Agerbækhuse
Gymnasievej 30
4600 Køge
Pårørenderådet
v/ Formand Inge bertelsen
6. september 2018
Til Køge Kommunes Byråd
Borgmester Marie Stærke
og
Social- og Markedsudvalget
Formand Lissie Kirk
Vedr. Budget 2019 – 2022
Som repræsentanter og talerør for kommunens 44 indbyggere og borgere på Agerbækhuse, ser vi os
som pårørende nødsaget til at knytte nogle stærke kommentarer til Køge Kommunes budget for
2019-2022, idet vi står helt uforstående overfor, at
**nybyggeri, fornyelse og vedligeholdelse tilsyneladende med et pennestrøg er fjernet fra
budgettet?
En så drastisk beslutning, taget uden på forhånd at drøfte konsekvenserne endsige orientere /
inddrage borgernes værger og repræsentanter, står vi helt uforstående overfor.
Hvad sker der?
Som borgernes repræsentanter og talerør har vi været glade for det tillidsfulde og respektfulde
samarbejde med såvel Agerbækhuses ledelse, politikere og embedsmænd, hvor vi altid i respekt for
hinandens ansvarsområder har haft en ærlig og god dialog, så de bedste resultater for borgerne
kunne bibeholdes. Vi er såvel af ledelsen som af politikere og embedsmænd fortløbende blevet
orienteret om planerne for nybyggeriet, og forudså derfor en inddragelse af vore erfaringer.
Ligeledes har Pårørenderådet bla ved skrivelse af 5. juni d.å orienteret kommunen om de på
Føllehavegård meget uhensigtsmæssige og utidssvarende bygningsmæssige tilstande.
I den forbindelse skal tilføjes, at der er et stort efterslæb også på matriklen, Gymnasievej 30,
Agerbækhuse om fornyelse, modernisering og vedligeholdelse.
Vi har derfor med fortrøstning set frem til planerne for nybyggeri, modernisering og
vedligeholdelse.
Borgerne har et trygt og værdigt liv i deres huse, i deres ”familier” på Agerbækhuse, hvor det
ansvarsfulde personale alle gør et professioneldygtigt arbejde og en respektfuld indsats for den
enkelte borger og indbygger. Det kan Køge Kommune være stolt af.
Men bygningerne og deres indretning fremstår efterhånden mere og mere utidssvarende især under
hensyntagen til borgernes fremskredne alder, svækkelser og fysiske handicaps med heraffølgende
større både psykiske og fysiske støttebehov.. Hjælpemidlerne, der skal aflaste personalet bliver
mere og mere påkrævet, og der er ganske enkelt ikke plads, slet ikke i beboerens private meget små
værelser, ligesom hensigtsmæssige bade- og toiletforhold kræver bedre fasciliteter, plads og