SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 86
Offentligt

Socialtilsyn Hovedstaden

Årsrapport 2018

Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsområde

Socialtilsyn Hovedstaden

Smallegade 1

2000 Frederiksberg

http://socialtilsyn.frederiksberg.dk/

April 2019

Foto: Jesper Kongsted og Colourbox

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

2018

–

tilsynsreformen under lup og borgerinddragelse i fokus....................................................... 4

Hovedpointer fra årsrapporten og anbefalinger til tilbud og plejefamilier ......................................... 6

Kapitel 1. Tilsynsopgaven ............................................................................................................... 9

Kvalitetsmodellen ........................................................................................................................ 9

Socialtilsyn Hovedstadens opgaveportefølje ............................................................................. 10

Kapitel 2. Socialtilsyn Hovedstadens produktion i 2018 ................................................................ 12

Tilsyn og tilsynsbesøg ............................................................................................................... 12

Godkendelse af nye tilbud og plejefamilier ................................................................................ 14

Sanktionssager.......................................................................................................................... 16

Indberetninger om magtanvendelser ......................................................................................... 20

Whistleblows

–

henvendelser om bekymrende forhold .............................................................. 21

Aktindsigt i socialtilsynets sager ................................................................................................ 23

Status på tilsyn med BPA-området ............................................................................................ 24

Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden ............................................................. 25

Kapitel 3. Indblik i porteføljen af tilbud og plejefamilier .................................................................. 27

Indblik i den aktuelle tilbudsstruktur ........................................................................................... 27

Udviklingen på plejefamilieområdet ........................................................................................... 30

Kapitel 4. Kvaliteten i tilbud og plejefamilier .................................................................................. 36

Kvaliteten i plejefamilier ............................................................................................................. 37

Kvaliteten i børne- og ungetilbud ............................................................................................... 43

Kvaliteten på voksenområdet .................................................................................................... 50

Kvaliteten i forhold til økonomisk tilsyn ...................................................................................... 59

Kapitel 5. Borgerinddragelse i socialtilsynet og i tilbud og plejefamilier ......................................... 61

Borgerinddragelse i lov om socialtilsyn ...................................................................................... 61

Udvikling af metoder til borgerinddragelse i socialtilsynet .......................................................... 63

Tilbuddene og plejefamiliernes inddragelse af borgerne i hverdagen ........................................ 67

Kapitel 6. Socialtilsyn hovedstadens økonomi i 2018 .................................................................... 74

Tilsynstakster og objektiv finansiering ....................................................................................... 74

Budget og regnskab 2018 ......................................................................................................... 77

Tilkøbsydelser ........................................................................................................................... 78

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

2018

–

tilsynsreformen under lup og

borgerinddragelse i fokus

2018 var endnu et travlt år for Socialtilsyn Ho-

vedstaden præget af udvikling af tilsynsmeto-

der og tilsynsfaglighed. Vi er i Socialtilsyn Ho-

vedstaden glade for, at vi har oplevet et kon-

struktivt samarbejde med vores interessenter.

Et godt og dialogbaseret samarbejde er for os

at se helt afgørende for, at socialtilsynet kan

lykkes med at bidrage til, at indsatserne på

hele det specialiserede socialområde kan mål-

rettes og udvikles til gavn for borgerne.

2018 var også året, hvor socialtilsynene fik en

ny opgave med at godkende og føre tilsyn med

foreninger og private virksomheder, der vare-

tager arbejdsgiverfunktioner i ordninger med

tilskud til hjælpere for handicappede (de så-

kaldte BPA-ordninger). Vi har aktuelt godkendt

to virksomheder og fortsætter arbejdet i 2019.

I 2018 aflagde vi 2.124 tilsynsbesøg i tilbud og

plejefamilier. 31 % af tilsynsbesøgene var

uanmeldte, og det er en markant stigning fra

2017, hvor andelen var 12 %. Det uanmeldte

tilsynsbesøg har klart den fordel, at socialtilsy-

net får et umiddelbart indtryk af forholdene i til-

buddet eller plejefamilien, som tilbuddet ikke

har kunnet forberede sig på. Det kan være et

indblik i, hvordan medarbejderne i tilbuddet ta-

ler til og inddrager borgerne i forbindelse med

et beboermøde, eller et indblik i hvordan ple-

jeforældrene interagerer med plejebarnet i for-

bindelse med et aftensmåltid. Omvendt kan

det uanmeldte besøg også give nogle udfor-

dringer, der vanskeliggør inddragelse af bor-

gerperspektivet. Det kan være, at borgerne i

tilbuddet ikke kan overskue at blive inter-

viewet, fordi medarbejderne ikke har haft mu-

lighed for at forberede dem på det. Det kan

også være, at der slet ikke er nogen borgere

hjemme, fordi de er på tur eller deltager i for-

skellige aktiviteter. Derfor hviler planlægnin-

gen af uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg

altid på en konkret risikovurdering af forhol-

dene i tilbuddet og tilbuddets målgruppe.

I Socialtilsyn Hovedstaden vil vi særligt huske

2018 som året, hvor tilsynsreformen blev eva-

lueret. Socialstyrelsens evaluering viste, at so-

cialtilsynene har indfriet intentionerne i lov om

socialtilsyn. Alle tilbud og plejefamilier får be-

søg af socialtilsynet hvert år, og borgernes

perspektiv bliver i vid udstrækning inddraget

på tilsynsbesøget. I Socialtilsyn Hovedstaden

hæfter vi os særligt ved, at de fleste tilbud og

plejefamilier vurderer, at socialtilsynene bidra-

ger til udvikling og læring. Det er dét, vi er sat

i verden for, og det er også det, vi selv oplever,

når vi tager på tilsyn. Slutevalueringen efter-

fulgtes af en forhandlingsproces, hvor forligs-

partierne forhandlede om et styrket socialtil-

syn. Blandt de større udspil på forhandlings-

bordet var et styrket økonomisk tilsyn og en

styrkelse af medarbejderne i tilbuddenes fag-

lighed. Forhandlingerne strandede i oktober,

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

og det er vi selvfølgelig ærgerlige over i Soci-

altilsyn Hovedstaden. Der var mange gode for-

slag på bordet og vilje til at rette op på nogle

af de uhensigtsmæssigheder i lov om socialtil-

syn, som socialtilsynene og andre interessen-

ter har gjort opmærksomme på gennem

årene. Evalueringen af tilsynsreformen har

samtidig betydet, at socialtilsynene har fyldt

meget i medierne i 2018. I Socialtilsyn Hoved-

staden har vi blandt andet mærket det ved, at

vi har modtaget et rekordhøjt antal anmodnin-

ger om aktindsigt. I 2018 behandlede vi 112

anmodninger, hvilket er næsten dobbelt så

mange som året før.

2018 har også stået i borgerinddragelsens

tegn i Socialtilsyn Hovedstaden. I kapitel 4 har

vi samlet vores overvejelser og erfaringer i et

helt temaafsnit om borgerinddragelse. Her kan

du læse om vores arbejde med at udvikle me-

toder til at inddrage borgernes perspektiv på

tilsynsbesøget. Du kan også læse, hvad en

gruppe af udviklingshæmmede borgerne si-

ger, når vi spørger dem, om de oplever sig ind-

draget af tilbuddet i beslutninger, der angår

dem selv. I vores tilfredshedsundersøgelse

har både kommuner, private tilbud og plejefa-

milier svaret, at socialtilsynet lykkes med at

inddrage borgerne i vores tilsyn. Socialtilsyn

Hovedstaden vision om, at det skal handle om

mennesker, ser derfor ud til at lykkes. Der er

altid plads til forbedringer, og i 2019 holder vi

fast i vores fokus på borgerinddragelse.

I 2019 har vi også fokus på at kvalificere det

økonomiske tilsyn. Socialtilsynet har nu eksi-

steret i fem år, og i den periode har vi gjort os

mange erfaringer, blandt andet om den måde

vi forvalter det økonomiske tilsyn på. I 2019 vil

vi i særlig grad arbejde med at blive bedre til

at dokumentere vores arbejde med det økono-

miske tilsyn, så det bliver endnu tydeligere i til-

synsrapporterne, hvad der ligger til grund for

vores vurdering af tilbuddets økonomi, og hvil-

ken dialog vi har haft med tilbuddet.

I 2019 har vi desuden fokus på at implemen-

tere det nye lovinitiativ på plejefamilieområdet,

der træder i kraft den 1. juli 2019 og blandt an-

det har til formål at sikre et ensartet godken-

delsesforløb for plejefamilier på tværs af de

fem socialtilsyn. I regi af socialtilsynet indebæ-

rer lovforslaget blandt andet, at der udvikles et

nyt grundkursuskoncept samt nye plejefamilie-

typer, det stiller forskellige krav til plejefamili-

ernes kompetencer og omfanget af den støtte,

plejefamilien har brug for. Blandt andet som

optakt til det nye initiativ kan du i denne års-

rapport læse om karakteristikaene ved de nu-

værende plejefamilier.

På vegne af medarbejderne i Socialtilsyn Ho-

vedstaden vil jeg afslutningsvist ønske god læ-

selyst med årsrapporten for 2018, der først og

fremmest byder på stor ros til de mange tilbud

og plejefamilier i Socialtilsyn Hovedstadens

portefølje.

Årsrapporten

indeholder

også

nogle anbefalinger, som vi håber, I vil tage

godt i mod og bruge konstruktivt i det fortsatte

arbejde med udvikle tilbud og plejefamilier.

Mie Andresen,

Chef for Socialtilsyn Hovedstaden

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Hovedpointer fra årsrapporten og anbefalinger

til tilbud og plejefamilier

Produktionen i 2018 i korte træk



Alle godkendte tilbud og plejefamilier har modtaget mindst

tilsynsbesøg



Tilsynskonsulenterne har aflagt

2.124

besøg i 2018

–

31 % af besøgene var

uanmeldte, hvilket er en stigning fra 12 % i 2017



107

tilbud og plejefamilier er blevet godkendt

–

det er 27 flere end i 2017



tilbud og plejefamilier har fået tilbagekaldt deres godkendelse, og

111

ophørt ved egen drift



I 2018 er der blevet udstedt

påbud

–

det er markant færre end i 2017



tilbud har fået iværksat et skærpet tilsyn



I 2018 overtog socialtilsynene opgaven med at godkende og føre tilsyn med

foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ord-

ninger med tilskud til hjælpere for handicappede. I 2018 har vi godkendt

virksomheder

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Socialtilsyn Hovedstadens anbefalinger til tilbud og plejefamilier

Alle

–

indskrivning

af borgere uden for

målgruppen

Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler generelt, at tilbuddene og plejefami-

lierne sikrer efterlevelse af godkendelsesgrundlaget, der afspejler soci-

altilsynets samlede vurdering af den målgruppe, tilbuddet eller plejefa-

milien kan håndtere. Både på voksenområdet og på børne- og ungeom-

rådet oplever Socialtilsyn Hovedstaden, at tilbuddene indskriver borgere,

der falder uden for tilbuddets godkendte målgruppe. Det gælder også på

plejefamilieområdet, hvor vi oplever, at nogle plejefamilier får indskrevet

et barn, som er mere belastet end den belastningsgrad, familien er god-

kendt til. Det er alvorligt, fordi det kan betyde, at tilbuddet eller plejefami-

lien ikke er fagligt klædt på til at tilbyde den hjælp og støtte, som borge-

ren har brug for. Det kan føre til mistrivsel i hele borgergruppen og mod-

virke positive resultater for den enkelte borger.

Alle

–

forebyggelse

af magtanvendelser

Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler generelt tilbuddene så vidt muligt at

forebygge brugen af magt og i stedet anvende pædagogiske metoder.

Både på børne- og ungeområdet og på voksenområdet oplever Social-

tilsyn Hovedstaden, at tilbuddene foretager magtanvendelser, der ikke

er hjemmel til, eller som kunne være undgået. På børne- og ungeområ-

det gælder det fx anvendelse af ulovligt overvågningsudstyr eller dag-

lige rutiner, der indskrænker børnene og de unges kommunikationsfri-

hed unødigt. På børne- og ungeområdet opfordrer vi tilbuddene til at

lære børnene og de unge at beherske den form for indre styring, som

er nødvendig, når børnene forlader tilbuddet og kommer ud i situationer,

hvor de skal sætte grænser for sig selv. På voksenområdet er det vig-

tigt, at ledelsen har fokus på at oplære nye såvel som gamle medarbej-

dere i de regler, der gælder på magtanvendelsesområdet. Vi opfordrer

endvidere kommunale plejefamilier til at indberette eventuelle magtan-

vendelser til socialtilsynet.

Børne- og ungeom-

rådet

–

adfærd på

digitale medier

Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler generelt, at tilbuddene på børne- og

ungeområdet har fokus på opkvalificering af medarbejderne i forhold til

børn og unges digitale adfærd på internettet. Det kan være ved, at tilbud-

dene sammen med børnene holder temadage om emnet og får talt om

emner som digital mobning, grooming, videresendelse af billeder og vi-

deooptagelser af andre, mv. Det er i den forbindelse vigtigt, at tilbuddene

får sikret, at børn og unge kender til reglerne på området og får redskaber

til at håndtere digitale krænkelser.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Plejefamilier

–

kendskab til mål i

handleplanen

Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler generelt plejefamilierne at være

mere opsøgende over for kommunen i forhold til at få udleveret en hand-

leplan for barnet. Vi anbefaler også, at plejefamilierne søger råd og vej-

ledning hos familieplejekonsulenten om indsatser, der kan være veleg-

nede til at sikre barnets trivsel og udvikling. Socialtilsyn Hovedstaden

oplever fortsat, at flere af de plejefamilier, vi fører tilsyn med, ikke kender

til de mål, der er er opstillet for barnet, ofte fordi de ikke har modtaget en

handleplan fra kommunen. Dette sker på trods af, at kommunen skal ud-

levere en handleplan til plejefamilien forud for anbringelsen, der angiver

formålet med indsatsen. Handleplanen er helt afgørende for, at plejefa-

milien kan tilrettelægge en indsats, der effektivt imødekommer barnets

behov.

Voksne

–

kompe-

tent varetagelse af

driften

Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler generelt, at ledelsen har fokus på at

ansætte tilstrækkeligt kompetente medarbejderne samt at nedbringe sy-

gefraværet og personalegennemstrømningen. På voksenområdet ople-

ver Socialtilsyn Hovedstaden fortsat, at der mangler stabilitet og tilstræk-

keligt kompetente medarbejdere i personalegruppen i nogle tilbud. Vi ser

ofte, at højt sygefravær og høj personalegennemstrømning resulterer i,

at borgerne ikke får den støtte, de har behov for, eller at de ikke bliver

udviklet i tilstrækkelig grad. Styrkelse af borgernes udviklingspotentiale

kræver et kvalificeret kendskab til borgernes individuelle udtryksformer,

og det er svært, hvis borgerne ofte mødes af vikarer.

Kommuner

–

an-

vendelse af til-

gængelige plejefa-

milier

Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler generelt, at vi i samarbejde med kom-

munerne har fokus på, hvordan vi kan sikre, at de plejefamilier, som luk-

kes, fordi de ikke har haft plejebørn i 3 år, bliver bragt i spil. Vi oplever

generelt, at flere plejefamilier lukker, selvom pladsen aldrig er blevet taget

i brug af anbringende kommuner. Det er Socialtilsyn Hovedstadens ople-

velse, at disse plejefamilier mister motivationen for at være plejefamilie,

efterhånden som de går og venter på at få et barn anbragt. Det er særligt

en udfordring, fordi antallet af plejefamilier generelt er nedadgående, sam-

tidig med at kommunerne efterspørger flere plejefamilier.

Tilbud

–

indsen-

delse af budgetter

Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler generelt, at tilbuddene og driftsher-

rerne tilrettelægger budgetprocesser, der sikrer rettidig indberetning af

budgettet

–

henholdsvis 1. oktober for private tilbud og 15. november for

offentlige tilbud forud for det kommende regnskabsår. Det er alvorligt, hvis

et tilbud ikke overholder sin oplysningspligt fx ved ikke at indsende bud-

gettet. Tilbuddets økonomi har stor betydning for, om der er de nødven-

dige ressourcer til at sikre den rette støtte, omsorg og hjælp til borgerne,

og derfor er det vigtigt, at socialtilsynet løbende kan påse, at der er sam-

menhæng mellem pris og kvalitet i tilbuddet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Kapitel 1. Tilsynsopgaven

Socialtilsynet varetager opgaven med at god-

kende og føre tilsyn med sociale tilbud og ple-

jefamilier, der huser og behandler samfundets

mest udsatte borgere. Socialtilsynets virke er

reguleret i lov om socialtilsyn, der har til formål

at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i

overensstemmelse med formålet med offent-

lige og private tilbud efter lov om social service

og kapitel 40 i sundhedsloven om behandling

af misbrug af alkohol. Der er fem socialtilsyn,

som hver især har ansvar for at godkende og

føre tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier

inden for de fem geografiske regioner i Dan-

mark. Socialtilsyn Hovedstaden fører tilsyn

med tilbud og plejefamilier i kommunerne i Re-

gion Hovedstaden (med undtagelse af Frede-

riksberg Kommune), Holbæk Kommune og

Region Hovedstaden.

Socialtilsynene godkender og fører driftsorien-

teret tilsyn med følgende tilbudstyper:



Botilbud til voksne med handicap og

psykiske lidelser

Alkohol- og misbrugsbehandlingstilbud

Krisecentre og herberger

Bo- og aflastningstilbud til børn anbragt

på opholdssteder eller døgninstitutioner

Generelt godkendte plejefamilier

Virksomheder og foreninger der varetager

en arbejdsgiverfunktion under BPA-

ordningen

Socialtilsynet fører et generelt tilsyn med kva-

liteten i selve tilbuddet eller plejefamilien. Det

personrettede tilsyn med den enkelte borger

udføres af den kommune, der har ansvaret for

borgernes ophold i tilbuddet eller plejefamilien.

Kvalitetsmodellen

Socialtilsynet anvender en kvalitetsmodel be-

stående af syv overordnede temaer til at vur-

dere kvaliteten i tilbuddene og plejefamilierne.

Hvert tema indeholder et antal kriterier, der er

formuleret som målresultater, fx ”plejefamilien

understøtter barnets fysiske og mentale sund-

hed og trivsel”.

Under hvert kriterium er der

op-

stillet en række indikatorer, som socialtilsynet

skal anvende til at bedømme, hvorvidt tilbud-

det lever op til kriterierne. Hver indikator skal

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

bedømmes på en skala fra 1 til 5, hvor 5 hen-

viser til, at indikatoren i meget høj grad er op-

fyldt. Kvalitetsmodellens kriterier og indikato-

rer giver mulighed for at gå i dialog med tilbud-

dene om kvaliteten i indsatsen over for bor-

gerne på en systematisk og ensartet måde i

hele landet. Et tilbud kan dog blive bedømt på

andet og mere end kvalitetsindikatorerne. Ud

over de syv temaer i kvalitetsmodellen, som

hovedsageligt angår den socialfaglige indsats

i tilbuddet, fører socialtilsynet også tilsyn med

kvaliteten i tilbuddene og plejefamiliernes øko-

nomi.

Socialtilsynene kan påpege udviklingsmulig-

heder for tilbud og plejefamilier i form af kvali-

tative udviklingspunkter og opmærksomheds-

punkter. Udviklingspunkterne er tænkt som et

dialogredskab imellem tilsyn og tilbud og ud-

gør anbefalinger til, hvad tilbuddene

kan

gøre

bedre for at leve op til kvalitetsmodellens stan-

darder. Opmærksomhedspunkterne vedrører

derimod forhold, der efter socialtilsynets opfat-

telse

bør

forbedres inden det næstkommende

tilsynsbesøg, og socialtilsynet vil således altid

have en særlig opmærksomhed på, om tilbud-

det eller plejefamilien har forbedret sin kvalitet

inden for disse områder.

Figur 1. Udvikling i opgaveportefølje fordelt på tilbudstype

1600

1490

1476

1441

1410

1391

1300

951

956

932

1000

910

875

700

539

520

509

500

516

400

2014

2015

Plejefamilier

2016

Tilbud

2017

Alle

2018

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Socialtilsyn Hovedstadens

opgaveportefølje

Ved udgangen af 2018 bestod Socialtilsyn Ho-

vedstadens opgaveportefølje af 516 tilbud og

875 plejefamilier. Opgaveporteføljen dækker

over antallet af tilbud pr. 31. december 2018.

Det er en dynamisk størrelse, der ændrer sig i

takt med, at nye tilbud bliver godkendt, mens

andre ophører med at eksistere. Det fremgår

af figur 1, at antallet af tilbud er øget fra 500 i

2017 til 516 i 2018. Det dækker over, at Soci-

altilsyn Hovedstaden har nygodkendt flere til-

bud i 2018 sammenlignet med 2017. Figur 1

viser også, at antallet af plejefamilier er faldet

støt siden 2014. Det dækker over, at antallet

af plejefamilier, der ophører, er større, end an-

tallet af familier, der bliver godkendt som ple-

jefamilie.

Tabel 1 nedenfor viser tilsynsopgaven i 2018,

der, i modsætning til opgaveporteføljen, dæk-

ker over alle de tilbud og plejefamilier, Social-

tilsyn Hovedstaden har haft godkendelses- el-

ler tilsynsforpligtelse over for på et tidspunkt i

2018. Det fremgår, at tilsynsopgaven bestod

af 1.589 tilbud og plejefamilier i 2018. Tabellen

viser, at nogle tilbud ophørte med at være en

del af Socialtilsyn Hovedstadens opgaveporte-

følje i perioden, mens andre er eller har været

i en proces med at blive godkendte.

Tabel 1. Tilsynsopgaven 2018

Opgaveportefølje (aktive tilbud)*

Tilbud og plejefamilier under nygodkendelse*

Tilbud og plejefamilier, ophørt ved egen drift

Tilbud og plejefamilier, tilbagekaldte godkendelser

Tilbud og plejefamilier, afslag på nygodkendelse

Tilbud og plejefamilier, tilbagetrækning af ansøgning om nygod-

kendelse

1.391

111

I alt

* pr. 31. december 2018

1.589

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Kapitel 2. Socialtilsyn Hovedstadens produktion

i 2018

Hvert år giver Socialtilsyn Hovedstaden et ind-

blik i produktionen i året, der er gået. Bekendt-

gørelsen til lov om socialtilsyn oplister hvilke

oplysninger, årsrapporten skal indeholde. De

fem socialtilsyn opgør så vidt muligt data på en

ens måde, så det er muligt at sammenligne på

tværs. I kapitlet kan du læse mere om, hvor

mange tilsyn Socialtilsyn Hovedstaden har af-

holdt i forbindelse med den løbende tilsynsfor-

pligtelse, og hvor mange nye tilbud og plejefa-

milier, der er blevet godkendt. Du kan også se,

hvor mange sanktioner vi har udstedt i 2018,

og finde en opgørelse over hvor mange indbe-

retninger om magtanvendelser, henvendelser

om bekymrende forhold og anmodninger om

aktindsigt, vi modtog i 2018.

