relevante for en helhedsorienteret og
højt specialiseret indsats. Der er tale om både social- og sundhedsfaglige kompetencer, og de
Side 8 af 15
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124325_0010.png
Central udmelding
forventes således heller ikke alle at være til stede internt i tilbuddet, men skal kunne inddrages
efter behov.
Vurderingen, af hvor ofte de forskellige fagpersoner og kompetencer bør være tilgængelige, er
baseret på erfaringer fra familieambulatorierne og døgnbehandlingstilbud til gravide i Norge
5
.
Socialstyrelsen er opmærksom på, at erfaringer fra Norge ikke direkte kan overføres til en
dansk kontekst, bl.a. på grund af forskelle i lovgivning, fagkultur, resurser mv. Eftersom vi ikke
har lignende tilbud i Danmark, er erfaringer fra Norge imidlertid inddraget som en del af
grundlaget for estimaterne.
Tabel 2
Kompetencer i den højt specialiserede døgnbehandlingsindsats til udsatte gravide med et
skadeligt rusmiddelbrug
Faggruppe
Speciallæge
Særlige kompetencer
Kendskab til
gynækologi/
obstetrik
Lægelig
stofmisbrugs-
behandling af
gravide
Fokusområder
Fokus på fosterets udvikling og trivsel
samt risikofaktorer ved graviditet og
samtidigt rusmiddelbrug
Kendskab og erfaring med afrusning,
nedtrapning og stabilisering af gravide
kvinder med et rusmiddelbrug
Medicinsk behandling af
følgesygdomme (eks. hepatitis, HIV,
infektioner)
Støtte og sikre en stabil dagligdag
omkring den gravide, herunder støtte i
praktiske gøremål og egenomsorg
(hygiejne og kost)
Støtte den gravide i reducering og evt.
fastholdelse af rusmiddelophør
Støtte den gravide i kontakt og
brobygning til hospital, kommune og
andre samarbejdsparter
Kompetencer til at opretholde en
tilbageholdelse jf. lov om mulighed for
tilbageholdelse med kvindens
samtykke i forbindelse med
døgnbehandling
Udlevering af ordineret
substitutionsbehandling.
Forebyggelse af/sikring i forhold til
fosterskadelige abstinenser
Tilgængelighed
Daglig basis
Rusmiddel-
behandler
Specialiseret
viden om
målgruppen og
dens behandlings-
behov
Daglig basis
Specialiseret
viden om og
kompetencer til at
realisere
tilbageholdelse
med kvindens
samtykke i de
tilfælde, hvor det
er relevant
Borgestadklinikken (2015). Gravide innlagt på Borgestadklinikken, https://www.borgestadklinikken.no/wp-
content/uploads/2016/09/86708-skjermet-rapport-september-2015.pdf og
https://www.borgestadklinikken.no/
5
Side 9 af 15
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124325_0011.png
Central udmelding
Syge-
plejerske
Specialiseret
viden om
rusmidler og
graviditet
Varetage daglige observationer i
relation til afrusning, nedtrapning og
abstinensbehandling
Varetagelse af sygeplejefaglige
opgaver.
Koordinerende og brobyggende
funktion i kontakten til den gravides
kommunale sagsbehandler,
socialrådgiver i familieambulatoriet,
eller andre samarbejdsparter
Sikre at der foreligger en social plan
for den gravide og det kommende
barn, som er koordineret med både
hjemkommune, familieambulatorie og
fødested.
Varetage svangreomsorgen for den
gravide herunder tilknytning til det
kommende barn
Sikre kommunikation med
familieambulatoriet i kvindens egen
region med løbende status i tilfælde af
udskrivelse eller opfølgning efter
fødslen.
Forberede kvinden på kommende
fødsel og barselsforløb.
Sikre samarbejde og plan for fødsel og
evt. neonatalperiode med det
planlagte fødested.
Understøtte kvinden i at
håndterekommunale tiltag,
udredninger og beslutninger
Fokus på tilknytning til det kommende
barn
Fokus på den psykologiske graviditet
Støtte kvinden i at bearbejde psykiske
vanskeligheder/traumer mv.
Styrke kvindens forældrekompetence
og ruste hende til det kommende
forældreskab
Fokus på udredning, tilgrundlæggende
sygdom og evt. medicinering
Daglig basis
Social-
rådgiver
Specialiseret
viden om
målgruppen og
familier med
rusmiddel-
problematikker
Daglig basis
Jordemoder
Specialiseret
viden om
målgruppens
udfordringer samt
obstetriske
komplikationer
relateret til gravide
med et
rusmiddelbrug
1-2 gange
ugentligt
Psykolog
Specialiseret
viden om
rusmiddelbrug og
kvinder/familier
med rusmiddel-
problematikker
1-2 gange
ugentligt
Psykiater
Specialiseret
viden om
dobbeltbelastning
(samtidigt
rusmiddelbrug og
psykisk
sårbarhed)
1 gang ugentligt
Sundheds-
Specialiseret
Ved behov
Side 10 af 15
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124325_0012.png
Central udmelding
plejerske
viden om
målgruppen
Special-
pædagog
Specialiseret
viden om
målgruppen og
familier med
rusmiddel-
problematikker
Understøtte pædagogiske tiltag med
fokus på det kommende barn og
familiedannelse
Ved behov
Organisatoriske og strukturelle forudsætninger
Udover en intensiv og højt specialiseret indsats peger den aktuelle viden om målgruppen på, at
der er nogle særlige organisatoriske opmærksomhedspunkter i forbindelse med et specialiseret
døgnbehandlingstilbud til udsatte gravide.
