SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Ændring af reguleringsbestemmelse vedrørende ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste), fra social. og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 89
Offentligt

Social- og Indenrigsministeriet

Socialjura og International

Sagsnummer 2019-6068

suss/bgn

1. november 2019

UDKAST TIL

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Ændring af reguleringsbestemmelse vedrørende ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, som ændret ved § 1, nr. 1-

14, 15 (delvist) og 16-32, i lov nr. 498 af 1. maj 2019 og § 15 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages

følgende ændringer:

§ 42, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »27.500 kr.« til: »31.936 kr.«

§ 182, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »2012« til: »2021«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2.

I de tilfælde, hvor ansøgninger om ydelse af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter

§ 42 i lov om social service, der er modtaget i kommunerne før 1. januar 2020, fører til udmåling af

denne ydelse for en periode forud for lovens ikrafttræden, skal ydelsen for denne periode fastsættes

på baggrund af de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service

indgivet før 1. januar 2011 behandles efter de regler, der var gældende før 1. januar 2011.

Stk. 4.

For personer, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, fastsættes ydelsen,

uanset § 42, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om social service, som affattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1613 af

22. december 2010, efter de regler, der var gældende før 1. januar 2011.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Ændring af reguleringsbestemmelse vedrørende ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste), fra social. og indenrigsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

På baggrund af ”Aftale om udmøntning af satspuljen i 2012”, der er indgået den 18. november 2011

mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)

og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, blev ydelsesloftet i

§ 42, stk. 3, i lov om social service (herefter serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august

2019 med senere ændringer, ændret med virkning fra 1. juli 2012. Samtidig med denne ændring burde

der have været foretaget en nødvendig konsekvensændring i den tilhørende reguleringsbestemmelse

i lovens § 182, stk. 3.

Det fremgår af § 182, stk. 3, i serviceloven, at det beløb, der er nævnt i lovens § 42, stk. 3, hvorefter

kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet

forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

indgribende kronisk eller langvarig lidelse, reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt

eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, og at reguleringen foretages første

gang den 1. januar 2012.

Ifølge den politiske aftale skulle reguleringen have været foretaget første gang den 1. januar 2013.

Med lovforslaget bringes ydelsesloftet i § 42, stk. 3, og § 182, stk. 3, i serviceloven i

overensstemmelse med satspuljeaftalen for 2012, således at det aftalte ydelsesloft fra 2012

fremskrevet til 2020-niveau fastsættes korrekt i serviceloven.

2. Ændring af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42, stk. 3, og § 182, stk. 3, i

serviceloven

2.1. Gældende ret

På det sociale område er der en række satser, som offentliggøres hvert år i en vejledning om regulering

pr. 1. januar af visse satser m.v. på Social- og Indenrigsministeriets område (herefter

satsvejledningen). Satserne i den årlige vejledning anvendes bl.a. af kommunerne i forbindelse med

fastsættelse af størrelsen af visse ydelser til borgerne efter serviceloven, herunder dækning af tabt

arbejdsfortjeneste efter lovens § 42.

Efter § 42, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen

er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i

hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moren eller faren, der passer barnet.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ydes på baggrund af en konkret og individuel vurdering

af behovet i hvert enkelt tilfælde, og der kan udmåles hjælp svarende til nogle få timer om ugen

eller om måneden til fuld tid (37 timer om ugen). Det er en forudsætning for at modtage hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at den borger, der ansøger, har et indtægtstab som følge af, at

den pågældende må passe barnet i hjemmet. Maksimumbeløbet reduceres i forhold til den andel, de

visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der beregnes tillæg til

ferieformål samt bidrag til pensionsordning af bruttoydelsen, og der indbetales ATP-bidrag.

Efter § 42, stk. 3, i serviceloven fastsættes størrelsen på den ydelse, der kan udbetales efter lovens §

42, stk. 1, på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 27.500 kr. om

måneden.

Efter § 182, stk. 3, i serviceloven reguleres beløbet (de 27.500 kr.) en gang årligt pr. 1. januar med

2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 373 af 28. maj 2003 med senere ændringer. Efter §

182, stk. 3, i serviceloven skal reguleringen foretages første gang den 1. januar 2012.

