Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 86
Offentligt
2119955_0001.png
Socialtilsyn Nords Årsrapport 2018
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Indholdsfortegnelse
Forord......................................................................................................................................................... 3
Resume ...................................................................................................................................................... 4
Årsrapporten.............................................................................................................................................. 7
Baggrund ................................................................................................................................................ 7
Opbygning .............................................................................................................................................. 7
Håbet med rapporten............................................................................................................................ 7
Socialtilsyn Nords rolle og ansvar ............................................................................................................. 9
Hvorfor fører socialtilsynet tilsyn.......................................................................................................... 9
Hvem fører socialtilsynet tilsyn med .................................................................................................... 9
Hvor mange fører socialtilsynet tilsyn med........................................................................................ 10
Hvordan fører socialtilsynet tilsyn ...................................................................................................... 10
Hvad gør socialtilsynet i øvrigt ............................................................................................................ 11
Den generelle kvalitet ............................................................................................................................. 12
Metode ................................................................................................................................................. 12
Børne- og ungetilbud........................................................................................................................... 12
Anbefalinger ..................................................................................................................................... 16
Tilbud for både børn, unge og voksne ................................................................................................ 16
Anbefalinger ..................................................................................................................................... 19
Voksentilbud ........................................................................................................................................ 19
Anbefalinger ..................................................................................................................................... 23
Plejefamilier ......................................................................................................................................... 23
Anbefalinger ..................................................................................................................................... 25
Understøttelse af læring ......................................................................................................................... 27
Metode ................................................................................................................................................. 27
Side
1
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Børne
–
og ungetilbud ......................................................................................................................... 28
Anbefalinger ..................................................................................................................................... 33
Voksentilbud ........................................................................................................................................ 33
Anbefalinger ..................................................................................................................................... 39
Plejefamilierne ..................................................................................................................................... 39
Anbefalinger ..................................................................................................................................... 44
Godkendelse af plejefamilier .................................................................................................................. 46
Socialtilsyn Nords produktion ................................................................................................................. 50
Opgaveportefølje ................................................................................................................................. 50
Antal besøg og tilsyn............................................................................................................................ 51
Nygodkendelser, vilkår og sagsbehandlingstider ............................................................................... 52
Sanktioner ............................................................................................................................................ 53
Tilbagekaldte godkendelser ................................................................................................................ 54
Henvendelser om bekymrende forhold ............................................................................................. 55
Socialtilsyn Nords økonomi ..................................................................................................................... 57
Bilag - Undersøgelsesskema ................................................................................................................... 60
Side
2
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Forord
Socialtilsyn Nord aflagde i 2018 i alt 2.478 tilsynsbesøg hos sociale tilbud og plejefamilier i 11 jyske
kommuner og 2 regioner. Derudover godkendte vi 19 nye tilbud og 80 nye plejefamilier. Ved
udgangen af 2018 havde vi tilsyn med 296 tilbud, der i alt har plads til 8.053 børn, unge og voksne
og 1.034 plejefamilier, der i alt har plads til 2.012 børn og unge.
På baggrund af de mange besøg kommer vi i årsrapporten med en række anbefalinger til, hvordan,
vi vurderer, kvaliteten kan udvikles yderligere hos tilbud og i plejefamilier. Det er vores håb, at
anbefalingerne kan bidrage til refleksion hos de enkelte tilbud og plejefamilier over, hvor de selv er i
forhold til anbefalingerne og tage dem til sig der, hvor det giver mening.
I 2018 havde vi et særligt fokus på, hvordan tilbud og plejefamilier understøtter læring hos børn,
unge og voksne. Formålet var først og fremmest et ønske om dialog med tilbud og plejefamilier om,
hvordan de tænker læring og konkret arbejder med det. Dernæst ønskede vi at få et overblik over
området med henblik på at komme med anbefalinger til, hvordan læring fortsat kan udvikles hos
tilbud og plejefamilier.
Endelig har vi i Årsrapport 2018 fokus på godkendelser af plejefamilier. Her kan du blandt andet
læse om, hvordan antallet af plejefamilier har udviklet sig, og hvad de er godkendt til.
Jeg vil gerne takke alle tilbud og plejefamilier for et godt samarbejde om det, der er vores fælles
kerneopgave nemlig, at de udsatte børn, unge og voksne har de bedst mulige betingelser for at
kunne fastholde og udvikle deres potentiale.
Med venlig hilsen
Sigrid Fleckner
Tilsynschef
Side
3
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0005.png
Resume
Socialtilsynet skal hvert år udgive en årsrapport om tilbuddenes kvalitet. Dette er Socialtilsyn Nords
årsrapport for 2018.
Årsrapporten skal indeholde nogle konkrete data om socialtilsynets produktion samt socialtilsynets
generelle overvejelser om kvaliteten af de tilbud og plejefamilier, der føres tilsyn med. Udover det
kan årsrapporten indeholde udvalgte fokuspunkter. Rapportens konklusioner skal indgå i
drøftelserne om rammeaftalen på det sociale område, som årligt indgås mellem
kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Endelig skal rapporten sendes til
Socialstyrelsen og lægges på Socialtilsyn Nords egen hjemmeside.
I årsrapporten for 2018 har Socialtilsyn Nord valgt to fokuspunkter. Det ene handler om, hvordan
tilbud og plejefamilier understøtter læring hos børn, unge og voksne, og det andet handler om
godkendelser af plejefamilier.
Socialtilsyn Nord førte i 2018 tilsyn med i alt 1.034 plejefamilier og 296 tilbud beliggende i 10
nordjyske kommuner og Silkeborg Kommune. De 1.034 plejefamilier er godkendt til 2.012 pladser til
børn og unge, mens de 296 tilbud er godkendt til 8.053 pladser til børn, unge og voksne.
Alle tilbud og plejefamilier fik mindst et besøg i 2018, og i alt aflagde Socialtilsyn Nords
medarbejdere 2.478 tilsynsbesøg, hvoraf de 987 var anmeldt på forhånd, og de 1.047 besøg var
uanmeldte
1
. I løbet af året blev der nygodkendt 80 plejefamilier og 19 sociale tilbud. På baggrund af
det udarbejdede Socialtilsyn Nord i 2018 i alt 1.613 tilsynsrapporter.
Der blev udstedt 3 påbud på tilbudsområdet og ingen på plejefamilieområdet. 6 plejefamilier og 1
tilbud fik inddraget deres godkendelse, mens 81 plejefamilier og 15 tilbud ophørte efter eget ønske.
Derudover bortfaldt 11 godkendelser hos plejefamilierne automatisk, fordi de ikke har haft
plejebørn anbragt tre år i træk.
Endelig modtog og behandlede Socialtilsyn Nord 277 henvendelser om bekymrende forhold.
På baggrund af en analyse, af indikatorscorerne i kvalitetsmodellen og gruppeinterviews af
Socialtilsyn Nords medarbejdere, vurderes den generelle kvalitet af tilbud og plejefamilier
1
De resterende 444 besøg var uanmeldte besøg, hvor tilbuddet/plejefamilien ikke blev truffet hjemme.
Side
4
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
overordnet som høj. På baggrund af materialet har Socialtilsyn Nord i alt 22 anbefalinger til,
hvordan kvaliteten yderligere kan udvikles på henholdsvis børne- og ungetilbud, tilbud for både
børn, unge og voksne og voksentilbud samt hos plejefamilier. Anbefalingerne fremgår af de enkelte
kapitler. Anbefalinger er for eksempel:
•
Børne -og ungetilbuddene kan have et større fokus på at inddrage børnene/de unge, så de
får medindflydelse på deres hverdag. Det gælder særligt, hvis der i tilbuddene udformes
retningslinjer eller lignende, der har indflydelse på børnene/de unges dagligdag.
•
Tilbud for både børn, unge og voksne kan have et større fokus på tilbuddenes anvendelse af
vikarer og deres kompetenceniveau, så borgerne ikke oplever at blive mødt af mange
forskellige og skiftende medarbejdere.
•
Voksentilbuddene kan have et øget fokus på at tage afsæt i borgernes behov i forhold til
vagtplanlægning, og om borgerne har tilstrækkelig kontakt til personale med relevante
kompetencer, herunder også i weekend samt aften- og nattetimer.
•
Plejefamilierne kan have et øget fokus på at inddrage plejebarnet, så de får medindflydelse
eksempelvis i udformningen af regler eller beslutninger, der vedrører dem eller deres
hverdag.
I forlængelse af 950 tilsynsbesøg (38 % af alle tilsynsbesøg) udfyldte medarbejderne hos Socialtilsyn
Nord et undersøgelsesskema (se bilag) om, hvordan de enkelte plejefamilier og tilbud understøtter
børn, unge og voksnes læring/skolegang/beskæftigelse. På baggrund af en analyse, af disse skemaer
og gruppeinterviews med medarbejderne, vurderes den generelle kvalitet for
læring/uddannelse/beskæftigelse overordnet som høj. På baggrund af materialet har Socialtilsyn
Nord i alt 19 anbefalinger til, hvordan kvaliteten yderligere kan udvikles på området fordelt på
børne- og ungetilbud, voksentilbud samt plejefamilier. Anbefalingerne fremgår af kapitlet om
læring. Anbefalinger er for eksempel:
•
Børne- og ungetilbuddene kan have fokus på, at der arbejdes med konkrete mål i forhold til
at understøtte børnene/de unges læring i relation til selvstændiggørelse. De kan for
eksempel arbejde med mål i forhold til indkøb, madlavning, privatøkonomi med mere.
•
Voksentilbuddene kan arbejde med at skabe en kultur på tilbuddene, hvor medarbejderne
taler om politik og samfundsforhold med borgerne. De kan i den forbindelse også arbejde
Side
5
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
for, at borgerne får adgang til eller løbende bliver introduceret for bøger/lydbøger eller
andre elektroniske platforme med samfundsmæssigt indhold.
•
Plejefamilierne kan have fokus på at deltage mere aktivt ved at understøtte plejebarnets
læringsbehov i forhold til privatøkonomi. Plejeforældrene kan for eksempel støtte
plejebarnet, når plejebarnet skal træffe økonomiske beslutninger ved anvendelsen af
lommepenge.
De anbefalinger, Socialtilsyn Nord kommer med, er generelle. Det vil sige, at de vil være relevante
for nogle tilbud og plejefamilier og ikke for andre. Det er selvfølgelig derfor også helt op til de
enkelte tilbud og plejefamilier, om de vil gøre brug af dem.
På baggrund af en analyse, af godkendelserne af plejefamilierne, kan det konstateres, at antallet af
godkendte plejefamilier hos Socialtilsyn Nord har ligget nogenlunde konstant på cirka 1.050 siden
2014. I 2018 var de 1.034 plejefamilier godkendt til i alt 2.012 pladser. Antallet af nygodkendelser
og tilbagekaldte godkendelser er begge faldet siden 2014. Plejefamilier i aldersgruppen 40-59 år,
som varetager plejeopgaven med optil høj belastningsgrad, udgør 79 % af de plejefamilier, som
Socialtilsyn Nord fører tilsyn med.
Side
6
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Årsrapporten
Baggrund
De fem socialtilsyn i Danmark skal én gang om året udarbejde en rapport om tilbuddenes og
plejefamiliernes kvalitet.
Rapporten skal indeholde en række konkrete data om socialtilsynets produktion og socialtilsynets
generelle overvejelser om kvaliteten i de tilbud, der er omfattet af socialtilsynet, herunder den
faglige og organisatoriske udvikling i tilbuddene.
De enkelte socialtilsyn kan derudover beslutte, at rapporten også skal indeholde overvejelser om
udvalgte fokuspunkter.
Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om rammeaftalen på det sociale område, som
årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Derudover skal den
sendes til Socialstyrelsen og lægges på Socialtilsyn Nords egen hjemmeside.
Opbygning
De konkrete data fremgår af kapitlet
Socialtilsyn Nords produktion
og de generelle overvejelser om
kvaliteten af kapitlet
den generelle kvalitet.
Socialtilsyn Nord har valgt et fokuspunkt for 2018, der handler om læring, som der kan læses om i
kapitlet
understøttelse af læring.
Derudover har de fem socialtilsyn valgt et fælles fokuspunkt, der handler om godkendelse af
plejefamilier, der kan læses om i kapitlet
godkendelse af plejefamilier.
Håbet med rapporten
Formålet med tilsynsreformen og etableringen af socialtilsynene var at løfte og understøtte
kvaliteten hos de sociale tilbud og plejefamilierne.
Årsrapporten er for Socialtilsyn Nord et vigtigt led i det arbejde.
Side
7
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Socialtilsyn Nord ser årsrapporten som en mulighed for at samle op på de mange tilsyn, som
Socialtilsyn Nord hvert år aflægger hos hvert eneste tilbud og plejefamilie i Nordjylland og Silkeborg
Kommune og udmønte den opsamling i konkrete anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes
yderligere med kvaliteten på tilbud og i plejefamilier.
De anbefalinger, Socialtilsyn Nord kommer med, er generelle. Det vil sige, at de vil være relevante
for nogle tilbud og plejefamilier og ikke for andre. Det er selvfølgelig derfor også helt op til de
enkelte tilbud og plejefamilier, om de vil gøre brug af dem.
Det håb, Socialtilsyn Nord har med rapporten, er, at den bidrager til refleksion i forhold til
anbefalingerne i de tilfælde, hvor det giver mening for det enkelte tilbud eller hos den enkelte
plejefamilie.
Side
8
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Socialtilsyn Nords rolle og ansvar
Hvorfor fører socialtilsynet tilsyn
Socialtilsyn Nord er sat i verden med det formål at sikre, at borgerne og brugerne af de sociale
tilbud og plejefamilier får en indsats, som stemmer overens med formålet i lov om social service.
Det skal ske ved en systematisk, ensartet, uvildig og faglig kompetent varetagelse af opgaven med
at godkende og føre det driftsorienterede tilsyn.
Socialtilsynet har dermed ansvaret for, at sociale tilbud og plejefamilier er generelt egnede til at
tage imod de børn, unge og voksne, som de er godkendt til og for tilbudsområdet, at der er den
rette sammenhæng mellem tilbuddets pris og kvalitet.
