SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 86
Offentligt

Årsrapport

2018

Lindevej 5A · 5750 Ringe · 72 53 19 00

[email protected]

www.socialtilsynsyd.dk

Marts 2019

Oplag: 3.000 stk.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Indhold

Ros, politiske bølgeskvulp og stadig udvikling af

Socialtilsyn Syd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kommentar v/tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen

Bestanden af

plejefamilier

under lup . . . . . . . . . . . . . .

Ung plejefamilie: For vores familie giver et plejebarn rigtig

god mening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ældre plejefamilie: Vi har aldrig fortrudt beslutningen om at

blive plejefamilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ikke benchmarking af

gode tilbud

–

men så alligevel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Privat opholdssted: Tilsynet udfordrer os på en positiv måde . . . . .

Offentligt botilbud: Man bliver klogere med tilsynet

. . . . . . . . . . . . .

Plejefamilien: Overgangen til socialtilsynet har givet os

nye muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fortrolighed med kvalitetsmodellen øger

kvaliteten

i plejefamilier og tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Snitflader mellem tilsynsmyndigheder – Må den

dør være låst eller ej? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vi er blevet skarpere på vores myndighedsområde . . . . . . . . . . . . . .

Magtanvendelse

– balancen mellem fællesskab

og selvbestemmelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nyt fokusområde i Socialtilsyn Syd: Indberetning af

magtanvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

STS+

– Vi kan mere, end vi skal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tre kunder om deres oplevelser med STS+ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

tre første driftsår

i tal

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Socialtilsyn Syd –

indtægter

i 2018 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Kommentar

Ros, politiske bølgeskvulp

og stadig udvikling af

Socialtilsyn Syd

Et intenst nationalt fokus på de sociale tilsyn i det meste af 2018 endte foreløbigt

ud i ingenting. I Socialtilsyn Syd var der en stadig stræben efter at gøre

tilsynsfagligheden så skarp som muligt .

Kommentar af tilsynschef i Socialtilsyn Syd

Peter Bjerregaard Andersen

2018 blev et begivenhedsrigt år – dog mest på de

ydre linjer .

I maj kom Socialstyrelsens evaluering af de

første fire år med de nye socialtilsyn. Hoved-

pointen i evalueringen var, at de politiske

intentioner med reformen var blevet indfriet, og

at de centrale elementer i reformen var blevet

gennemført . For både mig som tilsynschef og for

mine medarbejdere var det samtidig glædeligt

at kunne læse, at mellem fem socialsyn, som alle

står stærkt, står Socialtilsyn Syd særligt godt på

flere vigtige områder.

Socialtilsyn Syd har relativt færrest sociale tilbud

og plejefamilier, som klager til Ankestyrelsen

over vores afgørelser . Uanset den lave klagepro-

cent er det samtidig Socialtilsyn Syds afgørelser,

som Ankestyrelsen i størst omfang stadfæster .

Det er også glædeligt, at både plejefamilier og

særligt døgntilbud i ’udpræget høj grad’ oplever,

at Socialtilsyn Syds tilsynskonsulenter er fagligt

kompetence og stiller relevante spørgsmål . Eva-

lueringen viser også, at Socialtilsyn Syd hurtigst

har fulgt det kursskifte, som lov om socialtilsyn

udstak i forhold til kommunernes tidligere

tilsynspraksis, om at uanmeldte tilsynsbesøg

nu skal benyttes som metode helt på linje med

anmeldte tilsynsbesøg overfor alle tilbud og

plejefamilier .

Socialstyrelsens evaluering satte samtidig lys på

en række forskelligheder i tilsynspraksis tilsy-

nene imellem . Nogle af disse – f .eks . forskellen

i størrelsen på tilsynstaksterne og forskellen på

niveauet for afslag på godkendelser – har ikke

givet anledning til nævneværdig debat .

Ensartethed eller bedst praksis

Mest opmærksomhed har forskelle i brug af

sanktioner fået – både forskel i hyppigheden

af de tildelte sanktioner og forskel i, hvor ofte

socialtilsynene anvender sanktioner overfor

forskellige typer af tilbud . Socialstyrelsen

skriver i sin evaluering, at der på den baggrund

er “potentiale for en mere ensartet praksis på

området” .

Det statslige fokus på manglende ensartethed

kalder på nogle betragtninger om forholdet

mellem ensartethed og det at udvikle den bedste

tilsynspraksis . For ens kan man jo altid blive

– man skal blot enes om at sigte efter laveste

fællesnævner!

At dette kan være en dårlig idé, kan være umid-

delbart indlysende . Uens tilsynspraksis kan nem-

lig være betinget

både

af lokale forskelle i f .eks .

tilbudssammensætning og af tilfældige udsving,

der kan virke dramatiske, fordi tallene er så små .

Derfor er det vanskeligt at vurdere, om en kon-

stateret uensartethed er problematisk eller ej .

· Kommentar

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Dynamisk tilgang at foretrække

Uens praksis kan også være betinget af, at vi fem

socialtilsyn prioriterer at gennemføre forbedrin-

ger i tilsynspraksis i forskellig rækkefølge – f .eks .

begrundet i det enkelte socialtilsyns dialog med

den regionale KKR-organisation eller ud fra

interne organisatoriske forhold . Eller at vi p .t . har

forskellige erfaringer med, hvad der tilsynsfagligt

giver de bedste resultater .

Socialtilsyn Syd ligger f .eks . lavt i antal påbud til

tilbud sammenlignet med de øvrige socialtilsyn .

Det kan skyldes flere ting: en statistisk tilfældig-

hed, lokalt begrundede forskelle og/eller Social-

tilsyn Syds tilsynskonsulenters bevidste “spørg

før du skyder”-tilgang. Hvordan man – med

disse forskelle in mente – skulle kunne udforme

konkret tilsynsfaglig vejledning i forhold til en

mere ensartet, systematisk og fagligt kompe-

tent tilgang til tilsynenes sanktionsbeføjelser, er

umiddelbart svært at se .

Socialtilsynene skal ikke gå frem i ensartet takt .

Det ville gøre udviklingen af tilsynspraksis både

mere langsommelig og ressourcekrævende pga .

et stort behov for indbyrdes koordinering . Nej,

vi får uden tvivl udviklet det bedste socialtilsyn

samlet set, når hvert socialtilsyn bruger egne

styrkepositioner, erfaringer samt særlige lokale

behov og samarbejdsfora til at løfte praksis i eget

tilsynsområde og sideløbende i samspil med de

øvrige socialtilsyn og Socialstyrelsen er parat til

at “adoptere” det bedste fra de andre socialtilsyn

ind i egen tilsynspraksis .

En sådan mere fleksibel og dynamisk model for

udvikling af tilsynspraksis er også at foretrække,

fordi det fortsat ofte ikke er indlysende, hvilken

nuværende tilsynspraksis der umiddelbart vil

være at foretrække som den fælles standard .

Fordi tilsynsfagligheden indenfor rammen af lov

om socialtilsyn fortsat er en “ung” faglighed, er

der stadig brug for i en åben dialog med tilbud

og interessenter at lade forskellige tilgange stå

deres prøve i virkeligheden . Derudfra kan social-

tilsynene udfordre og udforme, hvad der er den

bedste tilsynspraksis – altså udover, hvad lov om

socialtilsyn i sig selv foreskriver .

Dette synes – i al fald indirekte fortolket – også

at være Socialstyrelsens egen erkendelse . For

styrelsen er nemlig, når det kommer til stykket,

meget tilbageholdende med – på grundlag af

deres tilsynsfaglige indsigt og vurderinger – at

formulere konkret faglig vejledning til socialtilsy-

nene om, hvad der på forskellige delområder er

den bedste tilsynspraksis .

Lovrevision udskudt

Henover sommeren og efteråret 2018 holdt vi

vejret . For hvor langt ville politikerne gå i en

detailregulering af lov om socialtilsyn? Godt

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

hjulpet på vej af en række mediesager med en

kritisk vinkel på det socialfaglige (herunder det

økonomiske) tilsyn, udspillede der sig en – ofte

hed – politisk debat om den revision, der fra

lovens tilblivelse var lagt op til efter Socialstyrel-

sens evaluering. Mange områder var i spil: større

ensartethed ift. sanktioner, strammere styring

af medarbejdernes uddannelsesbaggrund, ind-

skrænkning af tilbuddenes økonomiske mulighe-

der etc. På de fleste af disse områder var Social-

tilsyn Syds holdning klar: “If it ain’t broken, don’t

fix it” – eller på jævnt dansk: “Hvis noget ikke er i

stykker, skal man ikke reparere på det .” Længe så

det dog ud til, at der var politisk flertal for at give

de fem socialtilsyn flere “muskler”.

Langt mindre opmærksomhed fik de områder,

hvor der efter Socialtilsyn Syds mening er behov

for en let revision af lov om socialtilsyn. Fx at

lovgivningen i dag ikke tager højde for, at et

koncernlignende tilbud kan flytte sit hovedsæde

og dermed skifte tilsynsmyndighed lige midt i en

kulegravning af et muligt problematisk forhold .

Eller at samme koncernlignende tilbud kun skal

aflevere beskrivelser af deres interne transakti-

oner i budgettet – men ikke på regnskabet skal

vise, hvad de rent faktisk har haft af transaktio-

ner .

Derfor var det med blandede følelser, at vi på fal-

derebet af 2018 måtte konstatere, at der var gået

“storpolitik” i forhandlingerne om lovrevisionen,

og at denne var udsat på ubestemt tid . Selvføl-

gelig var det glædeligt, at der ikke blev vedtaget

tilsynsfagligt uhensigtsmæssige detailregulerin-

ger . Større muskler er jo ikke nødvendigvis mere

hensigtsmæssige. Men det var samtidig ærgerligt

– set med en tilsynschefs øjne – at politiker-

ne ikke kunne blive enige om i det mindste at

gennemføre de få og små revisioner af loven, der

faktisk var tiltrængte .

Antallet af plejefamilier

Også på andre områder er der – måske – behov

for tiltag, der ligger ud over f .eks . Socialtilsyn

Syds rolle og beføjelser . I denne årsrapport ser

Socialtilsyn Syd nærmere på de seneste tre års

udvikling på en række udvalgte områder . Et af

dem – familieplejeområdet – springer i øjnene

og bør få opmærksomhed – gerne på Christians-

borg men først og fremmest på kommunalt plan .

Trukket lidt hårdt op er antallet af nygodkendte

plejefamilier faldet de seneste tre år, frafaldet

af nygodkendte plejefamilier har de seneste tre

år været relativt stort, og der er en relativt stor

andel af plejefamilierne, der er 50–59 og 60+ år,

og som derfor må forventes at trække sig som

plejefamilier i de kommende år . Spørgsmålet

skal derfor lyde: Er der tilstrækkeligt fokus på,

hvordan kommunerne tiltrækker, støtter, super-

viserer og på anden måde fastholder et tilstræk-

keligt antal plejefamilier til at løfte de mange

anbringelsesopgaver, politikerne på Christians-

borg forventer, plejefamilier løfter?

De indre linjer

På de indre linjer var 2018 et tilfredsstillende

år . Socialtilsyn Syd arbejdede med fortsat at

· Kommentar

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

kvalificere vores tilsynsfaglighed og -praksis. Tre

områder fortjener en særlig omtale, som i øvrigt

uddybes andetsteds i årsrapporten .

Det første er vores arbejde med at håndtere

indberetninger af magtanvendelser, så vi opnår

større viden og kan optimere vores tilsynsprak-

sis .

Det andet er, at vi til stadighed arbejder med

at skærpe vores praksis ift. grænsefladerne til

andre tilsynsmyndigheder . Vi glæder os her over

Ankestyrelsens klare udmelding om snitflader

mellem tilsynene og over det projekt, vi sam-

men med de øvrige socialtilsyn deltager i med

Arbejdstilsynet .

Det tredje er, at vi fortsat bliver bedre til at

formidle til både tilbud og plejefamilier, hvad vi

opfatter som det gode samarbejde mellem os og

dem . At kvalitet langt fra kun handler om kva-

litetsmodellens scorer men i mindst lige så høj

grad om tilbuds og plejefamiliers evner og lyst til

at arbejde med egne kompetencer .

At Socialtilsyn Syd under varemærket STS+

samtidig med dette arbejde i 2018 var i stand til

både at udvide viften af tilkøbsydelser, at øge

mængden af solgte “varer” og at få udelt ros fra

kunderne, skyldes en engageret og yderst fagligt

kompetent medarbejderskare, som det er en

glæde at stå i spidsen for .

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Plejefamilier

Bestanden af

plejefamilier

under lup

Lige nu er der ledige pladser nok, også

til plejebørn med høj belastning . Men

bliver det ved? Data fra de seneste

tre år viser nogle tendenser i forhold

til rekruttering og fastholdelse af

plejefamilier, der skal sættes fokus på .

Da Socialtilsyn Syd overtog opgaven med at

godkende og føre tilsyn med alle plejefamilier i

Region Syddanmark – bortset fra Faaborg-Midt-

fyn Kommunes – fulgte cirka 2200 plejefamilier

(brutto) med . Inden udgangen af 2014 var dette

tal faldet til godt 1590 (se

Figur 1) .

En del plejefa-

milier ønskede ikke at indgå i en regodkendelses-

proces, og nogle fandt omlægningen til de nye

tilsyn et passende tidspunkt at stoppe eller lade

sig konkret godkende i deres stedlige kommune

til de plejebørn, de havde .

De sidste tre år har Socialtilsyn Syd oplevet

et svagt, årligt fald i antallet af plejefamilier,

så antallet ved udgangen af 2018 var på 1442

plejefamilier . Af de 1442 plejefamilier var 12 fami-

lier godkendt som kommunale plejefamilier (se

Tabel 1) .

Cirka en tredjedel var godkendt til børn

Figur 1: Antal plejefamilier i Socialtilsyn Syd fra 2014-2018

2500

2200

1900

Antal plejefamilier

1596

1600

1550

1500

1442

1300

1000

2014

Kilde: Socialtilsyn Syd

2015

2016

2017

2018

· Plejefamilier

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 1: Antal plejefamilier og belastningsgrad

Belastningsgrad

Højeste belastningsgrad

Høj belastningsgrad

Middel belastningsgrad

Lav belastningsgrad

Ikke oplyst

Hovedtotal

Antal plejefamilier

473

820

135

1442

Andel i %

0,8%

32,8%

56,9%

9,4%

0,1%

Kilder: Data om plejefamilier stammer fra tilsyn .dk og Tilbudsportalen .