Det gældende ydelsesloft blev indført ved en lovændring, der trådte i kraft den 1. juli 2012, jf. lov

nr. 286 af 28. marts 2012 om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt

arbejdsfortjeneste). Det fremgår af lovforslaget til loven, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 72

som fremsat, at ændringen blev indført for at forbedre forholdene for familier med børn med

funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, der kommer i den ulykkelige situation, at en af

forældrene bliver nødt til at passe barnet i hjemmet.

I forbindelse med lovændringen i 2012 udstedte ministeriet foruden ovennævnte årlige satsvejledning

også bekendtgørelse nr. 649 af 25. juni 2012 om tilskud til pasning af børn med handicap eller

langvarig sygdom. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, hvordan ydelsen for tabt

arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven skal beregnes, og satsen for ydelsesloftet på de 27.500 kr.

er medtaget i bekendtgørelsen. I årene derefter er bekendtgørelsen flere gange blevet ændret bl.a. som

følge af andre lovændringer. Ved disse ændringer er den regulerede sats for ydelsesloftet medtaget i

bekendtgørelsen.

Ydelsesloftet blev første gang indført i serviceloven ved en lovændring i 2011, jf. lov nr. 1613 af

22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt

arbejdsfortjeneste), jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 28 som fremsat. Før 2011 var der ikke loft

over ydelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lovens § 42, men ved lovændringen i 2011 blev der

indsat et loft på dengang 19.613 kr. Samtidig blev der indsat en reguleringsbestemmelse i § 182,

stk. 3, i serviceloven, hvorefter ydelsesloftet skulle reguleres én gang årligt og første gang den 1.

januar 2012

I forbindelse med indførelsen af ydelsesloftet i 2011 blev der med § 2, stk. 2 og 3, i lov nr. 1613 af

22. december 2010 indført to overgangsbestemmelser, hvorefter familier, der ikke tidligere havde

været omfattet af et ydelsesloft, skulle være undtaget herfra. Der henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 2, stk. 3 og 4.

2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Satspuljeaftalepartierne var med satspuljeaftalen for 2012 enige om at forbedre vilkårene for

familier, der har behov for at passe et barn med handicap eller alvorlig sygdom i hjemmet ved at

hæve loftet for tabt arbejdsfortjeneste fra et månedligt niveau på 20.241 kr. til 27.500 kr.

Denne del af aftalen blev gennemført ved lov nr. 286 af 28. marts 2012. Lovændringen trådte i kraft

den 1. juli 2012, og reguleringen af det nye ydelsesloft skulle ifølge aftalen ske første gang den 1.

januar 2013.

Reguleringsbestemmelsen i § 182, stk. 3, i serviceloven, blev imidlertid ikke konsekvensændret i

2012 i forbindelse med ændringen af ydelsesloftet i lovens § 42, stk. 3. Denne manglende

konsekvensændring har medført, at reguleringen af ydelsesloftet efter servicelovens ordlyd skulle

ske første gang den 1. januar 2012.

Uanset servicelovens ordlyd er ydelsesloftet siden 1. juli 2012 blevet reguleret i ministeriets årlige

satsvejledninger og i ovennævnte bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller

langvarig sygdom med udgangspunkt i satspuljeaftalen for 2012, hvilket vil sige med udgangspunkt

i en førstegangsregulering pr. 1. januar 2013. Ydelsesloftet er således reguleret med afsæt i det

politisk aftalte og ikke med afsæt i lovens ordlyd i § 182, stk. 3, i serviceloven, som indebærer en

regulering første gang den 1. januar 2012.

I det omfang kommunerne har anvendt det ydelsesloft, der fremgår af ministeriets satsvejledninger

for årene 2013-2019 og ovennævnte bekendtgørelse, vil den manglende konsekvensændring af §

182, stk. 3, i serviceloven betyde, at loftet for, hvad der kan udbetales som tabt arbejdsfortjeneste,

efter ordlyden af serviceloven er fastsat for lavt. I det omfang det forkert fastsatte loft er anvendt

ved beregningen af ydelsen i konkrete sager, og hvis borgeren er omfattet af ydelsesloftet, kan

ydelsen være fastsat for lavt. Det fremgår som nævnt af satspuljeaftalen for 2012, at ydelsesloftet er

fastsat til 27.500 kr. fra 1. juli 2012 og året ud. Ydelsesloftet skulle derfor efter aftalen have været

reguleret første gang den 1. januar 2013 og ikke første gang den 1. januar 2012, som det i dag

fremgår af servicelovens § 182, stk. 3.

