Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 82
Offentligt
2119125_0001.png
BEDRE BALANCE 2019 . FAKTAARK – GENERELT
Bedre Balance
Vi ønsker et enstrenget udligningssystem!
Bedre Balance
Vi ønsker et enstrenget udligningssystem!
Det kommunale udligningssystem skal sikre, at kommu-
et væsentligt lavere niveau i provinsen. Hovedstadsudlig-
Det
samme service ved nogen-
s al si
ningen
ommunerne
at dele landets kommuner i et
ser i e ved no-
kommunale udlignings
tem
re, at
er med til
kan levere nogenlunde samme
A-hold
i
nerne kan levere nogenlunde
genlunde samme bes atningsni eau på t ær af landet.
lunde samme beskatningsniveau på tværs af landet.
hovedstaden og et
B-hold
i provinsen.
Formålet opfyldes ikke i dag. Hovedstadsudligningen
i pro insen. Ho edstadsudligningen er med til at dele landet
et æ entligt la ere ni eau
hold
ho edstaden og
et B-hold
giver et højt udligningsniveau i
i
hovedstadsområdet og
i pro insen.
Formålet opf ldes i
e i dag. Ho edstadsudligningen gi er et højt udligningsni eau i hovedstadsområdet og
ommuner i et
A-
Hovedstadsudligningen er blandt de væsentligste årsager til, at:
• Det faktiske
beskatningsniveau er
1,25%-point
lavere
i hovedstaden end i
provinsen. Forskellen
har været stigende siden
kommunalreformen i
2007.
1,40%
Hovedstadsudligningen er blandt de æ entligste år ager til, at:
•
Det fakti e bes atningsni eau er
1,25 %-point
la ere i hovedstaden end i provin en. For
æret stigende siden kommunalreformen i 2007.
ellen har
1,20%
1,04
Merbeskatningspct. i provinsen
1,00%
1,14
1,19 1,20
1,24 1,25 1,25 1,25
0,80%
0,57
0,46 0,46
0,39
0,40%
0,61 0,64
0,60%
Borgerne i hovedstaden
betaler 1,25% mindre i
kommuneskat, end borgerne
i provinsen.
0,20%
0,00%
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Kilde: Social- og Indenrigsmini teriet nøgletal - be
- beskatningsniveau 2007-2020.
Kilde: Social- og Indenrigsministeriets nøgletal
atningsni eau 2007-2020.
Serviceudgifterne er væsentligt lavere pr. person i pro-
Ser i eudgifterne er æ entligt lavere pr.
vinsen end i
per on i pro insen end i ho edstads ommu-
hovedstadskommunerne.
• Udgifterne til
•
børnepasning
til børnepasning er 28 %
Udgifterne
er 28 % højere pr. barn
højere pr. barn
i hovedstaden end i provinsen.
i ho edstaden end i
provinsen.
• Udgifter til folkeskolen er
til fol
% højere
er 11 % højere
•
Udgifter
11
es olen
pr. barn
pr.
provinsen.
i hovedstaden end i
barn i hovedstaden end i pro in-
en.
• Udgifter pr. ældre er 13 % højere
er 13 % højere i
end
•
Udgifter pr. ældre
i hovedstaden
hovedstaden end i provinsen.
i provinsen.
nerne.
1,4
1,3
1,2
1,1
1,0
0,9
0,8
0,7
Serviceudgifter pr. person
Provins
Hovedstad
Ovenstående forskelle kan ikke forklares med forskellen
O enstående for elle kan i e for lares med
i baggrundsvariable.
for
ellen i baggrunds ariable.
Dagtilbud pr. 0-5 årige,
budget 2018
Folkeskole pr. elev,
regnskab 2017
Kilde: KL's kommunalstatistiske meddelelser, indekseret ift. udgiftsniveau i provinsen.
Kilde: KL’s kommunalstatistiske meddelelser, indekseret ift. udgiftsniveau i provinsen.
Ældreomsorg pr. 65+
årige,
budget 2018
Et lavere udligningsniveau i provinsen giver ikke mening, når:
•
Et lavere udligningsni eau i provinsen gi er i
e mening, når:
Der er større udgiftsbehov i provinsen
end i hovedstadsområdet, både i forhold til alder betin-
gede udgifter
i provinsen
end i hoved-
• De fleste fattige
af udgift beho , som
provinsen
• Der er større udgiftsbehov
eller sociale udgifter. Det viser ministeriet opgørel er
kommuner ligger i
er grundla-
– i den
get
i forhold til aldersbetingede udgif-
stadsområdet, både
for udligningen.
fattigste halvdel af landets kommuner ligger kun ganske
ter og sociale
•
udgifter. Det
fattige kommuner
opgørelser
få
den fattigste hal del
– før udligning. Efter udligning
De
fleste
viser ministeriets
ligger i provinsen
–
i
i
hovedstadsområdet
af landet kommuner ligger
un
er grundlaget for udligningen.
af udgiftsbehov, som
gans e få i hovedstadsområdet – før udligning. Efter udligning ligger ingen ho edstads
fattigste halvdel.
ligger ingen hovedstadskommuner i den
ommu-
ner i den fattigste hal del.