Hvem fører socialtilsynet tilsyn med
Socialtilsynet er organiseret i fem socialtilsyn (Nord, Midt, Syd, Øst og Hovedstaden). Socialtilsyn
Nord fører tilsyn med tilbud og plejefamilier i 10 nordjyske kommuner samt Silkeborg Kommune,
Region Nordjylland og Region Midtjylland.
Det er, i lov om socialtilsyn, beskrevet hvilke specialiserede tilbud og plejefamilier, som er omfattet.
Det drejer sig om:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Plejefamilier
Botilbud til borgere med handicap og/eller psykiske lidelser
Døgntilbud til børn og unge
Krisecentre
Forsorgshjem
Stofmisbrugsbehandlingstilbud
Alkoholmisbrugsbehandlingstilbud
Botilbudslignende boformer i form af hjælp og støtte efter lov om social service §§ 83-87,
97, 98.
BPA-arbejdsgivervirksomheder
Side
9
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Socialtilsynet har ikke tilsyn med den enkelte borger (det personrettede tilsyn). Det skyldes, at
udgangspunktet for det personrettede tilsyn er den enkelte borgers situation i modsætning til det
driftsorienterede tilsyn, der vedrører tilbuddets generelle kvalitet. Det personrettede tilsyn
varetager kommunerne.
Hvor mange fører socialtilsynet tilsyn med
I 2018 førte Socialtilsyn Nord tilsyn med i alt 1.034 plejefamilier og 296 tilbud beliggende i de 10
nordjyske kommuner og Silkeborg Kommune. De 1.034 plejefamilier er godkendt til 2.012 pladser til
børn og unge og de 296 tilbud er godkendt til 8.053 pladser til børn, unge og voksne.
Socialtilsyn Nord førte tilsyn ved at aflægge 2.478 tilsynsbesøg, hvoraf de 987 var anmeldt på
forhånd, og de 1.047 besøg var uanmeldte. På den baggrund udarbejdede Socialtilsyn Nord i 2018 i
alt 1.613 tilsynsrapporter.
Endelig har Socialtilsyn Nord i 2018 behandlet 277 henvendelser om bekymrende forhold.
Der kan læses mere om tal og aktiviteter i kapitlet om
Socialtilsyn Nords produktion.
Hvordan fører socialtilsynet tilsyn
Socialtilsynet skal både føre kontrol med forholdene i tilbuddet eller plejefamilien og indgå i dialog
med henblik på at bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten.
For at sikre et professionelt og ensartet tilsyn i hele landet godkender og fører de fem socialtilsyn
tilsyn efter en fælles lovbestemt kvalitetsmodel, der er opdelt i otte temaer:
1. Uddannelse og beskæftigelse
2. Selvstændighed og relationer
3. Målgrupper, metoder og resultater
4. Sundhed og trivsel
5. Organisation og ledelse (tilbud)/Familiestruktur og familiedynamik (plejefamilier)
6. Kompetencer
7. Fysiske rammer
8. Økonomi
Side
10
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Temaerne er uddybet i kriterier og indikatorer. Kvalitetsmodellen skal anvendes ved vurderingen af
alle tilbud og plejefamilier, der er omfattet af socialtilsynets tilsyn. En kvalitetsvurdering med afsæt i
kvalitetsmodellen følges som udgangspunkt op af en tilsynsrapport, som sendes til tilbuddet og
plejefamilien.
Hvad gør socialtilsynet i øvrigt
Foruden at føre kontrol og indgå i dialog med tilbud og plejefamilier om deres kvalitet, indgår
socialtilsynet i en række aktiviteter med henblik på at bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten
hos tilbud og plejefamilier.
I 2018 har socialtilsyn blandt andet afholdt tre årsmøder for plejefamilier, to udviklingsfora for
ledere af sociale tilbud og erfa-møde for jurister og advokater. Derudover har der været afholdt
samarbejdsmøder med kommuner og regioner, samt med andre myndigheder som for eksempel
politiet. Endelig har der været dialogmøder med forskellige interessenter på området, som for
eksempel interesseorganisationer.
Socialtilsynet har mulighed for at udbyde tilkøbsydelser, der relaterer sig til tilsynets tilsynsfaglige
eller socialfaglige viden. I 2018 har Socialtilsyn Nords tilkøbsydelser for eksempel været tilsyn med
dagtilbud, kurser om værgemålsregler og konsulentopgaver, for eksempel i form af besigtigelse af
fysiske rammer.
Side
11
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Den generelle kvalitet
Kapitlet omhandler en vurdering af den generelle kvalitet på baggrund af udviklingstendenserne fra
2017 til 2018 hos tilbud og plejefamilier.
Metode
Tilbudstyperne er opdelt i fire kategorier:
1. Børne- og ungetilbud
2. Tilbud til børn, unge og voksne
3. Voksentilbud
4. Plejefamilier
Socialtilsyn Nord finder det relevant at opdele kvalitetsvurderingen i ovenstående kategorier, da
tilbuddenes lovmæssige handlemuligheder og tilsynskriterier kan variere ud fra, om de er godkendt
til børn eller voksne.
Kvaliteten og udviklingen er belyst ved hjælp af indikatorbedømmelserne fra kvalitetsmodellen, som
socialtilsynet har bedømt i tilsynsrapporterne i forbindelse med tilsyn hos tilbuddene eller
plejefamilierne. Der er lavet en gennemsnitlig bedømmelse af indikatorerne indenfor hver af de fire
ovenstående kategorier for henholdsvis 2017 og 2018, hvilket har muliggjort en synliggørelse af
udviklingstendenser. Disse er suppleret med fokusgruppeinterviews med tilsynskonsulenter,
økonomer og jurister i Socialtilsyn Nord samt en gennemgang af udviklingspunkterne og stikprøver
af begrundelserne for indikatorbedømmelserne.
På baggrund af de indhentede kvantitative og kvalitative date kommer Socialtilsyn Nord med
anbefalinger til, hvordan tilbud og plejefamilier kan forbedre kvaliteten.
Børne- og ungetilbud
Kategorien børne- og ungetilbud indeholder tilbud, som udelukkende har en godkendelsesramme
indenfor aldersgruppen 0-18 år og eventuelt med efterværn frem til 23 år. Den repræsenterer
tilbudstyper som private opholdssteder, døgninstitutioner, sikrede institutioner og aflastningstilbud.
Side
12
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt (indikator 4a)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 4.a er faldet fra 4,6 til 4.3. Scoren er fortsat på et højt
niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at børne- og ungetilbuddene
er gode til at sikre, at børnene og de unge bliver hørt, respekteret og anerkendt. Indhentet data
kan indikere nogle årsager til faldet i indikatorscoren. På den baggrund vurderer Socialtilsyn Nord,
at der er et udviklingspotentiale i forhold til, at medarbejderne og ledelsen i dagligdagen beskriver
børnenes/de unges problemstillinger med respekt og anerkendelse i deres skriftlige
dokumentation. Yderligere vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale hos
tilbuddene i relation til at inddrage børnene/de unge, når tilbuddenes ledelse og medarbejdere
udformer retningslinjer eller lignende, som tilbuddene henstiller til, at børnene/de unge overholder
i hverdagen. Dette for at øge børnenes/de unges medinddragelse og styrke, at børnene/de unge
bliver hørt.
Borgerne trives i tilbuddet (indikator 5.a)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 5.a. er faldet fra 4,6 til 4,3. Scoren er fortsat på et
højt niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at børnene/de unge
trives i tilbuddene. Indhentet data kan indikere nogle årsager til faldet i indikatorscoren. På
baggrund af det vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale i forhold til, at der på
nogle tilbud ses, at børnenes/de unges trivsel påvirkes negativt, ofte af de øvrige unges adfærd og
problemstillinger, eksempelvis fordi de har grænsesøgende eller udadreagerende adfærd. Det
vurderes, at børnenes/de unges trivsel kan styrkes yderligere i forhold til, at den pædagogiske
indsats tilgodeser børnenes/de unges individuelle behov og imødegår, at børnene/de unge i mindre
grad påvirkes af hinandens problemstillinger.
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås (indikator
6.a)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 6.a. er faldet fra 4,4 til 4,1. Scoren er fortsat på et
højt niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at tilbuddene er gode til, i
deres pædagogiske indsats, at understøtte, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. Indhentet
Side
13
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
data kan indikere nogle årsager til faldet i indikatorscoren. På den baggrund vurderer Socialtilsyn
Nord, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at sikre, at medarbejderne i den pædagogiske
praksis ikke fratager børnenes/de unges handlefriheder for eksempel i spisesituationer, hvor
børne/de unge eksempelvis ikke selv må tage mad i køleskabet udenfor spisetiderne eller selv tage
mad på tallerkenen i forbindelse med måltiderne. Det er yderligere Socialtilsyn Nords vurdering, at
på de fleste tilbud har medarbejderne modtaget undervisning i lov om voksenansvar, men at
tilbuddenes ledelse løbende kan have en interesse for, hvordan lovgivningen overholdes og
praktiseres i hverdagen.
Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med
henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen (indikator 6.b)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 6.b. er steget fra 4,0 til 4,4. Scoren er på et højt
niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at tilbuddene kan håndtere
eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende
læring og forbedring af indsatsen. Indhentet data kan indikere nogle årsager til stigningen i
indikatorscoren. På den baggrund, vurderer Socialtilsyn Nord, at tilbuddene er blevet bedre til at
dokumentere magtanvendelser, udfylde indberetningsskemaerne fyldestgørende og indberette
barnet/den unges oplevelse af situationen. Det er yderligere Socialtilsyn Nords vurdering, at
tilbuddene har fået et større fokus på at drage læring af magtanvendelser, eksempelvis bliver de
drøftet på personalemøder. Endeligt vurderes det, at der er et udviklingspotentiale for tilbuddene i
forhold til at sikre, at den viden, medarbejdere og ledelse får, i forhold til at forbedre indsatsen,
implementeres tilstrækkeligt i den pædagogiske praksis og blandt alle medarbejdere.
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet
(indikator 7.a)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 7.a. er faldet fra 4,7 til 4,2. Scoren er fortsat på et
højt niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at tilbuddene, i deres
pædagogiske indsats, er gode til at understøtte, at der ikke forekommer vold eller overgreb i
tilbuddet. Indhentet data kan indikere nogle årsager til faldet i indikatorscoren. På den baggrund
vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at sikre, at tilbuddene hele
Side
14
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
tiden har fokus på, i den pædagogiske indsats, at arbejde med at forebygge overgreb herunder, at
de beredskabsplaner, som tilbuddene ofte har udarbejdet, også er implementeret i den daglige
pædagogiske praksis. Tilbuddenes ledelse kan med fordel arbejde på at understøtte, at
medarbejdernes opmærksomhed holdes intakt i forhold til at forebygge overgreb samt sikre, at
tilbuddenes beredskabsplaner kontinuerligt bliver gennemgået.
Borgerne har, i forhold til deres behov, tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer
(indikator 9.a)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 9.a. er faldet fra 4,8 til 4,3. Scoren er fortsat på et
højt niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at tilbuddene er gode til
at sikre, at borgerne, i forhold til deres behov, har tilstrækkelig kontakt til personale med relevante
kompetencer. Indhentet data kan indikere nogle årsager til faldet i indikatorscoren. På den
baggrund vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale i forhold til, at tilbuddene i
højere grad i deres vagtplanlægning og normering hen over døgnet tager afsæt i børnenes/unges
behov samt eventuelle ændringer i deres behov over tid. Der ses eksempler på, at børnene/de unge
oplever at have særligt behov for omsorg i aften og nattetimerne uden, at der er taget tilstrækkeligt
højde for dette i forhold til personalets kompetencer eller i vagtplanlægningen.
Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante
kompetencer (indikator 10.b)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 10.b. er faldet fra 4,8 til 4,5. Scoren er fortsat på et
højt niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at tilbuddene er gode til
at sikre, at medarbejderne har relevante kompetencer, og at disse afspejles i medarbejdernes
samspil med borgerne. Indhentet data kan indikere nogle årsager til faldet i indikatorscoren. På den
baggrund vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale i forhold til, at tilbuddene
sikrer, at medarbejdernes kompetencer er tilstrækkelige til at imødekomme borgernes individuelle
problematikker, som ligger ud over den godkendte målgruppe, og som kan have udviklet sig over
tid. Det kan være problematikker som selvskade, misbrug, spiseforstyrrelser med mere.
Side
15
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Anbefalinger
Det anbefales, at tilbuddene på børne-/ungeområdet:
•
Har et større fokus på at inddrage børnene/de unge, så de får medindflydelse på deres
hverdag. Det gælder særligt, hvis der i tilbuddene udformes retningslinjer eller lignende, der
har indflydelse på børnene/de unges dagligdag.
•
•
•
Har fokus på, hvordan medarbejderne og ledelsen i dagligdagen beskriver børnenes/de
unges problemstillinger med respekt og anerkendelse i den skriftlige dokumentation.
Arbejder med at sikre, at den pædagogiske indsats forebygger, at børnenes/de unges
problemstillinger påvirker hinandens trivsel negativt i dagligdagen.
Arbejder med i højere grad at tage afsæt i børnenes/de unges behov i forhold til
vagtplanlægning og normering hen over døgnet for at sikre, at børnene/de unge har
tilstrækkelig kontakt med personale.
•
Har et større fokus på at tilpasse medarbejdernes kompetencer løbende, således de i højere
grad får specialiserede kompetencer til at varetage opgaven med de børn/unge, der har
særlige behov, som ligger udover målgruppens generelle behov.
•
Har fokus på implementeringen i den pædagogiske praksis af beredskabsplaner for
forebyggelse af vold og overgreb.
Tilbud for både børn, unge og voksne
Kategorien indeholder tilbud, der er godkendt til både børn, unge og voksne. De fleste tilbud i
kategorien er godkendt til børn og unge samt midlertidige anbringelser af voksne. Eksempler herpå
er alkoholbehandlingstilbud, stofmisbrugsbehandlingstilbud eller tilbud, hvor der arbejdes med, at
den unge voksne snart skal flytte i egen bolig.
Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for
borgerne opnås (indikator 3.d)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 3.d er steget fra 4,7 til 4,9. Scoren er på et meget
højt niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at blandede tilbud er
gode til at samarbejde aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for
Side
16
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
borgerne opnås. Indhentet data kan indikere nogle årsager til stigningen i indikatorscoren. På den
baggrund vurderer Socialtilsyn Nord, at tilbuddene oftere inddrager eksterne aktører med special
og specialistviden for at imødekomme den enkelte borgers specifikke behov, eksempelvis
misbrugskonsulenter, psykologer, UU-vejledere eller lignende.
Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt (indikator 4.a)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 4.a er faldet fra 4,7 til 4,4. Scoren er fortsat på et højt
niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at blandede tilbud generelt er
gode til at sikre, at borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. Indhentet data kan indikere
nogle årsager til faldet i indikatorscoren. På den baggrund vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et
udviklingspotentiale i forhold til, at tilbuddene i højere grad kan have fokus på, at borgerne får
medindflydelse på deres hverdag, så de føler sig respekteret, hørt og anerkendt. Socialtilsyn Nord
vurderer, at tilbuddene kan have fokus på, hvordan de i den pædagogiske indsats understøtter, at
borgerne har forskellige rettigheder og behov alt efter, om de er over eller under 18 år, og hvordan
de sørger for at tilgodese begge aldersgruppers rettigheder og behov. Yderligere vurderer
Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale i forhold til, at medarbejderne og ledelsen i
dagligdagen beskriver borgernes problemstillinger med respekt og anerkendelse i deres skriftlige
dokumentation.
Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med
henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen (indikator 6.b)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 6.b. er steget fra 4,1 til 4,4. Scoren er på et højt
niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at blandede tilbud kan
håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på
løbende læring og forbedring af indsatsen. Indhentet data kan indikere nogle årsager til stigningen i
indikatorscoren. På den baggrund vurderer Socialtilsyn Nord, at tilbuddene er blevet bedre til at
håndtere magtanvendelser ved at dokumentere og indberette dem korrekt, ligesom der følges op
på dem med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen for borgerne. Socialtilsyn Nord
vurderer yderligere, at der ses et udviklingspotentiale i forhold til, at tilbuddet arbejder mere
målrettet og motiverende med at få indhentet og dokumenteret borgerens oplevelse af
Side
17
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
situationen. Yderligere vurderes det, at tilbuddene med fordel kan arbejde med den viden, der er
opnået i forhold til at forbedre indsatsen, deles blandt alle medarbejdere i tilbuddet, eventuelt via
dagbogssystemer, på personalemøder eller lignende.
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet
(indikator 7.a)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 7.a. er faldet fra 4,4 til 4,2. Scoren er fortsat på et
højt niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at tilbuddene er gode til, i
den pædagogiske indsats, at understøtte, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet.
Indhentet data kan indikere nogle årsager til faldet i indikatorscoren. På den baggrund vurderer
Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at sikre, at tilbuddene hele tiden har
fokus på, i den pædagogiske indsats, at arbejde med at forebygge overgreb, herunder at de
beredskabsplaner, som tilbuddene ofte har udarbejdet, også er implementeret i den daglige
pædagogiske praksis. Tilbuddenes ledelse kan med fordel arbejde på at understøtte, at
medarbejdernes opmærksomhed holdes intakt i forhold til at forebygge overgreb i den
pædagogiske indsats samt sikre, at tilbuddenes beredskabsplaner kontinuerligt bliver gennemgået.
Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end på sammenlignelige arbejdspladser
(indikator 9.c)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 9.c er faldet fra 4,4 til 4.1. Scoren er fortsat på et
forholdsvis højt niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at
sygefraværet blandt medarbejderne på en del af de blandede tilbud ikke er på højere niveau end på
sammenlignelige arbejdspladser. Indhentet data kan indikere nogle årsager til faldet i
indikatorscoren. På den baggrund vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale i
forhold til, at tilbuddene med fordel kan arbejde med at forebygge sygefravær blandt
medarbejderne. Socialtilsynet kan konstatere, at tilbuddene i forbindelse med medarbejderes
sygemeldinger gør brug af vikarer. Det er i den forbindelse Socialtilsyn Nords vurdering, at
tilbuddets anvendelse af vikarer kan påvirke, om borgeren oplever at have tilstrækkelig kontakt
med personalet og får opfyldt sine individuelle behov på grund af vikarens potentielt manglende
erfaring med den enkelte borger. Der ses ligeledes eksempler på, at vikarer kan have manglende
Side
18
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
adgang eller mulighed for at sætte sig tilstrækkelig ind i handleplansmål, hvilket kan have en negativ
indflydelse på den pædagogiske indsats. Et fast vikarkorps ses i nogle tilfælde at kunne
imødekomme kendskabet til borgerne, deres individuelle behov og mål med opholdet.
Anbefalinger
Det anbefales, at tilbuddene til børn, unge og voksne
•
•
•
Har fokus på, i den pædagogiske indsats, at understøtte borgernes forskellige rettigheder og
behov i forhold til, om borgerne er over eller under 18 år.
Retter en opmærksomhed på, hvordan ledelse og medarbejdere omtaler og italesætter
borgernes problemstillinger med respekt og anerkendelse i deres skriftlige dokumentation.
Arbejder med at sikre, at den viden, personalegruppen opnår i forhold at forbedre indsatsen
og forebygge magtanvendelser, deles og implementeres blandt alle medarbejdere i
tilbuddet.
•
•
Arbejder målrettet med at indhente og dokumentere borgerens oplevelse af situationen i
forbindelse med registreringer af magtanvendelser.
Har fokus på at understøtte medarbejdernes opmærksomhed på forebyggelse af overgreb
fastholdes over tid, og tilbuddenes beredskabsplaner løbende tages op til drøftelse for at
sikre implementering i personalegruppen.
•
Har et større fokus på tilbuddets anvendelse af vikarer og deres kompetenceniveau, så
borgerne ikke oplever at blive mødt af mange forskellige og skiftende medarbejdere.
Voksentilbud
Kategorien voksentilbud indeholder tilbudstyper, som tilbud til handicappede og/eller psykisk syge,
herberger, krisecentre, alkohol- og stofmisbrugsbehandlingstilbud, som udelukkende har en
godkendelsesramme til aldersgruppen 18 år og derover.
Tilbuddet opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har
opstillet for borgernes ophold (indikator 3.c)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 3.c er steget fra 4,1 til 4.4. Scoren er på et højt
Side
19
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at tilbuddene generelt opnår
positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har opstillet for
borgernes ophold. Indhentet data kan indikere nogle årsager til stigningen i indikatorscoren. På den
baggrund vurderer Socialtilsyn Nord, at tilbuddene på voksenområdet er blevet bedre til at udvikle
borgerne, så der sker fremgang i forhold de individuelle mål, som de visiterende kommuner har
opstillet for borgernes ophold. Tilbuddene arbejder mere målrettet og systematisk med
handleplanerne ved at dokumentere borgerens udvikling i forhold til målopfyldelsen. Socialtilsyn
Nord vurderer desuden, at der fortsat er et udviklingspotentiale i forhold til, at tilbuddene med
fordel kan arbejde yderligere med systematisk og kontinuerligt at dokumentere borgernes udvikling
i forhold til de mål, som kommuner har opstillet for borgernes ophold.
Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med
henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen (indikator 6.b)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 6.b er steget fra 3,9 til 4.4. Scoren er nu på et højt
niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at tilbuddene er blevet bedre
til at håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik
på løbende læring og forbedring af indsatsen. Indhentet data kan indikere nogle årsager til
stigningen i indikatorscoren. På den baggrund vurderer Socialtilsyn Nord, at tilbuddene på
voksenområdet har forbedret deres evne til administrativt at håndtere magtanvendelser ved at
dokumentere og indberette dem korrekt, ligesom der følges op på dem med henblik på løbende
læring og forbedring af indsatsen for borgerne. Socialtilsyn Nord vurderer yderligere, at der fortsat
er et udviklingspotentiale i forhold til, at tilbuddene med fordel kan arbejde med borgerens
oplevelse af situationen oftere indhentes og dokumenteres. Eksempelvis ved at tilrettelægge en
praksis der samler op med borgeren, også efter fristen for indsendelse er overskredet. Dette for at
sikre læringen og for ikke at reaktivere den udløsende situation fra magtanvendelsessituationen.
Yderligere vurderes det, at voksentilbuddene med fordel kan arbejde med, at den viden, der er
opnået i forhold at forbedre indsatsen deles og gøres synlig blandt alle medarbejdere i tilbuddet, så
tilbuddet bedre kan forebygge magtanvendelser, eventuelt via dagbogssystemer, personalemøder
eller lignende.
Side
20
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet
(indikator 7.a)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 7.a. er faldet fra 4,5 til 4,3. Scoren er fortsat på et
højt niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at tilbuddene er gode til, i
den pædagogiske indsats, at understøtte, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet.
Indhentet data kan indikere nogle årsager til faldet i indikatorscoren. På den baggrund vurderer
Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at sikre, at tilbuddene hele tiden har
fokus på, i den pædagogiske indsats, at arbejde med at forebygge overgreb, herunder at
beredskabsplanerne, som tilbuddene ofte har udarbejdet, også er implementeret i den daglige
pædagogiske praksis. Tilbuddenes ledelse kan med fordel arbejde på at understøtte, at
medarbejdernes opmærksomhed holdes intakt i forhold til at forebygge overgreb, i den
pædagogiske indsats samt sikre, at tilbuddenes beredskabsplaner kontinuerligt bliver gennemgået
som et led i at forebygge i praksis.
Tilbuddet har en kompetent og aktiv bestyrelse (indikator 8.c)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 8.c er steget fra 3,1 til 3.6. Scoren er fortsat på et
middel niveau men dog steget, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at de
private voksentilbud i højere grad har en kompetent og aktiv bestyrelse. Indhentet data kan
indikere nogle årsager til stigningen i indikatorscoren. På den baggrund vurderer Socialtilsyn Nord,
at flere af de private tilbud har implementeret gældende lovgivning i tilbuddets vedtægter, hvilket
blandt er en af hovedårsagerne til, at den gennemsnitlige indikatorbedømmelse er steget.
Socialtilsyn Nord vurderer, at der fortsat er et udviklingspotentiale i forhold til, at de private tilbud
kan arbejde med at sikre, at der er en aktiv bestyrelse, eksempelvis i forhold til at understøtte
tilbuddenes strategiske udvikling.
Borgerne har, i forhold til deres behov, tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer
(indikator 9.a)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 9.a. er faldet fra 4,4 til 4,1. Scoren er fortsat på et
højt niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at tilbuddene generelt er
gode til at sikre, at borgerne, i forhold til deres behov, har tilstrækkelig kontakt til personale med
Side
21
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
relevante kompetencer. Indhentet data kan indikere nogle årsager til faldet i indikatorscoren. På
den baggrund vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale i forhold til, at borgerne i
weekenden samt aften- og nattetimerne kan opleve, at der ikke er tilstrækkelig personalekontakt i
forhold til at imødekomme deres behov. Yderligere ses der på nogle voksentilbud et
udviklingspotentiale i forhold til at sikre, at medarbejdernes kompetencer er tilstrækkelige til at
imødekomme borgernes individuelle problematikker, som ligger ud over den godkendte målgruppe,
og som kan have udviklet sig over tid. Det kunne være problematikker som selvskade, misbrug,
spiseforstyrrelser med mere.
Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end på sammenlignelige arbejdspladser
(Indikator 9.c)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 9.c er faldet fra 4,1 til 3,8, hvilket understøtter
Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at der på nogle af voksentilbuddene ses et stigende
sygefravær blandt medarbejderne, som kan påvirke kvaliteten af indsatsen overfor borgerne.
Indhentet data kan indikere nogle årsager til faldet i indikatorscoren. På den baggrund vurderer
Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale i forhold til, at tilbuddene med fordel kan arbejde
med at forebygge sygefravær blandt medarbejderne for at sikre, at borgerne har kontinuerlig
kontakt til samme personale. Socialtilsynet har konstateret, at tilbuddene, i forbindelse med
medarbejderes sygemeldinger, gør brug af vikarer. Det er i den forbindelse Socialtilsyn Nords
vurdering, at et tilbuds anvendelse af vikarer kan påvirke, om borgerne oplever at have tilstrækkelig
kontakt med personale og får opfyldt individuelle behov på grund af vikarens potentielt manglende
erfaring med den enkelte borger. Der ses ligeledes eksempler på, at vikarer kan have manglende
adgang eller mulighed for at sætte sig tilstrækkelig ind i handleplansmål, hvilket kan have en negativ
indflydelse på den pædagogiske indsats. Det faste personale har for eksempel typisk rollen som
kontaktpædagog og har dermed en anden rolle i forhold til at guide og hjælpe borgerne, og denne
rolle udfordres af sygefravær. Grundlæggende ses det, at de basale behov hos borgerne dækkes,
når der gøres brug af vikarer, men det er de mere udviklende behov, som ikke dækkes i samme
omfang.
Side
22
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Anbefalinger
Det anbefales, at tilbuddene på voksenområdet:
•
Har fokus på at indhente og dokumentere borgerens oplevelse af situationen ved
magtindberetninger også efter, at fristen for indsendelse af magtanvendelsesskemaet er
overskredet.
•
Arbejder med at sikre, at den viden, personalegruppen opnår i forhold til at forbedre
indsatsen og forebygge magtanvendelser, deles og implementeres blandt alle medarbejdere
i tilbuddet eksempelvis i journalsystemer eller lignende.
•
Har øget fokus på at tage afsæt i borgernes behov i forhold til vagtplanlægning, og om
borgerne har tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer, herunder også
i weekenden samt aften- og nattetimerne.
•
Har fokus på, at medarbejdernes kompetencer er tilstrækkelige til at imødekomme
borgernes individuelle problematikker, som ligger ud over den godkendte målgruppe
eksempelvis problematikker som selvskade, misbrug, spiseforstyrrelser med mere.
•
Har et øget fokus på tilbuddets anvendelse af vikarer, så borgerne ikke oplever at blive mødt
af mange forskellige og skiftende medarbejdere.
Plejefamilier
Kategorien plejefamilier indeholder to former for godkendelser: generelt godkendte plejefamilier
og kommunale plejefamilier. Generelt godkendte plejefamilier bliver godkendt til at løse en eller
flere opgaver ud fra en samlet og konkret vurdering af deres kvalitet. Alle kommuner kan efter
godkendelsen indgå kontrakt med plejefamilierne i forhold til at løse en plejeopgave. Kommunale
plejefamilier er godkendt på baggrund af deres kompetencer og kvalifikationer til at have særligt
behandlingskrævende børn i pleje. De har ofte nogle særlige forudsætninger for at kunne varetage
opgaven i form af langvarig erfaring med familieplejeerhvervet eller en relevant uddannelse. Den
ene plejeforælder er typisk fuldtidsansat til opgaven.
Barnet bliver hørt, respekteret og anerkendt af plejefamilien (indikator 5.a)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 5.a er uændret og ligger på 4,3. Scoren er fortsat på
Side
23
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
et højt niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at plejefamilierne er
gode til at sikre, at plejebørnene bliver hørt, respekteret og anerkendt. Indhentet data kan indikere
nogle årsager til niveauet på indikatorscoren. På den baggrund vurderer Socialtilsyn Nord, at der er
et udviklingspotentiale i forhold til, at plejeforældrene arbejder mere målrettet med at inddrage
plejebørnene, når der eksempelvis laves regler i hjemmet eller træffes beslutninger, som har
indflydelse på plejebarnets hverdag. Dette for at styrke plejebarnets medinddragelse samt sikre, at
barnet i højere grad bliver hørt.
Barnet har med støtte fra plejefamilien adgang til relevante sundhedsydelser (indikator 6.b)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 6.b er steget fra 4,1 til 4,3. Scoren ligger på et højt
niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at plejefamilierne er gode til
at støtte plejebarnet i adgangen til relevante sundhedsydelser. Indhentet data kan indikere nogle
årsager til stigningen i indikatorscoren. På den baggrund vurderer Socialtilsyn Nord, at
plejefamilierne er blevet bedre til at iværksætte eller understøtte indsatser, som imødekommer
barnets individuelle behov for støtte eller behandling for at fremme barnet psykiske eller fysiske
sundhed. Dette kunne eksempelvis være indsatser som fysioterapi, PPR, speciallæger eller lignende.
Den kommunale plejefamilie følger op på eventuel anvendelse af fysisk guidning og afværgehjælp
med henblik på løbende læring og forbedring af deres indsats (indikator 6.d)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 6.d er uændret og ligger på 4,3. Scoren er fortsat på
et højt niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at de kommunale
plejefamilier er gode til at sikre, at de får fulgt op på eventuel anvendelse af fysisk guidning og
afværgehjælp med henblik på løbende læring og forbedring af deres indsats. Indhentet data kan
indikere nogle årsager til niveauet på indikatorscoren. På den baggrund vurderer Socialtilsyn Nord,
at der er et udviklingspotentiale hos de kommunale plejefamilier i forhold til at identificere
forskellen mellem de to magtanvendelsestyper fysisk guidning og afværgehjælp samt at indberette
magtanvendelser ved brugen af afværgehjælp.
Generelt godkendte plejefamilier må ikke benytte magt. Hvis de alligevel kommer ud i en situation,
hvor de eksempelvis har fastholdt et plejebarn, så skal de også indberette det til socialtilsynet.
Side
24
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Socialtilsyn Nord vurderer, at der er et udviklingspotentiale hos de generelt godkendte
plejefamilier, der handler om, at de kan skærpe deres opmærksomhed i forhold til at orientere
socialtilsynet i de tilfælde, hvor de benytter ikke hjemlet magt.
Plejefamilien har fokus på kontinuerligt at udvikle nødvendige kompetencer i forhold til plejeopgaven
(indikator 8.d)
Den gennemsnitlige indikatorbedømmelse for 8.d er uændret og ligger på 4,6. Scoren er fortsat på
et højt niveau, hvilket understøtter Socialtilsyn Nords generelle oplevelse af, at plejefamilierne er
gode til at have fokus på kontinuerligt at udvikle nødvendige kompetencer i forhold til
plejeopgaven. Indhentet data kan indikere nogle årsager til niveauet på indikatorscoren. På den
baggrund vurderer Socialtilsyn Nord, at udviklingspotentialet særligt ses i de plejefamilier, hvor
plejebarnets behov og problemstillinger har ændret sig i takt med barnets alder, og hvor
plejefamiliernes indsats ikke længere er tilstrækkelig i forhold til plejebarnets konkrete behov. Her
kan plejefamilierne have fokus på egen kontinuerlige udvikling af de nødvendige kompetencer for
at varetage plejeopgaven. Nogle plejefamilier kan med fordel kontakte den anbringende kommune
for at efterkomme lovens krav om at deltage i de to lovpligtige efteruddannelsesdage om året for at
vedligeholde og/eller udvikle deres kompetencer. Andre plejeforældre kan være mere opsøgende i
forhold til at deltage i relevante kurser, temadage og uddannelsesforløb eller på anden vis tilegne
sig viden om barnets særlige behov for kontinuerligt at forbedre deres kompetencer til at
understøtte en positiv udvikling hos det konkrete barn.
Anbefalinger
Det anbefales, at plejefamilierne:
•
•
Har fokus på at inddrage plejebarnet, så de får medindflydelse eksempelvis i udformningen
af regler eller beslutninger, der vedrører dem eller deres hverdag.
Har fokus på at blive bedre til at indberette magtanvendelser ved brugen af afværgehjælp
samt identificere forskellen mellem de to magtanvendelsestyper (gældende for de
kommunale plejefamilier).
Side
25
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
•
Skærper deres opmærksomhed i forhold til at orientere socialtilsynet, hvis de kommer til at
gøre brug af magt jævnfør lov om voksenansvar §21 (gælder de generelt godkendte
plejefamilier).
•
Har fokus på at kontakte den anbringende kommune for at efterkomme lovens krav om at
deltage i de to lovpligtige efteruddannelsesdage om året for at vedligeholde deres
kompetencer.
•
Har større fokus på at være opsøgende for at deltage i relevante kurser, temadage og
uddannelsesforløb eller tilegne sig viden om plejebarnets særlige behov.
Side
26
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Understøttelse af læring
I 2018 har Socialtilsyn Nords fokuspunkt været læring. Det betyder, at socialtilsynet har haft et
særligt fokus på, hvordan tilbud og plejefamilier understøtter borgernes/børnenes læring.
Metode
Tilsynskonsulenterne har udfyldt et undersøgelsesskema (se bilag) i forbindelse med deres
tilsynsbesøg hos de enkelte tilbud og plejefamilier. Fokuspunktet blev undersøgt ved 237
tilsynsbesøg på tilbudsområdet (ved 40 % af besøgene) og ved 713 tilsynsbesøg på
plejefamilieområdet (ved 42 % af besøgene). Undersøgelsesskemaet omhandler, hvordan
tilbuddene/plejefamilierne arbejder og understøtter læring inden for følgende tre kategorier:
•
Daglig læring: Kategorien handler om, hvordan tilbud/plejefamilier understøtter
borgernes/børnenes læring i forhold til sociale spilleregler, personlig hygiejne, praktiske
gøremål, brug af sociale medier og privatøkonomi.
•
Almenviden: Kategorien handler om, hvordan tilbud/plejefamilier understøtter og arbejder
med at udvikle borgernes/børnenes viden omkring politik/samfundsforhold og sikrer
borgernes/børnenes adgang til bøger samt arbejder med at udvikle borgernes viden i
forhold til psykisk og fysisk sundhed.
•
Skole/uddannelse og beskæftigelse: Kategorien handler om, hvordan tilbud/plejefamilier
arbejder med at understøtte eksempelvis lektielæsning og social læring. Derudover handler
kategorien om tilbuddet/plejefamilien har positive forventninger til borgerne/børnene, og
om der læses højt for målgrupper, hvor det vurderes relevant.
Efter dataindsamlingen er der fortaget fokusdrøftelser med tilsynskonsulenter fra de respektive
fagområder for at kvalificere resultaterne. Yderligere er dataindsamlingen suppleret med data fra
tilsynsrapporter fra 2018.
I de kommende afsnit belyses kvaliteten samt udviklingspotentialer i forhold til ovenstående tre
kategorier indenfor henholdsvis børneungeområdet, voksenområdet samt plejefamilieområdet.
Side
27
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0029.png
Børne
–
og ungetilbud
Daglig læring
Socialtilsyn Nord har på børne- og ungetilbuddene afdækket, i hvor høj grad tilbuddene arbejder
med at understøtte børnenes/de unges daglige læring. Ud fra undersøgelsesskemaerne ses
resultatet i nedenstående diagram:
Børne- og ungetilbuddenes arbejde med daglig
læring
Slet ikke
100
80
60
40
20
0
0
Sociale spilleregler
Personlig hygiejne
Praktiske gøremål
Brug af sociale medier
Privatøkonomi
0
11
0
0
0
0
0
56
44
35
8
28
3
3
35
89
65
64
I lav grad
I nogen grad
I høj grad
58
Socialtilsyn Nord vurderer, at børne- og ungetilbuddene i høj grad har fokus på at understøtte den
daglige læring omkring sociale spilleregler, i deres pædagogiske arbejde, hvilket afspejles i de
enkelte børns/unges indsatsmål samt i de pædagogiske tilgange til børnene/de unge.
Socialtilsyn Nord vurderer, at en del af tilbuddene i høj grad arbejder med at understøtte
børnenes/de unges hygiejne i forhold til den daglige læring. På baggrund af indhentet data vurderer
Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale i forhold til, at tilbuddene arbejder mere
systematisk med læring i forhold til personlig hygiejne. Eksempelvis ses det, at læringen omkring
personlig hygiejne er afhængig af de enkelte medarbejderes personlige fokus på at få gode
hygiejnevaner indlært hos de anbragte unge/børn.
Socialtilsyn Nord vurderer, at tilbuddene i høj grad arbejder med at understøtte daglig læring ved
praktiske gøremål, og det vurderes, at tilbuddene er gode til at inddrage børnene/de unge i forhold
til eksempelvis madlavning, tøjvask med mere. På baggrund af indhentet data vurderer Socialtilsyn
Nord dog, at der er et udviklingspotentiale hos tilbuddene i forhold til at understøtte inddragelsen
af børnene/de unge mere målrettet, herunder kan medarbejderne, i den pædagogiske indsats, have
Side
28
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
mere fokus på arbejdet med selvstændiggørelse, eksempelvis med konkrete mål for de enkelte
børns/unges udvikling til at lave mad. Yderligere vurderes der at være udviklingspotentialer i
forhold til at understøtte læring i forbindelse med indkøb af mad og overholdelse af et kostbudget. I
nogle tilfælde ses eksempler på, at det er medarbejderne, der udarbejder budgetterne alene uden
inddragelse af de unge, som ellers med fordel kunne drage læring af dette.
Socialtilsyn Nord vurderer, at tilbuddene i høj grad arbejder med at understøtte børnenes/de unges
læring i forhold til brugen af sociale medier. Herunder ses det, at medarbejderne er gode til at
drøfte de udfordringer og dilemmaer, der følger med brugen af de sociale medier, samt hvordan de
konkret kan understøtte børnenes/de unges læring i forhold til dette. På baggrund af indhentet
data vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale for en række tilbud i forhold til, at
tilbuddene i højere grad har fokus på, hvordan de kan understøtte læring hos børn og unge, så de
får en sikker adfærd på de sociale medier. Det handler blandt andet om at understøtte børnenes/de
unges læring i forhold til at sætte og mærke egne grænser, samt hvad god opførsel og
kommunikation på de sociale medier er. Socialtilsyn Nord har i den forbindelse set en generel
tendens til, at tilbuddene først er opmærksomme på den forebyggende indsats, når børnene/de
unge har haft uheldige oplevelser på de sociale medier.
Socialtilsyn Nord vurderer, at tilbuddene i nogen grad arbejder med at understøtte daglig læring
hos børnene/de unge i forhold til økonomi. Det vurderes, at nogle tilbud formår at arbejde meget
målrettet med læring i forhold til økonomi. Tilbuddene formår at understøtte læring hos de unge og
har ofte direkte samtaler med de unge samt underviser dem i forhold til at håndtere deres egen
økonomi. Det er systematisk opbygget i den pædagogiske tilgang, er tilpasset børnenes/de unges
alder, og der følges løbende op på det med de unge. På baggrund af indhentet data vurderer
Socialtilsyn Nord dog, at der for størstedelen af tilbuddene ses et udviklingspotentiale, herunder at
tilbuddene i højere grad kan blive bedre til at arbejde målrettet med at lære de unge om
privatøkonomi. Det vurderes yderligere, at tilbuddene i forhold til de lidt ældre unge kan arbejde
mere målrettet med eksempelvis at understøtte læring i forhold til det at lave et budget og lære at
administrere egne lommepenge.
Almenviden
Socialtilsyn Nord har på børne- og ungetilbuddene afdækket, i hvor høj grad tilbuddene arbejder
Side
29
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0031.png
med at understøtte børnenes/de unges almenviden. Ud fra undersøgelsesskemaerne ses resultatet
i nedenstående diagram:
Børne- og ungetilbuddenes arbejde med almen
viden
Slet ikke
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Politik og samfundsforhold
Adgang til bøger mm.
Almen viden ift. sundhed
0
9
0
0
0
0
46
46
64
57
43
36
I lav grad
I nogen grad
I høj grad
Socialtilsyn Nord vurderer, at en del af børne- og ungetilbuddene i høj grad har fokus på at
understøtte de unges læring i forhold til politik og samfundsforhold ved meget målrettet at arbejde
med at motivere børnene/de unge til at se nyheder og forholde sig til samfundsmæssige forhold. På
baggrund af indhentet data vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale i forhold til,
at det ligeledes, på en del af tilbuddene, ofte er op til børnene/de unge at tage initiativ til at få
viden om politik eller samfundsforhold. Det er Socialtilsyn Nords vurdering, at tilbuddene kan
arbejde mere målrettet med at understøtte læring i forhold til politik og samfundsforhold, herunder
i højere grad tage initiativ og eventuelt rammesætte drøftelser i forhold til samfundsforhold.
Socialtilsyn Nord vurderer, at tilbuddene i nogen grad sikrer, at børnene/de unge har adgang til
bøger eller lignende, og på flere tilbud er der adgang til bøger samt mulighed for at komme på
eksempelvis biblioteket. Det vurderes ligeledes, at der er tilbud, der arbejder målrettet med at sikre
børnenes/de unges adgang til bøger, eksempelvis ved systematisk at have deres gang på biblioteker
eller ved målrettet at introducere børnene/de unge for eksempelvis lydbøger, aviser eller lignende.
På baggrund af indhentet data vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale i forhold
til, at der på en del af tilbuddene kan arbejdes mere målrettet med at introducere og motivere
børnene/de unge til at læse eller høre lydbøger samt sikre dem adgang til litteratur.
Side
30
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0032.png
Socialtilsyn Nord vurderer, at børne- og ungetilbuddene i høj grad har fokus på at understøtte
læring af almenviden i forhold til sundhed. I den forbindelse er tilbuddene særligt gode til at
inddrage og understøtte læring i forhold til sund kost og motion. På baggrund af indhentet data
vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at arbejde mere målrettet
med at understøtte børnenes/de unges læring i forhold til mental sundhed, eksempelvis arbejde
målrettet med at have fokus på børnenes/de unges emotionelle færdigheder som problemløsning,
samarbejde, konflikthåndtering samt i at kende og håndtere følelser hos sig selv og hinanden.
Understøttelse af skolegang/uddannelse
Socialtilsyn Nord har på børne- og ungetilbuddene afdækket, i hvor høj grad tilbuddene arbejder
med at understøtte børnenes/de unges skolegang, uddannelse og eventuelt beskæftigelse. Ud fra
undersøgelsesskemaerne ses resultatet i nedenstående diagram:
Børne- og ungetilbuddenes målrettede
understøttelse af
skolegang/uddannelse/beskæftigelse
Slet ikke
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
75
58
33
6
15
0
0
45
25
0
0
11
0
3
39
36
8
20
36
I lav grad
I nogen grad
89
I høj grad
Socialtilsyn Nord vurderer, at en del af børne- og ungetilbuddene i høj grad har fokus på at
understøtte børnenes/de unges lektielæsning ved at arbejde med at motivere til lektielæsning samt
at rammesætte denne i dagligdagen. På baggrund af indhentet data vurderer Socialtilsyn Nord, at
der er et udviklingspotentiale i forhold til, at en andel af tilbuddene kan forbedre rammesætningen
og understøttelsen af lektielæsning. I den forbindelse beskriver nogle ledere og medarbejdere på
Side
31
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
tilbuddene, at ansvaret ligger ved skoletilbuddene. Socialtilsynet vurderer i den sammenhæng, at
der er et udviklingspotentiale i forhold til, at tilbuddene i sådanne tilfælde indgår en dialog med
både skoletilbud og det enkelte barn/den unge i forhold til at udarbejde konkrete aftaler om
understøttelse af lektielæsning.
Socialtilsyn Nord vurderer, at en stor del af tilbuddene arbejder målrettet med det enkelte barns
sociale læring, og det sker ofte ud fra konkrete indsatsmål for at understøtte og dokumentere
indsatsen. På baggrund af den indhentede data vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et
udviklingspotentiale i forhold til, at tilbuddene bliver bedre til at dokumentere den pædagogiske
indsats i forhold til det enkelte barns sociale læring, da den pædagogiske indsats i forhold til social
læring fylder meget i dagligdagen men ikke altid dokumenteres.
Socialtilsyn Nord vurderer, at tilbuddene i høj grad har fokus på at sikre, at det enkelte barn/unge
kommer i skole/uddannelse. Det vurderes i den forbindelse, at tilbuddene ofte arbejder med en
målrettet pædagogisk indsats for at sikre, at børnene/de unge har et stabilt fremmøde. Der ses her
gode eksempler på, at der er lavet konkrete aftaler med barnet/den unge omkring, hvordan de kan
støtte børnene/de unge bedst i at komme i skole, herunder indeholdende konkrete aftaler om
sengetider, vækning samt forberedelse til næste dag.
Socialtilsyn Nord vurderer, at en stor del af tilbuddenes ledelse og medarbejdere arbejder med at
italesætte, at de har positive forventninger til børnene/de unge i tilbuddet og deres potentialer i
forhold til skole og uddannelse. På en del af tilbuddene vurderer socialtilsynet, at der er et
udviklingspotentiale i forhold til, at tilbuddenes medarbejdere kan blive bedre til at italesætte de
unges potentialer og ressourcer i forhold til uddannelse og beskæftigelse overfor de anbragte
børn/unge i dagligdagen.
Socialtilsyn Nord vurderer, at en stor del af tilbuddene ikke har fokus på at læse højt for børnene i
de tilbud, hvor aldersgruppen kan profitere af det. I den forbindelse giver medarbejderne på
tilbuddene udtryk for, at det kan være svært at afsætte tid samt finde ro til det i dagligdagen. Der
ses derfor, på baggrund af dette samt indhentet data, at der her er et vigtigt udviklingspotentiale.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddene derfor med fordel kan arbejde med, hvordan der kan skabes
rum til det i dagligdagen.
Side
32
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Anbefalinger
Det anbefales, at tilbuddene på børneungeområdet:
•
•
Har fokus på at arbejde struktureret med deres tilgange til indlæring og understøttelse af
personlige hygiejne, så det ikke afhænger af, hvilken medarbejder den unge har kontakt til.
Har fokus på, at der arbejdes med konkrete mål i forhold til at understøtte børnenes/de
unges læring i relation til selvstændiggørelse. De kan for eksempel arbejde med mål i
forhold til indkøb, madlavning, privatøkonomi med mere.
•
•
•
Har fokus på at understøtte læring i forhold til sikker adfærd på de sociale medier hos børn
og unge.
Understøtter læring omkring politik og samfundsforhold hos de unge, herunder eksempelvis
ved at tilbuddet tager initiativ til at se nyheder samt rammesætte drøftelser efterfølgende.
Har fokus på den pædagogiske indsats for at introducere børnene/de unge til litteratur og
motivere dem til at læse mere. Herunder også har et større fokus på at læse højt for
børnene i de tilbud, hvor mål- og/eller aldersgruppen kan profitere af det.
•
Har yderligere fokus på læring omkring mental sundhed, herunder eksempelvis ved at
arbejde målrettet med problemløsning, konflikthåndtering samt i at kende og håndtere
følelser hos sig selv og hinanden.
•
Arbejder med at rammesætte og understøtte lektielæsning, herunder drøfte konkrete
aftaler om understøttelse af lektielæsning sammen med skoletilbuddet og det enkelte
barn/den enkelte unge.
•
Har fokus på at italesættelse de unges potentialer og ressourcer i forhold til uddannelse og
beskæftigelse, herunder at disse italesættes overfor de anbragte børn/unge i den
pædagogiske praksis.
Voksentilbud
Daglig læring
Socialtilsyn Nord har på voksentilbuddene afdækket i hvor høj grad, tilbuddene arbejder med at
understøtte borgernes daglige læring. Ud fra undersøgelsesskemaerne ses resultat i nedenstående
diagram, som er baseret på tilsynskonsulenternes vurdering af læring på voksentilbuddene.
Side
33
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0035.png
Voksentilbuddenes arbejde med daglig læring
Slet ikke
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Sociale spilleregler
Personlig hygiejne
Praktiske gøremål
Brug af sociale medier
Privatøkonomi
8
0
1
1
0
7
26
30
32
44
35
45
41
73
62
62
I lav grad
I nogen grad
I høj grad
10
11
2
12
Socialtilsyn Nord vurderer, at en stor del af voksentilbuddene har fokus på at understøtte den
daglige læring omkring sociale spilleregler i deres pædagogiske arbejde, hvilket afspejles i borgernes
indsatsmål samt i de pædagogiske tilgange. De har blandt andet fokus på at arbejde med social
læring, herunder understøtter de borgernes læring i forhold til at interagere i sociale
sammenhænge. Socialtilsynet vurderer ligeledes, at tilbuddene i høj grad har fokus at understøtte
borgernes læring i forhold personlig hygiejne samt praktiske gøremål. De fleste tilbud arbejder
målrettet med det, hvilket afspejles i den pædagogiske praksis og borgernes pædagogiske
indsatsmål. På baggrund af indhentet data vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et
udviklingspotentiale i forhold til, at tilbuddene der har den ældre del af aldersgruppen ikke i samme
grad har fokus på at udvikle disse kompetencer hos borgerne, hvor der oftere fokuseres på at
vedligeholde borgernes nuværende niveauer og kompetencer.
Socialtilsyn Nord vurderer, at tilbuddene i nogen grad arbejder med at understøtte borgernes
læring i forhold til brugen af sociale medier. Medarbejderne er gode til at drøfte de udfordringer og
dilemmaer, der følger med brugen af de sociale medier, samt hvorledes de konkret kan understøtte
borgernes læring i forhold til at gøre brug af de muligheder, der er på de sociale medier i forhold til
social kontakt. På baggrund af indhentet data vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et
udviklingspotentiale for en række tilbud i forhold til i højere grad at have fokus på, hvordan de kan
understøtte læring hos borgerne, så de får en sikker adfærd på de sociale medier. Det handler
Side
34
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
blandt andet om, at tilbuddene skal forebygge overgreb og mobning. Socialtilsyn Nord har i den
forbindelse set en generel tendens til, at tilbuddene først bliver opmærksomme på den
forebyggende indsats, når borgerne har haft uheldige oplevelser på de sociale medier.
Socialtilsyn Nord vurderer, at tilbuddene i nogen grad arbejder med at understøtte daglig læring
hos borgerne i forhold til økonomi. I den forbindelse vurderer socialtilsynet, at tilbuddene har fokus
på løbende at hjælpe og understøtte borgerne med håndtering af deres privatøkonomi blandt
andet ved dagligt at arbejde med udviklingen af borgernes handlekompetencer. Det vurderes
yderligere, at de tilbud som i høj grad understøtter borgerens økonomiske læring har fokus på, at
medarbejdernes primære funktion er at skabe rum for handlemuligheder og erfaringsdannelse for
borgerne med afsæt i deres forskellighed og individuelle behov. I selve støtten til at håndtere
økonomien tager medarbejderne hos disse tilbud generelt udgangspunkt i pædagogiske
overvejelser og samtaler med borgeren om, hvad deres ønsker og behov er. Nogle tilbud drøfter
løbende på personalemøder, hvordan medarbejderne i praksis arbejder med at gøre det muligt for
borgerne at råde over deres egne penge, og hvordan medarbejderne styrker borgernes
kompetencer på området. På baggrund af indsamlet data vurderer Socialtilsyn Nord, at der for
tilbuddene ses et udviklingspotentiale i forhold til at arbejde målrettet med at understøtte
borgernes læring om og håndtering af deres privatøkonomi. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddene
med fordel kan have fokus på, at medarbejderne har så lidt omgang som muligt med borgernes
penge men med fordel kan deltage mere aktivt i at støtte borgerne, når de træffer økonomiske
beslutninger.
Almenviden
Socialtilsyn Nord har på voksentilbuddene afdækket, i hvor høj grad tilbuddene arbejder med at
understøtte borgernes almenviden. Ud fra undersøgelsesskemaerne ses resultatet i nedenstående
diagram:
Side
35
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0037.png
Voksentilbuddenes arbejde med almen viden
Slet ikke
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Politik og samfundsforhold
Adgang til bøger mm.
Almen viden ift. sundhed
5
16
1
5
1
5
27
30
25
52
64
69
I lav grad
I nogen grad
I høj grad
Socialtilsyn Nord vurderer, at voksentilbuddene i nogen grad har fokus på at understøtte borgernes
læring i forhold til politik og samfundsforhold, ved for eksempel målrettet at arbejde med at
motivere borgerne til at se nyheder og forholde sig til samfundsmæssige forhold. De tilbud, som
arbejder målrettet med det, har stort fokus på at få indarbejdet rutiner i tilbuddet, hvor det bliver
en naturlig del af hverdagen, at medarbejderne og borgerne, eksempelvis samles, ser nyheder
sammen og drøfter indholdet efterfølgende. Disse tilbud kombinerer eksempelvis læring om
samfundet med arrangementer i lokalsamfundet med mere. På baggrund af indhentet data
vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale i forhold til, at det på en del af
tilbuddene ofte er op til borgerne selv at tage initiativ til at få viden om politik eller
samfundsforhold. Det er Socialtilsyn Nords vurdering, at tilbuddene kan arbejde mere målrettet
med at understøtte læring i forhold til politik og samfundsforhold herunder i højere grad tage
initiativ og eventuelt rammesætte drøftelser i forhold til samfundsforhold for derved at medvirke til
at skabe en kultur på tilbuddene, hvor medarbejderne taler om politik og samfundsforhold med
borgerne.
Socialtilsyn Nord vurderer, at en stor del af tilbuddene sikrer, at borgerne har adgang til bøger eller
lignende. På flere tilbud er der adgang til bøger samt mulighed for at få støtte til at komme på
biblioteket. Det vurderes ligeledes, at der er tilbud, der arbejder målrettet med at sikre borgernes
adgang til bøger/aviser, eksempelvis ved at arbejde med at introducere borgerne for lydbøger, e-
Side
36
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0038.png
aviser eller lignende. På baggrund af indhentet data vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et
udviklingspotentiale i forhold til, at der på en del af tilbuddene kan arbejdes mere målrettet med at
introducere og motivere borgerne til at læse eller høre lydbøger samt sikre dem adgang til
litteratur.
Socialtilsyn Nord vurderer, at en stor del af voksentilbuddene har fokus på at understøtte læring af
almenviden i forhold til sundhed. I den forbindelse er tilbuddene særligt gode til at inddrage og
understøtte læring i forhold til sund kost og motion, eksempelvis ved at drøfte generel sundhed
samt kostsammensætning med borgerne. På baggrund af indhentet data vurderer Socialtilsyn Nord,
at der er et udviklingspotentiale i forhold til at arbejde mere målrettet med at understøtte
borgernes læring i forhold til mental sundhed, eksempelvis ved at arbejde målrettet med at træne
borgernes færdigheder i forhold til problemløsning, samarbejde, konflikthåndtering samt i at kende
og håndtere følelser hos sig selv og andre.
Understøttelse af uddannelse/beskæftigelse
Socialtilsyn Nord har på voksentilbuddene afdækket, i hvor høj grad tilbuddene arbejder med at
understøtte borgernes uddannelse og beskæftigelse. Ud fra undersøgelsesskemaerne ses resultatet
i nedenstående diagram:
Voksentilbuddenes målrettede understøttelse
af uddannelse/beskæftigelse
Slet ikke
100
80
60
40
20
1
0
Social læring
Uddannelse/beskæftigelse
Positive forventninger
3
1
38
26
18
3
42
19
70
48
30
I lav grad
I nogen grad
I høj grad
Side
37
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Socialtilsyn Nord vurderer, at en stor del af tilbuddene arbejder målrettet med borgernes sociale
læring, og det sker ofte ud fra konkrete indsatsmål for at understøtte og dokumentere indsatsen i
forhold til at støtte borgerne til at indgå i sociale fællesskaber. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddene
grundlæggende er gode til at gå i dialog med borgerne om, hvordan de bedst muligt understøtter
den enkelte borger i samværet med andre. På baggrund af indsamlet data vurderer Socialtilsyn
Nord, at der er et udviklingspotentiale i forhold til, at tilbuddene kan arbejde mere systematisk med
løbende at evaluere indsatsen og sætte nye mål i samarbejde med borgeren for at styrke de sociale
kompetencer. Socialtilsyn Nord vurderer, at tilbuddene i høj grad har fokus på at understøtte
borgernes deltagelse i uddannelse. Det vurderes i den forbindelse, at tilbuddene arbejder med en
målrettet pædagogisk indsat for at sikre, at borgerne kommer i deres uddannelses-
/beskæftigelsestilbud. Herunder vurderes det, at tilbuddene generelt er gode til at lave konkrete
aftaler med borgerne om, hvordan de kan støtte dem i forhold til uddannelse/beskæftigelse. På
baggrund af indsamlet data vurderer Socialtilsyn Nord dog, at der er et udviklingspotentiale i
forhold til, at nogle af tilbuddene kan arbejde med deres pædagogiske indsats i form af at motivere
og støtte de enkelte borgere til finde frem til mulige uddannelses- eller beskæftigelsestilbud,
herunder i samarbejde med borgerne at afdække deres ressourcer og barrierer.
Socialtilsyn Nord vurderer, at tilbuddenes ledelse og medarbejdere i nogen grad arbejder med at
italesætte, at de har positive forventninger og har en ressourceorienteret tilgang til borgernes
kompetencer i den pædagogiske praksis i forhold til uddannelse og beskæftigelse. På en del af
tilbuddene vurderer socialtilsynet, at der er et udviklingspotentiale i forhold til, at tilbuddene kan
blive bedre til at italesætte borgernes potentialer. Socialtilsynet vurderer, at der på nogle tilbud er
en tendens til, at medarbejderne og ledelsen har svært ved at se udviklingspotentialerne hos
borgerne i forhold til uddannelse og beskæftigelse, da de oplever borgerne som stærkt udfordret og
langt fra at kunne deltage i uddannelse eller beskæftigelse. I den forbindelse vurderes det, at
tilbuddene kan have fokus på at drøfte muligheder og afdække borgernes potentialer for at kunne
ændre i den pædagogiske tilgang til borgerne samt skabe en kultur, hvor der er fokus på
italesættelsen af borgernes styrker og potentialer på trods af borgernes vanskeligheder.
Side
38
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Anbefalinger
Det anbefales, at tilbuddene på voksenområdet:
•
Har fokus på at understøtte borgernes læring i forhold til brugen af de sociale medier.
Tilbuddene skal hjælpe med at forebygge overgreb og mobning samt lære borgerne om
sikker adfærd på de sociale medier.
•
Har et større fokus på, at medarbejderne har så lidt omgang som muligt med borgernes
penge men i stedet arbejder med at understøtte borgernes læring i forhold til deres
økonomi, og når de træffer økonomiske beslutninger.
•
Arbejder med at skabe en kultur på tilbuddene, hvor medarbejderne taler om politik og
samfundsforhold med borgerne. De kan i den forbindelse også arbejde for, at borgerne får
adgang til eller løbende bliver introduceret for bøger/lydbøger eller andre elektroniske
platforme med samfundsmæssigt indhold.
•
•
Har fokus på at evaluere indsatsen og sætte nye mål i samarbejde med borgeren for at
styrke borgerens sociale kompetencer.
Har et større fokus på at italesætte borgernes potentialer. Tilbuddene kan i højere grad have
fokus på at drøfte muligheder og afdække borgernes potentialer for at ændre
medarbejdernes pædagogiske tilgang til borgerne samt skabe en kultur, hvor der er fokus på
italesættelsen af borgernes styrker og potentialer.
Plejefamilierne
Daglig læring
Socialtilsyn Nord har i plejefamilierne afdækket, i hvor høj grad de arbejder med at understøtte
plejebørnenes daglige læring. Ud fra undersøgelsesskemaerne ses resultatet i nedenstående
diagram:
Side
39
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0041.png
Plejefamiliernes arbejde med daglig læring
Slet ikke
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Sociale spilleregler
Personlig hygiejne
Praktiske gøremål
Brug af sociale medier
Privatøkonomi
0
2
14
1
3
28
18
1
5
1
6
2
6
27
27
84
78
66
66
65
I lav grad
I nogen grad
I høj grad
Socialtilsyn Nord vurderer, at plejefamilierne i høj grad har fokus på at understøtte den daglige
læring omkring sociale spilleregler. Det vurderes, at flere af plejefamilierne arbejder målrettet med
at støtte plejebarnet i forhold til sociale relationer og eksempelvis har fokus på at lære plejebarnet,
hvordan den hensigtsmæssige sociale adfærd er i spisesituationer.
Socialtilsyn Nord vurderer, at en stor del af plejefamilierne i høj grad arbejder med at understøtte
børnenes/de unges hygiejne i forhold til daglig læring. Socialtilsynet vurderer, at plejefamilierne har
et målrettet fokus på at give plejebørnene gode hygiejnevaner og at disse løbende struktureret
indarbejdes i dagligdagen.
Socialtilsyn Nord vurderer, at en stor del af plejefamilierne arbejder med at understøtte daglig
læring ved praktiske gøremål, og det vurderes, at plejefamilierne generelt er gode til at inddrage
børnene/de unge i forhold til eksempelvis madlavning og rengøring. På baggrund af data vurderer
Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale hos nogle plejefamilier i forhold til at inddrage
plejebarnet i hjemmets praktiske gøremål. Enkelte plejeforældre giver i forbindelse med
tilsynsbesøg udtryk for, at de kan genkende det, da det ofte kan gå tabt i en travl hverdag, hvor
fokus ofte er på andre udviklingsområder hos plejebarnet.
Socialtilsyn Nord vurderer, at en stor del af plejefamilierne arbejder med at understøtte
plejebørnenes læring i forhold til brugen af sociale medier. Det vurderes i den forbindelse, at
Side
40
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
plejeforældrene er gode til at sikre barnet adgang til de sociale medier i relation til barnets alder.
På baggrund af data vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale for plejefamilierne i
forhold til, at de i højere grad har fokus på, hvordan de kan understøtte læring hos plejebørnene, så
de får en sikker adfærd på de sociale medier. Socialtilsynet vurderer i den forbindelse, at
plejefamilierne med fordel kan have fokus på at understøtte plejebarnets læring i forhold til emner
som forebyggelse af overgreb, sikkerhed, omgangstone og mobning. Heri ligger ligeledes, at
plejeforældrene i højere grad sætter sig ind i og understøtter barnets brug og sociale adfærd på
diverse spilplatforme. I den forbindelse kan det konstateres, at plejeforældrene kan have svært ved
at redegøre for, hvordan de tilgår barnets læringsbehov i relation til social adfærd på diverse
spilplatforme på internettet. Socialtilsyn Nord har i den forbindelse set en generel tendens til, at
plejefamilierne først bliver opmærksomme på den forebyggende indsats, når plejebørnene har haft
uheldige oplevelser på de sociale medier.
Socialtilsyn Nord vurderer, at en stor del af plejefamilierne arbejder med at understøtte daglig
læring hos plejebørnene i forhold til økonomi. Det vurderes, i den forbindelse at nogle plejefamilier
har direkte samtaler med plejebørnene samt underviser dem i forhold til at håndtere deres egen
økonomi tilpasset plejebørnenes alder. På baggrund af indhentet data vurderer Socialtilsyn Nord, at
der for plejefamilierne ses et udviklingspotentiale i forhold til at støtte plejebarnet, når plejebarnet
skal træffe økonomiske beslutninger ved anvendelsen af lommepenge. Under læringsprocessen kan
plejeforældrene fokusere på, de forskellige handlemuligheder plejebarnet har samt
erfaringsdannelsen med afsæt i plejebarnets individuelle behov.
Almenviden
Socialtilsyn Nord har i plejefamilierne afdækket, i hvor høj grad de arbejder med at understøtte
plejebørnenes almenviden. Ud fra undersøgelsesskemaerne ses resultatet i nedenstående diagram:
Side
41
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0043.png
Plejefamiliernes arbejde med almen viden
Slet ikke
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Politik og samfundsforhold
Adgang til bøger mm.
Almen viden ift. sundhed
1
17
9
0
2
0
3
38
23
52
81
73
I lav grad
I nogen grad
I høj grad
Socialtilsyn Nord vurderer, at en stor del af plejefamilierne har fokus på at understøtte
plejebørnenes læring i forhold til politik og samfundsforhold, eksempelvis ved at motivere
plejebørnene til at se nyheder og forholde sig til samfundsmæssige forhold. Det vurderes
yderligere, at de plejefamilier, som arbejder understøttende med læring i forhold til politik og
samfundsforhold, inddrager det i dagligdagen og drøfter aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger med plejebarnet og besøger eksempelvis museer. På baggrund af indhentet data
vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale hos nogle af plejefamilierne i forhold til
at arbejde motiverende med plejebørnene der, hvor politik og samfundsforhold ikke umiddelbart
har deres interesse.
Socialtilsyn Nord vurderer, at plejefamilierne i høj grad sikrer, at plejebørnene har adgang til bøger
eller lignende. Det vurderes ligeledes, at der er plejefamilier, der arbejder meget målrettet med at
sikre plejebørnene adgang til bøger, eksempelvis ved systematisk at besøge biblioteker eller
introducere og motivere plejebørnene til at bruge lydbøger, læse tegneserier eller lignende.
Socialtilsyn Nord vurderer, at plejefamilierne i høj grad har fokus på at understøtte læring omkring
sundhed, specielt inddrages og understøttes plejebarnet i læring omkring sund kost og motion. På
baggrund af indhentet data vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale hos
plejefamilierne i forhold til at understøtte læring i forhold til mental sundhed, eksempelvis ved at
arbejde med at understøtte plejebarnets læring i forhold at kende og håndtere følelser hos sig selv
Side
42
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0044.png
og andre samt arbejde med handlekompetencer i forhold til egen og andres trivsel.
Understøttelse af skolegang/uddannelse
Socialtilsyn Nord har i plejefamilierne afdækket, i hvor høj grad plejefamilierne arbejder med at
understøtte plejebørnenes skolegang, uddannelse og eventuelt beskæftigelse. Ud fra
undersøgelsesskemaerne ses resultatet i nedenstående diagram:
Plejefamiliernes målrettede understøttelse af
skolegang/uddannelse/beskæftigelse
Slet ikke
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
76
84
I lav grad
I nogen grad
84
I høj grad
84
76
17
3
4
0
2
13
1
2
13
0
3
13
5
5
14
Socialtilsyn Nord vurderer, at plejefamilierne i høj grad har fokus på at understøtte plejebørnenes
lektielæsning ved at arbejde med at motivere til lektielæsning samt at rammesætte denne i
dagligdagen. På baggrund af indhentet data vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et
udviklingspotentiale i forhold til, at nogle plejeforældre i højere grad kan gøre det til en fast del af
hverdagen. Det kan konstateres, at der er plejeforældre, der har en forventning om, at det er
plejebarnets skole og uddannelse, der understøtter lektielæsning. I den forbindelse vurderer
socialtilsynet, at plejefamilien med fordel kan sikre sig, i samarbejde med barnets skole/uddannelse,
hvad deres rolle er i forhold til lektielæsning.
Socialtilsyn Nord vurderer, at plejefamilierne i høj grad arbejder målrettet med det enkelte barns
sociale læring, og de arbejder med at understøtte plejebørnenes handlekompetencer i forhold til at
være en del af sociale fællesskaber og opnå gode relationer i forbindelse med skolegang.
Side
43
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
Socialtilsyn Nord vurderer, at plejefamilierne i høj grad har fokus på at sikre, at plejebørnene
kommer i skole/uddannelse. I den forbindelse er det socialtilsynets vurdering, at plejefamilierne er
gode til at inddrage plejebørnene og lave konkrete aftaler med barnet/den unge om, hvordan de
kan støtte plejebørnene bedst i at komme i skole, herunder lave konkrete aftaler om sengetider,
vækning samt forberedelse og strukturering af dagens indhold.