Det er ministeriets opfattelse, at ydelsesloftet i serviceloven skal bringes i overensstemmelse med

satspuljeaftalen for 2012.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 182, stk. 3, i serviceloven ændres således, at reguleringsbestemmelsen bringes i

overensstemmelse med satspuljeaftalen for 2012. Konkret foreslås dette gennemført ved, at beløbet

for ydelsesloftet på 27.500 kr., fremskrevet til 2020-niveau på 31.936 kr., indsættes i § 42, stk. 3, i

serviceloven, og at lovens § 182, stk. 3, ændres således, at dette nye fremskrevne beløb for

ydelsesloftet reguleres første gang den 1. januar 2021. Der henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

Forslaget vil bringe ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste og reguleringen heraf i

overensstemmelse med den oprindelige intention i satspuljeaftalen for 2012.

Som nævnt ovenfor under punkt 2.1., blev der i forbindelse med indførelsen af ydelsesloftet i 2011

samtidig indført to overgangsbestemmelser, hvorefter familier, der ikke tidligere havde været

omfattet af et ydelsesloft, skulle være undtaget herfra. Det foreslås, at disse overgangsbestemmelser

videreføres. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 3 og 4.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vil ikke ændre på fordelingen af ressourcer mellem kvinder og mænd, da de foreslåede

ændringer vil berøre alle borgere ens. Der ændres ikke på ydelsesniveauet i forhold til, hvad der er

udbetalt i ydelseshjælp siden lovændringen i 2012, hvorfor ændringen ikke forventes at ville ændre

på fordelingen mellem mænd og kvinder, der passer deres barn med funktionsnedsættelse eller

alvorlig sygdom i hjemmet som følge af ydelseshjælpen.

Lovændringen af ydelsesloftet i 2012 forventedes dengang at få positive konsekvenser for

ligestillingen mellem mænd og kvinder, da loftet blev hævet til et niveau, hvor flere mænd ville

kunne gå ind i ordningen uden at blive berørt af ydelsesloftet, og derved forventedes det, at flere

kvinder fik øgede muligheder for at kunne forblive på arbejdsmarkedet. Denne positive effekt

forventes ikke at blive påvirket af de foreslåede lovændringer.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det

offentlige.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser vil blive forhandlet med kommunerne.

Da lovforslaget ikke ændrer på, hvordan sager om tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven

behandles, herunder i relation til muligheden for digital kommunikation, vurderes lovforslaget at

leve op til principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. november 2019 til 21. november 2019 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Danske Handicaporganisationer, Dansk Erhverv, Dansk

Socialrådgiverforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale

Handicapråd, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark

(FSD), Institut for menneskerettigheder, KL og Sjældne Diagnoser.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/min-

dreudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Økonomiske

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/

merudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Ingen

Implementeringsmæssige Ingen

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet

EUregulering/Går

videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 42, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen

er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i

hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moren eller faren, der passer barnet.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ydes på baggrund af en konkret og individuel vurdering

af behovet i hver enkelt tilfælde, og der kan udmåles hjælp svarende til nogle få timer om ugen eller

om måneden til fuld tid (37 timer om ugen).

Efter § 42, stk. 3, i serviceloven fastsættes størrelsen på den ydelse, der kan udbetales efter lovens §

42, stk. 1, på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 27.500 kr. om

måneden.

Det følger af § 182, stk. 3, i serviceloven, at beløbet på 27.500 kr. i lovens § 42, stk. 3, reguleres én

gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende

finansår. Beløbet reguleres første gang den 1. januar 2012.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at § 182, stk. 3, i serviceloven ændres således, at

bestemmelsen bringes i overensstemmelse med ”Aftale om udmøntning af satspuljen i 2012”,

indgået den 18. november 2011 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Det Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti. Som en konsekvens af dette forslag foreslås det også, at beløbet for

ydelsesloftet på 27.500 kr., fremskrevet til 2020-niveau på 31.936 kr., indsættes i § 42, stk. 3, i

serviceloven.