De oplysninger, der fremgår af tabellen, stammer fra datatræk af d . 5/12-2018 .

Tabellen viser antallet af plejefamilier hos Socialtilsyn Syd og belastningsgrad .

Plejefamilierne er kategoriseret efter den højeste belastningsgrad, de er godkendt til.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

med høj belastning og godt halvdelen godkendt

til børn med middel belastningsgrad. Hver tien-

de havde alene godkendelse til plejebørn med

lav belastning .

mens man må formode, at de 227 plejefamilier

på 60+ år stopper indenfor få år, kommer der i

dag kun få “unge” plejefamilier ind i bestanden .

– Den aldersmæssige fordeling i familierne

risikerer at blive mere skæv i årene, der kommer,

medmindre man fortsætter ud ad den vej, som

Socialtilsyn Syd allerede

slået ind på – nemlig

at være meget tydelige på, at også unge familier

er velkomne i viften af plejefamilier – hvis de har

kompetencerne . Den unge plejefamilie, vi har

besøgt i Bylderup Bov, er et godt eksempel på

dette, siger afdelingsleder for familieplejeområ-

det Niels Vingum Haugaard.

Alderssammensætning af plejefamilierne

Indimellem hører man betragtninger som: “De

fleste plejefamilier er godt oppe i årene’” fulgt af

den bekymring, at alle disse plejefamilier derfor

stopper på grund af alder i løbet af kort tid .

Socialtilsyn Syds analyse af, hvordan plejefami-

lierne fordeler sig aldersmæssigt – set i forhold

til den belastningsgrad, som plejefamilierne er

godkendt til – viser, at denne bekymring, der er

“hængt op på” plejefamiliernes alder, ikke aktu-

elt har hold i tallene (se

Tabel 2) .

Den største gruppe plejefamilier (718 ud af de

1434 familier, der er tal for), er mellem 50 og

59 år, og den næststørste gruppe (418 familier)

er mellem 40 og 49 år (se

Tabel 2). At de fleste

plejefamilier er mellem 40 og 59 år, er fint ud fra

mange parametre: De fleste har “overstået” egne

små børn, de har fundet sig til rette i (arbejds-)

livet og har overskud og kompetencer til at påta-

ge sig en opgave som plejefamilie .

Først som den tredjestørste gruppe følger pleje-

familier, der er 60+ år – nemlig 227 familier .

Men tallene viser dog også, at der er grund til at

holde øje med udviklingen . Der er kun få plejefa-

milier mellem 20 og 39 år – nemlig 71 familier . Så

Antal (ledige) pladser

De 1442 plejefamilier, der var i Socialtilsyn Syds

område ved udgangen af 2018, havde tilsammen

3017 pladser . I

Tabel 3

er familierne inddelt efter,

om de er godkendt til 1, 2, 3, 4, 5 eller 6 pleje-

børn, og der er derudover lavet en opdeling af,

hvordan de ledige pladser fordeler sig på disse

familier . Tabellen viser, at familierne procentuelt

fordeler sig ens ift. antal pladser og antal ledige

pladser .

Med andre ord synes udbuddet af plejefamilier

med forskelligt antal godkendte pladser at mat-

che fordelingen i efterspørgslen.

Mere bemærkelsesværdigt er det, hvordan det

reelle antal ledige pladser fordeler sig (se

Tabel

4) .

Ved udgangen af 2018 var der 623 ledige plad-

Tabel 2: Belastningsgrader i forhold til plejeforælders aldersgruppe

Aldersgruppe

Belastningsgrad

Kommunale plejefamilier

Høj belastningsgrad

Middel belastningsgrad

Lav belastningsgrad

Hovedtotal

20-39

119

263

418

40-49

17%

25%

32%

25%

250

395

718

50-59

67%

53%

48%

49%

117

227

60+

17%

18%

14%

18%

I alt pleje-

familier

473

815

134

1434

Kilder: Data om plejefamilier stammer fra tilsyn .dk og Tilbudsportalen .

De oplysninger, der fremgår af tabellen, stammer fra datatræk af d . 5/12-2018 .

Årsagen til, at antallet af plejefamilier veksler mellem tabel 1 og 2 er, at der er nogle få plejefamilier, hvor alder og belast-

ningsgrad mangler .

Tabellen viser sammenhængen mellem plejefamiliernes belastningskategori og alderen på den primære plejeforælder .

Den tilhørende procentfordeling viser, hvor stor en del af det samlede antal pladser i de enkelte belastningskategorier, de

enkelte aldersgrupper udgør . F .eks . udgør aldersgruppen 40-49 17% af de plejefamilier, der er godkendt til højeste belast-

ningsgrad .

· Plejefamilier

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 3: Antallet af godkendte og ledige pladser i plejefamilerne

Antal godkendte pladser i plejefamilierne

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

5 - 6 børn

Antal i alt

Antal plejefamilier

430

596

282

122

1442

Antal pladser

430

1192

846

488

3017

14,3%

39,5%

28,0%

16,2%

2,0%

100,0%

Antal ledige pladser

257

185

623

13,6%

41,3%

29,7%

14,1%

1,3%

100,0%

Kilder: Data om plejefamilier stammer fra tilsyn .dk og Tilbudsportalen .

De oplysninger, der fremgår af tabellen, stammer fra datatræk af d . 5/12-2018 .

Tabellen viser, hvor mange pladser plejefamilierne er godkendt til, og hvor mange af disse pladser der er ledige .

Den tilhørende procentfordeling viser, hvordan de

ledige

pladser fordeler sig i forhold til antallet af

godkendte

pladser i

plejefamilierne .

ser (ud af i alt godt 3000 pladser) . 201 af disse

ledige pladser står opgjort som pladser til børn

med høj belastning (selvom tallet teknisk set

godt kan være lavere, idet pladserne rubriceres

efter den højeste belastningsgrad, en plejefami-

lie er godkendt til) . 353 af de ledige pladser var til

børn med middelbelastning . Ifølge tallene er der

altså ikke – som man nogle gange kan få indtryk

af fra tilkendegivelser i de faglige miljøer – vold-

som mangel på pladser til især børn med høj

belastning . Dette sagt både med den usikkerhed,

der ligger i opgørelsesmetoden, og med respekt

for, at der set fra de enkelte kommuner godt kan

være et udækket behov for specifikke plejefami-

lier til konkrete plejeopgaver, der enten kræver

særlige kompetencer, en særlig geografi eller

plads til f.eks. en stor søskendeflok.

Tabel 4: Ledige pladser fordelt på belastningsgrad

Belastningsgrad

Kommunale plejefamilier

Høj belastningsgrad

Middel belastningsgrad

Lav belastningsgrad

Hovedtotal

Ledige pladser

201

353

623

Andel i %

0,6%

32,3%

56,7%

10,4%

100,0%

Kilder: Data om plejefamilier stammer fra tilsyn .dk og Tilbudsportalen .

De oplysninger, der fremgår af tabellen, stammer fra datatræk af d . 5/12-2018 .

Tabellen visersammenhængen mellem plejefamiliernes godkendte belastningsgrad og antallet af ledige pladser . Bemærk,

at pladserne er kategoriseret ud fra, hvilken belastningsgrad en plejefamilie højst er godkendt til . Det vil sige, at af 201 ledi-

ge pladser i familier med godkendelse til høj belastning kan nogle af de ledige pladser godt være til plejebørn med middel

og lav belastningsgrad .

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Figur 2: Antal nygodkendte plejefamilier for perioden 2016-2018

120

100

Antal godkendelser

100

2016

2017

2018

Plejefamilier

Kilder: Data om plejefamilier stammer fra tilsyn .dk

· Plejefamilier

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tallene siger ikke noget om,

hvorfor

der er så

mange ledige pladser . Er det f .eks . plejefamili-

erne selv, der siger “nej tak” til opgaver – og i

givet fald hvorfor gør de det? Betyder professio-

naliseringen af plejefamilierne via grundkursus,

kurser og systematiske tilsynsbesøg f .eks ., at de

er blevet mere opmærksomme på kun at sige

“ja tak” til opgaver, hvor de føler, der er det rette

match og den rette supervision og støtte? En del

tilbagemeldinger fra tilsynskonsulenter tyder på,

at plejefamilierne er blevet mere bevidste om,

hvilke betingelser de stiller for at tage opgaver

ind – lige fra præcise mål for anbringelsen til

klare regler om afholdelse af ferie .

nu i højere grad end tidligere kun er de “stabile”

plejefamilier, der efter de kommunale informa-

tionsmøder går videre og søger om og får en

godkendelse. Hvis det er tilfældet, er det ikke

bekymrende, at tallet af nygodkendelser falder

svagt .

Omvendt er der grund til at se nærmere på fal-

det, hvis det alene – eller i højere grad – skyldes,

at der er færre, der har lyst til at være plejefami-

lie . For hvad er i givet fald årsagen til dette? Kan

det – også – skyldes, at potentielle plejefamilier

frygter, at opgaverne bliver mere og mere kom-

plekse, uden at støtten tilsvarende vokser?

– Den “nye generation” af mulige plejefami-

lier har andre forventninger til de vilkår (løn,

understøttelse, kurser m .m .), som de tilbydes

som plejefamilier . Det kan være medvirkende til,

at de ikke finder det attraktivt at søge godken-

delse som plejefamilie, siger afdelingsleder Niels

Vingum Haugaard.

Nygodkendelser af plejefamilier

Som det fremgår af

Figur 2,

er antallet af nygod-

kendelser af plejefamilier faldet lidt i årene 2016,

2017 og 2018. Hvor der i 2016 blev nygodkendt

100 plejefamilier, er tallet for 2018 faldet til 84 .

Den faldende tendens

kan

være udtryk for, at det

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Plejefamiliers ophør

Relativt mange af de plejefamilier, som Social-

tilsyn Syd godkender, ophører igen som plejefa-

milie . Ifølge

Tabel 5

er en tredjedel af de pleje-

familier, der blev godkendt i 2015, ikke længere

aktive . Tabellen viser også, at tallet falder år for

år . Det er f .eks .

kun

hver tiende af de familier,

der blev godkendt i 2017, og kun 4 procent af de

2018-godkendte plejefamilier, der indtil nu er

stoppet .

Om den faldende frafaldstendens er udtryk for,

at det nu i højere grad lykkes kun at uddanne og

godkende de familier, der er stabile i deres ønske

om at være plejefamilie, eller om det alene er

udtryk for, at det tager tre–fire år, før frafaldsten-

densen slår rigtigt igennem i tallene, kan man

ikke vide. Men hvis

det er det sidste, er der grund

til bekymring .

En lille indikation får man, hvis man dykker ned i

de begrundelser, plejefamilier i 2017 og 2018 har

givet Socialtilsyn Syds konsulenter i forbindelse

med, at de er ophørt med at være plejefamilie .

Af de 236 familier, der ophørte, er det kun fra

en god håndfuld, Socialtilsyn Syd har trukket

godkendelsen . I resten af sagerne står, at det er

“familiens eget ønske” .

For en relativt stor gruppe – godt ti procent –

handler ophøret om, at familierne ikke har fået

opgaver i de første tre år efter godkendelsen.

Herefter skulle de søge en fornyet godkendelse,

og det har de ikke orket .

For en stor gruppe af de ophørte plejefamilier

– cirka en tredjedel – har konsulenterne citeret

plejefamilierne for udsagn som “mere tid til egne

børn”, “egne fritidsinteresser og egne priorite-

ringer”, “det almindelige job kræver mere af os”,

“sygdom” mm .

Cirka en sjettedel skriver “alder” – og til denne

kategori hører den plejefamilie, vi har besøgt i

Vejen (se s . 18) . En lidt mindre gruppe bruger ord

som, “at de ikke har overskud længere” eller de

siger, at de ikke føler, at de har de rette kompe-

tencer .

Plejefamiliernes individuelle begrundelser for

ophør tyder på, at der hos plejefamilierne er stor

bevidsthed om, hvad de har at tilbyde, og hvor-

når de skal “trække stikket” . Det rejser samtidig

spørgsmålet, om der er noget, især kommunerne

kan gøre eller tilbyde, for at familierne ændrer

deres beslutning .

Fokuspunkter

Socialtilsyn Syd har – med tal for udviklingen

i bestanden af plejeforældre og pladser i de

seneste tre år – forsøgt at analysere, om der er

forhold, der trænger til et nærmere fokus, hvis

vi både i Socialtilsyn Syd og på landsplan skal

kunne opretholde en tilstrækkelig bestand af

kvalificerede plejefamilier.

– Tallene tyder på, at visse skævheder kan vokse

sig større, hvis de ikke adresseres . Der er behov

for, at dette kommer på dagsordenen, både på

nationalt og især på kommunalt plan . I Socialtil-

syn Syd understøtter vi gerne tiltag i forhold til

rekrutteringen af plejefamilier, men der er ingen

tvivl om, at kommunerne står overfor en stor

opgave i at rekruttere nok plejefamilier, siger

afdelingsleder Niels Vingum Haugaard.

Tabel 5: Aktuel status for plejefamilier, nygodkendt i perioden 2015-2018

År for nygodkendelse

Plejefamilies status

Aktive pr . ultimo 2018

Ophørt pr . ultimo 2018

2015

67%

33%

2016

84%

16%

2017

91%

2018

96%

Total

83%

17%

Kilder: Data om plejefamilier stammer fra tilsyn .dk og Tilbudsportalen .

De oplysninger, der fremgår af tabellen, stammer fra datatræk af d . 5/12-2018 .

Der kan være flere årsager til, at en plejefamilie ikke længere er aktiv. Det kan f.eks. skyldes frivilligt ophør, flytning til en

kommune, der ikke hører til Socialtilsyn Syd eller en tilbagekaldelse af plejefamiliens godkendelse .

Tabellen viser andelen af plejefamilier, der stadig er aktive hos Socialtilsyn Syd, fordelt efter hvilket år de er godkendt. Det

vil sige at af hele bestanden af plejefamilier, der blev godkendt i 2015, er 67 % fortsat aktive, mens 33 % ikke længere har en

godkendelse .