Tilsyn og tilsynsbesøg

Socialtilsynet har en løbende tilsynsforplig-

telse for at sikre, at godkendte tilbud og pleje-

familier fortsat har den fornødne kvalitet. I for-

bindelse med det løbende tilsyn skal socialtil-

synet minimum aflægge ét fysisk besøg om

året i et tilbud eller en plejefamilie. Hvis et til-

bud har flere geografisk spredte afdelinger,

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

skal socialtilsynet aflægge et besøg på hver

adresse. Socialtilsynet skelner mellem tilsyn

og tilsynsbesøg, hvor tilsynet udgør en lø-

bende proces, der kan bestå af ét eller flere

tilsynsbesøg. Derfor vil det samlede antal be-

søg altid være større end det samlede antal

tilsyn. Antallet af besøg varierer ud fra en fag-

lig vurdering af forskellige risikofaktorer og til-

buddets størrelse og kompleksitet.

Tabel 2. Tilsyn afsluttet i 2018 med minimum ét besøg fordelt på tilbudstype

Plejefamilier

Driftsorienterede tilsyn

Nygodkendelser

922

107

Børne- og ungetilbud

196

Voksentilbud

430

Tilsyn i alt

1.548

146

I alt

1.029

205

460

1.694

Det fremgår af tabel 2, at Socialtilsyn Hoved-

staden har gennemført 1.694 tilsyn i 2018. Det

er på niveau med antallet i 2017. Hovedparten

af tilsynene var driftsorienterede tilsyn, mens

der blev foretaget 146 tilsyn i forbindelse med

nygodkendelser. Der er ikke foretaget nogen

regodkendelser

i 2018. Ud over dette er der

blevet gennemført 162 administrative tilsyn,

hvor der ikke er foretaget et fysisk besøg. Ad-

ministrative tilsyn anvendes eksempelvis, hvis

et tilbud vælger at ophøre af egen drift eller i

forbindelse med et økonomisk tilsyn, hvor det

ikke er nødvendigt at aflægge et fysisk besøg.

I forbindelse med tilsynene har Socialtilsyn

Hovedstaden gennemført 2.124 besøg. 1.462

af besøgene var anmeldte, mens 662 var uan-

meldte. Det svarer til, at 31 % af besøgene var

uanmeldte. Det er en markant stigning i for-

hold til 2017, hvor 12 % af besøgene var uan-

meldte. Stigningen skyldes, at socialtilsynene

har haft fokus på at øge antallet af uanmeldte

besøg. Planlægningen af anmeldte og uan-

meldte tilsynsbesøg er sket ud fra en konkret

risikobaseret vurdering af forholdene i det en-

kelte tilbud og den enkelte plejefamilie. Social-

tilsyn Hovedstaden har desuden aflagt 121

uanmeldte besøg, hvor der ikke blev truffet no-

gen hjemme i tilbuddet. Det gælder særligt

plejefamilier.

Når et eksisterende tilbud første gang bliver omfattet af lov om socialtilsyn

–

typisk som en del af en lovæn-

dring

–

skal tilbuddet godkendes på ny. Tilbuddet beholder sin eksisterende godkendelse, indtil socialtilsynet

har gennemført en regodkendelsesproces og vurderet, om tilbuddet lever op til kvalitetskravene i kvalitetsmo-

dellen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 3. Besøg i 2018 fordelt på tilbudstype og tilsynstype

Plejefamilier

Anmeldte tilsynsbe-

søg

Uanmeldte tilsynsbe-

søg

808

295

Børne- og ungetilbud

214

Voksentilbud

440

273

Tilsyn i alt

1.462

662

I alt

1.103

308

713

2.124

Godkendelse af nye tilbud og

plejefamilier

Personer eller selskaber, der ønsker at etab-

lere et socialt tilbud, skal godkendes af social-

tilsynet, inden tilbuddet kan indskrive borgere.

Det samme gælder for familier, der ønsker at

blive plejefamilie. Når Socialtilsyn Hovedsta-

den har modtaget en ansøgning om godken-

delse, pågår der efterfølgende en sagsbe-

handlingsproces, hvor socialtilsynet skal fore-

tage en vurdering af, om tilbuddet opfylder

kvalitetsbestemmelserne i kvalitetsmodellen

og lov om socialtilsyn.

I 2018 modtog Socialtilsyn Hovedstaden 123

ansøgninger fra familier, der ønskede at blive

plejefamilie, og 22 ansøgninger fra personer,

der ønskede at etablere et tilbud. Ansøgnin-

gerne behandles i takt med, at de bliver mod-

taget. Derfor er det ikke alle ansøgninger, som

er blevet færdigbehandlet med udgangen af

2018. Det fremgår af tabel 4 neden for, at So-

cialtilsyn Hovedstaden færdigbehandlede 150

ansøgninger om godkendelse i 2018. 118 af

ansøgningerne var fra plejefamilier, mens 42

var fra tilbud.

I 2018 godkendte Socialtilsyn Hovedstaden 36

nye tilbud. Det er væsentligt flere end i 2017,

hvor vi godkendte 12 tilbud. Det er et udtryk

for, at Socialtilsyn Hovedstaden har modtaget

et stigende antal ansøgninger fra tilbud både i

2017 og i 2018. 3 tilbud fik afslag på godken-

delse i 2018.

På plejefamilieområdet godkendte Socialtilsyn

Hovedstaden 71 nye familier, mens 14 fik af-

slag på godkendelse. Det er på niveau med

antallet i 2017. 33 familier trak deres ansøg-

ning tilbage under godkendelsesprocessen,

hvilket er noget færre end i 2017, hvor antallet

var 57.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

I 2018 har Socialtilsyn Hovedstaden yderligere

behandlet 84 ansøgninger fra tilbud, der har

ønsket en væsentlig ændring af deres eksiste-

rende godkendelse. Socialtilsyn Hovedstaden

oplever generelt at flere tilbud ansøger om

væsentlige ændringer, ofte med ønske om at

udvide målgruppen eller antallet af pladser, til-

buddet er godkendt til. På plejefamilieområdet

har vi behandlet 209 ansøgninger om væsent-

lig ændring. Det drejer sig typisk om familier,

der ønsker en udvidelse i pladsrammen, eller

som er flyttet i ny bolig eller har været igennem

en skilsmisse.

Tabel 4. Færdigbehandlede ansøgninger om nygodkendelse i 2018

Godkendt

med vilkår

Afslag på

godkendelse

Ansøgning

trukket tilbage

Ansøgninger i

alt

118

Godkendt

Plejefamilier

Børne- og

ungetilbud

Voksentilbud

I alt

100

160

I 2018 var den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid for behandling af nyansøgninger 32

uger for tilbud og 15 uger for plejefamilier. Det

er et fald i forhold til sidste år, hvor det var hen-

holdsvis 34 uger for tilbud og 16 uger for ple-

jefamilier. I boksen neden for fremgår det, at

Socialtilsyn Hovedstaden brugte 27 uger på at

behandle 50 % af ansøgningerne på tilbuds-

området. Der er altså en mindre del af ansøg-

ningerne, hvor sagsbehandlingstiden er truk-

ket i langdrag, og som bidrager til at trække

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid op.

Det drejer sig om komplicerede ansøgnings-

sager, hvor der undervejs er sket væsentlige

ændringer, som betyder, at ansøgningspro-

cessen har måttet gå om.

% af ansøgninger, der var fær-

digbehandlet inden for x uger

25 %

50 %

75 %

Tilbud

22 uger

27 uger

36 uger

Plejefamilier

10 uger

14 uger

18 uger

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Sanktionssager

Socialtilsynet kan i forbindelse med et tilsyn

udstede påbud, som tilbuddet eller plejefami-

lien skal imødekomme inden for en given frist

for at opretholde sin godkendelse. Påbud dre-

jer sig typisk om enkeltstående forhold, der på-

virker tilbuddets kvalitet væsentligt inden for ét

eller flere temaer i kvalitetsmodellen. Hvis so-

cialtilsynet vurderer, at kvalitetsmanglerne er

mange eller særligt bekymrende for borgernes

udvikling og trivsel, kan socialtilsynet i en peri-

ode iværksætte et skærpet tilsyn med en

række påbud. Et skærpet tilsyn kan iværksæt-

tes med en frist på op til tre måneder og for-

længes i yderligere op til tre måneder. Social-

tilsynet kan kun udstede påbud eller iværk-

sætte skærpet tilsyn efter forudgående dialog

med tilbuddet. Dialogredskabet er et vigtigt

element i socialtilsynets arbejde. Via dialog-

møder og i forbindelse med høringsprocessen

har Socialtilsyn Hovedstaden flere gange op-

levet, at påtænkte afgørelser om skærpet til-

syn eller påbud blev annulleret, fordi tilbuddet

eller plejefamilien tog initiativ til at forbedre for-

holdene med det samme.

mentlig sammen med, at der i 2017 blev ind-

ført en bagatelgrænse for påbud, som betyder,

at socialtilsynet kun kan give påbud, såfremt

manglende opfyldelse af påbuddet kan føre til,

at socialtilsynet tilbagekalder tilbuddets god-

kendelse. Samtidig fremgår det i en række af

de afgørelsessager, der er kommet fra Anke-

styrelsen vedrørende påbud, at der stilles

store krav til socialtilsynenes formulering af

påbud, der skal være endog meget præcise.

ligesom at det skal være meget tydeligt, på

dato, hvornår tilbuddet selv kan konstatere, at

et påbud er imødekommet. Der kan dog også

være tale om tilfældige udsving mellem årene,

idet tallene allerede på nuværende tidspunkt i

marts måned 2019 viser, at antallet af påbud,

der udstedes i 2019, vil blive mere end fordob-

let i forhold til 2018.

De tre påbud, der blev udstedt i forbindelse

med et skærpet tilsyn på børneområdet, rela-

terer sig til tilbuddets økonomiske og organi-

satoriske forhold. Fire af de seks påbud, der er

udstedt uafhængigt af et skærpet tilsyn, rela-

terer sig til temaet fysiske rammer. De er alle

udstedt til plejefamilier og handler om, at ple-

jebarnet bor på et værelse, der ikke er god-

kendt til beboelse, fx i et kælderværelse. De

øvrige to påbud relaterer sig til temaet kompe-

tencer.

Påbud

I 2018 har Socialtilsyn Hovedstaden udstedt 9

påbud. Det er væsentligt færre end sidste år,

hvor vi udstedte 60 påbud. Det hænger for-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 5. Afgørelser om påbud fordelt på tilbudstype

Påbud udstedt i forbindelse

med et skærpet tilsyn

Plejefamilier

Børne- og un-

getilbud

Voksentilbud

Påbud som ikke er udstedt i for-

bindelse med et skærpet tilsyn

Påbud

i alt

I alt

Skærpede tilsyn

I 2018 har Socialtilsyn Hovedstaden iværksat 1

skærpet tilsyn. Det er noget færre end sidste

år, hvor antallet var 6. Det skærpede tilsyn

handlede primært om tilbuddets økonomiske

og organisatoriske forhold.

Tabel 6. Afgørelser om skærpet tilsyn fordelt på tilbudstype

Antal afgørelser om skærpet tilsyn

Plejefamilier

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

I alt

Tilbagekaldte godkendelser

Socialtilsyn Hovedstaden kan træffe afgørelse

om at tilbagekalde et tilbuds godkendelse, hvis

tilbuddet eller plejefamilien ikke længere opfyl-

der betingelserne for godkendelse. Forud for

tilbagekaldelsen af godkendelsen pågår ofte

en længerevarende proces, hvor tilbuddet får

mulighed for at rette op på de forhold, der lig-

ger til grund for socialtilsynets vurdering om at

tilbagekalde godkendelsen. Det skyldes, at til-

bagekaldelsen af en godkendelse kan have al-

vorlige menneskelige og økonomiske konse-

kvenser for borgerne i tilbuddet og for plejefa-

milien eller tilbuddets driftsherre. Derfor er til-

bagekaldelsen af godkendelsen kun en sank-

tion, der anvendes i tilfælde, hvor socialtilsynet

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

vurderer, at kvalitetsmanglerne er så alvorlige,

at de ikke kan udbedres.

I 2018 har Socialtilsyn Hovedstaden tilbage-

kaldt 8 godkendelser, hvoraf 2 var tilbud, mens

6 var plejefamilier. Det er på niveau med sid-

ste år. 1 af tilbuddene har påklaget afgørelsen,

der som følge af loven automatisk har opsæt-

tende virkning. Det betyder, at tilbuddet kan

fortsætte sin drift, indtil Ankestyrelsen har ta-

get endelig stilling til tilbuddets klage. I den pe-

riode fortsætter socialtilsynet med at føre tilsyn

med tilbuddet.

Tabel 7. Tilbagekaldte godkendelser i 2018 fordelt på tilbudstype

Antal tilbagekaldte godkendelser

Plejefamilier

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

I alt

Figur 2 viser hvilke temaer i kvalitetsmodellen,

de 8 tilbagekaldte godkendelser vedrører. Af-

gørelser om at tilbagekalde godkendelsen

træffes ofte på baggrund af flere kvalitets-

mangler i tilbuddet eller plejefamilien, og der-

for vil antallet af temaer, der ligger til grund for

tilbagekaldelsen, overstige antallet af tilbage-

kaldte godkendelser. Det fremgår af figuren, at

temaerne organisation og ledelse (for tilbud) /

familiestruktur og familiedynamik (for plejefa-

milie) og kompetencer er fremtrædende årsa-

ger til at træffe afgørelse om at tilbagetrække

godkendelsen.

Figur 2. Baggrund for tilbagekaldte godkendelser

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og sociale relationer

Målgrupper, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse / Familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Økonomi

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tilbud eller plejefamilier, der ophø-

rer af egen drift

I 2018 var der 111 tilbud, der ophørte i Social-

tilsyn Hovedstaden. Det er på niveau med sid-

ste år, hvor der var 112, der ophørte. Hoved-

parten af dem, der ophører, er plejefamilier.

Der er primært tale om ældre plejefamilier, der

ikke ønsker at fortsætte som plejefamilie, efter

deres seneste opgave er afsluttet. I afsnit 3

kan du læse mere om årsagerne til, at plejefa-

milier vælger at ophøre. På tilbudsområdet har

flere af de ophørte tilbud samlet sig til afdelin-

ger under eksisterende tilbud, eller ansøgt om

en ny godkendelse i andre og nye konstellati-

oner.

Tabel 8. Tilbud og plejefamilier, der er ophørte ved egen drift

Antal ophørte tilbud i alt

Plejefamilier

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

I alt

111

Ankestyrelsens afgørelser vedrø-

rende Socialtilsyn Hovedstadens

virke

I 2018 har Ankestyrelsen færdigbehandlet 11

klager over afgørelser, der er truffet af Social-

tilsyn Hovedstaden. I 9 af sagerne fik Socialtil-

syn Hovedstaden medhold eller delvis med-

hold. I to af sagerne bliver sagen enten hjem-

vist eller ændret.

Tabel 9. Ankestyrelsen afgørelsen i 2018 fordelt på årsager til klagen

Ankestyrelsens afgørelse

Årsag til klage

Tilbagekaldelse af godkendelsen

Skærpet tilsyn og påbud

Indskrænkning af godkendelsen

Afslag om opsættende virkning

Klage over indikatorvurderinger

Opkrævning af tillægstakst

Ret til aktindsigt

Medhold

Delvis medhold

Hjemvist

Ændring

I alt

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Indberetninger om

magtanvendelser

Som led i funktionen som tilsynsmyndighed

modtager socialtilsynene løbende indberetnin-

ger om magtanvendelser eller andre indgreb i

borgernes selvbestemmelsesret. Socialtilsy-

net giver ikke en tilbagemelding på den en-

kelte indberetning om magtanvendelse, men

vurderer generelt, om indberetningerne giver

anledning til tilsynsmæssige overvejelser i re-

lation til det konkrete tilbud.

Tabel 10 viser antallet af indberetninger om

magtanvendelser i 2017 og 2018. I 2018 mod-

tog Socialtilsyn Hovedstaden 2.281 indberet-

ninger om magtanvendelser. Det er ca. 200

færre end i 2017 fordelt på både børne- og un-

geområdet og voksenområdet. Socialtilsyn

Hovedstaden vurderer, at faldet i indberetnin-

ger om magtanvendelser på voksenområdet

skyldes, at flere tilbud har haft fokus på at ned-

bringe antallet af magtanvendelser, hvilket er

foregået i tæt dialog med socialtilsynet. Dette

gør sig også gældende for børneområdet,

hvor det er Socialtilsyn Hovedstadens ople-

velse, at tilbuddene i 2017 havde fokus på at

implementere og styrke kendskabet til lov om

voksenansvar og kompetenceudvikle medar-

bejderne i den forbindelse. Socialtilsyn Hoved-

staden oplever generelt, at tilbuddene tilrette-

lægger den pædagogiske indsats, så magtan-

vendelser så vidt muligt undgås. Der er dog

også på visse tilbud fortsat behov for en øget

opmærksomhed på tilbuddenes tilgange og

evner til at håndtere konflikter og tilspidsede

situationer. Socialtilsyn Hovedstaden har ikke

modtaget nogen indberetninger fra de 24 kom-

munale plejefamilier i vores portefølje, som er

forpligtet til at indberette eventuelle magtan-

vendelser til socialtilsynet. Det er Socialtilsyn

Hovedstadens vurdering, at der bliver foreta-

get magtanvendelser i kommunale plejefami-

lier, som vi desværre ikke får viden om. Det er

fortsat nyt for familierne, at de skal indberette

magtanvendelser til socialtilsynet. Socialtilsyn

Hovedstaden har derfor fortsat fokus på at vej-

lede de kommunale plejefamilier i lov om vok-

senansvar.

Størstedelen af indberetningerne om magtan-

vendelse er fysiske magtanvendelser. En fy-

sisk magtanvendelse er, når borgeren fasthol-

des eller føres væk, hvis borgeren vurderes at

være til fare for sig selv eller andre. På børne-

og ungeområdet angår en større del af magt-

anvendelserne desuden person- eller rumun-

dersøgelser, der fx et foretaget på baggrund af

en mistanke om, at barnet er i besiddelse af

farlige eller ulovlige effekter.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

I det forgange år har Socialtilsyn Hovedstaden

haft fokus på at udarbejde magtprofiler for til-

bud på børne- og ungeområdet. Formålet med

magtprofilerne er at identificere tendenser og

udviklingspunkter på tværs af et tilbuds sam-

lede magtanvendelser. Magtprofilerne er ble-

vet brugt i den løbende dialog med tilbuddet,

og det er Socialtilsyn Hovedstadens ople-

velse, at magtprofilerne har været med til at vi-

sualisere tilbuddenes praksis på dette område

og til at danne afsæt for at pege på nogle ud-

viklingspunkter til gavn for tilbuddets tilrette-

læggelse af indsatsen over for borgerne.

Tabel 10. Antal indberetninger om magtanvendelser i 2017 og 2018

2017

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

1.544

923

2018

1.459

822

I alt

2.467

2.281

Whistleblows

–

henvendelser

om bekymrende forhold

Borgere, pårørende, ansatte og andre kan

anonymt kontakte socialtilsynene med oplys-

ninger om bekymrende forhold i tilbud eller

plejefamilier. Henvendelser om bekymrende

forhold udgør en vigtig kilde til at få information

om forholdene på det enkelte tilbud eller i den

enkelte plejefamilie. Oplysningerne indgår i

vurderingen af risikoparametre i tilbuddet eller

plejefamilien. Socialtilsynet lægger aldrig hen-

vendelser om bekymrende forhold ensidigt til

grund for vurderingen af kvaliteten i tilbuddet,

men forsøger gennem tilsynsbesøg og dialog

med tilbuddet at belyse forholdene nærmere. I

2018 førte ca. 30 % af henvendelser om be-

kymrende forhold til, at socialtilsynet foretog et

spontant anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg.

I de øvrige sager blev langt størstedelen be-

handlet i forbindelse med et i forvejen planlagt

anmeldt tilsyn, mens nogle blev lukket med

henvisning til, at de var grundløse eller uden

for socialtilsynets kompetenceområde.

I 2018 modtog Socialtilsyn Hovedstaden 334

henvendelser. Det svarer til en stigning på 30

% i forhold til 2017. Socialtilsyn Hovedstaden

har oplevet en støt stigning i antallet af hen-

vendelser om bekymrende forhold siden idrift-

sættelsen af socialtilsynene i 2014, hvor vi fik

170 henvendelser. Socialtilsyn Hovedstaden

vurderer, at stigningen er udtryk for, at kend-

skabet til ordningen er øget i takt med social-

tilsynenes løbende konsolidering. Størstede-

len af de henvendelser, der kommer ind, ved-

rører bekymringer om ledelsens kompetencer

eller de ansattes socialfaglige eller pædagogi-

ske kompetencer eller metoder. Kun et meget

lavt antal af henvendelserne vedrører mis-

tanke om vold, overgreb eller andre meget al-

vorlige bekymringer.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Langt størstedelen af de henvendelser social-

tilsynet modtog i 2018 vedrørte tilbudsområ-

det. Ganske få af henvendelserne vedrørte

plejefamilieområdet. Socialtilsyn Hovedstaden

vurderer, det skyldes, at der er langt færre in-

teressenter på plejefamilieområdet sammen-

lignet med tilbudsområdet, og at de aktører,

som har omgang med et plejebarn, fx skole-

og sundhedspersonale, formentlig i stedet vil

fremsende en underretning til anbringende

kommune. I 2019 vil Socialtilsyn Hovedstaden

have særligt fokus på at informere om mulig-

heden for at indgive henvendelser om bekym-

rende forhold, når vi taler med plejebarnet og

plejebarnets pårørende.

Tabel 11. Antal henvendelser om bekymrende forhold fordelt på tilbudstype

2017

Plejefamilier

Tilbud

Virksomheder under BPA

Uden for socialtilsynet kompetenceområde

217

2018

286

I alt

257**

334**

* Socialtilsynet førte ikke tilsyn med virksomheder under BPA i 2017, hvorfor der ikke er indkommet nogen

henvendelser om bekymrende forhold på dette område.