Den foreslåede ændring af § 42, stk. 3, i serviceloven vil sammen med lovforslagets § 1, nr. 2,

medføre, at ydelsesloftet i § 42, stk. 3, fremadrettet vil blive reguleret korrekt efter

reguleringsbestemmelsen i lovens §182, stk. 3, og i overensstemmelse med satspuljeaftalen for

2012.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.2. og 2.3. og bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Efter § 42, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen

er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i

hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moren eller faren, der passer barnet.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ydes på baggrund af en konkret og individuel vurdering

af behovet i hver enkelt tilfælde, og der kan udmåles hjælp svarende til nogle få timer om ugen eller

om måneden til fuld tid (37 timer om ugen).

Efter § 42, stk. 3, i serviceloven fastsættes størrelsen på den ydelse, der kan udbetales efter lovens §

42, stk. 1, på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 27.500 kr. om

måneden.

Efter § 182, stk. 3, i serviceloven reguleres beløbet (de 27.500 kr.) én gang årligt pr. 1. januar med

2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår. Beløbet reguleres

første gang den 1. januar 2012.

Det fremgår af ”Aftale om udmøntning af satspuljen i 2012”, indgået den 18. november 2011

mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

(satspuljeaftalen), at loftet er fastsat til 27.500 kr. fra 1. juli 2012 og året ud. Loftet skulle reguleres

første gang den 1. januar 2013.

Den politiske aftale blev gennemført ved lov nr. 286 af 28. marts 2012, jf. Folketingstidende 2011-

12, A, L72 som fremsat. Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2012, og reguleringen af det nye

ydelsesloft skulle ske første gang den 1. januar 2013. Ved en fejl blev § 182, stk. 3, i serviceloven

imidlertid ikke konsekvensændret ved lovændringen.

Nærværende lovforslag er en følge af den manglende konsekvensændring. Det foreslås, at

bestemmelsen i § 182, stk. 3, i serviceloven ændres således, at den bringes i overensstemmelse med

satspuljeaftalen for 2012.

Konkret foreslås dette gennemført ved, at beløbet for ydelsesloftet på 27.500 kr., fremskrevet til

2020-niveau på 31.936 kr., indsættes i § 42, stk. 3, i serviceloven, og at lovens § 182, stk. 3, ændres

således, at dette nye fremskrevne beløb for ydelsesloftet reguleres første gang den 1. januar 2021.

Den foreslåede ændring vil sammen med lovforslagets § 1, nr. 1, medføre, at ydelsesloftet i § 42,

stk. 3, i serviceloven fremadrettet vil blive reguleret korrekt efter reguleringsbestemmelsen i lovens

§ 182, stk. 3, og i overensstemmelse med satspuljeaftalen for 2012.

Som følge af den manglende konsekvensændring af § 182, stk. 3, i serviceloven i 2012 kan der – i

det omfang borgere har været omfattet af ydelsesloftet, og kommunerne i den forbindelse har

anvendt de satser, som fremgår af ministeriets årlige satsvejledninger i perioden 1. juli 2012 til 2019

og af bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom – være

borgere, der har fået udbetalt en lavere ydelse end den, de efter den gældende ordlyd af § 42, stk. 3,

og § 182, stk. 3, i serviceloven har krav på.

Social- og Indenrigsministeriet vil i samarbejde med KL tilrettelægge en proces, der kan

imødekomme disse borgeres eventuelle krav på en bagudrettet efterbetaling, herunder også i

relation til spørgsmålet om identifikation af relevante sager.

Borgernes eventuelle krav på efterbetaling vil blive håndteret i overensstemmelse med de gældende

forældelsesregler, herunder den almindelige 3-årige forældelsesfrist. Eventuelle økonomiske

konsekvenser for stat og kommuner som følge af, at der eventuelt vil skulle genoptages sager for

borgere, der kan være berørt af det forkert regulerede ydelsesloft, vil blive særskilt håndteret.

Til § 2

Det foreslås med

stk. 1,

at lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2020. Det bemærkes, at da

serviceloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 196, vil de foreslåede ændringer

ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Med

stk. 2

foreslås det, at i det omfang, ydelsesmodtagere er omfattet af ydelsesloftet, skal

anmodninger om hjælp efter § 42 i serviceloven beregnes på baggrund af den sats, der har været

gældende til og med 31. december 2019, dog kun i de tilfælde, hvor en anmodning om hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven, der er modtaget i kommunen før 1.

januar 2020, fører til udmåling af tilskud for en periode forud for lovens ikrafttræden.