· Plejefamilier

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Plejefamilier – nye kategorier pr. 1.7.2019

I dag inddeles plejefamilier i fire typer ud fra barnets udfordringer:

• Lav belastningsgrad

• Middel belastningsgrad

• Høj belastningsgrad

• Kommunale plejefamilier (til børn med den højeste belastningsgrad)

Fra 1 .7 .2019 inddeles plejefamilierne i tre typer afhængigt af plejebarnets støttebehov og

plejefamiliens kompetencer:

• Almene plejefamilier

• Forstærkede plejefamilier

• Specialiserede plejefamilier

Nuværende plejefamilier inddeles i de nye kategorier på følgende måde: lav og middel belast-

ningsgrad = almene plejefamilier, høj belastningsgrad = forstærkede plejefamilier, kommuna-

le plejefamilier = specialiserede plejefamilier .

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

For vores familie

giver

et plejebarn

rigtig god mening

De er unge, de har fire egne børn under 11 år,

økonomien er begrænset, og de er aktivt kristne .

Tilsynskonsulenten var i tvivl, om det kunne gå –

men kun indtil hun mødte familien . Nu har de et

plejebarn på godt et år .

Hvis man ved selvsyn vil se, hvad Socialtilsyn Syd

mener med, at man gerne vil have en meget bred

vifte af plejefamilier, skal man besøge plejefa-

milien Heidi og Daniel Mathiesen i den lille by

Bylderup Bov ved den dansk-tyske grænse .

Huset myldrer af børn – inklusive et plejebarn

på godt et år . Udenfor på det store legeareal

græsser to får, og forældrene tager imod med

åbenhed og talelyst .

- Vi var da spændte på, om vi ville kunne blive

godkendt . Vi spekulerede selvfølgelig på, om

vi havde de kompetencer, et plejebarn kræver .

Om man kunne bruge os . Og da vi fortalte om

vores økonomi i den indledende telefonsamtale,

tøvede de da også lidt, fortæller 33-årige Heidi

Mathiessen.

På det tidspunkt havde Heidi Mathiesen gået

hjemme med familiens børn et par år . Pengene

var små, men med sparsommelighed slog de til .

Parret, der havde kendt hinanden siden 8 .–9 . klas-

se, blev gift som 19-årige og kunne midt i tyverne

konstatere, at de havde opnået alt det, de gerne

ville: en stor familie, et nedlagt landbrug som den

fysiske ramme for hjemmet, og muligheden for, at

Heidi kunne gå hjemme. Men der manglede noget

– og Heidi Mathiesen, der havde oplevet andre i

menigheden være plejefamilie, var ikke i tvivl om,

at et plejebarn ville give rigtig god mening .

– Tilsynskonsulenten gik tæt på . Og selvom vi

ikke har nogen hemmeligheder og ikke noget at

skamme os over, var det da hårdt . Især fordi man

åbner døren lidt ydmyg og med den der tilgang,

at “vi vil gerne, må vi godt?” siger Heidi.

Samtalen kom til at kredse om økonomien og

familiens kristne livssyn . Altså dér, hvor den

stikker af fra det gængse. Både Heidi og Daniel

syntes samtidig, at der blev fokuseret meget på

det negative ved at være plejefamilie, og om

familien mon mente, at de kunne stå distancen .

– Konsulenten fortalte os efterfølgende, at hun

lige ville fornemme, om vi væltede i stormvejr .

Fordi man som plejefamilie godt kan komme

ud i hårde situationer . I dag kan jeg godt forstå

hensigten, men det tog mig lige lidt tid at komme

overens med, siger Heidi, mens Daniel supplerer:

– Havde man været i tvivl, var man nok sprunget

fra . Også fordi der blev fokuseret mere på de

negative sider ved at være plejefamilie end de

mange solskinstimer, vi nu ved, der er i det .

Men familien var ikke

i tvivl og meldte sig til

grundkursets 2x2 dage. Især for Daniel Mathie-

Konsulenten gik tæt på

De indledende samtaler med Socialtilsyn Syd

oplevedes af familien som “diffuse”. For hvad

var egentlig kravene, og hvor meget talte den

begrænsede økonomi og den kristne livsstil med

bordbøn, andagt og kirkegang . At Socialtilsyn

Syd fortalte, at man ville se på “det samlede

billede”, hjalp ikke det store. Men familien endte

med at søge og fik det første hjemmebesøg.

· Plejefamilier

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

sen var kurset en øjenåbner, som han ville ønske,

han havde haft, før han fik sine egne børn.

– Jeg er uddannet smed og kommer fra landet .

Der er meget, der giver mening nu. F.eks. at Heidi

tidligere bebrejdede mig, når jeg ikke talte nok

med vores børn, hvis de var kede af det, forklarer

Daniel .

Ved det andet hjemmebesøg var familien stille

og roligt nået frem til, at de bare måtte vise,

hvem de var . At de beder bordbøn, at de læser

Bibelen for deres børn og prøver at bygge deres

liv sammen på ærlighed og menneskelige værdi-

er men på ingen måde er sekteriske . At Daniels

arbejde som maskinoperatør er nok til, at de kan

få opfyldt deres behov . At de ikke ville have et

plejebarn for pengenes skyld, men at arbejdet

som plejefamilie ville give dem mulighed for at

lade Heidi fortsætte med at være hjemmegående

til glæde for alle . At de kun ville have et lille barn

(selvom de oplevede et mildt pres for at være

åbne for at tage børn og unge op til 18 år), fordi

de kunne se sig selv og deres børn i det .

derede, at de “til fulde” indfriede Kvalitetsmo-

dellens kriterier og havde de menneskelige og

faglige kompetencer, der kunne sikre et pleje-

barn tryghed med nære og stabile relationer .

De kom til at vente ni måneder på deres pleje-

barn . Ni måneder, hvor de øvede sig i at holde

fast i deres ønske om et fuldtidsplejebarn, også

når de blev tilbudt andre opgaver .

I dag består familien af syv medlemmer . Børnene

har taget godt imod det nye familiemedlem, og

familien ’overlevede’ det første uanmeldte tilsyn

– selvom det faldt formiddagen efter en aften

med gæster. Både Heidi og Daniel ser Socialtil-

syn Syd som en god dialogpart .

– For vores familie som helhed har det været

rigtigt positivt at blive plejefamilie, siger Daniel

Mathiesen.

De deltager med glæde i de kurser, de bliver

tilbudt .

– Det giver god mening at høre noget om de

nyeste tendenser . Vi skal have noget, der får os i

gang med at reflektere, siger Heidi Mathiesen.

Ventede ni måneder

I juni 2017 kom så godkendelsen . Tilsynet vur-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Vi har

aldrig fortrudt

beslutningen om at

blive plejefamilie

Ægteparret Eva Gravers og

Poul Madsen er i slutningen af

60’erne,og deres nuværende

plejebarn på 17 år

er deres sidste .

Tiden med plejebørn har

været “nogle gode år” .

Eva Gravers og Poul Madsen blev plejeforældre

i en moden alder ved en tilfældighed . Socialpæ-

dagogen Eva Gravers havde tidligere arbejdet

med psykisk syge og hjemløse og havde i en kort

periode taget hånd om et barn, hvis mor skulle

indlægges . I et senere job i kommunen var der en

syv måneder gamle baby, der skulle anbringes

akut. Her tilbød hun og hendes mand babyen et

hjem som en midlertidig foranstaltning .

– Tiden gik uden en løsning, og vi spurgte kom-

munen, om vi måtte blive plejeforældre for hen-

de . Dengang var vi 50 og 52 år, så det krævede

nogle ekstra overvejelser fra kommunen, før den

sagde ja, husker Eva Gravers .

Det nu 17-årige plejebarn bor stadig ved fami-

lien . Senere kom der endnu et barn til . Igen

ved en tilfældighed . Det første plejebarn havde

svært ved at danne relationer, så de fandt en

legekammerat til hende, som de senere blev

aflastningsfamilie for. Denne ordning varede i

ni år. I 2015 fik de et nyt barn i aflastning, og da

de halvandet år senere sagde farvel til hende,

meddelte de Socialtilsyn Syd, at de ikke ønskede

flere plejeopgaver.

· Plejefamilier

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Så meget, at de på et tidspunkt flyttede fra den

lille by Dons til en villa i centrum af Vejen tæt på

plejebarnets nye specialskole .

– Vores plejebarn trivedes hverken med sin davæ-

rende skole eller med taxaordningen. Vi sagde til

kommunen: Find et ordentligt tilbud til hende, så

flytter vi derhen. Det har været så godt for hende

og dermed også for os, siger Eva Gravers .

Og socialtilsynet – hvad har det betydet for deres

måde at være plejefamilie på?

– Det er godt nok, at Socialtilsyn Syd kommer .

Men alligevel kan man godt føle sig kigget over

skulderen . Og jeg elsker da ikke at lave de der

skemaer, men det skal jo gøres, siger Eva Gravers

og tilføjer, at hun indimellem godt kan fornem-

me et kollektivt suk fra en forsamling plejefami-

lier, når de bliver orienteret om endnu et skema .

For gør man det nu rigtigt, og kan man overskue,

hvad ens tilbagemeldinger bliver brugt til?

– Men det er godt, socialtilsynet kommer rundt.

Det skræmmer os ikke, siger Poul Madsen.

Opbakning fra kommunen og socialtilsynet

Set i bakspejlet kan Eva Gravers godt savne, at

de var blevet bedre forberedt på, hvad der kunne

komme af udfordringer f .eks . ved et barn med

en alkoholskade – at det måske først ville sove

rigtigt om natten, når det var 10-11-12 år . Ikke

at det ville have fået dem til at springe fra – men

måske kunne det have været godt at vide .

Godt, at egne børn var flyttet

To årtier som plejefamilie er det blevet til . Det

har i alle årene været Eva Gravers, der har taget

sig af alle møderne og fagligheden udadtil,

mens Poul Madsen, der arbejdede med at lave

møllevinger på LM Glasfiber, har været ham med

hyggelegene, gåturene hånd i hånd og godnatri-

tualet . Som de sidder og tænker tilbage på årene

som plejefamilie, er de enige om, at det for dem

har været godt, at deres egne tre børn på nu

40, 45 og 48 var flyttet, da det første plejebarn

rykkede ind . Det har betydet, at de i alle årene

har kunnet koncentrere sig om deres plejebørn .

Poul er skruet lidt anderledes sammen .

– For mig har det virket, at jeg først har fået de

naturlige følelser, og så har jeg håndteret de

udfordringer, der er kommet .

De er nu enige om det meste . Også om, at de har

fået god opbakning fra kommunen og Socialtil-

syn Syd . De har aldrig fortrudt, at de besluttede

at blive plejefamilie . De tunge ting har de har

tacklet undervejs sammen, og det har været

gode år .

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Gode tilbud

Ikke benchmarking

gode tilbud

- men så

alligevel…

Åbenhed, nysgerrighed, viljen til dialog og lysten til at arbejde med kvaliteten til

gavn for borgerne . Det er egenskaber, Socialtilsyn Syd som tilsynsmyndighed

sætter højt hos tilbud og plejefamilier .

Når en tilsynskonsulent hører en plejefamilie

sige, at “det er svært, at I er inde at pille i mit

allerinderste”, og konsulenten alligevel oplever,

at plejefamilien er i stand til at tage en åben og

ærlig dialog om det svære, så er det en vigtig

markør for kvalitet i plejefamilien .

Når medarbejdere og ledelse på et tilbud siger,

at det var “frustrerende”, at tilsynskonsulenten

spurgte til deres vigende efteruddannelsesakti-

viteter – men efterfølgende viser, at spørgsmålet

har givet anledning til nogle frugtbare, faglige

diskussioner internt, så ser konsulenten et

tilbud, der viser, at det har lyst til at arbejde med

kvaliteten .

Eller når en tilbudsleder som svar på et meget

direkte spørgsmål fra tilsynskonsulenten om

· Gode tilbud

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

de fysiske rammer på en planlagt ny enhed set i

forhold til målgruppen siger: “det var da et godt

spørgsmål, jeg vender lige tilbage” – og rent

faktisk viser, at refleksionerne efterfølgende har

stået i kø, så noterer konsulenten sig, at tilbud-

det har viljen til dialog og nysgerrighed overfor

at se på egen praksis .

Men det er tre tilbud, der gør det godt. Ikke bare

målt med scorer på kvalitetsmodellens temaer,

men mindst lige så meget i deres måde at arbej-

de sammen med tilsynskonsulenten, når denne

kommer anmeldt og uanmeldt og – for tilbuds

vedkommende – på alle tidspunkter af døgnet .

Det er samtidig tilbud, der fagligt og professi-

onelt kan se, at det risikobaserede tilsyn, som

Socialtilsyn Syd har arbejdet med at udvikle,

medfører, at de indimellem skal skifte tilsynskon-

sulent . Også selvom det medfører, at de mister

relationen til en efterhånden kendt person, som

de føler sig tryg ved, vil dem det godt . Som et af

tilbuddene siger: “Vi skal også vise de unge, at

vi kan håndtere en ny tilsynskonsulent. Hvis vi

bliver negative, smitter det af på de unge .”

Også dét er udtryk for kvalitet .

Udtryk for kvalitet

Eksemplerne er langt fra udtømmende, og hver

dag besøger Socialtilsyn Syd plejefamilier og

tilbud, der sætter en ære i at arbejde med deres

faglighed og kvalitet . Når vi har udvalgt netop

disse tre tilbud – et privat opholdssted/botilbud,

et offentligt botilbud og en plejefamilie – og

interviewet dem om deres samarbejde med

Socialtilsyn Syd, er det således ikke for at sige, at

lige netop de tre tilbud er ufejlbarlige, eller at de

gør det bedst sammenlignet med andre tilbud .

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tilsynet udfordrer os

på en

positiv måde

Det private opholdssted/botilbud Morsbøl Kollegiet opfatter

Socialtilsyn Syds besøg som en hjælp – og tilsynskonsulenten kan mærke,

at tilbuddet bruger hendes input konstruktivt .

Morsbøl Kollegiet nær Billund var en smule skep-

tisk, da lov om socialtilsyn trådte i kraft. For ville

det nye tilsyn nu kunne se og værdsætte, hvad

stedet stod for, lige så godt som det grundige og

kritiske kommunale tilsyn, man var vant til fra de

daværende fire årlige tilsynsbesøg fra konsulen-

ter, man havde kendt siden 2007 .

