Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 85
Offentligt
2119564_0001.png
Uofficiel oversættelse
CRC/C/DNK/CO/5
Distr.: Generel
29. september 2017
FN's Børnekomité
Sammenfattende bemærkninger til Danmarks femte periodiske rapport
1
I. Indledning
1. Komitéen behandlede Danmarks femte periodiske rapport (CRC/C/DNK/5) på sit 2230. og 2231. møde (jf.
CRC/C/SR.2230 og 2231), som blev afholdt den 15. september, og vedtog nærværende sammenfattende
bemærkninger på sit 2251. møde, som blev afholdt den 29. september 2017.
2. Komitéen takker for modtagelsen af deltagerstatens femte periodiske rapport samt skriftlige svar på de
fremsatte spørgsmål (CRC/C/DNK/Q/5/Add.1), som har ført til en bedre forståelse af situationen, for så vidt
angår børns rettigheder i deltagerstaten. Komitéen påskønner muligheden for at have en konstruktiv dialog
med den tværsektorielle delegation fra deltagerstaten.
II. Deltagerstatens opfølgende foranstaltninger og resultater
3. Komitéen påskønner de resultater, deltagerstaten har opnået på forskellige områder, herunder
ratificering eller tiltrædelse af internationale instrumenter, særligt ratificeringen af den valgfrie protokol til
FN’s Konvention om Barnets Rettigheder om en procedure for henvendelser, samt tilbagetrækningen af
den i forbindelse med ratificeringen udarbejdede erklæring vedrørende territoriale forbehold for Færøerne
og Grønland i forhold til den valgfrie protokol til FN’s
Konvention
om Barnets Rettigheder omhandlende
salg af børn, børneprostitution og børnepornografi. Komitéen har endvidere med tilfredshed noteret sig de
lovgivningsmæssige, institutionelle og politiske foranstaltninger, der er indført i forbindelse med
implementering af konventionen, herunder særligt ændring af retsplejeloven, der udvider brugen af
videoafhøringer af børn i retssager; ændring af børneloven af 2014, der sikrer, at statsforvaltningen har
pligt til at høre barnets synspunkter i børnersager; ændring af straffeloven, der hæver strafferammen for
voldtægt og seksuel omgang med børn under den seksuelle lavalder ved udnyttelse af fysisk eller psykisk
overlegenhed, samt tiltag iværksat den 18. december 2016 og den 3. februar 2017 (jf.
CRC/C/DNK/Q/5/Add.1, pkt. 69
70) og den nationale strategi mod æresrelaterede konflikter fra 2012;
etableringen af Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) i 2014; Naalakkersuisuts strategi og
1
Vedtaget af Komitéen på dets samling nr. 76 (11.-29. september 2017).
1
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Henvendelse af 5/12-2019 fra Hjertestilhed - Stop volden mod børn om sagsbehandling i anbringelsessager hos Københavns kommune
handlingsplan mod vold 2014-2017 (Grønland); og den nationale plan til forebyggelse af vold i forhold og
nære relationer fra 2011 (Færøerne).
III. Primære problemområder og anbefalinger
4. Komitéen minder deltagerstaten om at konventionens rettigheder er uløseligt forbundne og gensidigt
afhængige og understreger vigtigheden af samtlige anbefalinger, der fremgår af nærværende
sammenfattende bemærkninger. Komitéen ønsker at henlede deltagerstatens opmærksomhed på
anbefalinger inden for følgende områder, hvor der skal træffes hasteforanstaltninger: seksuelt misbrug og
seksuel udnyttelse (pkt. 21); børn afskåret fra deres familiemæssige omgivelser (pkt. 27); børn med
handicap (pkt. 29); levestandarder (pkt. 35); mindreårige asylansøgere (pkt. 40); og uledsagede børn (pkt.
42).
A. Generelle gennemførselsforanstaltninger (konventionens artikel 4, 42 og 44, stk. 6)
Forbehold
5. I lyset af Wien-erklæringen og -handlingsprogrammet, som blev vedtaget på Verdenskonferencen om
Menneskerettigheder i 1993 (A/CONF.157/23), gentager komitéen sine tidligere anbefalinger (jf.
CRC/C/DNK/CO/4, pkt. 9) og anbefaler, at deltagerstaten overvejer at ophæve forbeholdet i relation til
konventionens artikel 40, pkt. 2, litra b.
Konventionens status
6. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten iværksætter foranstaltninger med henblik på fuld og eksplicit
indarbejdelse af alle konventionens bestemmelser og valgfrie protokoller i deltagerstatens nationale
lovgivning for at fremme domstolenes og andre administrative beslutningsorganers anvendelse af FN’s
Konvention om Barnets Rettigheder og de valgfrie protokoller.
Lovgivning
7. Komitéen noterer sig deltagerstatens redegørelse for, at barnets rettigheder som følge af
sektoransvarlighedsprincippet er blevet mainstreamet, men komitéen er betænkelig ved, om dette er
tilstrækkeligt i forhold til retssikkerhed og ansvarlighed, og derfor anbefaler komitéen i tråd med sine
tidligere anbefalinger (jf. CRC/C/DNK/CO/4, pkt. 13), at deltagerstaten, herunder myndighederne i
Grønland og på Færøerne:
(a) Tager alle nødvendige forholdsregler for at sikre, at lovgivningen og de administrative bestemmelser i
hele deltagerstaten fuldt ud overholder principperne og bestemmelserne i konventionen og i de to valgfri
protokoller;
(b) Vurderer udkast til lovforslag i rette tid og undersøger, hvordan de vil påvirke børn;
(c) Overvejer at udarbejde forslag til en samlet rettighedsbaseret lov om børn, som indbefatter alle
konventionens rettigheder.
Samlet politik og strategi
8. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten:
(a) Udvikler en samlet politik og harmoniseret strategi for fuld implementering af konventionen;
2
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Henvendelse af 5/12-2019 fra Hjertestilhed - Stop volden mod børn om sagsbehandling i anbringelsessager hos Københavns kommune
(b) Sikrer, at en sådan samlet politik og strategi er rettighedsbaseret, og at den udgør en integreret del af
den nationale udviklingsplanlægning, idet der tages fuldt hensyn til de forskellige regionale
sammenhænge, herunder især i Grønland og på Færøerne;
(c) Medtager konkrete tidsfastsatte og målbare mål i den harmoniserede strategi for effektivt at kunne
overvåge de resultater, der opnås, i forhold til at alle børn kan nyde godt af alle rettigheder, og knytter
strategien til nationale, sektorielle og kommunale strategier og budgetter med henblik på at sikre en
hensigtsmæssig tildeling af de økonomiske, menneskelige og tekniske ressourcer, der kræves for at
gennemføre af strategien.