** Antallet er inklusiv henvendelser, hvor samme henvender har henvendt sig flere gange om samme tilbud

eller plejefamilie.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Aktindsigt i socialtilsynets

sager

Tabel 12 neden for viser antallet af anmodnin-

ger om aktindsigt i Socialtilsyn Hovedstadens

sager fordelt på henvendertype og år. Det

fremgår, at antallet af anmodninger er steget

kraftigt fra 65 i 2017 til 112 i 2018. Det svarer

til en stigning på 72 %. I forbindelse med slut-

evalueringen af tilsynsreformen i 2018 og de

efterfølgende politiske forhandlinger har Soci-

altilsyn Hovedstaden oplevet en massiv inte-

resse for at få indsigt i blandt andet tilsynsrap-

porter, budgetter, årsregnskaber og diverse

mailkorrespondancer mellem Socialtilsyn Ho-

vedstaden og tilbuddene. Det fremgår af tabel-

len, at det primært er journalister, der søger

om aktindsigt. I 2018 har vi imidlertid også fået

et stigende antal henvendelser fra andre inte-

resserede, det kan fx være ansatte ved kom-

muner, advokater eller privatpersoner.

Tabel 12. Antal aktindsigtsanmodninger fordelt på henvendertype

Henvendertype

Journalister

Interesseorganisationer

Tilbud eller plejefamilier

Pårørende til borgere

Andre interesserede

2017

2018

I alt

112

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Status på tilsyn med BPA-

området

Socialtilsynene har pr. 1 januar 2018 fået til

opgave at godkende og føre tilsyn med for-

eninger og private virksomheder, der vareta-

ger eller ønsker at varetage arbejdsgiverfunk-

tioner i ordninger med kontant tilskud til an-

sættelse af hjælpere og borgerstyret personlig

assistance (BPA) efter §§ 95 og 96 i lov om

social service.

Foreninger og private virksomheder, der pr. 1

januar 2018 varetog arbejdsgiverfunktionen, jf.

ovenstående, skal senest den 1. juli 2019

være godkendt efter reglerne i lov om socialtil-

syn. Foreninger og virksomheder kan fort-

sætte i drift uden socialtilsynets godkendelse

indtil 1. juli 2019. Herefter skal virksomhe-

derne have en godkendelse fra socialtilsynet

for at være i drift. Overgangsperioden er etab-

leret for at sikre, at virksomhederne kan om-

stille sig i forhold til kravene i lov om socialtil-

syn. Foreninger og virksomheder, som er

etableret efter 1. januar 2018, skal godkendes,

før de kan varetage arbejdsgiverfunktionen for

borgere. Efter godkendelsen skal socialtilsy-

net løbende føre tilsyn med virksomhederne

efter en risikovurdering.

Formålet med lovændringen er at sikre, at det

tilskud, der ydes til ansættelse af hjælpere og

borgerstyret personlig assistance, anvendes

efter formålet og på en måde, så borgerne kan

være trygge, når de indgår aftaler om overfør-

sel af tilskud. Idet der er tale om borgere med

et relativt stort hjælpebehov, har ansættelsen

af hjælpere stor betydning for den enkeltes

livskvalitet. Derfor er det vigtigt med et tilsyn,

der sikrer, at tilskuddet til ansættelse af hjæl-

pere anvendes efter formålet.

Socialtilsynet skal træffe afgørelse om god-

kendelse på baggrund af følgende kriterier:



Foreningen eller den private virksomhed

skal være solvent,

den skal have en kompetent ledelse og

benytte sig af ekstern faglig supervision

eller anden form for sparring for ledelse

og medarbejdere, og



ledelsen skal kunne påvise, at der i

foreningen eller virksomheden er

kendskab til ansættelsesret

Tilsynet angår altså virksomhedens økonomi-

ske bæredygtighed og ledelsens kompeten-

cer, og i modsætning til den øvrige tilsynsvirk-

somhed er hjælpernes socialfaglige kompe-

tencer ikke genstand for tilsynet.

I 2018 har Socialtilsyn Hovedstaden godkendt

to virksomheder og givet afslag på godken-

delse til én virksomhed, der varetager arbejds-

giverfunktioner på dette område. De øvrige fire

socialtilsyn har i skrivende stund yderligere

godkendt fire virksomheder. Socialtilsyn Ho-

vedstaden har i skrivende stund fire ansøgnin-

ger under behandling og forventer at modtage

flere ansøgninger i løbet af foråret.

BPA-virksomheder figurerer ikke på Tilbuds-

portalen, men det vil fremgå af socialtilsyne-

nes hjemmesider, hvilke virksomheder og for-

eninger der er godkendt.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tilfredshedsundersøgelse af

Socialtilsyn Hovedstaden

Hvert år gennemfører Socialtilsyn Hovedsta-

den tre tilfredshedsundersøgelser for hen-

holdsvis kommuner og region, private tilbud og

plejefamilier. Spørgsmålene er

–

med få vari-

ationer

–

ens på tværs af de tre målgrupper,

så det er muligt at sammenligne på tværs. I

dette afsnit præsenterer vi nogle af resulta-

terne fra tilfredshedsundersøgelserne. Hvert

år evaluerer vi desuden på nye plejefamiliers

tilfredshed med de grundkurser, vi afholder for

familierne. Resultaterne af disse evalueringer

præsenteres til slut i afsnittet.

Socialtilsyn Hovedstaden har modtaget 57 be-

svarelser fra kommunerne, hvoraf 26 af de 29

kommuner i Region Hovedstaden, eksklusiv

Frederiksberg Kommune, er repræsenteret.

Flere af kommunerne har sendt mere end en

besvarelse, idet undersøgelsen er blevet ud-

sendt til både voksenområdet, børne- og un-

geområdet og plejefamilieområdet. Fra private

tilbud har Socialtilsyn Hovedstaden modtaget

83 besvarelser, hvilket svarer til en svarpro-

cent på 35 %. Fra plejefamilierne har Socialtil-

syn Hovedstaden modtaget 316 besvarelser,

hvilket svarer til en svarprocent på 36 %.

Figur 3 viser den generelle tilfredshed med

Socialtilsyn Hovedstaden i 2017 og 2018. Det

fremgår, at tilfredsheden er stort set uændret i

forhold til sidste år. Blandt de private tilbud

sker der dog et mindre fald fra 85 % til 83 %.

Generel tilfredshed med Socialtilsyn

Hovedstaden

Figur 3. Generel tilfredshed med Socialtilsyn Hovedstaden i 2017 og 2018

Offentlig

Plejefamilier Private tilbud e tilbud

2018

2017

2018

2017

2018

2017

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

8 11

90%

Ved ikke

100%

Meget tilfreds / tilfreds

Hverken / eller

Utilfreds / meget utilfreds

Figur 4 viser den generelle tilfredshed med til-

synsbesøget, herunder i forhold til dialogen in-

den besøget, besøgets forløb og den efterføl-

gende afrapportering fra besøget. Det frem-

går, at der generelt er høj tilfredshed med til-

synsbesøget. Der er lidt færre end sidste år,

der svarer, at de er henholdsvis tilfredse eller

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

meget tilfredse på alle tre spørgsmål. Det

dækker over, at flere har svaret ”ikke relevant”

i 2018. En del af dem, der har svaret ”ikke re-

levant”, sidder med myndighedsansvaret på

plejefamilieområdet, og har derfor meget lidt

berøring med og viden om selve tilsynsbesø-

get i plejefamilierne.

Figur 4. Generel tilfredshed med tilsynsbesøget

Tilfredshed med information og dialog inden

tilsynsbesøget

7 6

Tilfredshed med tilsynsbesøgets forløb

9 4 7

Tilfredshed med opfølgning efter tilsynsbesøget

Meget tilfreds / tilfreds

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

11 4 6

80%

90% 100%

Hverken / eller

Utilfreds / meget utilfreds

Ikke relevant

Tilfredshedsundersøgelse blandt

kursister på grundkurser for pleje-

familier

I 2018 har Socialtilsyn Hovedstaden afholdt 8

grundkurser for plejefamilier med fire under-

visningsgange pr. kursus. I forbindelse med

kurset beder vi kursisterne om at udfylde et

spørgeskema, hvor de skal evaluere kursets

indhold og undervisere på en skala fra 1 til 5. I

2018 har 108 kursister

–

enten som par eller

enlige

–

evalueret kurset. Figur 5 viser resulta-

tet af evalueringen på en række temaer. Det

fremgår, at plejefamilierne generelt er meget

tilfredse med grundkurset. Det gælder i særlig

grad for kursets undervisere, der er bedømt til

4,7 i gennemsnit. Gennemsnitsbedømmel-

serne har ikke ændret sig væsentligt i forhold

til 2017.

Figur 5. Nye plejefamiliers tilfredshed med grundkurset i 2018, gennemsnit

Samlet

Læringsmål

Litteratur

Indhold

Undervisere

4,3

4,4

3,9

4,1

4,7

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Kapitel 3. Indblik i porteføljen af tilbud og

plejefamilier

I dette kapitel giver vi i to afsnit et indblik i ka-

rakteristika ved Socialtilsyn Hovedstadens

portefølje af tilbud og plejefamilier. Først kan

du læse om den aktuelle tilbudsstruktur i Soci-

altilsyn Hovedstadens myndighedsområde, og

dernæst om den aktuelle struktur på plejefami-

lieområdet og udviklingen over tid.

Derfor har vi som noget nyt valgt at give et ind-

blik i den aktuelle tilbudsstruktur blandt tilbud-

dene i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje.

Dataene er udtrukket 31. december 2018. Da-

taene vil fremadrettet indgå permanent i års-

rapporten, således at interesserede kan følge

udviklingen over tid i tilbudsstrukturen på det

specialiserede socialområde i Region Hoved-

staden.

Tabel 13 viser antallet af tilbud fordelt på virk-

somhedstype. Det fremgår, at der er en lille

overvægt af offentlige tilbud, der udgør 54 %

af den samlede portefølje i Socialtilsyn Hoved-

staden.

Indblik i den aktuelle

tilbudsstruktur

Socialtilsyn Hovedstaden oplever en stigende

interesse fra offentligheden om at få adgang til

data vedrørende den overordnede tilbuds-

struktur på det specialiserede socialområde.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 13. Antal tilbud fordelt på virksomhedstype

Virksomhedstype

Private tilbud

Kommunale tilbud

Regionale tilbud

Antal

236

266

I alt

516

Tabel 14 viser antallet af tilbud fordelt på til-

budstype og virksomhedstype. Tabellen viser,

at private tilbud dominerer inden for områ-

derne børn og unge samt krisecentre, mens

offentlige tilbud dominerer inden for områ-

derne almenboligloven, længerevarende botil-

bud til voksne samt misbrug. Det fremgår, at

børne- og ungetilbuddene, midlertidige botil-

bud samt tilbud efter almenboligloven udgør

en relativt stor del af det samlede antal tilbud.

Tabel 14. Antal tilbud fordelt på tilbudstype og virksomhedstype

Tilbudstype

Børn og unge (§ 66, stk. 5, 6 og 7)

Børn og unge & § 107 (midlertidigt botilbud til voksne)

Midlertidige botilbud til voksne (§ 107)

Almindeligt længerevarende botilbud til voksne (§ 108)

Tilbud efter almenboligloven (ABL § 105, stk. 1, 2 og 3)

§ 107 & § 108

ABL § 105, stk. 1, 2 og 3 & § 107

ABL § 105, stk. 1, 2 og 3 & § 108

ABL § 105, stk. 1, 2 & 3, § 107 og § 108

Misbrugstilbud (§ 101 og SUL § 141)

Krisecentre (§ 109)

Herberger (§ 110)

Krisecentre (§ 109) og herberg (§ 110)

Tilbud efter lejeloven

Private tilbud

Offentlige tilbud I alt

103

Tilbud i alt

236

280

516

Obs. Hvis ikke andet er angivet, er der tale om lovparagraffer efter lov om social service.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 15 grupperer tilbuddene efter størrelse.

Det fremgår, at en overvægt at tilbuddene har

plads til mellem 20-49 borgere. Der er dog

også relativt mange af de små tilbud med 5-9

pladser. Tabellen viser samtidig, at der er en

tendens til, at flere af de offentlige tilbud er

store, mens flere af de private tilbud er små.

20 af de største tilbud med plads til 100 eller

mere er misbrugstilbud. Siden socialtilsynet

kom til i 2014, har Socialtilsyn Hovedstaden

modtaget et stigende antal ansøgninger om

væsentlige ændringer med ønsker om udvi-

delse af antallet af pladser i tilbuddet. Social-

tilsyn Hovedstaden vurderer på den baggrund,

at der er blevet flere større tilbud i løbet af de

senere år.

Tabel 15. Antal tilbud fordelt på pladser

Private tilbud

Mindre end 5 pladser

5-9 pladser

10-14 pladser

15-19 pladser

20-49 pladser

50-99 pladser

100 pladser eller mere

Offentlige tilbud

100

Antal

105

147

I alt

236

280

516

*Bemærk at oplysninger om pladser i tilbuddet kan være forbundet med mindre fejlkilder, idet der kan være

ikke opdaterede data på Tilbudsportalen, hvorfra data er hentet.

* Pladser efter § 103 (samværs- og aktivitetstilbud) og § 104 (beskyttet beskæftigelse), der indgår som en

integreret del af tilbud under Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsområde, er ikke talt med i ovenstående

Tabel 16 viser antal pladser fordelt på tilbuds-

type og virksomhedstype. Det fremgår, at de

516 tilbud forvalter 17.457 pladser til sammen.

De offentlige tilbud varetager det største antal

pladser svarende til 70 % af det samlede antal

pladser, selvom de kun udgør 54 % af den

samlede portefølje i Socialtilsyn Hovedstaden.

Det dækker over, at misbrugstilbuddene, in-

klusiv alkoholtilbud, forvalter mere end en

tredjedel af det samlede antal pladser, hvoraf

hovedparten, jf. tabel 16, udgør offentlige til-

bud.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 16. Antal pladser fordelt på tilbudstype og virksomhedstype

Tilbudstype

Børn og unge (§ 66, stk. 5, 6 og 7)

Midlertidige botilbud til voksne (§ 107)

Almindeligt længerevarende botilbud

til voksne (§ 108)

Tilbud efter almenboligloven (§ 105,

stk. 1, 2 og 3)

Misbrugstilbud (§ 101 og § 101a)

Alkoholtilbud (SUL § 141)

Krisecentre (§ 109)

Herberger (§ 110)

Tilbud efter lejeloven

Private tilbud

1.291

1.239

603

231

424

485

253

557

Offentlige tilbud

818

742

1.309

3.019

3.816

2.059

375

I alt

2.109

1.981

1.912

3.250

4.240

2.544

339

932

150

I alt

5.171

12.286

17.457

Udviklingen på

plejefamilieområdet

De fem socialtilsyn har besluttet, at årsrappor-

ten for 2018 skal indeholde et afsnit om den

strukturelle udvikling på plejefamilieområdet. I

afsnittet ses nærmere på hvordan plejefamilier

i Socialtilsyn Hovedstaden fordeler sig i forhold

til plejefamilietyper, belastningsgrad, pladsan-

tal samt alderen på de børn plejefamilien er

godkendt til at varetage. Afsnittet giver altså et

indblik i den nuværende forsyning af plejefami-

lier, som kommunerne kan anvende i forbin-

delse med anbringelser i Region Hovedstaden.

Det er ikke mindst relevant i lyset af det nye

lovinitiativ på plejefamilieområdet, der træder i

kraft den 1. juli 2019, og som blandt andet be-

tyder, at der indføres nogle nye plejefamiliety-

per. De nye plejefamilietyper erstatter belast-

ningsgraderne, som socialtilsynet hidtil har ind-

placeret plejefamilierne efter i forbindelse med

godkendelsen. Afsnittet giver endvidere et ind-

blik i til- og afgangen af plejefamilier over tid

med henblik på at vise områdets løbende for-

anderlighed.

Aktuel portefølje

Tabel 17 viser det aktuelle antal af plejefamilier

fordelt på plejefamilietype og den belastnings-

grad, plejefamilien er godkendt til. Det fremgår,

at Socialtilsyn Hovedstaden førte tilsyn med

875 plejefamilier pr. 31. december 2018. Det er

76 færre familier end pr. 31. januar 2014 og

svarer til en reducering i opgaveporteføljen på

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

8 %. I forbindelse med det nye plejefamilieiniti-

ativ forventer Socialtilsyn Hovedstaden, at an-

tallet af plejefamilier omfattet af socialtilsynet vil

stige. Det skyldes, at konkret godkendte pleje-

familier

bliver afskaffet, hvorefter det forventes

at flere vil ansøge om at blive godkendt gene-

relt hos socialtilsynene. Implementeringen af

initiativet forventes derfor også at give et øget

ressourcetræk i socialtilsynet, der også skyl-

des, at alle nuværende plejefamilier skal ind-

placeres efter de nye plejefamilietyper

Tabel 17 viser, at langt de fleste familier er al-

mindelige plejefamilier godkendt efter Service-

lovens § 66, stk. 1, nr. 1, mens en mindre andel

er kommunale plejefamilier efter Servicelovens

§ 66, stk.1, nr.2.

. Hovedparten af familierne er

godkendte til middel belastning. Det betyder, at

familien kan varetage børn, der har en eller få

belastningsindikatorer. 196 af familierne, sva-

rende til 22 %, er godkendte til høj eller højeste

belastningsgrad. Det betyder, at familien kan

varetage børn med flere alvorlige belastnings-

indikatorer.

Tabel 18 viser endvidere, at langt de fleste ple-

jefamilier er godkendte til at varetage børn i al-

deren op til mellem 7-18 år

, mens et mindre

antal kan varetage børn under 6 år.

Tabel 17. Antal plejefamilier fordelt på plejefamilietype og belastningsgrad

2018

Lav belastningsgrad

Middel belastningsgrad

Almindelige plejefamilier (§ 66,

Høj belastningsgrad

stk. 1, nr. 1)

Højeste belastningsgrad

587

171

Antal plejefamilier i alt

Lav belastningsgrad

Middel belastningsgrad

Kommunale plejefamilier (§ 66, Høj belastningsgrad

stk. 1, nr. 2)

Højeste belastningsgrad

851

Antal plejefamilier i alt

Konkret godkendte plejefamilier er plejefamilier, der kun bliver godkendt til at få et konkret barn fra den

kommune, der ønsker barnet anbragt. I de tilfælde er det den anbringende kommune, der godkender familien.

Kommunale plejefamilier er plejefamilier, der i kraft af deres kompetencer og kvalifikationer er godkendt til at

have børn i pleje, som har flere vanskeligheder end børn, der anbringes i almindelige plejefamilier.

Bemærk at familier kan godkendes til at varetage børn inden for differentierende aldersspænd. I tabellen er

der tale om en opdeling foretaget af socialtilsynet for overblikkets skyld.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 18. Antal plejefamilier fordelt på aldersgruppe, plejefamilien er godkendt

til at varetage

2018

Op til 6 år

Op til 7-18 år

Op til 19-21 år

613

194

Tabel 19 viser antallet af pladser, plejefamili-

erne i Socialtilsyn Hovedstaden er godkendte

til at varetage, fordelt på plejefamilietype og

belastningsgrad. Det fremgår, at plejefamili-

erne i Socialtilsyn Hovedstaden til sammen er

godkendt til at varetage 1.546 pladser, hvilket

svarer til 1,8 pladser i gennemsnit pr. familie.

Tabel 19. Antal pladser fordelt på plejefamilietype og belastningsgrad

2018

Almindelig plejefamilie (§ 66, stk. 1, nr. 1)

Plejefamilietype

Kommunal plejefamilie (§ 66, stk. 1, nr. 2)

1.490

Antal pladser i alt

Lav belastningsgrad

Middel belastningsgrad

Belastningsgrad

Høj belastningsgrad

Højeste belastningsgrad

1.546

123

1.032

336

Antal pladser i alt

1.546

Udviklingen i nygodkendelser

Tabel 20 neden for viser antallet af nygodken-

delser, Socialtilsyn Hovedstaden har foretaget

fra 2015-2018. I tabellens nederste række er

det angivet, hvor mange af de godkendte fa-

milier, der fortsat er aktive pr. 31. december

2018. Socialtilsyn Hovedstaden har samlet set

godkendt 327 plejefamilier fra 2015-2018.

Blandt dem er 72 familier ophørte helt med at

være plejefamilie, og 6 er overdraget til et an-

det socialtilsyn i perioden. De 72, der helt er

ophørte, svarer til et frafald på 22 %. En større

del af disse plejefamilier er ophørte, fordi der

er indtruffet nogle omstændigheder, som gør,

at plejefamilien ikke kan eller ønsker at fort-

sætte som plejefamilie, fx uventet graviditet,

sygdom eller at en af parterne har fået nyt ar-

bejde. I andre tilfælde har familien oplevet, at

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

dét at få et barn anbragt har vist sig at være

en større opgave end forventet. I situationer

som disse vejleder Socialtilsyn Hovedstaden

om, at familien kan sende en ansøgning på ny,

hvis de ønsker at blive plejefamilie på et se-

nere tidspunkt. 7 af familierne er ophørte, fordi

pladsen aldrig er blevet taget i brug af anbrin-

gende kommune. Det er Socialtilsyn Hoved-

stadens oplevelse, at disse plejefamilier mister

motivationen for at være plejefamilie, efterhån-

den som de går og venter på at få et barn an-

bragt.

Det er naturligvis bekymrende, at en så stor

andel af de nygodkendte plejefamilier falder

fra. Vi forventer, at de nye initiativer på pleje-

familieområdet kan være med til at reducere

antallet af nye plejefamilier, der falder fra.

Særligt får det betydning, at kommunerne bli-

ver forpligtiget til at give plejefamilier intensiv

støtte, når der indskrives et nyt plejebarn. Der-

udover skal de nye initiativer understøtte kom-

munernes arbejde med at matche barn og ple-

jefamilie ved at gøre det klart, hvad der kende-

tegner de forskellige plejefamilietyper og de

opgaver, plejefamilien godkendes til at vare-

tage af socialtilsynet. Sammen med det nye,

vidensbaserede grundkursuskoncept kan det

være med til at ruste plejefamilierne bedre til

de konkrete opgaver.

Tabel 20. Antal nygodkendelser, heraf fortsat aktive pr. 31. december 2018

2015

Godkendte plejefamilier

Antal godkendte familier, som fortsat

er aktive pr. 31. december 2018

2016

108

2017

2018

I alt

327

249

Tabel 21 viser antallet af regodkendelser, So-

cialtilsyn Hovedstaden foretog i 2014 og 2015.

I tabellens nederste række er det angivet, hvor

mange af de regodkendte familier, som fortsat

er aktive pr. 31. december 2018. Det fremgår,

at 595 af de familier, som Socialtilsyn Hoved-

staden har regodkendt, fortsat er aktive pr. 31.

december 2018. Det svarer til at frafald på 30

%. Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at det

er et udtryk for naturlig udskiftning over tid som

følge af, at plejefamilier ønsker at gå på pen-

sion.

Tabel 21. Antal regodkendelser, heraf fortsat aktive pr. 31. december 2018

Antal

Regodkendte plejefamilier pr. 31.12.2015

Antal regodkendte familier som fortsat er aktive pr. 31. december 2018

855

595

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Udviklingen i ophørte plejefamilier

og tilbagekaldte godkendelser

Tabel 22 viser antallet af plejefamilier, hvor

Socialtilsyn Hovedstaden har truffet afgørelse

om at tilbagekalde godkendelsen, samt antal-

let af plejefamilier, der er ophørte i perioden

2015-2018. Det fremgår af tabellen, at Social-

tilsyn Hovedstaden har tilbagekaldt 44 plejefa-

miliers godkendelse. Antallet har været relativt

stabilt over årene, dog var det relativt højere i

2015. Det skal ses i lyset af, at Socialtilsyn Ho-

vedstaden regodkendte et relativt stort antal

plejefamilier i 2015 i forbindelse med overta-

gelsen af tilsynsforpligtelsen. I samme periode

er 418 plejefamilier ophørte ved egen drift. I

tabel 23 har vi undersøgt årsager til ophør på

baggrund af en stikprøve på 315 ud af de 418

familier. Det fremgår af tabellen, at langt de fle-

ste plejefamilier ophører, fordi de ikke længere

ønsker at være plejefamilie. Det kan være,

fordi plejefamilien har afsluttet sin sidste op-

gave, og/eller fordi plejefamilien ønsker at gå

på pension. Der er også en større andel, som

ophører af personlige årsager, fx på grund af

skilsmisse, sygdom eller jobskifte.

Tabel 22. Antal tilbagekaldte godkendelser og ophørte tilbud fordelt på år

2015 2016 2017 2018

Antal plejefamilier, som har fået tilbagekaldt sin god-

kendelse

Antal plejefamilier, som er ophørte ved egen drift

116

118

I alt

418

Tabel 23. Årsager til ophør af egen drift

Antal (% i parentes)

Plejefamiliens plads(er) er ikke blevet brugt el. plejefamilien har ikke

haft plejebørn i 3 år

Plejefamilien er blevet konkret godkendt til en opgave hos en kom-

mune

Plejefamilier løser kun aflastningsopgaver, som ikke falder inden for

lov om socialtilsyn

Personlige årsager*

Plejefamiliens ønsker ikke længere at være plejefamilie**

Andre årsager

33 (11 %)

11 (3 %)

28 (9 %)

57 (18 %)

183 (58 %)

3 (1 %)

* Det drejer sig fx om sygdom, skilsmisse, nyt job, flytning, mv.

** Det skyldes især, at plejefamilien har afsluttet sidste opgave eller ønsker at gå på pension

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Opsamling

Samlet set bærer plejefamilieområdet altså

præg af, at antallet af plejefamilier er nedad-

gående. Det er naturligvis alvorligt, når kom-

munerne efterspørger flere plejefamilier. Soci-

altilsyn Hovedstaden vurderer dog, at det nye

plejefamilieinitiativ vil bidrage til, at antallet af

plejefamilier stiger. Antallet af nygodkendte

plejefamilier der falder fra er deslige forholds-

vis stort. Også her er det Socialtilsyn Hoved-

stadens forventning, at de nye initiativer kan

være med til at reducere frafaldet.

Det er Socialtilsyn Hovedstadens vurdering, at

der er en udfordring i, at kommunerne efter-

spørger flere plejefamilier, og at så mange ple-

jefamilier lukkes uden at have været brugt. Det

er vigtigt, at vi i samarbejde med kommunerne

har fokus på, hvordan vi kan sikre, at de pleje-

familier, som lukkes, fordi de ikke har haft ple-

jebørn i 3 år, bliver bragt i spil. Det gælder ikke

mindst, når der i forvejen er udfordringer med,

at antallet af generelt godkendte plejefamilier

har været faldende i de sidste mange år. 1. juli

2019 er kommunerne forpligtet til at give ple-

jefamilierne et opstartsforløb, når de modtager

nye børn. Socialtilsyn Hovedstaden vil følge

op på, om det gør, at de nye plejefamilier føler

sig bedre støttet og derfor bedre klar til de ud-

fordringer, de får undervejs med plejebørnene

og i forældresamarbejdet med de biologiske

forældre. Det kan måske bidrage til, at der ikke

er så mange familier, der falder fra, fordi opga-

ven viser sig at være større end forventet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Kapitel 4. Kvaliteten i tilbud og plejefamilier

Bekendtgørelsen til lov om socialtilsyn fore-

skriver, at socialtilsynenes årsrapport skal in-

deholde et afsnit om socialtilsynets generelle

overvejelser om kvaliteten i de tilbud og pleje-

familier, der er omfattet af socialtilsynet. I So-

cialtilsyn Hovedstaden har vi ligesom tidligere

år valgt af belyse kvaliteten i tre selvstændige

afsnit for henholdsvis plejefamilieområdet,

børne- og ungeområdet og voksenområdet.

Desuden har vi samlet vores overvejelser om

kvaliteten i forhold til det økonomiske tilsyn i et

selvstændigt afsnit til sidst.

Kvaliteten i tilbud og plejefamilier belyses ved

hjælp af følgende datakilder:



Kvantitative bedømmelser for kvalitets-

modellens 7 temaer og udvalgte indi-

katorer

Kvalitative interviews med tilsynskon-

sulenter og økonomer

Stikprøver af kvalitative kriterie- og in-

dikatorbedømmelser samt opmærk-

somheds- og udviklingspunkter i til-

synsrapporterne

scoren for temaet uddannelse og beskæfti-

gelse er således et gennemsnit af gennem-

snittet for bedømmelserne på indikatorerne

1.a og 1.b i alle tilsyn, der er afsluttet i 2018.

Gennemsnitsscorerene kan imidlertid ikke stå

alene i forhold til at vurdere den generelle kva-

litet på de tre områder. Tilbuddenes karakter

og målgrupper adskiller sig på tværs. En score

på 4 i ét tilbud er ikke nødvendigvis sammen-

lignelig med en score på 4 i et andet tilbud.

Derfor må scorerne ledsages af mere kvalita-

tive vurderinger. Hertil kommer, at de kvantita-

tive bedømmelser på indikatorniveau kun ud-

gør en delsum af den samlede kvalitetsvurde-

ring, der også indbefatter de supplerende so-

cialfaglige, juridiske og økonomiske vurderin-

ger, der spiller ind på den samlede vurdering

af et tilbuds kvalitet. Derfor baserer dette afsnit

om den generelle kvalitet i tilbud og plejefami-

lier sig både på kvantitative bedømmelser

(scorer), kvalitative interviews med tilsynskon-

sulenterne og på stikprøver i de kvalitative be-

dømmelser i tilsynsrapporter fra 2018. Vi har

udvalgt nogle citater fra tilsynsrapporterne, der

illustrerer forhold, der typisk er lagt til grund for

en given kvantitativ bedømmelse.



De kvantitative bedømmelser fremstilles ved

hjælp af gennemsnitsbedømmelser for de syv

temaer i kvalitetsmodellen. Gennemsnittet er

udregnet ved scorerne på de indikatorer, der

hører under de enkelte temaer. Gennemsnit-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Kvaliteten i plejefamilier

I dette afsnit giver vi et indblik i Socialtilsyn Ho-

vedstadens overvejelser om kvaliteten på ple-

jefamilieområdet. Socialtilsyn Hovedstaden

førte tilsyn med 875 plejefamilier ved udgan-

gen af 2018, og det er dem, der er genstand

for overvejelserne herunder.

Tabel 24 viser gennemsnitsbedømmelserne

på plejefamilieområdet i 2017 og 2018 fordelt

på de syv temaer i kvalitetsmodellen. Gen-

nemsnitsscorerne indikerer, at der generelt er

høj kvalitet på plejefamilieområdet, hvilket un-

derstøttes af udsagn fra tilsynskonsulenterne.

Gennemsnittet er desuden steget en lille

smule for flere af kvalitetsmodellens temaer.

Gennemsnitsbedømmelserne

har

generelt

været stigende i de år, socialtilsynet har eksi-

steret. Det er formentlig dels et udtryk for, at

plejefamilierne over tid har udviklet sig i for-

hold til kvalitetsmodellens indikatorer, og dels

et udtryk for, at praksis har udviklet sig på en

måde, så de laveste scorer dækker over

”en

del mangler” (3), ”mange mangler” (2) og ”om-

fattende mangler” (1).

I praksis skal der altså

være tale om en del mangler, før et tilbud sco-

res 3 eller derunder. For de fleste plejefamilier

gælder det imidlertid, at de har få eller ingen

mangler, og derfor vil relativt mange plejefami-

lier score 4 eller derover.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 24. Gennemsnitsbedømmelser på plejefamilieområdet i 2017 og 2018

fordelt på de syv temaer i kvalitetsmodellen

Uddannelse og Selvstændighed Målgrupper,

beskæftigelse

og relationer

metoder og

resultater

Sundhed Familiestruktur Kompetencer

og trivsel og familiedy-

namik

Fysiske

rammer

2017

2018

4,1

3,8

3,6

3,7

4,2

4,4

4,5

4,2

4,3

4,2

4,3

Tabel 24 viser dog også, at der er forholdsvis

stor variation i gennemsnitsbedømmelsen på

tværs af de 7 temaer. Gennemsnitsbedøm-

melsen på temaerne sundhed og trivsel og fa-

miliestruktur og familiedynamik er lidt højere,

mens gennemsnitsbedømmelserne er lidt la-

vere på temaerne målgrupper, metoder og re-

sultater og selvstændighed og relationer. Det

stemmer overens med, at vi ser de største ud-

fordringer i plejefamilierne i forhold til disse to

temaer. I vores årsrapport for 2017 skrev vi om

temaet selvstændighed og relationer, at vi ge-

nerelt ville anbefale plejefamilierne at arbejde

mere aktivt med at understøtte barnet i at etab-

lere venskaber og deltage i sociale arrange-

menter uden for plejefamilien. Tilsynskonsu-

lenterne oplever fortsat, at nogle familier kom-

mer til at skærme plejebarnet fra andre børn.

Her er det vigtigt, at familierne arbejder med at

træne barnet i at indgå i relationer, selvom bar-

net har nogle vanskeligheder, der gør, at det

har svært ved at indgå i sociale relationer.

Det fremgår af tabel 24, at blandt andet temaet

kompetencer er steget en lille smule. I årsrap-

porten for 2017 belyste vi plejefamiliernes ret

og pligt til at deltage i efteruddannelse og su-

pervision. Vi skrev blandt andet, at flere pleje-

familier fravælger at deltage i de lovpligtige

kurser, enten fordi de ikke mener, de har be-

hov for det, eller fordi de ikke synes, kurserne

er relevante i forhold til deres aktuelle opgaver

og eventuelle udfordringer. I den forbindelse

anbefalede vi familierne at gå i dialog med

kommunerne og tage medansvar i forhold til at

sikre, at kommunen sammenstrikker et rele-

vant kursusudbud. I 2018 har vi set flere ek-

sempler på familier, der selv har fundet nogle

relevante kurser, som de efterfølgende har

fået bevilliget af kommunen. Om plejefamilien

kan få et kursus bevilliget eller ej afhænger na-

turligvis af den enkelte kommune, men det er

vigtigt, at plejefamilierne fortsat er udviklings-

orienterede og i stand til at beskrive deres be-

hov for tilførsel af kompetencer over for kom-

munen. Det kan også være over for familieple-

jekonsulenten, som skal hjælpe med råd og

vejledning i forhold til konkrete udfordringer el-

ler dilemmaer, plejefamilien har med plejebar-

net eller i samarbejdet med biologisk familie.

Vi opfordrer naturligvis også kommunerne til at

være opmærksomme på deres forpligtelse til

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

at tilbyde fornøden supervision og efteruddan-

nelse, så plejefamilien har tilstrækkelig viden i

forhold til den konkrete opgave, de varetager,

og for at mindske sammenbrud i anbringel-

serne.

at rigtig mange af plejefamilierne har deltaget

i kurser om lov om voksenansvar i løbet af

2018. Det er tilsynskonsulenternes indtryk, at

plejefamilierne har taget loven til sig, selvom

loven byder mange familier at tænke anderle-

des i deres opdragelsesmetoder i forhold til

tidligere. Tilsynskonsulenterne oplever dog, at

mange af familierne har forståelse for lovens

intentioner og herunder, hvordan man fx kan

reducere barnets computerforbrug ved hjælp

af pædagogiske metoder, fx særlige aftaler

med barnet. Generelt oplever tilsynskonsulen-

terne, at lov om voksenansvar har givet anled-

ning til mange gode snakke mellem plejebørn

og plejeforældre, om hvordan man kan have

nogle regler for emner som computerspil, fær-

den på sociale medier, lommepenge og sen-

getider, uden at gå på kompromis med pleje-

børnenes ret til indflydelse på eget liv. Det er

fx tilfældet i citatet fra en tilsynsrapport herun-

der, hvor familien har haft en snak om, hvor

pigens telefon skal ligge om natten, og hvor pi-

gen efter dialog samtykker i, at telefonen skal

ligge i køkkenet. I 2018 har vi dog også givet

en række udviklingspunkter, der handler om at

anvende metoder, der er i overensstemmelse

med lov om voksenansvar. Det gælder også

for de kommunale plejefamilier, der har ad-

gang til undtagelsesvist at foretage fysisk

guidning og afværgehjælp. I kapitel 5 kan du

læse mere om vores vurdering af plejefamili-

ernes evne til at inddrage børnene i beslutnin-

ger, der vedrører dem selv.

Sundhed og trivsel og lov om vok-

senansvar



Indikator 6.d

Den kommunale plejefamilie følger op på

eventuel anvendelse af fysisk guidning og

afværgehjælp med henblik på løbende

læring og forbedring af deres indsats

En gennemgang af de kvantitative bedømmel-

ser af kvaliteten inden for temaet Sundhed og

trivsel viser, at netop bedømmelserne af indi-

katorerne inden for dette tema er steget rela-

tivt mest i 2018. Bedømmelserne af indikator

6.d er fx steget fra 4,1 i 2017 til 4,5 i 2018. In-

dikatoren er kommet til, efter at kommunale

plejefamilier

med lov om voksenansvar har

fået adgang til undtagelsesvist at gribe ind i

barnets selvbestemmelsesret med fysisk guid-

ning og afværgehjælp (forhindre tingsødelæg-

gelse). Lov om voksenansvar gælder også for

almindelige plejefamilier i et begrænset om-

fang, idet plejefamilierne pålægges at iagttage

omsorg for børnene og deres ret til med- og

selvbestemmelse i dagligdagen. Almindelige

plejefamilier har dog ikke i loven hjemmel til at

foretage fysiske magtanvendelser eller visse

typer andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

Generelt er det tilsynskonsulenternes erfaring,

Kommunale plejefamilier er plejefamilier, der i kraft af deres kompetencer og kvalifikationer er godkendt til at

have børn i pleje, som har flere vanskeligheder end børn, der anbringes i almindelige plejefamilier

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 25. Uddrag fra indikatorvurderinger på indikator 5.a

5.a (score: 5)

Barnet bliver hørt, respekteret og anerkendt af plejefamilien

”Plejefamilien

er i 2017 orienteret om Lov om Voksenansvar. De har ikke større konflikter med

pigen, som de ikke kan løse gennem dialog. Tidligere har de f. eks. oplevet, at pigen måtte have

sin telefon liggende i køkkenet om natten. Det var på plejeforældrenes opfordring, men pigen

indvilligede i det, da hun godt kunne mærke, at det var belastende for hende at have den. Pleje-

forældrene byder ind med relevante betragtninger og det fremgår tydeligt, at plejemor er meget

inde i reglerne og også kan forklare dem i detaljer for plejefar.”

Kriterium 4. Plejefamilien bidrager

aktivt til at opnå de mål, der er for

barnets ophold i plejefamilien

Det er et krav, at de dele af handleplanen, der

har betydning for plejefamiliens arbejde, skal

udleveres til plejefamilien. Handleplanen tager

altså udgangspunkt i det konkrete barns sær-

lige problemer og udfordringer og er helt afgø-

rende for, at plejefamilien kan tilrettelægge en

indsats, der effektivt imødekommer barnets

behov. Uden indsatsmål kan plejefamiliens

indsats risikere at blive for løs og usystema-



Indikator 4.a

Plejefamilien kender de mål, der er opstillet

for anbringelsen eller aflastningsopholdet,

i barnets handleplan

Temaet målgrupper, metoder og resultater er

fortsat det tema i kvalitetsmodellen, der tegner

sig for det laveste gennemsnit i scorerne på

plejefamilieområdet. Temaet handler overord-

net om, at plejefamiliens indsats skal medvirke

til at sikre den ønskede udvikling for barnet,

blandt andet via kendskab til formål og mål

med barnets anbringelse.

I servicelovens § 140 fremgår det, at kommu-

nalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan

for et barn, inden der træffes afgørelse om for-

anstaltninger, fx døgnpleje. Handleplanen skal

angive formålet med indsatsen, og hvilken ind-

sats der er nødvendig for at opnå formålet.

Handleplanen skal desuden i forhold til de pro-

blemer, der er identificeret i forbindelse med

udredningen, indeholde nogle konkrete mål.

tisk, og det kan i værste fald få betydning for

plejebarnets udvikling og trivsel. Derfor er det

alvorligt, hvis plejefamilien ikke kender til de

mål, der er opstillet for barnet. Ombudsman-

den har tidligere kritiseret nogle kommuner,

fordi de ikke havde udarbejdet handleplaner

eller afleveret handleplanen til tilbuddene. Det

skete på baggrund af tilsynsbesøg på døgnin-

stitutioner for anbragte børn og unge, hvor 20

ud af 26 sager om handleplaner gav anledning

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

til kritik

. Rigsrevisionen har også tidligere la-

vet en undersøgelse for Folketinget, der viser,

at kommunerne ikke altid overholder lovens

krav om handleplaner

. I Socialtilsyn Hoved-

staden genkender vi problematikken på pleje-

familieområdet, der giver sig udslag i, at

mange plejefamilier ikke kender til de mål, der

er opstillet for anbringelsen. Det er vores vur-

dering, at plejefamiliens manglende kendskab

til mål kan få meget stor betydning, når der

sker sagsbehandlerskift, da det kan hindre

kontinuitet i anbringelsen og i samarbejdet.

I tabel 26 er variationen inden for scorerne 1-

5 illustreret på indikator 4.a. Det fremgår, at vi

relativt ofte

–

i 32 % af tilsynene

–

anvender

scoren 1, 2 eller 3, der dækker over en del til

omfattende mangler. Når vi scorer lavt på indi-

kator 4.a, handler det om, at plejefamilien ikke

kender til de mål, der er opstillet for barnet,

ofte fordi de ikke har modtaget nogen handle-

plan fra kommunen. I de senere år har vi dog

oplevet, at særligt døgnplejefamilierne har væ-

ret opsøgende over for kommunen i forhold til

at få oplyst indsatsmål, og når vi italesætter

det, oplever vi også, at plejefamilierne har stor

forståelse for, hvorfor det er nødvendigt at ind-

hente mål hos anbringende kommune. Det har

da også resulteret i, at indikator 4.a er steget

fra 3,4 i gennemsnit i 2016 til 3,6 i gennemsnit

i 2018.

Tabel 26. Antal tilsyn hvor der scores henholdsvis 1 til 5 på indikator 4.a

Score: 1

Score: 2

Score: 3

16 %

Score: 4

23 %

Score: 5

47 %

* Plejefamilier, der ikke har nogen børn, er sorteret fra i denne tabel for ikke at mudre billedet.

Det er stadigvæk relativt lavt i forhold til øvrige

indikatorer i kvalitetsmodellen, og tilsynskon-

sulenterne vurderer, at der fortsat er plads til

forbedring på området. Det gælder i særdeles-

hed for aflastningsfamilierne, hvor vi fortsat

oplever, at rigtig mange familier ikke har kend-

skab til de mål, der er opsat for aflastningsop-

holdet, selvom de har efterspurgt dem hos

kommunen. Det er Socialtilsyn Hovedstadens

vurdering, at kommunerne ikke har tilstrække-

lig fokus på, at aflastning ikke bare skal være

aflastning af den biologiske familie, men at

plejefamilien også kan biddrage til at under-

støtte barnets trivsel og udvikling, selvom bar-

net fx kun kommer i plejefamilien hver anden

weekend.

Socialtilsyn Hovedstaden opfordrer gene-

relt plejefamilierne til at være opsøgende

over for kommunen i forhold til at få udle-

veret indsatsmål for barnet. Vi anbefaler

også, at plejefamilierne søger råd og vej-

ledning hos familieplejekonsulenten om

indsatser, der kan være velegnede til at

understøtte barnets trivsel og udvikling



https://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/nye_initiativer_skal_sikre_handleplaner/

http://www.rigsrevisionen.dk/media/2104317/sr2115.pdf

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Et større kendskab til indsatsmålene er også

vigtigt, fordi vi fortsat oplever, at nogle plejefa-

milier får anbragt et barn, som er mere belastet

end den belastningsgrad, plejefamilien er god-

kendt til at kunne håndtere. Det er et alvorligt

problem, fordi plejefamilierne ikke umiddelbart

har de nødvendige kompetencer til at hånd-

tere barnets særlige behov. Hvis plejefamilien

får adgang til at se formål og mål forud for an-

bringelsen, så kan de bedre vurdere deres

kompetencer i forhold til barnets behov og for-

mulere over for anbringende kommune, hvilke

behov de har for støtte, supervision og kurser.

lien. Sidste år har vi derfor meddelt 18 op-

mærksomhedspunkter, hvor vi indskærper

over for familien, at de skal overholde oplys-

ningspligten. Når det er nødvendigt, at social-

tilsynet får viden om ændringer, skyldes det, at

socialtilsynet skal kunne stå inden for den lø-

bende kvalitet i plejefamilien. Hvis en af pleje-

forældrene bliver alvorligt syg eller mister sit

job, kan det fx have stor betydning for famili-

ens evne til at drage omsorg for barnet og der-

med påvirke barnets trivsel. Det kan også

være en familie, der flytter til nogle fysiske

rammer, hvor barnet ikke længere har mulig-

hed for at have sit eget værelse, hvilket kan

påvirke barnets trivsel og udfoldelsesmulighe-

der. I flere af de tilfælde, hvor Socialtilsyn Ho-

vedstaden har tilbagekaldt en families godken-

delse, er det sket på baggrund af, at der er op-

stået nogle uforudsete omstændigheder i fa-

milien, der gør, at socialtilsynet vurderer, at fa-

milien ikke længere i fornøden grad kan under-

støtte plejebarnets udvikling. Derfor er det vig-

tigt, at familierne husker at orientere socialtil-

synet, når der sker sådanne omvæltninger i fa-

milien. Det er vigtigt at understrege, at langt de

fleste ændringer ikke har nogen konsekvenser

for barnet. Alligevel er det vigtigt, at socialtilsy-

net får viden om det, så vi kan have det med i

vores løbende risikovurdering af antallet af til-

syn og fremtidige besøg i familien.

Overholdelse af oplysningspligten

Lov om socialtilsyns § 12 indeholder en særlig

bestemmelse, der specificerer, at tilbuddene

og plejefamilierne af egen drift skal give soci-

altilsynet oplysninger om væsentlige ændrin-

ger i forhold, der lå til grund for godkendelsen.

I en plejefamilie kan væsentlige ændringer,

der har betydning for godkendelsen, fx være

ind- og udskrivning af plejebørn, ind- og udflyt-

ning af beboere i husstanden, helbredsmæs-

sige ændringer i nærmeste familie, ændringer

i familiens økonomiske forhold, flytning med

videre. Socialtilsyn Hovedstaden oplever rela-

tivt ofte, at plejefamilien glemmer at orientere

socialtilsynet om væsentlige ændringer i fami-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Kvaliteten i børne- og ungetilbud

I dette afsnit giver vi et indblik i Socialtilsyn Ho-

vedstadens overvejelser om kvaliteten på

børne- og ungeområdet. Socialtilsyn Hoved-

staden havde 127 børne- og ungetilbud i op-

gaveporteføljen ved udgangen af 2018, og det

er de tilbud, der er genstand for overvejelserne

herunder.

Tabel 27 viser gennemsnitsbedømmelserne

på børne- og ungeområdet i 2017 og 2018 for-

delt på de syv temaer i kvalitetsmodellen.

Gennemsnitsscorerne indikerer, at der gene-

relt er meget høj kvalitet på børne- og unge-

området, hvilket understøttes af udsagn fra til-

synskonsulenterne. Det fremgår, at gennem-

snittet er større end 4 for alle kvalitetsmodel-

lens temaer. Gennemsnittet er desuden steget

med 0,1 for alle temaer med undtagelse af te-

maet uddannelse og beskæftigelse. Gennem-

snitsbedømmelserne har generelt været sti-

gende i de år, socialtilsynet har eksisteret. Det

er formentlig dels et udtryk for, at tilbuddene

over tid har udviklet sig i forhold til kvalitetsmo-

dellens indikatorer, og dels et udtryk for, at

praksis har udviklet sig på en måde, så de la-

veste scorer dækker over

”en del mangler” (3),

”mange mangler” (2) og ”omfattende mangler”

(1). I praksis skal der altså være tale om en del

mangler, før et tilbud scores 3 eller derunder.

For de fleste tilbud gælder det imidlertid, at de

har få eller kun mindre mangler, og derfor vil

der være relativt mange tilbud, der scorer 4 el-

ler derover.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 27. Gennemsnitsbedømmelser på børne- og ungeområdet i 2017 og

2018 fordelt på de syv temaer i kvalitetsmodellen

Uddannelse og Selvstændighed Målgrupper,

beskæftigelse

og relationer

metoder og

resultater

Sundhed Organisation

og trivsel

og ledelse

Kompetencer

Fysiske

rammer

2017

2018

4,2

4,3

4,2

4,3

4,4

4,2

4,3

4,4

4,5

4,2

4,3

Figur 6 viser, hvordan bedømmelsen 5 forde-

ler sig inden for de forskellige temaer i kvali-

tetsmodellen i forbindelse med tilsynsbesø-

gene på børne- og ungeområdet i 2018. Det

fremgår af figuren, at scoren 5 anvendes hyp-

pigst inden for temaet organisation og ledelse,

hvor vi i 70 % af alle tilsynsbesøgene har an-

vendt scoren 5. Omvendt anvendes scoren 5

mindre hyppigt inden for temaerne selvstæn-

dighed og relationer og fysiske rammer, hvor

vi i 59 % af alle tilsynsbesøgene har anvendt

scoren 5. Når vi bedømmer med en score la-

vere end 5 inden for temaet fysiske rammer er

det særligt på indikator 14.c. Tilbud der scorer

lavere end 5 på indikator 14.c er blandt andet

kendetegnet ved, at værelserne ikke er per-

sonligt indrettede eller efter den enkeltes be-

hov, eller at fællesrummene fremstår sterile.

Inden for temaet selvstændighed og relationer

er det særligt på indikator 2.b, vi scorer lavt.

Tilsynskonsulenterne vurderer generelt, at de

fleste anbragte børn og unge deltager i sociale

aktiviteter. For mange foregår dette dog ofte i

regi af tilbuddet eller i selskab med de øvrige

unge på tilbuddet, og det kan betyde, at de

unge mangler tilknytning til det omkringlig-

gende samfund, som kan være afgørende, når

de bliver 18 og skal til at stå på egne ben.



Indikator 2.b

Borgerne indgår i aktiviteter i det omgi-

vende samfund

Indikator 14.c

De fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er

borgernes hjem

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Figur 6. % af antal tilsynsbesøg på børne- og ungeområdet, hvor bedømmel-

sen 5 er anvendt inden for de 7 temaer i kvalitetsmodellen

Organisation og ledelse

Sundhed og trivsel

Kompetencer

Uddannelse og beskæftigelse

Målgruppe, metoder og

resultater

Selvstændighed og relationer

Fysiske rammer

59%

61%

68%

70%

69%

50%

55%

60%

65%

70%

75%

I afsnittene nedenfor udfoldes overvejelserne

om kvaliteten på børne- og ungeområdet med

udgangspunkt i tre emner inden for kvalitets-

modellen og godkendelsesgrundlaget gene-

relt, hvor vi ser generelle udfordringer på

tværs af tilbuddene på børne- og ungeområ-

det.

sammen med døgnophold, at øge pladsantal-

let i tilbuddet eller den aldersgruppe, tilbuddet

er godkendt til. Andre ansøger om at kunne

håndtere børn med sværere problematikker

end dem, tilbuddet er godkendt til at håndtere.

Når Socialtilsyn Hovedstaden modtager en

ansøgning om væsentlig ændring, gennemgår

vi alle kvalitetsmodellens temaer med henblik

på at vurdere, om tilbuddet fysisk og indholds-

mæssigt understøtter den ønskede ændring i

målgruppen. Hvis socialtilsynet fx skal imøde-

komme et ønske om at kunne håndtere børn

med forskelligartede problematikker, er det

blandt andet afgørende, at der er kompetencer

i medarbejdergruppen til at håndtere målgrup-

per med forskelligartede behov og til at prakti-

sere de relevante metoder. Det er også afgø-

rende, at de fysiske rammer understøtter, at

de unge i tilbuddet har forskellige behov og

måske forskellige aldersgrupper.

Målgrupper, metoder og resultater,

herunder indskrivning af borgere

uden for målgruppen og ændringer

i godkendelsesgrundlaget

Socialtilsyn Hovedstaden oplever fortsat, at

flere tilbud ønsker at kunne indskrive mange

forskellige målgrupper på samme tid og levere

mere fleksible ydelser. Den oplevelse under-

støttes af, at Socialtilsyn Hovedstaden har

modtaget og behandlet 33 ansøgninger om

væsentlig ændring af godkendelsesgrundla-

get på børne- og ungeområdet i 2018. Tilbud-

dene ansøger fx om at kunne have aflastning

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

I 2018 har Socialtilsyn Hovedstaden meddelt

en række opmærksomhedspunkter, der hand-

ler om, at tilbuddene indskriver borgere, som

falder uden for målgruppen. I figuren nedenfor

har vi indsat tre citater fra en tilsynsrapport i et

tilbud, der har fået et opmærksomhedspunkt,

der drejer sig om, at tilbuddet indskriver unge,

der har et større behov for støtte og behand-

lingsbehov, end tilbuddet kan tilbyde. Cita-

terne understreger, at indskrivning af unge

uden for tilbuddets målgruppe kan have store

konsekvenser både for de unge, der falder

uden for målgruppen, og de øvrige unge i til-

buddet. I citatet til venstre fremhæver medar-

bejderne blandt andet, at mange af de unge

har så svære problematikker, at de ikke ser sig

i stand til at udvikle dem inden for rammerne

af tilbuddet. Det bekræftes af de anbringende

kommuner i citatet i midten, hvor det fremgår,

at de unge har været stagneret i deres udvik-

ling, mens de har været i tilbuddet. I citatet til

højre fremgår det, at forholdene i tilbuddet

også går ud over de øvrige unge, fordi medar-

bejdernes tid og kompetencer ikke slår til. På

den måde står man i en situation i tilbuddet,

hvor ingen af de unge får den hjælp og støtte,

de behøver for at kunne udvikle sig hensigts-

mæssigt. Netop derfor er det så vigtigt, at til-

buddet holder sig til godkendelsesgrundlaget,

som afspejler socialtilsynets samlede vurde-

ring af den målgruppe, tilbuddet kan håndtere.



Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler gene-

. relt, at tilbuddene sikrer efterlevelse af

godkendelsesgrundlaget, der afspejler so-

cialtilsynet samlede vurdering af den mål-

gruppe, tilbuddet kan håndtere

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 28. Uddrag fra indikatorvurderinger på indikator 3.a, 5.a og 9.a

3.a (score: 2)

Tilbuddet anvender faglige til-

gange og metoder, der er rele-

vante i forhold til tilbuddets mål-

sætning og målgrupper

(...) I bedømmelsen lægger soci-

altilsynet særlig vægt på, at til-

buddet ved det aktuelle, såvel

som ved tidligere tilsyn, har flere

unge indskrevet, der af såvel til-

buddets ledelse, medarbejdere

og socialtilsynet vurderes at

ligge uden for den godkendte

målgruppe

(…) Medarbejderne

forklarer, at de tydeligt kan

mærke forskellen på de visite-

rede unge de seneste år. De

unge, der ifølge deres alder,

burde være klar til botræning og

lignende selvstændighedstræ-

ning, har i mange tilfælde svæ-

rere problematikker, der gør, at

man ikke kan udvikle dem rele-

vant inden for rammerne af til-

buddet (…).

5.a (score: 4)

Borgerne trives i tilbuddet

9.a (score 3)

Borgerne har i forhold til deres

behov tilstrækkelig kontakt til

personale med relevante kom-

petencer

(…) I bedømmelsen lægger so-

cialtilsynet særlig vægt på op-

lysninger fra medarbejderne ved

tilsynet august 2018, hvor det

fremgår, at nogle indskrevne

unge kan være meget opmærk-

somheds- eller ressourcekræ-

vende, og at det går ud over de

andre unge, så der ikke bliver

meget tid til de andre. Konkret

nævner en medarbejder eksem-

pelvis, at en bestemt ung ikke

har fået de nødvendige og af-

satte støttetimer hen over som-

meren, fordi andre unge kræver

ressourcerne og opmærksom-

heden (…)

(…) Anbringende kommu-

ner giver i forbindelse med

tilsynet august 2018 såle-

des udtryk for, at flere af

de unge ikke har udviklet

sig tilstrækkeligt under de-

res anbringelse i tilbuddet;

de unge passer ikke deres

skolegang, er selvska-

dende eller vurderes til at

have vanskeligheder ud

over, hvad tilbuddet kan

varetage og er godkendt til

(…)

Obs. Tilbuddenes navne er anonymiseret i ovenstående

Kriterium 6

–

forebyggelse af magt-

anvendelser

Tilsynskonsulenterne på børne- og ungeområ-

det nævner kriterium 6 om forebyggelse af

magtanvendelser som et af de områder, hvor

der er tværgående udfordringer blandt børne-

tilbuddene. Socialtilsyn Hovedstaden scorer

generelt højt på de to indikatorer, 6.a og 6.b,

der hører under Kriterium 6, henholdsvis 4,5

og 4,4 i gennemsnit for alle tilbud. Der er imid-

lertid en forholdsvis stor variationsbredde i

gennemsnittet på Kriterium 6 på tværs af til-

buddene. Som det fremgår neden for scorer

46 % af tilbuddene 5,0 i gennemsnit på krite-

rium 6, mens 35 % scorer 4,0 eller derunder.

Der er altså en forholdsvis stor andel af tilbud-

dene, som er med til at trække gennemsnittet

op. Blandt disse tilbud er der flere aflastnings-

tilbud, som ikke er omfattet af lov om voksen-

ansvar, og som derfor ikke har hjemmel til at

foretage magtanvendelser. Ser man derimod

på de tilbud, der scorer lavest i gennemsnit,

optræder flere af de sikrede døgninstitutioner

og døgninstitutioner med delvist lukkede afde-

linger, som er underlagt særlige bestemmelser

i lov om voksenansvar.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 29. Antal tilbud der scorer henholdsvis 1,0-4,0, 4,1-4,9 og 5,0 i gennem-

snit på kriterium 6

Gennemsnit 1,0-4,0

35 %

Gennemsnit 4,1-4,9

19 %

Gennemsnit 5,0

46 %

Der er imidlertid også flere af de åbne døgnin-

stitutioner blandt de tilbud, der scorer lavest.

Socialtilsyn Hovedstaden oplever, at flere af

de åbne døgninstitutioner foretager ulovhjem-

lede magtanvendelser. Det gælder særligt i

forhold til ikke-fysisk magt eller det, man kan

kalde strukturel magt. Det kan være benyttelse

af ulovligt overvågningsudstyr, ulovlige dør-

alarmer og rumundersøgelser, som er et om-

råde, hvor vi har meddelt en del opmærksom-

hedspunkter i 2018. Men det kan også være

særlige rutiner, som indskrænker børnenes

kommunikationsfrihed, fx afbrydelse af inter-

netforbindelsen eller inddragelse af børnenes

telefoner uden deres samtykke. Ifølge lov om

voksenansvar kan tilbuddet kun foretage ind-

greb i kommunikationsfriheden, hvis der træf-

fes en afgørelse herom i børne- og ungeudval-

get i anbringende kommune. Mere generelt

oplever Socialtilsyn Hovedstaden, at tilbud-

dene har for lidt fokus på at understøtte en in-

dre styring i barnet og i stedet erstatter den in-

dre styring med en ydre, strukturel styring. I

stedet for at lære barnet at bruge sociale me-

dier eller at færdes alene, benytter tilbuddene

sig af ovenstående former for ydre styring. Det

er problematisk, fordi beherskelse af indre sty-

ring er en vigtig kompetence, når barnet forla-

der tilbuddet og kommer ud i situationer, hvor

han eller hun selv skal sætte grænser. Lands-

foreningen for voksne med senfølger af seksu-

elle overgreb skriver på deres hjemmeside, at

ydrestyrede mennesker er lettere at manipu-

lere og dermed i større risiko for at blive udsat

for overgreb

. Blandt andet derfor er det så

vigtigt, at børnene bliver inddraget i beslutnin-

ger, der angår dem selv. Formålet med lov om

voksenansvar var netop at iagttage børn og

unges grundlæggende rettigheder og tydelig-

gøre medarbejdernes ansvar for, at barnet

med pædagogik og omsorg får den fornødne

støtte til at udvikle sig til et selvstændigt indi-

vid. Det understreger hvor vigtigt, det er, at til-

buddene har fokus på at respektere børnenes

grundlæggende rettigheder og give dem med-

http://landsforeningen-spor.dk/viden-om-senfoelger/artikler-om-senfoelger/ydre-og-indrestyring.aspx

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

og selvbestemmelse i overensstemmelse med

deres alder og modenhed.

at flere tilbud mangler en konkret beredskabs-

plan eller handleanvisning i forhold til overgreb

eller mistanke om overgreb. Det er et sårbart

område, fordi det kan have store konsekven-

ser i et tilbud, hvis der bor bare ét barn eller én

ung, som har en grænsesøgende eller udad-

reagerende adfærd. Socialtilsyn Hovedstaden

har ved samtaler med anbragte børn- og unge

i forbindelse med et tilsynsbesøg flere gange

oplevet, at børnene og de unge oplever utryg-

hed i tilbuddet, fordi der er en ung, der udviser

truende eller seksuelt krænkende adfærd. So-

cialtilsyn Hovedstaden opfordrer generelt til, at

tilbuddene bliver bedre til at opsamle viden,

der kan bruges til at forebygge og opspore

overgreb mod og mellem børn og unge. Det er

særligt vigtigt, fordi undersøgelser viser, at

voksne, der har være anbragt uden for hjem-

met, er i større risiko for at blive ofre for sek-

suelle overgreb og personfarlig vold, end det

er tilfældet blandt deres jævnaldrende. Samti-

dig har voksne, der har været anbragte, større

sandsynlighed for at begå seksuelle overgreb,

sammenlignet med andre voksne



Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler

tilbuddene at lære børnene og de

unge at beherske den form for indre

styring, som er nødvendig, når bør-

nene forlader tilbuddet og kommer

ud i situationer, hvor de skal sætte

grænser for sig selv

Du kan læse mere om lov om voksenansvar

på Socialtilsyn Hovedstadens hjemmeside og

finde vejledningsmateriale til loven for både

børn og voksne på Socialstyrelsens hjemme-

side .

Kriterium 7

–

tilbuddet forebygger

vold og overgreb

Indikator 7.a om forebyggelse af vold og over-

greb er fortsat en af de indikatorer i kvalitets-

modellen, der tegner sig for den laveste be-

dømmelse sammenlignet med de øvrige indi-

katorer i hele kvalitetsmodellen (4,2 i gennem-

snit i 2018). Socialtilsyn Hovedstaden oplever,

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/magtanvendelse-born-og-unge-1

Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI),

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark

2016,

side 171-184

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Kvaliteten på voksenområdet

I dette afsnit giver vi et indblik i Socialtilsyn Ho-

vedstadens overvejelser om kvaliteten på vok-

senområdet. Socialtilsyn Hovedstaden havde

389 voksentilbud i opgaveporteføljen ved ud-

gangen af 2018. Porteføljen består både af bo-

steder, krisecentre, herberger og alkohol- og

misbrugsbehandlingstilbud, og det er de til-

bud, der er genstand for overvejelserne herun-

der. Tabel 30 viser gennemsnitsbedømmel-

serne på voksenområdet i 2017 og 2018 for-

delt på de syv temaer i kvalitetsmodellen.

Gennemsnittet ligger omkring 4 for alle tema-

erne, hvilket indikerer, at der generelt er høj

kvalitet på voksenområdet baseret på kvali-

tetsmodellens indikatorer. Dette understøttes

af udsagn fra tilsynskonsulenterne. Gennem-

snitsbedømmelserne har generelt været sti-

gende i de år, socialtilsynet har eksisteret. So-

cialtilsyn Hovedstaden vurderer, at det dels er

et udtryk for, at tilbuddene over tid har udviklet

sig i forhold til kvalitetsmodellens indikatorer,

og dels et udtryk for, at praksis har udviklet sig

på en måde, så de laveste scorer dækker over

”en del mangler” (3), ”mange mangler” (2) og

”omfattende mangler” (1). I praksis skal der

altså være tale om en del mangler, før et tilbud

scores 3 eller derunder. For de fleste tilbud

gælder det imidlertid, at de har få eller kun

mindre mangler, og derfor vil der være relativt

mange tilbud, der scorer 4 eller derover.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 30. Gennemsnitsbedømmelser på voksenområdet i 2017 og 2018 fordelt

på de syv temaer i kvalitetsmodellen

Uddannelse og Selvstændighed Målgrupper,

beskæftigelse

og relationer

metoder og

resultater

Sundhed Organisation

og trivsel

og ledelse

Kompetencer

Fysiske

rammer

2017

2018

3,7

3,9

4,2

3,8

3,9

4,1

4,2

3,9

4,0

4,1

4,2

4,1

Figur 7 viser, hvordan bedømmelsen 5 forde-

ler sig inden for de forskellige temaer i kvali-

tetsmodellen i forbindelse med tilsynsbesø-

gene på voksenområdet i 2018. Det fremgår af

figuren, at scoren 5 anvendes hyppigst inden

for temaet sundhed og trivsel voksenområdet,

hvor vi i 48 % af alle tilsynsbesøgene har an-

vendt scoren 5. Omvendt anvendes scoren 5

mindre hyppigt inden for temaet uddannelse

og beskæftigelse, hvor vi i 32 % af alle tilsyns-

besøgene har anvendt scoren 5. Når vi scorer

lavere inden for temaet målgrupper, metoder

og resultater, skyldes det fortsat, at tilbuddene

har svært ved at dokumentere, hvilken udvik-

ling borgerne gennemgår, og den indsats, der

er tilrettelagt for at opnå bestemte resultater

og hvorfor. Indikator 3.b er fortsat indikatoren

med det laveste gennemsnit. I 2018 var gen-

nemsnitsbedømmelsen 3,5 på indikator 3.b. I

2016 var den 3,3 og i 2017 var den 3,4, hvilket

indikerer, at sikringen af læringsperspektivet

er et langt og sejt træk. Tilsynskonsulenterne

giver udtryk for en oplevelse af, at tilbuddene

langsomt bliver bedre til at dokumentere resul-

taterne og arbejde med mål og resultater. Det

samme gør sig gældende i forhold til temaet

uddannelse og beskæftigelse, hvor arbejdet

med at opsætte mål, der understøtter borger-

nes uddannelse og beskæftigelse (indikator

1.a), går langsomt men dog fremad.

Indikator 3.b

Tilbuddet dokumenterer resultater med ud-

gangspunkt i konkrete, klare mål for bor-

gerne til løbende brug for egen læring og

forbedring af indsatsen



SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Figur 7. % af tilsynsbesøg på voksenområdet, hvor bedømmelsen 5 er anvendt

inden for de 7 temaer i kvalitetsmodellen

48%

Sundhed og trivsel

Selvstændighed og relationer

Kompetencer

Organisation og ledelse

Fysiske rammer

Målgruppe, metoder og resultater

Uddannelse og beskæftigelse

47%

43%

40%

36%

32%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Socialtilsyn Hovedstaden oplever fortsat, at

der i flere tilbud ikke er overensstemmelse

mellem den målgruppe, tilbuddet er godkendt

til, og de borgere, der indskrives i tilbuddet.

Når Socialtilsyn Hovedstaden godkender et til-

bud til en bestemt målgruppe, sker det på bag-

grund af en vurdering af tilbuddets samlede

kompetencer til at understøtte og håndtere

borgere inden for målgruppen. Hvis tilbuddet

indskriver borgere, som falder uden for denne

målgruppe, betyder det ofte, at medarbejderne

mangler kompetencer til at understøtte disse

borgeres behov. Det kan føre til mistrivsel eller

mangel på positive resultater i forhold til ind-

satsen over for den enkelte borger, og det kan

i yderste konsekvens føre til, at Socialtilsyn

Hovedstaden beslutter at tilbagekalde det på-

gældende bosteds godkendelse. I 2018 har

Socialtilsyn Hovedstaden meddelt 10 op-

mærksomhedspunkter angående indskrivning

af borgeren uden for målgruppen. I tilfælde

som disse anbefaler Socialtilsyn Hovedstaden

typisk, at tilbuddet straks ansøger om godken-

delse af en ændring af gældende målgruppe-

godkendelse, eller tager initiativ til at kontakte

visiterende myndighed med henblik på en re-

visitering af borgeren.



Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler gene-

relt, at tilbuddene sikrer efterlevelse af

godkendelsesgrundlaget, der afspejler so-

cialtilsynets samlede vurdering af den mål-

gruppe, tilbuddet kan håndtere

I afsnittene nedenfor udfoldes overvejelserne

om kvaliteten på voksenområdet med ud-

gangspunkt i to emner inden for kvalitetsmo-

dellen og godkendelsesgrundlaget generelt,

hvor vi ser generelle udfordringer på tværs af

tilbuddene på voksenområdet. Til slut følger et

afsnit om kvaliteten på tværs af psykiatri- og

handicapområdet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Kriterium 6

–

tilbuddet forebygger

magtanvendelser

Området for magtanvendelser er et af de om-

råder, hvor vi har meddelt en del opmærksom-

hedspunkter i 2018. 16 ud af 133 af de op-

mærksomhedspunkter, der er meddelt på vok-

senområdet i 2018, handler om magtanven-

delser. Dertil kommer et stort antal udviklings-

punkter om emnet. Opmærksomhedspunk-

terne handler typisk om, at tilbuddet bør have

større fokus på forebyggelse af magtanven-

delser, herunder ulovlige magtanvendelser,

manglende indberetning af magtanvendelser

til socialtilsynet samt manglende viden blandt

medarbejderne om, hvad der udgør en magt-

anvendelse og gråzoner i forhold til, hvornår

der er tale om en magtanvendelse. I enkelte

tilfælde har vi bedt tilbuddet om at sende en

handleplan, hvor tilbuddet skal reflektere over,

hvordan de vil forebygge magtanvendelser

samt håndtere de sager, hvor der er foretaget

en magtanvendelse.

Indikator 6.a

Tilbuddets pædagogiske indsats under-

støtter, at magtanvendelser så vidt muligt

undgås

for to tilbud, der har fået henholdsvis 1 og 5 på

indikator 6.a. Det fremgår, at tilbuddet til ven-

stre har fået en lav bedømmelse, fordi tilbud-

dets medarbejdere mangler viden om, hvad

der udgør en magtanvendelse, og hvornår en

magtanvendelse er ulovlig. Desuden er det

vægtet, at medarbejderne i det konkrete til-

fælde undlod at afsøge pædagogiske løsnin-

ger, før der blev foretaget en fysisk magtan-

vendelse. Tilbuddet til højre har omvendt op-

nået en høj bedømmelse, fordi medarbejderne

afsøger og anvender pædagogiske redskaber,

før de griber fysisk ind. Citatet viser desuden,

at konfliktepisoder behandles på personale-

møder med henblik på fremtidig læring. En

gennemgang af øvrige kvalitative bedømmel-

ser viser, at tilbud, der scorer højt på indikator

6.a, anvender pædagogiske løsninger såsom

dialog, motivation, afledning, løbende trivsels-

samtaler, risikovurderinger eller energiforvalt-

ningsskemaer på konkrete borgere, strategi-

planer, overlevering til kollegaer i forbindelse

med dagsskift, med videre.



Tilsynskonsulenterne oplever i høj grad, at der

er for lidt fokus på at drøfte, hvordan magtan-

vendelser så vidt muligt kan undgås, og hvad

der kan træde i stedet for en magtanvendelse.

I forbindelse med gennemgangen af indberet-

tede magtanvendelser vurderer vi ofte, at

medarbejderne selv er med til at optrappe kon-

flikter, der fører til en magtanvendelse, og at

magtanvendelsen kunne være undgået ved

hjælp af pædagogiske redskaber. I tabel 31

præsenterer vi to citater fra tilsynsrapporten

Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler gene-

relt, at tilbuddene har fokus på hele tiden

at diskutere, hvordan magtanvendelser

kan undgås og erstattes af pædagogiske

redskaber. Det er samtidig vigtigt, at ledel-

sen har fokus på at oplære nye såvel som

gamle medarbejdere i de regler, der gæl-

der på magtanvendelsesområdet og disku-

tere de gråzoner, der findes på området.

Dette gør sig navnlig gældende på tilbud

med høj personaleomsætning, idet værdi-

fuld viden forsvinder med personalet. Det

er også vigtigt, at tilbuddet har fokus på,

hvordan det påvirker de øvrige beboere i

tilbuddet, når der sker en magtanvendelse

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Ovenstående gælder i særdeleshed på tilbud,

der er underlagt reglerne om magtanvendelse.

I Socialtilsyn Hovedstadens portefølje er der

imidlertid også mange tilbud, som ikke er un-

derlagt reglerne om magtanvendelse, eksem-

pelvis fordi de ikke har borgere med betydeligt

og varigt nedsat funktionsnedsættelse. Det er

Socialtilsyn

Hovedstadens

oplevelse,

mange af de tilbud, der er undtaget reglerne,

er blevet bedre til at dokumentere, hvordan de

har undgået at foretage magtanvendelser i po-

tentielt konfliktfyldte situationer.

Tabel 31. Uddrag fra indikatorvurderinger på indikator 6.a

6.a (score: 1)

Tilbuddets pædagogiske indsatser understøt-

ter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås

Der er lagt vægt på, at der er sket en stigning

i af antallet af magtanvendelser (…) Adspurgt

medarbejderne om brugen af magt, oplyses

det, at det ikke er en del af hverdagen, da

borgerne tydeligt kan sige fra, selvom flere

har multiple funktionsnedsættelse (…) På til-

synsdagen gives der af en medarbejder ud-

tryk for, at der ikke er tale om en ulovlig magt-

anvendelse, hvis borgeren blot er informeret

om flytningen, fx hvis der opstår en stemning

i fællesstuen, som ikke er hensigtsmæssig

(…) Denne drøftelse, vurderer socialtilsynet

afspejler, at der i højere grad fortsat kan ske

drøftelse og opnås fælles viden på området.

(…) Endvidere bør der søges en pædagogisk

løsning, inden en eventuel flytningen fore-

kommer

(…)

6.a (score: 5)

Tilbuddets pædagogiske indsatser understøtter,

at magtanvendelser så vidt muligt undgås

Medarbejderne tilkendegiver, at de fortsat tager

konfliktepisoder op til fælles refleksion, sådan at

episoderne, samme med ledelsen, drøftes på et

personalemøde, hvor der reflekteres over egen

adfærd, det at trække sig, lave medarbejderskift

eller

andet (…) Hertil er tilbuddet gået i gang

med at benytte skemaer med rød, gul og grøn

og på en enkel borger er der udarbejdet en risi-

kovurdering (…) I forbindelse med forrige tilsyn

oplyste medarbejderne i øvrigt, at de anvender

neuropædagogisk viden til at minimere konflik-

terne (…)

Kriterium 9

–

tilbuddets daglige drift

varetages kompetent

Indikatorerne under kriterium 9, henholdsvis

indikator 9.a, 9.b og 9.c, optræder blandt de

seks indikatorer, der har opnået den laveste

bedømmelse på voksenområdet i 2018. I 2018

var gennemsnitsscoren 3,8 for alle tre indika-

torer. Kriterium 9 handler dels om, at borgerne

har tilstrækkelig kontakt til personale med re-

levante kompetencer i forhold til deres behov,

og dels om at personalegennemstrømningen

og sygefraværet er på niveau med sammen-

lignelige tilbud. Tilsynskonsulenterne oplever

stadigvæk, at der mangler stabilitet og til-

strækkeligt kompetente medarbejdere i perso-

nalegruppen i nogle tilbud, hvilket resulterer i,

at borgerne ikke får den støtte, de har behov

for.

Udfordringerne med, at borgerne ikke har kon-

takt til tilstrækkeligt kompetent personale, høj

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

personalegennemstrømning og højt sygefra-

vær, er et meget alvorligt problem, fordi det på-

virker mange andre forhold i tilbuddet. For

mange tilbud gælder det, at der er tale om bor-

gere, som har et stort behov for stabilitet. Hvis

borgerne ofte bliver mødt af nye og mindre

kompetente medarbejdere, kan det betyde, at

de kommer under pres og reagerer på en

måde, som kan resultere i flere magtanvendel-

ser eller overgreb. I figuren herunder præsen-

terer vi tre citater fra tilsynsrapporter for tre til-

bud, der er bedømt relativt lavt på indikator

9.a, 9.b og 9.c. I kolonnen i midten giver bor-

gerne under interviews med socialtilsynet ud-

tryk for, at en høj personalegennemstrømning

i tilbuddet påvirker deres trivsel, hvilket under-

støttes af udsagn fra medarbejderne. I kolon-

nen til højre fortæller borgerne, at det høje sy-

gefravær i tilbuddet betyder, at de ofte mødes

af nye vikarer, som de ikke har nogen relation

til.

Tabel 32. Uddrag fra indikatorvurderinger på indikator 9.a, 9.b og 9.c

9.a (score: 2)

Borgerne har i forhold til de-

res behov tilstrækkelig kon-

takt til personale med rele-

vante kompetencer

Socialtilsynet har lagt vægt

på, at medarbejderne oply-

ser, at de oplever, at bor-

gerne ikke har tilstrækkelig

kontakt til personale med re-

levante kompetencer. Der er

mange vikarer i tilbuddet (…)

Medarbejderne oplyser, lige-

som ved sidste tilsyn, at de

generelt kan imødekomme

borgernes behov, men at de

til tider kun kan imøde-

komme borgernes allermest

basale behov (…) pårørende

oplever, at skulle "klæde nye

medarbejdere på" til at

kunne håndtere borgeren,

hvilket har stor betydning for

muligheden for at motivere

borger til deltagelse

9.b (score: 2)

Personalegennemstrømningen

på tilbuddet er ikke på højere

niveau end sammenlignelige

arbejdspladser

På Tilbudsportalen er persona-

legennemstrømningen opgjort

til 33%, hvilket er væsentligt

højere end tilsvarende botil-

bud. Borgerne i tilbuddet omta-

ler samstemmende, at der er

en høj personalegennem-

strømning i tilbuddet. Flere bor-

gere giver udtryk for, at det på-

virker deres trivsel, at de ofte

skal forholde sig til nye medar-

bejdere, især i de situationer,

hvor der er etableret en god re-

lation personerne imellem. Det

fremkommer under faglig re-

fleksion blandt medarbejderne,

at de genkender borgernes ud-

talelser, og at de også finder

den høje personalegennem-

strømning udfordrende i det

daglige pædagogiske arbejde

(…)

9.c (score 2)

Sygefraværet blandt medarbej-

derne er ikke på højere niveau

end sammenlignelige arbejds-

pladser.

Til grund for bedømmelsen

lægges, at det på Tilbudspor-

talen oplyses, at der er 52,2

sygefraværsdage pr. medar-

bejder, hvilket er meget højere

end sammenlignelige tilbud

(…) Det lægges desuden til

grund, at borgerne giver udtryk

for, at der til stadighed er

mange vikarer i tilbuddet. De

giver desuden udtryk for, at der

ofte er nye vikarer på arbejde,

som ikke er blevet introduceret

for borgerne, selv om der er en

aftale og forventning om dette.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Høj personalegennemstrømning kan også gå

ud over tilbuddets arbejde med dokumentation

og opsamling af viden. Dels kræver det tid og

ressourcer at oplære nye medarbejdere, og

dels kan højt sygefravær betyde, at der er flere

vikarer, eller at de øvrige, fastansatte medar-

bejdere må løbe hurtigere. Det kan tage tid fra

dokumentationsdelen, men det kan også be-

tyde, at der ikke bliver overleveret fra gamle til

nye medarbejdere, hvordan de enkelte borge-

res behov bedst imødekommes. For borgere

på voksenområdet forudsætter opnåelsen af

et grundigt kendskab til borgernes individuelle

udtryksformer, behov og potentialer, at der er

kontinuitet og stabilitet i personalegruppen og

organiseringen af arbejdet. Dette er desuden

forudsætningen for, at borgerne får mulighed

for at igangsætte og styrke de udviklingspo-

tentialer, som de hver især har, og dermed

muligheden for at opnå positive resultater. Det

understøttes af citatet i kolonnen til højre i ta-

bel 32, hvor der er så mange nye vikarer, at

der ikke er tid til at introducere dem til bor-

gerne. Særligt på handicapområdet er der tale

om borgere med et lavt funktionsniveau, hvor

det kræver lange og seje træk at arbejde med

at lave klare mål for den enkelte borgere og

dokumentere udviklingen og resultaterne over

tid. Derfor ser vi typisk også, at tilbud, der sco-

rer lavt på indikator 9.a, indikator 9.b og indi-

kator 9.c, scorer lavt på 3.b.

Indikator 3.b

Tilbuddet dokumenterer resultater med ud-

gangspunkt i konkrete, klare mål for bor-

gerne til løbende brug for egen læring og

forbedring af indsatsen

Opfyldelsen af indikator 9.a hænger sammen

med udfordringerne forbundet med at ind-

skrive borgere uden for den godkendte mål-

gruppe, som er nævnt oven for. Hvis borgerne

skal have dækket deres behov for støtte, er

det nødvendigt, at medarbejderne har tilstræk-

kelige kompetencer til at varetage den enkelte

borgers behov. I citatet i kolonnen til venstre i

tabel 32 fremgår det, at der mangler relevante

kompetencer i tilbuddet, og det betyder, at

medarbejderne nogle gange kun lige kan imø-

dekomme borgernes mest basale behov. Ud-

sagnet fra en pårørende, der oplever, at ved-

kommende hele tiden må introducere medar-

bejderne for borgerens behov, bekræfter, hvor

vigtigt det er, at borgerne mødes af personale,

der kender til eller hurtigt kan sætte sig ind i

deres behov. Det understøtter, hvor vigtigt det

er, at tilbuddene undgår at indskrive borgere

med behov, som tilbuddet ikke kan under-

støtte.



Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler gene-

relt, at ledelsen har fokus på at ansatte til-

strækkeligt kompetente medarbejderne

samt at nedbringe sygefraværet og perso-

nalegennemstrømningen

Af de 133 opmærksomhedspunkter, der er

meddelt på voksenområdet i 2018, handler 19

om at nedbringe sygefraværet og personale-

gennemstrømningen.



Forskelle på tværs af målgrupper på

voksenområdet

I Socialtilsyn Hovedstaden inddeler vi voksen-

området i henholdsvis voksen psykiatri og vok-

sen handicap. Psykiatriområdet består af til-

bud, der primært har indskrevet borgere med

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

psykiske vanskeligheder, inklusiv stof- og al-

koholtilbud, herberger og krisecentre. Handi-

capområdet består derimod af tilbud, der pri-

mært har indskrevet borgere med fysiske, psy-

kiske og mentale funktionsnedsættelser. Set i

forhold til kvalitetsmodellens temaer scorer til-

buddene på psykiatriområdet generelt højere i

gennemsnit på de syv temaer sammenlignet

med tilbuddene på handicapområdet. Det gæl-

der særligt i forhold til temaerne målgrupper,

metoder og resultater, sundhed og trivsel, or-

ganisation og ledelse, kompetencer og fysiske

rammer. I afsnittet herunder indgår nogle over-

vejelser om mulige årsager til dette.

Adspurgt fremhæver tilsynskonsulenterne for

det første, at kvalitetsmodellen er mere lempe-

lig i forhold til flere af tilbudstyperne på psyki-

atriområdet. Alkoholtilbud, herberger og krise-

centre er fx undtaget en række indikatorer i

kvalitetsmodellen. Det samme gælder for til-

bud, der yder ambulant behandling, der er

undtaget fem af kvalitetsmodellens indikato-

rer.

For det andet adskiller borgergruppen på han-

dicapområdet og borgergruppen på psykiatri-

området sig overordnet set derved, at bor-

gerne på psykiatriområdet har lettere ved at

påberåbe sig deres rettigheder, fordi de har et

fysisk sprog og flere kognitive færdigheder.

Det betyder måske, at borgergruppen selv kan

være med til at sikre, at medarbejderne under-

støtter deres grundlæggende rettigheder. De

kan måske lettere italesætte det, hvis de fysi-

ske rammer ikke afspejler deres behov (indi-

kator 14.c), eller hvis medarbejderne ikke taler

respektfuldt til dem (indikator 4.a).

For det tredje kan der være en forskel i den

kontekstramme,

tilsynskonsulenterne

på

tværs af de to områder navigerer inden for. For

mange af borgerne på handicapområdet gæl-

der det, at de skal bo og opholde sig i tilbuddet

resten af deres liv. Derimod gælder det for

mange af borgerne på psykiatriområdet, at de

opholder sig i tilbuddet for en midlertidig peri-

ode, fx mens de er i behandling for et alkohol-

misbrug. Når indikator 14.c skal bedømmes,

kan man således forestille sig, at tilsynskonsu-

lenterne på handicapområdet, ved bedømmel-

serne inddrager det aspekt, at borgerne skal

bo i tilbuddet resten af deres liv eller i en lang

periode, mens tilsynskonsulenterne på psyki-

atriområdet omvendt har det perspektiv, at

borgerne kun skal bo der for en midlertidig pe-

riode. Det er altså oplagt, at denne forskel i

perspektiv på tværs af tilsynskonsulenterne på

de to områder, resulterer i systematiske for-

skelle i gennemsnitsbedømmelserne.



Indikator 10.a

Medarbejdergruppen har samlet set rele-

vant uddannelse, opdateret viden og erfa-

ring med målgruppen og tilbuddets meto-

der

For det fjerde nævner tilsynskonsulenterne på

handicapområdet, at de oplever en tendens til,

at det er sværere at tiltrække personale med

relevante kompetencer på handicapområdet.

Det understøttes af, at gennemsnitsbedøm-

melsen på indikator 10.a er 3,8 på handicap-

området og 4,3 på psykiatriområdet. Hvis pæ-

dagogerne på handicapområdet generelt har

færre relevante kompetencer sammenlignet

med pædagogerne på psykiatriområdet, kan

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

det også være med til at forklare forskellene i

gennemsnitsbedømmelserne på nogle af de

andre temaer i kvalitetsmodellen, ud over te-

maet kompetencer. Medarbejdere med rele-

vante kompetencer i forhold til målgruppen er

således afgørende for at sikre, at borgerne tri-

ves i tilbuddet, at skabe positive resultater for

borgerne, at undgå ulovlige magtanvendelser,

overgreb, med videre.

Opsummerende er der altså en række struktu-

relle forskelle på tværs af de to områder, der

relaterer sig til forskelle i kvalitetsmodellen,

borgergrupperne og mulighederne for at re-

kruttere kompetent personale. Forholdene kan

samlet set være med til at forklare, hvorfor

psykiatriområdet generelt scorer højere i gen-

nemsnit på de syv temaer i kvalitetsmodellen

sammenlignet med handicapområdet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Kvaliteten i forhold til

økonomisk tilsyn

Dette afsnit indeholder Socialtilsyn Hovedsta-

dens samlede vurdering af kvaliteten i tilbud-

denes økonomiske forhold. Socialtilsynet skal

som led i vurderingen af, om et tilbud har den

fornødne kvalitet tage stilling til følgende tre

forhold vedrørende tilbuddets økonomi:



Om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt,

Om tilbuddets økonomi giver mulighed for

den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold

til prisen og tilbuddets målgruppe, og



Om der er gennemsigtighed i tilbuddets

økonomi

Socialtilsynet tager i sin vurdering af, om til-

buddet har den fornødne økonomiske kvalitet

udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af

budgetskemaet, nøgletal på tilbudsportalen og

de private tilbuds årsregnskaber og revisions-

påtegning samt den generelle vurdering af til-

buddets kvalitet i forbindelse med tilsynet.

Hvert år skal alle tilbud indsende et budget,

som socialtilsynet skal godkende, samt et års-

regnskab og revisionspåtegning for private til-

bud til socialtilsynets orientering.

Socialtilsyn Hovedstaden konstaterer, at et

betydeligt antal tilbud ikke indberetter deres

budget rettidigt. I tabel 33 neden for fremgår

det, at 60 % af de private tilbud har afleveret

2019-budgettet inden for fristen for private til-

bud (1. oktober). 23 % af de offentlige tilbud

har afleveret 2019-budgettet inden for fristen

for offentlige tilbud (15. november). Pr. 31.

marts 2019 har 99 % og 100% af henholdsvis

de private og offentlige tilbud afleveret et

2019-budget. Det er alvorligt, hvis et tilbud

ikke overholder sin oplysningspligt, jf. § 12 i

Lov om Socialtilsyn. Et tilbuds budget indgår i

vurderingen af tilbuddets økonomi, som har

stor betydning for borgernes trivsel set i for-

hold til om tilbuddet kan tilvejebringe de rette

ressourcer i tilbuddet til at støtte borgerne.

Derfor er det vigtigt, at socialtilsynet løbende

kan påse, at der er sammenhæng mellem pris

og kvalitet i tilbuddet. Socialtilsyn Hovedsta-

den indgår i en løbende dialog med tilbud, der

ikke afleverer budgettet til tiden, men det skal

understreges at manglende overholdes af § 12

i Lov om socialtilsyn kan føre til sanktioner, og

i yderste konsekvens tilbagekaldelse af god-

kendelsen til at drive tilbud.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer generelt, at

langt de fleste tilbud er økonomisk bæredyg-

tige og har den fornødne kvalitet i forhold til

prisen og tilbuddets målgruppe. Dér, hvor vi

oplever den største udfordring, er i forhold til

gennemsigtigheden i det materiale, vi modta-

ger fra tilbuddene. Eksempler på manglende

gennemskuelighed kan være, at der ikke er

overensstemmelse mellem oplysningerne i

budgetskemaet og de oplysninger om takst,

personale mv., der fremgår af Tilbudsportalen.

Det kan også være, at tilbuddene ikke inklude-

rer alle budgetposter i budgetskemaet, fx i de

kommunale tilbud for nogle af de poster, som

ikke afholdes direkte af tilbuddet selv men

centralt i kommunen. Når vi fx skal vurdere,

om der er sat penge nok af til kompetenceud-

vikling i forhold til tilbuddets målgruppe, er det

afgørende, at budgetposten afspejler de sam-

lede udgifter til kompetenceudvikling. Hvis so-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

cialtilsynet har vurderet, at kvaliteten er lav in-

den for temaet kompetencer, er det fx essenti-

elt, at vi kan se, om budgettet og dermed pla-

nerne for det kommende års udvikling afspej-

ler fornødne personaleressourcer og midler til

kompetenceudvikling. Det kan også være kon-

cernlignende konstruktioner, der mangler at

udarbejde en koncernnote i budgettet, hvor

koncernens pengestrømme skal fremgå, med

henblik på at gøre det muligt at få overblik over

samhandel og aktiviteter på tværs af de en-

kelte virksomheder i den koncernlignende

konstruktion. Det er ikke Socialtilsyn Hoved-

stadens oplevelse, at tilbuddene bevidst und-

lader gennemskueliggøre budgettet for social-

tilsynet. Derimod oplever vi, at mange tilbud

har svært ved at gennemskue, hvordan bud-

getskemaet skal udfyldes, fordi det måske ikke

harmonerer med den måde, man budgetfast-

lægger internt i tilbuddet. Dette gælder navnlig

de offentlige tilbud. Når vi modtager et budget,

som er ufuldstændigt, retter vi henvendelse til

tilbuddet. Vi oplever stort set altid, at tilbud-

dene i forbindelse med denne dialog sørger for

at tilvejebringe større klarhed i de økonomiske

forhold. I nogle tilfælde oplever Socialtilsyn

Hovedstaden at skulle afvise et budget. Når vi

gør det, er der typisk tale om en teknisk afvis-

ning, hvor tilbuddet er informeret om og indfor-

stået med årsagerne til afvisningen, og hvad

der skal til for, at budgettet bliver godkendt.