– Men det nye tilsyn blev en god oplevelse. I kom

ikke ud med den holdning, at “nu skal vi finde

alt det negative .” Det er kontrol, det er vi godt

klar over. Men vi oplever en meget konstruktiv

dialog, siger leder Dorthe Rosengreen Christen-

sen, mens tilsynskonsulent Helle Jensen og de to

medarbejdere, der har sagt ja til en samtale om

“det gode tilsyn”, nikker samstemmende .

Da Morsbøl Kollegiet på et tidspunkt ønskede

at ændre målgruppen fra 15–23 år til 15–30 år,

blev det tydeligt, hvad denne konstruktive dialog

kunne i praksis. Tilsynskonsulent Helle Jensen

var nemlig inde at spørge om en række ting .

– Jeg kunne godt se, at I som personale havde

de rette kompetencer. Men samtidig var jeg

nysgerrig ift. den måde, I beskrev jeres metoder

på Tilbudsportalen, og hvordan metoderne blev

omsat til fællesfaglig praksis . Og jeg pegede på,

at kun få af medarbejderne var i gang med noget

efteruddannelse, siger Helle Jensen og smiler

ved tanken om, hvad der kom ud af de lidt uskyl-

dige spørgsmål .

Dengang – for et par år siden – var reaktionen

i første omgang, at “det har vi da styr på”. Men

da Helle Jensen var taget hjem, begyndte en

refleksionsperiode, der i starten godt nok var

“frustrerende”, men som gav anledning til en

række faglige tiltag, som stedet er glade for i dag .

Der blev kigget en ekstra gang på Tilbudspor-

talen – hvad skulle ind, og hvad skulle ud. Man

fik beskrevet metoderne og den daglige praksis

tydeligere – blandt andet i dialog med de unge

på stedet – og man drøftede, om flere skulle på

efteruddannelse.

· Gode tilbud

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

– Du udfordrede os, og fik os til at tænke på, om

vi kaldte tingene ved deres rette navn. Men jeg

opfattede det hele tiden som, at du gerne ville

hjælpe os til at blive bedre til at beskrive, hvad vi

kan, siger pædagog Maria Jacobsen.

Klappe-en-ged-samtalen

Der er stadig elementer i det nye tilsyn, som

både Morsbøl Kollegiet og tilsynskonsulenten

skal vænne sig til . Tilbuddet synes – med social-

rådgiver Lotte Hansens ord – at processen med

kvalitetsmodellen nogle gange godt kan blive lidt

firkantet. Samtidig er det tilsynskonsulentens

opgave at blive bedre og bedre til både at have

kvalitetsmodellen i hovedet og samtidig

bare

have en samtale om det, der er mest relevant lige

her og nu – for så bagefter at få “fordelt” samta-

lens enkeltelementer på de forskellige temaer

og indikatorer i modellen . Tilsynskonsulenten

og tilbuddet har også talt om dagsordenen for

tilsynsbesøgene. Morsbøl Kollegiet foreslog, at

konsulenten talte med ledelsen til sidst .

– Fordi Socialtilsyn Syd er så nyt, havde vi bare

lagt en dagsorden på en bestemt måde. Men

det giver god mening at tage samtalerne i den

rækkefølge, I foreslog, siger Helle Jensen, mens

alle husker de mere utraditionelle elementer

i de seneste års tilsynsbesøg: “Lad os klappe

en ged”-samtalen eller “bag boller med den

unge”-tilsynet .

Et punkt, der åbner op for en ny, god debat, er,

om tilsynskonsulenten bør gøre det til en tradi-

tion f .eks . at komme til stedets årlige julehygge-

dag med de unges familie – eller til personale-

eller bestyrelsesmøderne. Morsbøl Kollegiet vil

gerne vise konsulenten så meget som muligt af,

hvad det står for. Helle Jensen forstår intentio-

nen men siger:

– Måske kommer jeg en enkelt gang til julehyg-

gen. Eller til et personalemøde. Men for mig er

målet at komme på forskellige tidspunkter og til

forskellige aktiviteter i løbet af året, så jeg ser så

mange forskellige situationer som muligt .

Nye øjne igen

Dette leder naturligt over til, at Helle Jensens tid

som tilsynskonsulent for Morsbøl Kollegiet er ved

at rinde ud . Alle er enige om, at det fagligt giver

god mening. Men personalet er kede af at sige

farvel til hende, og det bliver – som leder Dorthe

Rosengreen Christensen formulerer det – “slemt”

for de unge .

– Men vi skal i vores daglige arbejde være omstil-

lingsparate . Vi skal også vise de unge, at vi kan

håndtere en ny tilsynskonsulent. Hvis vi bliver

negative, smitter det af på de unge . Og det er da

også spændende, at der nu kommer nye øjne på

os igen, siger hun .

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Botilbuddet:

Man bliver

klogere

med tilsynet

Tilsynskonsulenten oplever stor imødekommenhed og høj refleksionslyst

hos det kommunale botilbud Kompetencekollegiet .

“Jeg har sjældent været her, hvor I ikke har taget noter,” siger hun .

Kompetencekollegiet i Fredericia er blevet skar-

pere til at beskrive sin faglighed . Der er kommet

et styrket fokus på borgernes rettigheder og triv-

sel, og tilsynsbesøgene sætter som regel en god

proces i gang både hos medarbejdere, ledelse og

borgere .

Det er der enighed om bordet rundt, hvor Kom-

petencekollegiets leder, Kirsten Zeberg, og de

tre medarbejdere, socialpædagog Camilla Foss,

socialrådgiver Trine Bay Jørsel og sygeplejerske

Vivi Lone Madsen, sammen med tilsynskonsulent

Malene Majlund Fischer skal forsøge at indkred-

se, hvad der udgør et godt samarbejde mellem et

tilbud og tilsynet .

For tilsynskonsulenten er “ærlig dialog” i højsæ-

det i samarbejdet med Kompetencekollegiet .

– Der er kommet en tydelighed ind i tilsynet, og

det gør sig også gældende her . At det er resulta-

tet for borgerne, der er det vigtige . Jeg fortæller,

hvad jeg ser. Og I fortæller, hvad I laver. Hvis I kan

dokumentere, at det er godt for borgerne, er det

det vigtigste, siger Malene Majlund Fischer.

Proces og vridemaskine

Lederen af Kompetencekollegiet er vild med de

refleksioner, tilsynsbesøgene sætter gang i.

– Malene sætter fokus på nogle ting, hvor jeg

tænker: “hov, det havde jeg ikke set . Det skal der

styr på .” Vi er blevet meget skarpe på systema-

tikken i vores faglighed og vores praksis . Blandt

andet har hun skærpet vores bevidsthed om

den metode – trafiklysmetoden – som vi bygger

rigtigt meget af vores arbejde omkring, siger

Kirsten Zeberg .

· Gode tilbud

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Et af de emner, der kunne have givet anledning

til gnidninger mellem tilbud og tilsyn, var, at

Kompetencekollegiet søgte om at åbne en ny

afdeling i små lokaler, der måske ikke havde de

ideelle udfoldelsesmuligheder, og som ligger tæt

på jernbanen. Men med en åben dialog – eller

med leder Kirsten Zebergs ord “proces og vri-

demaskine” – blev det et godt forløb, der endte

med et nyt tilbud, der hænger godt sammen .

– F .eks . talte vi om, hvordan man laver social-

træning i et lille køkken . Kirsten sagde, at “det

er et godt spørgsmål . Det undersøger jeg lige .”

Og jeg, der er socialrådgiver af baggrund, tog en

pædagog med på tilsynsbesøg for at få det per-

spektiv ordentligt belyst, siger Malene Majlund

Fischer, der samtidig lægger vægt på, at et tilbud

fra hendes side vurderes på, om det har helt styr

på, hvad der står i godkendelsesbrevet . Noget,

der er blevet mere og mere klart i Socialtilsyn

Syds praksis – og som ligger godt i forlængelse af

Kirsten Zebergs måde at arbejde på .

– Jeg vil gerne gøre tingene ordentligt, så må det

hellere tage noget tid . Og med tilsynet er vi nok

blevet mere skarpe på borgernes rettigheder og

trivsel, siger hun .

med dets systematik og “stillen skarpt på tinge-

ne” god mening .

Camilla Foss: I dialogen bliver vi mere klar over,

om det vi siger, også er noget, vi gør. Man bliver

klogere med tilsynet .

Trine Bay Jørsel: I en travl hverdag får man ikke

tid til at reflektere over, hvad man gør. Men så

kommer du…

Vivi Lone Madsen: Man kan da godt en gang imel-

lem tænke, at “det var da et satans spørgsmål .”

Men der er kommet en tydelighed i besøgene –

både de anmeldte og de uanmeldte .

En gevinst ved tilsynet, som alle på Kompeten-

cekollegiet er glade for, er, at tilsynskonsulenten

taler med beboerne og måske får gjort deres

stemmer mere aktive, end det – i hvert fald nogle

gange – lykkes på brugermøderne .

– Ja, du kommer med den der kontrol. Men det

betyder ikke, at jeg har en klump i maven, når du

taler med vores borgere . Jeg tænker mere, at det

er spændende, for det kan være, at det, borger-

ne siger, kan gøre os klogere, så vi kan gøre det

endnu bedre, siger Camilla Foss .

Klogere på borgerne

Også for medarbejderne giver Socialtilsyn Syd

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Overgangen til

socialtilsynet har givet os

nye muligheder

Plejefamilien føler sig set af tilsynskonsulenten både fagligt og menneskeligt .

Konsulenten har udvidet familiens godkendelse, fordi hun føler sig tryg ved deres

kompetencer – også til at sige fra over for opgaver, de ikke kan se sig selv i .

Plejefamilien Karin og Henrik Tittussen tager

imod i villaen i udkanten af Odense . Der er dæk-

ket op med rundstykker og kaffe – fuldstændigt

som der ville være, hvis det var naboen eller et af

plejebørnenes forældre, der kom på besøg .

I dag er det tilsynskonsulenten, der er gæst .

Ikke

på tilsynsbesøg men på almindeligt visit for at

tale om, hvordan hun og plejefamilien hver især

opfatter samarbejdet . Familien er valgt, ikke

fordi den altid scorer fem på alle temaer, men

fordi den har noget, som i et tilsynsperspektiv

er mindst lige så vigtigt: vilje og åbenhed til at

drøfte sig selv som familie ud fra de temaer, der

ligger i kvalitetsmodellen .

Og for nu lige at blive ved scorerne: Plejefaren

husker tydeligt, da han fandt ud af, at han var

årsagen til, at de i starten af det nye tilsyn score-

de 3 på temaet “Kompetencer” .

– Det var jo en bedømmelse, som vi ikke var helt

enige i . For kunne det være rigtigt, at årsagen

var, at jeg ikke havde det antal kursusdage,

man gerne så fra Socialtilsyn Syds side? Var det

virkeligt vigtigt for arbejdet som plejefar? Men

· Gode tilbud

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Plejemoren husker, at hun havde kriller i maven,

da den første tilsynskonsulent fra Socialtilsyn

Syd dukkede op .

– Vi havde været plejefamilie i mange år, men

kunne vi nu bibeholde vores tilladelse? Men vi

har været glade for forandringen og glade for

nogle nye øjne på vores kompetencer som pleje-

familie, siger hun .

De “nye øjne” refererer til, at familien til stor

sorg for begge tidligere, da de søgte kommunen

om at få udvidet deres godkendelse fra to til tre

børn, havde fået at vide, at de var for gamle til at

få en godkendelse til et lille barn, som de bræn-

dende ønskede. Men Socialtilsyn Syd har efter

en grundig proces besluttet, at familien

godt

kan

blive godkendt til et nyt barn ned til 0 år .

– Det var svært at åbne op for den dialog igen, for

det er inde at pille i noget, der har været meget

vanskeligt for mig tidligere – nemlig andres

vurdering af, om jeg var for gammel til små pleje-

børn, siger Karin Tittussen .

– Men jeg så to sunde og raske mennesker, der

forhåbentligt har mange gode år endnu, og som

vil kunne løfte mange opgaver, fra akutplejeop-

gaver over adoptionsplejeopgaver til længere

forløb . Det er godt med mange forskellige typer

plejefamilier, og denne familie har nogle helt

andre erfaringer end en ung plejefamilie . Så

ligger resten i kommunens match, siger tilsyns-

konsulenten .

så prøvede jeg at mærke efter og fandt ud af, at

jeg nok var lidt for ærekær . Og jeg besluttede at

steppe lidt op på de der kursusdage, når de var

relevante, siger han .

Senere besluttede han sig til at blive fuldtids-

plejefar, tog forskellige pædagogiske efterud-

dannelseskurser og arbejdede et halvt år på en

døgninstitution .

Kriller i maven

Der er rosende ord til samarbejdet på begge

sider af spisebordet .

– Vi har haft rigtigt mange gode samtaler om,

hvad I gerne vil med jeres tilbud . Også selvom vi

går tæt på . Og I er gode til at ringe, hvis I er i tvivl

om noget, f .eks . i forhold til jeres godkendelse,

siger tilsynskonsulent Rikke Louise Krum .

For plejefaren har det nye tilsyn betydet, at pro-

fessionen ’plejefamilie’ er blevet hævet .

– Det, at vi nu bliver beskrevet indenfor forskel-

lige kategorier og temaer, gør det mere synligt,

hvor vi som familie kan forbedre os, siger han .

De kan også sige fra

Senest har familien søgt – og fået – ændret god-

kendelsen fra middel til høj belastning, så den

popper op under flere kommunale søgninger.

Begge ægtefæller er dog fast besluttet på kun

at sige “ja tak” til et barn, som matcher deres

nuværende to plejebørns alder og behov . Famili-

en har allerede sagt “nej tak” til et par opgaver .

– Også i den situation har familien været åben

om, hvad den kan og ikke kan tilbyde . Det giver

mig en stor tryghed . De har kompetencerne, men

jeg ved også, at de kan sige fra, siger tilsynskon-

sulenten .

– Det er vores livsdrøm og livsopgave at være

plejefamilie . Så nu venter vi bare . Det er vi gode

til, siger plejemor Karin Tittussen .

