Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 9
Offentligt
2084583_0001.png
Køge Kommune
Borgmester Marie Stærke
Sendt via e-mail til
[email protected]
Den 04 09 2019
D.nr .452656
Sagsbeh. tg_lev
Vedr.: Planlagt lukning af Føllehavegård
Kære Marie Stærke
Jeg skriver til dig i anledning af den planlagte lukning af Føllehavegård. LEV har
været i dialog med pårørende til Føllehavegårds beboere siden planerne om ned-
læggelsen blev kendt. De informationer, jeg har fået i den forbindelse giver mig
anledning til at udtrykke dyb bekymring for fremtiden for de syv meget sårbare
mennesker, som i dag bor i botilbuddet. Beboernes fundamentale trivsel og ud-
viklingsmuligheder er helt afhængig af det fællesskab, som de er en del af – og
den stærke faglighed, som tydeligvis kendetegner personale og ledelse på ste-
det.
Konsekvensen af en nedlæggelse af Føllehavegård, som den skitseres i indstillin-
gen til Social- og arbejdsmarkedsudvalget, vil blive, at det højt specialiserede
faglige miljø opløses. Beboerne fratages deres bolig i et velkendt lokaleområde
og visiteres til andre tilbud – i de fleste tilfælde uden for Køge Kommune. Og
med stor sandsynlighed i tilbud, hvor man ikke har de kompetencer og den erfa-
ring, som er nødvendig for at yde den rette indsats. Jeg forudser, at det i en år-
række – måske endda resten af livet – vil have store negative menneskelige
konsekvenser for de pågældende.
Jeg anerkender naturligvis behovet for at etablere mere tidssvarende fysiske
rammer for beboerne. Og netop derfor finder jeg det også stærkt kritisabelt, at
Køge Kommune ikke langt tidligere har truffet de nødvendige foranstaltninger for
at sikre dette. Udfordringerne med bygningerne har, så vidt jeg er orienteret,
været kendte i et årti, og alligevel har Køge Kommune fravalgt prioriteringen af
denne opgave. En manglende rettidighed, som nogle af Køge Kommunes mest
sårbare borgere med komplekse handicap nu ser ud til at skulle betale en meget
høj pris for. Det forbløffer mig, hvis du synes det er rimeligt.
Det er ligeledes stærkt kritisabelt, at det grundlag, som Social- og arbejdsmar-
kedsudvalget har for deres beslutningsproces, ikke indeholder en omhyggelig
redegørelse for hvilke trivselsmæssige konsekvenser afviklingen vil få for bebo-
erne i Føllehavegård. En række helt centrale spørgsmål presser sig på, herunder
eksempelvis: Hvilke konsekvenser vil det få for beboerne, at det specialiserede
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Henvendelse af 30/9-19 fra Pårørenderådet ved Agerbækhuse v/formand Inge Bertelsen om lukning af § 108 specialplejebolig, Føllehavegård, Køge
2084583_0002.png
faglige miljø omkring dem afvikles? Hvilke konsekvenser vil det få at beboerne
rives ud af det fællesskab, som de i en årrække har været en del af? Hvor reali-
stisk er det, at der hurtigt kan etableres et tilsvarende specialiseret fagligt miljø
omkring de enkelte beboere, når de visiteres til andre tilbud?
Jeg formoder, at du at du er enig med mig i, at en redegørelse for disse forhold
er af stor betydning for vurderingen af den forestående beslutnings konsekven-
ser. Derfor undrer det mig også at din forvaltning – så vidt jeg kan vurdere – på
intet tidspunkt i den hidtidige proces har indhentet udtalelser fra de fagpersoner
og den ledelse, som til dagligt yder indsatsen til de berørte borgere.
Jeg vil indtrængende opfodre dig til at foranstalte, at beslutningen om afviklin-
gen af Føllehavegård udsættes. Køge Kommune bør iværksætte en omhyggelig
analyse af alternativer til den indstillede, som kan sikre en mere rimelig behand-
ling af en sårbar gruppe borgere i Køge.
Med venlig hilsen
Anni Sørensen
Landsformand
Kopi af brevet er sendt til medlemmerne af Social- og arbejdsmarkedsudvalget i Køge
Kommune samt til lokalpressen.
2