For perioder efter lovens ikrafttræden vil anmodninger skulle behandles efter de regler, der foreslås

indført med lovændringen, og som forslås at træde i kraft den 1. januar 2020. Dette vil også omfatte

personer, der i dag modtager ydelsen, jf. dog det foreslåede stk. 3 og 4.

Det foreslås med

stk. 3,

at den overgangsbestemmelse, der blev indført med § 2, stk. 2, i lov nr.

1613 af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt

arbejdsfortjeneste), videreføres.

Forslaget vil medføre, at ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, der er

indgivet før den 1. januar 2011, fortsat vil skulle behandles efter de regler, der var gældende før 1.

januar 2011. Dette vil betyde, at hvis en ansøgning er indgivet i 2010, men afgørelsen først er truffet

efter den 1. januar 2011, vil ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste fortsat skulle beregnes ud fra de

regler, der var gældende før den 1. januar 2011. Dette vil medføre, at ydelsesloftet i § 42, stk. 3, i

serviceloven fortsat ikke vil finde anvendelse i disse tilfælde.

Med

stk. 4

foreslås det, at den overgangsbestemmelse, der blev indført med § 2, stk. 3, i lov nr.

1613 af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt

arbejdsfortjeneste), videreføres.

Forslaget vil medføre, at for borgere, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, vil

ydelsen fortsat skulle fastsættes efter de regler, der var gældende før 1. januar 2011. Dermed vil

borgere, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, uanset omfanget af hjælpen og

uanset, at ansøgningstidspunktet ligger efter den 1. januar 2011, fortsat få beregnet ydelsen på

baggrund af den tidligere bruttoindtægt uden hensyn til det ydelsesloft, der pr. 1. januar 2011 blev

indført med lov nr. 1613 af 22. december 2010. Det vil fortsat være en forudsætning herfor, at

betingelserne for at modtage tabt arbejdsfortjeneste i øvrigt er opfyldt. Bidrag til pensionsordning

og ATP-bidrag vil fortsat skulle beregnes ud fra den udmålte bruttoydelse. Reglen vil fortsat finde

anvendelse uanset omfanget af den tabte arbejdsfortjeneste, som borgeren har fået udbetalt i løbet af

2010. Det vil således både gælde for borgere, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i hele eller

dele af deres arbejdstid løbende hen gennem 2010, og for borgere, der har fået udbetalt tabt

arbejdsfortjeneste på enkeltdage i 2010, f.eks. i forbindelse med barnets ambulante

hospitalskontroller. Det bemærkes herved, at ydelsesloftet heller ikke vil gælde, hvis et forældrepar

efter den 1. januar 2011 vælger at dele den tabte arbejdsfortjeneste imellem sig eller lade ydelsen

overgå fra den ene forælder til den anden. Derimod vil ydelsesloftet skulle anvendes i den situation,

hvor et forældrepar i løbet af 2010 har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i forhold til et barn, men

efter den 1. januar 2011 har fået endnu et barn, som der skal ydes tabt arbejdsfortjeneste i forhold

til. Her vil beregningen af ydelsen i forhold til barnet født efter den 1. januar 2011 skulle foretages

på baggrund af ydelsesloftet.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

nr. 798 af 7. august 2019, som ændret ved §

1, nr. 1-14, 15 (delvist) og 16-32, i lov nr. 498

af 1. maj 2019 og § 15 i lov nr. 551 af 7. maj

2019, foretages følgende ændringer:

§ 42.

---

§ 42, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »27.500 kr.«

Stk. 2.

---

til: »31.936 kr.«

Stk. 3.

Ydelsen fastsættes på baggrund af

den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et

beløb på 27.500 kr. om måneden.

Maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den

andel, de visiterede timer til tabt

arbejdsfortjeneste udgør af den samlede

arbejdstid. Der beregnes bidrag til

pensionsordning, som udgør 10 pct. af

bruttoydelsen. Bidraget kan dog højst udgøre

et beløb svarende til det hidtidige

arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler

efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-

bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af

bidraget.

Stk. 4.

---

§ 182.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Det beløb, der er nævnt i § 42, stk. 3,

reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0

pct. tillagt eller fratrukket en

tilpasningsprocent for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.

§ 182, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »2012« til:

»2021«.

Reguleringen foretages første gang den 1.

januar 2012.

Stk. 4-11.

---