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Kvalitetsmodellen

Fortrolighed med

kvalitetsmodellen

øger

kvaliteten

i plejefamilier

og tilbud

Dialogen mellem Socialtilsyn Syd og tilbud og plejefamilier blev yderligere

professionaliseret i 2018 . Bredden i det risikobaserede tilsyn og de få sanktioner

bekræfter Socialtilsyn Syd i, at kvaliteten helt generelt er god både på tilbud

og i plejefamilier .

Kvalitetsmodellen med dens seks temaer og

tilhørende indikatorer er blevet et både kendt og

anerkendt redskab og udgangspunkt for dialo-

gen mellem tilsynskonsulenterne i Socialtilsyn

Syd og de 458 sociale tilbud og 1442 plejefamili-

er, der føres tilsyn med .

Med udgangspunkt i denne model og i det

risikobaserede tilsyn med både uanmeldte og

anmeldte besøg spredt over det meste af dagen

– og for tilbuds vedkommende også om natten –

finder Socialtilsyn Syd, at der generelt er en god

kvalitet både i plejefamilier og på tilbud . De få

sanktioner henover året bekræfter dette billede,

og det gør også det faktum, at

når

vi skrider

til sanktioner, så er der fra begge typer tilbud

stor villighed til at få taget hånd om problemet

ordentligt, hurtigt og kvalificeret.

I 2018 sås samtidig en tendens til, at

dialogen

mellem Socialtilsyn Syd og tilbud/plejefamilier

professionaliseredes yderligere . På tilbudssiden

blev denne tendens forstærket af, at mange

tilbud – både kommunale, regionale og private –

har fået mere erfaring med, hvilke interne og eks-

terne ressourcer, de efter behov har til rådighed

for at kvalificere denne dialog yderligere.

Både på tilbudssiden og hos plejefamilierne

(samt hos tilsynskonsulenterne) stiger fortro-

ligheden med kvalitetsmodellen fortsat . Dette

– koblet med, at både tilbud og plejefamilier får

flere og mere forskelligartede tilsyn – giver øget

plads til en dialog om kvaliteten på de områder

i tilbuddenes og plejefamiliernes hverdag, der

måtte fylde lige her og nu .

Det positive syn på tilbuds og plejefamiliers

kvalitet påvirkes også af, at der er enighed om,

at et præcist og nøjagtigt godkendelsesbrev

er fundamentet for det enkelte tilbuds og den

enkelte plejefamilies målgruppe og opgaver .

Når dette – og for tilbuds vedkommende også

en præcis beskrivelse af metoder og tilgang på

Tilbudsportalen – er på plads, kan dialogen om

kvaliteten og den stadige udvikling af denne få

det nødvendige fokus .

Den fortsatte udvikling af kvaliteten ses også i

det økonomiske tilsyn . Den overvejende del af

tilbuddene afleverede ikke bare budgetter og

regnskaber til tiden – for en stigende andels ved-

kommende er kvaliteten af materialet nu også så

højt, at der ingen bemærkninger er til det . Gene-

relt viser det økonomiske tilsyn, at tilbuddene er

økonomisk bæredygtige – hvilket siger noget om

kvaliteten målt på stabilitet .

Den organisatoriske udvikling kan komme fra

tilbud og plejefamilier selv – og kan samtidig

påvirkes af Socialtilsyn Syds tilsynspraksis . Både

på tilbudssiden og på familieplejeområdet (hvor

begrebet “organisation” relaterer sig til plejefa-

milietyper) ses en stor og stigende fleksibilitet

fra Socialtilsyn Syds side . Som tilsyn er vi blevet

skarpere på at give det enkelte tilbud så bred en

målgruppe, som det ønsker – så længe tilbuddet

eller plejefamilien kan argumentere socialfagligt

for, at de kan løfte opgaven.

· Kvalitetsmodellen

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Snitflader mellem tilsynsmyndigheder

Kan I så ikke

lige afklare

med brandmyndighederne,

om den dør må være låst?

Indimellem støder Socialtilsyn Syd på et ønske om, at det påtager sig en

koordinerende funktion, når tilbud og plejefamilier oplever vanskeligheder med

forskellige tilsynsmyndigheders regelsæt . Men for Socialtilsyn Syd selv bliver

rollefordelingen stadig klarere .

Der burde sådan set ikke være noget at tage fejl

af .

F .eks står der i det godkendelsesbrev, som både

tilbud og plejefamilier får i hånden, når de er

godkendt, at de selv er ansvarlige for, at de over-

holder relevant lovgivning .

Samtidig har Ankestyrelsen i principafgørelse

12-18 skrevet, at “Hvert tilsyn har sine specielle

opgaver og kompetencer, og socialtilsynets tilsyn

skal tilrettelægges, så det så vidt muligt ikke

overlapper med andre tilsyn .”

Men i en travl hverdag kan der opstå situationer,

hvor det kan virke logisk for et tilbud eller en

plejefamilie, at Socialtilsyn Syd – som jo fører

tilsyn med tilbuddets socialfaglige kerneopga-

ve – påtager sig den koordinerende rolle . Især i

situationer, hvor et tilbud oplever at være fanget

mellem forskellige tilsynsmyndigheders regler .

skal bo – lige ved siden af familiens egne to børn .

Værelset er pænt istandsat, det fremtræder

sundt og sikkert og velegnet til et plejebarn . I en

efterfølgende samtale med plejefamilien viser

det sig, at denne – fejlagtigt – har troet, at når

Socialtilsyn syd sagde god for at bruge værelset,

så

overrulede

det, at værelset ikke er BBR-god-

kendt .

Eksempel 3:

En plejefamilie

poster

billeder på

Facebook af et plejebarn, der har været i svøm-

mehallen . For Socialtilsyn Syd betragtes dette

med pædagogiske briller: Det kan styrke barnets

selvværd og være med til at styrke relationen til

moren, som barnet er venner med på Facebook .

Plejefamilien tænker, at når socialtilsynet er

positivt indstillet, så er alt godt. Men om der er

indhentet tilladelse fra forældremyndighedsin-

dehaveren, og om handlingen er i overensstem-

melse med persondataloven, er ikke Socialtilsyn

Syds opgave men alene plejefamiliens ansvar .

Og der er masser af andre eksempler i hverda-

gen . Bør Socialtilsyn Syds konsulenter tjekke,

at den minibus, plejefamilien eller tilbuddet

kører rundt i, er synet? Om tilbuddet overholder

rygeloven? Om brandmyndighederne er taget

i ed i forhold til den dør, som det vil være mest

hyggeligt, er lukket?

Tre eksempler

Eksempel 1:

Et voksentilbud bager boller med

borgerne . Socialtilsynet kommer på besøg og

roser tilbuddet for en pædagogisk aktivitet, der

giver stor livskvalitet for de borgere, der er med .

Næste dag kommer fødevarekontrollen med en

hævet pegefinger, fordi stedet ikke har haft styr

på reglerne for fødevareproduktion i et institu-

tionskøkken . Tilbuddet er frustreret og ringer til

Socialtilsyn Syd: “Altså, må vi bage boller eller

ej?” Socialtilsyn Syd må her svare, at det er ikke

tilsynets opgave at tage stilling til . At man alene

har forholdt sig til bagningen som pædagogisk

aktivitet .

Eksempel 2:

En plejefamilie har fået en godken-

delse til at få et ekstra plejebarn . Socialtilsyn

Syd har set på det kælderværelse, hvor barnet

Skarpere på afgrænsningen

Svaret på disse spørgsmål er, at Socialtilsyn Syd

ikke skal beskæftige sig med det. I hvert fald ikke

som udgangspunkt . Det er socialtilsynets opgave

at vurdere tilbud og plejefamilier ud fra kvalitets-

modellens temaer – ikke andet .

Det kan godt være, at Socialtilsyn Syd især i de

første år i iver efter at udfylde sin tilsynsrolle kom

til at træde lidt ind på andre tilsyns områder .

· Snitflader mellem tilsynsmyndigheder

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Men Socialtilsyn Syd bliver til stadighed skarpere

på myndighedsafgrænsningen – blandt andet

takket være Ankestyrelsens principafgørelse .

Samtidig er tilsynskonsulenterne naturligvis

opmærksomme på, at de efter almindelig god

forvaltningsskik bør orientere en anden myn-

dighed, hvis et forhold er åbenlyst alvorligt. Hvis

f .eks . et værelse er en åbenlys brandfælde, eller

hvis der står medicin fremme i et fællesrum .

Et andet aspekt af udfordringerne med snitflader

til andre tilsyn er socialtilsynets relation til det

personrettede tilsyn . Socialtilsyn Syd støder ind

imellem på kommuner, der kunne ønske sig, at

Socialtilsyn Syd – hvis en tilsynskonsulent f .eks .

ser små tegn på, at et barn ikke er rigtig god

trivsel – underretter handlekommunen . Tilsy-

net støder også på tilbud og plejefamilier, der

kunne ønske sig, at tilsynskonsulenten kunne

tale borgerens eller plejebarnets sag “oppe på

kommunen” .

Ankestyrelsens principafgørelse

12-18

Det er ikke kun socialtilsynet, der fører

tilsyn (…). Hvert tilsyn har sine speciel-

le opgaver og kompetencer, og social-

tilsynets tilsyn skal tilrettelægges, så

det så vidt mulig ikke overlapper med

andre tilsyn .

Lov om socialtilsyn §10

Hvis socialtilsynet bliver opmærksomt

på bekymrende forhold i et tilbud,

som er nævnt i § 4, stk . 1, nr . 1–3, skal

socialtilsynet underrette de kommu-

ner, som har ansvar for de enkelte bor-

geres ophold i tilbuddet i henhold til

lov om social service, jf . §§ 9–9 b i lov

om retssikkerhed og administration på

det sociale område, når disse borgere

kan blive berørt .

Stk . 2 . Bliver socialtilsynet opmærk-

somt på bekymrende forhold på et

behandlingssted, som er nævnt i § 4,

stk . 1, nr . 4, skal socialtilsynet under-

rette de kommuner, som har visiteret

borgere til behandlingsstedet i hen-

hold til sundhedslovens § 141, stk . 1 .

Stk . 3 . Socialtilsynet kan orientere den

kommune, som har ansvar i henhold

til lov om social service for den enkelte

borgers ophold i tilbuddet, jf . §§ 9–9

b i lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område, hvis

socialtilsynet bliver opmærksomt

på bekymrende forhold vedrørende

kommunens opgaver i forhold til den

enkelte borger .

God forvaltningsskik

Folketingets Ombudsmand fastlægger

gennem sin praksis, hvad god forvalt-

ningsskik er, og dermed praksis for,

hvordan myndigheder skal agere . God

forvaltningsskik er dermed ulovbe-

stemt men praksis, som forvaltninger-

ne retter ind efter.

Underrette eller ej

Socialtilsyn Syd har ifølge lov om socialtilsyns

§10 en klar pligt til at underrette handlekommu-

nen, hvis det bliver opmærksomt på “bekym-

rende forhold” i tilbuddet eller i tilbuddets

håndtering af en enkelt borger. Men der er ingen

lovhjemmel til en slags

early warning,

hvis for-

holdene ikke i lovens forstand er “bekymrende” .

På samme måde kan Socialtilsyn Syd ikke reage-

re på en plejefamilies eller et tilbuds eventuelle

kvalitetsfald, før der er basis for en sanktion

fra tilsynet, som kommunen for tilbuddenes

vedkommende kan læse om på Tilbudsportalen

og – for plejefamiliernes vedkommende – kan

rekvirere i form af tilsynsrapporten hos plejefa-

milien selv .

Er der – som det er sket i enkelte sager – tale

om, at en borger/et plejebarn er visiteret ind i

et tilbud, der ikke kan håndtere vedkommende

kvalificeret, er Socialtilsyn Syds udgangspunkt,

at tilbuddet/plejefamilien skal understøttes og

opkvalificeres til at kunne matche den borger

eller det plejebarn, det handler om. Hvis borge-

ren mistrives i en sådan grad, at der er tale om

bekymring, underrettes handlekommunen –

men først da .

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Vi er blevet

skarpere

på

vores myndighedsområde

Et projektsamarbejde med Arbejdstilsynet om koordinerede tilsynsbesøg i tilbud

med voksne borgere med udadreagerende adfærd har gjort rollefordelingen mellem

de to tilsyn klarere for tilsynskonsulenterne i Socialtilsyn Syd .

– Socialtilsyn Syd har fokus på borgernes trivsel,

risikoen for fysisk og psykisk vold og seksuelle

overgreb borgerne imellem . Arbejdstilsynet skal

se på sikkerheden med medarbejdernes øjne .

Så klart bliver det i dag formuleret af tilsyns-

konsulent i Socialtilsyn Syd Anna Rask Poulsen .

Sammen med en kollega er hun med i et satspul-

jeprojekt i 2018 og 2019, hvis primære formål er

at understøtte arbejdet på botilbud og forsorgs-

hjem med at forebygge og håndtere fysisk og

psykisk vold samt seksuelle overgreb . Projektet

er opstået i lyset af de senere års episoder med

vold med døden til følge på botilbud og forsorgs-

hjem .

Projektet, der involverer alle fem socialtilsyn,

består på landsplan af 60 koordinerede tilsyn,

· Snitflader mellem tilsynsmyndigheder

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

hvor Socialtilsyn Syd står for de 12 . Arbejdstil-

synet og Socialtilsyn Syd koordinerer tilsynsbe-

søgene, så begge tilsynsbesøg i et tilbud ligger

indenfor to uger . Arbejdstilsynet og socialtilsynet

udarbejder hver deres tilsynsrapport til tilbud-

det . Konsulenterne fra de to tilsynsmyndighe-

der mødes og drøfter tilsynsbesøget. Til sidst

mødes både Socialtilsyn Syd, Arbejdstilsynet og

tilbuddet og deler deres oplevelse af besøget og

indholdet i tilsynsrapporterne .

skrive, at “mangler der ikke nogle flugtveje for

personalet?” I dag har vi alene fokus på, hvilke

pædagogiske aktiviteter, der understøtter bor-

gernes trivsel og sikkerhed ift. fysisk og psykisk

vold og seksuelle overgreb, og hvordan tilbuddet

forebygger voldsomme episoder rettet mod

borgerne, siger Anna Rask Poulsen .

Også tilbuddene har fået bedre styr på rollefor-

delingen mellem myndighedsområderne for

henholdsvist socialtilsynet og Arbejdstilsynet .