Et tilbuds økonomi indgår i den samlede vur-

dering af kvaliteten i tilbuddet. Det er meget

sjældent, at de økonomiske forhold i tilbuddet

lægges til grund for at udstede sanktioner, og

det sker kun i tilfælde, hvor den økonomiske

kvalitet er af en sådan beskaffenhed, at det går

ud over borgernes trivsel, eller hvis der er tvivl

om, at anvendelsen af offentlige midler er fo-

regået forsvarligt. I 2018 har Socialtilsyn Ho-

vedstaden truffet afgørelse om skærpet tilbud

over for ét tilbud. I den forbindelse har vi ud-

stedt tre påbud, der handler om tilbuddets

økonomiske og organisatoriske forhold.

Plejefamilier er ikke omfattet af de samme for-

melle økonomisk krav, som er nævnt oven for.

Der er dog også en økonomisk dimension i

godkendelsen af og tilsynet med plejefamilier,

som skal sikre, at plejefamilierne har økonomi-

ske ressourcer til at sikre en stabil anbringelse

for plejebørnene. Hovedparten af plejefamili-

erne har de fornødne økonomiske ressourcer

til at sikre en stabil opvækst for plejebarnet.

I 2019 har vi fokus på at kvalificere det økono-

miske tilsyn. Vi vil i særlig grad arbejde med at

kvalificere dokumentationen af vores arbejde

med det økonomiske tilsyn, så det bliver

endnu tydeligere i tilsynsrapporterne, hvad der

ligger til grund for vores vurdering af tilbuddets

økonomi, og hvilken dialog vi har haft med til-

buddet forud for vores vurdering.

Tabel 33. % af 2019-budgetter indsendt til socialtilsynet inden for x dato

1-10-2018

Offentlige tilbud

Private tilbud

60 %

15-11-2018

23 %

78 %

31-12-2018

40 %

85 %

31-03-2019

100 %

99 %

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

”Kvaliteten af et

tilbud er i sidste

ende kendetegnet

ved, i hvor høj

grad tilbuddet for-

mår at forbedre

borgerens situa-

tion og bidrage til

borgerens trivsel”

Kapitel 5. Borgerinddragelse i socialtilsynet og i

tilbud og plejefamilier

I 2018 har Socialtilsyn Hovedstaden haft fokus

på borgerinddragelse. I afsnittet herunder gi-

ver vi blandt andet et indblik i nogle af de me-

toder, der har vist sig at være særligt veleg-

nede til at inddrage borgerne på tilsynsbesø-

get. Bagefter har vi nogle overvejelser om til-

buddene og plejefamiliernes evne til at ind-

drage borgerne i beslutninger, der angår dem

selv, og til sidst viser vi resultaterne af en spør-

geskemaundersøgelse, hvor vi har spurgt en

gruppe udviklingshæmmede borgere, hvordan

de oplever sig inddraget i hverdagen i tilbud-

Citatet i billedet oven for stammer fra forarbej-

derne til lov om socialtilsyn, hvor et af formå-

lene netop var at sætte borgerne i centrum. I

modsætning til tidligere indeholder loven et

det. Først afgrænser vi begrebet borgerinddra-

gelse med udgangspunkt i lov om socialtilsyn.

Citaterne i afsnittene stammer fra et seminar,

Socialtilsyn Hovedstaden afholdte om borger-

inddragelse i 2018.

Borgerinddragelse i lov om

socialtilsyn

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

krav om, at socialtilsynet skal indhente oplys-

ninger fra borgere i tilbuddet i forbindelse med

det driftsorienterede tilsyn. Lov om socialtilsyn

forudsætter altså, at socialtilsynet anvender

borgerperspektivet til at belyse kvaliteten i til-

buddet. Når borgerinddragelse er centralt i lov

om socialtilsyn, er det først og fremmest for at

sikre, at borgerne ydes en indsats i overens-

stemmelse med formålet i lov om social ser-

vice. Her er udgangspunktet altså, at de, der

modtager indsatsen, nemlig borgerne, må

være nærmest til at vide noget om kvaliteten i

indsatsen. Men iagttagelsen af borgerper-

spektivet oprinder naturligvis også fra de

strømninger, der har præget den offentlige

sektor i de sidste mange år, og som handler

om at tydeliggøre retten til indflydelse på eget

liv. Indflydelse på eget liv er særligt vigtig i den

borgergruppe, der bebor og frekventerer de til-

bud og plejefamilier, som er genstand for soci-

altilsynets tilsyn. Borgerne er underlagt nogle

permanente eller midlertidige vilkår, som gør,

at de i udgangspunktet har mindre indflydelse

på eget liv. Det skyldes den større eller mindre

funktionsnedsættelse borgere i disse tilbud

har, og som gør, at de er afhængige af at få

hjælp, støtte og omsorg fra andre for at klare

hverdagen. At sikre at borgerne får den nød-

vendige støtte, omsorg og hjælp og inddra-

gelse i eget liv står centralt i formålet med lov

om socialtilsyn.

Borgerinddragelse

–

set fra socialtilsynets per-

spektiv

–

rummer imidlertid også nogle udfor-

dringer, der kan vanskeliggøre imødekommel-

sen af kravet om at inddrage borgerperspekti-

vet på tilsynsbesøget. Dels kan det være van-

skeligt at sikre validiteten af de udsagn, vi får

fra borgerne, fordi det er tale om borgergrup-

per, der kan have svært ved at udtrykke sig.

Det kan være, fordi de mangler et talesprog,

eller fordi deres præferencer ikke er konsi-

stente over tid. Dels kan der være nogle prak-

tiske udfordringer i at inddrage borgerperspek-

tivet. Det kan være, hvis borgerne ikke træffes

hjemme på tidspunktet for socialtilsynets be-

søg, eller hvis borgerne ikke ønsker at tale

med socialtilsynet af grunde, der knytter sig til

baggrunden for deres behov for at bo på et bo-

sted. Socialtilsyn Hovedstaden har derfor

igennem de seneste år haft stor fokus på at

udvikle metoder, der bedre kan indfange bor-

gernes perspektiv på en valid måde og uden

at gå på kompromis med borgernes værdig-

hed. I næste afsnit giver vi i et indblik i dette

arbejde i Socialtilsyn Hovedstaden i 2018.

”Det er godt, at

tilsynet kommer,

for så kan vi få

lov til at sige, om

der er noget, vi

er utilfredse

med”

Borgerinddragelse er også et bærende ele-

ment i det kvalitetsbegreb, kvalitetsmodellen

bygger på. I kvalitetsmodellen

borgerind-

dragelse kvalitet. Det betyder, at borgerinddra-

gelse og evnen til at inddrage borgerne er gen-

stand for selve vurderingen af kvaliteten i til-

buddet eller plejefamilien, og manglende evne

til at inddrage borgerne kan i sidste ende få

betydning for tilbuddets godkendelse. I kvali-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

tetsmodellen kommer borgerinddragelse kla-

rest til udtryk i indikator 4.b (for tilbud) og 5.b

(for plejefamilier), der handler om, at borgerne

inddrages i beslutninger, der vedrører dem

selv. Men det er også afspejlet i andre indika-

torer i kvalitetsmodellen. I indikator 1.a og 2.a

(for tilbud) bliver tilbuddet fx vurderet på, om

de opstiller mål til at understøtte borgernes ud-

dannelse og sociale kompetencer i samar-

bejde med borgerne. Senere i kapitlet giver vi

et indblik i vores overvejelser om kvaliteten set

i forhold til tilbuddenes og plejefamiliernes

evne til at inddrage borgerne i hverdagen. En

ting er imidlertid tilbuddenes og plejefamilier-

nes evne til at inddrage borgerne i hverdagen,

en anden ting er borgernes oplevelse af at

blive inddraget. I 2018 har vi ved hjælp af spør-

geskemaer spurgt en gruppe udviklingshæm-

mede borgerne, om de oplever sig inddraget i

hverdagen. Til sidst i kapitlet uddybes borger-

nes svar.

Udvikling af metoder til

borgerinddragelse i

socialtilsynet

I dette afsnit kan du læse om vores arbejde

med at udvikle metoder til at inddrage borger-

perspektivet. Du kan blandt andet læse om vo-

res seminar i foråret, der kickstartede vores fo-

kus på borgerinddragelse. Desuden zoomer vi

ind på to konkrete metoder, vi anvender til at

inddrage borgerperspektivet, og på borgerind-

dragelse i plejefamilier, der adskiller sig fra

borgerinddragelse i tilbuddet.

”Vi overperfor-

mer, når tilsynet

kommer”

Seminar kickstarter fokus på borger-

inddragelse

I foråret 2018 afholdt Socialtilsyn Hovedsta-

den et seminar om borgerinddragelse. Vi

havde inviteret tre borgere, en tilbudsleder, en

peer-medarbejder fra et tilbud, en repræsen-

tant fra Socialpædagogernes Landsforening

samt en repræsentant fra Selveje Danmark til

at komme og snakke om borgerinddragelse.

Den brede kreds af deltagere gav mulighed for

at diskutere borgerinddragelse fra mange for-

skellige vinkler. I boksen herunder har vi på

baggrund af drøftelserne under seminaret la-

vet en liste over kriterier for borgerinddragelse

i socialtilsynet, som deltagerne var enige om.

Kriterierne har vi tænkt med ind i 2018, når vi

løbende har udviklet og forfinet metoder til bor-

gerinddragelse.

”De

unge ved

godt, at borger-

inddragelse er

det nye sort”

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Kriterier for succesfuld borgerinddragelse



Tilsynsbesøget skal planlægges i forhold til borgernes hverdag i tilbuddet



Inddragelse kræver forudgående koordination med ledelse og medarbejdere, som

kender borgerne



Metode til borgerinddragelse skal justeres fra tilbud til tilbud i forhold til målgrup-

pens forudsætninger og tilbuddets organisatoriske rammer



Socialtilsynet skal være bevidste om, at tilsynet er et øjebliksbillede, og at enkelte

borgeres udsagn ikke kan generaliseres til at gælde generelt



Borgerinddragelse kræver overskud og indføling fra tilsynskonsulenten, der skal

inddrage borgerne på borgernes præmisser



Borgerne skal føle, at socialtilsynet ikke inddrager dem, fordi de skal, men fordi

deres viden er brugbar for belysningen af kvaliteten i tilbuddet



Tilsynskonsulenten skal være bevidst om den magt, som socialtilsynet har

”Det er faktisk

værre at blive

spurgt og lyttet til,

hvis der ikke sker

en forandring,

end hvis man slet

ikke bliver

spurgt”

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Eksempler på metoder

til borgerinddragelse

Observation er også inddragelse

Refleksionsøvelse med samtalekort

Inden tilsynsbesøget bliver tilbuddet bedt om

at invitere en gruppe af ledere, medarbejdere

og borgere til at deltage i en fælles refleksions-

øvelse under tilsynet. Forud for øvelsen har

socialtilsynet udvalgt en række ord. Ordene er

udvalgt med udgangspunkt i relevante temaer

i kvalitetsmodellen og målgruppen i tilbuddet.

Under øvelsen trækker deltagerne på skift et

ord og tilkendegiver deres umiddelbare tanker

i forhold til det ord, der står på kortet, hvorefter

en anden deltager bliver bedt om at reflektere

over, hvad den første deltager har sagt. Sådan

forsætter øvelsen i takt med, at nye ord træk-

kes.

Tilsynskonsulenterne i Socialtilsyn Hovedsta-

den er enige om, at øvelsen er meget givende

i forhold til at få borgerne i spil. Øvelsen flytter

fokus fra etablerede magtforhold i tilbuddet til

ordet og de refleksioner, det afleder, og på den

måde bliver der mere ligeværd i gruppen. Det

er også en god metode til at observere sam-

spillet mellem medarbejdere og borgere.

Øvelsen er blevet anvendt i variationer i mange

typer tilbud, både på voksen- og børneområ-

det, og er også anvendelig til enkeltinterviews.

Observation er særlig velegnet til at belyse samspil-

let mellem medarbejderne og borgerne i tilbuddet

og plejeforældrene og plejebørnene i plejefamilien

–

ikke mindst i tilbud, hvor borgerne er kognitivt og

verbalt udfordret.

I samspillet er det ofte muligt at validere dét, med-

arbejdere og ledere fortæller i forbindelse med tilsy-

net, og den grundlæggende forståelse, tilbuddet har

af deres tilgange og metoder. Skriver tilbuddet fx på

Tilbudsportalen, at de anvender en anerkendende

tilgang, er observation under et beboermøde fx an-

vendeligt til at afdække, hvordan medarbejderne

lytter til og interagerer med borgeren. Ofte viser det

sig, at der kan være stor divergens mellem dét,

medarbejderne siger, de gør, og det de rent faktisk

gør. I forbindelse med observation på et beboer-

møde har tilsynskonsulenterne fx oplevet, at med-

arbejderne taler hen over hovedet på borgerne eller

snakker på borgernes vegne frem for at anerkende

borgernes egne refleksioner. Det kan også være i

forhold til borgernes selvbestemmelse, hvor et til-

bud kan give udtryk for, at de ikke laver indgreb i

selvbestemmelsesretten. Under observation viser

det sig imidlertid, at medarbejderne ikke iagttager

selvbestemmelsesretten, fx ved at tørre borgerens

mund eller flytte en borger i en kørestol uden at

gøre borgeren opmærksom på dette først. Medar-

bejderne bliver ofte overrasket, når tilsynskonsulen-

terne gør opmærksomme på divergenserne efter-

følgende, og på den måde er observation også vel-

egnet til at afdække blinde punkter i et tilbud, som

efterfølgende kan blive genstand for udvikling i til-

buddet.

Spørgeskema

Refleksionsøvelse med samtalekort

Konkreter

Walk and talk

Observation

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Borgerinddragelse i plejefamilier

Borgerinddragelse i plejefamilier har nogle

særlige udfordringer set i forhold til tilbudsom-

rådet, men det giver også nogle muligheder,

som ikke eksisterer på samme måde på til-

budsområdet. Udfordringerne er først og frem-

mest praktiske, idet der

–

i modsætning til til-

budsområdet, hvor der oftest er mange bor-

gere

–

er større risiko for, at barnet ikke træffes

hjemme i forbindelse med tilsynsbesøget. Det

gælder særligt ved uanmeldte tilsynsbesøg,

hvor besøget ikke er koordineret med plejefa-

milien på forhånd. Det er ikke mindst en udfor-

dring i aflastningsfamilier, hvor barnet ophol-

der sig sjældnere. Det understreger også, at

det

–

ligesom på tilbudsområdet

–

er helt afgø-

rende for en vellykket borgerinddragelse, at

plejefamilien hjælper med at planlægge til-

synsbesøget og forbereder børnene på, at so-

cialtilsynet kommer.

begge indikatorer er det helt afgørende, at der

anvendes observation.

På plejefamilieområdet er det helt afgørende,

at der tages hensyn til barnets alder og mo-

denhed. Observation er fx nødvendigt, når de

helt små børns perspektiv skal inddrages. For

de større børn er det muligt at lave interviews.

Når vi interviewer børnene, spørger vi indled-

ningsvis, hvordan barnet eller den unge øn-

sker, at interviewet skal foregå. Afhængig af,

hvad barnet ønsker, kan det både foregå

alene med barnet eller med plejeforældrenes

tilstedeværelse. Det sker også, at vi inter-

viewer flere plejebørn sammen. Tilsynskonsu-

lenterne har god erfaring med at spørge bør-

nene, om de vil give en rundvisning i hjemmet

eller på deres værelse. De vante rammer kan

give barnet en tryghed, som måske ikke er til

stede på samme måde i en opstillet interview-

situation. Vi oplever ofte, at rundvisningen fa-

ciliterer en anledning til at spørge ind til forhol-

dene i familien. Det kan være en fodboldme-

dalje, der giver anledning til at afdække, hvor-

dan plejefamilien understøtter barnet i at del-

tage i fritidsaktiviteter, eller en computer, der

giver anledning til samtale om, hvordan barnet

bliver inddraget i hans eller hendes færden på

sociale medier. Vi oplever nogle gange, at et

barn siger nej til at deltage i et interview med

os. I sådanne situationer respekterer vi bar-

nets ret til at bestemme selv.



Indikator 7.b

Plejefamiliens familiestruktur er hensigts-

mæssig i forhold til at give barnet trygge og

stabile rammer

Indikator 8.a

Plejefamilien kan etablere og fastholde til-

knytning til barnet

Til gengæld er det meget velegnet og lige for

at lave observation i en plejefamilie. Det gæl-

der i særdeleshed i forbindelse med de uan-

meldte tilsynsbesøg, hvor det ofte sker, at til-

synskonsulenten kommer på tilsyn, mens fa-

milien er i gang med en familieaktivitet. Flere

af kvalitetsmodellens indikatorer på plejefami-

lieområdet kræver, at samspillet mellem pleje-

forældrene og barnet observeres. Det gælder

fx indikator 7.b og 8.a. For belysningen af

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tilbuddene og

plejefamiliernes inddragelse

af borgerne i hverdagen

Dette afsnit indeholder Socialtilsyn Hovedsta-

dens overvejelser om tilbuddene og plejefami-

liernes evne til at inddrage borgerne i beslut-

ninger, der angår dem selv. Dette belyses med

særligt fokus på kvalitetsmodellens indikator

4.b for tilbud og 5.b for plejefamilier

Indikator 4.b (tilbud)

Borgerne inddrages i og har indflydelse på

beslutninger vedrørende sig selv og hver-

dagen i tilbuddet i overensstemmelse med

deres ønsker og behov

Indikator 5.b (plejefamilier)

Barnet inddrages i og har indflydelse på

beslutninger vedrørende sig selv og hver-

dagen i plejefamilien i overensstemmelse

med deres alder og modehed

Når tilsynskonsulenterne skal undersøge bor-

gerinddragelse i tilbuddet er fokus på, hvad

borgerne kan bestemme og ytre sig om, og un-

der hvilke former det foregår. Set i forhold til

de krav, der er til borgerinddragelse i kvalitets-

modellen, er det ikke tilstrækkeligt, at bor-

gerne bliver inddraget. Det afgørende er der-

imod, at borgerne bliver inddraget i forhold til

deres

specifikke ønsker og behov. Det er selv-

følgelig hverken muligt eller efterstræbelses-

værdigt at imødekomme alle ønsker, borgerne

måtte have. Derfor vil tilsynskonsulenterne ty-

pisk se på, om tilbuddet giver borgerne nogle

valgmuligheder. I 2018 besøgte vi eksempel-

vis et tilbud, hvor forskellige morgenmadspro-

dukter blev stillet på et bord. Inden for ram-

merne af det udvalg der blev stillet frem, kunne

borgerne selv vælge, hvad de ville have at

spise til morgenmad. I et andet tilbud, vi be-

søgte, blev morgenmaden portionsanrettet til

borgerne, som dermed ikke havde indflydelse

på, hvad eller hvor meget de fik at spise. Det

er klart, at det første tilbud kommer bedre i mål

med borgerinddragelse end det andet tilbud

set i forhold til kravene i kvalitetsmodellen.

Det er imidlertid langt fra alle borgere, der er i

stand til at foretage et verbalt og abstrakt valg

mellem havregryn og yoghurt. Derfor ser vi

også på, hvordan tilbuddet afstemmer inddra-

gelse i forhold til borgernes funktionsniveau.

Det er en pædagogisk opgave, der kræver, at

tilbuddet anvender pædagogiske metoder, der

er relevante i forhold til målgruppen. I et tilbud

vi besøgte i 2018, hvor borgerne har svær au-

tismespektrum, fortalte tilbuddet om en særlig

metode, de anvender til at afdække borgernes

præferencer. Borgeren bliver eksempelsvis

stillet over for valget mellem en pære og en

banan. I en periode observerer og dokumen-

terer medarbejderne hvilken af de to frugter,

borgeren hyppigst vælger. Herefter gentager

medarbejderne metoden med den frugt, bor-

geren har valgt hyppigst, og en anden frugt, og

således fortsætter medarbejderne indtil bor-

gernes præferencer i forhold til frugt er afdæk-

ket. Det er et godt eksempel på, hvordan til-

buddet kan afstemme inddragelse i forhold til

borgernes funktionsniveau, men det illustrerer

også, at inddragelse kræver, at medarbej-

derne har tid og tålmodighed til at tolke på bor-

gernes signaler, og ikke mindst, at borgerind-

dragelse går hånd i hånd med dokumentation

af indsatsen.

Borgerinddragelse er samtidig et område, der

kan være præget af høj grad af forråelse, fordi



SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

medarbejderne ikke nødvendigvis opdager, at

de kommer til at træffe beslutninger på borger-

nes vegne. Det kan være, når de hælder kaffe

op til borgeren uden at spørge eller laver afta-

ler med borgerens forældre om, at borgeren

skal spise sundt. Når vi skal afdække tilbudde-

nes evne til at inddrage borgerne i beslutnin-

ger, der angår dem selv, foregår det derfor ofte

via

dagbogsjournaler,

indberetninger

magtanvendelse eller observation af samspil-

let mellem medarbejdere og borgere, der ofte

afspejler, hvordan borgerinddragelse foregår i

praksis.

I figur 8 og 9 kan man se gennemsnitsbedøm-

melserne på indikator 4.b på henholdsvis

børne- og ungeområdet og voksenområdet.

Det fremgår, at gennemsnitsbedømmelsen på

indikator 4.b generelt har været stigende over

tid og til et niveau, der er relativt højt på både

børne- og ungeområdet og voksenområdet.

Tilsynskonsulenterne vurderer generelt, at

stort set alle tilbud tænker borgerinddragelse

ind i hverdagen. I mange tilbud er det blevet

naturligt at høre borgerne i beslutninger, der

involverer eller har konsekvenser for borge-

ren. Det kan være i forhold til det tøj, de går i,

den mad, der bliver spist i tilbuddet, eller de

aktiviteter, der foregår ud af huset. Stort set

alle tilbud har desuden etableret nogle fora,

der faciliterer inddragelse af borgerne. Det kan

fx være husmøder, husordener eller borgerre-

præsentanter. I den tid socialtilsynet har eksi-

steret, har vi oplevet, at husordenerne mange

steder er gået fra at være bestemmelser om

ting, der ikke må finde sted i tilbuddet, til at

være en kontrakt mellem borgere og medar-

bejdere, der fordrer gensidig respekt. Vi ople-

ver også, at tilbuddene har fået større respekt

for borgernes privatliv. Det kan være i tilbud,

hvor borgerne bor i deres egne lejeligheder.