Koordinering
9. Komitéen noterer sig deltagerstatens redegørelse om sektoransvarlighed i forhold til implementering
af børns rettigheder. Komitéen minder dog deltagerstaten om, at det af hensyn til en samlet,
struktureret og overvåget implementering af alle barnets rettigheder er væsentligt, at der etableres et
koordinerende organ, som har det overordnede ansvar for organisering, koordinering og evaluering af
implementeringen på sektorniveau af alle aspekter af konventionen, samt tilknyttede strategier og
børnehandlingsplaner. Komitéen anbefaler således, at deltagerstaten overvejer at etablere et sådant
koordinerende organ på højt interministerielt plan.
Tildeling af ressourcer
10. I lyset af de besparelser, der har været for nyligt, fx reduktionen af børnetilskuddet med 5 %, som
potentielt vil få en negativ indvirkning på implementeringen af konventionens rettigheder, særligt når
det gælder børn fra lavindkomstfamilier, anbefaler komitéen under henvisning til sin generelle
bemærkning nr. 19 (2016) vedrørende offentlige budgetter til realisering af barnets rettigheder, at
deltagerstaten afstår fra at indføre yderligere besparelser uden først at have foretaget en
konsekvensvurdering af økonomiske stramninger på områder, som direkte og indirekte knytter sig til
børns rettigheder, og at deltagerstaten snarest muligt ophæver de foranstaltninger, som har en negativ
påvirkning.
Dataindsamling
11. Komitéen tilskynder til, at deltagerstaten forbedrer sine statistiske systemer og analyser vedrørende
implementering af konventionen på Færøerne og i Grønland, og sikrer, at der systematisk indsamles
data, og at disse data anvendes ved udarbejdelsen af politikker og programmer i relation til fattigdom,
vold og misbrug. Komitéen anbefaler generelt, at deltagerstaten fortsat styrker sin kapacitet inden for
systematisk indsamling og analyse af data, fordelt på bl.a. alder, køn og etnisk baggrund, i forhold til
samtlige af konventionen omfattede områder og i hele deltagerstaten.
B. Generelle principper (konventionens artikel 2, 3, 6 og 12)
Ikke-diskrimination
12. Komitéen har noteret sig, at diskrimination generelt er forbudt ved lov, men anbefaler at
deltagerstaten:
(a) Sikrer, at alle børn, herunder børn som går på kostskole, eller udenlandske børn, som modtager
undervisning på et midlertidigt undervisningssted, har adgang til det almindelige undervisningssystem i
henhold til folkeskoleloven;
3
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Henvendelse af 5/12-2019 fra Hjertestilhed - Stop volden mod børn om sagsbehandling i anbringelsessager hos Københavns kommune
(b) I lyset af, at diskrimination som følge af handicap eller seksuel orientering kun er forbudt i forhold til
arbejdsmarkedet, vedtager konkret anti-diskriminationslovgivning, som eksplicit forbyder diskrimination
på alle områder, mod børn med handicap og homo- og biseksuelle samt trans- og interkønnede børn;
(c) Fortsat iværksætter opmærksomhedsskabende foranstaltninger med henblik på at bekæmpe alle
former for diskrimination mod børn fra etniske minoritetsgrupper, asylsøgende børn, flygtningebørn
eller romabørn, børn med handicap og homo- og biseksuelle samt trans- og interkønnede børn.
Respekt for barnets synspunkter
13. Komitéen har med tilfredshed noteret sig, at mange relevante love har forbedret inddragelsen af
børn i beslutningsprocessen, men anbefaler under henvisning til sin generelle bemærkning nr. 12 (2009)
om barnets ret til at blive hørt, at deltagerstaten sikrer, at den lovgivning, der anerkender barnets ret til
at blive hørt, finder anvendelse i beslutningsprocesser på alle uddannelsesniveauer, herunder særligt på
private grundskoler, og at disse skoler ligeledes underlægges forvaltningslovens bestemmelser om høring
af de berørte parter.
14. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten sikrer, at barnets synspunkter altid og på passende vis tages i
betragtning, når der indgås aftaler om forældremyndighed, for dermed at yde barnet en bedre
beskyttelse mod negative konsekvenser af forældrenes skilsmisse eller separation.
C. Borgerlige rettigheder og friheder (konventionens artikel 7, 8 og 13-17)
Statsborgerskab
15. Komitéen tilskynder til, at deltagerstaten tilsikrer, at alle børn automatisk får dansk statsborgerskab,
hvis de er født i Danmark og ellers ville være statsløse.
Retten til at kende og modtage omsorg fra sine forældre
16. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten sikrer, at et barn, som er blevet adskilt fra sine forældre af
hensyn til barnets tarv, eller som er blevet bortadopteret, har ret til så vidt muligt at få kendskab til sin
egen herkomst, hvis barnet selv ønsker det.
D. Vold mod børn (konventionens artikel 19, 24, stk. 3, 28, stk. 2, 34, 37, litra a, og 39)
Tortur og grusom eller nedværdigende behandling eller straf
17. Komitéen har noteret sig et fald i forekomsten af isolationsfængsling, baseret på domstolsafgørelser,
af børn i varetægtsfængsel, men tilskynder til, at deltagerstaten afskaffer isolationsfængsling.
Fysisk afstraffelse
18. Komitéen har med tilfredshed noteret sig, at fysisk afstraffelse er retsstridig, men i lyset af
indberetninger om, at vold mod børn fortsat forekommer inden for familien, henledes deltagerstatens
opmærksomhed på komitéens generelle bemærkning nr. 8 (2006) om barnets ret til beskyttelse mod
fysisk afstraffelse og anden grusom eller nedværdigende form for straf, og komitéen anbefaler at
deltagerstaten:
(a) Styrker sin indsats for at øge opmærksomheden om, at vold mod børn, herunder fysisk afstraffelse, er
i strid med loven, og på passende vis implementerer forbuddet, samt at deltagerstaten i samarbejde med
4
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Henvendelse af 5/12-2019 fra Hjertestilhed - Stop volden mod børn om sagsbehandling i anbringelsessager hos Københavns kommune
medierne og uddannelsessektoren sikrer, at børn informeres om deres rettigheder i forhold til
beskyttelse mod vold;
(b) Fremmer positive, ikke-voldelige og deltagelsesorienterede former for børneopdragelse samt yder
støtte til forældre, som har svært ved at leve op til deres ansvar i forhold til børneopdragelse.