Socialtilsyn Nord vurderer, at plejefamilierne i høj grad arbejder med at italesætte, at de har
positive forventninger i forhold til plejebørnenes skole/uddannelse. På baggrund af indhentet data
vurderer Socialtilsyn Nord, at der er et udviklingspotentiale i forhold til, at nogle plejeforældre i
højere grad kan blive bedre til at italesætte potentialer og ressourcer i forhold til uddannelse og
beskæftigelse overfor de anbragte børn/unge i dagligdagen.
Socialtilsyn Nord vurderer, at plejefamilierne i høj grad har fokus på at læse højt for plejebørnene,
der hvor aldersgruppen kan profitere af det. På baggrund af indhentet data vurderer Socialtilsyn
Nord, at der er et udviklingspotentiale i forhold til, at det ofte er de helt små plejebørn, der læses
højt for, når plejebarnet starter i skole, stopper plejefamilien med at læse højt. Her kan
plejefamilien med fordel overveje, om det vil kunne understøtte plejebarnets læring i forhold
skole/uddannelse at fastholde højtlæsning i starten af barnets skolegang.
Anbefalinger
Det anbefales, at plejefamilierne:
•
•
•
•
Har fokus på at sætte sig ind i og understøtte barnets brug og sociale adfærd på diverse
spilplatforme.
Har fokus på at understøtte plejebarnets læring ved brugen af sociale medier i forhold til
emner som forebyggelse af overgreb, omgangstone og mobning.
Har fokus på at understøtte plejebarnets læring i forhold til de praktiske gøremål i hjemmet.
Har et større fokus på at deltage mere aktivt i at understøtte plejebarnets læringsbehov i
forhold til privatøkonomi. Plejeforældrene kan for eksempel støtte plejebarnet, når
plejebarnet skal træffe økonomiske beslutninger ved anvendelsen af lommepenge.
•
Arbejder med at understøtte og udvikle plejebarnets læring i forhold til politik og
samfundsforhold.
Side
44
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
•
Har fokus på at rammesætte lektielæsningen og gøre det til en fast del af hverdagen.
Herunder kan plejeforældrene i højere grad drøfte og afklare med barnets
skole/uddannelse, hvilken rolle de har som plejefamilie i forhold til lektielæsningen.
Side
45
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0047.png
Godkendelse af plejefamilier
Fokuspunktet i 2018 på tværs af de fem socialtilsyn er plejefamilierne og deres godkendelser. I
kapitlet belyses udviklingen i antallet af plejefamilier, nygodkendte og ophørte plejefamilier.
Derudover indeholder det en beskrivelse af plads- og aldersfordelingen i forhold til plejefamiliernes
belastningsgrad.
Diagram 1 - Antal plejefamilier hos Socialtilsyn Nord fra 2014-2018
Antal plejefamilier fordelt på år
1.100
1.090
1.080
1.070
1.060
1.050
1.038
1.040
1.030
1.020
2014
1.087
1.079
1.036
1.034
2015
2016
2017
2018
Diagrammet illustrerer, at antallet af plejefamilier, som Socialtilsyn Nord fører tilsyn med, næsten
har været konstant med nogle mindre udsving, siden socialtilsynene blev oprettet i 2014. Tabel 2
viser, at der årligt er 92-133 plejefamilier, der vælger at ophøre af egen drift, mens 2-16
plejefamilier årligt får tilbagekaldt deres godkendelse. Samtidig viser tabel 1, at Socialtilsyn Nord
årligt godkender mellem 80-127 nye plejefamilier. Dette giver en løbende udskiftning på mellem 9-
14 % om året.
Tabel 1 - Antal nygodkendelser fordelt på år
2015
107
2016
127
2017
103
2018
80
Godkendte plejefamilier
Antal godkendte familier som forsat er aktive per 31.
december 2018
60
88
90
79
Angivet i procent
56%
69%
87%
99%
Tabellen viser, at Socialtilsyn Nord har godkendt mellem 80 og 127 nye plejefamilier årligt. Over de
seneste par år er antallet faldet med 23 til 24 godkendelser om året. Tabel 1 illustrerer også, hvor
mange plejefamilier der stadig er aktive af dem, der blev godkendt i årene 2015-2018. Det kan
Side
46
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0048.png
konstateres, at kun 56% af dem der blev godkendt i 2015 stadig er aktive den 31. december 2018,
hvorimod det er 69-99% af dem, der er godkendt de efterfølgende år. En af årsagerne til frafaldet
kan være, at det i 2015 stadig var nyt for de anbringende kommuner at søge de nye plejefamilier
frem på Tilbudsportalen og dermed få dem i gang som plejefamilie. I den proces kan der være nogle
af plejefamilierne, der har opgivet, fordi de ikke har fået nogle henvendelser på et konkret
plejebarn.
Tabel 2 - Antal tilbagekaldte godkendelser og ophørte plejefamilier per år
2015
Antal plejefamilier som har fået tilbagekaldt sin godkendelse
Antal plejefamilier som er ophørt ved egen drift
16
107
2016
2
2
120
2017
8
133
2018
6
92
Tabellen angiver antallet af godkendelser, som Socialtilsyn Nord har trukket tilbage fra plejefamilier
ud fra en vurdering om, at plejefamilierne ikke har haft den fornødne kvalitet. I 2015 har antallet af
tilbagekaldte godkendelser været højere end de øvrige år, hvilket kan skyldes, at alle plejefamilier
skulle regodkendes i henholdsvis 2014 og 2015 efter socialtilsynets oprettelse og
opgaveoverdragelsen fra kommunerne. Af tabellen fremgår også plejefamilierne, der selv har valgt
at ophøre, herunder også plejefamilierne der ikke har haft et plejebarn i en sammenhængende
periode på tre år, hvorefter deres godkendelse automatisk ophører.
De resterende 2 er regodkendelser fra 2015, der først er afsluttet i 2016. I disse tilfælde kunne socialtilsynet ikke godkende
plejefamilierne på grund af manglende indsendelse af materiale.
2
Side
47
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0049.png
Tabel 3 - Årsagerne til plejefamiliernes ophør i 2018
Årsager til ophør
Plejefamilie har ikke haft børn i 3 år
Plejefamiliens alder
Personlige årsager
Plejefamiliens sidste opgave er afsluttet
Årsagen uoplyst
Ophørte i alt
Antal Angivet i procent
11
6
35
4
36
92
12%
7%
38%
4%
39%
100%
Tabellen belyser årsagerne til, at plejefamilierne har valgt at ophøre. I 12 procent af sagerne skyldes
ophør, at godkendelsen automatisk er inddraget, fordi plejefamilien ikke har haft plejebørn tre år i
træk. 7 procent er ophørt på grund af alder. I 38 procent af tilfældene har plejefamilierne angivet
personlige årsager til at ophøre, disse inkluderer blandt andet skilsmisse, sygdom, død og nye
arbejdsmæssige udfordringer. En stor procentandel 39 procent har ikke oplyst årsagen til ønsket
om at ophøre.
Tabel 4 - Plejefamiliernes belastningsgrad fordelt på aldersgrupper
Belastningsgrad/ Aldersgruppe
20-39
40-49
50-59
60+
Plejefamilierne fordelt på
belastningsgrad
Lav
4
19%
9
43%
6
29%
2
10%
Middel
56
10%
208
36%
260
46%
47
8%
Høj
22
5%
113
27%
217
52%
63
15%
Højest (kommunal
plejefamilie)
1
4%
5
19%
14
52%
7
26%
Plejefamilier
fordelt på alder
83
8%
335
32%
497
48%
119
12%
21
101%
3
571
100%
415
99%
4
27
101%
5
1.034
100%
Skyldes afrunding
4
Skyldes afrunding
3
Side
48
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0050.png
Plejefamilierne er kategoriseret efter den højeste belastningsgrad, de kan varetage en plejeopgave indenfor, da det kun er muligt at
kategorisere plejefamilierne indenfor én gruppering. Aldersgrupperingerne er lavet på baggrund af den plejeforælder, der er angivet
som primær kontaktperson hos Socialtilsyn Nord.
Tabellen viser plejefamiliernes højeste godkendte belastningsgrad i forhold til deres aldersgruppe.
Plejefamilierne i aldersgruppen 40-59 år, som varetager plejeopgaven med høj belastning, udgør
79% af de plejefamilier, som Socialtilsyn Nord fører tilsyn med. Det kan forklares ud fra, at de fleste
plejeforældre i den aldersgruppe har store eller voksne egne børn og/eller har oparbejdet erfaring
og kompetencer i arbejdet som plejefamilie.
Tabel 5 - Antal pladser hos plejefamilierne
2018 Angivet i procent
1.951
97%
61
3%
31
2%
1.055
52%
865
43%
61
2.012
3%
100%
Antal pladser i alt
Almindelig plejefamilie (§ 66, stk. 1, nr. 1)
Kommunal plejefamilie (§ 66, stk. 1, nr. 2)
Lav belastningsgrad
Middel belastningsgrad
Høj belastningsgrad
Højest belastningsgrad (kommunal plejefamilie)
Pladserne er opdelt efter plejefamiliernes kategorisering. Plejefamilierne er grupperet efter den højeste belastningsgrad, de kan
varetage en plejeopgave indenfor. Eksempelvis vil en plejefamilie, der er godkendt til at varetage en plejeopgave med to plejebørn et
med middel belastningsgrad og et med høj belastningsgrad, indgå i tabellen med to pladser med høj belastningsgrad, da det kun er
muligt at kategorisere plejefamilierne efter én kategori.
Tabellen viser fordelingen af pladser mellem almindelige plejefamilier og kommunale plejefamilier
opgivet efter den højeste belastningsgrad, de kan varetage en plejeopgave indenfor.
5
Skyldes afrunding
Side
49
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0051.png
Socialtilsyn Nords produktion
Kapitlet indeholder de lovbestemte data om Socialtilsyn Nords produktion i 2018. Tallene opgøres
identisk i de fem socialtilsyn, hvilket muliggør sammenligning på tværs.
Opgaveportefølje
Tabel 6 - Antal BPA-arbejdsgivervirksomheder, sociale tilbud og plejefamilier som Socialtilsyn Nord
fører tilsyn med
Tilbudsområdet
Opholdssteder/døgntilbud til børn og unge
Tilbud til både børn og voksne
Tilbud til voksne
Plejefamilier
BPA-arbejdsgivervirksomhed
I alt
Tabel 7 - Tilsynsopgaven i 2018
Tilbudstype
Tilbud i alt per 31.12.2018
Under nygodkendelse per
31.12.18
Afslag på nygodkendelse
Ansøger trak sin ansøgning
under forløbet
Ophørt i løbet af året
Godkendelsen tilbagekaldt
I alt
Tilbud
296
7
0
0
15
1
319
Plejefamilier
1.034
31
3
19
92
6
1.185
BPA-arbejdsgivervirksomhed
1
0
0
0
0
0
1
I alt
1.331
38
3
19
107
7
1.504
2018
46
59
191
1.034
1
1.331
Side
50
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0052.png
Tabel 8 - Koncerner og koncernlignende konstruktioner hos tilbud
2018
8
10
6
12
Koncerner
Tilbud som en del af en koncern
Koncernlignende konstruktioner
Tilbud som er en del af en koncernlignende konstruktion
Antal besøg og tilsyn
Hvert år skal Socialtilsyn Nord aflægge mindst ét tilsynsbesøg hos alle tilbud/plejefamilier, som er
omfattet af socialtilsynets tilsynskompetence. Besøgene foretages, på baggrund af en
risikovurdering, anmeldt eller uanmeldt. Det beror ligeledes på en konkret risikovurdering, om det
enkelte tilbud/plejefamilie skal have mere end et tilsynsbesøg i løbet af året.
Tabel 9 - Besøg aflagt af Socialtilsyn Nord i 2018
Uanmeldt
Anmeldte Uanmeldte ikke truffet
630
159
164
30
4
987
631
0
415
0
1
1.047
431
0
13
0
0
444
Tilbudstype
Plejefamilier
- i forbindelse med tilsyn
- i forbindelse med nygodkendelse
Tilbud
- i forbindelse med driftstilsyn
- i forbindelse med nygodkendelse
- i forbindelse med regodkendelse
6
I alt
I alt
1.692
159
592
30
5
2.478
Fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018 har socialtilsynene skulle regodkende botilbudslignende boformer, som har
lejekontrakter efter lejeloven og ydes støtte efter servicelovens §85.
6
Side
51
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0053.png
Tabel 10 - Antal udarbejdede rapporter ("gennemførte tilsyn"), som er offentliggjort på
Tilbudsportalen
Tilsyn
1179
324
1.503
Nygodkendelser
85
20
105
Regodkendelser
0
5
5
Plejefamilier
Tilbud
i alt
Tabel 11 - Administrative tilsyn i 2018
Plejefamilier
Tilbud
I alt
Antal
130
30
160
Administrative tilsyn indebærer ikke et fysisk tilsynsbesøg i tilbuddet/plejefamilien.
Nygodkendelser, vilkår og sagsbehandlingstider
Socialtilsynet behandler ansøgninger om nygodkendelser i takt med de modtages fra tilbud og
plejefamilier.
Tabel 12 - Færdigbehandlede ansøgninger om nygodkendelse i 2018
Tilbudstype
Plejefamilier
Opholdssteder/døgntilbud til børn og unge
Tilbud til børn, unge & voksne
Tilbud til voksne
I alt
Godkendelser
80
1
6
12
99
Antal vilkår
0
0
1
6
7
Tidspunktet for offentliggørelsen af godkendelsen afgør, hvilket år godkendelsen registreres under. Eksempel: Tilsynsbesøget og det
sagsforberedende arbejde er gennemført i 2017, men rapporten offentliggøres først i 2018. Denne rapport vil indgå i årsrapporten
for 2018.
Socialtilsynet kan godkende et tilbud/plejefamilie med vilkår. Det betyder, at tilbuddet/plejefamilien
skal opfylde vilkåret indenfor en rimelig periode som en betingelse for at kunne være godkendt.
