Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 82
Offentligt
2119126_0001.png
BEDRE BALANCE 2019 . FAKTAARK – SER VICENIVEAUER
Bedre Balance
LAVT SERVICENIVEAU TIL BØRN OG ÆLDRE
Bedre Balance
I PROVINSEN
FAKTAARK
LAVT SERVICENIVEAU TIL BØRN OG ÆLDRE I PROVINSEN
UDGIFTSBEHOV
Det samlede gennemsnitlige udgiftsbehov i provinsen er
Det amlede gennem nitlige udgift behov i provinsen er
ca. 2.200 kr. højere pr. indbygger end i hovedstadskom-
1.000 r. højere pr. indbygger end i hoved tad ommu-
munerne. Dette omfatter både aldersbestemte og sociale
nerne. Dette indbefatter både alder be temte og so iale
udgiftsbehov, hvor hovedstadsområdets borgmestre kun
udgift behov, hvor hovedstadsområdet borgme tre un
nævner de sociale udgiftsbehov.
nævner de so iale udgift beho .
Udgiftsbehov
SERVICENIVEAU
Provinsen har det højeste udgiftsbehov pr. indbygger.
Provinsen har det høje te udgift behov pr. indbygger. Al-
Alligevel er de gennemsnitlige serviceudgifter pr. indbygger
ligevel er de gennem nitlige er i eudgifter pr. indbyg-
2.629 kr. højere i hovedstadskommunerne end i provins-
ger 2.629 r. højere i hovedstads ommunerne end i pro-
kommunerne. Borgere i hovedstadskommunerne får så-
ins ommunerne. Borgere i ho edstad ommunerne får
ledes en bedre kommunal service end borgere i provins-
åledes en bedre kommunal ser i e end borgere i pro-
kommunerne.
ins ommunerne.
Serviceniveau
RESSOURCEPRES
KORA (nu VIVE) har lavet en analyse af kommunernes
KORA (nu Vi e) har lavet en anal e af kommunerne
ressourcepres, der beregnes som forholdet mellem udgifts-
res our epre , der er beregnes om forholdet mellem
behov og ressourcegrundlag (indtægter inkl. udligning). Jo
udgift behov og res our egrundlag (indtægter inkl.
højere værdi en kommune har på dette indeks, desto større
udligning). Jo
i forhold til
en kommune
økonomi-
er udgiftsbehovene
højere værdi
de eksisterende
har på dette
inde , desto tørre er udgift behovene i
for økono-
ske muligheder. Høje værdier er således udtryk
forhold til de
misk
ek i terende ø onomi e muligheder. Høje værdier er
pressede kommuner.
Af kortet fremgår det tydeligt, at de økonomisk mest
trængte kommuner ligger i provinsen (mørkerød = presset
Af kortet fremgår det t deligt, at de ø onomi
me t
økonomi) – der ses et meget tydeligt skel mellem hoved-
trængte ommuner ligger i provinsen (mørkerød =
stad og provins.
pres et ø onomi) - der es et meget t deligt
hovedstad og provin .
el mellem
åledes udtryk for ø onomi
pres ede kommuner.
Ressourcepres
På de store kommunale serviceområder giver forskellene
lene sig
i meget store
meget
i serviceniveau.
sig udslag
udslag i endog
forskelle
tore for elle i ser i eni-
eau.
På de tore ommunale er i eområder gi er for
el-
Kr. pr. person
i målgruppe
Kr. pr. person i
Dagpasning
målgruppe
Hovedstad Provins
Hovedstad
Pro in
68.888
53.888
Forskel
For-
28
skel
%
Folkeskole
Dagpasning
Ældreområdet
Fol es ole
ldreområdet
84.469
68.888
41.515
84.469
41.515
76.201
11
53.888
28%
%
36.620
13
76.201
11%
%
36.620
Kilde: KL’s Kommunalstatistiske meddelelser. Regnskab 2017 (folkeskole) og budget
2018 (Dagpasning og ældreområdet).
meddelel er. Regns ab 2017 (fol e-
Kilde: KL’ Kommunal tati ti e
ole) og budget 2018 (Dagpasning og ældreområdet).
13%
Når borgmestrene i hovedstaden fremfører, at serviceni-
Når borgmestrene hovedstaden fremfører, at er i e-
veauet i provinsen er
i
højt skyldes det høje overførselsud-
ni eauet i provinsen er højt
ldes det
service.
gifter og ikke høje udgifter til
s
kommunal
høje overfør-
el udgifter og i
e høje udgifter til ommunal ser i e.
Kr. pr person
Kr. pr per
Hovedstad
on
Hovedstad
Provins
Kilde: KORA
Serviceudgifter
Overførsler og
a-dagpenge
9.640
12.726
12.726
Ser i eudgifter
43.549
O erførsler mv.
9.640
43.549
40.919
40.919
Pro in
Kilde: Danmarks Statistik. Regnskab 2017
Kilde: Danmar
Stati ti . Regns ab 2017
Kilde: KORA (VIVE)
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Henvendelse af 5/12-2019 fra Bedre Balance om materiale om det kommunale udligningssystem samt anmodning om foretræde
2119126_0002.png
Konkret foreslår Bedre Balance, at:
• Hæve landsudligningen fra 61% til 88%
• Så får alle kommuner samme udligningsprocent, og
hovedstadsudligningen er unødvendig.
• Reducere udligningsgraden i ordningen for kommuner
med højt strukturelt underskud uden for hovedstaden
fra 32% til 5%
• Udbrede denne ordning til også at omfatte kommu-
nerne i hovedstaden
• Fastholde den nuværende grænse for at være omfattet
af ordningen vedrørende højt strukturelt under-skud på
95% af det landsgennemsnitlige underskud
• Fastholde det nuværende niveau for overudligning på
93%
DU KAN LÆSE MERE OM BEDRE BALANCES FORSLAG PÅ WWW.BEDREBALANCE.NU
Bedre Balance nu!
Om Bedre Balance
• Bedre Balance blev dannet efter lanceringen af beskæftigel-
sesreformen, der flyttede store summer fra kommunerne i
provinsen til hovedstaden.
• Bedre Balance består af Assens, Esbjerg, Herning, Holstebro,
Odsherred, Randers, Slagelse og Vordingborg Kommuner
• 63 ud af 64 borgmestre uden for hovedstaden støtter
Bedre Balance
• Disse 63 borgmestre repræsenterer kommuner med 3,7 mio.
indbyggere
Faktaark, Bedre Balance. Serviceniveauer. November 2019