Misbrug og omsorgssvigt
19. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten:
(a) Øger kommunernes kapacitet, hvis dette er nødvendigt for at kunne identificere børnemisbrugssager
og for omgående og i tilstrækkelig grad at kunne tage hånd om børn, der er ofre;
(b) Yderligere styrker sine opmærksomhedsskabende og uddannelsesmæssige tiltag
herunder
kampagner
med inddragelse af børn, og udarbejder en samlet strategi for forebyggelse og bekæmpelse
af misbrug af børn.
(c) Yder den nødvendige støtte til forældre, som er i risiko for at udsætte deres børn for omsorgssvigt,
med særlig fokus på situationen i Grønland.
Seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug
20. Komitéen påskønner deltagerstatens foranstaltninger med henblik på at forebygge seksuelt misbrug,
herunder seksuelt misbrug på nettet, tilbyde rehabilitering til ofrene, samt sikre, at gerningsmanden får en
passende straf, men noterer sig samtidig med dyb bekymring, at seksuelt misbrug af børn, herunder
seksuelt misbrug på nettet, er udbredt, med særligt høje forekomster i Grønland, samt at:
(a) Børn, som vidner i retten i sager om seksuelt misbrug, fortsat udsættes for ventetider;
(b) Fagfolk, som arbejder med børn eller leverer ydelser til børn, ikke har nogen særlig uddannelse i at
identificere seksuelt misbrug af børn;
(c) Der ikke i tilstrækkelig grad er information tilgængelig på grønlandsk for børn, om hvordan seksuelt
misbrug kan indberettes.
21. Komitéen tilskynder til, at deltagerstaten styrker sin indsats i forhold til at bekæmpe seksuel
udnyttelse og seksuelt misbrug og anbefaler, at der iværksættes særlige foranstaltninger til at imødegå
situationen i Grønland, hvor forekomsten af seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn angiveligt er
særlig høj. Komitéen anbefaler desuden, at deltagerstaten:
(a) Fremskynder domstolenes behandling af sager om seksuelt misbrug af børn med henblik på at
reducere ventetiden for de ofre, der skal vidne i disse sager, samt udvider brugen af videoafhøringer;
(b) Fortsætter med at udvikle programmer og politikker til forebyggelse, rehabilitering og social
reintegration af børn, der er ofre, bl.a. ved at etablere flere børnehuse, hvilket har været et meget
vellykket initiativ;
(c) Sikrer, at de fagfolk, der arbejder med børn, interagerer med børn eller leverer ydelser til børn, er
særligt uddannede i at identificere sager vedrørende seksuelt misbrug af børn;
(d) Omgående iværksætter foranstaltninger, der skal sikre, at let forståelig information om indberetning
af seksuelt misbrug er tilgængelig på alle niveauer i skolesystemet samt i de medier, der henvender sig til
børn, herunder på grønlandsk og færøsk.
5
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Henvendelse af 5/12-2019 fra Hjertestilhed - Stop volden mod børn om sagsbehandling i anbringelsessager hos Københavns kommune
Kønsbaseret vold
22. I lyset af resultatet af en EU-undersøgelse fra 2014, som viste at 46 % af alle kvinder i Danmark havde
oplevet en eller anden form for fysisk, seksuel eller psykisk vold, inden de var fyldt 15 år, og under
henvisning til komitéens generelle bemærkning nr. 13 (2011) om barnets ret til beskyttelse mod alle
former for vold, samt delmål 5.2 i de bæredygtige udviklingsmål om eliminering af vold mod alle kvinder
og piger, herunder seksuel udnyttelse og andre former for udnyttelse, anbefaler komitéen, at
deltagerstaten:
(a) I samarbejde med medierne og uddannelsessektoren iværksætter passende
opmærksomhedsskabende foranstaltninger henvendt til den brede offentlighed med henblik på at
fremme en positiv, ikke-voldelig adfærd og gøre op med enhver opfattelse af kvinder og piger som
mindreværdige;
(b) Gør det til et obligatorisk element af undervisningsplanen på alle niveauer i skolesystemet, at vold
mod kvinder og piger er uacceptabelt;
Mobning
23. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten fortsætter sin implementering af den nationale handlingsplan
mod mobning og skaber opmærksomhed omkring de skadelige effekter af mobning, med særlig fokus på
mobning på nettet, og på hvordan børn kan beskytte sig selv imod dette. Der bør indføres obligatoriske
elementer i undervisningsplanen på alle niveauer i skolesystemet med fokus på accept af forskelligheder,
færdigheder i konfliktløsning og kritisk og sikker brug af internettet, og lærerne og andre medarbejdere
på skolerne bør have styrket deres kompetencer på dette område. Komitéen anbefaler endvidere, at
skolerne afholder særlige informationsmøder for forældre om disse problemområder.
Skadelig praksis
24. I lyset af aktuelle kirurgiske indgreb på interkønnede børn, anbefaler komitéen, at deltagerstaten:
(a) Sikrer, at ingen udsættes for unødvendig medicinsk eller kirurgisk behandling i spædbarnsalderen
eller barndommen, garanterer de pågældende børns kropslige integritet, selvstændighed og
selvbestemmelse og yder passende rådgivning og støtte til familier med interkønnede børn;
(b) Udvikler og implementerer en rettighedsbaseret protokol for behandling af interkønnede børn i
sundhedsvæsenet, som opstiller de procedurer og trin, sundhedspersonalet skal følge;
(c) Undersøger tilfælde af kirurgisk og anden medicinsk behandling udført på interkønnede børn uden
deres informerede samtykke og vedtager lovmæssige bestemmelser, der giver børn, som er ofre for
denne type behandling, mulighed for at få genoprejsning, herunder passende erstatning;
(d) Uddanner og oplærer sundhedsfagligt og psykologisk personale i diversiteten i seksuel orientering og
dertil knyttede biologiske og fysiske aspekter, og i konsekvensen af unødvendige kirurgiske og andre
medicinske indgreb på interkønnede børn.
Telefonisk rådgivning
25. Komitéen påskønner børns adgang til telefonisk rådgivning i Danmark, i Grønland og på Færøerne
men anbefaler, at deltagerstaten institutionaliserer den telefoniske rådgivning, gør den tilgængelig 24
6
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Henvendelse af 5/12-2019 fra Hjertestilhed - Stop volden mod børn om sagsbehandling i anbringelsessager hos Københavns kommune
timer i døgnet og tilfører de menneskelige, økonomiske og tekniske ressourcer, der er nødvendige for, at
den fungerer effektivt.
E. Familieliv og alternativ omsorg (konventionens artikel 5, 9-11, 18, stk. 1 og 2, 20-21, 25 og 27, stk. 4)
Børn afskåret fra deres familiemæssige omgivelser
26. Komitéen har med tilfredshed noteret sig, at deltagerstaten afsætter betydelige ressourcer til
forebyggende foranstaltninger for at undgå anbringelser af børn uden for hjemmet, og at der er sket en
stigning i antallet af børn i plejefamilier, når børnene ikke kan bo hos deres familie, men komitéen
udtrykker bekymring over, at:
(a) Mange børn, som ikke kan bo hos deres familie, fortsat bliver anbragt på alternative plejeinstitutioner,
særligt børn med handicap;
(b) Børn, som anbringes på alternative plejeinstitutioner, ofte må flytte fra én institution til en anden;
(c) Det for nyligt har vist sig, at Københavns Kommune har truffet beslutninger om at anbringe børn i
alternativ pleje uden lovhjemmel, uden høring af de berørte parter, uden at udlevere klageinstruktion,
uden vurdering af barnets ret til kontakt og uden en handlingsplan for barnet, og at en sådan fejlbehandling
af sager vedrørende anbringelse af børn i alternativ pleje angiveligt også finder sted i andre kommuner;
(d) Børn ikke i tilstrækkelig grad bliver hørt i sager om alternativ pleje, herunder i sager i Grønland;
(e) Levevilkårene i alternative plejeinstitutioner ikke altid lever op til konventionen.
(f) Selvom brug af fiksering på alternative plejeinstitutioner kun er tilladt i særlige tilfælde, efterleves denne
begrænsning ikke altid i praksis, og børn, som udsættes for fiksering i plejefamilier, har ingen klageadgang.
27. Idet komitéen henleder deltagerstatens opmærksomhed på FN's retningslinjer for alternativ
anbringelse af børn (jf. FN's Generalforsamlings resolution 64/142, bilag), anbefaler komitéen, at
deltagerstaten:
(a) Yderligere understøtter og fremmer familiebaseret pleje og styrker familieplejesystemet for børn,
som ikke kan bo sammen med deres familie, med henblik på at nedbringe institutionsanbringelsen af
børn, idet der særligt fokuseres på børn med handicap;
(b) Sikrer, at børn i alternative plejeinstitutioner ikke hyppigt flyttes fra én institution til en anden;
(c) Øger kommunernes kapacitet til at implementere kontrolprocedurer og kriterier i forhold til
beslutninger om børns anbringelse i alternativ pleje;
(d) Sikrer barnets mulighed for at blive hørt i disse sager, herunder i sager i Grønland, og at barnets
synspunkter bliver tillagt passende vægt;
(e) Sikrer, at der tildeles tilstrækkelige menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcer til at oprette
relevante tilbud til beskyttelse af børn og alternative plejecentre i alle kommuner for at sikre børn i disse
tilbud og centre en passende levestandard, fjerne hindringer for deres positive udvikling, fx
overbelægning, og fremme rehabiliteringen og den sociale reintegration af børn, der bor i disse tilbud og
centre, så vidt muligt;
(f) Strammer reglerne for brug af fiksering og sikrer, at personalet på alternative plejeinstitutioner har en
passende uddannelse og opretter anonyme og tilgængelige klagesystemer på institutionerne, fx lukkede
7
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Henvendelse af 5/12-2019 fra Hjertestilhed - Stop volden mod børn om sagsbehandling i anbringelsessager hos Københavns kommune
klagekasser, så de børn, der bor på institutionerne, har mulighed for at indberette vidtgående brug af
fiksering eller andre former for misbrug;
(g) Styrker de regelmæssige, uafhængige og uanmeldte kontrolbesøg på alle typer af institutioner og i
plejefamilier, og sikrer periodisk evaluering af anbringelser af børn i familiepleje og på institutioner, samt
overvåger kvaliteten af den pleje, der ydes, herunder ved at sikre let adgang til indberetninger,
overvågning og afhjælpning i forbindelse med mishandling af børn.
F. Handicap, grundlæggende sundhed og velfærd (konventionens artikel 6, 18, stk. 3, 23-24, 26, 27, stk. 1-
3, og 33)
Børn med handicap
28. Komitéen har med bekymring noteret sig, at:
(a) Tvangsbehandling og institutioners personales brug af fiksering fortsat er tilladt i henhold til
deltagerstatens lovgivning;
(b) Aktuelle økonomiske stramninger har medført en relativ reduktion af støtten til handicaprelaterede
ekstraomkostninger, hvilket også kan påvirke børn med handicap;
(c) Undervisning ikke er tilstrækkeligt inkluderende, og at andelen af børn med handicap, som gennemfører
folkeskolen med afsluttende eksamen, samt antallet af børn med handicap, som tager en
ungdomsuddannelse, ligger signifikant under tilsvarende tal for børn uden handicap;
(d) Offentlige faciliteter, herunder skoler, ikke altid er fuldt tilgængelige for handicappede;
(e) Visse grupper af døve, herunder særligt døvfødte børn med Cochlear Implant, angiveligt er forhindrede i
at lære og kommunikere på Dansk Tegnsprog, hvilket FN's Handicapkomité for nyligt udtrykte bekymring
over (jf. CRPD/C/DNK/CO/1, pkt. 44).
29. Under henvisning til sin generelle bemærkning nr. 9 (2006) om rettigheder for børn med handicap,
tilskynder komitéen til, at deltagerstaten anlægger en menneskerettighedsbaseret tilgang til handicap,
formulerer en samlet strategi for inklusion af børn med handicap og:
(a) Sikrer, at børn med handicap, herunder børn med psykosociale og/eller intellektuelle handicap, under
ingen omstændigheder bliver indlagt på et hospital eller anbragt på en institution under tvang, men at de
i stedet får støtte i form af et lokalt plejetilbud, og sikrer, at børn, som er anbragt på en institution eller
et psykiatrisk hospital under ingen omstændigheder må udsættes for vidtgående brug af fiksering, indtil
dette mål er opnået;
(b) Forpligter sig til ikke at gennemføre yderligere besparelser, som kan krænke rettigheder for børn med
handicap;
(c) Yderligere styrker den samlede indsats med henblik på at udvikle inkluderende undervisning,
prioritere inkluderende undervisning højere end anbringelse af børn i specialinstitutioner og
specialklasser og uddanne lærere til at arbejde i integrerede klasser, hvor de yder individuel støtte og
sikrer, at børn med indlæringsvanskeligheder får den nødvendige ekstra opmærksomhed. Målet er at
øge antallet af børn med handicap, som tager en eksamen, så det når samme niveau som for
jævnaldrende uden handicap;
(d) Yderligere styrker tilgængeligheden til offentlige bygninger, herunder skoler;
8
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Henvendelse af 5/12-2019 fra Hjertestilhed - Stop volden mod børn om sagsbehandling i anbringelsessager hos Københavns kommune
(e) Anerkender alle døve børns ret til at lære og kommunikere på dansk tegnsprog, uanset hvilken
lægelig behandling, de har modtaget, i tråd med anbefalingen fra FN's Handicapkomité (jf.