Godkendelse med vilkår kan dermed give et tilbud/plejefamilie mulighed for at påbegynde driften,
selvom samtlige betingelser for godkendelse endnu ikke er opfyldt. Vilkår kan for eksempel være for
et tilbud, at de fysiske rammer skal besigtiges, inden godkendelsen tages i brug eller for
Side
52
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0054.png
plejefamilier, at begge plejeforældre har gennemført grundkursus indenfor få måneder efter deres
godkendelse.
Tabel 13 - Sagsbehandlingstider på nygodkendelser i 2018
Tilbudstype
Tilbud
Plejefamilier
2016
18 uger
27 uger
2017
17 uger
12 uger
2018
26 uger
15 uger
Gennemførselstidspunktet afgør, hvilket år godkendelsen registreres under. Eksempel vil en ansøgning, der modtages i 2018 og
afgøres i 2019 ikke blive registret i årsrapporten for 2018.
Sagsbehandlingstiden defineres, som perioden fra Socialtilsyn Nord har modtaget en ansøgning om
nygodkendelse, til socialtilsynet træffer afgørelse om godkendelse eller afslag på ansøgningen.
Ansøgningsprocessen bliver i nogle tilfælde forlænget, for eksempel hvis ansøgerne ikke har givet
Socialtilsyn Nord tilstrækkelige informationer til, at ansøgningen kan behandles. Det kan handle om
forudsætningerne for godkendelsen for eksempel, at et tilbud ikke har de fysiske rammer på plads,
inden de ansøger, eller en plejefamilie har kroniske lidelser, som gør, at socialtilsynet skal indhente
yderligere oplysninger ved eksempelvis læge og/eller jobcenter. Endelig kan dialogproces forud for
helt eller delvist afslag på en ansøgning medføre en øget sagsbehandlingstid.
Sanktioner
Tabel 14 - Antal iværksatte påbud i 2016-2018
2016
2017
2018
1
0
0
10
0
0
4
14
0
20
11
3
I alt
35
25
3
Påbud er et krav om, hvad tilbuddet/plejefamilien skal rette op på som en betingelse for fortsat at
være godkendt.
Inden varsling/udstedelse af påbud, følger det af loven, at socialtilsynet skal have været i dialog
med tilbuddet/plejefamilien om de forhold, som socialtilsynet er bekymret for.
Tilbudstype
Plejefamilier
Tilbud til børn & unge
Tilbud til børn, unge og voksne
Tilbud til voksne
Side
53
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0055.png
På baggrund af Ankestyrelsens praksis har Socialtilsyn Nord i 2018 indført en ny fremgangsmåde
med øget fokus på denne forudgående dialog. Det indebærer, at tilbuddene/plejefamilierne ofte
retter op på de forhold, som socialtilsynet er bekymret for, allerede i den forudgående proces og
altså inden der varsles og udstedes påbud. Dette er en af årsagerne til det store fald i antallet af
påbud i perioden.
Når et påbud ikke udstedes og dermed bortfalder, følger Socialtilsyn Nord op på det, som tilbuddet
har sagt, de vil gøre. Socialtilsynet følger for eksempel op ved at aflægge tilsynsbesøg og tale med
borgere, medarbejdere og/eller anbringende kommuner. Hvis tilbuddet/plejefamilien ikke gør det,
de har sagt til socialtilsynet, de vil gøre, vil socialtilsynet følge op på det, for eksempel ved at varsle
påbud eller varsle inddragelse af godkendelsen.
De udstedte påbud i
8 vedrørte alle te aet ”su dhed og trivsel”.
Tabel 16 - Afgørelser om skærpede tilsyn fordelt på tilbudstype i 2016-2018
2016
2017
2018
0
0
0
1
0
0
0
2
0
1
1
0
I alt
2
3
0
Hvis socialtilsynet er særligt bekymret for driften, for borgernes sikkerhed eller sundhed, kan der
udstedes skærpet tilsyn sammen med påbud.
Skærpet tilsyn er udtryk for et mere intensivt tilsyn og vil derfor medføre flere tilsynsbesøg og
yderligere indhentning af oplysninger.
Tilbudstype
Plejefamilier
Tilbud til børn & unge
Tilbud til børn, unge & voksne
Tilbud til voksne
Tilbagekaldte godkendelser
Hvis socialtilsynet vurderer, at et tilbud/plejefamilie ikke længere lever op til sin godkendelse og
ikke tror på, at tilbuddet/plejefamilien kan rette op på forholdene, kan socialtilsynet inddrage
godkendelsen.
Side
54
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0056.png
Forud for en afgørelse om ophør af en godkendelse følger det af loven, at der skal have været en
dialog mellem socialtilsynet og tilbuddet/plejefamilien om overvejelserne om ophør af
godkendelsen, samt at tilbuddet/plejefamilien skal have haft mulighed for at rette op på de forhold,
der ligger til grund herfor.
Tabel 17 - Tilbagekaldte godkendelser og ophør
Godkendelse tilbagekaldt Ophørt efter
af socialtilsynet
eget ønske
6
1
81
15
Godkendelse automatisk bortfaldet
efter 3 år uden plejebørn
11
Tilbudstype
Plejefamilier
Tilbud
Diagram 2 - Primære årsager til tilbagekaldelse af godkendelser
ANDET
KOMPETENCER
FAMILIESTRUKTUR OG
FAMILIEDYNAMIK/ORGANISATION OG LEDELSE
SUNDHED OG TRIVSEL
MÅLGRUPPE METODER OG RESULTATER
SELVSTÆNDIGHED OG RELATIONER
UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE
1
2
5
2
5
3
2
Henvendelser om bekymrende forhold
Tabel 18 - Henvendelser om bekymrende forhold
Alle kan henvende sig til socialtilsynet, også anonymt, hvis de oplever bekymrende forhold i et
tilbud eller en plejefamilie. Formålet er blandt andet at sikre, at bekymrende forhold kan nå frem til
Side
55
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0057.png
socialtilsynet og dermed sikre det bedst mulige oplysningsgrundlag for varetagelsen af
tilsynsopgaven.
Tilbudstyper
Plejefamilier
Opholdssteder/døgntilbud til børn & unge
Tilbud til børn, unge & voksne
Tilbud til voksne
Ukendt
Udenfor lov om socialtilsyn
I alt
2018
19
43
35
163
6
11
277
Diagram 3 - Tiltag fra Socialtilsyn Nord på baggrund af henvendelserne i 2018
IKKE AFSLUTTET ENDNU
15
UTILSTRÆKKELIGE OPLYSNINGER ELLER CHIKANE
13
ANDEN VIDERE UNDERSØGELSE
20
68
UDENFOR KOMPETENCEOMRÅDE
ANMELDT BESØG
64
UANMELDT BESØG
97
Henvendelserne registreres enkeltvis. Eksempelvis vil en borger, der henvender sig flere gange, eller flere borgere der kontakter
socialtilsynet om det samme forhold, tælle med i statistikken som enkelte henvendelser.
Side
56
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0058.png
Socialtilsyn Nords økonomi
Socialtilsynets finansieres af de indtægter, der opkræves af tilbuddene og kommunerne. Derved
fastsættes tilsynstaksterne på baggrund af de omkostninger, socialtilsynet har med at udføre
tilsynet.
Budgettet for Socialtilsyn Nord var i 2018 på 34.476.188 kroner, og ved årets udgang var der et
overskud på 1.036.245 kroner. Overskuddet skyldes primært, at der har været et gunstigt resultat
for ejendommens drift. Derudover skyldes det, at socialtilsynet har behandlet flere ansøgninger om
væsentlige ændringer end der var budgetteret med. De overskydende indtægter indgår som
udgangspunkt i takstberegningen for taksterne i 2020.
Tabel 19 - Budget og regnskab for Socialtilsyn Nord i 2018 angivet i 1.000 kroner
Budget 2018
Socialtilsyn Nords direkte udgifter
Indirekte udgifter (overhead m.v.)
32.214
2.262
34.476
-19.210
-15.266
-34.476
Regnskab 2018
Forskel
30.926 -1.288
2.262
0
Udgifter i alt
33.188
-1.288
Indtægter fra objektiv finansiering
-19.210
0
Indtægter fra tilsynstakster
-15.014
252
Indtægter i alt
-34.224
252
Tilkøbsydelser udgifter
360
0
Tilkøbsydelser indtægter
-360
0
Netto i alt
-1036
-1036
Socialtilsyn Nord har i 2018 udbudt forskellige tilkøbsydelser, der relaterer sig til Socialtilsyn Nords
tilsynsfaglige eller socialfaglige viden. Tilkøbsydelserne har eksempelvis været konsulentbistand,
tilsyn med dagtilbud, tilsyn med plejefamilier udenfor Socialtilsyn Nords geografiske tilsynsområde
og afholdelse af kurser om værgemål.
Side
57
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0059.png
Tabel 20 - Budget for Socialtilsyn Nord i 2019 angivet i 1.000 kroner.
Budget 2019
Socialtilsyn Nords direkte udgifter
Indirekte udgifter (overhead m.v.)
Udgifter i alt
Indtægter fra objektiv finansiering
Indtægter fra tilsynstakster
Indtægter i alt
Netto i alt
32.384
2.552
34.936
-20.253
-14.683
-34.936
0
Tabel 21 - Fordeling af objektiv finansiering i 2018.
Samlet antal 0-17 årige
per 2 kvartal 2017
Silkeborg
20.555
Brønderslev
7.913
Frederikshavn
10.782
Jammerbugt
8.047
Læsø
241
Mariagerfjord
8.477
Morsø
3.981
Rebild
7.040
Thisted
8.802
Vesthimmerlands
7.679
Aalborg
38.824
I alt for kommunerne
122.341
Kommune
Andel
16,80%
6,50%
8,80%
6,60%
0,20%
6,90%
3,30%
5,80%
7,20%
6,30%
31,70%
100,00%
Objektiv finansieringsudgift
per kommune
3.227.508
1.242.485
1.692.970
1.263.525
37.841
1.331.043
625.089
1.105.408
1.382.074
1.205.742
6.096.073
19.209.757
Takstudviklingen fra 2015-2018
Taksterne beregnes på baggrund af en takstmodel, som alle fem socialtilsyn bruger. Takstmodellen
differentieres ud fra tilbuddets størrelse og det enkelte socialtilsyns portefølje, således udgifterne til
driften af socialtilsynet fordeles efter omfanget af tilsynsopgavens størrelse.
Side
58
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0060.png
Tabel 22 - Udvikling af takster 2015-2018
Tilsyn med tilbud
2015
2016
2017
34.245 kr.
30.924 kr.
33.978 kr.
41.094 kr.
37.109 kr.
40.774 kr.
68.490 kr.
61.848 kr.
67.956 kr.
102.734 kr.
92.772 kr.
101.934 kr.
Godkendelse af nyt tilbud
2015
2016
2017
16.882 kr.
17.918 kr.
27.076 kr.
20.258 kr.
21.502 kr.
32.491 kr.
33.763 kr.
35.837 kr.
54.152 kr.
50.645 kr.
53.755 kr.
81.228 kr.
Væsentlig ændring af eksisterende godkendelse
2015
2016
2017
8.441 kr.
8.959 kr.
9.476 kr.
10.129 kr.
10.751 kr.
11.371 kr.
16.882 kr.
17.918 kr.
18.952 kr.
25.322 kr.
26.877 kr.
28.428 kr.
Skærpet tilsyn
2017
7
2015
2016
8.861 kr.
7.731 kr.
3.397 kr.
10.273 kr.
9.277 kr.
4.077 kr.
17.122 kr.
15.462 kr.
6.795 kr.
25.684 kr.
23.193 kr.
10.193 kr.
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
50+ pladser
2018
35.135 kr.
42.162 kr.
70.269 kr.
105.404 kr.
2018
23.627 kr.
28.352 kr.
47.253 kr.
70.880 kr.
2018
8.663 kr.
10.395 kr.
17.325 kr.
25.988 kr.
2018
3.513 kr.
4.216 kr.
7.027 kr.
10.540 kr.
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
50+ pladser
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
50+ pladser
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
50+ pladser
Taksten for de skærpede tilsyn beregnes fra 2017 per påbegyndt måned i stedet for ved udstedelsen af et skærpet tilsyn for at
skabe incitament hos tilbuddene til at opfylde påbuddene.
7
Side
59
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0061.png
Bilag - Undersøgelsesskema
Tilbudstype (Sæt kryds):
Plejefamilie____
Navn på tilbud:
Navn på konsulent:
Overordnet spørgsmål: Arbejdes der med daglig læring?
I høj grad
I nogen grad
Sociale spilleregler/adfærd
Personlig hygiejne
Dagligdags praktiske gøremål
Brug af sociale medier
(hvordan beskytter man sig
selv/hvad må man dele/online
mobning m.m.)
Læring i forhold til
privatøkonomi/lommepenge
Overordnet spørgsmål: Arbejdes der med almenviden?
I høj grad
I nogen grad
Tales der om politik og
samfundsforhold, kultur
Har de unge/barnet/voksne adgang
til bøger/aviser/internet
Tales der om almenviden i forhold
til sundhed
Overordnet spørgsmål: Arbejdes der målrettet med at understøtte skolegang/uddannelse/beskæftigelse?
I høj grad
I nogen grad I lav grad
Slet ikke
Ikke relevant
Arbejdes der målrettet med
lektielæsning
Understøttes den sociale læring
Arbejdes der med at motivere den
unge/barnet/voksne til
skole/udd./beskæftigelse
Er der positive forventninger til
barnet/den unges/voksnes faglige
udvikling
Læses der højt for og med
barnet/den unge/voksne (inkl.
lydbøger)
Voksen ____ Børn og unge____
I lav grad
Slet ikke
Ikke relevant
I lav grad
Slet ikke
Ikke relevant
Side
60
af
61
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren
2119955_0062.png
Godkendt af Byrådet i Hjørring Kommune den 26. juni 2019.
Socialtilsyn Nord
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring
Telefon: 72 33 69 30
[email protected]
www.socialtilsynnord.hjoerring.dk
Side
61
af
61