BEDRE BALANCE 2019 . FAKTAARK – SÅRBARE BØRN OG NORMERINGER
Bedre
SÅRBARE BØRN OG NORMERINGERNE – ET EKSEMPEL PÅ MANGLENDE BALANCE
FAKTAARK:
Balance
ANDEL AF
ANDEL AF
AF SÅRBARE BØRN OG NORMERINGERNE
EKSEMPEL PÅ
ANDEL
SÅRBARE BØRN OG NORMERINGERNE – ET
borgere – har gode
MANGLENDE BALANCE
å
normeringer sel om der er få
På dagtilbudsområdet har ommunerne i hovedstaden et
-
På
udgift
EKSEMPEL PÅ MANGLENDE
børn
–
i kommunen.
ET
ni eau, om
har
ligger a. 28% højere
et
end
borgere har gode normeringer sel om der er få årba
BALANCE
dagtilbudsområdet
ommunerne i hovedstaden
FAKTAARK:
Bedre Balance
Bedre Balance
børn i kommunen.
ommunerne
om
en.
udgift ni eau,
i provin
ligger
Men der er flere sårbare børn
a. 28% højere end
Der er flere
årbare børn i pro in en e
i de relati fattigere
Men
ommuner, end
børn
ommunerne
t
i provin en.
provin
der er flere sårbare
der er i
hovedstadsområdet. Men normeringerne er hø
Der er flere
årbare børn i pro in en end
hovedstad ommunerne.
i de relati t fattigere provin
Kommunerne
end der er i
ommuner,
i ho edstaden
hovedstaden end
end hovedstadsom-
På
og provin en har
har kommunerne i hovedstaden
edstaden
for
er flere sårbare børn i provinsen
provinsen.
dagtilbudsområdet
dermed i e de samme muligheder
Der
hovedstadsområdet.
i
Men
i
normeringerne er højere
hovedstad ommunerne. Kommunerne i ho
et
hovedstaden end i provinsen.
udgiftsniveau,
balance mellem
e
højere end
af
muligheder for
og
at abe
som ligger ca. 28%
de samme
årbare
og provin en har dermed i
andelen
kommuner-
børn
rådet. Men normeringerne er højere i hovedstaden end i
Andel sårbare børn og normering
ne
antallet
balance mellem
sårbare børn i
titutionerne. Bedre
at
i provinsen. Men der er flere
andelen af
de relativt
børn og
provinsen.
abe
af medarbejdere i dagin
årbare
Andel
Norme
Andel sårbare børn og normering
fattigere provinskommuner, end der er i hovedstadskom-
Bedre
på
Balan
af medarbejdere i dagin titutionerne.
antallet
e mener, at en væsentlig del af for laringen
Andel sårbare børn og normering
årbare
Normering
Antal
Andel
munerne. Kommunerne
en væsentlig
og provinsen
laringen på
i hovedstaden
del af for
har
ommunale
dette
ldes
det
nuværende
Balan e mener, at
børn
årbare
(%)
Antal
årige
3-5
dermed ikke de
ldes
muligheder for at skabe balance
samme
det
Andel
Normering
udlignings
tem.
ansa
dette
nuværende
ommunale
børn (%)
årige pr.
sårbare
Antal 3-5
7,5
mellem andelen
tem.
af sårbare børn og antallet af medarbej-
Kommuner i hovedstaden
udlignings
ansat
6,23
børn (%) årige pr. ansat
dere i daginstitutionerne.
ved
Balance mener, at en
af vok ne i
Kommuner i hovedstaden
7,5
11,9
6,23
6,57
Fra for ningen
Bedre
vi, at antallet
væ-
Kommuner i provinsen
7,5
6,23
sentlig
for
titutionerne er vigtigt
at antallet af vok
iale ar
Kommuner i Hovedstaden
Fra
del af
ningen ved
dette skyldes
br de den so
ne i
.
dagin
forklaringen på
vi,
for at
det nuværende
Kommuner i provinsen
11,9
10,4
6,57
6,44
Gennem
11,9
6,57
Kommuner i provinsen
nit - alle kommuner
kommunale udligningssystem.
for
en
br de den so iale
de den
dagin titutionerne er vigtigt
Den lave udligning er derfor
at
hindring for at br
ar .