CRPD/C/DNK/CO/1, pkt. 45);
(f) Hurtigt vedtager de retningslinjer, som er under udarbejdelse, for forebyggelse og opdagelse af vold
og seksuelle overgreb mod børn og unge med eller uden handicap.
Psykisk sundhed
30. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten:
(a) Øger indsatsen over for spiseforstyrrelser, hvilket ser ud til at være særligt fremhærskende blandt
piger, bl.a. ved opmærksomhedsskabende tiltag og kampagner på skoler, og endvidere opfordrer
medierne, herunder sociale medier, til at deltage i sådanne opmærksomhedsskabende kampagner;
(b) Sikrer, at adgangen til psykologbistand ikke er afhængig af familiens økonomiske midler;
(c) Sikrer, at alle, der arbejder professionelt med børn, er uddannet i at identificere og gribe ind over for
tidlige selvmordstendenser og psykiske problemer, med særligt fokus på situationen i Grønland, hvor
antallet af børn, som har forsøgt selvmord, angiveligt er forholdsvist højt;
(d) Sikrer, at beskyttelsesforanstaltningerne i psykiatriloven også gælder for børn under 15 år;
(e) Sikrer, at diagnosticeringen af børn med opmærksomhedsunderskud/hyperaktivitetsforstyrrelse
udføres stringent, at der forskes i de primære årsager til sådanne forstyrrelser, at medicin ordineres som
sidste udvej og kun efter en individuel vurdering af, hvad der er i barnets bedste interesse, at børn og
deres forældre på behørigt vis informeres om mulige bivirkninger af en eventuel medicinsk behandling
og om ikke-medicinske alternativer hertil, og at der ydes støtte til indsatser, der har til formål at udvikle
ikke-medicinsk behandling af børn med sådanne forstyrrelser.
Unges sundhed
31. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten tilpasser sin abortlovgivning på Færøerne til lovgivningen i
Danmark for at sikre unge piger lige adgang til sikker og lovlig abort.
Ernæring
32. I lyset af indberetninger om, at indbyggerne i visse små bygder og byer i Grønland lider af betydelig
fødevaremangel i perioden fra januar til maj, hvilket især har negative konsekvenser for børn fra
lavindkomstfamilier, anbefaler komitéen, at deltagerstaten tildeler passende ressourcer for at sikre, at
der i alle områder af Grønland er tilstrækkeligt med ernæringsrigtige fødevarer, og for at sikre, at der kan
ydes passende støtte til lavindkomstfamilier, så familierne kan give deres børn tilstrækkelig og sund mad.
I denne forbindelse anbefaler komitéen desuden, at deltagerstaten udarbejder politikker, der sikrer, at
det er muligt og økonomisk overkommeligt at købe sund mad i Grønland, og fremmer
oplysningskampagner om børns fordele ved at spise sundt.
Stof- og alkoholmisbrug
33. Komitéen har med tilfredshed noteret sig, at alkoholforbruget blandt børn i Danmark (eksklusive
Grønland og Færøerne) er faldet, men komitéen anbefaler, at deltagerstaten fortsat arbejder på at
nedbringe alkoholforbruget blandt børn og unge, med særlig fokus på situationen i Grønland, bl.a. ved at
sørge for, at børn og unge modtager korrekt og objektiv information såvel som træning i basale
9
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Henvendelse af 5/12-2019 fra Hjertestilhed - Stop volden mod børn om sagsbehandling i anbringelsessager hos Københavns kommune
livsfærdigheder, i forhold til forebyggelse af tobaks-, alkohol- og stofmisbrug, samt ved at udvikle
lettilgængelige og ungdomsvenlige afvænningstilbud og skadesreducerende tilbud.
Levestandard
34. Komitéen har med tilfredshed noteret sig, at levestandarden i Danmark (eksklusive Grønland og
Færøerne) er relativ høj, og at antallet af børn i risiko for at ende i fattigdom eller social udstødelse er
forholdsvist lav sammenlignet med andre europæiske lande, men noterer sig alligevel med bekymring, at:
(a) Deltagerstaten i 2016 afskaffede den fattigdomsgrænse, som blev indført i 2013, og endvidere
introducerede et kontanthjælpsloft såvel som en regel ifølge hvilken, kontanthjælpsmodtagere skal kunne
dokumentere, at de har arbejdet 225 timer inden for de sidste 12 måneder, og at den øgede fattigdom som
følge disse tiltag særligt vil påvirke børn af ikke-vestlig oprindelse;
(b) Der stadig er relativ høj børnefattigdom i Grønland og på Færøerne.
35. Komitéen henleder deltagerstatens opmærksom på delmål 1.3 i de bæredygtige udviklingsmål om
indførelse af nationalt passende sociale beskyttelsessystemer og indsatser for alle, og komitéen
anbefaler, at deltagerstaten:
(a) Genindfører fattigdomsgrænsen fra 2013, underlader at begrænse kontanthjælpen yderligere og yder
tilstrækkelig kontanthjælp for at forhindre, at børn lever i fattigdom, med særlig fokus på børn af
fremmed herkomst;
(b) Udvikler specifikke foranstaltninger til fattigdomsbekæmpelse rettet mod børn i Grønland ved at tage
hånd om den høje arbejdsløshed blandt familieforsørgere;
(c) Implementerer specifikke foranstaltninger til fattigdomsbekæmpelse målrettet børn på Færøerne,
med særlig fokus på enlige forsørgere;
(d) Afholder målrettede samråd med familier, børn og børnerettighedsorganisationer om
børnefattigdomsproblematikken med henblik på at fremme eksisterende strategier og foranstaltninger
til at bekæmpe børnefattigdom.
G. Uddannelse, fritid og kulturelle aktiviteter (konventionens artikel 28-31)
Uddannelse, herunder erhvervsuddannelse og -vejledning
36. Under henvisning til sin generelle bemærkning nr. 1 (2001) om formålene med uddannelse, og idet
komitéen noterer sig delmål 4.1 i de bæredygtige udviklingsmål om at sikre, at alle piger og drenge
gennemfører gratis grundskole og ungdomsuddannelse af en høj kvalitet, så børnene opnår relevant og
effektiv læring, anbefaler komitéen, at deltagerstaten:
(a) Sikrer, at børn, som er anbragt i alternativ pleje, har regelmæssig og passende adgang til uddannelse
på samme niveau som jævnaldrende børn, der ikke er anbragt i alternativ pleje;
(b) Øger antallet af kvalificerede lærere betydeligt i de små byer og bygder i Grønland;
(c) Sørger for særlig uddannelse til lærere for at øge støtten til børn med dansk som andetsprog;
(d) I overensstemmelse
ed a befali ger e fra FN’s Kvi deko ve tio (jf. CEDAW/C/DNK/CO/8, pkt.
28(a)), intensiverer sin indsats for at sikre et varieret udbud af både akademiske og erhvervsrettede
uddannelser til kvinder, mænd, piger og drenge.
10
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Henvendelse af 5/12-2019 fra Hjertestilhed - Stop volden mod børn om sagsbehandling i anbringelsessager hos Københavns kommune
Menneskerettighedsuddannelse
37. Komitéen har noteret sig, at menneskerettighedsuddannelsen i folkeskolen er blevet styrket i
forbindelse med skolereformen fra 2014, men henleder deltagerstatens opmærksomhed på
verdensprogrammet for undervisning i menneskerettigheder og anbefaler, at deltagerstaten intensiverer
indsatsen for at fremme menneskerettighedsuddannelsen på alle uddannelsesniveauer på tværs af alle
typer af skoler og desuden fremmer uddannelsen af lærere på dette område, samt undlader at vedtage
de foreslåede ændringer til de Fælles Mål, hvilket ville gøre menneskerettighedsuddannelse til et
vejledende læringsmål i stedet for et obligatorisk læringsmål. Komitéen anbefaler desuden, at
deltagerstaten indfører obligatoriske elementer med fokus på konventionen i undervisningsplanen på
alle niveauer i uddannelsessystemet.
Hvile, fritid, rekreativ udfoldelse og kulturelle og kunstneriske aktiviteter
38. Komitéen henleder deltagerstatens opmærksomhed på sin generelle bemærkning nr. 17 (2013) om
barnets ret til hvile, fritid, leg, kultur og rekreative aktiviteter og anbefaler, at deltagerstaten øger
tilgængeligheden af sportsaktiviteter for børn i Grønland, sikrer, at eksisterende sportscentre har
længere åbningstider, og at uddannelsen af personalet i sportscentrene forbedres.
H. Særlige beskyttelsesforanstaltninger (konventionens artikel 22, 30, 32-33, 35-36, 37, litra b-d, og 38-
40)
Mindreårige asylansøgere og flygtningebørn
39. Komitéen påskønner deltagerstatens integrationsindsats over for flygtningebørn og deres familier og
noterer sig de udfordringer, som er forbundet med det høje antal af børn, som er ankommet til
deltagerstaten, samt antallet af imødekomne asylansøgninger. Komitéen noterer sig imidlertid med dyb
bekymring, at:
(a) Asylansøgende børnefamilier, som afventer hjemsendelse, kan frihedsberøves under særlige
omstændigheder;
(b) Indsatsen for at identificere børn i sårbare situationer, hvis liv og sikkerhed kan være i fare, hvis de
bliver hjemsendt, er utilstrækkelig;
(c) Der til trods for, at Flygtningenævnet for nyligt i to sager har tildelt kvinder flygtningestatus på baggrund
af risiko for tvangsomskæring, hvilket komitéen påskønner, ikke er nok beskyttelsesforanstaltninger til at
sikre identifikation af piger i risiko for at blive tvangsomskåret;
(d) Barnets tarv ikke i tilstrækkelig grad vurderes og tages med i betragtning i immigrationssager;
(e) Ledsagede børn på nuværende tidspunkt ikke høres i asylproceduren;
(f) Børn på eller over 15 år ikke automatisk har ret til familiesammenføring, hvorfor deres forældre ikke kan
få gavn af international beskyttelse i deltagerstaten, og at retten til familiesammenføring endvidere
udskydes i tre år for de personer som har gavn af midlertidig subsidiær beskyttelsesstatus;
(g) Børn og gravide kvinder, som ikke er registeret hos udlændingemyndighederne, kun har meget
begrænset adgang til sundhedspleje og sundhedsydelser udover akut lægehjælp;
(h) Børn, hvis asylansøgning er blevet afvist, ikke har den samme adgang til social beskyttelse som børn, der
er lovligt bosiddende i deltagerstaten.
11
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Henvendelse af 5/12-2019 fra Hjertestilhed - Stop volden mod børn om sagsbehandling i anbringelsessager hos Københavns kommune
40. Komitéen tilskynder til, at deltagerstaten:
(a) Undlader at frihedsberøve asylansøgende børn og deres familier, som afventer hjemsendelse;
(b) Sørger for at etablere mekanismer til at overvåge situationen for udsatte personer og grupper i
modtagerlandene efter hjemsendelse, selv i sager hvor personerne returnerer frivilligt, og følger op på
indberetninger om tortur og mishandling, herunder med henblik på at opdatere sin asylpolitik;
(c) Træffer konkrete foranstaltninger og uddanner politi, socialarbejdere og immigrationspersonale i at
identificere piger, der har været ofre for, eller er i risiko for, tvangsomskæring, med henblik på at sikre, at
de under ingen omstændigheder hjemsendes, samt endvidere etablerer klagemekanismer, herunder i
lufthavne, for piger, som frygter at blive tvangsomskåret;
(d) Sikrer, at der tages primært hensyn til barnets tarv i alle beslutninger og aftaler i immigrationssager;
(e) Indfører samtaler for ledsagede børn i forbindelse med asylproceduren;
(f) Tager alle nødvendige forholdsregler for at garantere princippet om familiens enhed for børn med
behov for international beskyttelse, ved bl.a. at øge aldersgrænsen for børn med ret til
familiesammenføring fra 15 til 18 år, annullere udlændingelovens bestemmelse om, at personer med
midlertidig beskyttelsesstatus ikke kan få familiesammenføring inden for de første tre år, samt sørge for
effektiv adgang til ambassader og konsulater;
(g) Øger kapaciteten og antallet af personale, som er specialiseret i områder, der berører børn, der har
psykiske problemer, for at sikre, at mindreårige asylansøgere og flygtningebørn altid tilbydes passende
støtte og behandling i forhold til de traumer og andre psykiske problemer, som de måtte have;
(h) Sørger for, at uregistrerede børn og gravide kvinder har fuld adgang til sundhedspleje udover akut
lægehjælp;
(i) Sikrer lige adgang til socialbeskyttelse for børn, hvis asylansøgning er blevet afvist.
Uledsagede børn
41. Komitéen noterer sig med bekymring, at:
(a) Uledsagede børn under særlige omstændigheder kan frihedsberøves mens de afventer hjemsendelse,
og at de fra 17-årsalderen ikke placeres i særlige børneasylcentre men i centre for voksne. Uledsagede
søskende indkvarteres efter alder, hvilket betyder, at de risikerer at blive adskilt;
(b) Et stigende antal af uledsagede børn er forsvundet fra asylcentre i perioden fra 2014 til 2016, og at disse
børn muligvis kan være blevet ofre for sexhandel;
(c) Uledsagede børn, som ikke bedømmes at være modne nok til at gennemgå asylproceduren, ikke får
deres sager behandlet, før de anses for at være blevet tilstrækkeligt modne.
42. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten:
(a) Sikrer, at børn under ingen omstændigheder frihedsberøves, samt tilstræber at indkvarterer børn i
børnevenlige omgivelser under de relevante børnebeskyttelsesmyndigheder snarere end i asylcentre, og
at deltagerstaten, indtil dette kan lade sig gøre, sikrer sig, at alle uledsagede børn anbringes i særlige
asylcentre for børn, og at søskende ikke adskilles;
12
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Henvendelse af 5/12-2019 fra Hjertestilhed - Stop volden mod børn om sagsbehandling i anbringelsessager hos Københavns kommune
(b) Etablerer de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger, herunder tilstrækkeligt
overvågningspersonale, som holder øje med antallet og navnene på alle uledsagede børn i asylcentrene,
for at sikre, at uledsagede børn ikke forsvinder fra centrene. Deltagerstaten bør øge sin
eftersøgningsindsats i forhold til de børn, som er forvundet fra asylcentrene, sørge for passende
beskyttelse og sikre, at gerningsmænd, som er involveret i børns forsvinden, bliver behørigt retsforfulgt
og straffet;
(c) Sikrer en hurtig vurdering af børns asylansøgninger, idet det bør overvejes at placere størstedelen af
bevisbyrden i afgørelser om flygtningestatus hos udlændingemyndighederne, hvis barnet ikke anses for
at være tilstrækkeligt modent til at bære denne bevisbyrde.
Salg, menneskehandel og bortførsel
43. Komitéen har med tilfredshed noteret sig deltagerstatens mange tiltag for effektivt at bekæmpe
handel med børn, herunder via handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel fra 2015, som er
ressourcemæssigt velunderstøttet, men komitéen tilskynder til, at deltagerstaten træffer effektive
foranstaltninger til at beskytte børns rettigheder på dens territorie, særligt uledsagede børns rettigheder,
for at sikre, at de ikke bliver ofre for menneskehandel. Komitéen tilskynder i denne henseende til, at
deltagerstaten:
(a) Fortsætter sin indsats for at etablere passende og koordinerede mekanismer til at identificere og
beskytte børn, der er ofre for menneskehandel, reducere bureaukratiet og sikre systematisk og rettidig
vidensdeling blandt relevante medarbejdere, samt styrke politibetjente, grænsevagter,
arbejdstilsynsførende og socialarbejderes evne til at identificere børn, der er ofre for menneskehandel;
(b) Sikrer, at børn, der er ofre, under ingen omstændigheder behandles som lovovertrædere, fx i forhold
til illegal indvandring, giver børn, der er ofre, gratis retshjælp og støtte fra børnepsykologer eller
socialarbejdere, herunder ved at sikre tilstrækkelige menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcer,
samt sikrer, at alle børn, der er ofre, har adgang til børne- og kønstilpassede klagesystemer, såvel som til
passende ikke-diskriminerende procedurer til ansøgning om genoprejsning eller erstatning;
(c) Sikrer, at børn, der ikke kan garanteres vidnebeskyttelse i forbindelse med tilbagesendelse, får
tilladelse til at bo i Danmark og modtager beskyttelse. Adgang til husly og midlertidig opholdstilladelse
for udenlandske børn, der er ofre for menneskehandel, bør garanteres i efterforskningsperioden, bl.a.
gennem øget anvendelse af ændringen til udlændingeloven fra 2013, som tillader udstedelse af
midlertidig opholdstilladelse til ofre for menneskehandel, som ikke har lovligt ophold, men som
samarbejder med myndighederne, og som forlænger 120-dages restitutions- og refleksionsperioden
inden hjemsendelse.