På den baggrund foreslår Bedre Balance
et enstrenget udligningssystem,
h or alle kommuner omfattes af
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Henvendelse af 5/12-2019 fra Bedre Balance om materiale om det kommunale udligningssystem samt anmodning om foretræde
2119125_0002.png
På den baggrund foreslår Bedre Balance
et enstrenget udligningssystem,
hvor alle kommuner omfattes af de samme
udligningsordninger. Forslaget indebærer at:
• Hæve landsudligningen fra 61% til 88%
• Fjerne hovedstadsudligningen, der i dag er på 27%
• Reducere udligningsgraden i ordningen for kommu-
ner med højt-strukturelt underskud uden for hoved-
staden fra 32% til 5%
• Udbrede denne ordning til også at omfatte kommu-
nerne i hovedstaden
• Fastholde den nuværende grænse for at være omfat-
tet af ordningen vedrørende højt-strukturelt under-
skud på 95% af det landsgennemsnitlige underskud
• Fastholde det nuværende niveau for overudligning på
93%
Udpluk af debatten
om hovedstadsudligningen:
Hovedstaden siger:
En familie i hovedstaden
har i gennemsnit
74.000
kr. mindre til rådighed
end familien ville have i
Nordjylland.
Bedre Balance svarer:
Det er korrekt, at boligpriserne er langt højere i hovedstaden, end i resten af landet. Men det er ikke rigtigt, at
familierne i hovedstaden har et lavere rådighedsbeløb – tværtimod.
Danmarks Statistik opgør hvert år, hvordan familiernes rådighedsbeløb er i gennemsnit for hver region. Den
seneste opgørelse fra december 2018 viser med al mulig tydelighed, at husstandene i hovedstaden har flere
penge til rådighed. Efter skatten er trukket fra, og efter boligudgifter er trukket fra, så har husstandene i
gennemsnit 73.000 kroner mere til rådighed i Region Hovedstaden i sammenligning med provinsen.
Hovedstadskommunernes beregning drejer sig om en modelfamilie, og ikke om virkelige familiers økonomi.
Tidligere har de haft en anden beregning, som viste en forskel på 96.000 kroner. Den stammede fra Penge og
Privatøkonomi, og den har Bedre Balance tilbagevist. Beregningen tog ikke højde for afdrag og værdistignin-
ger i boligen.
Disse beregninger af boligudgifter har ikke noget med udligning at gøre. De høje huspriser i hovedstaden er
udtryk for en meget stor efterspørgsel. Og hvis boligpriserne skal ned, så kan det kun ske ved skattepolitiske
tiltag eller ved at hæve udbuddet af boliger i hovedstaden, så det i højere grad svarer til efterspørgslen.
Serviceniveauet
i
Det passer ikke. På alle de store serviceområder er niveauet meget højere i hovedstaden end i resten af landet.
hovedstaden
er lavere
Hovedstadskommunerne bruger i gennemsnit 28 % flere udgifter til dagtilbud, 11 % mere til folkeskolen og
end landsgennemsnittet. 13 % flere penge til ældreområdet end kommunerne i provinsen.
Hovedstadskommunernes påstand bygger på, at Social- og Indenrigsministeriet tidligere havde et nøgletal,
som meget misvisende blev kaldt ”serviceniveau”. Nøgletallet dækkede imidlertid både over serviceudgifter
og overførsler (førtidspension, kontanthjælp mv.). Da overførselsudgifterne er væsentligt højere for provins-
kommunerne, så trak det nøgletallet op.
Bedre Balance har i en årrække kritiseret dette nøgletal, og fra og med 2019 er Social- og Indenrigsministeriet
stoppet med at bruge det.
Det passer ikke. Der bliver ikke større ulighed mellem kommunerne i hovedstaden med Bedre Balances for-
slag. Kun lavere forskelle på tværs af landet.
En afskaffelse af hoved-
stadsudligningen vil øge
forskellene i hovedsta-
den og give forøgede
”ghetto-problemer”
6 ud af 10 borgere
i hovedstaden bor i
en kommune med en
social belastning
over
landsgennemsnittet
Der er igen tale om, at hovedstadskommunerne tillægger et nøgletal en anden betydning, end der er belæg
for.
Med hensyn til social belastning, så er det sandt, at der er flere hjemløse og stofmisbrugere i hovedstadsom-
rådet, men det trækker ikke meget på ressourcerne, da under 1 % af serviceudgifterne bruges hertil. Øvrige
sociale problemer findes i større eller lige så stor udstrækning i provinsen. Fx viser KORAs (VIVEs) analyse af,
hvor de sårbare børn bor, at der er markant flere sårbare børn i provinsen end i hovedstaden – se separat
faktaark herom.
Faktaark, Bedre Balance. Generelt. December 2019
Samlet har kommunerne i provinsen et højere socioøkonomisk udgiftsbehov pr. indbygger end kommunerne i
hovedstaden.
Om Bedre Balance
• Bedre Balance blev dannet efter lanceringen af beskæftigelsesreformen, der
flyttede store summer fra kommunerne i provinsen til hovedstaden.
• Bedre Balance består af Assens, Esbjerg, Herning, Holstebro, Odsherred, Randers,
Slagelse og Vordingborg Kommuner
• 63 ud af 64 borgmestre uden for hovedstaden støtter Bedre Balance
• Disse 63 borgmestre repræsenterer kommuner med 3,7 mio. indbyggere
DU KAN LÆSE MERE
OM BEDRE BALANCES
FORSLAG PÅ
WWW.BEDREBALANCE.NU
Bedre Balance nu!