Gennem nit - alle kommuner
10,4
6,44
10,4
6,44
Den lave udligning er
antallet
en
voksne i daginstitu-
de den
Gennemsnit - alle
ociale ar .
ved vi, at
derfor
af
hindring for at br
Fra forskningen
kommuner
Dette er i e fordi kommunerne i provinsen er m
ociale ar .
tionerne er vigtigt for at bryde den sociale arv. Den lave
Dette er i
e
e
end ommunerne i
i
hovedstaden.
mind
fordi kommunerne provinsen er
Fakt
effekti
Det
er derfor hindring for at bryde den
har anal eret
udligning
stat lige
en
anal einstitut KORA
sociale arv.
effekti e end
langt bedre end
i
hovedstaden til
Fakti
æ
provinsen
ommunerne hovedstaden.
at om
Det stat lige anal
mellem andelen af
har anal eret
en
ammenhængen
einstitut KORA
årbare børn i
Det statslige analyseinstitut KORA (nu VIVE) har
ne pr. barn
Dette er ikke fordi, kommunerne i provinsen er
ude i institutionerne. O
provinsen langt bedre end hovedstaden til at om ætte d
ammenhængen mellem andelen af årbare børn i en
i
ommunale roner til vok ne
mindre
ommune og antallet af vo
analyse-
kommunerne
e
hovedstaden. Faktisk er
i
fordi provin ommunerne har valgt
ret
dagin titutionerne. Anal
af
af
i
sårbare børn i
i
en
barn
flere
sammenhængen
antallet
ommunale
ommune og
mellem andelen
vo
er,
ne
der
en
at
pr.
e er
i
effektive end
er heller i
roner til vok ne ude i institutionerne. Og d
langt
atter
end hovedstaden
ommunerne
– atten er n
bedre
e fordi
ommunal er i e
har
kommune og
dagtilbuddene i
en
barn i daginstitutioner-
flere
provinsen
er heller i
frem for
provin
til at omsætte de
valgt la e
dagin
ne i
antallet af voksne pr.
i er, at
med mange årbare
ok
titutionerne. Anal
ommuner
der i e er
kroner til
i
voksne
ommunal er i
Og
atten er neml
ne.
børn end
viser, at der ikke er flere voksne i dagtilbudde-
Analysen
i ommuner
ommuner med mange årbare
kommunale
atter frem for
ude i
end i hoved
e
taden.
ok ne i dagtilbuddene i
med få årbare børn.
højere provinsen
institutionerne.
–
det
er heller ikke fordi,
provinsen end i hoved
valgt lavere
højere i
provinskommunerne har
taden.
ne i kommuner med mange sårbare
årbare børn.
børn end i ommuner med få
børn end i kommuner
skatter frem for kommunal service – skatten er nemlig
ommunale udl
med få sårbare børn.
mange ommuner med mange årbare
Det
lde kort og godt, at den
T ærtimod er der
Det
i ke i til
hovedstaden.
at
fl tter s attekronerne de
lde kort og godt,
T
børn,
ærtimod er
har
mange
t
ommuner med mange årbare
højere i provinsen end i
træ eligt omfang
den ommunale udlignin
der
relati lave normeringer. Mens andre
Tværtimod
der
der mange kommuner med mange sårbare
er
i ke i til træ eligt omfang fl tter s attekronerne derhe
børn, der har
t
relati
kommuner med
hvor
godt, at den kommunale
ommuner –
lave
t lave normeringer. Mens andre
Det
børn, der har relativt
pi
normeringer. Mens
mange vellønnede
skyldes kort og
de årbare børn bor.
udligning ikke
andre kom-
hvor de årbare børn bor.
ommuner – t pi kommuner med mange vellønnede
i tilstrækkeligt omfang flytter skattekronerne derhen, hvor
muner – typisk kommuner med mange vellønnede borgere
de sårbare børn bor.
– har gode normeringer, selvom der er få sårbare børn i
kommunen.
Andel sårbare børn - opdelt på landsdele
Andel sårbare børn
opdelt på landsdele
Andel sårbare børn -
- opdelt på landsdele
Normering: Antal 3-5 årige pr. ansat –
ansat – opdelt på landsde
Normering: Antal 3-5 årige pr.
opdelt på
landsdele
Normering: Antal 3-5 årige pr. ansat – opdelt på land
Kilde: KORA (VIVE), 2016: Dagtilbudsområdet – kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår.