EN FREMTID UDEN VOLD MOD KVINDER OG BØRN
Til Rigspolitiet
Politiområdet
Nationalt forebyggelsescenter
København, 5. december 2019
Vedr. frarådelse af konfliktråd til voldsudsatte kvinder
I Danner arbejder vi hver dag for at støtte og rådgive kvinder udsat for
partnervold. Vi har gennem 40 år oparbejdet stor faglig viden på området og
har nogen af landets mest erfarne medarbejdere, psykologer, socialrådgivere
og pædagoger, ligesom vi har et nationalt og internationalt videncenter, der
opsamler nyeste viden om vold, traumer og lovende praksis. På den baggrund
retter vi henvendelse til jer som myndighed.
Henvendelsen sker på baggrund af en aktuel sag, for at gøre opmærksom på
en uhensigtsmæssig praksis i forbindelse med politiets brug af konfliktråd.
Den aktuelle sag, som omtalt i blandt andet BT, vedrører kvinden Cecilie, der i
2017 udsættes for et drabsforsøg, hvor hun bliver stukket mere end 40 gange
med kniv og kun mirakuløst overlever. Drabsforsøget er kulminationen på lang
tids vold og stalking rettet mod Cecilie fra den nu dømte gerningsmand. Hun
oplyser, at hun to gange ringes op af konfliktrådskoordinatoren fra politiet, der
opfordrer hende til at indgå i konfliktråd med den dømte eks-samlever. Hun
afslår, men føler sig stærkt presset på baggrund af oplysninger som; ”du vil få
det bedre,”
”mange har stor glæde af konfliktråd”
og lignende.
Sagen er ikke unik, vi har fra vores praksis en del eksempler på tilsvarende
henvendelser omkring konfliktråd til kvinder, der har søgt tilflugt på
krisecenter efter årelang vold, trusler og chikane. Kvinderne oplyser til os, at
de føler sig pressede til at indgå i konfliktråd. En kvinde har beskrevet for os,
hvordan hun blev presset til at indgå i konfliktråd, og hvordan gerningsmanden
brugte konfliktrådet til at genfinde kontrollen over kvinden og til at genoptage
relationen. I dag bor hun hos gerningsmanden igen.
På baggrund af vores lange erfaring med traumeramte voldsofre, må vi
generelt fraråde brugen af konfliktråd i sager om langvarig partnervold. Det er
der flere årsager til. Dels er det en del af volden, at den voldsramte mister
handlekraft, dømmekraft og evnen til at sætte grænser med baggrund i den
langvarige nedbrydning. Cirka halvdelen af de kvinder, der søger tilflugt på et
krisecenter, har PTSD eller kompleks PTSD efter årelang vold. De kæmper
med eftervirkningerne, både fysisk og psykisk, efter at have levet i en
’krigszone’ i eget hjem.
98 procent af de kvinder, der kommer på de danske krisecentre, har været
udsat for psykisk vold, som netop er kendetegnet ved magt- og
kontroludøvelse fra udøverens side, også efter et parbrud. Den type vold er
meget forskellig fra en forbrydelse, hvor
man er et ’tilfældigt’ offer for et
røveri eller lignende - vold i nære relationer retter sig mod en bestemt
person, som man som udøver ikke kan tåle at miste kontrollen over. Mange
kvinder er i årevis efter parbrud udsat for stalking, trusler og chikane. Derfor,
når en offentlig myndighed henvender sig og presser på for at indgå i