Det er i hvert fald den tilbagemelding, Socialtil-

syn Syd har fået fra Socialstyrelsen, der koordi-

nerer projektet .

– Det samme hører vi på de fælles møder med

Arbejdstilsynet og tilbuddene . Der giver tilbud-

dene også udtryk for, at det er godt, at vi som til-

synsmyndigheder selv er blevet klarere omkring

vores tilsynsområder, siger Anna Rask Poulsen .

Også tilbuddene er glade

Formålet med projektet er at forebygge nye

voldsepisoder. Men en afledt effekt af, at Social-

tilsyn Syd og Arbejdstilsynet er på tilsynsbesøg

tæt på hinanden og holder et fælles møde

med tilbuddet er, at Socialtilsyn Syd er blevet

helt skarp på, hvor dets opgave ender, og hvor

Arbejdstilsynets begynder .

– Tidligere kunne vi godt i en tilsynsrapport

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Magtanvendelse

– balancen

mellem fællesskab og

selvbestemmelse

Socialtilsyn Syd skal føre tilsyn med de pædagogiske bestræbelser, der går forud for

og følger efter en magtanvendelse. De seneste års store politiske opmærksomhed på

emnet har givet anledning til et skærpet fokus på socialtilsynenes særlige rolle .

– Det handler om balance mellem fællesskabet og

den enkeltes ret til selvbestemmelse og mellem

personlig integritet og omsorg for det menneske,

der ikke er i stand til at tage vare på sig selv .

Så kort beskriver Peter Bjerregaard Andersen

dilemmaet i reglerne om magtanvendelse, som

til stadighed har stor bevågenhed . På børne-

og ungeområdet blev reglerne revideret med

voksenansvarsloven i 2017 . På voksenområdet

blev der i 2018 først offentliggjort en rapport

fra en arbejdsgruppe, der havde arbejdet med

et serviceeftersyn af reglerne, og derefter blev

der indgået en politisk aftale om lovrevision på

voksenområdet .

Udmøntningen af den politiske aftale på vok-

senområdet forventes at ske 1 . januar 2020 . Dels

med mulighed for bedre at kunne drage omsorg

for den enkelte borgers sikkerhed ved f .eks . at

give adgang til aflåsning af yderdøre. Dels med

en tydelig hjemmel i serviceloven til at fastsætte

husordener på botilbud for voksne .

Den arbejdsgruppe, der arbejdede med service-

eftersynet af reglerne, havde nemlig øget fokus på

kollektivets rettigheder, som ikke skal begrænses

af én persons selvbestemmelsesret . Derudover

skal der skabes den rigtige balance mellem borge-

rens ret til privatliv og kommunens omsorgspligt .

Socialtilsynet fører tilsyn med de

pædagogiske metoder

Socialtilsyn Syds opgave i forhold til magtanven-

delse handler også om balance .

– Socialtilsyn Syd har med stor interesse læst

Ankestyrelsens principafgørelse fra 2018 om,

· Magtanvendelse

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

at hvert tilsyn skal løse sin helt specielle opga-

ve, uden at det overlapper med andre tilsyns

opgaver, siger Peter Bjerregaard Andersen og

fortsætter:

– Det ligger os meget på sinde at varetage opga-

ven i overensstemmelse med Ankestyrelsens

principafgørelser, så derfor fokuserer vi på at

løse vores særlige opgave vedrørende magtan-

vendelse, som er at føre tilsyn med de pædagogi-

ske bestræbelser, der går forud for og følger efter

en magtanvendelse, uden at det kolliderer med

andre myndigheders opgaver .

Socialtilsyn Syd fører også tilsyn med, om

tilbuddet dokumenterer og følger op på magt-

anvendelse med henblik på løbende læring og

forbedring . Registreringerne er nemlig et vigtigt

redskab til tilbuddets egen refleksion over og

læring af, hvordan fremtidige indgreb kan und-

gås ved brug af socialpædagogiske metoder .

Magtanvendelse kan imidlertid også være udtryk

for, at et tilbud netop har sørget for at gribe ind

i en situation, hvor pædagogikken ikke slog til .

Det kan f .eks . være en magtanvendelse overfor et

større barn, der tyranniserer mindre børn, hvor

hensynet til et velfungerende fællesskab kræver,

at de voksne griber ind .

Ankestyrelsens principafgørelse

12-18

Det er ikke kun socialtilsynet, der fører

tilsyn (…). Hvert tilsyn har sine specielle

opgaver og kompetencer, og socialtilsy-

nets tilsyn skal tilrettelægges, så det så

vidt mulig ikke overlapper med andre

tilsyn .

Socialtilsynet fører driftsorienteret tilsyn

for at sikre, at tilbuddet fortsat har den

fornødne kvalitet og opfylder betingelser-

ne for godkendelse .

Husordener

Husordener handler også om, at enkelt-

personers rettigheder ikke skal være en

hindring for et velfungerende fællesskab .

Derfor er der i de fællesskaber, vi alle

sammen indgår i, normer og regler for,

hvordan vi skal omgås hinanden, så fæl-

lesskabet kan fungere .

Sådanne generelle “husregler” findes alle

steder, hvor flere mennesker er sammen:

f .eks . i familien, hvor man sidder ved

bordet og spiser, men også på biblioteket,

hvor man ikke larmer, fordi det forstyrrer

andres læsning .

På samme måde har også tilbuddene

adgang til at fastsætte en husorden,

hvor der kan være generelle regler om,

hvordan den enkelte skal opføre sig, så

det fællesskab, som et botilbud også er,

kan fungere .

Det kan f .eks . være en regel om, at man

ikke må spille høj musik efter kl. 22, fordi

det forstyrrer de andre borgeres natte-

søvn .

Tilbuddene skal være opmærksomme på,

at husreglerne ikke må gå videre, end for-

målet tilsiger, men omvendt kan det også

være et svigt af kollektivets rettigheder,

hvis ikke et tilbud har en husorden, der er

med til at sikre et velfungerende fælles-

skab. Tilbuddene skal derfor finde den

rette balance under hensyn til målgruppe

mv .

Det er nemlig den enkelte borgers handle-

kommune, der vurderer, om indberetninger

om magtanvendelse har betydning for fortsat

anbringelse . Borgeren kan klage over magtan-

vendelse til kommunalbestyrelsen og i visse

tilfælde Ankestyrelsen, som i konkrete afgørelser

til borgeren vurderer, om der f .eks . var hjemmel i

serviceloven til magtanvendelse .

Socialtilsyn Syds specielle opgave vedrører

derimod pædagogikken . Socialtilsyn Syd fører

driftsorienteret tilsyn med, om tilbuddets

generelle pædagogiske indsats understøtter,

at magtanvendelse så vidt muligt undgås . Det

betyder, at socialtilsynets fokus er, om tilbuddets

metoder og tilgange er konfliktnedtrappende,

eller om f .eks . manglende systematik og konsi-

stens i tilgangen til borgerne medfører uklarhed

og dermed konflikter.

Indgreb skal indberettes i kopi til Socialtilsyn

Syd, som vurderer, om indberetningerne giver

anledning til tilsynsmæssige overvejelser . Disse

overvejelser kan f .eks . være, at der er behov

for et uanmeldt tilsynsbesøg, men de kan også

medføre f .eks . påbud om at undgå unødig mag-

tanvendelse, hvis Socialtilsyn Syd vurderer, at

tilbuddet ikke forebygger magtanvendelse .

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen:

– Det er tydeligt, at lovgiver med de seneste initiativer, hvor der på først

børn- og ungeområde og dernæst voksenområdet indskrives en tydelig

hjemmel – og i nogle tilfælde pligt – til at fastsætte en husorden, har

ønsket at understøtte velfungerende fællesskaber, hvor alle borgere

trives, fordi der netop er regler om god adfærd i fællesskaber .”

Regler om socialtilsynenes opgaver i forhold til magtanvendelse

Børn og unge

Socialtilsyn Syd vurderer, om indberetnin-

gerne om magtanvendelse giver anledning

til tilsynsmæssige overvejelser . Tilsynet med

tilbuddenes anvendelse af reglerne i voksen-

ansvarsloven føres som led i det driftsorien-

terede tilsyn efter lov om socialtilsyn – dvs.

ud fra kvalitetsmodellens pædagogiske

perspektiv:

Indikator 6 .a: Tilbuddets pædagogiske ind-

sats understøtter, at magtanvendelser så vidt

muligt undgås

Indikator 6 .b: Tilbuddet kan håndtere even-

tuelle magtanvendelser ved at dokumentere

og følge op på disse med henblik på løbende

læring og forbedring af indsatsen

Hvis der er begrundet mistanke om, at der er

foretaget en handling, der er undergivet påta-

le, herunder et eventuelt strafansvar (…) skal

socialtilsynet vurdere, om indberetningen

giver anledning til tilsynsmæssige overvejel-

ser, herunder om der er rettet henvendelse til

politiet

Voksne

Socialtilsyn Syd vurderer, om indberetnin-

gerne om magtanvendelse giver anledning til

tilsynsmæssige overvejelser, jf . kvalitetsmo-

dellen:

Indikator 6 .a: Tilbuddets pædagogiske ind-

sats understøtter, at magtanvendelser så vidt

muligt undgås

Indikator 6 .b: Tilbuddet kan håndtere even-

tuelle magtanvendelser ved at dokumentere

og følge op på disse med henblik på løbende

læring og forbedring af indsatsen

· Magtanvendelse

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Nyt fokusområde i Socialtilsyn Syd:

Indberetning af

magtanvendelse

Både Socialtilsyn Syd og tilbuddene skal lære af hver eneste magtanvendelse .

Derfor satte Socialtilsyn Syd i 2018 gang i ny systematik omkring indberetningerne .

Som

Figur 1

viser, har Socialtilsyn Syd i årene

2016–2018 oplevet en svag stigning i antal indbe-

rettede magtanvendelser . Formentligt hovedsa-

geligt – men vi har ikke dokumentation for dette

– grundet et øget fokus både fra Socialtilsyn Syd

og tilbuddene selv på at få indberettet magtan-

vendelserne korrekt .

Det samlede antal magtanvendelser fordelte sig i

2018 på følgende måde:

• Antal magtanvendelser foretaget på

børne- og ungetilbud:

1.349

• Antal magtanvendelser foretaget på

voksentilbud:

1.263

Magtanvendelser på voksentilbud er indberettet

på tre forskellige skemaer . (Forhåndsgodkendte

magtanvendelser, f .eks . brug af stofsele, kan

indeholde op til 30 enkeltstående indgreb .)

• Antal forhåndsgodkendte

magtanvendelser:

181

• Antal ikke-forhåndsgodkendte

magtanvendelser:

1.070

•

Antal flytninger til særlige botilbud

uden samtykke:

Hvilke tilbud kan indberette magt

Socialtilsyn Syd førte i 2018 tilsyn med i alt 466

sociale tilbud. Heraf kunne Socialtilsyn Syd

modtage indberetninger af magtanvendelse fra

351 tilbud. Målgruppen for resten af tilbuddene –

kvindekrisecentre, herberger, stof- og alkoholbe-

handlingstilbud samt psykiatriske botilbud – er

der som altovervejende hovedregel ikke hjem-

mel til at anvende magt overfor .

Bliver alle magtanvendelser indberettet?

Socialtilsyn Syd fører tilsyn med, om tilbuddet

dokumenterer og følger op på magtanvendelse

med henblik på løbende læring og forbedring .

Registreringerne er et vigtigt redskab til tilbud-

dets egen refleksion over og læring af, hvordan

fremtidige indgreb kan undgås ved brug af

socialpædagogiske metoder .

Hvis Socialtilsyn Syd ikke modtager indberet-

ninger fra et tilbud, kan det være udtryk for, at

tilbuddet ikke anvender magt og ikke behøver

anvende magt. Men det kan også skyldes, at

tilbuddet ikke dokumenterer indgreb .

figur 2

(se s . 38 øverst) ses, hvad vi pt . ved om

indberetninger af magtanvendelser i Socialtilsyn

Syd i 2018 .

Figur 1: Antal indberettede magtanvendelser 2016-2018

2612

2500

Indberettede magtanvendelser

2000

1500

1000

500

2016

Kilde: Socialtilsyn Syd

1933

2279

2017

2018

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Figur 2: Antal indberettede magtanvendelser

i 2018 – fordeling mellem børn-, unge- og

voksenområdet.

Børn- og ungeområdet:

1 .349 indgreb (52 %)

Figur 3: Antal af tilbud, der indberetter.

157 tilbud (45 %)

indberettede

Voksenområdet:

1 .263 indgreb (48 %)

Figuren viser, at indberetningerne af

magtanvendelse fordeler sig nogenlunde

ligeligt mellem børn- og unge- og

voksenområdet .

194 tilbud (55 %)

indberettede ikke

Figuren viser, at ud af de 351 tilbud, hvor der er

lovhjemmel til at foretage magtanvendelse, er

det nogenlunde halvdelen, der har indberettet

magtanvendelser .

Figur 4: Antal af tilbud, der indberettede i 2018 – sammenligning

mellem børn-, unge og voksentilbud.

140

120

100

Børn- og

ungetilbud,

der har

indberettet

Børn- og

ungetilbud,

der ikke har

indberettet

Voksentilbud,

der har

indberettet

121

Voksentilbud,

der ikke har

indberettet

Figuren viser, at 79 børn- og ungetilbud ud af i alt 152 tilbud, som kan indberette,

i 2018 har indberettet magtanvendelse . Det svarer til 52 % . På voksenområdet

indberetter 39 %. Hvad denne forskel skyldes, ved vi ikke.

· Magtanvendelse

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Ny praksis med kvitteringsskrivelser

Indberetningerne til Socialtilsyn Syd indeholder

mange informationer, som er vigtige for tilsyns-

opgaven og tilbuddenes udvikling . Derfor har

Socialtilsyn Syd i 2018 påbegyndt en udvikling af

praksis vedrørende magtanvendelse .

Det betyder, at alle tilbud, der har indberettet

magtanvendelse, fra 2 . halvår 2018 har modta-

get en kvitteringsskrivelse, hvoraf det fremgår,

hvor mange indberetninger, der er modtaget

fra tilbuddet den seneste måned, og om der er

opmærksomhedspunkter til indberetningerne,

f .eks . hvis de er indberettet for sent .