Administration af ungdomsretspleje
44. Komitéen har med tilfredshed noteret sig, at andelen af børn, som er i konflikt med loven, er faldet
og påskønner deltagerstatens indsats for at forebygge ungdomskriminalitet, herunder initiativerne til
styrkelse af unge menneskers modstandsdygtighed over for ekstremisme, som er indeholdt i den
nationale handlingsplan for bekæmpelse af radikalisering og ekstremisme fra oktober 2016, men
komitéen tilskynder med henvisning til sin generelle bemærkning nr. 10 (2007) om børns rettigheder
inden for ungdomsretsplejen til, at deltagerstaten bringer sit ungdomsretsplejesystem i
13
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Henvendelse af 5/12-2019 fra Hjertestilhed - Stop volden mod børn om sagsbehandling i anbringelsessager hos Københavns kommune
overensstemmelse med konventionen og andre relevante standarder. Komitéen tilskynder særligt til, at
deltagerstaten:
(a) Hurtigt vedtager og gennemfører det system til forebyggelse af ungedomskriminalitet, som
deltagerstaten p.t. ovevejer at introducere (jf. CRC/C/DNK/Q/5/Add.1, pkt. 61), samt integrerer fuldt ud
heri De Forenede Nationers retningslinjer for forebyggelse af ungdomskriminalitet (Riyadh-
retningslinjerne) vedtaget af FN's Generalforsamling i dens resolution 45/112 af 14. december 1990;
(b) Lægger vægt på forebyggelsespolitikker, som fremmer en vellykket socialisering og integration of alle
børn, særligt gennem familien, lokalsamfundet, andre grupper af unge, skoler, erhvervsuddannelser og
arbejdslivet, så vel som gennem frivillige organisationer;
(c) I lyset af, at deltagerstaten p.t. ikke har ungdomsdomstole, hurtigt etablerer specialiserede
ungdomsdomstole og -procedurer med passende menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcer,
samt udpeger særlige børnedommere og sikrer, at disse modtager den nødvendige uddannelse og
oplæring;
(d) Fremmer brugen af udenretslige foranstaltninger i situationer, hvor børn står anklaget for at have
begået strafbare forhold, herunder foranstaltninger såsom alternativ straf, prøveløsladelse, mægling,
rådgivning og samfundstjeneste, og, hvor muligt, benytter alternative foranstaltninger i forbindelse med
idømmelse af straf, idet det bør sikres, at frihedsberøvelse kun benyttes som sidste udvej og i kortest
mulig tid, samt at en sådan frihedsberøvelse er genstand for regelmæssig evaluering med henblik på
dens ophævelse;
(e) Tager nødvendige skridt til at nedsætte den maksimale fængselsstraf for børn;
(f) I lyset af, at den gældende retsplejelov tillader varetægtsfængsling af børn mellem 15 og 17 år i op til
otte måneder, eller under særlige omstændigheder længere, gennemfører lovændringer for at sikre, at
varetægtsfængsling kun benyttes som sidste udvej og i kortest mulig tid, og ikke mere end seks måneder,
samt at varetægtsfængslinger er genstand for regelmæssig evaluering med henblik på deres ophævelse;
(g) I lyset af den overvældende dokumentation for, at anbringelse af børn i fængsler eller arresthuse for
voksne bringer børnenes basale sikkerhed og trivsel i fare, samt forringer deres fremtidige evne til at
holde sig ude af kriminalitet og til at reintegrere sig i samfundet, ændrer § 78, stk. 2, i
straffuldbyrdelsesloven for at sikre, at børn ikke sættes i fængsel sammen med voksne.
Opfølgning på komitéens tidligere sammenfattende bemærkninger og anbefalinger til den valgfrie
protokol vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi
45. Komitéen har med tilfredshed noteret sig deltagerstatens indsats for at gennemfører komitéens
anbefalinger fra 2006 til deltagerstatens første periodiske rapport under konventionens valgfrie protokol
vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi (jf. CRC/C/OPSC/DNK/CO/1), men
anbefaler, at deltagerstaten:
(a) Sikrer hurtig implementering af den valgfrie protokol på Færøerne og i Grønland og fremlægger
konkrete oplysninger om fremgangen i sin næste periodiske rapport;
(b) Styrker koordineringen på centralt og lokalt hold og etablerer overvågningsmekanismer til brug for
den periodiske evaluering;
14
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Henvendelse af 5/12-2019 fra Hjertestilhed - Stop volden mod børn om sagsbehandling i anbringelsessager hos Københavns kommune
(c) Øger ressourcerne til opmærksomhedsskabende kampagner og udvikler uddannelsesmateriale og
kurser til relevante fagfolk;
(d) Øger sin indsats for at bekæmpe udnyttelsen af børn inden for rejse- og turismeområdet.
Opfølgning på komitéens tidligere sammenfattende bemærkninger og anbefalinger til den valgfrie
protokol til konventionen om inddragelse af børn i væbnede konflikter
46. Komitéen har med tilfredshed noteret sig deltagerstatens indsats for at gennemføre komitéens
anbefalinger fra 2006 til deltagerstatens første periodiske rapport under konventionens valgfrie protokol
vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter (jf. CRC/C/OPAC/DNK/CO/1), men anbefaler, at
deltagerstaten:
(a) Yder bistand til den fysiske og psykiske bedring og sociale integration af børn, som kan have været
inddraget i væbnet konflikt i udlandet;
(b) Fortsætter med at udvikle løbende og systematisk uddannelse og oplæring i den valgfrie protokols
bestemmelser for alle relevante faggrupper, særligt militærfolk og fredsbevarende styrker.
I. Ratificering af internationale menneskerettighedsinstrumenter
47. Komitéen anbefaler deltagerstaten at overveje at ratificere følgende centrale
menneskerettighedsinstrumenter, som den endnu ikke har tiltrådt, med henblik på yderligere at styrke
beskyttelsen af børns rettigheder:
(a) Den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding;
(b) Den international konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres
familiemedlemmers rettigheder.
J. Samarbejde med regionale myndigheder
48. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten samarbejder med Europarådet om implementeringen af
konventionen og andre menneskerettighedsinstrumenter, i såvel deltagerstaten som i andre af
Europarådets medlemslande.
IV. Implementering og rapportering
A. Opfølgning og formidling
49. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
anbefalingerne i disse sammenfattende bemærkninger implementeres fuldt ud. Komitéen anbefaler
endvidere, at den femte periodiske rapport, de skriftlige svar på de fremsatte spørgsmål og de
nærværende sammenfattende bemærkninger gøres tilgængelige på landets sprog.
B. Næste rapport
50. Komitéen anmoder deltagerstaten om at fremsende dens sjette og syvende periodiske rapporter som
en samlet rapport inden den 17. august 2023 og om at inkludere oplysninger om deltagerstatens
opfølgning på nærværende sammenfattende bemærkninger i rapporten. Rapporten bør overholde
komitéens harmoniserede traktatspecifikke retningslinjer for rapportering vedtaget den 31. januar 2014
(CRC/C/58/Rev.3) og bør ikke fylde mere end 21.200 ord (jf. FN's Generalforsamlings resolution 68/268,
pkt. 16). Hvis deltagerstaten fremsender en rapport, der overstiger det fastsatte antal ord, vil
15
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Henvendelse af 5/12-2019 fra Hjertestilhed - Stop volden mod børn om sagsbehandling i anbringelsessager hos Københavns kommune
deltagerstaten blive bedt om at forkorte rapporten i overensstemmelse med ovennævnte resolution.
Hvis deltagerstaten ikke er i stand til at gennemgå og genindsende rapporten, vil oversættelse af
rapporten med henblik på traktatkomitéens gennemgang heraf ikke kunne garanteres. 51. Komitéen
anmoder endvidere deltagerstaten om at indsende et opdateret grunddokument på ikke mere end
42.400 ord, der overholder kravene til det fælles kernedokument, som er beskrevet i de harmoniserede
retningslinjer for rapportering under de internationale menneskerettighedstraktater, herunder
retningslinjer for et fælles kernedokument og traktatspecifikke dokumenter (jf. HRI/GEN/2/Rev.6, kap. I)
samt pkt. 16 i FN's Generalforsamlings resolution 68/268.
16