Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 6075
Doknr.
169161
Dato
13-12-2019
Orientering om centrale udmeldinger i forbindelse med den nationale koordina-
tionsstruktur
Socialstyrelsen har siden 1. juli 2014 haft til opgave at varetage den nationale koordi-
nationsstruktur. Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der er det fornødne
udbud af tilbud på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde, og
at disse tilbud udvikles dynamisk i takt med, at behovene ændrer sig. Socialstyrelsen
følger gennem den nationale koordinationsstruktur udviklingen i tilbud, indsatser og
målgrupper.
Socialstyrelsen har mulighed for at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor
der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommuner og regio-
ner. Målgrupperne skal enten være meget små eller have komplekse behov, som kræ-
ver specialiseret viden. Der er således tale om målgrupper, som nogle kommuner ikke
ret tit møder og derfor heller ikke har haft behov for at søge viden om. Derfor skal det
sikres, at der samarbejdes på tværs af kommuner og regioners, så alle kommuner til
stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet.
Jeg vil hermed orientere udvalget om, at Socialstyrelsen den 26. november 2019 har
udsendt to centrale udmeldinger, som er vedlagt i bilag 1 og 2.
Den ene centrale udmelding er på området for udsatte gravide kvinder med et skade-
ligt rusmiddelbrug. Socialstyrelsen har i foråret 2019 foretaget en afdækning af tilbud
på området med henblik på at afdække udbuddet af højt specialiserede døgnbehand-
lingsindsatser til målgruppen. Afdækningen gav Socialstyrelsen anledning til bekym-
ring for, om der findes det nødvendige udbud af højt specialiserede døgnbehandlings-
indsatser til de mest belastede kvinder i målgruppen.
Den anden centrale udmelding er på området for borgere med udviklingshæmning og
dom med behov for anbringelse i sikret afdeling. Baggrunden for den centrale udmel-
ding er en bekymring for, hvorvidt der findes det fornødne udbud af højt specialisere-
de indsatser til målgruppen, herunder om der er den fornødne koordination mellem
kommunerne om at udnytte den aktuelle kapacitet, og om tilbuddet på Kofoedsminde
fortsat alene er i stand til at imødekomme behovet på landsplan.
Kommunalbestyrelserne skal behandle udmeldingerne og afrapportere i forbindelse
med fastlæggelse af udviklingsstrategien i rammeaftalen i efteråret 2020. Afrapporte-
ringen skal ske inden den 15. oktober 2020. Socialstyrelsen vil på baggrund af afrap-
porteringen foretage en vurdering af, om der på nationalt plan er en tilstrækkelig ko-
ordination af områderne. Jeg er opmærksom på, at denne afrapporteringsfrist kan