Fra 2019 vil også tilbud, der ikke har indberettet

magtanvendelse, modtage en skrivelse om, at

Socialtilsyn Syd ikke har modtaget indberetnin-

ger . Dermed øges tilbuddenes fokus på registre-

ring og indberetning .

Formålet med Socialtilsyn Syds praksisudvikling

i ensartethed og systematik i tilbagemeldingerne

er at fastholde og udvikle tilbuddenes kvalitet

vedrørende den pædagogiske forebyggelse,

dokumentation og efterfølgende læring.

Kvitteringsskrivelserne vil derfor fortsat blive

brugt i den dialog, Socialtilsyn Syd har med

tilbuddene, og den systematiske og ensarte-

de tilgang til tilsyn med magtanvendelse vil

blive yderligere udbygget i løbet af 2019, så der

udvikles flere redskaber til brug i dialogen om

kvaliteten .

F .eks . kan data med tiden blive så tilstrækkeli-

ge, at de kan bruges til sammenligning mellem

forskellige tilbuds antal af indgreb, så kvalite-

ten højnes på baggrund af den samlede viden,

Socialtilsyn Syd har .

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

STS+

– Vi kan mere,

end vi skal

STS+ er Socialtilsyn Syds varemærke, når vi løser opgaver for kommuner,

organisationer og tilbud, der ligger udover myndighedsopgaven . Socialfaglige,

juridiske og økonomiske kompetencer forenes efter kundernes behov.

Folketinget har i lov om socialtilsyn givet de fem

socialtilsyn mulighed for at tilbyde “konsulentbi-

stand og undervisning relateret til socialtilsynets

tilsynsfaglige, socialfaglige eller sundhedsfaglige

viden til en kommune, en region eller et tilbud”

(§3) .

Socialtilsyn Syd løser opgaver efter denne para-

graf i STS+. Alt efter opgavernes indhold sam-

mensætter STS+ det stærkeste hold af konsu-

lenter, som fagligt set matcher opgaveløsningen

bedst muligt .

· STS+

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

– Det kan vi gøre, da vores cirka 70 tilsynskon-

sulenter alle har relevante faglige grunduddan-

nelser, som socialrådgivere, (social-)pædagoger,

sygeplejesker og lærere, og derudover diverse

efter- og videreuddannelser samt flere års erfa-

ring at trække på . Sammen med vores juridiske

og økonomiske kompetencer har vi opbygget

et stort erfarings- og sammenligningsgrundlag,

siger koordinator på STS+, Dorthe Vinggaard

Jespersen .

Kunderne oplever stor tilfredshed med STS+’

arbejde . F .eks . udtaler Frederiksberg Kommune,

at “Vores erfaring med Socialtilsyn Syd fra deres

almindelige tilsynsvirksomhed er, at de er meget

dialogbaserede . Det var de også i forhold til os

som kunde .”

Middelfart Kommune siger, at “Vi valgte STS+,

fordi Socialtilsyn Syd i forvejen har stor trovær-

dighed og tillid, både hos kommunen, tilbuddet

og de pårørende .”

– Vi løser opgaver for både kommuner, regio-

ner, private organisationer og tilbud . Kontakt

os gerne – også uforpligtende . Vi er glade for at

kunne benytte de erfaringer, vi har gjort os med

at føre tilsyn på forskellige tilbud med forskellige

målgrupper, metoder og pædagogiske tilgange,

og overføre erfaringerne til andre, relaterede

områder, siger Dorthe Vinggaard Jespersen .

Når STS+ løser konsulentopgaver på tilbud, hvor

Socialtilsyn Syd også er myndighed, er Socialtil-

syn Syd som myndighed naturligvis forpligtet til

at benytte den viden i myndighedsarbejdet, som

konsulenterne opnår i STS+ .

– Det er en del af vores faglighed, og det er vi

også meget tydelige på overfor kunderne . Når

der er kunder, som alligevel vælger os, kan det

vel godt tolkes som en tillidserklæring til Social-

tilsyn Syds måde som myndighed at forvalte den

dialogbaserede tilgang, siger Dorthe Vinggaard

Jespersen .

STS+ tilbyder at løse opgaver indenfor

følgende områder:

• Kvalitetsvurdering af dagpleje, børnehaver og

vuggestuer

•

Certificering og kvalitetsvurdering af pleje-

hjem, herunder lovpligtige tilsyn

• Særlige udredninger i komplekse sager for

tilbud eller myndighedsudøver

• Kvalitetsvurdering af danskuddannelse for

voksne udlændinge, herunder lovpligtige

tilsyn

•

Kvalitetsvurdering af beskyttet beskæftigelse

samt aktivitets- og samværstilbud (§103 og

§104)

• Seminarer, kurser og ad hoc-opgaver

• Overblik/opsamling af udførte tilsyn til en

driftsherre – kommunal som privat

Udviklingen i Socialtilsyn Syds indtægter jf. § 3 i lov om socialtilsyn (andre ydelser)

i perioden 2015-2018

1 .626 .000

2015

Kroner

2016

2017

2018

576 .000

307 .000

34 .000

Kilde: Socialtilsyn Syd

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Faaborg-Midtfyn Kommune:

Meget professionelt tilsyn

med vores plejehjem

STS+ har i 2018 lavet certificeringsrapporter

på tre plejehjem i Faaborg Midtfyn Kommune

og kvalitetsvurderingsrapporter på seks andre

plejehjem . Opgaven består af ét anmeldt og ét

uanmeldt tilsyn pr . plejehjem, rapporter for hvert

enkelt besøg, to afsluttende, samlede rapporter

for henholdsvis de anmeldte og de uanmeldte

tilsyn og et årligt, opsamlende møde .

Kvalitetsvurderingerne tager udgangspunkt i

kvalitetsmodellen for de sociale tilsyn, i kommu-

nens behov og i gældende lovgivning . Tilsynene

består af interview, observationer og gennem-

gang af dokumentation . Tilgangen er dialogba-

seret og anerkendende .

Leder af de kommunale plejehjem i Faaborg-Midt-

fyn Kommune Helle Liedecke siger, at kommunen

med STS+ får “et fagligt professionelt stykke

arbejde, hvor forvaltningen og politikerne kan se,

at der er arbejdet til bunds med kvaliteten .”

– STS+ laver faglige og saglige undersøgelser . De

får interviewet medarbejdere, ledere, pårørende

og borgere . Den måde, de griber det an på, bety-

der, at vi er sikre på, at de også får udtalelser fra

vores svage borgere . Det tager de sig tid til . De får

sat gang i nogle gode, faglige diskussioner blandt

medarbejdere og får samlet op på ledelsesplan,

siger hun .

Helle Liedecke glæder sig over, at Faaborg

Midtfyn Kommune med STS+ får et tilsyn på de

kommunale plejehjem, der er på samme niveau

som de socialfaglige institutioner .

– Det er megagodt, at de kan omsætte kvali-

tetsmodellen til plejehjemmene . Jeg føler mig

tryg ved, at når de siger, det er i orden, så er det

i orden . Og tryg ved, at hvis de siger, der er et

udviklingspotentiale, så er der det også, siger

Helle Liedecke.

Frederiksberg Kommune:

Høj faglig værdi i nyt koncept

for tilsyn med §103 og §104

udarbejdet i samarbejde med STS+

Frederiksberg Kommune oprettede i 2015 et nyt,

moderne §103- og §104-tilbud og fordoblede

dermed antallet af egne, kommunale §103- og

§104-pladser . Kommunen satte samtidig meget

ambitiøse faglige mål både for indsatsen på det

nye – store – tilbud og for tilsynet med tilbud-

det . Kommunen søgte derfor i 2017 en ekstern

leverandør, der kunne understøtte medarbej-

derne i at udvikle et koncept, hvor man både

kunne planlægge og udføre tilsynsbesøgene ud

fra Kvalitetsmodellen, kunne foretage de faglige

vurderinger og analysere de fundne data og

kvaliteten .

Pædagogisk konsulent i Socialafdelingen,

psykiatri, Eilen Bengtsson, som konkret skulle

oplæres i at udføre tilsynet, og som sammen

med STS+ stod for udviklingen af konceptet, fik

god hjælp fra STS+ .

– Jeg blev håndholdt ført ind i den verden, som

kvalitetsmodellen og det socialfaglige tilsyn

består af . Ledelsen på tilbuddet oplevede at få

stillet nogle helt andre typer spørgsmål end van-

ligt, og det gav anledning til mange refleksioner,

siger hun .

At det blev STS+, kommunen valgte at entrere

med, havde ifølge Eilen Bengtsson en kæmpe

fordel:

– Vores erfaring fra Socialtilsyn Syd fra deres

almindelige tilsynsvirksomhed er, at de er meget

dialogbaserede . Det var de også i forhold til os

som kunde . Ikke at der er frit valg på alle hylder,

der er en hardcore tilgang til de faglige vurde-

ringer – Men altid med åbenhed overfor at se

tingene fra andre sider, siger Eilen Bengtsson .

· STS+

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Middelfart Kommune:

Vi støtter os rigtigt meget

op ad STS+’ faglige udredning

i en særlig kompleks sag

Middelfart Kommune benyttede i 2018 STS+

til at udarbejde en udredning og komme med

anbefalinger i en borgersag, hvor både kommu-

nen, tilbuddet og pårørende var i tvivl om, hvad

der var det rette tilbud for borgeren . Udrednin-

gen bestod af gennemgang af fagligt materiale,

interview og observationer, herunder analyse og

vurdering af myndighedshåndteringen .

Myndighedssagsbehandler og faglig koordinator

Helle Emde fortæller, at kommunen med STS+

fik nye og uvildige øjne på hele forløbet omkring

borgeren .

– Vi valgte STS+, fordi Socialtilsyn Syd i forvejen

har stor troværdighed og tillid, både hos kom-

munen, tilbuddet og de pårørende . Tilgangen

var, at alle vi tre parter havde en udfordring i

fællesskab, som vi skulle finde ud af, hvordan vi

kunne tackle, siger Helle Emde.

At vælge STS+ gav rigtig god mening, fordi

konsulenterne kunne trække på deres tilsyns-

faglige viden og erfaring med både målgruppen

og kompleksiteten i sådanne sager – samtidig

med, at STS+ benyttede den viden, der i forvejen

lå om tilbuddet fra det normale tilsynsarbejde .

Der var undervejs ifølge Helle Emde et “utroligt

godt” samarbejde med STS+ . Et samarbejde, der

også indbefattede, at man kunne ændre kurs i

opgaven, i takt med at virkeligheden gjorde det

samme .

– STS+ er kommet med nogle anbefalinger, som

har givet os som myndighed nye redskaber, vi

kan handle ud fra . Virkeligheden udvikler sig hele

tiden, men hele den tilgang til borgeren, som lå

i rapporten, støtter vi os stadig rigtigt meget op

ad, siger Helle Emde.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Socialtilsyn Syd i tal

Socialtilsyn Syd 2016-2018

–

fortalt med tal

Ved udgangen af 2018 har Socialtilsyn Syd haft

tre års almindelig drift. I dette kapitel præsen-

teres en række figurer og tabeller, som viser

omfanget og karakteren af det tilsynsarbejde,

som Socialtilsyn Syd har udført i de tre års

tilsynsaktiviteter overfor både plejefamilier og

tilbud .

Sagt helt enkelt viser tallene, at Socialtilsyn Syd

gør det, vi skal . Vi godkender tilbud og plejefami-

lier, gennemfører både anmeldte og uanmeldte

tilsynsbesøg – og vi udsteder sanktioner, når vi

vurderer, at det er nødvendigt .

Tallene viser samtidig nogle udviklingstendenser

over denne treårsperiode . Først og fremmest at

Socialtilsyn Syd aflægger flere og flere tilsyns-

besøg og dermed følger bedre med i, om tilbud

og plejefamilier fortløbende har den fornødne

kvalitet . Tallene viser også, at Socialtilsyn Syd i

stigende omfang anvender uanmeldte tilsyns-

besøg – og at vi desuagtet (eller måske derfor!)

fortsat udsteder relativt få sanktioner overfor

plejefamilier og tilbud .

Endelig viser tallene, at der i forhold til sagsbe-

handlingstiden er plads til forbedringer både

hvad angår nyansøgninger og afrapporteringer

fra driftsorienterede tilsynsbesøg.

Figur 1

viser, at antallet af sociale tilbud og ple-

jefamilier, Socialtilsyn Syd har ført tilsyn med fra

2016 til 2018, har været (meget) svagt faldende .

Faldet i antal plejefamilier behandles særskilt i

kapitlet Plejefamilier under lup .

Antal nygodkendelser af tilbud i 2016 omfatter

ikke centerkonstruktioner, der blev omlagt, og

regodkendelser af de 10 alkoholtilbud, som

Socialtilsyn Syd fik tilsynskompetencen for fra 1.

januar 2016 .

Figur 2

viser udviklingen i nygodkendelser af

plejefamilier og sociale tilbud, der blev godkendt

af Socialtilsyn Syd i 2018 .

Kun cirka to ud af tre ansøgninger om at blive

plejefamilie ender med en godkendelse . Dette

skyldes primært, at en stor del af ansøgerne

trækker deres ansøgning tilbage i ansøgnings-

processen .

Figur 1: Antal

plejefamilier og tilbud

i perioden 2016–2018

1800

1600

1400

1200

Antal

1000

800

600

400

200

Plejefamilier

Voksentilbud

Børn- og ungetilbud

322

316

301

165

162

157

1550

1500

1450

2016

2017

2018

· Socialtilsyn Syd i tal

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Figur 2: Antal

nye godkendelser

fordelt på tilbudstype for perioden 2016–2018

120

100

Antal nygodkensler

Plejefamilier

Voksentilbud

Børn- og ungetilbud

100

2016

2017

2018

Næsten alle ansøgninger om oprettelse af

voksen eller børne- og ungetilbud ender med

en godkendelse . Det sker meget sjældent, at en

ansøgning om godkendelse som tilbud trækkes

tilbage .

Faldet i antal godkendelser på familieplejeom-

rådet behandles særskilt i kapitlet Plejefamilier

under lup (se s . 8-19) .

Figur 3

viser udviklingen i Socialtilsyn Syds til-

synsaktivitet i perioden 2016 til 2018 på plejefa-

milieområdet samt forholdet mellem anmeldte

og uanmeldte tilsynsbesøg .