Geografisk beliggenhed
Et døgnbehandlingstilbud til gravide bør være placeret i nærheden af et hospital med
fødeafdeling og neonatalafdeling med kompetence til at behandle gravide med et rusmiddelbrug
og spædbørn med abstinenssymptomer. Målgruppens graviditeter er højrisikograviditeter og
kræver derfor hyppige kontroller og scanninger i graviditetsperioden. Det bør ligeledes være
logistisk muligt for døgntilbuddets behandlere at kunne tilse den gravide på hospitalet, når den
gravide er indlagt med eventuelle graviditetskomplikationer og ligeledes i barselsperioden for at
sikre kontinuitet og ro omkring kvinden og det nyfødte barn.
Skærmet ophold
Gravide kvinder bør skærmes fra øvrige målgrupper af borgere med rusmiddelproblemer under
deres ophold på døgnbehandlingstilbuddet. På grund af målgruppens særligt sårbare situation,
har de behov for trygge rammer og for afstand til rusmiddelrelaterede miljøer og stimuli under
deres ophold. Anbefalingen fra et døgnbehandlingstilbud til gravide i Norge er desuden, at der
højst bør være 8 kvinder samlet på en skærmet afdeling af hensyn til at sikre stabilitet,
gruppetilknytning og gennemsigtighed.
Mulighed for tilbageholdelse med kvindens samtykke
Jf. sundhedsloven og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling skal gravide kvinder
med et rusmiddelbrug tilbydes en kontrakt om mulighed for tilbageholdelse med kvindens
samtykke i forbindelse med døgnbehandling. Et højt specialiseret døgnbehandlingstilbud til
målgruppen skal have kompetencer og fysiske rammer til at kunne tilbyde og effektuere en
tilbageholdelse med kvindens samtykke. Desuden bør døgnbehandlingstilbuddet have
gennemsigtige faglige procedurebeskrivelser/retningslinjer for tilbageholdelse, som er tydelige
for den gravide kvinde, hendes pårørende og personalet på behandlingsinstitutionen og
imødekommer de indbyggede etiske og retssikkerhedsmæssige problematikker, der kan være
forbundet med tilbageholdelse. Den gravide kvindes kontakt til eventuelle børn, partner eller
andre nære pårørende bør medtænkes i forbindelse med en eventuel tilbageholdelsessituation.
Side 11 af 15
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
Central udmelding
4. Vidensgrundlag
Den eksisterende viden om de mest udsatte gravide kvinder er begrænset, og der er et stort
behov for forskning om målgruppen. Den centrale udmelding for udsatte gravide kvinder med et
skadeligt rusmiddelbrug er baseret på en gennemgang af den viden, der er publiceret om
målgruppen, herunder artikler og rapporter fra bl.a. COWI, Center for Rusmiddelforskning,
Social-og Indenrigsministeriet og Ældreministeriet, KABS Viden, SUS og
Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg kommune.
Den centrale udmelding trækker også på kvantitative kilder, herunder Landspatientregistret,
Medicinsk Fødselsregister og Stofmisbrugsdatabasen.
Størstedelen af den publicerede litteratur på området omhandler den bredere målgruppe af
gravide kvinder med misbrug, og der findes begrænset viden om den specifikke delmålgruppe
af de allermest udsatte gravide kvinder.
Derfor har videnspersoner fra bl.a. familieambulatorier, familieinstitutioner og kommunale
misbrugscentre bidraget til at kvalificere udmeldingen. Materialet er blevet yderligere kvalificeret
på dialogmøder og i en skriftlig høringsrunde hos relevante aktører og videnspersoner på
området.
Desuden har erfaringer og metodebeskrivelser fra et specialiseret døgnbehandlingstilbud til
gravide kvinder med rusmiddelproblematikker i Norge (Borgestadklinikken) informeret
udmeldingen.
5. Afrapportering
Kommunalbestyrelserne skal behandle udmeldingen jf. § 13 i bekendtgørelse om rammeaftaler
på det sociale område (BEK nr. 1631 af 16/12/2016).
Det vil i praksis være rammeaftalesekretariaterne, der koordinerer afrapporteringen for hver
region, og de vil derfor bede de enkelte kommuner om oplysninger til brug for den samlede
regionale afrapportering. Regionsrådet bidrager til behandlingen af den centrale udmelding for
så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne
påtænker at anmode regionen om at etablere.
Udmeldingen er udsendt d. 26. november og skal afrapporteres under et særskilt punkt i
forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien i rammeaftalen i efteråret 2020.
Afrapportering skal derfor ske inden d. 15. oktober 2020 og i umiddelbar forlængelse heraf
sendes til Socialstyrelsen.
På baggrund af afrapporteringen skal Socialstyrelsen kunne vurdere, om der på nationalt plan
er en tilstrækkelig koordination, der sikrer det fornødne udbud af højt specialiserede
døgnbehandlingsindsatser til udsatte gravide kvinder med et samtidigt skadelig rusmiddelbrug.
Derfor skal afrapporteringen ske i henhold til de temaer og det databehov, der er beskrevet i
bilag 1-3.
Side 12 af 15
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
Central udmelding
Socialstyrelsen vil frem mod afrapporteringen være i løbende dialog med de administrative
styregrupper i hver region. Processen herfor vil være nærmere beskrevet i bilag 1.
Side 13 af 15
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 96: Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, fra social- og indenrigsministeren
2124325_0015.png
Socialstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf.: 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
november 2019