Her oplever vi, at medarbejderne i højere grad

har fået forståelse for, at de ikke kan komme

og gå i borgernes lejlighed, som det passer

dem.

Figur 8. Gennemsnitsbedømmelser på indikator

4.b på børne- og ungeområdet fra 2015-2018

Figur 9. Gennemsnitsbedømmelser på indikator

4.b på voksenområdet fra 2015-2018

4,4

4,2

3,8

Indikator 4.b

2015

2016

2017

4,2

4,4

4,2

4,1

3,9

3,8

3,9

4,2

Indikator 4.b

2018

2015

2016

2017

2018

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Der, hvor vi oplever den største udfordring i

forhold til borgerinddragelse, er i forhold til at

afstemme inddragelse med borgernes ønsker

og behov. I mange tilbud oplever vi, at struktu-

rer, der er velegnede til at sikre en smidig til-

rettelæggelse af hverdagen, er kontraproduk-

tive i forhold til at inddrage borgerne med ud-

gangspunkt i deres behov. Det kan være en

vagtplan, der fordrer, at borgerne spiser frugt

lige inden dagholdet går hjem, og som bety-

der, at borgerne ikke kan spise et stykke frugt

på et senere tidspunkt. Det kan virke som en

lille ting, men hvis man tænker på sit eget liv,

er det let at forestille sig, at det kan virke som

et indgreb i ens frihed, hvis ens behov ikke bli-

ver dækket, når de opstår, men først når der

er plads til det i en vagtplan.

Måske af samme grund ser vi ofte, at magtan-

vendelser opstår i situationer, hvor hverdagen

er indrettet på en måde, der afviger fra eller

forhindrer borgeren i at få opfyldt sine behov.

Det kan fx være et barn, der ønsker at besøge

en ven eller en borger, der ønsker at få noget

mad på et tidspunkt, hvor det ikke passer i

dagsstrukturen. Vi ser det også i forhold politi-

ske dagsordner, der kan sætte tilbuddene i et

dilemma i forhold til borgerinddragelse. Det

kan være, at kommunen har udviklet en sund

kostpolitik, der skal følges i tilbuddene i kom-

munen, som ikke matcher dét, borgerne har

lyst til at spise. De tilbud, der er bedst til bor-

gerinddragelse, kan variere indsatsen i forhold

til den konkrete borger og afvige fra dagspla-

nen eller politiske dagsordner, når borgeren

har behov for det. I 2018 har vi fx oplevet, at et

tilbud har ændret sin personaledækning i for-

hold til borgernes døgnrytme i stedet for efter

en normal dagsstruktur.

”Hvis du står og

skal vælge mellem

at have tag over

hovedet eller stå på

gaden, så siger man

ikke alt til tilsynet”

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Særligt for borgere, der er kognitivt og verbalt

udfordret, oplever vi en anden udfordring i, at

medarbejderne ikke udnytter borgernes fulde

potentiale for at blive inddraget. Vi oplever i høj

grad, at det skorter på faglighed og kreativitet

i forhold til at tænke over, hvordan tilbuddet

kan inddrage borgerne på en måde, så de får

et kvalitativt bedre liv. Det kan være i forhold

til kontakt til deres familie, venner, aktiviteter

eller arbejde uden for tilbuddet eller på et mere

abstrakt plan, i samfundet, fx ved at give bor-

gerne en stemme i demokratiet. Det er særligt

vigtigt for den her borgergruppe, fordi der

blandt dem er mange, der ikke selv kan tage

toget hjem til deres forældre eller gå ned i

stemmeboksen. Generelt

–

og særligt for

denne borgergruppe

–

oplever vi, at tilbud-

dene har for lidt fokus på at dokumentere,

hvordan borgernes præferencer kan afdæk-

kes. Hvis tilbuddene skal lykkes med borger-

inddragelse, er det imidlertid afgørende, at til-

buddene har større fokus på at arbejde syste-

matisk med borgerinddragelse og dokumen-

tere hvilke metoder, der er velegnede til at af-

dække den enkelte borgers præferencer. Det

er ikke umuligt. Vi kommer i mange tilbud, der

eksperimenterer med at give kognitivt og ver-

balt udfordrede borgere en mulighed for at få

et sprog. Men voksentilbuddene er også udfor-

dret af udfordringerne med at sikre tilstrække-

ligt kompetente medarbejdere, som vi har

skrevet om i kapitel 4, og som kan gå ud over

dokumentationsdelen.

Der er ingen tvivl om, at borgerinddragelse er

en svær opgave at komme i mål med, og der

er fortsat mange tilbud, der kan gøre meget

mere i forhold til at udnytte det potentiale, der

er for at arbejde med borgerinddragelse. Vi

anbefaler generelt, at tilbuddene tænker over,

hvordan de kan lægge mere beslutningskom-

petence i hænderne på borgerne

–

både på et

individuelt plan, i tilbuddet og i samfundet. Det

er også vigtigt, at tilbuddene giver borgerne et

valg, når det er muligt, og har fokus på at ud-

vikle metode, der er relevante i forhold til at få

afdækket den enkelte borgers præferencer.

Borgerinddragelse i praksis i pleje-

familierne

Tilsynskonsulenterne vurderer generelt, at

plejefamilierne er rigtig gode til at høre bør-

nene i hverdagen i overensstemmelse med

deres alder og modenhed. Det understøttes

også af figur 10 neden for, hvor man kan se

gennemsnitsbedømmelsen på indikator 5.b for

plejefamilieområdet. Det fremgår af gennem-

snitsbedømmelse på indikator 5.b generelt har

været stigende over tid og til et niveau, der er

relativt højt. Via observationer af samspillet

mellem plejeforældre og plejebørn er det tyde-

ligt, at plejeforældrene som hovedregel er an-

erkendende over for plejebørnenes perspekti-

ver og ønsker. Det kan være i forhold til at be-

stemme, hvor familien skal hen på ferie, hvad

de skal spise, hvilke aktiviteter de skal lave i

weekenden, fritidsaktiviteter og tøjvalg. Til-

synskonsulenterne oplever, at familierne er

gode til at inddrage børnene på en måde, så

de lærer at tage ansvar for deres egne beslut-

ninger. Det sker blandt andet ved at argumen-

tere for og indgå i dialog med børnene om de

regler, der er i familien, fx i forhold til senge-

og hjemmetider.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Plejefamilierne er også gode til at afstemme

inddragelsen af plejebørnene i forhold til bør-

nenes modenhed og behov. Det kan være ved

at afpasse sengetider eller pligter i huset i for-

hold til barnets alder, eller ved at opsætte

nogle rammer i hverdagen, der imødekommer

et barn, der har behov for høj grad af struktur.

Det kan også være ved at afstemme hvilke be-

slutninger, barnet kan træffe, alt efter hvad

plejeforældrene

vurderer,

barnet

kan

magte. Dér, hvor vi oplever en udfordring i for-

hold til plejeforældrenes iagttagelse af pleje-

børnenes behov, er i forhold til samvær med

den biologiske familie. Vi oplever, at langt de

fleste plejeforældre støtter børnene i at have

et stabilt samvær med deres familie. Der er

dog nogle familier, der kommer til at skærme

barnet fra den biologiske familie, fordi de er

bange for barnets reaktioner. Alle børn har be-

hov for at have en relation til deres forældre,

og derfor opfordrer vi generelt plejeforældrene

til at støtte op om, at børnene så vidt muligt har

kontakt til deres familie.

Figur 10. Gennemsnitsbedømmelser på indikator 5.b på

plejefamilieområdet fra 2015-2018

4,5

4,4

4,3

4,4

4,2

Indikator 5.b

2015

2016

2017

2018

Borgernes oplevede inddragelse

På trods af, at samfundet generelt er præget

af et stort fokus på borgerinddragelse, fx på

det sociale område, viser undersøgelser fort-

sat, at borgerne ikke eller kun meget lidt ople-

ver sig inddraget i deres eget sag

. Som det

fremgår i det foregående afsnit, er det ikke det

indtryk, vi har i Socialtilsyn Hovedstaden, når

vi ser på borgerinddragelse i forhold til kvali-

tetsmodellen. I forbindelse med en række til-

synsbesøg på handicapområdet har Socialtil-

syn Hovedstaden udsendt beboerspørgeske-

maer til borgere med udviklingshæmning, sen-

hjerneskader og autisme. Spørgeskemaerne

indeholder en række spørgsmål om forhold i

tilbuddet, der knytter sig til temaerne i kvali-

Andersen, M. L. (2017), Empowerment i velfærdsarbejde fordrer professionel læring,

Forskning i pædago-

gers profession og uddannelse,

1 (2): 37-52.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

tetsmodellen. I 2018 er skemaerne blevet digi-

taliseret, så det er muligt at besvare skemaet

via et elektronisk link, som tilbuddet får til-

sendt. Det betyder, at vi faktisk har mulighed

for at lave statistik på borgernes oplevede ind-

dragelse på tværs af en bred gruppe af bor-

gere. Resultaterne, der præsenteres herun-

der, er baseret på besvarelser fra 26 tilbud og

206 borgere.

Inden resultaterne præsenteres er det relevant

at tage nogle forbehold for de besvarelser, vi

modtager. For det første er der tale om en mål-

gruppe, der er karakteriseret ved, at de har

kognitive vanskeligheder. Det betyder, at bor-

gerne kan have svært ved at forstå spørgsmå-

lene, og det kan påvirke validiteten. Tilsyns-

konsulenterne har fx oplevet, at borgerne sva-

rede, at de var glade for at bo i tilbuddet,

selvom observationer indikerede det mod-

ler pårørende om at hjælpe borgerne med at

udfylde besvarelserne, hvis borgerne ikke selv

kan dette. I spørgeskemaet er det kun 10 % af

borgerne, der angiver, at de selv har udfyldt

skemaet. Det kan også påvirke validiteten,

fordi svarene kan afspejle de pårørende eller

medarbejdernes oplevelse af borgernes ople-

velser. For det tredje skal man ikke under-

kende, at der kan være en risiko for, at bor-

gerne svarer usandt, fordi de er bange for, at

svarene kan have konsekvenser for deres op-

hold i tilbuddet. På den anden side er spørgs-

målene udviklet på en måde, så de tager højde

for borgernes forudsætninger. Spørgsmålene

er løbende blevet kvalitetssikret i samarbejde

med input fra medarbejdere og borgere for at

sikre, at de indfanger borgernes perspektiv på

en valid måde. Ud over dette bliver spørgeske-

maerne kun sendt til tilbud, hvor tilsynskonsu-

lenterne forudgående har vurderet, at bor-

gerne er i stand til at svare på skemaet. Som

kilde til at sige noget om forholdene i tilbuddet

generelt, står spørgeskemaerne aldrig alene.

Tilsynskonsulenterne triangulerer altid med

andre kilder, og vi har desuden udviklet en

række spørgsmål og undersøgelsesmetoder,

der kan bruges til at af- eller bekræfte forhold,

der kommer frem i forbindelse med spørge-

skemabesvarelserne.

I denne sammenhæng er det ikke hensigten at

sige noget generelt om borgernes oplevede

inddragelse, men besvarelserne kan dog være

med til at pege i en bestemt retning.



satte. For det andet beder vi medarbejdere el-

Indikator 4.b

Borgerne inddrages i og har indflydelse på

beslutninger vedrørende sig selv og hver-

dagen i tilbuddet i overensstemmelse med

deres ønsker og behov

Figur 11. Svarfordelingen på spørgsmålet

”Er du med til at bestemme, hvad medarbej-

derne skal hjælpe dig med at blive bedre til”

200

150

100

Nej

188

I forhold til borgernes oplevede inddragelse

har vi valgt at præsentere resultaterne for føl-

gende to spørgsmål. I forbindelse med vores

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

tilsynspraksis anvendes spørgsmålene blandt

andet til at afdække indikator 4.b:



Er du med til at bestemme, hvad

medarbejderne skal hjælpe dig med at

blive bedre til?



Er der noget, du er blevet bedre til at

klare selv, mens du har boet her?

Figur 11 viser svarfordelingen på spørgsmålet

”Er du med til at bestemme, hvad medarbej-

derne skal hjælpe dig med at blive bedre til”.

Det fremgår, at 188 borgere

har svaret ”ja” til

det spørgsmål, hvilket svarer til 91 %. Svarene

indikerer altså, at det kun er en mindre andel

af borgerne, der ikke føler sig inddraget i deres

egen udvikling. Adspurgt om at uddybe deres

svar, er der flere, der angiver, at de selv har

fået lov til at bestemme målene i deres ind-

satsplan, og at de er blevet bedre til at sige fra

over for personalet. Der er dog også enkelte,

der angiver, at det ikke er altid, de selv kan få

lov til at bestemme, hvad de skal have hjælp

til at blive bedre til. Fx er der flere, der angiver,

at de gerne vil have mere hjælp på deres

hjemmedag. Én borger skriver:

” For det meste

er jeg med til at bestemme selv, men jeg syn-

tes, at personalet bestemmer når jeg skal

rydde op”. Citatet er et meget godt eksempel

på det, vi har skrevet om, der handler om, at

medarbejderne kommer til at træffe beslutnin-

ger på borgernes vegne.

Figur 12 neden for viser svarfordelingen på

spørgsmålet ”Er der noget, du er blevet bedre

til at klare selv, mens du har boet her”. Det

fremgår, at 176 borgere har svaret ”ja” til det

spørgsmål, hvilket svarer til 86 %. Der er altså

en lidt større andel, sammenlignet med det fo-

regående spørgsmål, der ikke føler, at der er

noget, de er blevet bedre til at klare, mens de

har boet i tilbuddet. Adspurgt om at uddybe de-

res svar angiver borgerne blandt andet, at de

er blevet bedre til selv at gå i bad, at tage tøj

på, at rydde op, at tage på arbejde, at besøge

familie og venner, at lave mad og at bruge en

computer. Der er også nogle, der skriver, at de

er blevet bedre til mere abstrakte færdigheder,

som at være alene, at omgås andre, at kom-

munikere høfligt, at gå ind til sig selv, hvis de

bliver gale, ikke at lave aftaler på samme tids-

punkt eller at sige det til personalet, hvis der er

noget, de gerne vil have lavet om, eller hvis de

er kede af det. Der er én borger, der skriver:

”Jeg er blevet dårligere

til kommunikation fordi

der er så mange forskellige omkring mig og

udskiftning i personale”. I afsnittet om kvalite-

ten på voksenområdet har vi skrevet, at høj

personalegennemstrømning et alvorligt pro-

blem, fordi det kan påvirke borgernes trivsel.

Citatet er et godt eksempel på, hvordan perso-

nalegennemstrømningen kan giv bagslag i for-

hold til borgernes udvikling.

Figur 12.

Svarfordelingen på spørgsmålet ”Er der noget, du

er blevet bedre til at klare selv, mens du har boet her?”

200

100

176

Nej

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Kapitel 6. Socialtilsyn hovedstadens økonomi i

2018

Tilsynstakster og objektiv

finansiering

Socialtilsynets samlede omkostninger finan-

sieres dels af tilsynstakster og dels af objektiv

finansiering fra kommunerne. Alle tilbud om-

fattet af Socialtilsyn Hovedstaden betaler til-

synstakst afhængig af, hvor mange pladser til-

buddet er godkendt til. Derudover opkræves

en takst af nye tilbud, der søger om at blive

godkendt, samt af allerede godkendte tilbud,

hvis socialtilsynet skal behandle en ansøgning

om væsentlig ændring af tilbuddets godken-

delse. Endelig skal tilbud, der underlægges

skærpet tilsyn, betale en særtakst for dette.

Tilsyn med og godkendelse af plejefamilier fi-

nansieres af objektiv finansiering, hvor de 29

kommuner i Socialtilsyn Hovedstadens tilsyns-

område bidrager i forhold til kommunens andel

af det samlede antal børn og unge i tilsynsom-

rådet.

Tabel 34 og 35 viser udviklingen fra 2014 til

2019 i den objektive finansiering og i tilsyns-

taksterne. Der vises for hvert år dels indtægter

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

fra objektiv finansiering og tilsynstakster i lø-

bende priser samt udviklingen i procent i faste

priser. Socialtilsyn Hovedstaden fastholdt tak-

sterne fra 2016 til 2017, så de alene var pris-

talsreguleret til trods for, at der i omkostnin-

gerne i 2017 indgik en efterregulering af mer-

forbrug i 2015 på 0,7 mio. kr., hvilket blev op-

nået ved effektivisering. Fra 2017 til 2018 faldt

det samlede omkostningsniveau ligeledes, så

kommunernes samlede bidrag faldt med 0,74

mio. kr., men takststrukturen ændredes lidt.

Den nye bekendtgørelse for socialtilsyn betød,

at ca. 40 af hovedstadsområdets omkring 50

misbrugstilbud fra 2018 skulle indplaceres i en

lavere takstkategori. Opgaver og ressource-

træk i forhold til misbrugstilbuddene er uæn-

dret, hvilket blev dækket dels ved yderligere

effektivisering, dels ved en takststigning i 2018

på 2 % ud over pristalsreguleringen, hvor 85

pct. af misbrugstilbuddene imidlertid har ople-

vet et større fald i taksten på grund af skifte til

en lavere takstkategori. Socialtilsyn Hovedsta-

dens tilsynstakster for 2019 falder 1 pct. i faste

priser. Den objektive finansiering falder ligele-

des lidt med ca. 80.000 kr.

Tabel 34. Udviklingen i den objektive finansiering 2014-2019

2014 2015 2016 2017 2018 2019

Objektiv finansiering, løbende priser, mio. kr.

Ændring i forhold til året før, %, faste priser

18,6

17,4

-8,2 %

17,6

-2,1%

17,8

-0,3%

18,1

-0,4%

Faste priser er ekskl. inflation og beregnes i forhold til et udgangsår. Pris- og lønudviklingen har i perioden

ligget på 1,5-2% pr. år. Til brug for budgetlægningen for 2019 var PL-skønnet 2 % fra 2018 til 2019.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 35. Socialtilsyn Hovedstadens takster

2014-2019, løbende priser

Takstkategori

Tilsynstakst, kr.

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

>50 pladser

Ændring ift. året før i faste pri-

ser, %

Takst skærpet tilsyn

, kr.

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

>50 pladser

Ændring ift. året før i faste pri-

ser, %

Takst nygodkendelse, kr.

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

>50 pladser

Ændring ift. året før i faste pri-

ser, %

23.042

27.651

46.085

69.127

22.876

27.451

45.752

68.628

-3 %

23.121

27.745

46.241

69.362

23.598

28.318

47.196

70.794

23.989

28.787

47.979

71.968

24.468

29.362

48.936

73.404

7.708

9.250

15.416

23.124

7.094

8.513

14.189

21.283

-10 %

7.170

8.604

14.340

21.510

2.929

3.514

5.857

8.786

3.042

3.650

6.084

9.126

3.071

3.685

6.142

9.212

-1 %

30.832

36.999

61.665

92.497

28.378

34.054

56.756

85.134

-10 %

28.680

34.417

57.361

86.041

29.287

35.144

58.574

87.861

30.421

36.505

60.841

91.262

30.708

36.850

61.417

92.125

-1 %

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Takst væsentlig ændring af eksisterende godkendelse, kr.

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

>50 pladser

Ændring ift. året før i faste pri-

ser, %

11.521

13.825

23.042

34.564

11.438

13.726

22.876

34.314

-3 %

7.261

8.714

14.523

21.784

-37 %

7.413

8.896

14.826

22.240

7.536

9.043

15.072

22.609

7.688

9.226

15.376

23.064

Takster for skibsprojekter og tillægstakster fremgår ikke af tabellen, da de opgøres konkret og individuelt.

Skærpet tilsyn opkræves fra 2017 pga. den ændrede bekendtgørelse som 10 % af tilsynstaksten pr. påbe-

gyndt måned, fra 2014 til 2016 blev der opkrævet 25 % af tilsynstaksten pr. påbegyndt kvartal.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Budget og regnskab 2018

Budget og regnskab indeholder Socialtilsyn

Hovedstadens omkostninger inkl. indirekte

omkostninger. Budgettet godkendes af Kom-

munalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.

Budgettet danner basis for beregningen af so-

cialtilsynets takster, mens regnskabet viser

årets resultat. Eventuelle forskelle mellem

regnskab og takstbudget reguleres i socialtil-

synets takster to år efter.

Tabel 36. Budget 2018 og regnskab 2018 for Socialtilsyn Hovedstaden, 1.000 kr.

Budget 2018 Regnskab 2018 Forskel

Direkte omkostninger (løn mv.)

Indirekte omkostninger (over-

head, afskrivninger mv.)

Omkostninger i alt

Indtægter fra objektiv finansie-

ring

Indtægter fra tilsynstakster

Indtægter i alt

39.491

3.509

43.000

-17.799

-25.201

-43.000

40.129

3.595

43.724

-17.799

-25.925

-43.724

638

724

-724

Årets resultat (netto)

Årsregnskabet for 2018 udviser følgende æn-

dringer ift. det budgetterede, jf. tabel 36:



Socialtilsyn Hovedstaden har haft lidt flere

indtægter fra tilsynstakster,

nygodkendelser, væsentlige ændringer

og BPA-godkendelser



Socialtilsyn Hovedstaden har haft lidt flere

direkte omkostninger, blandt andet til løn

vedrørende opgaver på BPA-området

Fortegnet minus er lig med indtægter eller mindre forbrug, plus er lig med udgifter eller merforbrug.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren

Tilkøbsydelser

Socialtilsyn Hovedstaden udførte ikke tilkøbs-

ydelser i 2014 og 2015. I 2016 var der indtæg-

ter og omkostninger på ca. 0,2 mio. kr., og der

var ansat ca. 1/3 årsværk ekstra for at kunne

imødekomme ønsker om tilkøb. I 2017 var der

indtægter og omkostninger på ca. 1,3 mio. kr.,

og der var ansat ca. 2 årsværk ekstra. I 2018

var der indtægter og omkostninger på ca. 0,9

mio. kr., og der var ansat ca. 1,4 årsværk eks-

tra for at kunne imødekomme efterspørgslen

på tilkøbsydelser.

Tabel 37. Tilkøbsydelser 2018

Tilkøbsydelser 2018 antal kontrakter og

indtægter, 1000 kr.

Tilsyn med tilbud

Skriftlig behandling af magtanvendelser

Undervisning i lov om voksenansvar

Grundkursus til plejefamilier

Kontrakter

Indtægter

751

I alt tilkøbsydelser

859

En kontrakt om tilsyn kan indeholde aftale om flere tilsynsbesøg.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 86: Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2018, fra social- og indenrigsministeren