Udviklingen viser, at Socialtilsyn Syd har opfyldt

sin målsætning om, at omfanget af uanmeldte

tilsynsbesøg på familieplejeområdet skulle stige

i både 2017 og yderligere i 2018 . De uanmeld-

te tilsyn er – som en del af det risikobaserede

tilsyn – blevet et naturligt arbejdsredskab for

Socialtilsyn Syd på linje med anmeldte besøg . En

spørgeskemaundersøgelse blandt plejefamilier i

2017 viste, at uanmeldte besøg for langt de fleste

plejefamilier gav god mening, og at plejefami-

lierne oplevede dem som relevante for deres

godkendelse som plejefamilie .

Figur 3: Antal gennemførte

anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg hos plejefamilier

for perioden 2016 til 2018

1800

1600

1400

Antal tilsynsbesøg

1200

1000

800

600

400

200

Anmeldte tilsynsbesøg

Uanmeldte tilsynsbesøg

575

712

1555

1546

1663

2016

2017

2018

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Figur 4: Antal gennemførte

anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg hos

voksentilbud

for perioden 2016–2018

500

450

400

350

300

250

200

150

100

Anmeldte tilsynsbesøg

Uanmeldte tilsynsbesøg

187

251

333

329

338

459

2016

2017

2018

Figur 4

viser udviklingen i Socialtilsyn Syds

tilsynsaktivitet i perioden 2016 til 2018 på vok-

sentilbud samt forholdet mellem anmeldte og

uanmeldte tilsynsbesøg .

Figuren viser dels en betydelig stigning i antallet

af uanmeldte tilsyn og dels, at Socialtilsyn Syds

målsætning om ikke at lade antallet af anmeldte

tilsynsbesøg falde i takt med, at de uanmeldte

tilsynsbesøg voksede, har været succesfuld .

Socialtilsyns Syds mål var – og er – at komme

både uanmeldt og anmeldt, komme oftere og –

hvilket selvfølgelig ikke fremgår af figuren – redu-

cere tilsynsbesøgets varighed og hver gang blive

bedre til kun at bede om relevant materiale .

Figur 5

viser udviklingen i Socialtilsyn Syds til-

synsaktivitet i perioden 2016 til 2018 på børn- og

ungetilbud samt forholdet mellem anmeldte og

uanmeldte tilsynsbesøg .

Niveauet af uanmeldte tilsynsbesøg på børn- og

ungetilbud var allerede før 2016 blevet forøget .

Der er – set over de tre år fra 2016 til 2018 – et

nogenlunde stabilt leje i antal uanmeldte til-

synsbesøg, mens antallet af anmeldte tilsyn har

været svagt faldende .

Figur 5: Antal gennemførte

anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg hos

børn- og ungetilbud

for perioden 2016-2018

500

450

400

350

300

250

200

150

100

Anmeldte tilsynsbesøg

Uanmeldte tilsynsbesøg

179

150

169

291

315

267

2016

2017

2018

· Socialtilsyn Syd i tal

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Figur 6: Antal

udstedte påbud

fordelt på tilbudstype for perioden 2016–2018

Antal påbud

2016

2017

2018

Plejefamilier

Voksentilbud

Børn- og ungetilbud

Figur 6

viser udviklingen i udstedte påbud for

plejefamilier og sociale tilbud i perioden 2016–

2018 . I perioden er der udstedt henholdsvis 42

påbud til plejefamilier, 10 påbud til voksentilbud

og 16 påbud til børn- og ungetilbud .

Den dialogbaserede tilgang, som Socialtilsyn

Syd benytter i sine tilbud betyder, at niveauet

for antallet af påbud er lavt og faldende . F .eks .

var der kun 11 påbud i de i alt 1442 plejefamilier

i 2018 . Det skal dog understreges, at det med så

små tal er svært at fortolke meget firkantet på

udviklingen af påbud på de forskellige tilbud og

plejefamilier .

tabel 1

ses baggrunden for iværksatte påbud .

Den hyppigste årsag er temaet om familiestruk-

tur og familiedynamik, der dækker over en

kvalitetsnedgang, der ofte kan skyldes udefra-

kommende ting: samlivsophør, kritisk sygdom,

dødsfald i familien mm .

Tabel 1:

Baggrunden for iværksatte påbud

i relation til kvalitetsmodellens temaer

for perioden 2016–2018

2016

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse/Familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Økonomi

2017

2018

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Figur 7: Antal

iværksatte skærpede tilsyn

fordelt på tilbudstype for perioden 2016–2018

Antal skærpede tilsyn

2016

2017

2018

Plejefamilier

Voksentilbud

Børn- og ungetilbud

Figur 7

viser udviklingen i antal iværksatte skær-

pede tilsyn for plejefamilier og sociale tilbud i

perioden 2016–2018 . I perioden er der iværksat

6 skærpede tilsyn på plejefamilier, 4 skærpede

tilsyn på voksentilbud og 2 skærpede tilsyn på

børne- og unge tilbud .

Den dialogbaserede tilgang, som Socialtilsyn Syd

benytter i sine tilbud, betyder, at niveauet for

antallet af iværksatte skærpede tilsyn er lavt og

faldende . F .eks . var der kun ét iværksat skærpet

tilsyn i de 1442 plejefamilier i 2018 . Det skal dog

understreges, at med så små tal er det svært at

fortolke meget firkantet på udviklingen af påbud

på de forskellige tilbud og plejefamilier .

Nedenfor i

tabel 2

vises baggrunden for de

iværksatte skærpede tilsyn i relation til kvalitets-

modellens temaer .

Figur 8

viser udviklingen i antal tilbagekaldte

godkendelser for plejefamilier og sociale tilbud

i perioden 2016–2018 . I perioden er der tilbage-

kaldt henholdsvis 11 godkendelser på plejefami-

lier og én godkendelse på børn- og ungetilbud .

Der er ikke tilbagetrukket nogle godkendelser på

voksentilbud i perioden .

Den dialogbaserede tilgang, som Socialtilsyn

Syd benytter i sine tilbud betyder, at niveauet for

antallet af tilbagetrukne godkendelser er lavt .

Det skal dog understreges, at med så små tal er

det svært at fortolke meget firkantet på udviklin-

gen .

Tabel 2:

Baggrund for skærpede tilsyn

i relation til temaer for perioden 2016–2018

2016

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse/Familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Økonomi

2017

2018

· Socialtilsyn Syd i tal

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Figur 8: Antal

tilbagekaldte godkendelser

fordelt på tilbudstype for perioden 2016–2018

Antal tilbagekaldte godkendelser

2016

2017

2018

Plejefamilier

Voksentilbud

Børn- og ungetilbud

Tabel 3:

Baggrunden for iværksatte påbud

i relation til kvalitetsmodellens temaer

for perioden 2016–2018

2016

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse/Familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Økonomi

2017

2018

Tabel 4:

Sagsbehandlingstider

ved behandling af ansøgning om godkendelse

for

plejefamilier

i perioden 2016–2018

2016

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

25% af alle ansøgninger om nygodkendelse ligger under en

sagsbehandlingstid på

50% af alle ansøgninger om nygodkendelse ligger under en

sagsbehandlingstid på

75% af alle ansøgninger om nygodkendelse ligger under en

sagsbehandlingstid på

14 uger

10 uger

14 uger

18 uger

2017

11 uger

8 uger

10 uger

12 uger

2018

11 uger

8 uger

10 uger

13 uger

Tabel 4

viser udviklingen i Socialtilsyn Syds sags-

behandlingstid for plejefamilier i perioden 2016

til 2018 . I tabellen medregnes kun ansøgninger,

hvor ansøger blev godkendt som plejefamilie .

I tabellen ses både den gennemsnitlige sags-

behandlingstid fordelt på år samt den længste

sagsbehandlingstid opgjort i intervaller af

ansøgninger . Tabellen viser f .eks ., at 25% af alle

ansøgninger blev sagsbehandlet på maksimalt 8

uger i både 2017 og 2018 .

Socialtilsyn Syd har haft som målsætning, at

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for

plejefamilieansøgninger – ligesom den længste

sagsbehandlingstid for 75% af ansøgningerne

– nedbringes til 10 uger . Denne målsætning er

desværre ikke helt nået i 2018 . I løbet af foråret

2019 fremlægger Børne- og Socialministeren en

ny bekendtgørelse om godkendelsesforløbet for

nye plejefamilier, som skal gælde fra 1 . juli . Der-

for kan Socialtilsyn Syd på nuværende tidspunkt

ikke sige, hvor lange sagsbehandlingstiderne

forventes at blive i 2019 .

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 5:

Sagsbehandlingstider

ved behandling af ansøgning om godkendelse for

voksentilbud og børn- og ungetilbud

i perioden 2016–2018

2016

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

25% af alle ansøgninger om nygodkendelse ligger under en

sagsbehandlingstid på

50% af alle ansøgninger om nygodkendelse ligger under en

sagsbehandlingstid på

75% af alle ansøgninger om nygodkendelse ligger under en

sagsbehandlingstid på

22 uger

9 uger

11 uger

13 uger

2017

17 uger

10 uger

14 uger

20 uger

2018

24 uger

13 uger

21 uger

25 uger

Tabel 5

viser udviklingen i Socialtilsyn Syds

sagsbehandlingstid for både voksentilbud og

børne- og unge tilbud i perioden 2016 til 2018 .

Tabellen indeholder sagsbehandlingstider for de

ansøgninger, hvor ansøger blev godkendt som

socialt tilbud .

Den gennemsnitslige sagsbehandlingstid

for tilbud er meget svingende set i forhold til

sagsbehandlingstiden for plejefamilier . Det at

ansøge om godkendelse som tilbud er en meget

håndholdt proces, der kan indeholde mange

overvejelser og dialog omkring (justeringer af)

målgrupper, fysiske rammer, tilsynsmæssig

organisering mm . Derfor er der heller ikke fra

Socialtilsyn Syds side en norm for sagsbehand-

lingstiden for sociale tilbud .

Figur 9

viser udviklingen i den tid, der går fra

Socialtilsyn Syd har aflagt et tilsynsbesøg til

resultatet af tilsynsbesøget er offentliggjort på

Tilbudsportalen .

Udviklingen vedrører perioden 2016–2018 og

viser, at den periode, der går fra tilsynsbesøg

til endeligt resultat, til stadighed er faldende .

På plejefamilieområdet ses der et markant fald

fra 47 dage i 2016 til 14 dage i 2018 . En del af

årsagen til dette er, at Socialtilsyn Syd i perioden

langt hen ad vejen har fået optimeret afrapporte-

ringsprocessen i forbindelse med tilsynsbesøg .

At perioden – og dermed de enkelte tilsynskon-

sulenters arbejde med de enkelte rapporter – er

kortet væsentligt ned, er en af årsagerne til, at

det kan lykkes Socialtilsyn Syd at foretage flere

både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg .

Figur 9:

Tid fra tilsynsbesøg til endelig afrapportering

på Tilbudsportalen

Antal dage

Plejefamilieområdet

Tilbudsområdet

2016

2017

2018

· Socialtilsyn Syd i tal

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Indtægter

i 2018

Socialtilsyn Syd skal i hver årsrapport give en kort beskrivelse af indtægterne

i det forgangne år . I nedenstående tabel fremgår indtægter i 2018 for

Socialtilsyn Syd .

Indtægter 2018

Indtægter fra plejefamilieområdet

Indtægter fra tilbudsområdet

Indtægter jf . § 3 i lov om socialtilsyn

Indtægter i alt

27 .615 .000

24 .426 .000

1 .626 .000

53.667.000

Takster 2018

Grundtakst pr. år

0–7 pladser

8–24 pladser

25–49 pladser

≥ 50 pladser

31 .879

38 .254

63 .757

95 .636

Nygodkendelser

0–7 pladser

8–24 pladser

25–49 pladser

≥ 50 pladser

22 .179

26 .615

44 .358

66 .537

Væsentlige ændringer af eksisterende godkendelse

0–7 pladser

8–24 pladser

25–49 pladser

≥ 50 pladser

8 .183

9 .820

16 .367

24 .550

Skærpet tilsyn pr. md.

0–7 pladser

8–24 pladser

25–49 pladser

≥ 50 pladser

3 .188

2 .825

6 .376

9 .564

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

STS+

– vi kan mere,

end vi skal

I lov om socialtilsyn har Folketinget – usæd-

vanligt tydeligt i forhold til andre love om den

offentlige velfærd – tilkendegivet, at socialtilsy-

nene sideløbende med at være tilsynsmyndig-

hed kan sælge deres viden . Når et sådant “kan”

formuleres i §3 i loven, læser Socialtilsyn Syd

det nærmest som et “bør” . Derfor arbejder vi

målrettet på at opsamle og omsætte viden og

kompetencer fra vores tilsynsarbejde til andre

områder, så det bliver så interessant, at nogen vil

betale for det .

For tydeligt at skelne konsulentbistand og

undervisning fra myndighedsudøvelse og

vejledning betegner vi det STS+, når vi agerer

som konsulenter med udgangspunkt i lov om

socialtilsyn §3 .

STS+ tilbyder at løse opgaver inden for følgende

områder:

• kvalitetsvurdering af dagpleje, børnehaver og

vuggestuer

• ertificering og kvalitetsvurdering af pleje-

hjem, herunder lovpligtige tilsyn

• særlige udredninger i komplekse sager for

tilbud eller myndighedsudøver

• kvalitetsvurdering af danskuddannelse for

voksne udlændinge, herunder lovpligtige

tilsyn

• valitetsvurdering af beskyttet beskæftigelse

samt aktivitets- og samværstilbud (§ 103 og §

104)

• Seminarer, kurser og ad hoc-opgaver

• Overblik/opsamling af udførte tilsyn til en

driftsherre – kommunal som privat

Læs mere om STS+

på s . 40 inde i årsrapporten, hvor tre kommuner også

giver deres bud på, hvorfor de er tilfredse med den måde, STS+ har løst

konkrete opgaver for dem .

Se også STS+’ hjemmeside for yderligere oplysninger

www.socialtilsynsydplus.dk

Lindevej 5A · 5750 Ringe · 72 53 19 00 · socialtilsynsyd@fmk .dk · www .socialtilsynsyd .dk